stack eviudelig«
MI- 40, Id.
Hvem et din Fadets
.Jeg taler det, fom jisg
hat set hos min Fadcrz jaa
alte J ogfaa det, fom J
have hørt af cdeks Baden
Joh. S, Us.
Læs Joh. s, 37——47.
Jsderne hwvdede (V. 33), at do
var Abtahams Sied; dcnc iudrmu
mer Jesus- dcm her. Natur«-g set
uedftammer de fra Abmhunk.
Wen Jesus jøjer just-J m, at
de spaer at flaa ham intel, cg Ort
gsr de, fordi hatt-I Tale ttte nnokr
Rum hos dem.
Denne Aar-sag til at vjllk ihm
Jesus jhjeL ryddc hanc af chem
viscn i hvilkcsu Nrud religij Fu
natisme kan Este et ancskc til
Selvfikkerhed og djaswlsf Bonn-od.
Og netop dcnne Grund, sum Je
sus her angiver til Zødcrnes Hab
imod ham, vifet fig ftcdsc klaren-,
indtil de saslder Lødsdonmtm over
hont, fordi lmn Lalder sia Gurts
San.
Ist M Ort be
Tsn Tale-, som Jesus her siger
onl, at den tkke fandt Rum lw—:«
dem, var amtlku oqfaa nasse-Illig et
Viducszbnrd um ham sein«
Kap. 5 ld hed det: »Derka trau
tede Jøderne end merk cftcr at slaa
hanc jbjeL sordi han jtke alene bei-d
Sabbaten, men ogsaa knldtc Nud
sin egen Fader og gsurdc sjg selu
Glld lig.«
Saa Tiger Jesus nidere de Ord,
vi hat anfert ovcsn over: »Ja-a talcr
de « osv. s
J dette Ver-:- udtales Hemdan
sen i det Assnid vi i Tag bar for
as til Betragtning; Jesus udtaler
her Naturen-Z Lov i Aandens Ver-s
den.« I
Jesus taler, hriad ban bar set bas!
stn Faden Jsderne gøt, hvad deJ
hat hørt as detes Fader.
Jesus kunde vel som sand Gud
Habe hævdet virkelig Qprindelighed,
men han hakt-der derxmod sin En
hed og Lighed med Faderen, som saa
asie ellers.
Han siger ille endnu hvcm Js
dernes Fadet er, men at hvad de
gir, det er, hvad de hat bsrt as»
deres Faden
Lad as sige det het, at naar
Menneskek kaldet sig »Fritcenkere«,
saa lyver de. Jntet Menneske er
priginalt: det er ikke givet noget
Menneske at vceke oprindeligt, at
Leute frü.
Vor Tænkninq og Tale og M
sinc« er asbængig af, hvad vi hat
hakt as vor Faden Getningetne
Mel-, hvekn vor Fader et.
Jsderne waret-: »Vor Fadek er
Mam". Jesus siger saa til dem:
»Der-sont J vare Abtahams Band
gjordc J Abrahams Gerninger.«
Saa absolut hakt-der han Natu
rens Lov i Aandens Vetdem Js
san ikke være Mahoms aandeliges
Bttn og saa gire det modsatte as,
hvad han gjorde.
Videre sigek Jesus: ,,Men nu st
ge J at slaa mig ihjeL et Mennes
ste, der hat sagt eder Sandbade-h
svm jea bat htrt as Gub; dette
sinds Madam ikke J Aste ederö
Faden Geruhig-IX
Endnu nger Jesus stre. l)vem«
deres Feder er: men da de ikkcsj
for-mont- at hasvde, at Abwme ers
bete-s Faden saa sluar de over ou(
Minos-, at de er ægtefsdte Jesraess
liter, og de hat ,,cen Feder, (8)ud«.j
Dei tunde de hast Ret til ats
paasma CSe 2 Mos. 4, 22: 5 Mus j
14, U, lwis deres Gerninger havdeI
bevish at de vare bang Born.
Wen 7om det forholder fig, san
Ists Jesus videre til dem: »Der
Iom Gud var eders Feder, da el
stedc J mig; thi jeg er udgaaet og
W fta Gab-" osp.
Her spres det famme Ver-is
Slægtskabsbeviset, i modfatNetning·
Bat Gud W Faden saa vilde
de absolut elsie, hvad der vor kom
met fra hat-I, baade Guds Sjn og
W Ord.
Nu gaat Jesus saa videte lige til
pqstsettmtud:»sereafden
Had- chvelem og edetö Faders
III-dringet ville J stre. Han var
m Umtabek fra Beqyndelfen«
Tor ism Mu- » MM Fa
dimlms Sei-sing i Vegyuder.
h over for vore ftrstr Iokældrv
hoK: de vsil dræbe Jesus wen
det kommer af, de ikke vil tro
Sandheden.
Der-es Zlægtskab og fande nan
delige Asstcmminq er nu bevift.
Jesus spat-get saa for om mu
1iqt at føkc dem til Overbcvisniuw
»Am as echt kan overbkvife mig
om nomsn Emde Zagt jcsg Zaud
kwd lmorfnr rro J miq da jkkek
Ton. som er m Wid- Imer Hin-J
Ord. Lcrfor how J ims, iurdi J
kfkc etc nf (s811d.«
Mcn lmem er Im din Ruder-, La
fk-r? Her er rxg Anlednina til at
fkm Kleier over det.
Tot aandeliae Slasgtstab kan iks
ke soman fig.
Eustlia drttc —- at villc here
Guid-: er oa saa i Lin oa Vandel
uq Not-Hing at slasgtc Nud ma, dct
er det engste Tolidc Perris-, der
san for-es sor, at Mud er vor Faden
Og mærk vel. at bot er kun Tale
om ern of to fom Feder — Nud
ellck Djævelen.
Danmatks - Kirkespondankr.
l
Insle d. Zik. Aug» 150125
, Bankrpvrrirt
Ein-r j den iorlobnc llgc mldlc alle
Zmd paa det trasngslo. Og dot oth
nok dot mestc of Lumoot over. Zum
formentlxg allen-de mcdoolt lsrod
et Por tyfttalcnde Perioan mo i
siehe-Manns Zourcluisfes thcroros
Akoeling, hour de sorgte-de Toren
til og ona same .,tmld wcj1«'-Facon
toonq de to nlsledooasrende Mission-.
ter til at strækle Hasndorne op all-i
der hoilken Beim-ingrika Zukunft-«
masndene sit Forwjolscn of judig
at have et Var Reuolvermnndnmer
kigqende ind c Anmut FOR-ver
vlov san bundne og jnnot ned i Mol
deren, medens Rom-nie fjcrnede sig
nd en Bagd-k, medtagende den sor
haandenværende kontonte WOU Kr.
store Kassebcholdning.
Ielvfslgclkg bar Politiet Hat alle
Kræfter ind paa at finde Revenue,
hele det store Efterretningssystem et
i Bevægelse, Tog og Skibe bevogs
tos, Signalementerne er oplæft paa
facntlige Hovedstadens Beværtnins
ger, Russerkvartererne er gennemis
stsvede o. f. fr. Men stadig udcn
Resultat Og imens gaar Amte-tue
Saa er Neverne set het, og faa
hat de været der, og iaa et det —
oh, Edle danfke stokslaaede Tænles
maadel — de to Bankassiftentet
selv, der hat stjaalet Pengene og
fabrikeket hele Filnesdkamaet —
og stadig prsver Politiet alle paa
pegede Spor, men ogfaa stadis uden
Held.
Man kan ifke værge siq mod den
Taute, at det man vcete et WJW
Politi, vi har. Naat en Fordrydel-;
Te —- som i dette Tilfælde — anJ
meldes et Marter efter, at den er
begaaet, og alle Byer i Jnds og
nærmeste Udland et alarmerede,
faa bit to Udlcendinge, hvis Sig
nalanent man har, ikte kunne flips
pe ud as Byen. Og de bot ikke
heller kunne holde fig stjult i Ho
vedftaden, uden at Politiet
man kunne ryge dem ud af
detes Cule Vi er jo dog tun en
halv Million Mennesker her i Byen,
og Estmetningsvæsenet but-de væte
saa minutisft vikkende, at jagen
fremmed Pers-met san tage Ophold
her, uden at det tilmeldes paa Poli
tiftationerne. Men her glippet det,
Pditlet hat for meget at atre med
at se eftet, med Uttekrænnnet Pe
tersens Gade er feiet eller mGttnts
handlet Jenseit fra Kasttup rem
dig forladet Torvet o. ss fr» til at
det san over-komme at holde selve
bei bewdningsfulde kriminalretslii
ge Sstekretningsfystem vedlige.
Og dertil endelig, at da Lin
ningerne i Wen ikke er fvimlende
hjje, tun man ikke fowentr. at den
stal rumme noqet Kronblad afBloms
fter of den danste Irrt-Illng
Konsedttrenei Bei-s.
Kong Kristian den 9. Dittis, En
kekejserinden as Ausland og Enke
dronningen af England, er nu paa
Vej hertil for at tage deres Iæds
jvanlige Esteraarsophold paa den
lille Ejendom »Hvidsre«, fom de to
Dame-r jo ejer ude ved Klumpen
bot-CI
Der er aoget wrende i denne
meimesielige Trang has de to Kon
gedsttk til at vende ttlbage til Na
turen fra Hoffernes Stivhed, oq
Oathbqqetlldetlillesanddet
staatmsdbredessgudeterjo
bog to af Jst-beut Rogttgh der
M de Ma- kom til at be
klebe.
Og mens »Polarstjernen«, »Vie
toria and Albert« og .,Czarenna«
ligger og stadfer i KøbcnhavnsHavm
fiddet de to Fyrftinder ude i Ha
ven ved sØresundis lccnde Kost og
sagte klukkende Es, man Duften
fra Hans-us Zenfommerpragt oms
bølgek Kong Kriftians to Tøtre —
Mcn udcnsor paa Etrundvejcn
zwar Lvdcmere Taat N at og Tag.
Vaters danfkiamcrikaufk Stett-ne
uslmldtos i Tage-te im den 7. til
den U Ankunft vim Vallckilde XII-i
skolev Tor snncsz at Dirn- .,en for
lwert Aar glasdeliat vokscnde Til
flutning til diessc Moder: fault-des
dcltog dem-te Naan over 150 Men
nesket af hvilke over Halvdelcn var
lussøgendc Dunstk- sra Amerika-J for
skelliafte Egnch altsaa i cgecttlig
Forftand Tonfksslmerikancre: vg
saa fm Argentina var der modt Re
presst-munter
Rot-standeer anl Hausen, Vollk
kitdc.?)iofci1dal, Lnnavu, Llc Stein«-»
dem-Ziel, og Professor H. E.
Fredckikscn samt Prasstckne Th.
DZelwexL E. P. Højbjckg, P. Kist
hrdcy Jnhl oa Gravcngaakd taltc
over fokskellige Emncr vaa folfes
Im danskiamcrikcmsk og vaa grundts
viqianfk Grund: Stadt-. Grau fta
Lende-Holland fortaltc um den
Kaum der feste-I sonden An for
Tanfttwdenss Wovon-Ue hos vore
Landsmwnd der.
Stole-bestan Llaf Mele Dege
de pcm dvt ønssoligc i, at der stob
tes en Zomakbcjde mcllkm di- don
fkc llnadomksormingcr i Amerika
ng her i Lande . Tonne Tonke but-de
ifkc have Los nt forsvindc i Glis-n
slen. For er der nosct Punkt, paa
lelkct der bar ask-ci- alt for Ov
retholdclfen as danst Nationalitct ou
Sprog, da er det bog den ovvok«
sende Slægt, der faa ncsmt brach
of de store fremmede For-hold La
bar en Sag — fom Bevarelse as
Danskbeden hos udvandkedc Lands
masnd — ikke Ungdommcn med
fig, da er den dødsdsntt.
Var her itke cn Opgave for
»Dir-Mk Verdenssamfund« at spat-;
lsst? T- —
Paa den ene of Stcwnets Tage
foketoges en Udflugt pr. Vogn til
Vejrhsj med Bessg pna Horte-char
den Tragebolm
Spore.
Eu RutidssPilatns.
s,,?lakh. SMALL-« )
En Auonymus —- hvorfor dslget
vedkommende sit Nat-n? —- hat i
Anledning af min Ovctsasttelse as
Pilatusatticlerne i »Stiftstidende«
—- tilsktevet mig fslgende:
»He. Crit Maning bedes i en
ftlgende Artikel oplyfe, hvorfor
Pilatus handledc galt, eftersom
hele Frelsesvckrket var umuligs
gjott, i Feld han havde Wut
at lade Jesus korsfæfte.« ;
Eu Nisus-Pilatus j
Heime penvenoeue cunoe mgiucx
Stuf 111 en hcl Artikelsctie, Inen jeg;
skal forelsdig indstrcence nng tkl
falgendm
Jeg hat ofte tidligeke hsrt lxgi
nende Betragtntngcr gjort gceldende
med Heninn til de Personen der i
Lidelfeshistorien gam« Jesu Tode
Ærinde. Okn jeg Itke huster feil
vor dct Neorg Brander-, sont enganzx
vilde sorsvake Judas Form-dort ud
sra lignende Argmnenter.
Fejlen i disse- Betrogtningck
hænger aabenbart samtnen med en
ikke ualmindclig ZankctIenblandinq
of Stirbnetro og Kristentra Alt,
hvad der sker as godt eller ondt, et
Forsyncts Villie, fom vi Mennes
sker et Redskaber for.
ngaa Krifti Djd var Guds evigh
og urocselige Forudbesmnmelse, og
dekfor maatte Foriynet opspge vg«
finde sine Redstabet, der kunde gaa
den evige Bestermnelies Ætinde
Disfe Nedstaber var t· Ess. Judas
og EBin De handlede detfor.
sum de stulde, og kunde jo ille an
derledes.
Men en iliq Betrawa ek den
rette Muhamedanisme og ille Kri
stendom. Thi Kistende slget
bestandig for at qtre des hellige
og retfætdige Gnd uanivarlig
for Menneskeneg Fotbkydelset oq
onde Mltmzer. Oq hvad mere et
—- ifl. Kristendommeu er Guds
Handlingeraltid ammentcenks
te med Meintest-UT Sud respek
teret i sine Daudllngek oq Benut
niuget Nenn-stets Mie· Dei end
maa Meintest-se selv here Anspa
tetforJetvmucudetistandtih
Mk bei Use er villet es giort
Mennestmh It Mc bei
Z
SI
Mache-sowiquin
WMIWM
WÆMCLW
of W alte M es
W«
at Jsdrfvlket W give Ein W
en sag blodig Modtagelfr. nej me
get nigre, at de skulde have
«kendt den-s Bessgelsestid«, modtas
get ham som der-es fande Mesfias
og med ham fom dercs aandelige
Konge gaacx ud i Werden og erobret
Mcitneskeheden tilhage for den evige
Izu-lich
Mcn Jødeme «vilde ikke«
sont Jesus selv sagde det, de Log
lmm »mcd fokbrudcriik Hamm« og
korisfasstede bunt. mud bøjede fig
um jeg maa mle faa menneskcs
ligt ---— ,.i Respekt for« Menneikets
fti Villie, men fokvandlcdc i sam
me Lieblik dcncus blodige Mernitm
til Frelse ngao m korsfnsstct Meis
siasz kunde blivc Werden-J Frelch
Tot er vismof en ikfe ualmindcs
lig Taufe indensor Krcdse as Me
nighcden, m Krisis Tod harte abso
lut mod til Verdan Ist-elfen Gud
kundi- ikke frelse Mesnncskcr. uden
at Kriftus Inaatte do. Altfaa doch
Kriscus.
Men det et en aksfkrakt Taute
gang, som bsrcr lvjmmne paa en
spunden spekulativ Teulogis gulnes
de Mode-H
de bestcmt stulde ske." Tet er unm
tigt at spjrge, bvorlcdes dct ffuldcs
atmet i Opfyldelfe, kmad Gud i sit
Rand forud havdc bestcmt stuldc
fkcn og bvotledes Jesus elleer stuldc
sblcsvct Dødcns Opewindrr, hvis it
"kc de nasvnte vildc have ndsørt det.
Tbi tüud tegnede : sin Fokudvidcn
med. hvad han fcimdsaa vildc ste.
»Al« Red.
Nud vilde ftelfo Werden ved Kri
st115. arnnem Tro um Esaus belliac
FresserVetsonligbcd ma Lnset og
Livcst i hom. At Infmolde dct ck
en Durchs-is
Nogct anbot var det. at i en fUn
diq Vckdcn vilde den Oelle Kom
me fna en blodiq Iscxsdtnarlfa fan
dnn fom Mennefkcuo nu mqang cr.
Dei-for maatte Gud txt-naives sin Zier
grnnesm Dsden for at give- lmm til
bage til Mennefkenc sum en konser
sust mm genovftandun Hist-re og Frei
ser. J den Forstand —- sordi must
Frellc fuldbvtch i m ssindjq Vor
dem oq fordi Und-:- Jtrlscstankcr
et tasnkte von Beamme as en fal
den oq genstridig Atmnwskeslaskuk
Taufe-r —- maatte Ruft-is do m
Bett-eng Ftelfr.
Der er ingen Tvivl om, at en
omhyggelig Sktiftundcrspgclsc okl
stadfcefte og retfasrdingske denne
Tankegang.
J femme Grad, Tom Mennefkmss
lætet at tænte konkrct og ikkc ab
strakt, vil man om ikke begribe Icm
anelfesvis forstaa den dnbc Saus
mrnhæng nkcllcm Krisii Tsd on
Menneskenes Anfoar derka i For
bindelse med Mads evige Raadfluti
ning, som er kamst paa Syndens oq
Dsdens mskke Vaggknnd.
En »Nutids Pilatus« vil dog vcl
ikke wem-, at vi Menneskct fkal as
ke bet andre for at dct gode fkal
komme frem? sie Rom. 3—8.)
Erik Aha-ring.
Minder-les Magi.
As J. M.
4:Ii·(211.")
«Huud smar du og Unser Wu.
lillc JdaW lsd m mild Etcmntc
Mute fm »Amt«-Herz Bomlrund
Den unqc Pige, der stud vcd Vm
due-: og stimsde nd over dct morsc
Tom tjoor tun Ente-lich sonst bran
dende Lygter damit-de snma Lusplcsts
ter, fo«k samtnen oJ vendtc sia om
»Im- paa noqm 7asrliqt«, sum-is
de bun. «Zkal jeg tcrnde Lampan
»Nej, ikce endnu; com heller her
hen til mig; ieg vil gerne tale lidt
Ined dig.«
Ida gik med lidt tsvende Scridt
ben til Chaiselongum hvotpaa Tan
tkn lot-, og satte sig pao en lcw
Stol. »Er der noqet, jeg tun gij
for dig?« fagde hun.
»,Ju min leere, lille Piqel En
Dannd lagde sig blidt vaa den unge
Piqu Unn. »Ja, du san gire no
get for mig ved at spare mig Erligt
vaq et Spsrgstnaah der ligget mig
vaa Hier-te Vil du ils-, i alt Feld
for en Tib, i ande Dingivelfer. i
et Hiern, book-der et Uuqdom7«
Den nnge Pige fo’r i Beer med
et Udbrud. »An, nei, Lunte Ida,
send miq ille bott, lud miq blive
ber. Vil du ikke not bcholde mkg P«
»Im vil intet hellen, Bern, men
at Livet her hos mig et ensmnt og
trist for en uns Pice, man du tro
«) oi vil i denn- Fort-tadeln
Mulllp.9t.4,28:»,de
Im ast- M ist Dr sag-:
Ifom en Solsttaate i mit Lit- fre des
Dag, bin Judex-, min stat- els diss
syge Brot-er- braqte dig til mig og
bad mig vaste Moder for dig. Men
det vilde vasre en daatlig Kætlighed
at vife dig nu at binde dig fast her
i dette stille Hjem med mig gamlcy
fkrøbelige Kvinde. Dei-for icndte
jeg dig det Aar til Lissau, hvot jeg
vidste, der altid var Ungdom Du
hat været scm stille og olvorlig, fra
du for et balvt Aar sidcn igrn com
tilbage hol-til; Modfwtningcn bar ow
rvt dick for surrt: jeg var ika gloria
Ungdonnncns bercttigcde Fordringck
til AMI, dcns Folclfek og Lining
let-, og dcrfot —«
»Nei, nei, Tantc Jda, du Lager
feil, jtsg vil ikkc bott fka dette stille.
frcsdeligc Wenn lad mig blive hocs
dig altid —- altid ——. De sidfte Ord
blcv udtaltc i en nassten lidcnskabe
lig, bsnfaldvnde Tom-.
Tanton tav et Lieblih saa sagde
bun dasmpet og mildt: »Ja, nam
det ikko er llngdommens naturlige
Hmcn nd i Vordem der hat gjort
dig san forandret, isæt i den sidftc
Tit-, foa fokftaak jeg, at der er gaact
en as de Sturme over dit Liv, Tom
man moa bsje sit Hoved under oa
bcde Nud bjwlve en igennem.«
, Ida tcrmpeoe on ton stamp, ma
xfkjulte knm Anstatt-i i Hasndetne og»
sank lmlkendc ned paa Gulvet vcd
Eiden af Tantens Leie.
Mcd m kwrnsqncnde Vrmmclfe
lud Tanmt sin Sannd alidc ben imm
Nicccns Hoved, lsun Morde mm
SpørqsmoaL nusn leikede tim:
«Min fmkkols lille Mau« mcsd m
Betoning, der visit-. at den uimc
Pigcs Zoer holsde fundct dnb Gen
llang i heudes Hier-te
Der var en Stand ganskc stille i
Vasrelseh san reiste Jda fis-, bsjedc
fig ncd over Tantcn og kyisfcde ben
de vatmt og indcrligtt »An, Taute
Jda«, fagde hun dckmpet, ,,jeg ch,
du vil bastc over med mig: bot steil
not blive nndctlcdcs —«
»Kan du ifke fiqe mig, hvad der
link mmt dia, tm min, jeg bar fom
nmnzus gmnlc. enfomme Mennefkcr
ugfna hast min Kamp i Livet; den
satte dan Evor i min Sjcklx jeg
hat mtdmt ille glemt den og san
Joch mrd djg.«
»Ist var ude paa Li57c1u: der last
tc jeg lmm at senden oq vi kom til at
holde san indcrligt as binanden —
aa skm indekligt«, begnndte Jda
ufbrudt. »men dct or nu altsammen
sorbi —— oa —- oa —"
»Hm- han foigtrt tiig's" sputgte
Tauten.
»Nei, nei, drt bot kmn öffe, oq des
ned jen, han aldrig vi! ask-, men
im kan oa vil aldkig blive hans
Oustrm han et rig: ban er Greve:
bang Feder-, hvis eneste Born han
cr, vil intet bsre om, at ban skulde
asgtr en fattig, borgekliq Dige. Haus
shvtljglwd til miq bat krydset nagte
Kommt-platten san jeg forstaa. Gan
vil give Afkald paa alt, forlade alt
hetbjcsmme. Slcrgt, Venner. Madam
oq hanc fig Vej i et endet Land
naak sog vil love at folge hath
mm det vil jeq ikse.«
,,Stoler du ille tilstrckkkelig poa
hom, ftygter du. at den Tid ital
komme, da du ital fsle, Oftet var
ham alligevel for stark-« spukgte
Tauten.
»:llej, dct got- jm jtksc«. sum-ode
dvn mun- ijus fast, »Inm tun jeg.
lim- jm quis lmm dort jra Faden-n.
der fcm blivck en galt-urpl, rnfom
Mand. sm Lin-: i de Dante Lntgi
volkst? Tot er min storc Kamp: jm
arubler Tag og Nat: im noti, lmn
chck under mit Afslaa. Forstaar du.
Tontc Ido, at dvt et saa sonsti, fau
spa-tt!«
»Ja. min taste, lille Pigc, icg
forstaor dig, ieq forstaar det altsams
men«, hviskede den gamle Tann
stille.
»Da nu i denne Tid er det blevct
mig endnu nmgere«, vedblkv den
unge Pisa »du im bvcr Dag set
han« Feder ——-«
»Dein Feder — htret han da
bietmne her, Ida« bvad er hans
qunk dct bat du ikke sagt mig.«
»Von heddet Hans v. Werden-I
»Ah-Ins v. Werber-. Tanten rette
de fis op med en hastig Bevægelir.
meu sank fttaks igeu tilbage i Pu
dernr. »Mein er da bunt Ins-ersw
»Er Hans v. Werber herk«
»Nei, Dante Ida: han er paa en
Mem-d i Sydtyslland: det er han«-I
Feder-, der et her for sit ovewære de
state Armee-heller ved Gkænfen.«
»Du er hem- foa menet.«
»Da et fandtJ den qmnle Gene
EU Mkakelmsgek paa Parmen
Hiinsn tsk snrgzhn sum Furmssn -- csm lungmmstss as nlEe Risstulssr
De Icsm plsjts hol-s Dingen nustl pl Hain-! lls«S«-«. ns smal- «l·-l tsr Afh -.. hast
de kn« pløjtst 222 Arn-a lnnl lsIn Suxkznshg -ik.-ssr. ist Hmtsn han«-s
rupft-s Drin-krqu osml Alnsnltng lushmäJusr til-uns-n-—«. Mosn Tmcstmpn
hist funusslrssk FOUNDle DH kostet 81435 Inst At«k« M pløjp tut-d Und-O;
tin-J TmHnr HEXer Iltst kun 45 («(-«. Mus« ifn!;:«- Zisxssnnzzrns blau
stik. Icn l. U. C. Ttucsinr list- kaøjsst W Aus- j U "li-nssI-. Nimm-sti
llgn Jst tot-d llvstqsplunsm Nisus-o Ins-tus- .-sf di "ljm«kr- Eins-Us- Kr
l. H. C« Travkssr Ich-i srbkjde lule lmgnsst l)·-» Lin !.--«-Jcs Uns-,
Hat-w Og Nessus-Hm- zam est-n Gan-. Mit » ksm ask zism t.-«-«: us de
blutighodph dest- aubness vml Krug us
l ll c 0il Tractor
llolv Ast-et runde gos- cl(« Endo-n- pun llnminsilssr isf minlssmss Form-s
Uc- hsstxslisk sig otn og um igm ijscsqmnslms »I: "lj(l »F keimt-. l)«-t helf
dtsr 1s"«-nl·sl. Unsre-s alon- Hssms hast«-n i d« many-« Muth-luster Vor For
dtdngtipx Umg. den-I Arl«-jslkesv11ts» »F Jus-.- l’:s.-H«lslizzbis(l. ins-so kraft
et- btsdns (-ll·-r billigt-n- tjl Hihvtsk Dru- «I«l is« l « (’ Inn-tm
l)«-n sinnplos, stinke- Msakissts Iri-1ss«r alkos liintlkjnmsL Apis suche
l)t-1«s er omhyszgplig ukissrmsst mocl Hm isg Sinn-. lngisn billig-« Umstel
ujk ins-In Zog (-l!·«r Stockv Ums ksk -ls;st"—--s-II1«-hg i Uns-nshssl. mz J- « » lsst
at ums-It lks tin-do- lljul gar Just muttgt M Lon- -1«-n pxm Mkssj .1»1J.
lukzm Wenn-» Ism- nt san Unmp »p.
Don Zins-s i alle- Stsrnsksmr »p: Hl Uhu-n Hing Zum Nun-rn. i MU
lsn All» i Fabrik-km ng ti! («i». Hm ssllpr Allwlml sum Uns-»spiel.
Gan til Dei-es cui-nachk- buncllmdis sshsr sknsv dirs-Mo til
s --...«1
latet-national Hmestek compuy of Americ
Utn -r-,,-,(.us.-«U
Chicsco U s A.
IIIUWIW
W Isidor-« Ums
AUA sp- s
AUTIHOIIT FUIUL PMB Tun-» PU It .
Ecccrtzscxx Ps«vx,sicousss» Nonsens-n II
Gent-fu- IAY ALBICANS-s Anzug-Kennst 82
Cokioksmm hu Most EVEN-Ne,0101s ZU.
O lsmetus Fkosnsndskwsuwssr sw . ;
E IN Any-sinnst sen-Hutte» toserosmssc uj
Dou-; As courms Pan-. m vak STOCK SHOM " !
F Blc Hippupmr Zion-. »Ur-w WIVALGKOUNDS —
Au. Nk EV- M 17"-«· Z- Heu-»so rts
Hä- . III-C Tot-K AIIANIDUMTS Nov-»O , )
Fä- WMUWLZM
fide-n; om han endnu mindes- nim.
vcd jeq itse«, ists-de Tantcn m. Tor
var en vcmodrg stlang i Ztcsmnm
der var blevm iuagcskc og sougmc
Jda havde tcjst jig osg tasndt Lam
pen poa Skkivcburdct. Lied dan
SICH-m blrv cum var, at Lauten var
megct bng og Ums-do Zaun-r ! Li
neu-.
»Na iaak du kam m Fluts, set-u
las Nat, Tomc szdn«, ttded tmn
angekfuld, »du blwrr um«-sie nzuig
7yg, og dct er altiuumusn nun
Zkyld.«
»Im dig dct life saa nask", sm
kcsdc Tantcn mcd ist nnldt ärml
»:I2(1tten bringet oftc Rand, oq 1
søvnlofc Timcr hat man undcmdcu
saoct Zvok pas nimmt rI »Amt«
Eos-« Zia mig tun Mk Tut-L itsr
du goorx sonder den gamlc Ost-ev v.
Werber dit Nava, og vcd han. huiis
Nie-re og Plcjcsdattck du ck.«
»Nei. dct tkor jcg Me! Zaa snort
Meuingen gik up for hom, ajbkød
han Hans fort og bebkejdedc hom
at han havde bin-et en iaadan Nak
at han havde ladet sig fange as en,
bvem det formodcsntlig tun var hans
Rang og Penge om at gsm Tor
faldt heftige Ord, og de stiltes i
Brode«.
Da Jda var gaaet, blev Tantcn
liggende en Stand og stirtcde irem
for fig, hcnsuaten i dybe Junker-.
Omfidcr reiste hnn fig, aabnede en
Stoffe i Sktivebordct og fketntog
en lille Polle, der bat Paaikkiften:
.,Vr(ende5 uaabnet efm min DId«.
Hun csste Baandet af Patien: den
indeholdt en Bog, en Del Biede
nogle visue Butettck og Villedet us
en ung Mond i Lejtnantsuniform
Lnanc betragtcdc buu Berti-Etsch
mrdcns Todte efter Taste rullede
ned ad hendrs Kinder. »Hm-w og
kold, siger de, du er bleven«, Ewi
stede hun. hat Livet hætdet dit
Sind, hat det dtæbt dit Viertes
Godbcd, alt det, jeq ellkede has dia,
faa var mit Offer je sama-ves, fu«
vilde fes first set III-or have mistet
dis. sen nei- iss et vi- vaq, at
inderstindeiditdiertelevekws
derse- Bekdesh M qctldek but om
at m isd tll dem. Les vll oq um«
W det- Izis M Sud st
san-.
UUMUMIMIJ
in vaer gemusmlasii unange, mange
Mange, lugde hun til Side, gemte
Patien, hvor hun havdc tacht den
og satte iig til at strive
Den nasstc Morgen da wenn-alon
Nkco v. Werden tkcmdte ind i sit
:«lrbc-1d«:«11a»rrlfc i Amtmanddbolisem
liwk hmi lmode slvarter unde sit
kom- Lphuld i den lille warmfunss
Its-i, msidt lmn cui-Urin alle de must
llich Elnvechk et Bren, der bar
l Binne- Puststcsmpisl ou lmor Adres
Hin var ils-must nnd en iin, tvfusnde
Einwide Mkd en iuttkkkdclig
Uskmc rco lmn Brevet op og saa ef
tisr llndcrllriftistt
! Hast sum-de et Lieblil pao den.
1,,Jda Nil-tim« lød najusn sont ct Ub
smal) im tmnz Order »Ich -— Ida
s 0du!« gentog han, og sur liocr
Jslmm lmn nimm-de Nimm-h iik
thcsnmicn on blizdoke Alimck linde
Was-stumm as Acht var det, iom
min den Mis, stasrtu Ziiftrlse sank
Inn-ro og miskc sammt-it Da limi Var
iasrdiw glasd Papivct ned paa Wul
’vct, on lmn fkjultc Aniigtet i bisgge
Hasnch
Ort-Mk lsd fault-diss:
,.-Dvig det Noch, disk staat under
disse Linien-, tun et on tom Klang
.i dit Ø——kc, iimcn liscitlyd more
giocr i dit Hirt-te, lau tilintetgsr
Vrcsvrt og lod mig vcrtc dsd og
Halm-It iqtsiL Mcn lever der enduu
»et Minde i din Sickl om Ida
IVriinikL sont du, det ved jeg, en·
»Ganz; hat haft ten-, faa lud mig
likke gaa bort ich-w naak jcg nu ef
ltet de mauge Aar-s Fort-b igen
zkommet til Zig. J de lytkelige Da
;ge, da vi endnu haabede paa, at vor
Kikrliqhed ikulde kunne ovekvinde
Fordommcnes og FokholdenesMagt,
laade du en Gang, at du kunde lkke
til-nie diq, at du noqen Sinde kunde
give mlg Aisiag paq en alvotliq
Vin, som det stod i diu Mast at
onst-the For miq felv kom leg al
dtig til dis: wen jeq Inn-mer im
med en Von for to unge, dln Ssn
oq min Pleiei oq Broderdstter. en
enden Ida Muls. De to staat nu,
lomvl ftod for W Nat fldeu
dnnblivet old-kam disk Im W
M UuW W, HM
soc-de its-demok- melhsdls est-tu
st- sm, muss IMME
I
gilt