Ere ZWNFØTUF
Post-«
Fra Engellk eftet Originalens blöde Tufind
ved
Wilh. Rufes-.
(Fsrtsat.)
Det er hast tvivlsotnt, om Tode nogcn Sindc vil
mode et fornajcligere Villcdc end det, der fremd-d fig,
da han traadtc ind i den lillc Stur; der fortnelig duftei
dc of chhcd Borcht ftod dasttct inde en rcn Dag, tre
Tallctlcncr nnsd tillwrendc Knive, ct start chdcbrød
og cst lillc Emktc Ein-c paa en Asjetx en lilles blanpr
letet Thelcddcl sang lystcligt sit Vclkoinnien, og cn lille
briin «Li-«r«1l)cpottc stod og vcntcde paa Kantingcfimfcn
Og Tode føltc til fnldiu at dcttis var hunder Winge- be
drc end al Hotvllcts Wank- og Glitnmetx thi hnn vidste
at den Tiswms ventisdc niston paa l)mn, —-— og ljavde no
gct sont lnslst vol nagen Binde for denn-I paa han
»Er-, nu cr vi fastdinis til at spisc,« sagdc den
lille Hicsmodvr sniilcndcs; »Mit fau, Winnni« og ind
fm Kollcnrt kocn der en ny Person i denne Todes Lins
historic, en Person, lmn aldrig fika hade høtt om, og
han stod og ftikkudth sont var dct en Llabcnbarelfe fra
Evcntykcnos Nich. »Bist csr Winny«, fortlarcdc den gam
le, «dct er csn Søfter til Jini og Nil-l; cncn dog, jcg
trok holt, jcg lmr alt-tm at sortcrlle dig oin hcsndci linn
var i Skolc, da du løb nd og ind her i Nam- og i Dog,
og lnm var i Seng, da dn koin hjeni i Altes-A
»Mit-n nu er lmn den« afbrsd Winny, ,,kede til at
blive let og gebet paa, sont dct lnnch lntn fkal i kiges
ligt Maul: lille Mo’cr, sknl Vi saa dritte Te, lwnd?«
Tode bavdc langtfra tin-rot vis paa, om lmn funtes
am dette nyc Tillæg til Familien, mon Moderenss Okd
brogtc licnn til No, og nnsd en vcltilfrcds Minc- satte
ban fig lim- oncrfox den sclvbevift udfoende Pige mcd
de storv grau Øjmt
»Wn,« made Modcrm oa lau venligt til Mun, »Mit
hat altid brugt at bcdcs Vordbøu vcd Dort Vord, da lwers
ten Jim eller Nicl Vildc: men bvis du nu vilde gar-e
det, fonds jeg, det var faa rart."
Tode saa lidt vildsomt frem for fig et Øjcblib
mcn saa bestcmtcs han sig til at gaa lige paa og fagdc:
»Im twd flet illa lwad »bc-dc Bokdbøn« er for nogc «.
»Man gar du sitt-? Tot er at bcde cn lillcs Von til
Hei-mi, før man bmyndcr at spife, for at liac liam Tal
for bans Maria«
Et Foritaacslsensz Wimt losns i Todes Die-: »Wir
gode Menncfker altid det?«
»Ja vift. alle dem, im var has, da jeg var Pige;
baadc Laster Fals’ og Grosfcker Edwakds Familie
brugte det.«
»Hm-r Gang de spiftcisp
»Ja, hver eneste Gang.«
,,Det er mittl« sagde Tode hjertcligt, og de grau
Ger paa den anden Side af Bordet faa undrende paa
ham »ch syurs godt om det, —- men hvad liger man
lauf«
»An blot nong faa Ord fom en Tat til Herren,
san ved du not lelv.«
»Da det Infket De, jeq lkal Ist-ef«
»Ja, hvis du lelv inves, du vil, saa fynes jeg, det
var takt.«
Tode lulkcdc Zittern-, og ensoldigt men inderligt
bad han: »New Herre, faa liget vl dig Tal for dette
Beid, Smsr og Te,« hvokcfter han stracs drejede Sam
talen hen paa, bvad der ellers belkæstiqede hanö Tan
ker. vg spurgte Blum-:
»Gaat du i Strick
,.Jo!«
»Er der kakt i Statuts«
,,Nigtig ratt, naat man bar Lylt til at lære noget,
men straskkclig kedeligt, hvis man ikke hat Lylt vertil«
»Vil du da gerne lære noget?«
»Ja vift vil jeg deti«
,,.L«mad lasrcr du saa i Skalen?«
»La-guing, Stavning, Skkivning, Aritbmctit, Gea
grasi og Mranimatik.«
»Eitkrn Winkel livad er alt det tok no·et?'«
»Als-d du itk(-, hvad Lcksning er?«
»,,Jo, de tot-sie trc lcndcr im: man de- lanqe Ord,
hvad er det?«
»W.)x1msj, bot er om Jordan-·
»Im-hon, lwad mener du? Muld?«
»Ja, oq laa Wand, Ast-me Fleder, Eli-Mc Vort«
»Ka» du le alt drt i Skalen P«
»N(-j mi. men vi faar fortalt om det, om nie-get
Inkle Pnd lllml kllll sp.«
«Naa, qodtl osg bund ist dct andrt?«
«9lritlmnstil, M » om Tal; mon ljvorfor gar du
mig laa Inange Exspkgdmaaw Hat du aldrig gaaet i
Stall-W
,.9lldria, illts en ans-su- Tim(-: nusn forth vidch om
de Tal«
»Ja, hvad dc — de flal addcres ug subtmhcres og
multiplicorcö og dividctcs, og faa ck der Prolet«
»Hm, jeg bar aldrig før hsrt om en cneste Sinnlc
as det,« fagde Tode med et lille Sul; «l)vad er dct til
altsammen?««
»Jo, faa lan man baadc lobe oa laslge og holde
Ncgnflab og alt Iaadan noqct.«
»Saa butde jeg bcftcmt lcnde det, for det er jo
netop det, im bestiller. tzan du alt det?«
»Im regnet hver Deg; uu ct jcg henne i Brøker.«
«Vil du vise mig dems«
,,Moder,« lagdc Winny on lendte hende et holt
fortvivlet Blit, »han er laadau en underlig Dteng; jeq
ved vix-selig Me, hvad leg lkal stille ov mcd hom«
»Du kan io da hart-, min lasse Pige, at han gerne
vil last-c nagen bei er da klgttqt takt, innes ieg.« Der
paa tilfsiede hun, heuvendt tll Tode: »Winny er lvasrt
flink i Stolen. hun er mkstm altid svekft l sin Klasse-:
hun lasset tit hole Aste-nen, da du san oglaa not laane
heudes Vog, oq hun vil vife dig til Rette, — ille sandt,
Insec- Sturan
»Auch jeg er llgeqladl« Iagde sinnt» men spiede
saa M: »Jo, det vll leg aus« hvli han da vil leere og
lkke ask mlg alt for nieset Brodeth
codes Unsiqt lyste af Glæde han« var tm wagnet
til Forltaaellen af, at der var abstilligt l denne Ver
deu, han latet Bestel- bque om, men han snllede at
leere det altlammem og udemtvlvl vidste Ulmw Besied
med de Ung, faa nu kunde det not inart komme.
Ister IMIW Im faq cksaminatlonm, heb
sollten todt udloMe bete sin Fordighed l at lese, oq
henmuulletitkelaarlnqr.lsetragtninqasatbau
—dmlig not seid Bunde give ssiede sor, naqr han egenliq
havde leert denne Kunst; men da saa Winny tog sat oq
med sin klare Stemme læste nsjagtigt og omhyggeligt,
saa svandt hans Ydelscr jo ganske vist ind til noget ubes
tydeligt. Oan lyttede til mcd Forundring og Glæde.
»Bei lydek neesten sont mit!« sagde han og trak Vesret
dybt, da bnn sluttcde.
Sau kom Skrivningem sont hun sik stiegen Ros
sor.
»Tc bnrde virkelig ogsaa vern- pwne « surklarede
Tode, »saadan sum jeg bar slidt med ’em! Det toa mig
en del Uge, nn on do naturligvi-3, at san det K kroget
den rigtiqe Ves, sont det sknl Unsre-. Tom Onftings bar
lcert mig ’ein, hnn lavede Modellerne Kender du ikke
Dom Hostime
Acej bende lmr jea nldrin lmrt um; men des bed
der its-s M udeller, det bedder Mrsktiftir. oa der er bel
ler ikke nnqes Ord, der bedder »’em«, sum du fsqer san
tit, det lmr vor Lkerer hat«
»So-zehrt er der ikfe det?«
.,-83m1rfor? sordi der ikfe er def: des bedder »der-IT
ikke »’em«, du brnaer oaskm mmme andre Ord, sont du
slet ikke sik Lov at siqe i Stolen.«
«Godt« men Pa§ dn saa vaa min Mund, dn er
Lasrerinden og jeg er Stolen. Sco« vi saa gaa videte?«
Det var en tmvl Asten. Regnekunsten vistc siq at
viere en sokseglet Von for Tode, saasnnrt det qjaldt om
andct end netop at sammentwlle Dagens Jndkomster,
men Winnn bavde knn Glasde as baut, thi ban bang ver-l
diat i sor at fcm fat derma. Moden-n sad ved Enden
as Vordet on bcwde travlt med at sn paa noaet Vadskes
tos, der sknlde smmes neeste Dag, tlpi detved ernætede
bun sia vcesenligst: nsen da Uret von Versaan slog ni,
bed hnn Trauben af, satte Naalen snst i Systenen oq
asbtød de arme-s Lassninq.
«Nu, stere. lad os nn lasxme vort Arbeide til Side
sok i Dag. J bar jo qsort en sortmssselig Bcayndelse:
men det er nu Tid at fcm lwst et Kapitel, holde Vsn
oq komme til No, at vi knnne vasre paa Benene i godt
Tid i Mausan
woe tutteoe nimmt nn Bog og faa fpasndt efter
Wiinm, der fra Neolen hentede en gammel, meget beugt
Bibel — en hel Bibell —- og gennemløb dens Vlade
med en Mine, der nokfom vifte, at hun var vant til at
behandle denne koftelige Stat.
»Hu-n- fkal ieg lckfe i Atten, Moder?« fpnrgte hun.
«Hvad otn du toa og lasfte, hvad Johannes figer
om de mange Voliger, de get-e rede til os deroppe: det
er det fjottende.«
Johannes fagde det ikle, Modeifdet Var Jequ
felv, der fagde det!« fvarede Winny alvorligt.
»Ja fa, leere, men Johannes horte det og nedfkrev
det til os.« .
Saa lyttede Tode da til og hørte for førfte Gang de
velfignedc Ord: »Eders Hier-te forfærdeö illez tror paa
Gud og ttor paa mig! J min Fadets Hus ere mange
Voliger; men derfom det ille var faa, havde jeg fagt
eder det. Jeg gaar bort at betede eder Sted. Og naar
jeg er gaaet dort og faar beredt eder Sted, kommer jeg
igen og vil tage eder til mig, at hvor feg er, flulle ogfaa
J veere.« Saaledes videre gennem alle de herlige Vers,
indtil Ordet: »Da hvad fein helft J bede om i mit
Navn, det vil feg gete«
»Zaa,« fagde Winnys Moder, ,.det er nol! Jeg
vil gerne ftandfe der og twnke over det. Naar jeg bli
ver nieke end alniindelig belnniret i mit Hier-te for Jim
og Mel, høker jeg gerne det Kapitel indtil de Ord »hvad
fom helft J dede om,« —- det er, ligefont Haabet faar
mete Kraft derved, og feg lan atter bede.«
Liefer, kan du tcknle dig, hvotledes du vilde have
fslt, hvis du var i Todes Alder, havde leert at elfke
Jequ og faa harte disfe Okd for fsikfte Gang? Taarers
ne fandt Vei, den ene eftek den anden, ned ad hans
Kinder »Hm-In menek han?« fpurgte han ivkigt; ,,hvis
Boliger er det, han get redet-«
«En af dem er beftentt for mig, og der vil vasre en
til hver af os, der elfker vor Herre Jefu5.«
Tode-I Jtecnme foandt til en Hvifkem »Tror De,
der er en beredt ogfaa for mig?«
»Ja deroin er der ille mindfte Tvivi. hvis du elfter
Herren. Jeg tcenlek mig, at Jesus, faasnart du gav
ham dit Hierin har fagt: ,,Nu niaa jeg ferne for en
Volig ogfaa til Tode, thi han hat fat fig for at ville
her op til mig«
sdloaere Honeder mlle nden val le nd den non-le
Rotte-J origitmle oq nmnfke mindre theologiske Udlasas
ning, men Tode inddmk bvert Ord og kom nwriIIete til
den rette Finstern-Um end lmn muner var kommen, om
det var blevet mere dnbsindiut for-toller
»Der lmr jeq nldrig nagen Sinde tnsnkt min«, inqde
hatt unseran »Hu det er san Himlen2 La der owe er
der innen «L«1«nderier, lmrte jeq en Gang He. Vime sige
i en Prasdiken.«
»Nej ikte mindjte Vehnnrinq as nogen Aan der
er heller ingen unde Mennefkek der, —- oa ingeu Flnfteh
Tode, ikkc een.«
«Hvokaf ved Te det?«
«Fordi det fmuk streut-l klart og tydeligt: Jngen
Dkonker skal akve Gudg Mine. Der tr Bibelord, og du
og jeg vi ved, at hvor der er Flofkeh oa tmor Mennefker
fastte de ftastke Dritte for den-e- Nekste, der bliver der
ogfaa Drankere.«
Tode famtykkede med et Nik, kmn vidste moofke be
dre Besked bekom, end bang Lastersndez men san spurgs
te han videret «Hvad er der saa mere i Hitnlen?«
»O, here Ven, der er Vers paa Vers om Gader af
Guld, om Harper og Troner og Sang, — o ja, faas
dan Sang, fom du aldrig hat drsmt om, og vi to skac
ogfaa vasre med at synge, kan dn tro; ja ieg kan umn
lig foricelle dia det altsammenL Men hat du aldrig ftr
hart nogle of de Vers? Jeg bar aldrig kendt Magcl
Jo fek du« jeg lasset dem aetne samlede om Søndagenx
jeg vil, at den Don ret fkal vasre en Højtidsdam og Iaa
lasset iea dem on tasnker over dem on prever at faa et
famlet Billede af det altsammem men det kan jeq jo
alliqevel ille rigtig, thi Bibelen figer. at Øine bar ille
Iet, og Øren hat ikke hart, og vi kunde end ikke beqynde
at ferftaa den Mitglied der er beredt for o«
»Men herl« faldt Tode ind, og bans Lieber skyndte
sig med at udtale, hvad der alt i nogle Minuttet havde
beskæstiqet hans Junker-, »Werft-r spqu alle Mennestee
da ille derben? Jeg hat hsrt ein det foefætdellge
Sied, hvor noqle komme-: Or. siege talte detom i en
Predikm Hvor Inn des nu verke, hvorfor gaae de ikke
alle til Rattenf«
Den qcnnce Kone Mde dybt »Ja. du hat Ret
—- hvorfor gar de det ikke?« sagde hun lidt ester. »Da
det underligste as det hele er, at det simpelt hen et, sor
di de ikke vil. De skal ikke betale sor det; de bebt-ver
ikke heller at tejse ester det; ej heller skal de dø sor at
saa det, tlJi dø skal de jo alligeveL og de Ved saa godt,
at det er srygteligt at dø alene, og de ved ogsaa, at alt,
hvad Jesus fordrer as dem er, at de skal elske ham og
give ham Lejlighed til at hjcelpe sig. —— Men Sagen er
lort og godt, at de vil ikke.«
»Ja, men det er jo skrækkelig dmnt!«
«Dtnnt! Ja jeg kender ikle noget andet saa dnmt i
hele denne store Verdenl Men,« føjede hnn til oa ty
stede alvorligt paa Hovedet, saa hele den brede Kappe
bonde kotn i Bedo-arise »du ncaa Vide, at der er man
ge Licennesken Mund ou sininder, der trot, at hvert et
Ord i Bibelen, som ligger der, er sandt; og de ved, at
der er et Vers sont det, vi nylig ljørte: »Hu-ad sont lielst
J bede om i mit Nat-ic, Vil jeg gørel« og der er trcette
Sllienneskeh soin ved, at Vibelen siger: »Kommet til
mig, alle J sont arbejde, og jeg vil give eder Hvilel«
oa der er Metniesler, der sukter under Bekyinringer,
tnens de godt kender Ordet: »Kast din Sag paa Herren
og lian skal sorsørge dig!« og der er Folk, sont jager af
sted gennem Verden for at finde gode Dage, og de ved,
der staar skrevet: »Fort dit Ansigt er Masttelse of Glie
der, Livsaligbeder ved din døjre IHat-nd evindelig!« og
der er Mennester, der arbeider Dag og Nat for at bin
de Rigdotnnie, og de ved, at Zølvet og Mildet liører
Herren til, — og d og vil de ille bøje deres Knie og
bede ham om nogen as disk-se Ting! Er det ikke soruns
dcrligt?«
»Jo, nken bliver Gnd saa ikle utaalmodig over de
Folt2« svarede Tode alvorliat, ,,og siger lian saa itke:
Lad dem bare gaa, naar de absolut vil den anden Vesi«
Men den gatnle Kone tnstede paa Hovedet: »Nei
ljan elsler dem alle, ser dn. Tror du, at l)vis min
Winnn og mine Drenge gik paa Asveje og itte vilde
aate paa mine Ord, jea saa knnde opgive dem og sige:
,,lad dem gaa?« Nei, sandelig lnnde jea ej; jeg vilde
holde fast ved dem til det sidste Lieblib jeg nilde tigge
dem og bede sor dem Nat og Dag, —- og m i n Koerligs
lied, ja det er jo lige saa meget sont ingen Ting ved
Siden as bang. Han siger selb, at hans Kasrliahed er
større end nagen Moders Kærlighed, og dersor holder
han sast ved dem alle og leenges ester hver eneste as
dem.«
Looe nenne not oerover og addrho saax »An-en iaa
synes jeg da, at andre Mennesler maatte rigtig søge at
draae dem med, — de, der elsker hain, mener jeg. Der
som han elsker alle og langes ester at faa dem sat, saa
synes jeg, bans Folk ogsaa burde arbejde med derpaai«
»Ja, deri har du Ret; han siger atter og atter:
Lad den, sin hørey sigec Kom! Se nu os to; vi bar
hort, og dersor ligger det til os at sige: Kom! saa
snart vi bar Lejlighed dertil. Men, min Veni ser du,
Ulnkken er, at Falk isil ille, ilke engang hans eget
Falk. der bar hart hans Ord og bar saaet beredt Plads
i de mange Voliger der oppe. Han hat givet dem det
Arbejde at hjielpe til med at faa syldt alle Boligerne
men den halve Tid gaar de deres egen Vej og ladet-·
ham alene om at lalde og draae.«
»Meder,« asbkød Winny utaalinodigt, som hun sad
oa tromsnede med Finarene vaa Hjørnet as Bibelen, ,,jeg
synes, du saade, det var Sengetid. Jea tunde have
leert et Par Grammatiklektier i den Tid.«
Moderen udstødte et lille Sul og sagde: »Ja, Born,
det er ogsaa Senaetid; skal vi knn bede lort med hvets
andre, oa saa gaar vi til Ro«
Da Tode loni op paa sit Kammer-, intaa ban sin
Yndlinasstilling paa Senaekanten oa sank ben i Tan
ker. Store Tina var kommen til bans Knndslab siden
Tetid. undersnlde Sandbeder var bleven aabenbarede
sar dani, og oasaa denne Verdens Ondskab oa Elendigs
lied var i noan Maade begvndt at aaa on for band
Sit tidliaere Liv bavde ban ført blandt Meinst-siebe
dens Vundsald, oa det slnlde snnes, som oin han maatte
vasre lendt med alt, bvad ondt er, og dog gik der nu en
belt nn Side as denne Saa op sor darn. »F ville ilke
komme til mig, at J kunne bade Livet.« Han vidste itke,
at der var et saadant Vers i Vibelein men Kendsaers
ningen var han klar over, og det aav denne Drena, der
var kommen sra en Breendevinslaslder oa havde levet
sit nieste Liv blandt de Mennesker, der sværiiier om disse
Gistlniler, en langt llarere Forstaaelse af hele denne
Verdens Fordasruelse end ban noaen Sinde sør hat
drømt ani. Dg ban blev saa bøitidelia stemt; ban inn
tes, at Lasten til at sløjte ligesom foraik bam, inedens
Lnsten til riatig at taae Haand ined i Arbejdet banede
sia Vef sreni. »Der er Arbesde not at taae sat paa,«
saade lian til sia selv. »Det snnes fo, som om han lsar
en Volia rede oasaa sor mia: nu slal ieg aldrig mere
inisnnde sine Falk deres lune Hase, for det synes fo
ester alt at dømme, at jea bar et meget bedre, end nagen
kan Mute sig at saa her paa Jordem men saa er der
altsaa saa arnnnne niange Boliaer, oa lian vil have
Falk til at sylde dem, oa vi maa have an at lijaslpe
til!« Saa sil banss Stemme en aladere Klang, jnst som
bos en stierl oa kask Dreim, der er rede til at taae en
Dost. »Der er Arbejde nok at tage fat paa, mere end
nol, og iea vil vkrre med —-— vasre med at saa noqle as
dem ivldt.«
»Den stakkisis, biemløse Dreng,« femde den vorm
biertede gomle Kone i sit Sovekommer neden under,
,,jeg kan ikke andet end holde af binn. At tasnke fig, at
han ejer et as Hast-ne deroppe og vidste det ikte! Men
eet er sittert, ban ital oldrig met-e komme til at nimmie
et Hjem pcm denne Jord, san vidt jeg kan bjeeipe dertii.
Jeq er vis paa, lmn er en af Herr-eng smam og Vi uma
kasre Winny, tet spie os btrdrede, at ni maa san Lov til
at viere bam til Hierin Tror du ikke mit Vorn, at
ban er en and og varmhjertet DrengW
»An jo,« faqde Wimw ligeqnldigt »Men, Moder
—- ban itavek doa forfkrækkeliqti«
Ffoktende Kopitei
Et godt Fremfkridt.
En balv Time fsr iwdvanlig kom Tode pustende
ind ad Daten, oq foran sig bar han et ftort Stykke
Pap. «Hvor er Winny?«« sputate han og satte fig
aanfke stakaandet paa den neermeste Stol. »Im hat
saaet en Jde, og hun maa hjcelpe mia med at ndføre
den.«
,,Winny er gaaet til Ksbmanden efter Te: men
hvad har bragt diq san tidlig hjetn i Aftenf Er der in
gen Fernwiqu
»An io, der var not, indtil det begyndte at regne
faa jeg maatte daekke til; og laa M jin M »
tænkte, at jeg lige faa godt kunde W hjLM M II ·
komme i Gang med den«
Deren aabnedes, og ind kom Winny, betende m
en stor Paraply. Instinkt, thi Opdragelse kunde M
ikle viere, leerte Tode at«befri hende fra den vaadh
dryppende Tingeft og fætte den bott.
,,Men hvad i al Bei-den er det?« spurgte hun fu«
pludselig, som bun stod og tog fin Hat af og fik Øje
paa Papftykket.
»Der er mit SkiltP —- skal allenfals blive det, naat
du og jeg saar Hovederne lagt i Blød sammen. Jeq
bar fcmet nogle Stykter kulsrt Kridt bos Maleren heu
ne paa Hierin-L oq han bar vift min, bvordcm jeg skal
brng’em.«
»Am-. Zu bar lovet ikte at lige »’em« og »allen
fals« more«
»Im las-mer det oasaa af ret snart, jeq tcenker paa
’et lmer Daat men Mr, kan dette ber ikke blive et bril
likmt SkiltP Jeq bar aldria teenkt paa ’et fer, indtil
Senrn Haftings kom forbi i Dag. Kender du Henry
Hastings?«
»Nei, Tode, men jeg vilde saadan anste, at du
bilde begnnde at lasse Grammatik endnu i Aftem du
kan fo skmsmme Livet af en med det Spros, du sører.«
»Nun blasfe viere med Grammatikkem nu fortællet
jeg om Hean .Lsastings. Han kom forbi i Dag, og lau
sa’e ban: »Halloj, Tode, men ftaar du ilke her lyslevens
de i din egen Fortetningl Du burde ha’e et Skilt.
Hund bedder Etablisfententet?'« Og du kan tro, jeq
blev sinds at have lenkt saa laenge i EuckidsHotellet oq
san ikte have san meget fom et Skiltl Men san tænkte
jeg nahe-, at fen vilde have et før i Morgen ved denue
Tib, on da fea qik til Middag, købte jeg Pappet; nu hat
bar im regnet det bele nd i Eftermiddag, og jeg hat
det nltfammen i Hovedet og bar faaet en ny Jde as
det iaen Saadan som det ene kommer af det andetl
Der fkal et Stykke skceres af den her Ende; det er for
langt, fer du, og det fkal laves til en Rundkreds.'«
»En. »Cirkel«! hvorfor?«
»Ja, det fkal du se, naar vi kommer til ’et. MS
vil du n» itke Vide, hvad Navn der skal ftaa paa SM
tet?«
»Ur saar Ieg Vel nok at vide, siden jea skal hjæls
pe din, enten jeg Vil eller ej.«
»(stodt, du kan tro, jeg maatte spekulere; se, ssrst
vilde jeg nu have et Navn til min Ferretning og saa
tnit eget Navn lige under, for jeg kan nu altid bedst
lide at se de to Ting sølges ad, og saa vil jeg ogsaa
have, at enhver skal vide, at jeg arbejder sor Totalass
hold. Ferst tasnkte jeg paa ,,Koldt-Vands-Huset«, —
men det passer je ikke, siden varm Kasse er min Hoveds
artikel. Saa tcenkte jeg paa ,,Kasse-Hus«, men der et
et Kaffelius lidt nede i den anden Gade, og der hat de
Masse-r as Rom og Brændevin, saa det duer heller ikke.
Jeg tcenkte aq tasnth og saa til sidst kam det. Jeg vil
slet ikte have Ordet »Has« med, thi ærlig talt er det
jo knn en Kasse; nej, jeg vil bare ha’s et klart As
l)oldsina-rke. Jeg vil male et veeldigt start ,,Jn——gen««
saa start, at det let kan ses paa den anden Side as Ga
den, og saa maler vi to state, sorte Flasker, Wesens
Nomslasker, der skal staa midt i Ordet. Og det siget
jeg, at det Stilt skal blive baade set og l)usket.«
Winny maatte le over den pndsige Jde ,,Jeg kan
lige saa lidt tegne Flusses-, som jeg kan slyve, og du kau
heller ikke·«
»Ja det skal jeg ikke kunne sige, i al Fald iktx
set jeg hat prevet en Maaneds Tidx jeg holder nu al
drig as at opgive en Ting, før feg hat sorsøgt paa den.«
Den hvide Kappeblonde nikkede stcerkt. ,,Saadau
skal det vwre!" sagde den gamle; »der er mange, der
opgiver noget godt, ssrend de endnu har begyndt der
paa, og sont ikke vilde have opgivet det, havde de blok
sørst prøvet paa det.«
Og trent nu, ljvilken Asten de sikl Til Trods set
sin sorsagte Tale sør gik Winny deg til Arbejdet med
start Mod, og først blev Tavlen og siden sorskellige Pa
pirstykker overnialede med sorunderlige Billedek as sor
te Flasker, — de sleste as dem lignede rigtignek alt an
det. Men til sidst kom Moderen dein til Hierin Hun
steg on paa en Stol, saa lmn knnde naa den oberste
Spisetannnerlmlde, bvor de Flasker stod, nun havde
samlet i Onslyoldniimen i Lebet as et knart Aarbundrei
de. En efter en blev de taget ned og onilnmgelig under
søqm indtil endelia en as de sidste blev volkst: den bar
en Etiket med Villede as Mond-»Im der bavde lavet den
Bitten-Eisens, den anaaves at indeljolde Nu blev der en
Werde-, ou vure nnae Knnftnere nnaede med den som
Model et sna sortrinliat Resultat, at hele Skiltet strau
lede i sort og kødt Kridt, da Kloklen var balv ni.
»Da saa Nnndkredsenl« sagde Tode og sik fat paa
det Stykke Pap, der var staaret sta. En stor Tallerken
muntre qøre Tjeneste i Mangel as bedre geometriske
Midler, Cirilen var snart ladet, on nn teanede ban med
Nødkridt rnndt am den Tallene fra 1—9.
»Me» lwad er doq det til? Det begkiber jeg ikke,«
iidbrnd Winny.
»Jo. nu fknl du se. Du gnv mia Additiunistabellen
for i Tag, ou du nma tw, det er nqu en fasl rn. Jeg
rmnsedcs vask pcm den liqe til :!Ikiddag, oq endda var icg
liqcs Inn vidt, sont da im beavndte Efter Middaq var
jrq benne sms Hin Fonds oq ban bad mig om at brin
ge of Wen lnsn i Ranken for bonI. Godt, jeq gik derben,
oq Mandm der sknlde have Brevet, hat-de travlt med
at mlle Penne ov: ban bade ikke Tid til at se paa
miq, misn talte vask i en lynende Fakt. Saadan som
bnns Iher for over de Sedlerl Det varede ikke et
both Minut, før ban faqde til en, der stod oq ventede:
,,Ni Hund-rede oa otte og balvffetds Dollarö, vær san
and, min Horte-' Tevnk nu bate, at twlle faadcm en
Masse Penqe op i samme Tib, fom jeq vilde heb-ne ttl
at taslle otte oa balvfferdg Cent! Da ieg kom tillmgc
fog jm endnn bedre fat part Tabellen: det kunde jo ste,
at ogscm im fik Penqe at tcelle en staune Dag, og fac
er bot bcsdft at værc forderch Men dei var lige wert
Saa pltcdfelia, da jeg ftod og faa paa Pappet og speku
lcsrode paa, bvad jeg Milde asre med denne her Ende
ssoq dkst mig, oq nu sial du bare bate. Du fer, der et
ni Tal her. Godt, der er kun ni Tal i hele Bei-dem bei
bar Henrv Haftinas sagt en Gang, og siden hat les
laut Man-te til, at man kan sige lige faa mange Sal
man vil, san Immer man bog kun de sammt us W
og san et Nul en Gang imellm -
WOMU