Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 27, 1913)
Z»Yanskeren," « —Ik W Oc VII-INDEM M M Dkk DM W l MM l IW si ; Ist-I litten- ksdlisdiss sen-, j sisik, sehn-k JIIIMtP tut-Isi- 0nsclug l km Use Pfi- pk. Ast-guts S IWC Statt-r fi. 50 Uciismlst 82 M BMet bot-les i For-kuts. I suimpznmiiyszckmsssqukiug m I — Uucktsgeiss If Märt- til Blscletsz hell-old seltene-res Dmskl PM. ML llOUslåL Miit-. Nein-. Alle Dich-IF M Bisse-to crust-old- — Wackanceh AMnåiiasek os Indis- s Mklet — umle- til dets Rmäktnw A· I ANDERSZN Miit-. Nishi-. toter-I st Blsit Post office u seminis St- Istten J Msektlsivg kne- mscke kauf- uposs Ipplimtiotr. I l Its-läg ss sc Blute-e iicke stockt-se- ! Miso-äst, bode- msa singe til stets Miso Pauker-tot Sicuido dem ikke Nil-. bode- Iss heisses-de Its til Dotter-XI Kontor. i t i Nur Lasset-as deines-let cis til leih III Ofen-kot- l slsdot. ente- sok US W ho- cken eile-« tot It is- Oplyujaq i s- ciet nettekede, beric- cie sitici stj hie. It cis tu AMiseIIsItst i elect-s phä- Dot vii sm- tii sen-selig Stjttes Linde den 27. August wis. — Den lutherskc Mkssourjssynodc hat ved en Distrittskunscrense, som holdtes i Fort Wahne Jud» ve sluttet at fastsætte 8600 som mind ste Aarsløn for Samfundets Prws stet. Ten forenede norske Kirkeg Kais serer Crit Waldeland oplqser c «Lutheraneten« under 1(;. Aug., at der til Dato er modtaget 8172,603· 28 as de szoaooa som de skal ho ve samlet til l. Sept» detsom de skol uaa at faa de 850,000, sont J. J. Hill hat lovet lom sit Bidkag til Zübelfsudet for St. Olaf College. De mangler altsaa 827,396.72, som de lkal have famlet før Manne-dens Udgcmg En værdifuld Gave blev iflg. »solkebl.« nylig ovetbragt »Ftitir· km«s forstellige Kasferere fra Mr. os MS. Ole Peter-few Big Lake, Mun. Gilbert Lotsen, del-es Naht-J Oerbragte Gaben under Sommer-sto lqt ved Angst-arg fotleden. Belt bet var 84,000, fordelt sanledes: W Frikirkens Madaaaskarmission 81,000: til Kinmnissionen 8500;» til Jndremissionen 8500: til Sau-I thslmisstmen 81,000 og til Angs lmrgs Seminariumgfond 81,000. J Septembemummetet as Ehe AmericanScandiuavian Review" fotekommet for firste Gang enOvers fiqt over Jndtægt og Udgift i For Melfe med amerikanstsstmtdinavist Mfmdstslling sidste Winter- Uds stillingen kostede alt i alt 814,008 86. Jndtksgteu ved Salg as Billet M, Mauer og Plakatet 84,978. sc, alth- et Undetstud af 89,030. os. Til at dælle deune Underbalans It bidtog smericthcandimwitm Foundation sä,000. Private Judi vtder bidtog s47ö, og Reiten, Its-» M.02, decktede Sellkabets Præsisl M- Rt John U. Gabe. Der folg-» U Mensttmde til et Beltb of III-IX Luthekst Missionsarbcjde hemmt ket. »Ihr Christian Wort and Evan gelist« striver om luthetst Deckb Iisseatbejdu »Den luthetske Kirke i sum-ite- udmærket fig ved Diatos Nimrbejde —- en iympatetiskGren of kristelig Virtiomhed. Dette stem — de den tyste Jndremissionsi M. Der er nu 9 forstellige Mode-thust i U. S., og Untallet as Sjstre et Bös. De arbejder iom swwlejetfker i Wenigheder. i Ho Wet, i Gmlehjent, i Ost-Leth s Morden-« ofv. Intallet sy — vel ringe sammenlignet med de RM i Forer med Kaiser Iets siedet-hu- —— men det voks II W Range af de amerikan D IW et imponerende Jn —-— AI evangeliseke dem, wen War end nu aldrig set et Bevis for dennc Teoris Rigtighed. Selv et vi overi bcvift ow, at Evangelisation bøt gaa forud for Cioilisation Jntct mindre end den guddommelige Naass des Kraft kan omdanne de vildes Hier-ten og thft mmr dettc er stet, er Sindet modtagcligt for den Las re. fom byder Kristne at vaer on Pkyd for dct Frelfcnsbudskoh sum de bar modtaget.« ---s-s va Smulet fta vsk Chautauqua Vi hat Chaumuqua her i Bluir i denne Tid —- cn Institution, d.er nu jlcre Aar i Zølgkmskke hat be sagt vor By. Clmutauaua er en Slagsz Folkesllniveriitet. J den Ugestid, Modernc furtswttcs Eiter middag og Aften, levcres der ad skilligt as Værdi. sum Falk i Al mindelighed ingcn auch Anledning bat til at hsre aller sc. Noaet af det, en Cnautauquq by der paa, kan naturligvis kritiseres — og hvad can ikke kritiscrcs? Men der lcvcsres dog ogsaa noget vcetdis fuldt baade i Retning of Foredrag, Sang, Musik og Kunst. Det var Lordag i sidste Ugo, Chan tauauam aabnedes, og fide-n hat der været boldt Session Eftermiddag og Aftm Vi fkal her meddele lidt of et Par Fotedrag, vi hat haft Lejs ligbed til at bate. Lsrdag Ästen holdt en Past. C. E. Mitchell Foredkag om Job ellet Substa ust var tu weis sc: qooc uq dnqtigt Foredrag. Job fremholdtes fom en Mand, der bvcsrken var Poet, Prwdiknnt ellrr chrfident, mcn en storflaaei. fund, rig, ætlig mandiq Mond lige ud as Livet, en Fortetninstmand. Men naat Tale-ten videke tilspje de, at Job var sin Tids John D. Rockefeller, saa var det vist flete end os, der matte- han tsbede, at han var Baptistprcest. Men det stsnne i Foredraget Tom frem, da Taleren med Liv og Skyr ke paaviste, at Jobs Gudsftygt ille stod og faldt med bang Rigdom el let Mel-Sang Dset paavistes med en sjælden Klar bed is Stytke, at der et Verunsta som san staa for Djævelens Fri stelfer. og bvis Gudsfwat et den femme under Livets stiftende Om stændighedet. Eftet de fokstellige tunge Ulykkess postå siger Joh: »den-en gar-, Hek ren tog, Heu-eng Norm vaske lovet.« End ikke, da Joh, fuld af Byls der sad i Ästen og strabede sig med et Pottestaat fvigtede han. ,.Skul de vi aleIe tage imod det gode as Gut-, og ikke tage imod det ende?'« figet han til fin Bustnx Sau vidt var Foredraget godt og vix-selig ltftende: men det man be klages, at Monden under hele Fore drqget streifede iud paa altfor man ge Dom-aber- ftgte at gjre Effekt og prange med sin Viden i Stedet for at gaa længete i dette herlige af M Tand indqivue Digtevækk og stge at give et famlet Totals iudttyk af det Esndag Aste-n hsrtc vi Frank J. Cannon, ssrste U. S. Senat-It fta Utah Han talte om og jmod Mor monismem og hans Foredrag var belt igennem dygtigt og bar Ptæg af, at ban bavde Forstehaandskend skab til det, han taltc om. Eenatorcn begnndte med at syst ge: »Wbat are you going to do about it annway?« THvad vil du alligevcl gste ved det?) Eiter en historisk Jndledning fremsatte Scnatorcn klart og tydes ligt sine Befknldnjnger imod Mor monisment Hovkdbefkyldningerne var Forræderi og Polygami. Hatt omtalte fra«f-rst til sidst Morwonsamsundet fom et K ong e rige, —- Navnet Kiste tiltmns mer dette Samfund ikke. Og i Fokbindelfe med Nat-net Kongetige paaviste han Seiteas for rædetste Holduing over for Uni ted States· Momwneme et et Lange-kitze; de hat dere- egne Lede, fom de paa ftaat at væte givne dem as M, og naat de lovet at adlyde U. St Lode, mener de W detmed. can omtalte under Bessyldnins gen for Fmæderi Sagen mancnde Somit-r M Sau-et can var of des KomitY der lebte Sagen imots hom, anklaget for M; men Raums-tue havde ved der-I Jud I— Dei kunde derimod not lade sig gsre at faa et Kopi as Forhandlin gerne i LorimersSagen. At Flerkonerict drives of Mor moner den Dag i Tag ligc saa vcl sum tidligerc viste Scnatoren flcre indlnscnde Eksemvlct paa. Bl. a. nasvnte ban, bvad man før vidste, at Prwsident Joseph F. Smitb hat 5 Koner (maaske G) og 43 Born, 12 af disse fødtcs, fide-n Mommncrnc lovode at affkaffe dette Uvasfctt Epnatoren nasvnte et Tilfældc fra Nccd memt Faun-ten En Kvindc indrmnmedc, at bknchs Mond bavdcs været død i 13 Aar, og at hcndcsks nngfte Vorn var kuu 6 Aar, men hvem dets Fadcr var mrgtedc kmn at sige for faalcdcs at stfule, at hun lcvede i PolsvaamL Vi skal ikkc referen- merc. mcn flutte med at Tisch at Eonnom sum hat braat adskillige Ost-r for den. Sag-s Ekyld, aater at gsre no aet, og det ban sprft og fremmest vil aste, dct er fom Foredragshols der at oplysc Falk om Sandheden i Motmonismen oa faa spørge Joch Wbat are you going to do about it anywayf » --.-·-. Maul sg Bei. Da jeg er paa Reise i Anledning as et for mig vigtigt Forctogendc i denne Tib, er jcg ikte ickrlig ov lagt til at give mig as med tcolos giste Zokhandliiigct euer til at stri oe Bladaktitlck. Mai da Pair. Nordentoft ciidnu meinst-, at han» tm holde paa sit »liberale« Stand-i punkt saintidig med, at hatt imsdeU goar mig i For-hold til mit bester te Stabe angaaende Foksoningem faa unser jeg denne Sag for at vcrre af faa stor Betydniug for vor lutherske Kitke blaudt Dunste i A merika, at jeg itke kan nndlade at svate poa hans sidfte Jndlckg. Past. Nordentost og jeg er jo rnigc om Foksoningslasrem og vi er enige am Maalet, neinlig Sjæles Frelie ved Titer paa den tot-Dick ftede og genopstautme Ftelfet Jesusi Kriftus. Vi er ogsaa enige om, atz vi bsr holde samtnen Iaavidt mu« list over-for den ugudelige Vetdenz og »Bei-eint schlagen« mod den jfælles Fjende. Men vi et ikke 2fuldt eniqe am, at det ikke hat sqa ins-get at W, serv« pu- mqu pii ’,,gettetmt marichiken« ellek om ,,bvotledes« man vil naa det stellt-s Maul Det uyttet flet Me, at Past. Notdentost vil frigsre Past. M. Aftergaard og ligesindede fta Ra tionalismens Kendemasrke Meer ketne er altfor tydelige. Og fclv om Past. Notdcsntoft on jeg kunde blive enige om at over fe dem, hvod jcg dog von jagen Maade gaat mcd til, faa er vi ikke saa anerkenbte Autoritetcr i den tcologiste Vetdm at di tan am klassificere dissc Tim. Litetgoatds Etriftopfattelse et helt ud rationa liftisk, bang Forsoninqslaske et ra tionalistisk, oq lmn stiller stg i Reisk te, matscherer samtnen med, det bele Komvagni af Fornuftdyrkete lim sta Polaaius oq Socinus ncsd til Mrs. Maty Baker Eddic, Moder til »Chkistian Science", i nævntc Spskgsmnal At N. P. Lotsen og Otto Mille-r ogfaa findes i Rastka fotbedrer itle Zagen, thi godc Mamd tan itte ved dckes Jndflys delfe gsre en flet Eag ged. Im bar lwst lidt as Otto Møllctsz Zkrifter. not til at tende- lmm som en aandrig og begavet Mand, der tager til Orde mod sin Tids Let sindighed paa visse Dmtaader. Men han er tun Autoritet indenfor en begrwnset Krebs as Grundtvigiai nere, og han et felv Grundtvigianer. Hatt er timng de fleste Grundt vigianere Pelaglnnet i sin Opfab telse of Urvelyndew Men at der er et ganste ntje pfykvloqist Slægts stab mellem Pelaqiouitme og Ra tionqlisme, ja at Spiren til al Ra tiouaüsme ligqet 1 Wienisme, den overfladiste criendelfe af Son den, deud Skyld og den« Mast i Hiertet fom i Baden, vil iuqen grundig lutetsc Zeclog nieste. Og nam- qode og dygtiqe Magd stiller stg paa et falls Stube og iotlvarer en flet Sag, laa gjr de deb belt Stude. M —- nt stge laadmh et fsg tm jo nos, at fes-hat Ret, men min Modftandet hat manste oglaa Ret, Sagen er mig dunkel, en Gna de, det er vlrkells et altfor svagt Stabe Shiro-mutet om Kristi Fotsoning er like dunkelt for deu, der vll !- - L - L tionalisters, yderliggaaende G - vigiancres og mange andre modetne og lctsindige Retningeks og Masnds Ver-kommende Hvad er der bleven af« Masnd som Kriswffer Janer, antring Jenscn og andre? Boot-. vil en Brücke-r og Motten Pontops vidau ende? —- Lod os vogte os. at Ost ikkc ffal gaa os, som det i sin Tid gik disk-se Chimgoprcrster. Te- havde taget til Drde mod Ro bert Jugerfoll for baus Anna-b paa Vibolm Men Jngcrfoll svarede dem omtrcnt sqaledess: »Der er de Masnd sont ikke sclv tror poa Bibe lcsn, der angtibcr mig for mit For bold til den« Munan bavde for csn stor Del Net. J alt andet bade hcm Utct, mcn her fandt han vix-ke liq noth, bvorpoa ban kunde basnge fin Hat. Den Slagsks For-spat stor kek os ikke i Lampen mod den og det Dndcn det spckkkpr derimod. Bliver Ordet am Kristi fuldgyls dige Forsoning for-kostet cllcr dog affvaskket faa tobt-r vi dort bedstc Vcrme mod Mitkrts Minuten og vi faar kun sssve Vaabcn og Træs svcrrd tilbage at kasmvc med, vi bngact med Trop, Ho, og Strau, og Vi her-ver ængstede og bedrsvede Zomvittighedcr den-s- bedste og i Grundcn cmsste Tkst Tot er of ovmnasvnte Grund. at im tog til Okde mod, Kr. Oster qnard, og det et nl stimme Grund fm taaer til Qrdr mod Post Not dcsntoft i band «lib-.sr-ale" Stimm Krifti Karg maa ikle tabe sin Kraft iblandt os for llsgtige Fab lcts anld, de chrc not san betagt-n de Mænd Taer vi Kot-set og Kot lets Ord, loa tabcr vi ogloa dets Herrin og hvad han bar at give og vt endet i chndcvold. Otn vi loo der findet os ? Zelllab med »gode Mcknd« dct fordedrcst ikch den sachlich Stillinn Absolut god er tsm ern, nmnligT Gad. Men bang er ck ogsaa ab-» Mut. Min kller de andres Meninck can ikle lot-andre en Tsddel ved dctI Detfor lan der kun vaske een »ja fteret«, tet Opfattclsp of Evange liet. Denne Opfattrlse lan verri meke eller mindre dyb, more ellck mindre hel, full-kommen er den illus, det indtstnmct jeg, men den lan ille vceke baade fand og nland »Bei Koksets Ord« er vol for dem. sum fortabes, en Dom-floh mcn for dem, lom helles-, for os er det en »Guds Kraft«. Oq den Kraft bar vi landelig ikke Rand til at oms bytte for noget i den vide Ver-den. enten det et gode -Mænd, et com Nat-n eller bvad sont helft. Der et meget i Post Norden tofts Ointalc as disse Mand, der tunde tages til Ovekvejelse i pri vat Sjælefokg, men om iaadant er her jo ille Tale i istste Zwang Her er Tale otn Mænd, som bo tlæder et offentligt Empede i Mr ’len, vor evangeliitiluthekste Kirlin og fom bruget dets godt ellet stot, »og lom fsget at udbtede dekcs Me ning. Men Apostels-n formaner til at irettesætte den offentlig, imn inndet offentli9, at oqfaa de andre maq have Fkygt Men nu not Yor ncrrvasusnocc zum dene: Ten, der vjl Moder man ogs san villc chcst Her er tun cet Maul-. Himmelhjmnmet, og her cr tun en Vei, Kristu3, fom blev gjort til »Sk)nd for od, for at vi skullcs blivc Gudci Netmsrdiqhed i ham«, og her er kun rot ,,bvokledeg«, nemlig ved Treu-n paa hont, sont dsde for vore Ovprtrwdelfkt og blcv oprejft til vor Netfckrdiqgstrisp Vi skol ikke nu til at bedc Men mssker: Vasr ikke vrede vaa Muh mcsn vi trasuger til at bedc mete indcrligt og mcd on dybere og ful derc Forstaaclfe: ,,Zoklad os vor Skyld«, og faa san vi med Glæde og Tat tilfsjet For Kristi og hans dytebate Blodö Skyldt Dei Ord, at Gud san kætliqt lod Sie ved si- Sin for-som Det Ord om Jesu M og Blei-, Dei hat Iaa ftækk en tout Ict det Wer den jam, Som fsk i Synden dtde ben, Nackt han det ret Werk Dei Ord, des vil Ii Inder inse Omsttndisheder spntistt J. K. Jenseit. Vottsitlagshus o vor Bladvirkiomhed. Da Direktionen sqasel of Up talelser paa vore Wer og llttiklwderfthidtllandenstni der sei til Waden-, Im oq vsd verfonlig Somit-le med forstellige I— j tioncn ment, at det vilde kunnc Sitte sin Nyte at frankomme mcd nogle fortlarcnde chærtningek i den Retning. l. Arbejdct mcd Udgivelfcn af Samfnndcts Vladc optaqcr en me gct stor Tcl of Huscts Tid og Kurs ter. Ncrften LIC; as den famlcdc Ar bejdsslpn qaar paa Vladcncs Konto. 2. Ncrften ij af Fortetitingcns Driftiskapital —- og drrmcd af dens Gasld —- slyldcs Bladvitlsomheden 3. Naar der i drt offentliagjorte Jadrrgnskab er Tale om Ovckfkud cllet Ruder-sind faa er Tolle-ne ufta· viarliat bafckct paa de aktuelle Ub aivcsllrsomkosmingcr — for saa vidt sont bis-sc- lan bestcmmes —- udon Ver-raising as nagen Avanke for Hu· lot. 4. Naar fault-des Vladencss Sta tus for l. Mai 1913 ndviler et lamlcst Underskud paa 8337.59, saa er dct egrntlig ilkc blot dennc i og for sig rot ubetydclige Sum, Hufet taber. men tillige den betvdclige Jndtasgt lom en rimelig Vinding vaa en laa ftot Del as dets Arbei dcs og Dkiftgkapital vllde bringe. 5. At Hulcst fauledes ftedfe hat yet-rot og endnu et henvist til gen nrm Bennttrllen as IJZ af sin Ar bejdskraft aa Omlastnina as M- af ssn Driftskapital at tilvefcbrinae rn Avaneo stot nok til at dække Bla dcncs Undcrsbtd og fortentc den nfotlwldsmassssa state DriftskapitaL dert maa spat-s den væfcntliaftc Aar lag til, at den fubltanttelle Frem gang er ringt-. 6. Slal dckfot Danssh Lutlwtan Publ. Haufe beste-a fom en felvovs boldende Fortetnlng med Haab om og rimelige Udsiatet til kanaana, da maa der i Bessernmellet hebt-· rende var Bladvixklomhed tage stsnsnn til de her fremlatte Kendgi actninqer og For-hold Enten maa Vladvitksombeden anlanqu faule deg, at den kan spare sig, ellet vg laa maa den betraatcg lom en leer skilt Mission, der lige smn de an dre Missionek ltstteg af Samfnndetg Kasse ’ For Direktionen for Danisb Luth. Publ. Haufe-, J. M· Hanlcn Titeltionsfcktetkkr. M--, Aatsmmt Tot inves, sont om Trinken om isn Romndkinq of vore Aarsknsdet nil ikke da og kcm ikke levc, i hvett sFald itte funkeln-D som Forslagene .om Form-bring hat vætet stunk-L Hclt lim- jm ikke knnnet slntte miq til nogen as dein, og Flettallet bcvicsliat heller isten Dei staat for mia sank-des, at vor Organisation passe- ikke for Aoksmsde tun hvert tredio Arn-, og jeg trot, vi vil tabe Hsor unt-got as Samfnndsfslellen og Samfundslivet ved tun at have it kcdskcpkæfentation. s Ovorfor kunde vi ikke btuge beg ch Tote-: Kredsdeleaation to Aar sog Moniqbodsdelegation det Medic-? IDer er for lidt, naor knn to fem jtcdelc as Ptcrstetne og et omttent jtilfvorcndc Antol of Meniqhedsdes jlcqater msder ved Aatsmsdet HKkedsdelegotion visde bline met-e Treptæsentattvt og mon ille et al Jmindeligt Aatsmsde bvert tredie TAar vilde fomle baade Præster og jMenigbedgdelegation langt bedrc send sum m- er Titsascdete Vok sw :re Kirsedaq hvert ttedie Aar vilde Jholde Fokbindclson veblige imellem os, foa vi ille blev belt fremmede Tor bvetandrr. og Wider-ne for Kredsdelmationen kunde bringe et Smnfundsvust til fjerneke cgne end vort nuvaskende Aquin-be kan, do det moo holde sia til Tentnnn Dis-so over-nenne Aarsmsdetanker fonds-S nd til vekvillig Ovetveielse. L. O. Kiær — —.0. Af Livets Sinkt-up m )c.) Dir, ubetendte Meddclek ika Au dubon, ved De, at De i Nr. 31 ickev et Ord, der hat Levedygtigs hedf Sand-m stod det, indtammet mellem to Dankt-strecken Acht det »er en let Sag at tnitc til Lytta hvor der er Lotto i -Forvejen.« — Aa, Ven, hvor er dette indlyiende sandt, faa ind ;lysende Iandck at enhver butde tunne fige det; Iaa lige ud, at vel ethvett Etænkende Menneike hat sagt bei for fis selts Meu bei et tillige et Ord, der sonstan alles-bebst, um det les pas sin New-tat Mgmud: Dei er en vaultelig Sag at inne til Lyktr. hvor der Use er Lykke s Fort-ein« —- Wlak M sit-Mc MU UIIIUIIIM W W is »W- M M ZE? skg In M klam til Jorden fom Taagcdifet paa en Graavejrsdag. For Lykkens Vin aer satte-s den jo at holde lig oppe ded. Pligtstyldigt at nmatte Mullel stille til Locke, lwot Lnkken da den-: Mnligned sowie-T ak, en fintnners kende Zle vil liellere taale Visie flag. . I . Den Mand, der- ferst nndfmnw de Trinken om at fna Moodn un Zanken til England, vor Tisnald Densdale tm Liverpoole en Etat handler, lmiis mäle Sind on var-ne kristne Ein-l satte ham et vnrikth Windes-merke i Mennesketg Hin-lettl Ter fes-helles otn denne Mand. at lmn lmvde for Elil at tndlnde lia med lwem sont helft uns det ftørfte af alle Anliqqenden nenan der ban da gerne ftillede person-· lige Spømsmaal om vedtonnnendestsi eget Forlwld til Frelleren Tettes Zwrgsnmal rettede han sanledeiss enganq ved et Vadefted til en strom, fernem Herre, fom hcm ikle kendte· Det var Videnslnbsnmnden ng Fritasnketen Tlmnms Idean Hutten, on denne Heere lelte sia forncetmet og irettelatte Trnsdale for slin Ellwmaaenbed —- bunt chels Frelfe var, faade ban. no net, der knn vedkom lmm MU. Da deti bavde hnn jo snldlonnnen Net i menligfte Vetndnina. Men nam bnn nn nltsaa lelv oldeles forsmnte denne spie-the Sn;1, dn lslsxs det In en tilftedevasrende Flrjftens limvle Vliqt at tage läg of klam. — Dette folder da oglaa lamnten med den Metode, Moodn anvendte. Moodv rettede bl. a. engang det Spsrgss maal til en Yngllng l Cbimao, otn denne var et Kristenmennesle »Det vedkotnmet ikke Dem,« qenmcelede’ den unge Mand. —- ..Jo, det ask-A lvtede Moody med sit heilige-, sym patlrlge Gesund — »Im-ten lac knaa De del være Mk. Moodyl« —« »So-IN rigth, unge Jen, lqd os der-lot bede lammem at Gud vll indftke Dem i sin elstellge Sins» Inile —- — Ved denne Metode er der den Be mærkning at gete, at llle ubettnget enhver stiften san bemitte den lotdi lau nendellg meqet betet paa, hvokledes man unt-endet den· Forleden sandt jeg et Lindeblad J en ai mine Bsget Det er iaadqn en egen Sag At finde, naar ej man Tiger. Dei Blad blev plullet og lagt i Gem Aa, mange Nat tilde-ge Menge Minder vakte det Frq lænqst henrundne Dage — Minder fra ntin Barndomstid, Minder ika min Ungdon1, Minder om min Moders Tod, En Trwngielstid faa tung sein Regen Sorg. der ftnektende Nogen Sjcrl kon trnkkex Minder om mit trete Hjem J Lindetrckets STIMME Du Wonne stelle Lindetrm Stank du end ved Stolen? Dwkket du end det amnle Hinz Zkasnnende mod Solen? Hvifkes vel de fannne Ting Mellem dine Greue, Som du hviskede til mig, Naar jea iad der ene? Synger endnu om Midienat Natiergalen iin Bise? Hat dens Sang den fcknime Manch Som bringet Tnnkerne Lise? Aa, im man bjem endnu en Mang, Fst Livets st et udrundet Her sandt im mmmt oq mmet qodt, Mm Lcmaflen blev aldrig for-» windet . . s l Our du nogen Binde-, Lasset-, kigss tig lkmt Mærke til MasugdemMængsJ dcns Tankeqang, Mængdens Fila Mi? ! Masngden kan man obferveths hvor —- hvor der er mange til? Stede, vakat-liquid Dei var let not sagt. Men lud os nu se lidt von Mkwgdm — Der et altsaq mange til Siede. De mange er maafte op taqne as et eller endet alvotligt Spitgömaah Der fkal mai-sie spre tages en Asstetnninq, at denne Masngdes Mem-W Stemning, san Willens Der kaldes til Haandsops rwkninq ,,pro.« —- Paa de forte ste Berufe samt hist oq her siddet mange, iom eqaiiciq ingen ordent lig Neninq hat am Sagen, meu stetnmestaldeioda,ogdehar det fand-u paa Jotaemmellem at de hellt vil stemme med —- io, stfiolletsriuforatobi Why-Mc M ? Z ; sie-unter «pro«; da stiller de M den himmelhsjt i Vejtet med et dnmttkiumfermde Smil. Synes der imod Meist-steten at afbolde fig fka at vise Haandem oh, ja, se da san ler man lmsteligt Hunden neden for Stutderen og piller ved Zlips ellek Kjolcktave: man hat-de flet ikke i Sinde at stemme «pro.« . Men der fidder paa de ierreste Banke tillige Mænd — Mkrnh nota bene s— Karokieeer. Te bar deres Mening opgjort om Zagen. Nil de siemtnc ,,pto«, krellt-r de mnndiqt Haanden lssjt i Veer nden at stotte over Slnlderen Een enefte Mond of det Kalibet er mere vwkd end en Tsnde fnld of Stem melrnm. Onis bans Anflnclse er ..vto«, ftennner lmn fauledes uden ntindste Ænaftelse for mnliqvis at lebe Nesikoen of nt blive ndgrint ved at vasre den eneste i nele Mcengs den, der fiemte ,,pro.« For han net-, at de fjollede Nrinebidercs Mening lkke er en Ssssel vætlx En of dem tut-de ilke for nogen Prici vwre ene otn at flennnc enten for eller imod now-It Som en na tnrlia Folge demf vil man finde, at Etennneknasqet belst vcelaer sig de nederstc Sieben bvok nmn sikkkes re lan qste sig bekendt med Flet mllets Meninq, oq laws- nmn fau ledes ilke er udiat for at blive «gjori til Grin« ved f. Els. at stem tne med en lille Minoritet. ellet n:.,mssp pndnq so, NikdfclU bclt alene —- Pna de ferrefte Siedet-, derinmd, vil man Tom Regel fin· »Wer-nd med faste Wertes-T Mænd med Karoktety Overbevisning. For Stemmekvceget er Flertallet Mekngo de, for Overbevisninaens Mel-nd derimod lovlig Majoritet. —- -.-.. Huikcr ds? Du Mo’k, huitet du, da du first begyndte Livet, jcg menet det rig tigc Liv, det ved en Mandi- Side, ogsaa bcgyndtc i dtt eget ltlle Hiern, din egen Husholdning. —- Aa, Dksmtnen er Iaa ihn, det bele staat i et Notenstæy intet cllet inqen Magt paa Jokden stulde cunde sige dis, at Drsmmen ille stulde vake ved. Dagene gaak —- Ugekne läge ledes, men naak Maqncdetne kom met, faq kam-net Livet ntcd dets Vitkclighed. Er Drsmmen ovref spskget du for-andren Nei, nej al deles ist-, vi gaat date over t det næste Stadium —- Virkeligheden. Hufter du ina, da du skulde til It apstille Negnestykcet, Jndtæat, — Udgtft Aal snstede du da iste, om jcq dog bat-e havde lætt naget met-, og det gnak op for dich at der er meget merk at gsre i et Hjem end netop Madlavningen, —- er der il kef Skal ikke det hole afbalankes res? Du maa ptsve dig ftem Das for Dag. Hat der ille væket man ge bitte Timer t dit Liv, Titan sotn tunde have vætet spat-et. men det var for-sent for bit Vedkonnnens de — aiort Gewinst ftnnr ikke til at cendte — men del-for nil du nu bieklpe din Daten bun llnl qna fkt tot noalc of de bitte Timer. du san hinsspe bende nu, lede hende frem nd, give bende of dine Ertatinger. Nim, focn du bat dyreksbte med den kostbare Tid nf dit met Liv, oa sen de bende et Steh, sende bendc von en Stole-« bvor bun Inn last-e Mablavs ningsknnsten —- om man kan kalde det en Kunst — oq Økonomtem san vel Theori sont Pratsis. En Modetg undctvkgnmq can vaer Inn add, den vcrrc vil, Birne ne man alliqrvol ud og fe, bvorlcdes andre bin-er fig ad, on fkm Jdeek om Livvt Amm- dn misdnipssr dkn Ton-»I- dis m- mnts Ersarinmr H lmn kmcsmksr til on and Skole on sank vidcre Ub donnclsp, est du Ina, Tom Kvindcy fom Moder, Mk bedkc tilfrcdsstillctf Du ved, at du bat medqivet bit Bom, ikke alone Vwidstbedem men dafaa Kundssaben om, hvillet Mav der vaabviler fiktive-, on nett at der vaa Stolen fortscktteg i den sam me Rand med at uddatmc oa dyqs Linn-re din Daiek til den vordonde Ousmodetc Anat du nu stark en Stock for bin Dattel-, hvor bun kan san denue Udbannellr. faa butde du first vide, hvad Luther Tollege, Rache-, Wis» findet-. Du vi! der finde et modetne ttdsfvarknde oq tilltme stunk-tat Midas i poqnbw Smmm og Monomi. M Dotter vil der im Anledning til at uddmme sig under ualmindellg sonstige Wald Dei nye Malog M give diq alle MIC de Stolqu ansamde Stole-L blos M M Luther colleqr. W, Ist-. NEVRASXA sTATE FAM LINcOLN Nsslx septembek t-z, tots anms Das Ihm-noth- Its-Myos os Armut-nah Lin stock satt lud-is :«-I.I;-..s«.-s.::·.-; MWWW M owan Lin m