W
In Ists Ort Mit-It toiudelig, T
( CO, sy. -
De i edeti Sond.
Jeg gaar bott, og J stulle
lede efter mig, og J itulle do
i edets Synd; hvoi jeg gaar
den« lunne J ikfe komme . . .
Dersom J ilke tro. at det er
mig, flulle J de i oder-J Zun
·det. Se V. 21 og 24.
LEO Joh. 8 ,21-——29.
Jesus hat vidnct for Jede-me at
htm er Vetdens Lys, og Fa
deten vidner med bam, men Jødernv
sendet hverlen Jesus ellct Fadcrcn
og ttor illa
Lad os her give et lille Tilbagcs
blil paa det forrige Afsnit og se.
hvorledes Jesusk- er Werden-s
Las.
Fstst —- han or Verdcns Los-,
idet han er fandt Mcnneske,
det ideale Mennefkc. Dei er hans
Maul at gsre hans Villie, fom uds
sendte ham
Gan er ilke kommen at opløse
Loven eller Profetkrne, mesn at fuldi
komme, ban levcr i Lovens STIM
delse til Guds Voll-einig
Deknkrst, idct han er Sonder
nes Stedfoktrasdcr. Sonde
tes Forsoner, saa ban gemiem sin
Lidelfe og Dsd viser Vei for Stin
dere til Retfcerdighed
Han er, lom Paulus sigcsr. Lo- !
veng Ende til Retfcrrdiglwd for
hvet den« sont tror Mem 10, «
Men just fordi Jesus hat opfyldt
Lovens Kkav og lidt Strafer for
Ovettrwdere, et ban ved fauledes at
aqke og hævde Loven bleven vort
Lys sum Forbillede
Og endelig sial vi ncevne, at Je-l
sus fom Verdens Lys Inst-r ud over
Dsd og Grad ind til evigt Liv
og Saliqhed for Sande-te
Dette faldet godt i Lag med det
Issnit vi i Dag hat for os: thi
hvorledes sial de, som forkaster det
te Los, kunne finde igennem Livet
og naa ftelfte hiern?
De er njdte til at »d- i deres
Synd.«
Thi for bei fsrfte kan de ikke en
qang kende Synden, naat de ikke
vil kende det sande Mennesie, Men
nesketz oprindelige Adelssab og Ide
al.
For det andet kan de ikke finde
nagen andeu, fom bæret og bott
tager Bett-end Send.
Resultat-i blivek, at de fatet i
Umbe, fqtek vild oq bliver i deres
Spuk-, og hvoe Jesus gam- hen, ktm
de ille komme.
Jesus er Besen, Saul-heben vg
Dis-eh Tom han seneke stger Mai-.
lit, 6), uden ham kommet ingen
M Inder-L
Anb, men tænk —- i Siedet for,
at dette tuutze Ord: »F siulle di i
eders SM« stulde falde Jsdetne
pas Sinde, siget de:
»Man han vil llaa sig selv ibid
fiden bem siaekx Hvor jeg gaot ben,
kunne J ille kommek«
Te var wungne til as Teile
Cammmhæng at fotstaa, at Jesus
kalte am at gaa bjem til Faden-n
men i Siedet for at give Denken
om betet Hortabelle Num, spottet
de.
Der kunde i der-es Betragtning
Use siges noget værte, endateenvil
se M sig Ielv ihjel og detmed styrs
is Hi selv i Fortabelsr.
W svarer dem ikke direkte paa
W Spot, men siger: ,,J ete ne
benftm II er ovenfrax J ere as
same Verdeth jeg et ikke as denne
Mk
set at set-Im dette »nedmfta«
is J dem-e seiden-« vil vi mfude
C bvad der fjtqet længere hen i
M W 42) ca hvad der fe
nete siges om Verbots Fyrste« !
US, 31)· ,
Dei var iaMalsk Spot, Jødetne
var tyet til. faa de viste fig at væke
besjælede of en Rand, der kom
dyberc nede sra end fm For-den
nemlig fta Underverdenen.
Jesus figcr Videkct »Der-for bar
icg sagt oder« at J fkulle do i oder-J
Sonder; tbi dersom I ika tro, at
dct er mig. sknlle J dø i oder-s Sim
Ida-A
Dei lød ikke aodt i d»res Tren,
Lot ban faadcm udcsn nidcre reanede
Idem for Syndcre og dernæft hasde
de at der ikke var anden Vrf til at
blive Sunden kvit end Trorn paa
swam.
De sinkt da til hom: »Hm-m er
lduJ Piraten skal fikkert her lasqu
Ivaa du. bvem gar du dig felv til!
F Men Jesus svarer dem: »Just
det, som jeg siger eder« — han
bavde so sagt dem banden at ban var
’Livets Btsd oq Livcts Vand og
Jnu sidft, at hcm var Verdens Lyk.
» Dei var Ord, indklædte i fanden
Jne billedliae Taletnaadet, at de
"maatte forstaa dem: bcm var netop
det, fom Snnder trasnate til — Mad
for den bunqtige, Læfkedrik for den
tsrfticuh Lns i Mark-It
Jesus siaet kühn-re- at bon bar
mcget at dumme om dom. Don
hast-den at den, der bar sendt bem.
er faul-un oa bvad ban bar bsrt of
bem, toter bnn til Vordem
Jnaen Rasen nf i vom-n Munde
for at besinne — Sandbrd, Sand
bedk bot var. bvad det aialdt og
gældek am.
Jsderne forftod Me. at Jesus
kalte til dem om Faderem eller at
den« der bavde sendt hom, var Fade
M.
Shittella sinkst Jefugt »Nun! J
faa ovbsiet Mennessessnnm da
Wlle J kende, at det er mig, og at
feg gut intet of mig seid-, wen fom
min Feder hat leert mig, fauledes
toter spa«
»Nam- J san nvbsset« o. f. v.
Talen er om Ovbsielfen vaa Kor
fet. se Kap. Z. « oq smllg 12, 82
oa Mc men tigtianok lebte Opbjs
sellea paq Kot-set vqsaa til Ovhsfeb
sen i Hallgbedew
Dei fynes noget Msteligt as
Ema kwot dette «stulle J sende«
veget- hem da We fom Falk
bvetken kttakg kentte eller indttl
denne Daa bar kendt Jesus fom
der-es Megssas ellesr Fresser
Det Icm bog destig fotssaas haa
de om de Jtder. der i den neun-sie
Bd eftet Jefu Boriqcmg kam M
Etroen pok- bam fftkkllg de 8,000
wo Mehr-ad oq de kniest-, sont
neb kamen Abt-me er kommen
til traut
Dels kau des vgha forssaas i
Samkkauq web Spandommene om
Jeden-es Omvendelle sum Fall
Mom. H, M.
We veget- det dafqu i sam
me Retning sum Mi. 2. 10—11:
»va Knæ stql bsje sig« o. f. v.
oq Aal-. l, 7 : »Ein-et Øfe sial se
hatt-, oqsoa de, fom have get-nein
stunget hum
Saa var det det, Lasset-, am at
dt i Ha Spuk-. Dei man blive
frygteligt for den, fom her hat das
ret tilkmdt Rolle fta Sond.
Mærk det, at kun ved Troeu paq
. ugkandetundaaasatdsisin
Syn og i deti Sieb komme, book
btm ek.
Pilatus fst sg un —
Ei Otd til Nutidsmeunesket
CEftet »Die christliche Beli«).
Ved Stil Birming
Il.
Der er et Omraade, hvor Neutra
»litet er en fuldftændig Umulighed,
gives sanfte vift indcnfor Reli
gionen SpsrgsmaaL hvok man gisk
bedft i at for-holde sig neun-oh for
di man mangler tilstrækkelig Kends
ikab. Religionshistokien er ofte
snldt med Nester af alle Slags
gantle Stiftemety ag den moderne
Teologis Ztridölwrgsmaal lnenget
tidt samtnen tned Ting, hvor det
klogeste er at bekende iin Uvidens
l1ed. Dei farste Skridt paa en fund
Teolugisz Bane er at indwmme de
man-ge Ting, ui ilke ved Belked med.
Mcn lwad Reliqionen fclv anaaak,
den praktifke Stadfasstelfe af, bvad
Troen inderst inde Dil, Bekendelfen
»ti! Gud og Afbangiqbeden af ham
«—— der gcrlder mqu Neutralitet
Er man religiøsi i den »vor-stand,
da er man i Zandlied religiøs
Men er man det ovcrbovedet iste.
men ask fin Sandag til Hort-dag,
staat fiernt fta enhver Slags Gudss
tjeneste oq levek fort fom Hediiing,
tlaa er det ganfke ovetflsdig at be
tjene sig af Religion ved Bry up
eller Begravelse, og lige laa tmt
lom, hin man med Pilatus vilde
sige: »Im findet ingen Skyld«l
Man vil laa nsdig kalde iiq felv
»eller Pilatus for en Fjende af Kri
ftus. Qg dog et her det springende
Punkt: man ligner en Soldat, lom
under Slagets Rasen findes ved
Trosset blandt Hærens Eftetnøleke
Han vil maaske undfkylde fig med,
at ban er-blevet tilbaae for at bin
de sine Sko, men ban vil ille de
sto mindre blive bfekvldi for Feig
bed, indtil dan vilet sig ved Fron
ten. Det et en umulig Neutralitetp
»tl1i den, der ikke leemper med Has
ren, kckmpet imod den.
L
f
I
Der anser vndnn vestnnom
Himngfoldige Stridssfvømsmanl in
»den for den teoloqiske Ver-den, sum
Fiorekommet mangc iblandt os nen
deliq sjerntliggendc og overslsdige
Man kunde spare sig den Jld, hvors
med man kceinpet. Men den vir
kelige Fare i vor Tid ligger ille
It. Den ligger derimod i den Re
aktion, sont disfe Stridsspsrqsmaal
fremkalder — den ligger ikke i Be
svarelsen af Problemerne, men i
den fuldstændige Neutralitet over
for alle religisfe Spjtgsmaab der
ariber faa mange Menneslet fom
Resultat af Stkiden.
Det innes for mangc Kristne at
viere Tidsspilde at sttides om, hvors
vidt de forskellige Trosfamfund kan
holde Gudstjcneste samtnen, men
det er endnu bedtsveliqete, naar
man overhovedet et ligegyldig over
for enhvek Gudstjkneste Det et be
dre at tilbede Gud i fotflelltge
Kikkeafdelinger under fastligc For
mer end at sidde i Spotetes Sædc
og ertlæte enhver smn helft Gude
tjeneste for idel Tomhed Bedrc
ved i dovedet at fttides otn Bi
beleni Autoritet end ovetbovedet il
Ike at kende noget til sin Bibel, be
;dre, at disputete om Livet eftet
III-den end stet itle at begære et
isaadant Liv! Med Rette er det sagt:
»D« et dedre at tilbede Gud paa
Ihundrede forfkellige Steder, hvor
Jhan ille er, end at for-femme Til
bedelien af ham et eenste Stcd,
Ihvok han er. Denne ganste set-til
ske Jvet og Stridssyge, man Ins
der hos Sekten hat i det mindfte
det gode ved fig, at den viser den
alvorligfte Interesse for Religion
Jog vidnet am en levende Hengst-el
He til Sandheden, saavidt man for
Istaar den« og der er her langt meet
jaandeliq Welle til Stede, end
smaneriStandttlatsinde hosden
Eselvtilftedfe Neutralitetsftlelie eller
Jdet intenektueae qumpd — —
L Sau apmkdek qttiqa Pilatu- paa
ny paa vor mode-ne Nema: over
legen tilbageholdende, verdensllom
ftigfott fta mhvek Wst Meist
ring, ille indvtklet i M
for andre Vermesse-, aber-et af
LllTllER c0LLEGE 800lc sTORE
Aabeialek six betmed til det crede Publikum med et nyt og velassoktetet
Lager If
DANSKE 06 ENGELSKE BØGER
Abtei-, salmebskey stated-geh Opbyggeligc sit-Reh Kristelige Fortelliager,
sksalittekstun
sKRlWMIALlER 06 Amt-BRANDka
ts alle stig
M cOW 30011 sTME
MII M MÆ MISU
staut angt til Insiat ais-ed den.
oversor dennt blafette Lkgkgvlbigs
heb staat de- Dag i Dag, ligclmn i
Passionku i Jerusalem den ran
ke. sclvbcüdste Tro hos det Men
ncfler, der ved sig at værc et med
den Enge
stets for Ustadigheden og Lune
stisslldbedcn i del politiske Liv staat
den trofaste Arbede paa de Poli
tika Reformen-: overfor den litte
rwke Kritiker med hatt-Z fornemme
For-am staat den sterbende Digtet
med finc uplettcdc Ideale-in JeE
irr diisfc Tyvct paa Livet omkring
mig, for lworledes den one Kristen
cftcr den anden staat for Pilatus
Tomstoi. let Levemandcn inden for
lfinc site ngge lmile niedlidende
til den uttasttelige Athde i Mis
sfionens Tjeneste. Og medens den
Hne sidfte midt i al fin opofrende
spfscsrning ille fnnes at oplcve Ne
Efultaternm faa opnaar Egoiften alt,
Ihr-ad ban ausser-.
i Jkg sek, hvsktcdeg et Liv, spm
lage-r trofast at holde fast vcd Tro
sm bcrret nmge Bruder-. used-eng et
andet Liv, der gaar on i denne Ver
Idenks lchrdet og Tilfrpdsbeky nackt
sinc Maul. Det er ganka sont jeg
faa den Das i Das Jequ fkride
from fra Pilatus Tomstol igens
nein Dsdslamp » nmd Golgatasz
Kaki-, medens Pilatus tmsller sig
roligt tjlbage til sinc indre Gemal
kkr. som maatte det kristelige Lin
skadia paany foksparc fig feliz, me
dms dct ncutrale knn heb-ver at
ndtale Dommen og arm sin Vej.
ja, lom stod Rette-n stadig paa Ska
fottet, medan Uretten lad paa Tro
nen.
Jm set denne anndelme Duct
mntiste i vor Tid med bele dens
momlskc Letfasrdiglycd on religiose
Ligmnldiabed sidde i Spottet-es Scr
;dc- on feg hstet de let henkastede
Ord: »bvad er Sandbcd«! Og jeg
venter at fe disse Pilatusfjæle i
vor Tid opleve en fort Tids Ve
tydning, ligesom Pilatus qfotdc
det fom den formentliae Dammes
over Krismg, men da for im dem
situtnpe ind til smaa Pletter i Vet
denshistoriem for ikkcs belt at for
spinde as vor Erindking.
Men Sandhedens tro Time-re
dent set jeg berimob bildende bete-s
Livsvej og den Gewinn, der blev
givet dem, bsjet under Vceqten as
detes Kors. Tillidsfuldt on fik—
fett stridet de frem fom Mermis
stet, for bvem Lidelsen et en Seit
oa Kot-set en Krone on de findet
del-es Plads ikke blandt Oerskenm
men iblandt Tjenerne, ikke i Pila
tuk Hofstnb men binndt Jesn
Mftt Difcipke
O—
En fuloten Feuer-isten
Es Mut-nein for den ufoksalitevk
Drauf-ed
»Ist-M hvis man i Tide havde sat
Statit am Jepve Untier-P
l
i J ,,Ugens Tilstuer« hat Redak
Ttskem Magister Harald Nielfca
ubaemhjertigt pillet de iorlorne Fol
!e-Fjek af Digteren Jeppe Aatjcrr.
Anledningen er heutet sra det Bind
»Sommertaler«, St. Aatjæk for
nqlig hat udgivet pag Gyldendals
Foklag fom en Apotheoie til hans
egen itormasgtige Folcelighed.
Magister Nielsen dokumentetet
Igennem en udfsrlig Kritik, hvotles
Ides Jeppe Aakjirr eftekhaanden et
i»revet bort fra sit optindelige
Grundlaq og nu tun et et fslle
fokcvaklet Besen, der fjældent ken
geke er i Stand til at opfatte og
udtale noqet paa en fasde og nn
tutliq Me«. Magister Meler
fortscuek bereitet sin Dokuntentai
tion faul-des
«Jlle en Gang et Barnoomsi
minde er han i Stand til at be
kette paa en trovckrdig Munde
Han vil foktælle om, hvokledes han
sum Dkeng ved Juletid gil til Ktbs
manden for at heute Baker« og hvad
det bettd for hom, staat han fil
Lov til at tage Wisbechi Almanal
med hieni. »Da gil seien let gen
nem Slud oq Malo-, om lau Dun
ken tut aldrig iaa uregerllq paa
den lmalle Ryg. am sittng fris
oq Sneea llimpede under Træsloi
ene ad de the, rilde Hefe-«- «Øde
og vilde« om de Befe, en Dreng et
Haut til at goo, det er en Frosc
Idet er Ulandhed.
? Undektideu filtret Frasetne oq
,Forlsjethedm ils samtnen til rene
gotdiste Knuder. »Ist-wobst vg
Tilfredshed, det er W Olym
fter. ver platte- paa Suche-Iden
W ,
M Wo AMICI
Holofeutes' Nyde
Jmtdlettid —- iliqt vil «Folket«
maaste Miete farbi. derimod et
det mutigt, det vil studie, nam- det
horch hvokfor Privatejendomsretx
ten er overflsdiq. Den «er aldeles
i.tte nsdvendiq, for at vi ital hotde
af Jordetk Ejet jcg noget ais-tier
nedtmlen W, of Fjotden deme
af Aan fort-i min Faden-s Gande
the desto mindre fyldcr alt da mit
Sind med Lytta« Hvor langt mon
man ital aed, inden man findet
dem, der ifke set-, at iligt et Broan
Og dog et all dette endnu itke det
ydcrste Bevi5, Or. Untier iclv le
oetcr for, i yvilken Grad· han itke
er i Stand til at tale Sandhed
Han taler um Kingos Salmebog,;
der »udcom i vor Bandes uvasrdigiI
fte Trckldom (1689); i den-s tu og"
berste Pocsi var der gyldige Mo-;
menter as Bondens each iorpinte
Liv.
Fak, Ver-den, fak vol,
jcg ledes nu lasnger at være din
Trash
de Byrder. som du mig bar byltet
opport,
dem hvistck jeg fra mig og vil
dem fotsmoa,
jcg rivcr mig los, og jeg kiedes nul
ved
Foksaankligbcd, Forfængelighch
.,Hoilccsn Vonde i Datiden«,
fortsasttcr hon, ,,kunde skcmsige dis·
se Ord, uden at bans Brust fyldtcs
of Halten! Thi var dct ikke lmns
cgen, altsor banndgribcliqe Slavcss
lasnkcd spm Poesien her lovedc ham
erlsc oq Udfriclle fra -— om end
satft i Dsden·«
At lmn udtaler fia overfladisl oq
uiandfcerdigt om de Sporasmaal
innen andre end han irlv trot, ban
bar Vetingelse for at have en Me
ning om, det lan bortforllares;
men her gældek det, der for hatn
flulde vcete det helligste, hvis no
get var det. Nogle Sider forud
bar han da ogiaa talt bevægeligt
mn Poesiens Mission, om dens
Evne til at apdykke og udvide Fol
tetg Fantasi og detiaennem deti
Siertelagx men alligevel tager han
Elle i Betænlning at soc Bild Und
et as de mcrgtiafte og mennesieliqs
ste Tigte i den Literatur, han felv
tillmrer. vg, i Stedet for at lade
im udvide as det, i Stedet for at
ssasve Tilbsrekne til den store, nob
Ic Rolelse for scrllcs Kam-, det
nimmer. trceller han det ned, ind
inasvrer det. totvanfler det til Uds
kml for Klagiebad og Misnsjelfc
Man tsr roligt paastaa, at in
aen mittler-, laa kinge lmn end vat,
bat-de haft Sind til at stre, hvad
Lyrikeren her tilladet sig mod den
Poesi, sont lwis Reptæsentaut han
onna-den Dertil bster ovethovedet.
en Asstumpethed, en Siælstaahed
com heldigvis et ficelden.
Noaet at det met-e tiltalende i He.
Aakiasts Veltalenlsed et den Verme,
lmormed lian taaet til Drde for Na
turfredninasbestkasbelierne Civilisas
tionen bsk ille have Lov til at lcegqe
al opkindelig Natur ide. Det er
nsdvendigt i et lille, streckt kultii
veret Land fom vokt at bevake ka
ralteristisle Prsver paa Landfkabets
oveindelige Udieende·
Et entglt Etcsd udftmskler han
Tantmangen til at qcvlde »Provilo
kiets Nod-fiskka lmis lidfte Nester
lmn mencr bør lade-T »sin man
i Amerika vnsmrr om den sidfus
Sorte-lob elle bot i Entom froher
.si:! Pollen og Vildoksen«.
Men lworfur iklc qaa videtc
Tot er jo bog illc Hoden alone
desr sdelæmjes til Fokdcsl for en
tvivlsom Rotte-; dct er oglaa Tum
lusdm og Uvidenlchen, dct gaar
ud over. Heller ille den sank Lov
til at vaste i Fred. Sjæle, lwis
Uimodtagelighed et detes egentlige
Champ, ftqer man mcd Bold oq
Mast at »lultivere«, og Resultatet
et det, fom Aatjwr saa godt bestri
ver: forelsbig tun strittende og
vantrevne Granspiket, der er til
strællelige til at her-se Landikabet
det- optindeliqe Sktnhed, men ille
til at skænke det ny.
Zenk, hvis man her gjotde det
femme fom med M Ballet,
lamlede lammeu til Bevatellen as
den uforfalllede Dumhed, hvor den
endnu maatte findest Umk, hvis
man i Tide havde lat Stakit om
Jeppe Aaljækl Boot langt smukkekc
et Syn vilde han da like lom Stand
have frembudtl Sau lanqt sont Blit
tet mach-, den lau-me maieltastisie
IMM- ovet hvillen W ca her
·
k-«
’D-j-·.j-,
- """y
- . -. -.; EIN « 's . L. «
o
llar De Rand til at bkuge Beste?
THOMAS A. BDlSONI sen stons 0psindckk dar nagt- ..lli-st»s Ok
den shall to Dtivlcnkt, dot- flncl·--." Ytstl kjstcsktankcs vil snun ogm
Inde, at legten er onitkent sl(·n mit-Jst furclcshigiips Tit-g lud Purmcsth
Gemmmsnitlig lum Nie-ten chm arbssjckcs 6 Timisr i Hokus-L IN Tit-nist
hvikek dkkh 03 ble Ast-It kundt mässt ·1«-n. tsntsn diin »Du-Nest oslksk Miit-.
Don form-fest 10 Punkt for dres- Timey dort urbcsjilcsr. Du link-net l
Arke ud Si Josu- 5. ils-n III-ists M It sitt-k- dsstn Mir-or ihn »H. san Imk
man Dyrlækcsn It bot-le fokuden Taber- uf Arbisjdiu Wi- Jsstk ek titst
ot ffltsligt Tab. sich-n sit-Formka byggmäo cis-n sprshs Rrkbjmlksh hat
Tendennen Ist-Inst dort km den lang-komme Its-unl- ng llisctiskmfi ng lim
imod ticls og wage-Zuwachs bis-hinein IIka komm-list csn
I H C Oil Tractor
hicktil hat fes-et ptjvet pas en kunn. hin (1«-t vjst gis-. in mgssn ander
Uukiae hu bunt-et gjke der ucl km- gim sinnig-- ils-um ptlssr mutig-kon
su stok Bis-Preise- sf Tid og Port-in Don huk knsulutiunssyist Form-stück.
0m den- lcjet jasksk det. ku- ckisn i 24 Tim(«k pdøje ls e s« tut-Hm Jord,
tos- en liesteplov i ea hel Klaus-C Dei sum mim Im de st gem- Nyttes
lind ersten De brugek den til It tknskkes lMsksbek i bist-km. ltske
Produkte-s til llyem text-Ich skmte Enkel-ex presse lls ell» suchst Ar
beitse. m Vl! en l H C Tau-tot visit- sig pokus-»mile » praktisch l
simpllritot og lloläbtrhech Wettsimwlcsthnf og Okoanmi nelsr Ue iltlcs
klan Lise. Don laws i kleke Mosis-liest ok: i Rmrroslsek sum fu«-, ?le,
10-20, 12-W, 15-30. 2545 aß ITHZC Knie-s Kraft.
Der vil vtkke til Dort-s Fordel at wri- l)(-m hol-»ich nwl c-« l. kl. c.
Tat-tot SKMU Dete- lolmls Huncllsstnlss tsllisk gkriv um ins-unwi- »p
lysaingeh end-gewinkt og Tal til
(lm·»s;«-:;-- -«
hie-national Ame-tei- compsay of America
r
lsfe og ask-mu- Mandc, oa for Last
tcn et der i dcttc Roderi tun faa
Fristcdtsr tilbaqe.
H. N. i »Am-h. Etiftst.«
— OM ——-- -
In Rauned i Danmatk.
As Jesus P. Hei-de
Tidens Hjul rullcr usmndselkg
og vi beeres jo med. En Maancd
er qaaet, siden jeg satte Foden
paa danit Grund. De istste Dage
htt hjemme var Vejket meqet koldb
os det var svært for miq at forvins
de den Fortslelie, jeq paadrog mig.
Den ö. Juni var jeg til Grund
lovsfest i Rydhave Skov ved Vin
derup. Her qjorde jeg Bekendtskab
med Pastor Filip Veck i Rye — en
Ssn af afdsde Pastor Wilh. Beck
J ham findet man en Prwst, fom
hat de helliges Tillid og Kætliqhed,
idet han hat stillet sig midt i Rækkcn
of Guds Birn, og jeq fandt ham
som en Mand, nmn let blivet for
ttolig med.
J Sttuer havde jeg den Glædc
at msde Missioncrr Woidtlsi fra
Kinn. Dei var min Bestemmelse at
vaste med ved Jnde Mission-s Som
mermsde, men jcg reiste nogle Ta
ge fsr Moden chyndelfe til KI
benbavn, vg her fandt jeg et aubent
Gasstehjem has Frue Its-Oberg
bvor jeg bvjltc mig og gis ud og
ind cftck Vehag i dem koste Oft-m
et Var llgch Tid Fru Trandbxsm
lider en Del of Aandedrætsbesværi
liqbed men bun fast-des dog cllrtsJ
not foa flink og levet det samme
felvforncrgtende og offervillige Liv,
som i gamle Dage.
En Stab-g i Ktbeahmm
Esndag Morgen opmndt, ou Järn
Tranddckg spukgte ung, lnsuk W
tasnkte at gua i sinkt-. ch Ocde
uaa Forlpaand tasnft mig at gaa
til ,,J(Isus-J-Kirkcn«, oa jcg blcv in
acnlundc sinnst-L Past. Ussing Ums
dikedo sow, og dct var m csn iwr
Vclsignelfe at bon- det klare- oq
oarmbjcrtcdc Vidnesbykd, som han
form-Wie Sannnc Estcrmiddag
holdt den Jndre Mission et stort
Møde i Sandetmakcem en vckldig
Folkesamling var iomlct der og
lyttede til Drdet, sont blev forkyndt
fra 4 fokftellige Taletftole og Z—
4 Talere paa hvet —- cn ftor Das
i Danner Hovedstad
Den folgende Tag bei-sie jeg det
danste Missionsselstabs Hvilehjem
i heller-up, hvot jeg gjokde Bekendts
stab med flere as det danste Mis
sionsfelstabs hiernvendte Missionæs
ket Waidtlsf, Lyktegaakd og noqle
windelige Missionæret fka Kinn
oq Indien-. Her hat »Danst Mis
sious Selstab« (D. M. S.) iin
Missionsllole med Postot Busch
fom Leder- Pastok Busch mit-te mig.
med en saa hier-tells Irrt-bekommen
lwd, fom ginde mit Bier-te usiqu
gebt. Ho- Pastot Busch sit ieg at!
vide at Laster M Nsllek vat«
i Wls th Provst Manch l
Jedw- og ieg bei-nie W du
Jsite Isla- Cis-M
homo- k Hin-m n» Ic. pg w.
Juni. Dis-das m is. W
Das-c met- Wm i zumu
W W« W This st
IIIM W MU W
len og Brødrenc Zilip ng Akt-l
Beet Wilh. Bock-.- 2 Esnncrj tjcnte
vcd Altcrbordcc. Her nnd icg Oct
kcnd hellige Legt-nie ou Blods Sa
kramcnt i Fcrtlccisiab iucd en itor
Flut af Indus Missione Venner
fka alle Egne af Landrr. Tot var
mig en liflig og berigende Stand
i dcn pragifulde Slotistiicr.
Oin Eiteriniddagen ljoldtcs Drsis
telsesmsde i Slotspavilloncn over
Emnctz
»Hm-d jeg vildc get-, ein jeg
var Ptcest.«
og «hvad jeg vilde gare un jcg var
Missionær«. Noa, dcnne Ortstelie
kan jcg ikke sigc vidcrc em. Der
blev fremiat en Del Krav fra boqge
Sider, men i det helc iokkkom det
mig at være lidt for mcqet ipækket
med «.O-jl)cd og Vlwst«. Samme
Aften holdth der Msdc i Missionsi
based og der taltes rn Del oni at
le Sagen cned et lyft ellet mtrkt
Sie. Her kotn for Reiten ret star
ve Modfætninget frem.
Dei er dog et vidt sorgte-set scr
bejde Jndre Mission i Damnark hat
sat i Gang. Deus Arbefde grener
sig bogftavelig ind i alle Samqu
lag Stasndcr og Siillingct, ja endoq
Vilæggelse af Siridighcdet iinellem
Kapital on Arbejde hat den med
vaa dens Program, og Herren gam
fmn iblandt dem seitende og til
Zeit Pan dcitc Mode lmvde leg
den Werde at sit-des ined vort Kir
koblads tidlincte Rest-alter Paftor
J. Pederiem han iek godt ud oq
synes at væte helt atbefdsdygtig,
han trives vel i Tanmarl og ssler
siq illc flrt saa enioni, sont han var
kommen til at file fis i Syd Dako
ta. —- Tcsn folgende Dag goves
der Jndbktcininger om Acbcjdet i
»die iorikellige Foreninaer. og her
xsaves der ogsaa mig Lejliqhed til
lot bringe en Hiler fta Amerika
»Mit! ogen kasrc Meniglnsd i Mc
sNabb bnvde nemlig bedet miq hilfe
ide hellige i Danmark, hvor jeq
Hin-die dem. Den indkc Missika
IFormanty Provst Zeuthen bad mig
Fcit bringe Msdeis Genhillen til
HGUds Bjrn i Amerika Denne Gen
Zliilien tillader jeg miq san at sende
;ud aennem »Ist-asterisk til vort
Dir-Moll dem-re.
Mode-is Slutninq vor sauste fast
cgent Paa den qmnle Fomands
Anmodning Inn-lebe bete den state
Forsqmlinq i Von, og een estet een
bad forte, hierteliqe Banner. D,
bvor det doq var en livsalig Stand
— kct sum bcle Himmel-im- Iæns
Erde fig ned over os, Bsnncaondms
milde Vingesus omviftede os oq bat
vore Hierm- opad til den helliqe
Guds Stad.
Rssle Dqu pag Bornholm.
Denne dejljge Klipves ligget das
eniom den-de i Literspeth most paa
agtet er den as Toffel-neu Det Iæsteu
vtimlek of tyste Jurister paa Born
holm. Tit denne fierne Hart as
Danmatk innede jeg Kutten Jeq
havde l manqe Nat Matt-h ai,
lwis ies kein til Dimka vllde
ieg der-wer for at bestae Bill-dist
ten of den »du-ken- Itasfk I. chr.
Ums-Im W its W ists
M meist If U Ide- iss st
aut-W. Its M U M