Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 20, 1913)
Cre Mennefkebørn. P a n f y. Fka Engclst eftet Originalcns Möde Tusind ved V i l h. R a i c h. Gott«-) Men her man vi betcrnce, at, hvad han hidtil havde modtaget as Lærdom, ncekmest talte til Gunst for denue Maade at faa Penge paa, og han oidste saa aodt fom intet, der kalte derimod. Han ejede kunjre Blade af Bibelen, og han havde aldrig hatt det iyvende Bud. Hatt havde jo nok en fvag Felelfe af, at det var galt, ilke just at Miete-, men at blive grebet i at ftjasle; hvorfot, ja det lunde han ille have fortlaket, men hon vidste af Erfa ting, at del gerne gik dem ilde, fom blev nappede i den Forretningz men sorovrigt anscm hnn da slet ilke sig lelv for en Tot-. Hun bovde ikke opsegt Pengene, de var kommen til bemi, og medens lmn nu klasdte fig af for at gaa i Sena, diskuterede han fine Planet højt med sig felv. ««’Forrefning vil feg deinen ja det vil jeg. HoteL ja lwotfor illi-? Jeg begynder i Morgen; jeg vic føre page-, Wienekbrød, Vin —- hollsL nej Vin, det gaar älte, men Koffe! Kasse og Brod, der bar vi det; det er akkurat, hvad jeg vil. Denne Seddel klarer det bele; den skal ille dli’e gammel hos min, nej den ital ilke.'« Eiter Haanden kom der mere No over ham igen, og ved den Tid, da bnn fik Lyset lluklet og fil sig packet under Mem-eh blev der Nmn for alvorligere Trinken »Det er ikke riqtigt at ltjasle,« lagde han heit, ,,jeg ved, det er det ilke, lot man selet siq nlligevel san lsjerlig ved’et, og man er nu alligevel bange for at blive op daget. Naak jeg hat gfort noget godt og per-nd er jeg ikle bange fot fligtx men jeg ftjol den jo illel Jea tog den ikke of hans Lommebog, den blæfte hen til mig; Fejlen var ikle min; jeg lamledelblot en Stmnp Papir op fra Gulvet, —- det er der da innen Illylke i! Hoor kunde jeg vide, at den var noget umd? Nao, men det er nu aldrig vasrd at spekulere over det; han iavner den Me, han er en tig Mand; han hat Penge lom Grassl« Tode vendte sig urolig i Sengem kneb Øjnene fast i og legte at bildesigind, at hausen Mendethjalp Me; lidt efter aabnedes« de igen, og san blev hqn fmaas qnaven. »Im vilde nwften stifte, at jeg aldkig tiere ntaa blive Eier af sandan en SeddeL twis den altid ital qere saadan Mahn, — gid jeq aldkig havde santlet den op, den Pialt; jeg holder ikte af denne her Fornennnelse, s- jeg kan icke fnlde i Ssvn —- Jeg ftjal den nn alliges vce itte, det er vift; men jeg hat den, og gid jeg var vel af med denl« ,,Oerrenö Øjne ere alle Vegne, de deitue onde oq godet dctte Vers kam attek ftem for hans Tante nied stor Styrke; vq hvad var nn det, han her havde gjorts Var det af det gede? Todes utnltiverede Samvittighed maatte fige Nej hektil. Men var det da iaa galt? ,,Jeq filet mig utilvac,« sagde han eftertcentfomt, »Mit nee ften lige taa utilpas iom en rigtig Tom jeq vilde nu alligevel nsdig, nogen ftulde faa det at vide. Mon jea vilde gaa ned til Vedetnsdet og fortælle det? Nei, el lets Takt Og dvokfokP Fokdi jeg itannner mig over det. Neu jeg ftjal jo da ille, jeq vidfte jo iste, at det var Penge Aa Studder, Tode Moll, la’e nu vakr’ at vutte dig selv Blaar i Øjnenex mon dn vilde haft Ulejcighed med at iamle Sedcen op, hvis du ille havde tcenkt, det var Benge? Vift iste, og nu ligget du her, og inqen maa vide noget om det, — og saa er der alligevel disfe Øjne, der fek alle Begne Nei, det er ikke rigtigt, det er nu vist not; jeg ftjal den ikke, men jeg hat den, oq den et itte min, saa jeg hat ingen Net til den; — oq jeg kunde da let not have givet den tilbage, saa langt fra at ftjeele et det vel iste; kan beende, det egenlig er gan ske det samme. Men hvad et der faa at get-ef« Og nn laa ban og tumlede pao sit Leie, endnu heftiger-e end spr; den qamle Frygt for de altfeende Øfne sont over hom, og famtidig var det bam, sont davde han mistet en vaaqende Kcerlighed, en kæt Folgetvend der havde tedet ham vaa Bejen, oa som han kunde statte fig M i de merke Timer. »Jeg vil aldrig gsre det kostete-« sagde han endelig med heftidelig Alvor. »aldrig, felv ille om ieg ftal fulte eller sente; jen holder Finger-ne hoö mig felv for Fretntiden, ja feg gern« Han laa et -Øjeblik, saa tnugede ban sine Handel sannnm og af bele sit Hjerte bad dan: »O. tilgiv miq denne ene Gang, tin-e Heere Jesus, og jeg ital aldkig vftere gsee det, aldtig·« Han vksvede igen pna at sove, men Vorden bvilede endnn for tungt paa hans Hierw- og var dan end itke faa bange for de altfeende Øjne sont spr, iaa var ban faa nieset niere totgfuld; han var betaget af en halvt ubevift Felelle of at have bedksvet denne sin eneste Ven, der vilde ham det faa godt. ,,Hvad fkal sen dog gere?« sagt-e han indetlig deinem-et- ,.jeg er saa bedrsvet der ovek, og jeg vil aldrig giee det tiere.« Men det tog ikke Byrden dort. Sau vludselig sprang han nd at Sengen og tændte Lyset. »Im vil btænde den, Pialten,« sagde han energifk: »stttlde ieg vel ligge vaagen her hele Ratten for dens Styldf Men druqe den vil jeg illa det har jeg ingen Net til, det er site min.« Sedlm vor nu lige vcd Lyfets Flamme-, nusn plud selig ttak han Haanden til sin: «Men er den ikke min« hvad Ret hat jeg faa til at bramde den? Jm bar dog aldtig kendt Mage: icg san hverken bruge den eller brænde den, og beholde den vil chq ist«-; bvad skal dct doq blive tilf Gib han havde den imm, saa var den hvot den bitte til. Mon feg ikke fkuldef Ja, Snakken hjcrlper jagen Sing, men jeg burde visi, —- oq hvod fu«-« Og der stod den stakkcls Dreng qcmstc forviktet og ftirtede ita Penqefedlen til Lylct oq fka Lyset til Cedlem men tilsidst vcg dot vonkclmodige Udtkyk fra hans Anstat, — hurtigt gjorde han sig rede til at san ud. tolvte Kapitel Dei first Ost-ist Ce fand-m III bei til, at Dr· Stoffens pludiellg bitte In Däan Unse, da htm ved Midnatstid fah is IM Im Umsicht-. Roget fonmdret qik Muhfncklulkevwoqiudtkaadtetodadethe IMMMMWIIWMM »Ok et Deres Seddel, Or. Stessenst Jeg stjal 'en ilke, den fle hen til mig, og jeg tog den op og beholdt den, til jeg itke knnde ha’ den langer-, og nn bringet jeg den tilbpge.« »Hvad er dog alt det, dn snakker op om?« spurgte Or. Stessens, ,,kom ind, min Dteng, og lad mig saa Rede pcm den Historie« — Og lidt ester ser vi Tode nmgeligt anbragt i en as He Zteffensks bløde Lcene stole »Noch hvad er det san, niin s reng, der har brogt dig hen til ntig san sent paa Aftenen?« »Jo, det var den her Tidollarisseddel as Dicke-IF lsd Sein-eh og Tode foldede den nd pna Verdet. »De tabte den i Boglmndletbntillen, on jeg sanclede den op Den sle hen til dirig, jeg stjal den ilke; i det ntindste ttoede jeg da ilke, at jeg stjaL tnen det var nmaste nol nieste-n lige san slemt. Men nn hat jeg i alt Fald braut den tilbage, oa her er den.« «Men hvad Inn-er jeg!« udlsrød He. Stoffen-TO »er det virkelig ntnligt, at jeg bar tobt den E«eddel?« Han under-sagte sin Lonnneboq oq sortsntte: »Jo, du bar Netl ja san sortiente jea virlelia onscm at miste den. Og saa bellnttede dn at bringe den tilbage2 det er jeg rigtig glad sor at liørex Inen fortcel tnig nn lidt ein, hvordan det gis til." »Im knnde llet ilke sove for den. Muds Øjne, De ved, de stirrede paa mig hele Tiden, og saa kotn feg til at trenle, at det nmasle ikle var rigtigt, og lidt ester vidste jeg, at det vor galt. Saa dad jeg Jesus om Til qivelse, men det binlp ikle stott. Saa stod feg op og vilde brwnde Tingesten, inen det knnde seg heller ikke, sor den var jo ilte min! Sau kcnn feg linesrent til at bade den og vilde ille eje den, og scm blev jeg klar paa, at jeg sknlde bringe den tilbage; det linle cnen nu er den der!« Hin - Stessens betragtede imnmrlsknnts sin Nasi, nie dens denne tnlte, og da ban bavde talt nd, sagde hnn blot: »Amt« bor dn, min Dreim?« »Im bot pna et as Hotell rne. — nei, det Mr ieg alligevel ikke, feq lmr innen Ztedetn Jeg boede der indtil i Aften og lan sove der i Nat, men saa er jeg sækdig der.« »Hm du hast Plads paa et Hotel?" »Ja, Herre« »Og hvorsok flal dn nu dersra?« »Im-di jeg ilke lasnger knn swtte Drik for min Nrefte; De ved vist, hnad Habaknk siger om den Ting.'« —- Ja, LceseL du ser nol, Tode var nvidendez han begil den besynderlige Fejltagelse at tro, at enhver vels opdragen Mond var sortrolig med sin Bibel. He. Stessens saa saa mildt paa Drengen nogle Øfeblikkez laa spurgte han med en egen Klang i Stem en: »Hm- dn givet den Heere Jesus dit Vierte, mtn Dtengs« »Ja, Dekret« lsd Svaret kokt og godt. »Det er en god Tingx ved du, bvad jeg troer? Jeg trot, at du tigtig hat -behaget Jesus i Asten; du hat gfort, hvad dn bar Inn-Iet, sor at gøre det gale godt lgen, og dn har gjort det sor hans Skyld.« Todes Øjne lyste as GloedeJ men strals ester spurgs te han: ,,Ovad hat De nn i Sinde at gsre ved mig, cr. Stein-ON ,,G-re ved digt Jeg vil blot vcere dia meaet sor bunden, sordi du levetede mig min Ejendom tilbaae.« «Jamen jeg gjokde det ikke straks, oa first tænkte jeg vaa at beholde den.« »Ja, det var tigtignak galt, og det vil du sikkert slle asre tiete. Kan du skrive?« »Javec,« kam det kort og selvbevist. »Kon! saa og skkiv dit Navn paa dette Kort.« Tode adlad sknndsomst, og med store Bogstaver stod der snart ester at lasse: Tode Moll. ,,Hvad bar du sor Fremtiden i Sinde at tjene Jeden ded? spurgte He. Stoffen-Z nn videre, medens han estertasnksokn rullede den snndne Seddel mellem Finger-te »Man fea bar trenkt at saa et dotel selv!« ,.Hallo, ser man det, paa bvad Kant as Vnen?« »Ja, det ved seg knavt endnu, men jeg twnkek et Steds nede omkring Baneaaarden.« Tode reiste sia sor at aaa, Stesfens vitttede Sedlen i ssn Vestlomme. »Nu, nnae Ven! sknlle vi to ikke knæle samtnen oa siae den Heere Jesus Tal sor, at ban bar devaret dia i denne Fristelse, aa sor den direct-, han hat vasres sor digW »Jo, Gern-L« svatede Tode, skønt ban ikke bavde den sferneste Jde am, bvad Knaslen bei-d: men ban qsorde, som ban saa He Stessens agre, oa blev nu daatet smn for Herren i en saa simpeL ensoldiq oa al votllg Van, sont ban aldkia tidliaere bande kendt. -——— Gan sslte sia saa vel til Mode, da ban ais, ban sølte sia baade celdke oa flogen-, end da ban kom: ban bavde bit-L at der var bleven bedet sor bant versanlia, oq det var blevet ham sagt, at Jesus var acad over bang For ssq paa at asre des adde. J Siedet sor at aaa hfem ask han om ad Baneaaarden og saa sorskende vaa bvek en Bygning, han kom farbi. Liae over for Stationgi boganqu var der to Brandevinsknefver«oa en Østertzi halle. »Bei Sieb kmlde passe,« saqde ban ben sor ssms da han kam ndensot den værste as Knejverna »kan fea saa Lov at viere het, godt. saa vll sen-« De sleste vilde sit kert have snntes, det var et under-list Sted at vælge sie-, men Tode saa nu vaa des vaa ssn Mande, oa han nis kede tilsreds. Han saa siq em: Ratten var merk, kun Gadelqgferne lyste lidt, oq sngen as dem kastede sit Stett neun-, hvot han stod Nede i Kneiven var der Ragsmaah elleks var alt tolng thi det var nu over Mitmen Hvad havde Tode mI i SindeT kworfor lnssode lmn om for at fe, at intvt monmssktsliat Tit- opdnaede bamk Sikkert havde kmn Mc alle-rede alomt dkst alsskscsndcs Mc eftksr den sidste alvorlige Laste. Bande bnn i Sindr at forbwde sig imod det iqrnf Hnn vontedc indtil kmn var gqnske vis paa, at innen san beim, oq san ask lmn om baq en qmnmel Tende-, knwlcsdo neb, foldcdr sine Hemden-, fom HI. Stoffcns bavdo aiort, oa sagdet »O, Horte Jesus, dersom du vil lade min fkm Lot- ot vern her you-dem- Stcd, faa vil im altid We at qøko alle Tinq ket oq vel·« San reiste bnn sig on qik bfem til sit Kammer oq sit Leie. J Midnatstimm bnvdo ban ver-rot nede og ndfet Pfader for sin nye Virllombed oa havde helliget den til Herren. Og faa var hcm bleven klar over, hvorledes Fall tog paa det, naar de kalte ttl Her ren: for Fremtideu Miete tode altid, nam- hau bad Va Motten flog site We Morgen, var Tode klar M at trage Muh: hua bat-de faqet In Frost-M og hem syctvarwset Iudmtenscmgfattehmflgpm . Sengekanten for at tage et Overblil over sine Finanser. JHotellet hat-de han tjent for Føde og Klædeh men han havde ofte lsbet et LEtinde eller gjort en lille Tjeneste, og da han nu fik de samtnensparede Dritte penge talt, opdagede han, at han ærlig og tedelig var Eier as 6 Dollars og 78 Cents. ,,Det er ikke saa galt at begynde med; den, der ikke kan gøre Forretning med det, er ikke megek værdl« sagde han fornøjet til sig selv. »Det er nu alligevel et rart Kammer her, jeg maa se at san mig saadan et igrn inden ret lasnge Hvem nton der nu skal sove bei-? Jim2 Nei, han sover hos sin Brodes-. Det maa dog vcere rart at. have en Brodes-. Hvesn ved, der komnter niaaske en ber, sont jeg kun se op til en Gang intellem Nan, men kom sau, Tode! di to maa assted, ja vi inaa afsted, ja vi mau, der skal gøres For tetninger i Tag-« Saa reiste hon sig op, sik omhyggeligt Pengene for varcde, hev Vylten over Skulderen, kostede et sidste langt og lcrrtegnede Blik paa de kendte Omgivelsek, hostcde et Var Gange, aned sit Lsc med det ene Trøjes irr-ne og gik ud fra dette sit eneste Hiern. Pan Trappen mødte ban Jin1. «Jim, nu gaat jeg; on- du dog blot vilde lade ver-rel« »Ln’e vceke —- med l)vad?« ,,»Med at swtte Drik for din Næste.« »Bah1 Hor, Tode, du er tosset; kotn du hellere til bage ou vask foknuftig.« «Farvel!« svarede Tode, og ude as Deren var ban. Han gik straks ned til det Sted ved Stationen, han Af tenen sokud hat-de ndset fig, og begao siq lige ned i Brwndevinskwlderen «Vil De lese den store Flisesten ud, der ligger ntellem Den-s Hus og Alleett?'« spnmte lmn en røds nieset Herre, der anbenbart var Vier-ten. »Hm, hvad, nej det vil jeg vist ikke; tror du« du lnnde inagte at slcebe den bott, l)vad?« »Er-i tasnker jeq ikke paa, Ren lizmer ntig newv tilpas.« .,Men lmad i ul Ver-den bar du da i Binde-W ,,9lal), jeg lmude tusnkt at lnskmnde en Foreetniug netop pack det Zted.« Dis-se Ord fremlaldte en bragende Latter blandt Gcesteme, men Tode stod ganfle rolig og alvorlig. »Da lwad hat du da tcenkt at handle med?« »Med Kasse og Hvedebrød.« »Se se, og lidt Rom og Brcendevin med, ikke sandt, din Filctk?« ,,Jkke Spor, den Vare har De nok as for og beg ge to.« »Og hvor hat du saa i Sinde at koge den Kasse?« ,,Jeg har slet ikke i Sinde at koge den, fst jeg faar et Sted at faslge den fra,« var Todes korte Svar. ,,Vil De leje mig den Sten eller ej, det er Spsrgsmaalet, og jo hurtigere De sparen desto hurtigere ved jeg Bested· Spild nu blot ille Tiden1« »Nej' siklen et Mundlæ’kl Hvor meget vil du faa give2« »So-: lidt, fom jeg kan flippe med.« »Du er da en Progll Men siden det er dig, saa lad os forelebig sige 2 Dollars om Ugen.« »Javel,« lagde Tode og drejede sig rundt paa Hee len, ,,lej De den saa tun ud til den, der vil give det, men jeg lender ham vift ikke·« «Naa naa, jeg mente, det var et pænt Tilbud; men hvor meget byder du?« «·En halv Dollar om Ugen, ikke en Cent mer; Pen gene flal De faa hver Lørdag Aften Kl. 7.« »Det er en Aftale,« fvarede Værten og flog Nceven ned l Disten, lau de snavsede Glas daniede, og i næste Øjeblik var Tode allekede ude af Deren igen og gik strals i Gang med at faa den store, gamle Tende, bag hvilken han om Aftenen havde knælet, bokt og faa sit Forretningölokale gjokt ryddeligt· Saa foer han assted lgen og com tilbage med en ftor Pallasfe, som han stil lede midt paa Fliseftenenz assted igen, og nu kom han med Hammer og Sem, og inden længe havde ban faaet site pasne Hylder i sin Kasse. Med Gliede saa lmn paa Hulderne, men med Gru paa sine Fingre og udbr-d: ,,Det er endda godt, jeg skal vcete Hotelvastt og ikke Tsmmermand; jeg and vidst, lwad der hat faaet flest Dust-, Fingerne eller Sein-neue; men nu ser det jo helt sint ud! Nu var det blot, jeg stulde vide, hvor den peene, gamle Kone bor, der vil laane mig sit Komfur til at koge Kaser paa; det maa ganske bestemt viere her i Nasrbedem for ret langt kan jeg ikke gaa ester den« iseer hvis alle mine Opvartere slnlde trwffe at vceke i Byen. Der er liqe saa aodt, jeg kommer ud at lede hende op.« Ligo v(-d Siden as Iftershallen laa et lille gulknalet Has: dcsrlnsn gis ban da og dankt-de paa en Dein Jngen spart-de »an(sn biemnte!« saqde ban og ryftede Paa Dom-der ,,d(-t dnor altsaa ikke; im kan ikke brnge Falk, der Inaaskks lobt-r i Bin-n, naar jm bar meft travlt!« Saa prømsde lmn Toren m- Siden af. Hurtigt blev den aalmkst, an en M, tcnnnelia fjufket Kone vifte fig: hun hade et spwdt Vom paa Armen, og tre Rollinger holdt fast i Inn-r fin Kiolcfold »Med Forlov, bot Hin Smith hor?« vrisfrdc Tode-. Kam-n rystcde paa Hovedet oa fmwkkedo Deren i igcsn «Det var et Held« mnmlede han, ,,for der bot ncesten en He. Smith i hvert andet Hns; ncj det kunde aldrig aaal Alle de Nollinger vilde rende og vaslte min Kassekrdcl og skoldc sig selv i Tilgift.« Nu bankcde han paa Døren til et lillc Has, der laa paa den andon Side af hans nye Butik, og her kom der en saa nydclig halvgainmel Konc i Kattunstjole og hvid Kappe nd og lukkede op, at Todes Hier-te formelig hop pede af War-de ved at sc hendc, og det buste nd as hatm »Jo, De er bestemt den take Kone, der vil lade mig koae min Kasse i sit Kisten og lade mig varme mine Kaaer i sin Ovn nu og da, er De ikke?« »Mo« lwad taltsr du doa onl, lillc Ven?« spurate hun forbaviet. »Im er et Fæ —,« fagde Tode, idet ban blcv klar paa, at han var begyndt alt andet end forrctningsmcess stat, og saa toq han fat og fortalte hcnde sin hele Hi storie, mcdenö de fulgtes ind ad Daten. »Men dag, nej nu bar jeg aldtig hørt Mage! Saa du hat opgivct din Plads, fordi du ikke kunde have med de Flafker at gere, og saa vil du nu begynde paa egen Haand Ja var der blot ingen flemme Flafket M; jeq beder hver Dag for, at mine egne to Drenae ikke maa rsre det Kram, oq saa mu, at Herren en staune Das —- han kender selv Unten dedst —- maa faa alt det snavs ryddet dort fra Mennefkene.« Tode faa ivriat va fpstgeude paa hende: Odem bede- De tits« spurqte han tork »Men, lille Ben, tm du Mfks H II . - ning, der knceler for Billeder af Stett og TM, W stets Viert-? Jeg beder naturligvis tic den kcete Herr-. der stobte mig og frelste mig og endnu altid levet ka mig.« Todes Kinder blussede og hans Oer straalede; ,,Jeg kender l)am,« sogde han kort og alvorligt. »Nei, gør du det, min Dreng, — beder du til ham2« Hatt uikkede kun. »Ja, saa skal du ogsna faa Lov at loone baade mit Komfim min Koffekedel og Ovnen og deriil viere hier telig velkummen, og jeg Vil hjcelpe dig til Rette, hvot jeg kun. Troligt not, at du er en af Herren-Z smaa, der er sendt herheu for at saa et Bceger koldt Band; start eller lidet gør jo det samme, naar det kun er givet en Discipel i Jer Natur« Vil Tode now-n Eiude kunne glemmc den Følelfe af højtideli—,1 Würde-, der getmentstrømmede horn, da han after smslod denne kwre Mo’erlilles Has? Han havde virkulig talt med en as dem, der kendte Herren, og hcm skulde fnn Lov at se og niøre hende hver Dag, ja flece Gange daglig, ug maaske vidfte hun Ding, han ikke vidfte, — um Habakuk maaskek Og saadanne Aftaler, de haode gjortl Hun vilde lave Kager til hom, ja faa ganfke udnnerkede Kuger, meget bedre end dem, der kunde faos hos Bageren, hvem han da for Reiten dg faa beføgte paa Vejen og fis gjort en hel god Akkord med. Ja det var ret en travl Dagl Til Middag ksbte hnn sig et Par Kiks og en Stump Oft og søgte faa lidt som inuligt at favne den lcekre Middag, han uden Tvivl havde faaet i sin gamle Plads. »3e saa,« fagde han med et tilfreds Nik, netop sont Tusinerlet saldt paa, «nn er jeg klappet oa klar; i Morgen tidlia, naar Sol staar op, gaar vi i Gang med Gesjassten!« --— Men saa med et puttede hnn begge Heku der ned i Thikselommem fløjtede eftetasnksomt en lang tkntlen Tone oa beayndte en leengere Enetale: »Men, Inin aode Tode Moll, hvor skal du egentlig tilbringe Tiden fra nu af og til i Morgen tidliqk Se det hat jea aldria stienket en Tanke; bar du, Tode? Jikkert ika Hund aør vi nn? Ganske visi, jeg bar sovet paa mange forstelliae Steder, paa Trapper og i Tender, saa jeq er paa innen Maade sterlia forvcent; men, fer du, naar man un en Stund bar fovet i en Sena, saa lcenges man liaeaodc efter en Zeug at fove i en Gang igen. Men her, lmorfor ikke taae sig et Logiss Saadan er ’et ja da, Falk hast-er sig ad, naar de drive Fortetning. Tode, du er gren, ja jeg er bange for, du er meget grun, at du ikke tasnkte paa det førl Selvfølgelig stal jeg leje et Logis: jeg vil aaa lige ned til den gamle Dame oq bestille et Værelfe.« f Men den gamle Dame ryftede paa Hovedet es sagde: ,,Ser du, lille Ben, jeg har tun een Seng til overs, og jeg bar en Sen. Jeg har to, men tun den yngste sover hjemme, naar han des-get mig en Uf ten, og stulde han komme og finde en fremmed i stn Sena, er jeg bange for, han ikke vil blive glad for Hjemmet mete, og jeg vil have, Jim skal fiele, at han« eget Hjem er det allerbedfte.« Ved disse Ord saa Tode forskende paa hende og sagde hurtigt: ,,Det skulde aldrig undre mig en Smule. om De var Moder til vores Jim nede paa Euklid-Haid let: det var der, jeg var, og han tjente ogsaa der, men sov nede hos sin Broder Rict, der var StaldkarL Er de to faa ikke Dei-es SennerW »Jo, det er ganske rigtigt; og dem sendet dnl Ja er det nn ikke forunderligt, sont alt kan lægae fis til Rette?« Saa lukkede hun Deren og bsjede sig faa ner til Tode, at hendes Kappeblonde rette band krel lede Hoved, oa hviskede: »Du vil sikkert fige mig Sand hedem pleje mine Drenae selv at dritte noget der-nede paa Hotellet?« »Ja, det tror jeg sikketti det get de allesammen, — de tro jo ikke, der er noget galt i det,« svarede han, mildt og ncensomt. s· »Jeg vidfte det, jeg vidfte det nokl deres Fadet drak, og de vil aøre det famme,« sagde hun klagende —- —— — ,,meu derfor opgiver jeg ikke Haabet, nej ikke iaa lcenge jeg tan bede for dem. Nu fkal du here, hvors dan vi vil gøre det. Herren har sikkert sendt dig her til for at viere mia en Hjælp i det Arbejde, tbi otn en saadan bar jeg bedet hmn saa nteget. Nu man du faa Jinks Kammer, og naar ban faa kommen kan J have det riatigt rart samtnen, da J sendet l)inanden. Rief ligger her aldrig, han skal altid viere til Stede i Stal den out Ratten Oa saa maa du hjwlpe mig at se efter Ji1n, siae et Ord til hanc nn og da oa bede for ham hvet « eneste Tag, der aaar —— vil du det?« Og saadan git det da til, at da Natten konn, var Tode-J ant pakket nd, lians Klasder bang paa Jims Knaaerastke, oa atter bavde ban faaet sia et Hieni. Trettcsndcs Kapitel Todes fnftr Ejrudclr. iscisflo an nahm-des Fortetniimcm oq denne Dass sørftc Salq var i høj Mer opmuntrcsuch, i Sasrdeleös bcd do dct var lnkkedes Todt- at onpriale to mmc Mænd til at drikko en god Kop Kasse hos fig.fremfor at fuids føre den-s Forswt: at stnrke sig nede i Lirasndcvinskneji pen. Dcst vor mt virkcslig ogfaa en fortrwffelig Kasse, hnn lau-den for drt bade ljcm lasrt part Hatt-lich oq Be ner om Opdmkning monqlcde hau ej heller, fau den Small-, bon bavdc, fik han rigtig indbydende unt-ragt Førft linvde han bredt en grov, men fkinnende hvid Dug holt nd over Kassen, faa alle dons mindre gode Sidrr gonfkc forfvandt, og dcrpaa havde han opstillet sinc seks Koppcr. tte flade Tallerkcncr og to smaa Fade til de finoftc of Finger-ne Og der kom Kunder af man gc Slcms, sasrlig var der do on, hvis Tilftcsdekomst glæs dede Tode overordenlia, nemliq Gr. Stoffe-W, der an kom mcd Firctoaot og forbovfcst standscdv, da ban san sin nye Vekendt Han ajorde adskilligc Spørqömaab og tilsidst sagdc han, at ban intet havde faaet at spife sian om Morgcncn og dekfor ligefaa godt kiznde nyde lidt her oq faa gaa lige hen i Farretningen, oq faule dcs fik Tode den Glæde at se ham drikke hole to Koppet Kasse, spife tre af hans Lager og derpqa cægqe en hab Dollar fom Betallina. Ja, det var nok ikke at uner over, at han var glad, da han i Mitbrinqu W fammem Kugerne lagde han i en Kaki-, der var Mit tilA det samme, foldede Dugen variomt samm, oq M i den ene dannd og Kaffekedlcn i den and-u cis Is fltitende hieni. Wen « « .