Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Aug. 20, 1913)
«Yanfkeren," It W oc umgew m m M DM IVLI I WITH stt sk Ists-s Lytta-I PsMs sog-, hist-, sehnt-. Aktien-M IIde Ongdas l Inst Ugo. Pri- pk. Aug-us I kmvode stuek Il.50. Urllsyckst I2 M Bltdet bot-les i For-laut Dämngtalinstndgsekorusdking Ort-. Ists Uucktagelse sc Vidtag til Binden hell-old sein-sannst DANJSU l·l!TI. PUBL· Us)(-’sk’·. Mai-. Nebr Alle Bidmg til Blut-Its ludhold « Wahnwh Aktiondlingek og untr Äktlklsk — senden til stets Nod-kein A- U. ANDERSFIN. Bluih Nebr. Vater-d It Klsik Post office II scroml chi- Ist-ter Mvsktisiak rate- mscke knot- upon Diskussion l Ali-Mo si. It Blsdet ikks most-ges wiss-ist, bode- msa klsgs til det. W Postkoatok sicut-je üstto like Bis-. Me- Iiss denn-wie cis til JDIIULCPMW Konten Nur Leim-as dem-endet cis M soll-. II- svpttekek i blutet. states for U III-o ho- ilem ellok sm- tt su Oplyssjas III ckot Neste-rede, bedes de sltid os Uo. It do st- Avsktissetoestct l klett Klmt Det vil fast- M gevsjdjs Scotto-» Onsdag den 20. August 1913. En Mund il Corning, Ras» sumj sendet Betaling for »ka.« for et; Aar, fkrtverz »Jeg fer af ,,Lanske· ren«, at Balget angaaendc Saloon i edets By, Bleir, jik et godt Uds fa1d. Tat til Gud i Himmel-im sum styret alt. Vi hat kcempet imod Drittetiet her i Kansas saa manae Nat-, men nu er Kampen let. Der et nu Tufinder af unge Mennesker bleven vokgne, som aldrig hak set eller kender Spiritus.« Om det lønuet sig at missismeteJi Missionast D. Crowford, som hats Hlbragt 22 Aar i Afrika, og som; Mc et i Amerika paa Bei-g, hati htngt folgende Billede for at bes; lyse Missionens Millighedet. »Duj Tau tcklle Æblerne paa et Trak men du kan ikke udtegne, hvar man qe Trwer et eneste Æble indesluti tet i sine Kæmer«, sagde han. Paar vi regnet Antallet af Mig sionærer og Antallet as omveudta faa lad os betænke, at hvet og en af disse— omvendte et at ligue ved sttrige Æbler med deres Mulighes bet· Odem kan betegne eller komd-» sich hvot mange andre Maine-i sie-« name-iden- W i des-J fom nu et blevet mmdet for Her-I Mkpivetwemndestalblivesjci W« Syv Tons Bibler. Den, der ind bilder fig, at Bibelen taber i Jud flydelle, at den er paa Bei til at Vlive en bewdningslss Faktor i« Ietdens Fremsiridt vil blive staa et af den Amdsgetning, at det! amerikanfke Bibelfelfkab nylig udsj sendte 7 Tons Bibler, af hvilke ins; sen var twkt vaa Engelsl. Bibletsi ne var bestemt for —- Sydamerika,; senkt paa Spaan og Portugisisk og mindre kendte Dialektek, for at; spredes blandt de sinds-die Sam me Selfkab for-beredet Bibeludbres Use bluudt ijollb sont vil komme M at beim Pauamakaualm J W stal 1,500 Stil-e væte un Ut MS for denne Trafik. II MS Bei baaber Semabet at Mc fu Leilighed til at ask-e were M Mk for Bibeludbredelle voa W Bestkvst ».Ev l. Es ska et Luther League Mode, d(-rJ how i Last Island, Jowa fraj Is· til 20. Juli, skkivek S. S. i» »Oui« bl. a.: »Der gik en lutherst stiftelig Stand igennem det, fom blev hit. Dei hat II- altid og over været sue-lebet For uoqle Aar sie-I m detille trit, udeu den sucher og det Livssym som W uden for Kirkem var ved at S W sitz End i vore Ungdomsfores Its-etc It so til hskte vi »dem M« U »Als Jdealet«, de out wol-le Karakteretc de »umaadeliae ,M Härte og FIE« väl her Este- udgaa fta Messen Jlls Poe Grund af, at Post N Haner rei fet til Los Angeles, Cal» hat »Lu )theran Publisbing Zocicty« valgt IPaft L Pedersen ved Ebenezcks JKirken i Chicago til Redaktionsbe storer CManaging Ed!tor), mcdens Pastor N Haufen srcmdclos er knyttet til Bladot fom Redaktør. Bladets Adresse er bereiten c.o. Nov. L. Pcderfm 2612 Homer Et» Cliimgo« Jll. Nyt«lutl)crfk Tidsskkifn Et nm amcrikanskslutherskTidsfkrift, »Anm rican Lutycran Survey« bebudes at vjlle udkomme og holde sin Jud gang blandt Amerika-H talrige lu tkpcrske Befolkning. Bladet skal udi komme i Columbia, S. C» med Post. W. H. Greevcs som Hoveds redattør. Bladet stal ikke være synodalt, men vil henvende sig til Amerikas 21,-2 Million Lutheranes re i Almindeligbed. Dets Størrels se oq Fokmat fkal blive lignende sont «Literaty Digest«, og dets Pris 83 om Aar-et De bedfte ameri kansk lutherske Kræster er sikrct fom Medarbejdere, og en Altiekas pital of 8250.000 er Garanti for Bladets financilee Stabilitet. Mcd 15,000 Abonnenter menes Vladet at kunnc bære fig - -—...-0.-—-—-—· Rest-net fandt og fuadt. Dei er jo en betetde Sag, at Kvinderne hat faaet Stemmeret i Illinois-. Fokleden gav vi et en lelt Etsempel paa Kvindeftemmeki nes Jndflydelie —- den gik imod Drittetrafitkm Men dcnne Trafiks Vclyndere spekuleker ogsua i Kvindcstenuner ne. Torsdag i lidste Uge fotekom folgende i ,,Cl)i. Rec. Her.«: ,,De »ttrre« vil appellete til de res Koner og Dstre for at fqa dem, til at ftemme for at lukke alting af tæt. Udsaldet bei-or paa jet, Kvindet Tersom J vil hjælpe os, lieh-ver vi ille at fryate·« Saalcdeö tiltalte Dr. A. D. Weiner, Formanden for United Societies politiske Konnte de kvins delige Vælgete ved en ,,pienic« i Pilien Port i Altes for at faa dem til at hjcelpe de »vaade« i til kommende Valgkampe Et Hundtede Kvindet havde ttavlt med i en Flok as 5000 Mænd og Kvinder at hverve Med »lennnek til den nye Women’s Liber ty Liga i Thier-ge Der goves PM miet til 8 KvindeU iom havde lam let de flefte Undetsktiftet. Der ind rulleredes flere Hundtede Minder, boendei 10., 11., 12. og 34 Wards.· »Vi bedee jet ille fige os, om J er Demokratet eller Republii innere, men at J vil ftaa med os for petionlig Frihed«, lagde Dr. .Weiner. ,,Vi forstaar personlig Frihed im Ret til at leve, sont vor Samvittighed tilsiget os. J Instek ilke at have andre til at ais-re, om J stal lwe agift eller indgaa i Ægtestab, om J scal gaa i Kirke ellet ikke, am J stal dritte Øl ellet Band. De inwetiynede Mennester stal ikke lave vote Lohe« Andre Talere, der alle henvendte sig fætlig til Minder-ne var Geor ge Landen, United Soeieties Prces fidean Shetiss Micael Zimmer; Thesen for Municipalretten, A. J. Cermqk og Leopold Maximum United Societik Eheinrganifator. »Bei-e Modstcmdete mente, de kunde slaa as under den nye Pala lov,« fagde Landen, «vi vil vife dem, at de ikke san det.« »Du-sont de »in-re« nagen Sin defaaeheldtilatbertvejersiets tentilatspiseothikkr.hvad J inne-, faa findet de macice si deu paa at taqe Jee Treu-fett ftq Ier. Ved Kvindekneö fornuftigc Btug af deres Stemme er Colorado ded blevet at være en fti Stat. Cali fornia et ved Kvindetnes Ojælp vedblevet at vcete »vqad«. Vi haa bet, J vil stemme med edets Mænd og Kærester for perfonlig Frihed·« Shetiff Zimner tilstyndede Unin ;dekne til at tage Del i Politikkety Ifcerlig da til at reqistrete. ; J LIbet qf Estermiddagen tot-f Jtede United Sorieties’ politisie Ko mite Planet for at faa de kvindes lige Beelgeee otganiseret over hele Staten saa vel sotn i Byen. Det blev .forellcmet, at der i en m Frantid fstulbe holdes en Statisme lafLederefotde«ml-e«fokat gfle W til Otsmtifatiou.« M M meddelt W for It Use von Mete, hvor We Les-thue M. vi! W Fes Ehvaddemmspifedthikkhdalys ves der. Det er en bekcndt Sag, at f. Eis-, her i Byen er der Familier. ifom holder Ll i Husct og ietvekcx jdct til Maaltiderne, og ingen gsr Jndvcnding dekimod. Dct er i Grunden ikke Nydels sen af et Glas LI, der er Tale om, men om Trafikken, Handlcn dermcd· Tot et en Kendsgcrning, at der et Mcnuestcr. nmngc as dem, som jikce kan modfma Tøkftcn estcr be Jrusende Eritis naar disse ndka ;des offentlig. E Og saadanne Mcnnesker er icke Ipcsrfonlig frie, nam- de dritter Foc Jstandcn bott. Samfundct bar dast Hne out slige fvagc Mcdlexxiciteks per Isontige Fkihed. ) Dct er ogfaa en Kendsgerning. Iat Saloonboldere som Regel trennt thr deres versonlige Frihcd til at overtmsde Lovcn og ikænke for dem, ’dcr vit dritte, sit de blivck sum-. Dct er endvidcre en Kcndsgcrs jüng, at Jlbryggerne fpckuleket i de fvaae Medbotgeres daotlige Tit-· befrligbedcr og ikke cr nøjekcgmsw dc med, hvor mange Familier oa Sie-m dc winkt-er i Lg endelig er do: en Kcndsgcrs ning, ot ingen Myndigbed cndnu bar vist sig i Stand til at kann-ele rc Trikkctrasikkscn soalcdes, at den ,1)lcv en Velsignclfc for Samsundct. ! Naar man toter om at fokbydcs Jcndogsoa »Jrc Cream«, da gsr man sfig fclv lattckliq. ! Nci — lad os basvdcy for-di dct For-balder sig sanledcs, at der givcs ingcn absolut perfonlig Freiheit Al personlig Frihed er lovbunden. I Og Lovene er et Værn om det Igode og mod alt ondt. Jngcn hat YRet til, og ingen bar have Fribcd stil at sætte Fristelfe for sin spage Brodes. Naar vi vil tæsoneke om en Sag, faa lad os tæfouete fandt og sandt. Den enes Monlige Fri hed endet, hvor den liber imod en andens perfonlige Ftiheds Gut-nie Vi hat perfonlig Frihed til at qtte godt inwd Rceftem men ille til at stade eller ftiste hom. Jilet af Livets Vevetstyttr. m x.) Livet bydek tm og da sama frivils lige Stem, der, newp paa Grund af deres Uforberedthed, fremtrcedek med dyb Stenhed og regte Komik. zSom for Stiempel ftlgcnde. Det et pag en dausk Hex-regnete Den unge Sen, der ftetvenceter Byens Latium-le sidder ene i Mein-en og ivedet over den ham mequ usmagelige latinst Grammatik — Papegsjen, et indianget Pkagteksi emplur fta Ceylon, hænger i sit smukke, tummelige But lige vcd Deren, hvok den tan se Tkæt og Blomfter udenfor. Drengen gen tager med htj, barnligsmonoton Summe: »hic, haec, hoc; huius, huius, huius,: huic, huic huic; hum hanc, hoc; hoc, hac, hoc« etc, etc. Fuglcn lytter opmasrksomt til, idet den hældet Hovedet stiftevis til hsjke og venstre, spejder ud gennem theerneö Greue, klst betæntfomt fin Ratte, som om den var i Tvivl om et eller anbet. Da gaar der et Lys op for den: det er jo dens eget stsnne Modersmaal fra Ceylons ftoke Stove derhjemme, og henkykt inallet den les, idet den set inart til Menge-h stmtt ud gennem st og Greue: »Da-hocha! hac, huic. hoc, hac: hmshacshacl« Oq se, Drengen, der hidtil var ærgeelig og foktrcedelig over dette kehelige latinste Dotter-L lo fern-set ved fu«-lebet at have fundet m Li »delsesfælle. san an var hcm ille Hmeke eue om det. Der et ileke Gang fremtommet Brudstyllek i Bladem der imgav at være Udtaleliet af Lea Tolstoy om han« iorstellige Livsitadiæ Fotdi un disfe ofte hat vætet Ind byrdu modsigeude, iaa det stærkt Lan formodes, at i al Fald uogle af dem hat vceret Mate, meine jeg her at ville meddele Digtekens »Mi ne tke Livsstadiet« i korrekt Oder sckttelse sra det Engelsfe, sauledes iom Tolstoy Iecv strev det for col lier’s Weekltz Apr. 10, IM. »Jet- fslet meaet klart et be gyndende Interessen-ab ikke blot for min essen Wonach-d- mine Glas det og Sorget —- alt, der lylleligt ligget W bog mis da fette-statt et W —- m i Wehe dens Bocke-d es Verse-s Me. ask-ed. Jeq W ei jes usw-T er bleven Wem-Dis for memwfkes lig Bellen-T for det store Spjkgss maul: Bil Himmelriget komme ellet ej? Jdet jeg hat oplevct denne For andring og hat ovekvejet dens Aar saq, er jeg kommen til folgende Sluming: Hvert Mennestes Liv saldcr i tte Udviklingsstadiet, og for næværcnde er jcg i det ttedie of disse. J dct sprste Stadium levcr Men nscssct tun for fig selts, sinc Liban Skalscr. sine Jmpulser, for Mad og Triften for at tilbringe Tiden i Morskab, for Jagten og for Kvins deselffab. for Ærgertigbrd og For fængclighed. «Livet Er stort og kigt. Saadan var det med mig indtil mit trcdivtc Aar, indtil mine fskste gkaa Haut-. Andre komme-r meget hurtiaere gennem denne Livsperios de. Da jeg havde gcnneknskredct det te Stadium, begrmdte im at tænkc vao andres Velfaskd, alle Mennes stets-, bele Menncskelscdcnz Dotte Stadium udmækkedes Ved cnekgifk Arbeij for Gnmdlæggclsen as Ele mentcrtfkoler. omend im maa ssge, at Onsscst eftcr dettc vifte sig bos min tidligere. Diese Jntercsspr forsmndt mcd de sprfte Aar as mit .1«atcs5knbcliac Liv, wen Todtcs attet med voldfom Kraft, da ica for-it boxxnndte at forftaa dort Jokdelivsz Tombcd oq Forfckngcligbed. Alle mims keliaiøfc Følelser famlede fig om andres Lykke og om Lprettcslscn as Hinnnclrigct paa Jurdm Den nc Hiqen var ligefaa frka fom bin fststr offer personlige Lnkke m udfnldtc mit Liv ligrscm fnldftcrni diat Mcn nu fslet feg, at dennc sidstc Hist-n offer Tut er dad. Den bar owrt at fvlde mit Liv, den bemi ver mig ikke lasngete Og jeg hat« fundet det nsdvendigt at stille miq selv det Spsrgsmaab Var der i Virkcligheden noget godt i at hier-we Mennesier i dctcs Kaum mod Tritt-» kenskab og Overtro? « Jeg falte, at inden i mig fødtes en ny Livets SynsvinteL en ny Livets Grundlæggelse, der vilde ta qe alle de Ivkiges Platz-, fordi den indeholdt eu Higen eftcr Men-" stehedens Syste, hvillen igen bætct en Hist-n efter perfonlig Locken Denne nye Grundvold et Arbexde i Guds Tjeneste, hans Buds og bang-i Villies Opfyldelfe. Dene er ifte ens egen Fuldkommengskelie Nei det et noget anbet. Dct er en Stras »ben after Gnddomskcnhsed Denne Livets noe Grundlawelie bestaak i at bcvate ccnt der gode Gud bar betruet ois — 1 at Ums be efter et Wen-, denke Lw og ! altid at verri- rede sur dem bedre Liv. Denne Htgen zmbet mjg sm dig sanken-. Jeg Mer, lworledess den gnnsie sylder miq, tagt-c enlwssr onden Anton-:- Eted og got Sie-et ligefaa rigt, sum det mk under läd ligere Perioden Maasse bar jeg ikke udtmkt mig ganske Hort. Men jeg ssler det klett. Ved den Tib, da jeq bavde tobt ol Interesse for mit personliga individuelle Liv, men endnu We faaet religiøs Interesse (en Trang efter Mennefkehedeng almindelige Gode), gkebes Leg of Rædsel over miu Stilling. Men jeq fandt erd i det Ziel-lik, da jeg fandt mig dre vet af en teligiøs Følelfe til at tcenke pas Menneskcbedens Gede. J denne Tanke fandt jeg famtidia fuld Tilfredsftillelse for min person lige Lykke Dei famme soregaar nu, omend mit tidligete brcrndende Onste at gsre Mennestene lykkeligeke et ichs ket. Jeg overwandes stundom of en vis Angst, lom om jeg stod for an en uhyte quruntx Men Lænqslen efter oq Farbe tedelfen for et nyt Liv ins-met tids ligete Tilstandes Plads, nd af hvilke de ftdteQ Og deri et der Lykke bmäe for Judividet oI for »He W- M its ist ibetedetmiqsotdetuye Away-m ieg ins-Mc mü tidliqae M Og dette fcer ganste ndeu Mt oa uden Udmattelle, med at tells Samvittigheds qlade W. Man sub bit-sp- WI« Galileo, des dygtige italieufke Videnskabsmand, der opdaqede fle ke viqtige Naturlove, ovfemdt Kik kerten, samt nieset endet gebt, kam Tom W ved stue eksakte Kund skaber i Mambocage med Bodens Mite- m W W M tem W si- M M Miste M W esse iIIsI Ill U qjort It M W Cliäe as Mk fom han alt var). Don dala te at tilbagekalde. Her er et Stykke as det Dein-new hvotoed han siktede sig Fred med sin Kitke (thi Gud og Samvittighed vil vi ikke snakke om i denne Samntenl)ckng): » «Jeg, Galileo Galilei. Sen as zafdsdc Vincenzo Geiste-L Florenti inet-, 70 Aar gammcl, personligI Hindkaldt for dette Tribunal og inne-I Hlende for eher-, allerbsjcste og set-» »vætdige Herrcr Kardinalet, Stor Ianniiitorcr mod kccttrcfk thdfarcsls se udover hele den kristne chublic, Fhavende for Lje de hcllige Evangeli Jet, som mine Hasnder bersten ichs ;gok, at jeg altid hat ttoet, tror nu,. »og vil med Guds Hjcrlp for Frem Ytiden tko alt, der ck antagct, urkr diket og leert as den Hcllige Katolske og Apostcliskc Nomcrsse Kirkcr Mcn da jeg — efter at et Fort-nd sksnsomt var mig meddelt vcd bot-J te helligc Officin-n til den Tut-ej at jeg man aldeles opgivc den same-; Messing, at Solen er Vetdens Midtis vnukt oq ubevægelig, og at Jordenj »et· ikke Verdens Midtpunkt og besi ver-act fig, og at leg ikke man fast-s holde, for-spare eller paa nogcnj Maade udbrrde, det være sig mundt·; lügt pllcr sktiftligt. denne Læte, vg! estor at det var miq meddelt. at« dcnms Laste var i Modstrid mod den Hcllige Skrift —- sktcv og uds nav cn Vog, lwoti jcg behandlede dennc alle-rede fordsmte Late, og fmndrog Argumente-r of ftor Kraft i dcns Gunst, udcn at give nong Fotllaring of disse: er feg for denncs Sag of det Hcllige Officium blcven voldsom mistcrnkt for Kast teti. drt vil sng jeg bar fasthokdt og trat-L at Soer er Vetdens Midtvunkt og er ubcvasgelig, og at Jorden et ikke Midtpunktet og dem-set fig: Der-for, idet im ausser at fjerncs fta oder Højheders og alle trofaste Kristnes Sind denne ftætke Mistans ke, der med Grund er sattet imod miss, assvastger, fokbandcsr og for aqtcr sog med qlvokligt Vierte og uskrømtkst Tro disse nævnte Fejl og Kasttcrier, samt soksvrigt enhvet andcsn Vildfnkecfe og Sekt, der mod ikrmsr fig den nævnte Heilige Kitte. Da fes immer-. at im i Fremtis den bverken mundtligt cller sktifts liqt vil sige eller paastaa noget, der tmtdcs formt-sage cignende Mistga kp til mis, men derimod, hvis im Milde tret-sie nogen Motten-, ellcr anem der et mistænkt for Kættes ri, da at angive bam for det Hel lims Officin-m ellet for Storan anisitoreme —- —— o. f. v., o. s. v.« Zigkkecs Gallleol — Ja, det man man ellcts not udbtyde. Jeg vil da ovriatigt ansie, at han vikkelig baqeftet bvifkebe de bekendte Ord: »Mot! den bevcraer ssn un Nimm-P —- sisnt dette nu benægtes — M »den-dem er Komedien io Mk fnlds stwndiq. Boganmcldelir. l Eksnt nedcnnasvntc Bog har das-( rct anmeldt i»Tanskcrcn« ern Gang oildc jeg dog gerne give den min Anbcfaling ogfoa. »Hei-read Ger aiagek«, ti fristcligc Form-Mager famlet og ovetsat ved L. Jenseit, Russin Nebr» et vcl nastd at nim Vekcndtssob med. Nogle of For-( tællingcmo er nun-links ou alle inde holder de Glimt as Nuds Herkialwdspi Ksb Bogen og lass den« den for-H sit-net at 11dbtedes. ; Albert Lea, Minn» 13. AugJ 1913. Q. R. Offen. -4—.·. Stuthalmissiima. J dort Samfunds fidfte Aar-be tetning et der en Opfordring fta Sektetæten for den notice Komite for Santhalmissionen her i Landet til at ster Santhalmissionen vg» tll at udbrede det notste Blad am. denne Mission mellem es Dem-« ste. Dei sjtste er, hvad vi danste Lutheranere burde qsrr. Men M fldste W sts Mpe atte, fotdi It »Musik« hu fvm alle Mi Nordme Urber bat en all Hfot fremdesde Blau Bi hat faaet nogle Numte as "»Santhacmissionen«, men de inde holdtHiftoricforfalskning, i detNords mandcn Skrcfsmd gibt-s en saa Jfremskudt Plads, at der ncrppe bli TUer nagen Plads til Dansketen Parteier som bog vittcrligt vor ISjcelen i Santhalmisfionm Skrefss rud indtog en bestehen Plads ved Sideu as Bmefem og han fortan te næppe heller andet fett-. Og fau et Blut-et for-Mist fuldt as vorsi, Inoth vorst, norst Secvforherllsels se og Schicksal-Mc der fon- he-; kendt er nieset usinaqellqi for alle andre end Umst- Crea. hest at der stein direkte Fachin delfe med Santbalmissionens Ko mitee i Demutqu Chr. Fucci ORC Tet falles Maul Pastok J. K. Jenscn spernek i «Danstcren« Nr. 32: »Hm-d er MaaletW — Ternl vil jcg i al Floktlscd svare: Dei fasllcixs zlllaal sor alle alvorline Kristne, ein«-n de saa lsnlder den objektive eller den subjektive Forsoningslasm er deuc. at Menneskek i Trer tnna tllegnc sig Frelsen i Jesus Fleismci on ved lsant on bang-s lnslliae Tlland sonnnc i Livcssamsund med Nnd Faden Im underslrcsner med Villie Okdct .sa"-lle-J«: tln dete der ikse ovekscs. dllaar sen bar taget til Lcde tnod Pastar Jenseit i »Dansketen«, er dct Helena ikle sket aanst til at anatibe en mig qanske nsendt Mand end mindre for at udtalc mig oni bang Jntelliaens i al Altnindelins bed, lmad seg ilke bar Inindstc Net til: men leg ajorde det, sordi hans Standpunkt og lldtalelser i det be stentte soreliggende Josmsmaal sun tes miq at vidne om ,,Nidlasrlsed nden Forstand«, oa dct bedrøvede min, at der kunde skrives saa nkasrs lint oa bensnnslsst af den ene Prasst om den anden, da de doa tjenek den smnme Den-e og bekender den sam nce Tru. 12311 «.Ir-:-.- f.:s:1«.««l J dessvwrre ikke lvlcven assmsket Iscd at lmse Pastor Jensens sidste Arti kclj Jen sorstaar illa at Vaswr Jensen can skriva at ban »He med et Ord bar bedknnt Tstemaatds da L. V. Larscnss Person i Oa sok sig eller der-es personligc Forlwld til Wch da han don selv i sannne Nr tilel hasvder. at »Pas1uk Kr. Lin-k gaard on ligesindede staat som en Prasst nden en Foksoner. og at ban hat angivet det vigtlgste i Küsten donnnen, det, der givet den sin stet ste Verdi«. Dette et en meget haard Anklage, on det bliver ikke be dre ved, at man saat Jndtryk as, at Pastor Jensen l sin Artikel sides stiller ,,Passoe Kr. Ostergaard oa llgeslndede« Ined Bibelrns ,,salske Last-ere, sam sotknnder Lsan sot Folket, og de ssdiske Branglasterc, Paulus stemplede sam Munde og onde Arbejdae«. Dei sorekommerz mig i Stunden ganske sotsckrdeligt,« at sllat san skrives, naar det doa et en Kendsgeknlng, at noqle afj Krisis Wes bedste Mit-nd smni mindst as alt var Iationallster. has hyldet den subjektive Forsoninass late. J Pastot Jensen lau don like vier-es uvidende am, at alwrllae leistnes Skristsoktollere nd as detes erklinstes Ovekdevisnina bar taaet selv et Sted sont 2. Kor. Z, 19 til Jndtasgt for den subjektive Forsonlnaslære idet de basvdedr. at Sud sokliate Vetden med ssa selv deeved, at ban sit Menss neskene til at ovaine deres siendtliae Sindelaa imod sin, smeltede den-s Hsettet ved at lade sin eaen Sen aaa i Dsden sor dem oa saaledes anbenbakede sit eaet kwrliae Versenk dnb sor dem. Jeg mener som Pastor Jenan at denne Ovsattelse ikke qaar dnlw not, hvad jea ndsstlin hat ndlnsil let i Artikler imod Lstergaard i ..Tannevirle«: jea lan saa aodt seJ at del at brnde tned den non-le For-« soninnslasre kan saa satliae Fel qcr, og jea er Ineget betænkelig ved den Mande, hvorvaa Paswt Oster gaar synes at flubde Panlt Udi salelser om Fotsoninaen til Side naat de ilke passe-r med hans Op sattelse as Evangelietnex men der sor bkyder j llle Staven over en Medtsenees inq, og seg trot, at det vilde me nieset uheldiat, ont der inden sor Kristi Nenlghed kun sandtei sen justetet Opsauelse as, bvad Ost-isten leeren »Hm-r Denkens Aand er, der et Fkihcd«, og qundeligt Fremstridt og stedse ftsre Klarfyn betor Paa, at vi rent fagligt kan udveksle vore Tan ket am de state Livssptrgsmaab idet vi dog aldrig glemmer. at Hen synet til de levende Mennesicr cc vigtigete end ql Diskussion. Nam- vi. der holder den gamlc Kirsche om For-sonstigem msdet Masnd, spm ille fslet siq tilfredss stille-de dcrved, tkor jeg, at vi i Ste dct for ufotstaaende og udtnhstligt at fokkætre dem, stal oveweje, hvad disk fottcklles i Markus-Evangeliets 9. Kapitel: »Weil Johannes spare de ham oq fasde: Messer, vi faa en, fom ikke islger os, at uddrive Djævi le i dit Norm oq vi sub-de ham det, fordi hml itke ftlgec os. Wen Jesus sitqu Forbyder ham dct il ke: thi der et jugen, sont sit en kraftis Geruhig i mit Nava, og lau matt derpau tace llde om wiss thi hoc-, Im ice ek smod os, er used øis Dei dutde Mc væke M m sen M Kaki es LW at M sit yet Standpunkt og staats-is its iand Tolewmce oq asndeligt Frisind, naar Modftanderne et Feld ver trods alt staat paa den krisme Fee-l leädtros Grundvold og itkc i mindste Maade hat forirwgtct misti Gad dommelighcd ellcr ladet bannt vm hang- encftaaende Frelserkald. Hvers ten Pastor Dstergaatd eller L. P. Lotsen eller Otto Msllck bar for nasgtct Krisis Gctning. Roms Pa stor Jenscn sit-wen »Hm-r Gud i sit Ord hat Mut Styx-eh der mener W, er drt ubcrcsttiget at oplmsnge et ondet as menncskccigc Heusyn og Fordommc«, san san dertil for det fathc bonmsrkcås, at nett-Un nam- Ta lcsn er om »Im-Mir- Wmdc«, gaslder det, at Nudsis Okd Mi- lxclt bat lsfe tot Zlønm on for dist und-»I, at den subjektive Forsoningslwrcs Tals« nur-nd fikkert meinst-, ni der er os andre-, der er bildcdcs i «m(-:mcsiclige Ocnsmt og Fokdonums". ! Im knn nodt tmnkp mig. at en al Epnrliq Mond »den nt for-koste en ITøddcl af Vibelcn kan finde fin Inb .f(sktive Foksoninastbccri findsirstet i denno. Paskor Jenseit bcsmvcsk blot »nt lasse noqu of Vaftot Otto Møllcts III-Her for at sp, at dpttcs Ton lade ssg sann-, Joa mna nlttms rcscscktere Edm Krndsarknina, of m cmdennd Ein-d nlvoklia Nmnskninn as Zkrifs Etm komnusr til at sc- ,.Ki«rfcts Noa xdv«i ist nndet Los- end jeg. Sclv Is- s Hm m- nnk frm nonsx mcsd antot Ehftpmnard L. P Lotsen. LttoMøls lisr o. n. bot im bog Elde mig, saa xlasngc im tsr tm at vj møch i szspkcndclson of Jesus Kriftus som »den. i bvis Navn der cnc et Frclfe Tot findt-. Jcnspn oq im kon, Mud Hm- Lov, oasaa made-I- i at iftemme anlmvm »Guds Otd hist csr dort EArvksaodsC oq Pastet- Litrrgaords Tfiote Variccflok or for kmns Vcdkoms wende bleven en levende Smde stclse af den næste Linie-: »Bei fkal vott Afkomg vckkc«. — Det afgsrende for kristne Men msstcr vic altid vix-re at Steler er tilveiebkagt ved Jesu Tod paa Gol gathas Kors. Spitgsmaalet om, hvorledes Ftelfen —er vundet lved Jefu Libelfe er ogfao uhyre vis tigt, men træder bog i enden Rættr. Er vi Brei-steh der set forskelligt lpaa Fokfoningslærem end ftundom Inn-die til »Mir-sum inarfchieren«, Ihn bukde vi altid huske paa, at vi Mal »Im-eint schlang og dersor Ibst vi vogte os vel, at vi ille fvæks ket Samfsleclen iblandt os; thl det te vil straffe fig, naot Sttiden ise længere staat om Opfattellen of Kokfets Gnade, mal derimod gelber «dom« der er »Ist-ists Kot-fes Fiendey bvis Ende et Fotdækvelle. hvis Gud Her Bugen, osg hvis Ære er i detes Skændseb hville tragte eftet de lot :disse Ting«. » Man vi da ikke kan blive enige dm fra beqqe Sider at række hvets andre Veodethaand trods nl Ue Yniqbed, for-di vi bar den samme sto Jr re Strid at stride s tod »Bei-den in Iden i as og uden om os eg hat det Hamme Helle s Maul at ftmsbe ef Herr Eviqt Lin bek og disk-M H Solvana d. 13. August mis« ! Benedikt Not-denkest Med nl Aaselfe for Post V. Not dentost et vi ikke i Stand til at se »Um mildt von Forkastelfen of Lee Hren om den objektive Fokfoninq, Esom bnn ask. Tet staat for os fern !meningslsss ovetbovcdet ot tale om jFotfoning oq Foksonet, Umar- nasvnte Les-re forkafkes —- thi deter da velikkeMennesket, der sknl sokfones med Gnd — on sont For Iastelfen as Lasten om den objekti ve Foesoning et et Stridt paa Vi belktitikkens Bei. Men — det liq ger udenfor »Dansteten«g ngave at gaa nætknere ind pas Drsstelien as denne Saa, oq os bevidst hat ingen inden for vor formede dansie Kiste taget Stilling imod den scdqamle Mehl-re um Jot soning. Red. NO Iissisuclksuiss. Islasms Sværd oq Kett-lis hedens Kot-sing of Thes W N· W. Lunt. Autorisertt Wie ved Frn F Bria stod. 200 Sider med W W Navnes as Sagliste Judi. i Wkt Shitstingsb nd M 81.10, o China vaagnetl If Dr theol. Oft-thut H. Sinkt-. sum-Herd Moselse for W as Not qe ved M. Wolfs. 200 M Its-d W helfides Ruhr-th net M Laut-Port i Iowa-. M i W illustrmst costs Ql.00. Tolv Nitsionsprkdikos ger. UND-NUMB fW· M Mut Of III M W. Ul hist Mk. MWWCQ Van. Lust. Insc. passe-.
