ist iom de andre. Oq dette ital
Wes til bunt Was-. Gan var like
blol en Dydsdragom men en dy
diu Mond, ndcn Tviol adskilligt(
bedkc end nmnge of de Toldere og
Synderindcr. som boldt til i Je
lu Folge-. De hætgedes endnu af
onde Baum-, stygge Minder skamred
dem. Fakilæren derimod — ja reg-«
net eftcsr Maibielms Nmnebog cllerl
eftcr Høiidinass Etik lom lmn ind.
fom ou lmnl Nr. l. «
Hund do? Ja, nu slal vi sonde
lig txt-nie os om, oq nam· vi bar
kamst til Vunds, skal vi drage vore»
Slo af, thi vi staut paa hellig
Grund Vi bar lckft St Ssräns
Enten- Eller igennem og staer ved»
Jndgnngcn til »det trcdie Nige«,;
hvor et Montieer under «Fki)gt on
Vermi« vindcr Livet. Enten nøjcs
med bct genuemførliac, det opnaaes
lige, og iaa bliver Mrnncskcidmch
Fatifcketermpcn. Mcnnefket, sont
gtr Holdt oq fasttcr Gevær
ved Fad, forli Maalet er vonei
Livet cndt, Dsdcn indtraadt, Krcdgs
ningen begnudt, lom chlberg vildc
sige. Elle-r — for der er et Eller
—- midt i Syndens og Dsdcns Dach
knyttcs lin Sjæl uløfeligt til Evigs
beden, forpligtc lig til dct noti
naaelige. indvic fig til det uiacns
neinføtliaa assvcrrge Kredsninqon
sammt-n med Pia-volens svrige Mer
ningcr, goa ind under Ligcslsbet5,
Ave-C Vaskftcns lonqcliqe Wißt-ds
lov, altid i Ura, altid i Bevwgels
le, evia licrlrlia Straktbcd, ikke at
ieg allerede bar Art-bei det, eller
et fuldlommm mcn cet ask im
Jm iaqcr bereitet-.
Det er dette ,.Ellet«, loin er
Vorhekres Lin. nieddelt til os i den
belliae Daalx lebende paa denne
Jord under tranae Kam-, lnart i
Fald oa lnart i Siede, men doa
levende. Da uden bain vilde enlwer
Fokkyndelle al Ligeljbcts Lov være
det rene Vanvid, ja væte For-bauml
le as Wen-selten
Liqelsb — hvorhenP Frem mod
Livets Land med Glocde Kildec
Ovor ligger det Land? Hat noaen
let det? Gaar der Jernbaner der
ben? Kan man naa det med Flyves
stle
N nejl Er denne Jord Skueplads
sen for det bele, er tun dens Arn-l
ter til Raadighed sok os, da er al
Tale om Liaelobet en dnndrende
Lsgn Ellet et der Ligelsb i Gra
venP Men Gnd onst-e lovet, der gil
en Gang i Jordans Dale en Mand,
hoc livem alt var Liv on intet
Did, en Mand, bvig Livsrhytme
ganske oa aldeles var Liaelsbets, oa
sont daglia forsagede Kredsningen
og alt den-s Vielen: ja, laa sicer
var bans Liaelob, at da ban ftod
Ansigt til Anligt ined Dsden, tend
te ban den llet ou ret over Ende
besejkede den, »wer-san Dsden med
Livet fka det base«, opftanden paa
tredie Daaen Dette er uanteliqt
Liaelsb al en nanet, men lot- os alle
vellianelleskia Energi. Tlii Oaand
i Hannd med lmm aaak vi »Unt
ogsaa bvor Vefene er lvasresp J
Toben nemlia
Nu for-staat vi Talen om Fari
lkeeknes Nettasrdinbed og lwor vi
moder der-es Elterfslaere den Tag
i Dan, der bsjer vi oö i uslrjmtet
Anerkendelle al del-es Dnd, i Ydi
mnabed lot-di vi maalle staat lanat
tilbage for dem. Men inderst inde i
Tal til Mild, sont bat aivet oö i
vore sandige dødsnnrrlede Hier-tei
at eie eviat Liv, lom Kim kun, sont
Saite-, men doa med de arænlelsle
Muligheder i liq. Og vi er bekedt
til af vokt Hiertess dybefte Ersatan
at slqe: det er altlaininen af Naas
de, og lntet ei- vott eget Verl. Knn
as Guds Naade er leg det leg er
Det er darn, der hat beanndt den
gode Gewinn J han« Navn oa
ved bang Rande Malt lortloetteg
den« Livet levek med mig.
Oq am iea mærker det lnn mcget
langlontt füge,
laa ved sea: Farten endet first l
Himmel-lag
Osear Geiömaa
Nusland is Mag-litt
If
Rodaktøk Vertel Fuglfang
i »m. qulxs
Ton LI. Niobe-r 1912 sluttcde
Russland nusd Mitaktuen ellcr Det
fkeren i Nord-Monqoliet i Born Ut
qn smnmestcdss en Traktat, iom for
bsd kinesifk Kolonifation i Lande-i
samt bestemtch at de kineiiste Trop
ver skislbe tilbagekqldes og erstat
ttss of indfsdte Tropver. Rustands
Snvrrcknitet anerkendtes i udens
tigssse Saat-r vaa tilsvarende Maa
de, fom Minnen of Khiva og Emirksn
af Vomana quer-sendet den· Mon
qollet forpliqtede sig til at respek
tere alle candelss og Privilegierets
tiqheder. Iom — med Gent-M paa
Mongollet —- vat tilltaaet Rus
1
cand ved Trakiaten mellem dette
Land ogf Kinn i 1881. Til Gengæld
(!) vilde Ruslaud anerkende Man-!
Wilh-is fulde Selbster (!) og ikkeI
Wirst fix i den indre Adminiftrwx
tion. «
Nusland havde ikke offentliggjortJ
Traktaten med Mongoliet, og der»
sivcsdc ikke straks meget ud om den.
Rxsrft den 6. Februar i Aar offenti
tqujorde dct engelske Udenrigsmis
nisterium Teksten, spm dct havde
sonst fm den mitsfiskr Gefandt i St.
Verm-how Udover dct allen-de be
krndtc set man beruf, at den i
Strid med Sandheden crklæter, ;
at »du de kincfiske Tropper vg«
Mnndiglnsdcr » blcvet nødt til at
numho mongolsk London-mode cr»
de qmnlts Forbiudelfek mellem Man-I
qoliet oq Kinn only-et, bvilkct nmai
ovfotdre den russifkc Roqering tilj
at lvjaslpc Mongoliet med at atmet-!
holde sit Selvftnre U) oq at bindrc;
Jndblandinq sra Kinos Side i detsj
sauer-A J
Traktaten er anldia fra linder
flkiftssdatoem oa der er knnttet en
Vretolol nied 17 Aktiller til den.
Disfe aiver rusfifke llnderfaatter
»inlde« Nettiglieder til at reife oq
handle i Monaoliet Nusfifke Kredit
inititntioner faar Net til at aabne
Jilialer og deine al Slaqs Forrets
nim. Oderalt fkal Nndfere lunne
leie eller lebe Clirnndftnkler til at
bnaqe Hufe, Punkten Varelagre el
ler industrielle Foretanenden til at
drine leerdnrlning,Minedrift, Sav
merke-.- og Fifleri Konfuler lan nd
nkevness af den rnssfifle Regel-ing,
lmor foni helft den maatte finde
det Vasfende, on lmor des er Konfli
latek, fkal der —--— tned Henblik vaa
Lvrettelfen af forflelliae Jnduftkis
tin-ne da Bofwttelfen af rusfifle Un
dekfaattek —- indkettes »Faltorier«,
fein fkal viere under udelullende
rnsfifl Kontrol. Rusferne lan —
for egen Regning —- indrette et
rnsfifk Paftvasfen i Monat-lieh hand
le paa mongolifke Fleder, der five-n
mer inod kusfifk Landomraade linni
lia ask de alle det), bnge Broer
oq Fee-get nicd Ret til at hæve Bro
aq Fargevenge Rusland fkal bjcels
ve si) Mongoliet med Flodetnes
Vefejling, og i alle Tilfælde af pri
vate TviftemaaL hvot Ruöfere er
den ene Part, fkal den ruöfifke Kon
fnl være den ene Pakt af Voldgiftss
dommetne.
En af Mongolherflerens Mini
itre Da Lama gil endog ydetligere
Ruslands Ærinde ved at Mer at
ilte alene Nord-Mangoliet, mcn
oqfaa det, ved det egentlige Kan
nasrniere Nackende- fydsftlige eller
«Jndre-Mongoli« flulde onifattes
af dissfe Befiemnielfet, faa liele Man
aoliet dlen »naflnengiqt« af Kina
on kein til at ftmslle fig fra Knldi
ja, gennem Kobdo og Kailha til
Vorga, ellers vilde —- bævdede ban
——— linefifle Tropper lnnde over
iwnnne Jndre-Monaoliet, oq Kinn,
feate ftadia at kinefere det Stnlke
Mongoli. fom laa naertnere ved det
fett-, ved derfka at fferne de »eing
.fekvenliqe« Mongolek ag ftemme
LJndvandkina af Kiste-fere, ined Hen
Jblil dervaa bavde de dannet et Ko«
slonifationsbnkean og ftod i Beqreb
inied at qrnnde en kinefifk Handels
»banl. Derfra vilde det nu. bvis det
iille ftandfedes, ndekligere fendeTwps
iver til Nord-Mongoliet.
Russland paa den anden Side for
fnlate stadigt fin Planet oa ventei
de lnn paa Pense for at lunne th
ge en ftor »aus-mangele Jernbane,
lwomd man fra Peling lunde naa
)til" Paris paa Its-k- Dag i Siedet
for paa 15 via Klfakbin og den al
itnindelia belendte transfibirifke
Zlinnevef
Udvillinqem ved livilken Kan og
zNusland militasrt vifte Trender niad
Josua-idem socisancs imidicktid i
Nord-Mantuaner
» En delois Fortlurina paa den
Hinsndsgckninkh at Stammes blandt
;Mongoletne virkclm disk-r noqcn
iLoft til at komme bort sra Kinn,
lmk man deri, at det mrd Monmo
lcknc beslwgtedc, i lsvort Tilsaslde
vonstabcligt forbundnty MansfusDni
naiti ftyrtedes for lmlnandet Aar fi
dc-n, og Nepublikkcn indsprtcs; ban
dcs i den Henfcende oa manqc andre
lmr Novolutionen svaskkrt Kinn. Pna
den anden Sidc er Monaolcrnc ikke
san civilisatokifk eilt-r politifk udviks
lede. at de kan siacs at lmvcs vix-kr
ligt nationale Sympaticr ollcr for
fmndint at ikønncy hvor den-S verl
diqe Lands Skasbne nu bcvrer ben:
tvasrtimod et Folkcst dcslt i faa man
ae Stamme-.- (der solch ,.Flaq« el
lck »Kann-« efter gamle militaske
Nummer eller Kodtcsr. fom brugtcs
allen-de for manae Hundredaar si
den, nam- csvdinqems fort-sog mill
tcrte Opbnd), at Bestikkelfek fra kug
sist Slde vel not hat spillet en me
qet sitt-re Rolle end monqolst Na
ttonalljlelle oq do. Visdom
Det var Narsiuetnr. der havde
bragtMongoliet ind under det oqents
lige Mun. Under det foregaaendh
onttrent rene tineliske Ring-Dyna
sti, var Mongoliet noget as en halvs
glemt Udøkkem Diengis Khans og
de andre Klmners Land. Men da
Mansinerne henimod Slntninaen as
det W. Hnndredaar havde grundet
det niansjnriske Rige tin-d Mulden
sum dekes Hovedstad, kastede de Inst
ne Line ester selve Kina oa naaede
i de sørste Tiaar as det 17. Hnndres
aar den siore Mut (("»5ra-nsen for
dei enentlige Kinnl, efter at have
ilnaet det denenererede Elskinq Luna
ins Generaler i en Nastle Stag.
Peling maatte aabne sine Poete,
og de sorenedeMansjnrer og Menge
ler erobrede i Lebet af en lille Snes
Aar det eaentlige Kina, lwor Man
sjndynastiet saa berskede indtil Re
Volntionen sor balvandet Aar siden
MansjnsDynastiet knnde takke den
inonaolske Hjaslp sor Kinas Trone
og viste siden altid Mongoliei sei-r
lig Yndest. En Mangde mongolske
Forster blev enten ligefrein boende
i Peling ellek rejsie aarlig der-til
for at overrække Hosset Gaver (som
til Tels genqceldtes efter orientalsk
Ein, oa talrige Ægteskaber fandt
Zied mellem Monaoler og Man
sjner, idet disse sidste etnografisl
staat Monaolerne net-kniete, end de
siaar Kineserne. Da MansjnsDynas
stiet inndlertid esterbaanden degenc
rerede (sotn det vel er alle aamle
Fnrstelnsses Lod), selte det med Hos
set venskabelint sorbnndne Mongoli
ikke noaet Tkyk as den met-e formel
le, end reelle, linesiske Innern-kniet
eller rettere: de nieiiqolske sendin
ae med dekes Forsie sølte sia som
praktisl kalt aansle naslnenaiae Ki
ncleserne havde aansle hist Eneket
paa Handel i Monaoliet — Kines
setne er starre Handelsmcend end
Mongolerne, sont mere er Nomader
og Krisen
En hel lang Naska Traktater hav
de eftekhaanden ordnet Kinas For
hold til Mongoliet og omvendt: men
—- sinnt det russifkskineiiike Gen-n
iespsrgsmaal mindst er halvandet
Hnndrede Aar gennmelt —- kendte
nmn ikke meget til dem, bit-d siq
navnlig ikke orn dem, før Kina ved
en Nackte Traktatet af 1860 nied
Stotmaqterne aabnede for Omvers
denen i videre Foritand Allerede i
1727 sluttedes en iaakaldt Kiatka
GrcenfesTraktat melleni Kinn og
Mongoliet, og den ststtede sig end
da paa en endnu eeldke, iotn var
mutet i Nenn-ist J 1768 flatte
des en nn SudplententssTraktat i
Kiakta, i 1857 en i Kuldja, i 1858
en i Ainun, m. ma. fl.
Jfølne disse Traktatet ier det
nd, sont om Kinn har paataget sig
den niilitasre Overledelfe af et even
tuelt Forfvar for Mongoliet. Hine
iiite Generaleiz fankaldte Taktar
Genekaleh boedc i de vigtigste Han
dislsIbner ioin Urgei, Tarbagatai, Kob
do, illiasutni og ilrmntii. og de han«
de Vaatpofiek nde lanqs hele den
fihikisse Gen-nie Over for dem siodj
i Sibirien rusfiike do. Slønt uu deni
rusiisle Udenrigsminiiter ZazonoifY
hnsvder. at Kinn slet intet har at«
skiilde have sagt i det ydre, d. v. i
nordliae og nokdveftlige, Mongoli,
iaa er det dog en Keiidsgerning, at
hang- Forgasngere lige fra 1727
hat anerkendt Kinas Eunerwnitet
iom stkasttende iig lige til den
egentlige sibiciite Grwnfe Politifk
hat Kina Net, militært og skonomisk
er det wagen-, og Revolutionens
Trossrihed og delviie Ateisme hat
yderligerc ijernet Mungoliet, hvor
aarhnndredgannneL konservativ Da
lnichnnaisine, sont bsjer sig for Da
lai Lama i Tibet, hat dnbe Nsddee
UmaKonventionen vakte ntedNets
te ftor Venasgelse i Kinn, der stod
i Fast-d ined —— alene til en enestei
Stotmagt — at misie et Landean
made, der er mindft halvt iaa itortl
iom lskknlvdelen as det ewige, egentsi
lige Rina. Den lineiiite Udenrigssi
minifter Liangniengting deniisiioneij
rede, og et Masse-mode af 110 mon
golite Forstet vg Høvdinge prote
sterede i Peking mod Ovekenskoms
sten. Samtidig aigik intedlertid en
niongolft Depntation til St. Peters
jboksp og en Koiakafdeling droa fm
Ellrga til SydsMongoliet for at »be
Iskytte kusiisre uadkksaatteks Jntck
iesiek.«
s Den nyc Iincfiskc Udonkizxsmini
Ifter Lutfecmsinim, on svnn Knrnctor.
sit-jedes foreløbin mcsd ohn- fnr den
jkusfiskc Lenntion i Prking nt bedi
IRuslnnd udtnle fin klnrt om (,,d(
finere«) Monqolicts Mmsnfcsr sont
Kinn oasnn sknlde miftcs luslc Sud
Monat-Um on i nl Almindclinlwd
beende, nt Kinn skuldr kontrollms
Monqoliets Udcnkinsvolitik.
Samtidin ton Nnntcrno i Kinn
om en russisk Krig Fnrt. J Tfifu
holdteg der etMasfmnsdc, fom plan
lagde en boyeott paa russiikc Vater
on vifde indfnmle 5 Millioner Dol
can til et criqsfond samt stqsse
2000 frivillige. Kinn hnvde innen
Penge i Statsknsscm Stormngtetne
vilde nok laane det, men tun paa
ydmygende politiile (i øvrigt ogsaa
økonomism Knar, og Rusland veds
blev — just desmere, jo ftørre Pen
qenøden var »s— at presse- paa, for
at faa dian til cn anerkende lqua
Overeniskomsten siina skylder end
nn nogle Udbetalinger fra Kastnpe
skadesersmtningen frn Wasser-zirk
qeniz Tit-, og den rnssisfe mesundt
i Peking giorde i et voldfonttsuwzj
man paa øjeblitkelig Udbetaling us
den Russland tillonunende Tel.
Jnndlertid var en merkwle Zen
defasrd ved (den vesleuropkeislch Jn
letid naaet til St. Beten-barg Mon
qolfyrften Khada Vorja Inodtoges
først i Privatandiens af Kejfer Ni
kolaj, gjorde ,,.siovto«, eller den!
ntest crrbødige afiatiske Hilft-m for!
hinn, idet han bnkkede sig 6 Ganges
med Hovedet lige til Nulvet og der-i
Paa holdt en ntongolsf Tale, derl
oversatteg af en Tulk og ndnncndedel
i Mongoliets dyvc TakucmtigvedW
for den kejserlige russiste Befkyttels
se (l). Dekpaa ajleverede han i enl
gul Æske et egcnhændigt Brev skal
den øverste Mongolhersker Flutan
tuen. ;
Quer for san megen Ærbødighedj
behøuede steifer Nimle ikke at spa«»
re paa Venlighed. Hun takkede Fyrs
sten og ønsfede Mungoliet Held vg«
Lykkiy Sendefasrdenii Medlennner
forestilledes for l)am, Majestasten
talte meget venligt tned dein alle
og lod til at vinde dem særligt ved
at kunne huske nogle enkelte af dem,
der fsr havde tjent fom Tolle for
den rnssiske Gesandt Tordjesf, som
en Tid har vasret i Tivet. Keiseren
ntrede ogsaa, at lmn lJavde adskillii
ge mongolske Bnriatek i sit person
lige militasre Folge.
Den mongolste Zendefærd befug
te. Tagen efter Andienfem Ehe-sen
for den russifke Wienemlitab, None
ml Jilinski. oq fureitillede lmm den
imatraanendc Nødoendigbed as oder
liqerc Militækliiaslp fm Russland,
hvis man stulde modftaa est tinesisk
9lngreb. Selv om Anmodninqen il
ke var bestilt Arbeide, var dcn i
lwert Tilfaslde »Mad for Movns«.
Jlle underliat, at nmn sanitidig
vor urolig i Kinn. Prassident Inan
ZliisKai sendte da følqende Tele
aram til MonaoliKntuktuen sum
Svor paa dennesPaaftand, at Mon.
golin ikke mere kundc verke forcnet
med Kinat .,Vi lmr gentagne Gan
ae forklaret Dem, at Urga Mord
Monqolieti ikke kan flillcs fra Ki
im. TjinasDynastiet Inodfottc sia dct
oq Nepublikken, fom hat arvet dcts
Mast, kan ille lieme i Underlmnds
linger med en Dei of sit met Land
miirnade. Te bar voldt Vlodudnys
delfe oa den sterer Uorden i . . .
lder nasvneiks san noale uioimolske
Vor-ri. Te lim- beliandlet Fnrfter
lnmnaolskei og andre liøjtftiliedc
liurbarifL on deress Tromiek bar
tilimdct, mutdet ou brasndt paa en
Monde, som ovemoar de meft lod
løfe Nordens-?- lldssefelser. Ncmibliks
len, der er befiaslet of Lasset om
at optetliolde Orden, knn ilke —
udcn at stride til Handlina — til
lnde, at den-J Vomere belmndles inn
ledesT Alle Banne-re i det ndre oq
indre Monkwliet -— imdtecaen de
mer Uma, sum deres Treppe-r to
rannilervr —- ønskcr at slntte fia
til Revublitten da modfastte fig
dem. Tolriae mongolske Hsvdinae
er kommet til Petiin og bar udtrnkt
del-es Ønsser. niedenss Provinferneg
Kommandmitek oq Soldaten der er
rasende paa Dem, beder om Tillu
delie til nt iimntte tolle mod Dem.
Men, da di unstet nt undan Wind-J
ndandelfe, lmr ieq overtnlt det ki
nesiile Folt til nt vente og se. om
en fredelia Lssninq ikke knn non-s.
Jeq bnnber disrfory De wie vil over
veie Stilliimen. Repnblilken tilbns
der Dem en opriatia oq venliq Ve
linndliim, Lmnnntriim oa lidviks
linq af Vuddliismen oq Vevnrelfe
of Fred i liele Land-et Navnlia det
fidfte, der itedfe bar vasret vort
Anste, stcmmer med Menneskeliabes
dens Interessen Jdet Vi nn nøfe
bar forkloret vore Sonst-unstet
venter vi et snarliqt Svar.«
Det lod las-me Vente paa sin, end
nn er det nemlia ikke indtrnssetk
men holt andre Veqivenlieder lim
talt i Siedet der-tote
llndor Indtrykkcst af sin stiqcndks
Potmmmngpl on dot fortfatns rui
siske Tryk besinttcch Kinns Roge
rinq siq nistnlia til spie for Nits
lnndis Krms nusd sonstm til Adre
Monaolict sdct nordliae oq nier
Imstliqe NH on ais i Mnnndclsrn
af Mai i Aar ind paa at over-lade
donnc frdss Vid Sclvstnro, d. v. s.
lade dct alide over i Russland-K Bassi
der.
Som chn derma, indgik KTITA
paa at sendcs en diplomatifk Novar
fentant til Londcts Hotvksdfmd Ur
»gu, oq paa, at kincsiste Tropper ikkks
Emaatte overskride den nye Eva-use
lder famtidia var bleven äfftickket.
ineinllg Midten as GobisØrkenm
Tom man ligefrem havde halveret
paa Kortet. Kiuesiske Kalt-nistet bar
faaet Lov til at dyrke jomfruelig
Jord i det felvstyrende Mongoli,
lwis UrgasNegeringen tillader dem
def: tmsn Russsprms lmr alle Minc
rcttial)ei-cs.·:s.r. Dr »lelvsmrende«
ksscmqnli nnnler omlnnt TH- k".,’«l
li.-n um«-Wo slnndrsx«!1.til, san dsgl
nur on ordentlig meussmmslsiu lwis
lm Russland øjublifksljg krier JE-!
rede til at soff-sann nsnlixx HNIMF
idct Dz- russisso Lisicems strale
am) siu til i Umn at nixmnksisrc m;
Oft-ask pim 12,00() umwalka Mrigortys
førtc as Nussere.
Esterretningen om denne Begi
venbed — der paa Grund as de
ftortnfnlde Tider i felvc Eurem —
nresten er aaaet sporløft ben over
Honederne pna de flefte herbjunme
—- vakte den dnbefte Harme og Sara
i Kinn og fretnsknndede naturligvis
Revolutionen, da Syden faa, at Ho
Vedstaden Pekina i Nord ikke man
tede at hævde Riaets Jntegritet
Udenriasministeten Lntjenastang in
deflukkede sia fidst i Mai i den
»forlmdte Vndel« i Pekina oq vone
de sia ikke nd derfra af Fkygt for
nt blive nmrdet. Tet meetkeliqe ske
te imidlertid at det kinesifke llndert
lnts i et hemmeligt Mode den s.
Mai d. M. Akan vedtog den rus
fiskskinefiske Traktat, lworved Ydres
Mnngoliet Maine-I Vedtnqelsen ske
te nanfke vist med ydetft ringeStems
meflerbed, oq Syd-Kina, renneer
teret i llnderbnfet ved Knon1i1m
tanasPaktiet ommnerede Voldfomt
Kriqsministeren foreftillede imidler
tid Gnseh at —-— vedtng nmn ikke
Traktnten -- — vilde man faa over
mkt et rnssifk Ultimatumz det er
oafaa en Kendssaerning, at nissiske
Trovpetranisvnrttoa var i livlig Ve
vceqelfe i Mansjnriet.
Traktatens Vedtaaelfe i Underlmi
set satte vderliaere Fort i Revolu
tionsforberedelferne
Sau saure en Stotmaat (i
gnrigt oqsaa andre Monter) faar
Landndvidelse, opftaar det af os
oftere berømte Kompenfationsspstasi
maul. Saaledes oasaa ber, omend
man til at begnnde med endnu kun
baaner iia i Formaliteter.
Den 9. d. M. fJulU benvendte
den tnske Charge d’Affai1-es i Pe
kina sia til den kinesiske Regerinq
og protesterede mod den rnsfiskskis
nesisse Traktat Tnikland alemte der
imod — af aode Grunde —- at ben
vende fig paa det lanat nnsrmere
Stedr i St. Petersbora. Soadan
»kan det goa.
Jasrliq lnsnlodtis lmn mewrk
ifombisdrn pan Artikel II i Ttrnkta
"tcsn, lnmrcsitisr missika Konflikt-r i
Monaoliist stimmen misd monaolich
Enilnsdssmasnd ldcsr ist-, isllisr lnirtikii
iiil liliviu nisiisscs Liidilnmsrl knn til
»besc- Russler Koucissiimusr i Ellkunkwi
liisi Tisroifisr knndcs Txifkmn fom
Heller-J lmr Allcfilwxiiinftimslsc i Kinn,
Inn ikkv nicer opnim innmic Not soni
Nil-Ister i disttm nn Inistcst Stnkkis
Nimm Japan vil rimcslixwiå omcnd
under midn- Vimssud, flutti1 siq til
iTnsslmids Protest
l Kinn, disk som Niac indudtil »
lsplidcmtith misd iia selts, er simlch
ndndlil onmth as rovlicsmrrline
Manier
Fra Hjette til Hierte.
De Artiklcr, sont im gennem
Anteile under ovenstaacnde Titel
bar skrcvct i ,,Evangclistcn«, uds
kommck om kott Tid i Basis-mu
»ok1 Vesiillinger kan indscndcs nu.
Dtst blivcr en Bog, paa mindft 250
Sidcr, smukt indbimdct. Pris 8100
Alle Ordke sent-es til lldgivcren
Inmde Anderscn
123 Gast Arkansas Ave»
Dem-en Colo.
IKIT UOMSTBADLAND I
W
OTA.
LWMM Arn-s ststsland til lave käm-te
80 Aus-i- Bcstalinqstiit Fordolcle mecl
Honsyn til -lnrslbuncl. Klima osk Mak
lctsd est ideale Fri Mist-Man Tilslcriv
III-D D. SHDKMAN,·
i stste lmmigntioa commissiosek,
i DIPT. N. ststs cspitoh st. Paul, Mitm.
! Bahn-L com kno. Inn-de
ILÄND komme- Isn Og lcfibe Land
i . i cle- (l!uuk0 Kolunicsr i
jls·(srtil-- Volk-y, Datum-inc- og Wisstlpy
Ifmnssshiss i lfividis Punukzd X. Dinle Nsvk
Wes-f Hans-. apz html-st- cr tsntlnu 810 si!
3820 Inst A(·1·t-. Rom Umk- o-lls-r hlcrins
lSl Hans Ämse-Rom
For-ihn N. Duk.
Ny Jisdbindiug af ,,Sangercn«
Eftisr at not-c finrw Jndbindingcr
af »Sangisrcn« med Nodet for m
Tid lmr vasrct udfolgt, lau vi nu
mcddclc, at cn fin ny Jndbinditm
i matt-, blsdt fort Morolko nu furc
liggrr. Den er ndstyrct mod Gnld
fnit og tunede Hjørnek og er i
alle Maodek fuldt iaa smuk en Vog
som nagen tidligete Udgavc, og der-!
til er det vor sikre Forventnhth
at den vil vife sig betydeligt met-c
holdbar.
Prisev er fom sasdvanlig 8200
Da. Luth. Publ. Heuse
ENGLIOSH BOOKS
BBBBBBBBBBBBBBBBB
Kaufnann’s Bibjcal set-les in small quarto in handsomcs
bmnsil «.-.--Y--l«s. lllnstriitcs(l in (:»l»t·s. iceeh 64 pages of text
ansi «u«»---«-H illustmtions by optebreted Artists. Priee
25 Hi "i"jtl(,«s ils solicle
J. Hit- l,itin«nf Phkist
2. Hist-ums frin the Iloly Land
3. Pers-blos ot· Our Lord.
The Lite of Luther in 48 historieal engravings by Gustav
Koenig, and neeompenying explanatory texts. 99 pages
in hoards with portrait of Luther on front· Prioe 25 Cts.
The Ist-se Bocks. A series ok beautikuL elean und helpkul
stories, in handsorne Art oovers. Unikorm 12 mo. size. Title
end priees as follows et 26 Cts.:
. Ralph the 0rphan,
sowing and Reaping.
A Good Investment.
servants ok the Ring,
The Kieh Mord-aufs Christmas,
Christmas Eve. in the Mountaneer’s Home
At 35 Cts. :
FITNESS-SNE
The Retter Way.
. Pkumisps Winter-.
Dorothy, a Story for Girls,
. Mother’s Prayers.
essng
At 50 Its-:
1. Melnore Perile
2. The song of the Pilgrim.
The Kaufmann s. s. Librery. Translations from the best
productions of the most noted writers of -lm-eniles. Stories
full of livesly action and with it sound information. Bach
one illnstrntkss a elenn Christian moral. The books are
Substantinlly bouan printed in elear type end made zit
traetive by beantiful eolored plates. Nothing is more Mita
ble kor a gikt or kor the Sunday sehool Library. 12 Vol
umes. Priee for all 8250 net· Carriege extra.
se Leucleth Mo. A Christmas Story and other stories by Th.
Rau. Same stle es the s. s. Library. 95 Pages. Illustra
tions in eolor. 25 Cts.
Ziblc Piotures cntl Its-riet With numerous full-page illustras
tions and Several oolor plntes 96 pages. Cloth 60 cts.
Evens-ital Zible storles for Melken- Writtea in sjmple
language. Prokusely illustrated. 238 to 296 pages each.
Attraetive Cloth Covers. Priee per volume 50 Cts.
The following titles are danied
The story of Jesus, by Hesbe Stretton.
Beautiful Bible stories by Jesse I-. Hurlbut.
Aunt Charlotte’s stories ok Bible History.
Altemus Young Verwle Uhr-M. Choice literature kor ohn
dren, splssotcsd from the hegt and most popular works.
liarge type. numerous illustrutions, of which some in eolor.
Pine English Cloth. Original eover designs Our price 35
Cts. per volume. Titles as follows: . . . ., .
l· The Pilgrims Progress. "«.;"·,.»-»— sp
2. A Child’s Story of the Bilde-. « «
3. Plower Tahles. «
4. Animel stories for iittle People·
One syllsble series for Young Bessers Populsr works ar
ranged in words af ons- syllahle. Numerous illustrations
hy the hest artists Ilontisomeh bound in illuminated Co
vers. Puhlishers pries .)0 ( ts. Our priee 40 Cts. postpaid.
The following titles ar( earrieckz
. A Chil(1’ s Stor) of« thss Olci Testameiit
2. A Child’s Story of the Neu-Testament
Z. A ChilsPs List- of Phrist
4. Bihlo Storicss for liittlo fihildrelL
5. The Pilgrime Progress.
Mother stories series. The lwst stories that mothers can
tell thpir eliildr(-n. Handsoinoly printed snd profusely
illustrstssc Ortmmrsnml Noth Covers Our price only 40
(’ts. por volunm Title-s As follows
l. Storips from this old Tostu111(-11t.
2. Storios from tho Nisus Tssstment
3. Hofheer lzcscltitno Brot-ins
Life of the Patriarch-s in Pietures and stories Pour hand
somn liooklots containing a gilllcry ot· almost 80 pietures
——(-8(!h ok which is a work of Art-—8nd correspondiug Bi
hle text Nov-ers in eolors and gold. Priee each 10 cts
Per set sk-) Pts
Lite of Jesus end Eis Viseiples in Piotures end stories. Se
ries of 4 l)ool(lets, same- style and priee as «l«ikc of the
Patriarelis".
krom Bethlehem to Colgothw The life of Jesus in Pietures
und Stories Many of the principal seones in the life of »le
sus presentecl in color. 4 hooks as above. Prioe each 15
Cts.
Jst-ic- Ptcyek mit sagte-'s Wochen By Ilesba Stretton.
16 Mo. cloth, hoxsscL 85 (Z·-ts.
A Little Missionary and other storics, by Amanda M. Dougi
las. 95 Pages in hattdmsmkk illnminuted cloth cover, 35
Cis-its
Boys nnd Gikls of the Bilde- Rtmsies about the children men·
tiunmi in the old und thr- New Testinnents I·(-t»l(1 for
you-sk- fullis by jin-. Hinva Alhctst sitz-than 2556 pages, 39
samt-un- sturios with 52 illustmtiuns. Huth covets with
illustisntion in Sohn-. Price 75 (,’ts.
Young Poople’s Lite ot Christ. A gmpbio descriptism of the
lifcs of Our Luni Ins-l savimns hy Hmha strettnn, Author
of «.lc-8Hi(-u’s l’my(si-«. 256 han«-e wiss-R lat«L(», glptir Upr
pmfnmsly illust-r-«tis(1, Suhstmstial c!()th now-ts, 75 Ctssk
The story of the Americas-u Plag. A brief hintmsy »f· »m
ntxuntrx nnd mir fing t.()l(i stiis Nil-hin by YOU-us- Wltipphs,
fis-Auw- uith « (-»liis(«.ti0n »i« mags, jun-Ins. A(1(1r(-sses,
(lrills, and Heizicigs About ths C·k«-««-: nnd Afripssksh 125 page-S
with nnmsimus pi(«-t.1n·(ss. annl in handsnmo cluth Priee
50 Cis
Booitstiotis kot- Boys Iud Citls. Including programs Ruhme
ninl pritisistuintnsetits. By Laut-A August-a qukeix 238 pages-,
illustmted, 50 Ets
DANISII LUMRAN PUBLIIEUTC scvss
Blatt-, Nahm-Its
