Det, der besinnt
soc So- Okd disku- evindetig, .
· O, U.
Verbeu- sys.
Jeg et Verdens Sys: den
fom folget mig, skal ikfe von
dre i Miit-eh men have Lichts
Lys. Joh. 8, 12.
M Joh. s, 12-——20.
Her har vi Fortfættelsen fra Kav.
7, 52 as Jer Tale paa stsolsfcs
sten.
Bekdens Lysl — detsom vi
Mc var vante til at høre dettc Okd
am vor Gerte og erlser, — der
fom vi for fsrfte Gang hsrte en
Mund udtale: Jeg er Verdcns Lysk
hvor vilde vi da ikke spile Øjnunc
opl forbavfesl ftudset
Verdenö Lys — hele Werden-J
Lys, alle Folkeslags, alleTidsaldres
ja hvert enefte Mennefkes Lyst
Mindre ligget der ikke i dettc
Udtrykz thi — lad os sigc det her
det skulde egentlig hedde: Ver
denslyfet Engelss: »The ligth
of the world«, nøjagtig spat-ende-i
til Grundtekftem den gamle dan
ske Overfættelfe hande: »Det Ver
dens Lys«, men den nye er bedre
Danka
Jesus siget altsaa rent nd, at
Van er Verdens Sys, hele Verdens
sys, dens eneste vitkelige Los, men
ogsaa dens sande og tilstrækkeliqc
Sys.
Hvor ofte vi doq mader dct m n
geltse, det over alle andre Men
nesker ovhsjede has Jesus!
Var det scekt, at Farifæerne og
be skriftkloge fotbavfedes over et(
saadant Selvvidnesbnrd as Prosctcn (
fta Nazaret!
Nej og fo. !
Naar de ikke modtog Jesus som!
der-es Messing, fom deres af Gub;
lovede Frelfer. og troede vaa bam ’
wen holdt ham for et almindeligts
Renneska faa var det ikke sckrt. «
Mm de aav sig jo ud for at ver-(
te skriftkloge, altsaa klogH
paa, bvod der stod i Skkiften, pas
da burde de have kendt Ord Tom
disse: »Det Falk, sum vmtdrede i
March fes et stokt Lyg« (Es.9,n«
vg! »Got- dig rede, bliv Lys: thi ditY
Lys er kommet« ..... Da Gedrän
serne siulle vandre den til dit LUS,
sog Kongerne ben til det Skin, sum
u warman for dig.« Es- SO
1—R.
De kunde sont striktlloge ikke
undgaa i lliae Udsagn at se Ka
taktettræk af der-es tilkommende
Iessiaä
MorkaquafmidetMs
sende txtde at han- Md
et sandt, fordi Fadeken vidnet med
sam. Dete- Fmäavselfe but-de
M om i tilbedelfr.
Der san ja not pages pas andet
fom Iadetens Livius-ber færlig
du pou de «Tegn«, fom Jesus gjots
de: meu Spaadommene mag ogsaa
Jesus derben.
Men endnu et Otd særlig om
c e r d e n s L y Z.
Man taler saa ofte om Menneskek
sont ,,store Lys«. Verdens Histo
tie og de enkelte Falk Historie gem
mer Nme paa mange sqadannex
wen vi W her kun auf-re hvad
Jesus figer om Daberen Johannes:
»Don var et brændcnde og stin
nende Los, og J have til en Tid:
villet fryde eder ved hanö Ly5«
woh. ö, 35).
Mtsaa tales der med Rette om
andre Mennestet iom Los, meu om
iuqen uden Jesus iom Vetdens
Lys eIek Verdenslyset.
Det ek tun den hellige Historie»
set gemmer Navnet pas en hade
Newb. ;
M Jesus Wer til fine DiicixH
le: »F ete Betdms Lys« (Matth.l
s, U), san figet han det itie tils
Ies- eukelt, os han siget det kunz
dssom Iine Diseiple, alt-;
sys, der heute-: detes Skin
sont Perdenslyiet. »
, fom sslqer mig, stal ist«
i Bitt-Ich M have LivetT
s »g353
« ;
n O
Z Z
gis
s g
f-. Antipat
Og dog — lad os mærke os, at
i hjjeste Fokstand er og bliver det
alttd Jesus, der et Livets Lys, san
et Mennefke aldrig kan undvasre det
ste Lys uden for Ha.
Men det er ogsaa sandt, at de
Mennesker, der fslger Jesus, do
faat i sig et Livets Los, fom lcdct
dem paa ket Vei.
Tot man lmvis msrot nomt i den
Retning, Augustin tcmkte paa, naat
smn fagde: »Don KATEqu og
km- ha, bvad du vil."
Da tkmk ma, bvad Paulus skris
ver om »Ist-ists Bren«, ,,indfktcvot
sncd den lebende Mist Rand . . .
vao Hierietss Kødtnvlet'« CL. Kot-.
3, 3).
«Vcrdens Ln-3«, ,.Livets Lus« -—
ster. mwtk disse Udtryk: tbi Guds
Mcninq dermed er. at Werde-us
Lvs skulde vckre dit Livs Lus.
Dct øvrige i dette Asnit skal vi
ikke gaa mrrmete ind paa, da det
nærmcst kun er et Forsvcit for
det Vidnesbyrd as Jesus om sig
sclv, som vi bar dvælet ded, og vi
bar jo alle-rede her-ri, at Jesus i
sit For-spat hwvdet, at Faderen vids
net med hom.
Den hvide Staukhsudeh
! Qm den skrcrkkeligc Team-, den
Jbvide SlovelmndeL fkrives der me
qet. Oq omrndskønt en Tel her-as
nn vift er Overdrivelse, faa bar
denne Trafik sikkcskt latmt starre
Lnifanq, end mange one-r, bvorom
folgende About-seh som i bar fundet
i et tyfk luthekfk Kirkcblad, der
ikke pleiet at overdrive, vidnexc
Der er sikkert Aar-sag ikke blot
for tyste og norsse unge Pigr. sont
advates i detes Nil-fehlend men vg
faa for danske unge Pigek til at
tage fis i Vate.
Tit Hjælp for dem, hidfcettet jeg
dekfor ftlgeude Overfættelsec
Advatfel for sage Piget i
Storstæderne.
Store er de Faret og FristelsetJ
fom truet unge Pisa-, der fagetT
Arbejde i Storbyerne. Man gribey
til alle Stags Midler og lceggerF
alle Slags Snarer for at fange
dem. En Dame-Kantine hat ad-«
sendt fslgende Advarslet og bedet
am, at de maa blive udbredt saa
vidt fom malng
Piger bar under ingen Omftcens
dighedet indlade sig i Samtale med
fremmede, det vcere sig Mænd ellet
Kvinder. paa Gaben, i Butikker el
ler paa offentlige Foklystelfessteder,
paa Banegaarde ellek lignende
Sieder. eller paa eensomme Gabel-.
Piger btt aldrig iptege nogen otn
Vef, uden Politi ellek Bauebetjens
te og Poftbude i Unifortn.
Piqek bsr aldrig felv ile en
fremmed Kone til Hjælw fein synes
at befvnne paa Gaben, men deri
nwd tilkalde en Politibetjent.
Piget list aldtig fslae en Jud
bndelle af en fremmed til at bei-ge
en Ssndaqsskole ellet Bilde-Masse
fclv am den, der indbnder, basret
en barmhiettia SIsters, Diakonissis
eller Præfts Den-It
Piger bst aldrig gaa ind i et
fremmed Has, bonI-til Adresse er
aivet dem af en fremmed.
Piget bsr aldria fslae med frem
mede, selv am vedkommende Person
bietet en Sygeplefetfkeö Klædningx
og naar man fortæller dem en Hi
storie em, at en ncervaarsrende er
forulykket eller pludseligt et bleven
sog, bar du ilke tro dem, for det
er en hsjtslattet Middel til at fange
og forfsre unge Piger med.
Piger bør aldtig af fremmede
modtage Kaum Spisevaret, vels
lugtende Blmnster, eller endog et
Glas Band ellek købe Petfutne, Spi
sevarer ellek Kandy vethkem dis
se Ting kunde indeholde bedsvens
de Dkaaber.
Piset bit aldrig Lage mqu
Plads uden has bekendte Falk, ellet
has Zoll, sont er anbelalede as der
til better-te stockend-missen
Pistk bit aldtiq teile til en
Stuhl-, hvot de man M
end es tm een Rat, uden at de
ved m et W Sied, bvot de Inn
bo.
E. G. Wsst c. MA, Nil
wauseeh i Wynodens Ce
meinte-statt
che. sales,
Pilatus ist sg tm —
ci Ort til Ritmumesict
MI- .Die christliche Bett-- her
qu- »scakhus Stiftu
w sk« thut-ins
l
etwqu
W- Use-der
M, hure
WI Ist-Is
Its-unerw,
Mr
Es
ZZZ
IZTZ
Z
Z
Dei er umnligt den Dqg i Dag,
ligefom pau Jesu Tib, at fordoldse
fig neuttal overfor Sandheden.
Der er ganste vist mange Sidet as
Sandheden, sont man fremdelG
nma forholde fig neutrak vom-for
Man heb-ver ika at music-m at
man ved Besked med den bele Sand-;
bed. Man bar Ret til at forde
jlmlde sig den Vcsfkcdcnbed, Vorig
;tigbed oq Upnrtifkrbcd, set spinmer
Hin en Zandbedstssøaet Men der
som man vil stna neutral over-for
Sandbcden sehn du er man ikke m
wrng segende. mon en, fom overhos
eedet ika vil have me Sandbeden
at gere. Ei faadant Monnefke er
bleven Kritiker. Han er Dilettan
ten, TilfbwrenY Gan Meinst-ten
men skabek intet nut. Nant
Jandbedskcrrliqheden Lea-der bam i
Mode mcd Ordet: »den. der er as
Zaudbedem betet min Rest«. da
spat-er den neutrale overlegent:
»Mot- ek Sandhed?« og traskket fig
kornemt tilboge til sit Palads.
Her liggee Hovedfaten bog
Nutidens dannede. Fette
at Sandbeden er san rig og mang
soldiq, virker san overvældende paa
ost, at vor Energi lamsiaas. og vi
bliver vaklende i vor Villie og
Onndlem Dei lidet, som vi ved,
lsaht-r tilbage for den mäer Masse.
Tom vi ikke ded, oq tilssdft blivet
Zandbedsfanfkn snldstændiq for
tmsnat af et aanssc falfk JnstinktÅ
J Siedet for den findende Euer-as
bliver kun den Vane at eve Kritik
tilde-ge
Der er ikke muct Prodnkt of
Lvdmgclspm der virker saa nrds
ftmunendc sum Nonne Neutrnljtet
Um standen-s Drum-Ida oq intct
er i fig selo mcre selvsknssende Et
Menneske of den Akt vil gerne ankl
de for Jlandsnristokmt Plebejisk
chcjstrinq format-r aldcles ikke at«
rive hmn med, han tror ikke paa!
Profeter. han hat ftudeket saa me-’
get Sandhed, at han ganske hat
mistet Begejstringcn for fclve Sand
heden. »Ist-ad et Sandhed?« spitget
han — og ventet overhovedet intet
Sout. ’
Men et han i Vikkeligbeden il
Stand til at bevore denne suldi
stændige Neutralsplelfef Nei,
tvcertimod, han er den most under
fulde Fjende af Sandhsden Han.
ttænget den fandhedsspgende ud af!
Stillingen, ille med Magt, menj
med Unende Kulde Don beivarer
ikke Jlden fra Diskussionens For
ter, han gydet Band paa det Ktudt,
de andre findet med. Mennester as
den Art er fotn Mindest om en
Tidsaldet, hvor man intet not fla
ber, men hsjst tasnker det engang
stabte efter. Ja, meke endnu, en
saadan kritiksyg Aand blivet ifke
blot en Hindring for andres stoben
de Arbeide, men ogfaa for sig fett-.
Al Arbefdsglsd og Lidenfkab gam
undek i den tene Klogstaln Satire
og teknisse Ferkdiahed. Knustens
og Littetatuteng ftote Jdealer gaar
tabt i Forkærlighed for en pinlig
stagtighed oq Ftygt for Oder
Idtivelfe
Naat et Metal fkal gen-s finercx
maa det fsrst ovbcsdes, mcn nam
Mcsnncssscr blivcr for-sinkt, aYMcs
de ofte, og midt i denne Aftslina
blivet der en Masse intellektuellc
Ekaqger tilbage
Den ncutralc bcsdkaqer fiu Mr
san betragter Jandbisdcsn sm Pila
tus’ Domftol og tasnter ikke paa at
taqc Parti. medens ban i Wird-lia
bcdm et lige faa anfvarlia for«
Zanbbcdens Nebel-lag, som om ban.
Male-de den til Korset »
Ja, man tst gaa videre endnui
og siget over-for Pligten tan inm.
Mcnneste fotbolde sig neutralt.
Maasse man ovfnlder sin Plim
faare fuldkonmtmt, maaftc man un
dertidcn san vætc i Tvivl am, book
ens Pligt liggetn men trcrdet Mia
ten en umiskendeligt i Msdc mcsd
sin Fokdring, da et dct umuligt at
voere neuttal Den formentlig neu-I
trale vil blive dtntt for Pligtforis
spmmelfe paa samme Munde, som;
Pilatus blev dtmt ved den Wes-i
Isias, has hvem han iugen Skvldj
sandt. H
Naat der f. Ets. blivek btagt et
Problem vebrtrende den essentlige
Moral ellet en politist Reform frem
for Samfundets Damit-oh Iaa til
fredsstillet det Mc at siqe, at de
fleste Bergen fotholder siq neu
tralt, og at kun de saa for lllvor
vil befatte siq denned. Nei, de iaa
maa ille blot We den moral
ste oq polittste Misere, meu de man
faa fandt IIqu opewinde Passivb
teten oq setde bot betet
Medleackt W disk neuttale
Medbotsere et de M Mod
ftandetr. De M ist at
E
indethtes
Mist-c
Wiese-DOMAIN
wuchs-Wh—
tot-OWN
MUMWIU
wiere Klasfer. der vækker den
egentligc Uro. men det er disse
Klug-ich Ligegyldighed deres Man
gel paa Anfvarsfslelsc, detes »For
nemhch At leve i Fred, undgaa
chrliglpeder. kun bckymke fig om
sine cgne Anliggcndcr og fremforl
alt ikke brænde sine Fingre —- der
eftet strwbck vor Tids Pilatus-. Oa!
faadan est Monat-ftp ladet Livets’
ftorc Momcntcr ttnsde from for
fig. link-sum Visath lob Jesus tmss
do from for fin Domftol —- men
asfwrdiqvt dem mcd et Smil
»Vo! don, Tom ikke fiddrr i Spot
tet-es Swdek —- heddisr det i den
fstfte Davidsfalme Zvottcren staat
her ikkc mcd oprrsst Bande midt
vaa Nordens Arbeidsplad8, nei.
Thon fiddcr mngcsligt i sin Stol on
zladmy bvad Ver-den »am- og lade-IT
jalide roligt fotbi sin
; Nei, Bot-arte! — bmd dkf anscher
;om, er den Bevidstbed. at J i dot
jmindftc bar tagct fett Parti. J tsr
Jnmafke ille ventr. at J naar rot
Inn-get: J ask maoske et Ists-g
isom niiglykkes. J Lager maasse
eher-s Stilling ndcn nt over-since
Resultatetne. Mem vil bctvivle
oder-s Optigtighedt misfvtsiaa
oder og erklære alle oder-s Farbe-ab
ninger for fotsængelige, og J tasns
ker vaa edel-s Hei-re og Messer og
det Kors, ban bar. Men een stot
Velsignelfe faar J, femdan fom
ban fik, og bet et Bevidftbeden om,;
at bave været tro! J fod
ikke i Spottcres Sckch J stod paa
oder-s Plads i Slaqordcnm Hvot
J find, blev Linien ikkc bmdt.
Blev drt end ikke bcfkikkcst jer at
vinde III-geb san blrv det i det
mindfth ikke tobt ved spr. Da den
stadiap fiq akute-gruben ffnsndige Be
siyldninq for Fanrflngt — den
gfaldt illc fett
Der er et Ord, som tksfter mig
Og fnlder miq med Laub
J Stsvet, Herre, her for dig
Dei er mit Hier-Les Daub:
Ei den, som natkde Seite-us Stund,
Men gav sit Gerte-Um
Faar hstc af bin kam Mund:
»Be! dig, min Tjenek god·«!
Pan anlstotten.
(Erik Bong
(Jndieudt as F. C. Qui-Her)
staalormen fud
faa fcd og glad ;
paa del kkusedc Blud !
og gumlcde. ’
J Mag og No
den to
af to !
Sammet-sagte dck not san fto
omfting i Lasten sig tumlcde. j
Der flyver nu nun ftakkcsls bedan
rede
fordums Nabo on Kamme-rat
gragsat
»med samt sin udkaarede —
dm Tasse! Mcsn lad ham ha’ dct
faa godtt
iban var Kaalonn som jeg og levcdc
I floh
bavde egcsn Kaalstok med alt til
bit-ende
sad i gttm over begge Sterne
rat-ded« fig selv baade tidlig oq
silde
og kunde gnave san mcget han bilde
men Iaa fik han en as de hvide at fe,
og ren, to, tre! ;
straks krsb han bokt fka den bele»
wagt-ed !
nu klagt-er ban der for Vejr og
Pind
tynd sum en Pind
det Islle Scind —
det er Fslgen as denne Kærkighem
Reis Jeq er llogere end sum sau
ieq hat mit paa det kein-.
M hat kun miq fecv at trinke paa
det san ieg site alone
Jeg krybek og starke-, dvorhen jeg
Ill
feq hat fo nok as Bett destil,
oq ies sank ille hat og fotspitdet
min M ved at im MMekt
Natnkllgvist Jea san ogfaa fide
de unge kwide
Versenkt — det vll ieq Mk bestride.
Dei mater miq tit,
staat de- asr Visit
at tttte M
von den-s fotflsfne Defllabed,
mm for dort-s Sknld at bnlle sia ind
i et Puvvesvkud
oa til fidft am nd of sit aode Skmd
det et miq alt for sto- Meinst-ed
JSIge Furt-et til Qualen sek
fusi fon- deu staat i stu festeste
l M
.OC titles used Smmekstrqleus Ide
. W Mo
lctmtlkuspchuk, der m Mitte eu
bet
upft W hat M mit Ums-tin
Madam-som
IIIW
Horn-for stal man undetkaste tin
trinde
Krop en faa haard Behaudlings
Hvad kan en anlorm vcl vente at
vinde
ved en saadan Forvandlings
Noar man betragter Sagen wiew
maa den sundc For-stand io We
at vi, som vi er, staat et helt Trin
bsjete
ovpe poa Range-us Ttappeftige:
Sommerfuglcness hclc Fast-den
visaz de hat tun et encstc Maul,
og det er: at bringe os til Werden-!
fclv hat de jo ille For-stand pac
Kaall
Im vil indrømme, at det klinget
annske stiftende at san Vinger —
mrn de flossen man ser, er ftækkede,
blcksek det lidt, er de unsersng
faar cheqm set de ud fom blaskkcde
kommst der HagL Inn man fcm
dem kncrkkcde —
fort sagt: de et ovekmaadc bcfvasrs
Use
og bar man dem first, ek de uunds
ver-läge
Jra skal dMor uden Fortrydelfk
se den hole fokflsjne Vrimmel
fvætme om mellem Jord og Him
mel:
Jeg et fvimmcl
Was for mig er dct ingen Novelle-.
Der et desuden ogfaa en enden
meacst ubcbagelia Prvdelse, !
fom bot givot mig Ulyst til Stan
den —
det ck disfe . . . Falk-how i PandrnI
Nej Tak! ch fkal itke begin-e
den Akte
at komme op i en beim-chem
og sigurrre
fom en anden Sommerfuglö halbe
Del.
ch et Kaalomh jeg et mig fett-,
jeg et hel
og det vil jeg blive ved at verte!
Og det ital ste, ved Afmwtid fknl
der blive Lyk.
Sak. M, 7.
Lys der blivc stac ved Astentide
For Guds sama i Livetc fidfte
Kvæld.
Le, som glode Ttoens Strid vil
stribe,
Uckftcs fkal ved Livets Mldevasld
Mskke vil paa Vejcn os anfalde;
Tvivl og Bann-o os anfægte dic·
Satan Ist-r ud fin Gift og Golde,
Lock Undekfundiqhedens Spi1.
Dog. vor Hyrde qlemmet aldrlg
sitt-;
Han hqr sagt: »Frygt ej, du lille
Hier-Mc
Satans Anstag lau vi underttine,
Naqt vi væbner oö med Skkiftens
Ord.
Mrd Gubs Otd i Hjckte og paa
Tunge
Nam- vi glad vor Iotte Pilgrims
gang.
Lov og Tat vi kan for Gud uds
sjunges
Thi han var vot ijlp i al vor
Trank-.
Los ved Aftenstid i Stsvets Talr:
chrnqslets Skyer hat cn golden
Rand.
Zum-f i Himlcns goldne Himmclfolc
Skal vi skue bein, vor Ftclscsrnmnd.
Lcek os, Jesus, Lyfets Fragt at
bekre
Undet bin Ilde Pleie, Tugt og
rem,
Lnfets Bttn i Mit-fett Land at
M
Som kan qlædes ved stn Horde
Obst
Lys der bkkve stal ved Mieugttde
For W smaa vaa Troens Kon
M
Sollst for vor Fresser- Navn at
can, .vor trog W, fviget ei.
F. T. Willen
Altid fremad!
(»aqkh. Samt-)
Den for nykig afdsde danste Fi
losof Ludvig Feilberg, Iom i maan
Henme var en kurits gammel
Herre, hat Umen as hele sit Lins
værk out-rast den ved fjkfte Ofe
tast noset Maske-we konse: det«
ek Liseltb I Sinkt-» hvorpaq alt;
komme- em, Statt-b er Liv, Krebs-T
ning et Did. M Inn M
En Mkaltelmager paa kamen.
Pluwn u- smsglm pag kam-on — clisn lucxgsmmstc til alle li(-(l-lcal)eI-.
De lind pløje Ist-le Dass-n mul et spantl lls»!s-. ssg mut- Jit u Alls n, hist
cle lcnn plojsst LIE« Kiste-) l(-r(l. lsn Ritpkxmlig Jst-sk, M l'l-s·»«« link-wi
stdrfts Drivlcmft isncl Alwnlrm Fabrllikssr 1iIsiuIInm—n. Mw "l’m--t(,m-n
lmr kurnmlmt l—’nrls(-l«lcst. Dist lmsttsk 81.25 p» Assns u! plpsjts ins-d llpslkz
mal Tractuk koste-r clth lum 45 cu. Denk lfølzzcs Ri-«s«nngisc«s Stati
Sllle. Bn l. U. c. Trmsmk link pljjkst 60 Arn-s i 24 Titus-h Summen
lign del tin-d llsstcsplovcsm llisgkcsn Ins-tm- al H Titus-s AtlHJtu hu
l. Il. c. Tksrstok lau- aklnsjele lule l)sign(st. lit-« knn fu«-du« Hin-,
llsrns og sama-klug pas »in Ganz-. Dest (-r kuu ist ji«-« »Hu-« nl tlcs
Mulishccloh der ssbnes veå llntg as
l ll c 011 Tractok
Hele Ast-et tumlt got- dø Undene pag llumlroclok nf mode-m konnt-.
Des bot-ist« si out og om igen i Anspanle ng Ticl og Pisa-tu l)s-t lpetys
dest- k’ntclt-l. Jckes note VII-km bis-unu- l de- mnnqes Muliglnsdssr lot For
tlcldgtls lind-. tlenss Akbejilsmsncs, og slssktss PaaliclisliglnsC links-n linlt
et bedtts ellcsk billigere til stillst-r lkrug ssml esn l. Il« c. "l"n««tm-,
Don simpley sit-prin- Mnglcims truslsssk nllcs llintlrlngi-r. All-« inslrs
Dkle » omlsyggelig skissrmet m0(l Nøv nzz Rom-m lagen innig-« sxnistek
os lllglsll Rjg tsllw sod. Den » spat-unnale i BrasmlsisL »j- (l·-n H- list
It emsig-. De bist-de lljul gin- (li-t muligt at kon- dm pu- blml Juni.
lagen Vontea ps- st tu Danip op.
Den III-es l alle swrnslswk os tll »Um-n llru pas kanns-n. i Mil
ltsa ell(-I- i Ftbrlliltea og til »Ist-, Uns tsllcsk Allcolm Dom Ist-»nle
cis-I tll Des-es nasmneste handle-»Ic- (-ll«-r slsmsv direkt-s til
latet-national Hat-vesto- company of Americas l
Um «1-«c.ncJ)
Chicstzo U s Ä.
Ungdomsskolen iSolvang,
Saum Batbaka To» quifotnim
aabnet sit s. Stoleaar for Mænd og Minder l. November 1913
og assluttet det 19. Maus, 1914.
Stoleatbejdet Tiges lebet ud fra et afgjott kristeligt Livssyn
samtioig med, at der vises aandcligt Frisind ovetfor det fotskellise
kirkelige Ptæq fom Udviklingen indmfor den danstiluthetite Kiste
hat medftki.
Undervisninq i de almindelige Stole-sag poc- Danst og cu
gelst: Bibelklasfe, Fotedtag, Haudelsiam Mu
sik« Haandakbejdr. Konfitmationsfotbekei
d elfc for dem, der inster det.
J Stilng er der et hetligt Klima og Omegnen et meqet
Inmi.
6 Dollaks om Ugen for Ophold og Undekvisning. Sttiv
estrr Katalosp Benedikt Nord-unst« Forstandet,
Solvans, Saum Bat-data To» Cat.
IMMÄMII IOLOM I CANADA
Pan ev Bjendom i de store- Iksndiosviske Kolonier ps
dc imgtbsre stetter ved Waden-, Melken og Tisdsle i Cor
kot Rose-« Vslley i Wichtchen-sen skolek og sksnclinsvjske
Kikket tät-des i dissc Kolouietc Lett- Betsqugsvillcuk Gosi
Jembsnespokbindelse og godt Mut-keck Von Arm-, dek- et
okgsnigeket med en Kapital sk 5 Millionek Don-n. sie
150,000 Aekds udsøgt lmad i disse Takte-. sltrjv est-r
nærmero Oplytningek til
IOW k. KARL-T
Gen. bist-· North ssskatcbewsn Land co., Lus.
Depr. N. Pol-met- lzldk., Wivaipeg, Ost-säh
ellets til: Mgs Uk Ihm, Dei-L N.,
647 Badtoott Bldg., st. Psal, Mist-.
i
ITag ud og Tag ind, Aar ud og
Aar ind kkcdfer om det samme, fin
egcsn Fortrwffelighed i. Ets» ellck
sine egne Interessen eller sit met
Partid een Gang fastslaaede Pro
gram, tmn kommt-r aundelig talt iks
te ud af FlasllciD det gaar ham som
det gis Lots Ouftnh han forth-ves
blivet hverkeu til at hugge ellet
stille i: medens den, der dagliq
ovetgiver sig til Livet, meidet sig
sont den lille til Tjeneste hoc det
state ellet den state, naniet hvor
langt ellet hvor kott han er kom
men fee-n ad Leim, dog altid hat
det sotud for de andre: hcm hat Be
nene i Gang, Livet levcr med hom.
Hans Nutid kan væte saure tum
merlig, nien i Daubet et han freist
Det grwnielsle Peripektiv, hvoki
bans Ltv number ud, glidek over i
cvighedm Ovad kan der ikke kom
me nd ielv at fattig Ver critieiys
nat-r han sit-et sis i den state-»
Voldk
Skulde denne Danke være ufots
ftaaelig for Mennesterf Nei, san
deligt for Mennesket skal oq maa
den me fom Jud I Hofe-, thi den
er Brandt-Mut i selve Livets Ka
tekidmh Livet sont trods alle For
skemghebet sltid eues om at væke
Mach Mk, fqa de tobenede
Many der Instgf til IW med
We M sum meld- cus farbi,
de W Is- W set W m
strenst til Mennestemws oq Nen
»in-stored de er dein-, sinnt de levet,
Mkundtvig vilde Mch dem sei-steh
Wink Jvien Trulch Both-Orte Je
sui- Ktiftus vilde i dem gcnkende
not-, mcn virientlig ufokbcdrede Uds
anver as sine gamle Modftcmdere,
Farifcretne Og han vildc peqe paa
dem oq lau fige til sine Vennet nu
fom den Gang: »F maa pp over
dem: i mig et Lin-D og kun de le
vende passe-r i mit Falges uden je
ree Netfæedighed ovetgaat de sit-ist«
kloges oq Juristen-»O komme J
illc ind i Livets Rige«.
Var de da faa Nunme, disfe Fa
kifaseref Lastvæediqe, ondfindede,
Udstad as Menuesteslckqtenf Stod
han Ilet oq tet og lei, vor qqmle
Bekendt fra Templeh da htm tolle
de Gud, fotdi han ille var som de
andre Nivetef Saadan san Jesus
Milde have giort siq den noset
Wtdige Meillghed at pqqmiude
sine Hemm- om at blive doq en
Sau-le bedke end de verste, der
fmdtesk
Nef tvættimoN Vorbei-te hat
faqt laute nieset men Seins-helles
hebet sandtes aldrig i hans Mund,
Ist-Moment kunbe heller Mo hats
Me- Nei, hem hapde sama-nd lys
sei-de set, hin fortmssellqe Arke
qænqet, fom as Jesus med et eu
kelt Wtekftttq et mal-O tll M
det, fes vl W W for alle
Dase- Jeq W .Us, Gott-, at
jeqiseekfomdeudrr.pussk