Tre Menneskebørn.·
P o u i y.
Fka Engelsk eftct Originale-nd 145dc Tusiud
vcd
Wilh. Rasch.
(Fottsat.)
Tiendc Kapitel.
Habt-tut
Da Tode naaede Kirlem var den allerede ganfle
fyldt, meu Kirkebetjenten hjalp ham til en Plads, og
han satte sig med en underlig Fslelfe af at være kom
men Paa et Sied, hvor Falk som han ellers ikke havde
noget at mark-. Okgcltonerne bruste lien under valvins
gen, de tog hans Opmcerkfomlch fangen, og faa løftede
der sig den dejligste Sang fra hele Forsamlingem og i
den genkendte han attcc og atter det fkønne Navn —
Jesus. Saa havde de da i alt Fald i Sinde at synge
om dann —- ja, og tale til hanc ogfaa, thi otn Tode end
itle forstod ret meget af Pastor Vitges Van, faa fattede
han dog klart dens sidste Ord: »Vi bede derom i Jesu,
vor Frellers Navn.«
Pastok Birne aabnede den store Bog, som Tode
vidste var Bibelen; straks fik han stctn af fin Vestlomme
en Blyantsstnmp ag en Lap sannnenkrøllet Papir, og da
Prwsten angav Telstem den fjerde Salcne bøjede lzan
sig ned, og mcd Papiret paa sit Knce lkrev han et Firtal
og Bogstaverne SAM faa godt, han lande. Og hvor
han lyttede til Lassningenl Men det lød faa underlig
uklart for l)am, og han var ganske uden Forltaaelse af
det, indtil de naaede det fidste Vers, da bredte der sig et
qlad Smil over lmns Ansigt, idet det lod: »F Fred
vil jeg baade lasgge mia ag fove, thi du, Herre, lkal lade
mig bo i Tryghed.« — Kendte han jkke netop detteP
Hin fryateliac Nat, disse sorfwrdelige, altseende Øjne,
og den erd og Tkngljcd hvotmed han tilfidft havde
kunnet lasage fig til at lobe
,,Ho ho,« iagde han til fig soll-, ,,saa maa der vasre
en andeu, der bar tendt det lamme og skrevet det i
Bibelm.«
Maasse lynes du, Lasset-, det var umbødigt at tale
iaaledes, men det maa stadig erindres, at han end ikke
havde Forstaaelse af, at det, han hskte, var de af Gud
inspirerede Sandheder, der nu, lom i Aarhundredek, lsd
ned fra det hsje for at vedeklvcege hungrende Sjasle
lom hans.
Pastor Birne forelasste Evangeliet, og det sasnkede
en usigelig Fryd ned over Todes Hier-te, da ban liørte
Ordene: »Jesus as Nazareth git sorbi.« Det selv samme
Navm Og han git farbii Hvor han inderlig snskede at
se hani ag liere hom. Gan rettede sig i Stolen, hans
Kinder blussede as Jvrighed, medens han lyttede. Ja,
Herrens Aand havde sillert indblæst den Prkediken, thi
dens allersskste Scetninger sortalte simpelt og ensoldigt
den bele dejlige Historie, der var Tode saa gansle utendt.
»Jet- aodt atten Hundrede Aar siden kunde man i
Ncerheden as en By i Judex-a have set en stor Mennesles
meengde sorsanilet, og der var i den Mennesker as de
sorskelligste Livsstillinger on Samsundsklasser; men en
star Dcl as dem var Mennester, der var bleven hell-re
dede sot de sorskelligste Sygdomme, og den, der havde
hell-redet dem, gik nu midt i Staren; han talte til dem,
pg de bang ved hvekt Ord, der ndgik as bang Mund.
Ved Vejen sad der en blind Mand og tiagede, da da han
harte Folket gaa farbi, spurgte han, hvad dette vel kun
de verre, og sik til Svar: «Jesns as Nazareth aaar
sorbi·'«
Saadan ssrte Prcesten dem gennem den hele Far
tælling, dvcelede ved hvert lille Tretet og sit Naade til
at gsre det sont levende for Drengen, der inddrak hvekt
Ord. Den Sandhed blev klar sor dam, at Jesus as
Nazareth en Gang havde vandret her paa Jord, derester
var gaaet batt til Himlen igen, men dag, o underline
Hennneliglied dog alligeuel var her endnui Han lierte
sor sarste Mann den aanile, gamle Fortcelling oni liain,
der blev liaanet og bespyttet, den deende, blødende Frei
ser: ban harte oin, hvorledes ban selv i Deden bad soc
dem, der grusomt myrdede hanc Saa ensoldigt og in
derligt blev det altsammen baaret srent, at da Prassten
udbrsd: »—— O, lwilken elskende, sorstaaende, tilgivende
Frelser vi don lsar!«' da maatte Tode nied Taaker i
Linene nentaae erene, ag lmn falte lielt on inldt et
Ja oa Amen i sit Hier-te Saa sulate Forslnringen as
hvorledes Jesusk- aaar Carl-i as lnier Daq m Inn-r Tini-.
og lalder nd es paa de linndrede Ellkaadert linke ei blnt
noale saa Sertninqetz vil vi se, bookledes det bete var
som afvacsset for Tode. ,,Stundunt,« lad det, ,,qaar han
sorbi og talek til Mennesket med et enkelt lille Ord.
Gar du nldrig undret dia over, livorledes en enkelt lille
Sætninn as den belliae Strist lunde baue sia sast i dit
Sind? Du prevede maasce at dkive den hart, saa me
gen Uko gjorde den dia, men alligevel blev den ved at
hasnge sast, lndende ntter da atter i dit Hieran Lad ins ·
tet vildlede dia, thi det er Jesus as Nazareth, der gaar
sorbi. kun ventende paa, at der ogsaa sra dig slulde lyde
et: »Jesus, du Davids San, sorbarm dig over mini«
Var der nagen Sinde hart noget saa sorunderligts
Dvor tunde tör. Birne dog vide Vesked ined alt dettec
Da saa at tænke sig, at det var Jesus selv, der bavde
Ialdt oa ventet. Var det vix-selig muligts Kaldte han
dirlelig paa ha m? Og Taaretne, der havde samlet sig
t Todes Ane, tog Leb og saldt een sor een ned paa hanö
sonnt-.
Prasftens Stemme blev icrklig indtrasuqcndm »Der
er ingen her i Dag, der lan fige: »Don er aldrig kom
men til migl« SyndeU han et her nu, er mer not til at
here, hvad Svar du giver paa hans Kalben. Vil du sige
ja? Vil du lade ham hiaslpe dia? Vil du tin-ne bam
af dit hele Hirt-te, medens du et her pna Jord- for fAC
at sunne leve eviat l Faderhnsct og tjene haust-« Tybost
inde fra Todes Sjæl lød dct vcsd hvert Swmsllmolt
»Im vil, ieg vill«« og den Sendag qik der ud of donne
Kirke et ungt Gerte-, der kalte siq hclbredrt for sin
Blindhed ved denne famme Jesus as Nazareth, og som
derved havde faaet Gudsfredem den der ovcrgaar al
For-stand at Imag
»Dee goat en Kristal, am der nagen Sinde sandte
en faul-anl« qude en Gerte til sin Ledlaqek oq pegede
m en unben, der sit feel-l dem. Tode hstte del oq
M stille paa sahen. »Ist stiften- eiterede han fes.
den W holdte Musen- »en stellten er en, der elstee
sc tim- vor M W W al bete sit diene-«
ishsixfsichehannlhstfswwiesmonvmen
Kristenk D, tænk, otn jeg vorl« Sau tæntte han alt-or
ligt ester et Øjeblik og lagdc jaa til, idet han løftede
sit Hovedt »Im v il være det,« — og der var en Klang
i Stemmcm der tydcde paa, at dct var en virkclig Ve
slutning, der blev taget.
En Morgenstund gik Tode og kyddcde op i en
Stue, der nylig var forladt as cn rejfcnde. Han fløjs
tedc — dct gjorde ban forøvrigt nasstcn altid i do Tage
—- han følte sig faa lylkelig og vol til Pas. Saa traf
det fig, at han samledc tre løfe Vlade op, der aabenbart
var Trcven ud af en gatnmcl Bog; Lassnina bavdc han
mcgvt smaat med, og ljan boldt op nicd Afftøvningen
for at opdage, hvillcn nn Skat ban her var kommen i
Besiddelsc af. Han flavcdc sig frem; langsomt og am
hyggcligt lom Navnct, der stod vornahm-: H-ab-a-k-u-k.
,,Et løjcrligt Natm til on Vog,« mumlede han, »der
maa have vastct smaat med Nat-no der, tcrnker jeg. Hund
mon den or ons? En ZlolcbogP Nimcligt nukI Mm
er det saadan en, skal jm ogfaa snart kunnt- dcn udcni
ad.« Og faa satte han fig ncd vaa en Stol for at gute
sine Undctføaelscr, oa den Historie ban fik at lasse, leid
hvis det overbovcdct var en Historie-, aanfle løjcrligt
for band thi de fsrftc Ord pna Sidcn var: «(·r til Lat
ter for dot: dct lcr ad bdcsr B(-sevftniim, saa dct dmmer
Støv op oa indtagcr den«
«Sikke no’et, bvad kan der komme nd af det; feg
kan da kalt Fald iklc forstaa dest.« Mcn ban lasfte dog
videte, og faa Linie-r efter ftod der følacndch »Er du
ikke fra fordums Tid Herren, min Gnd, min Hellige!«
Et pludscligt Forstaarlscsns Glimt gik over Todes An
figt, han sprang op, løb ud i Gangcn og ned ad Trop
pen, faa han i Farien nwr havde rcvct Or. than
omkuld
Hr Nnan var en flink, qodmodia Ztamgckst, og
Tode ftod paa en swrlig god Fod nicd l)am. r.
Nyan,« lmscde dct nd, ,,l,wad er dot for Lkssnina, der
staat paa disfe Bladessp
,,Hvad cr der, Tode-, hvad er der nn paa Fcrrch
Hat du glcmt at lasse?«
»Nei, ntcn jcg mencsty hvor er dct konnnct fra?
Ser Te illa dct er rcvct nd af en Bog?«
»Ein Stump af en Vibel,« lød det, mens Ryan saa
ligegyldigt paa Bladene, men meget alvorligcre paa
Drengen. ,,Hvad er det, der er saa interessant?«
»Er-ad det et? Hvotfor bar dct faadan ct grinagi
tigt Nnvns Hvad bctydcr .D-a-b-a-lsusl?«
,,Habakul, det er vift en Mands Nava, tror jeg
da.«
..Hvem var han, hvor var blan
»Ja, det er met-, end jeg ved, Inin Dei-neu jeg ved
da ikle, at jeg hnr hart noget om ham spr. Hvad vil
du ellers ham7«
Nu var det Todes Tut at blive forbavfet; han sna
atter og atter paa He. Ryan og spurgte tilsidst: »Har
De en Bibel ?«
»Na ja, der staat en der hjemme, tror jeg.«
,,Og De hat aldrig lcest denl Men hvad Nytte er
det da til at have Bauer, naar man aldrig lasset dem?
Nu vil jeg finde ud af, hvem Haibaskuk er; faa ved jeg
mere end Te«
Or· Nyan lo saa fmaat, men syntes alligevel noget
overrafket. Tode forlod hatn og gik tilbage til sit
Urbejde. ,,En løjerlig Drengz jeg kan aldrig vide, l)vad
der fkal blive af ham,« mumlede He. Nyan, og det var
ilke frit for, at han blev lidt skamfuld ved Tanten onn,
at denne uvidende Dreng satte meke Pris paa disfe tre
lsfe Blade af Bibelen, der var famlede op as en Papirss
kurv, og inuligvis tet fnart ved Hjcelp af dem vilde vide
bedre Befled end han, Edgar Nyan. havde faaet nd as
hele det smnkle Elsemplar med Gnldsnit, der ftod bfems
me paa Neolen, og hvori bang Moder for Aar tilbage
havde skrevet hans Navn. Og da Oc. Edgar Ryan, den
unge, fint dannede Advolat, kam l)jem, tog han den
ubtugte Bog frem, støvede den omhyggeligt af og gav
llg i Fcerd med den for doa at vide n o a et otn Davon-L
Hvad nn Tode angaat, da sled lian vcrldigt i fine
tte Vlade. Meget lidt forstod ljan af Spronet, men ef
tersom han lcefte otn og om igen, syldtes lmns Hierte
med noget af den Højhed og Storhed, der var geint i
dem: det hjalp hom, on stundmn var der dog noget af
det, der blev bans. »Du, sont er ren af Eine, saa at
du ikke lon se paa ondt,« det var da liqefremt nol, det
maatte jo vasre det store, altseende Die, thi Tode hnnde
Menneflecnndstab not til at tvivle um« at noget Mennes
sie-je var rent: men at der v a r et altseende Tie, det
vidfte han. Lykkeline Tode, han bavde faaet at fe, lwad
Synd var, og saa var hans Forftnnd bleven stille, saa
han oaiaa bavde faaet at se, hvorledes Kristi blodbe
ftasnkte Kot-s stod mellent Gnds Veede on Sonderen
Der vor manac Musiker at unru- up; Tode sprang
tkavlt ontkring og scrmsrcde Knfo Eiter-I, Viu ou hvad
endet, disk bit-U forlangt, munter oa flagfasrdig sum
Umwandka Jdot lmn nu satte on Kop dampcsnde Kasse
vcd Siden as Or. Nimm sna dcnnc qodmodiqt op paa
hanc og fanden »Nim, Tode. Insordan lmr Oabakuk det
saa?«
»Ist-cito Klagscl der er lslot Unile underline Ting
deri.«
»Ja- det tkor fes-« lo Nonn, ,.lidt for hjkst sur
dis, ikke sandt?«
»An jo, nogct af der-« svarcde Tode worum-: »mei!
dct betydck altsammen n og et, sna jeg last-or drt udens
ad for at have det ved Haandcm on- jm sknlde tmsssc
paa en Prokutator cllvr cn anden on, der kan fortlake
mig det, ier Dc.« Det fidfte blev sagt med en stille Klub
ken, der vifte, at dct var bcrcgnct paa at ranttnc, og Or.
Nyan faqde da oaiaa mcd umiskendeliq Forbaosclse:
»Ja fau, du lastck udcsnad!«
»Ja, im tagt-r et Vers oin Tagen: det er altfams
men inddelt i Vors, for Dc.«
«Det man im sige! As alle sære Dkenge et du al
ligevcl den færrstc,« ou Or. Nyan tog fis en hierielig
Lotter, medens Tode gik til den nwfte Kunde-. Da han
attcr var ledig, var Rnan rede med nye SpømsmaaL
»Godt, Tode-, bvod Vers bar du Tau i Dag?«
»Thi Jotdcn skal fuldos nusd Erkcndelse as Herrens
Derlighed, iom Vandene, der daskkc Havct.« lød Svaret.
»Se: man det: og hvordan fortlater du saa betsM
,,Det for-klarer io sig fett-; det er noget, der ital
sie en as Dagene.«
»Da hvad betydet Herrens Herlighed da, Todes«
»Ja, det ved jeq Me, men jeg tænker not, han
ved det,« sparede Tode Dort oq klett.
Cr. Man thut-i ille tilbtjellq til at fortsætte sin
syst-new »Gebt-« fasse dau, »Ich ot Iaa komme til et
1M"M: — bvsd M et M M k Morgenf«
»Ja-Mochlegille,mmdeikauvi1ofnatt
saa at se, om det skal vcete,« og as sin Jnderlomme trat
han sin Stat, de tre Blade, stem.
,,Se se, du bar Habakuk has digl Godt, lad es
tun saa Verset; men giv mig sørst den Vinslaske der.«
Men Todes Kinder blev blege, og hans Læber
bcevede, og endelig svarede han: »Jeg kan ikke Aste
det.«
»Kan ikke, hvad er der nu paa Fcerde2«
»Ja, se blot selv her, Or. Nnan, det er Vers 15,«
og han lngde Bladet soran hcnn paa Vordet og pegede
med Fingeren Paa Stedet.
Det snntes i Sandhed nnderligt, at netop dette
Ord i dette Øjeblik sknlde komme hanc sor Zie, thi der
stod: ,,Ve den, som sætter Dkik for sin Ida-stei«
»An, blecse være med det! Bock nu ilke en Gans,
Tode; tag Papiret bort og giv mig Flasken.«
»Jeg kan ikke,« svarede Tode alvorligt, ,,jeg bar i
Dag lovet ham, at jea vilde gere altsamnten, efters
sont jeg fandt nd af det.«
,,Lovet wem-? and taler du om?«
»Lovet den Herre Jean Kristus det; jeg bar sagt
det til liam netop i Dag.«
»An Sludder, Dreng: du sotstaar ikke, hvad det
er! Dette her er am Drankere.«
»Det staar der ikke noaet om,« svnrede Tode fort.
»Bist gør der saa; staar der ikket ,,og gør ham
drukken ?«
»Der staat: ,,og gør bmn drukken tillig e«.
,,Videre, der staat merel«
»Ja, «sor at se bans Nøgenbed.«
»Ja ser du det, det var noget endet-«
Tode betcenkte sig et Lieblib saa kom det roligt og be
stemtz ,,Manske! jeg kan ikke se det saadan, men det sy
neis mig, at en drukken Mand er vrerre end en nagen:
— Flnsken beqnnder det io med altsammen!«
Or. Ryan la kortA og new-st. »Du bnrde studere
Juw, Tode-« var alt bvad ban sonde· Og lidt ester:
»Im rander dig til at passe din Fortetning og lade
Habaknk passe sig selv. Jim, giv mig den Flaske!« De
sidste Ord var henvendi til den anden Opvnrter, der vg
saa eiteklotn dem, medens Tode sjernede sig for at be
tjene andre Gæster og overvejedenne nye, underlige
Tonle.
Ellevte Kapitel.
Monds Villie —- Gudö Villie.
Tagen gib og det bleo Astetp men stadig twnkte
Tode srem og tilbage over den samme Ting.
»Det staat der klatt som Dagen,« sagde han til
sig selv, da han sad paa Sengekanten og uroligt lod
Fingrene glide gennem sit Haar-. ,,Ve den, som sæts
ter Drik sor sin Næste,« saadan staat der, og jeg, som
got det Snese as Gange hver Dag, —- hvad skal det
blive til? Bliver jeg her, maa jeg blive ved, det er
silkert not. Men det er fo ier mine Vinslaskerl Det
er jo He. Roberts — og bag ved ham staat Gr. Ha
stingst« Tode stoppede op ved denne nye, behagelige
Tanke
»Jeg gad ellers vidst, hvad de to Mænd egenlig
toenker sigl — Naa, ja det maa de om: det er jo al
ligevel mig, der soetter Flaskerne paa Bordet, saa de
bliver tsmte; det lommer vi nu ikle udenom, Tadel —
Ja, men er det min NoesteP Er det ikke dem, der
bo neermest ved en? Ryan, unge Holst og Kassebands
leren, —- ja, der er jo da Naboer nokt Den gaar ille,
Todet«
Han standsede sin Enetale lidt: saa kom der en ny
kale Lauter-: »Ja, men gar jeg det ikke, saa got Jim
det: de saar’et jo alligevel; hvad gar det vel saa? Men
alligevel — bvad kommer det mig ved!« Det var et
kort og klart Svar, Tode der gav sig selv: der var no
get as dette: »Bist bag mig, Satant« i det. Der staar
jo ille: ,,Be over Jim«, og jeg hat vel ilke noaet at
got-e med ham; der staar slet og ret ,,Ve«, og jeg ved
det, og jeg handler — det er Keernm Hold fast paa
det, Tode Mall; skal der ræsonneres, saa got det til
Gavns oa lad vwre med at gaa udenom Sagen-« Ja ja
Tode Moll, blot tloaere Falk end du vilde qøre ligedanl
,,(Isodt,« sagde vor nnge Logiker, idet han med et
Sul reiste siq sra Senaelanten, »Soan er altsaa den,
at det ikte maa got-es more, aldriq mete; men saa maa
jeg jo hersta: bdor skal jeg saa saa Faden? Det bar
feq ikke Begreb om, og det er det vasrste af det bele.
Men det saar ikke bjaslpex dette her aaar itte lustiger,
det er i al Fald Vist!« Hans Beslutnina var tagt-t: ban .
tog sin Hat oa beaav sia til Posthnset for at lsente Po
sten til Haftinqsluna
Zaadan kom det sia da, at da ban som scedoanlig
baode asleveret Brette og Avisor i Or. Hastings Kontor
blev hatt staaende ved Toren i et Par Minutter. oq saa
spukgte ban med en ufasdvanlig Staslnen i Stemmem
»Im maatte vel itke tale med Dem et LiebliL Or.
Hastingcs2"
»Mein største Fornojelse, min Ven,« svarcde denne
og vendte sig om sra Strivebordet for at betragte sin
gamle Reisesasllerx ,,l)vad kan jeg gøke sor dig2 For
retningsat1liggender?«
Tode gik strats ind paa Sagen-I Kasrue »Ja, Or
Hastings, jeg er kommen sor at tale om Forretninger;
jeg bliver nødt til at sorlade Detes HoteL og saa tænks
te jeg, det var bedst, at jeg lod Dem det vide.«
«Nes virkeligt saa du bar i Sinde at skiste Noes
ringsveR Er det Jura eller Medicin, du har twnkt
paa at studere?«
»Ja, dct har jeg ikke saa liqe gjort op endnu; jeg
er endnu ille naaet lcengere end til at opgive det
gamle.«
»Det er daarlig Politik, min Dreng! Slip aldria
et godt Tag, for du er vis paa, bvor du san fastte Fo
den, naar du springcr til.«
»Nun ikte!« svarede Tode: ,,jeg er kommen ud i
en Snmp oq er ved at sonst- i; nu faak jeg vove Sprin
get og stole paa Lykken til at lande paa en Sten«
Or. Hastings lænede sig tilbage i Stolen og lo
bieten-list- ,,Du er ikke faa dum! Men alvorlig takt
min Dreng, hvad er der gaaet dig imod paa Hotelletk
Jeg harte kun lutter godt om dig forleden Dag og men
te, at alt gis fortræffeligt. Lader Jim dig berste alt
Fodtøjct alone, eller hvad er der i Vejcn? Slip nu
ille en god Plads for en Ubetydelighedö Skyld.«
»Det er hverken Jim eller Stsvler. — det er de
Flusse-I
«Flaskerl«
»Ja, jeq kan Me læugere fette dem frem for min
Neste; jeq san heller ille fotftaa, hvad De trenker paa,
— men maaste her De aldrig set det Verpf«
»Er du vis paa, Tode, ct du M
siger?« fpurgte Or. Hastings med en Wlik -
ding of Spøg og Højtidelighed, ,,tl)i jeg maa tilM is
jeg ikke rigtig kan folge dig.« «
»Jo, dct er Habakuk, der siger det, og han htxet
jo til Bibelem og jcg hat bestemt mig til at gaa estet
den.«
»Aha, nn begynder jeg at forftaa dig. Se, fe
du or kommen bcrop i Aften for at holde et lille Af
boldsforedrag for mig? Dct er virkelig pwnt gjort
af digx gna knn videm jeg er lntter Øre.«
Aldriq var en Zarkasme more spildt: Tode var
klar og rap sum altid, og han fvaredes »Nei, slet ikkel
Jeg kom for at fige Dem, at jeg man opgive min Plads
paa Hotrllot: men Vil De have et Afholdsforedrag, gaa
faa til Halmkuk, —- det er den bedste, jeg kcnder."
Hv. Saftinqs lo iqm »Godt, Tode, det gøk mig
ondt, at du er sna cnfoldia, jrg bavde ftørre Tro til
dit godcs Omløb, oa im er vis paa, at Hin Robert
kun bar haft aodt i Sinde med dig. Hvem bar fyldt
dit Hoved med alt det Busle
»Gabakuk, Or. Haitiiias. Det er den eiteln-, der
bar sagt et Ord til miq om den Ting.«
Der var ingen Muliabed for at tale Tode til Ret
te, oq Hin Hastings fyntes tilbøjelig til at afbrvde For
liandlingen »Im set ikke bedre, end at du bar taget
Sagen fuldftcendig i din egen Haand; hvad vil du
mig hat«
»Jntet —- jeg vilde kun — —.« Her syntes Tode
gansle at gaa i Stykken der lagde sig en Taage for
bans Lie, oq Stemmen svigtede Den stakkels Dreng
folte tig løsrevet fra den enefte, han nogen Sinde havde
syntes at here til, oq overfor lweni der i hans Hier-te
var ovftaaet en inderlig Hengivenhed Det baiide vætet
saa skimt at mode bam paa Waden on knnne tænke,
»l)am liører jexi til!« oa denn-I Følelse var ellers ukendt
for den fomsldreløfe og Venneløfe Dreng, og lian bavde
fat en Stoltbed deri, saa nu blev Ordene ham fiddende
i Hausen, og ban var blitslende rad, da han endeliq
fik fremstammet: ,,Jeg — ieg balder af Dem, oa —«
Hin Haftings buklede: »Overordenlig forbundem
fierdeless venligt, og hvad faa?«
Milde De lade mig have Lov til at bringe Posten
herop til Dem liver Aften fom sædvanlig? Jeg vil
ikke have noget for det, inen jeg vilde saa gerne blive
ned dertned.«
Hin Haftings rystede paa Hovedet. ,,Bevares, nei;
jeg vil Virkelig ikle befvære en Mond i Der-es Stillian
Jim eller en anden Dreng vil helt vel kunne gøre dec
for mig. Naar De, Højftcerede, inster at gaa paa egen
Haand i Stedet for at gøre Brug af den Hjælp, feg vit
de yde, da er det ikke vaerd at hænge paa bog mig i no
gen Maade.«
Todes Øjne luede: ,,Jeg onsker ikke at voere Paa
hæng,« begyndte han og vendte fig for at gaa, men saa
stoppede han op ved Tanken om, at han nu forlod dette
Hus for sidste Gang, og det var Taarek i hans Øjq
da han fortlatte: ,,Vil De ikke nok fige til Dota, at
jeg er glad for Bogftaverne og Tallene; jeg flal nok
huske dem; og —- og — kan jeg nogen Sinde qsre
noget for Dem, da vil jeg laa gerne.«
He. Hastings blev Ergerlig og sagde med Beerdig
hed: «Tak, Hr. Tode, jeg skal sikkert erinde Dercs Beu
lighed, og skulde jeg nogen Sinde komme til at trænqe
til Deres vaerdifulde Hjælp, saa stal jeg fende Bud. —
Er De faa faerdigim —
Saa gik Tode da bedrøvet dort fra Haftingslunds
allerede ved det første Skridt paa Pilgrimsgangen hav
de han erfaret, at der er svaere Ting at overvinde for
Guds Falk Han gik ned ad Gaden, optaget as Tanken
om, hvad han nu skulde give, naar han havde faaet
gjort op med Hin Roberts og havde fovet i sin gode
Seng for sidste Gang· Han havde jo haft sit Udkommt
og nydt det: at have et Hiern, lcenge nok til, at det vis
te bam at skulle give Afkald derpaa, og en Følelse as
Forladthed, langt større, end han havde kendt den i
sine Vagabonddaqe, benmsgtigede fig ham, saa han
fløjtede ikke fom ellers, som ban nn med Hasnderne dybi
bearavede i Vukfelomnierne aik ned ad Hotellet til.
« V sc«
Knlnnand Etesfens var paa Vej lijeni fra sin For
retiiing; lmn gik linrtiqt og løb uden otn Tode, der
ganske instinktsnnessigt gav sig til at holde Trit ined
ham. Tode kendte hanc lielt vel, tlii naar Vejret var
daarliat, furetrnk Knlnnanden oste at spise sin Middag
paa Hintellet fremfor at taae dient. Pan ftcmdfede ved
en Voalmndel on nil derind: Tode fnlate efter, thi den
gannnelfendte Følelse »det eller no’et andet, mig Weine
aet!« var allerede iaen beqnndt at qøre siq qeeldends
ljois baIn. Or. Eteffenss ajorde sit Jndkøb oa Vilde beta
le, nien netop da lom han i Janiiale med en bekendt
og faa dcrfor ikke, at der listede siq en Stninp Papit
ud af bans Tegnebog og faldt paa Gnlvet lidt formt
Tode. Denne saa sia linrtiat om, inaen laade Mcerke
til han1, oa hurtiat satte lian sin Fod over Papirslaps
pen on sind roliat, til Hin Steffens strals efter gil:
saa buklede lian sia ned efier en anden Stump Papie,
der laa, fik derved Lejliglied til at tage dem begge, oc
da en Komniis i dei fmnnie spnmte, lwad lmn ansiede
fvarede lmn Mist alvorliat: ,,Snørebaand«.
»Det faar man ilke bos Boghandlerne.«
,,Jlkel naa, ia saa faar jeg vel gaa igen!« og borte
var han.
Og saa aik det af Sted til Hotellet, men ved den
førfte Gadelnate standfede ban for at anders-ge sit Byts
te, og nu faa lian til sin ftore Glæde, at det var ikke
mindre end en Tidollarsseddel Det kan not være, der
Lam;-Hnniør i Inten: lian fløjtede oa daniede ben ad
Forsosbet na nennem bang Tanke drog der en hel Mel
ke as alle muliae Herliabeder. ban nn lunde faa fia
—- Men bavde ban da helt glemt, hvad Ærinde has
egentlig aik i? Nei, langtfra; saa fnart lnm naaede
Hotellet aik ban ind paa Kontoret til Dr. Roberts os
saade batn det, oa han stod uroklelig fast, til Trods for
alle Spørgsmaal og Overtalelfer. Kett oa godt bestim
dede ban fin Beflutning, tog med knulende Ro mod al
den Latter oa al den Spot, der vældede ud over ham —
ban ,,vilde have en ten Samvittiqhed«, og til sidlt gis
han laa triumferende op paa sit Kammer, stinme
de ilke alene betrat-en meu oglaa over, at bei dirs-III
var lykkedeg ham at scippe qodt fra at radde en W
larsfeddeL
M Tode, Todes
worum-J , ,
