Tre Meneskbørn
P a n Ms y.
Fra Engelsk ester Okiginalens l45de Tusind
vcd
Wilh. R as ch.
MEDIUM-)
»Hu! Tot stokmcr da tut-m- end en Ulysse,« saade
Or. Rovcrtg den satuttte Aston, tdet han luckcde Don-n
med et Smale og sknttedc sia. »Det bliver tun faa
Monat-steh der vovcr sia ud i Aste-n; bvis du vil have
et Par Linn-r for dig sclv, Tode, saa er der nu Eilig
hed: nuar du bar vasrot oppe med Posten, kan du gaa,
hvor du oil, til Astetttoget kommer.«
Tot var nagst for Tode: her kimde ban saa Heh- to
Tit-Irr til jin Naadighcd, og lmn hande I et Tit-disk dct
nieste af en »Im-H Planet sor, lwnrdau hatt sittldo brum
dcut paa bcdste Munde-. Man nn traf drt sta, at Blcrst
og Slud og Kuldc blcv sclv hanc for tnmct as del auch
»Halt-ti, da, den Heru- cr eilt-ro mindre lwstcdcsn,« nd
bmd ban, da ct thdsmd var lim- msd at blassc ham kent
over Endr. »Im vil just issc paaftaa, dct et- dcst bcdfto
Brit-, im bar vwrcst nde t, jca havdo nasston most Lust
til at aua tilbagc til Hotcllct tat-n. mrn dcst rr da liae
aodt noart solle noget at vaske der, naar dist mI er Fri
dag. Men lwad man der er doritth Tot var da
svcrrt, sont de sonnen-, lwad det saa end cr. ch trot,
sog vil kiaqe dorind. Maasse- aaa derma; der san da
aldria vaTe nonct galt i at se sig out. ch tan da al
drig tw, det ltlasscr san qalt dar som Inst-: lud qaa!
Tode oa im nor en lillc Visit den« Da dcrtmsd stød
hatt Toren ou aa satte sig paa drt nasrmcssto Zwist-,
tustov som Saugt-u sokstunnncch oa volasrvasrdiar Hin
Pastok Jobn Virer branndte at lasse op. Tot der blcv
sorclasst, var dcn sokundcrliac aamlcs Fortasllina ont
Mcnncssmmsnadisn, Her sich i ercmsn kom til at mann
lc Fade om Drangen tut-d do sein Brde oa do to smaa
Fisk og om do tolv Kurve ntcd tilovcksblrvms Stamm
—- cn Form-Mach lwormed hvert et Sandaasstolcbarn
er saa suldt sortkoligt, men som Tode aldrig sør havde
hart, og dersor syntcs den ham et nndeliqt oa sont-s
eliat Eventyr. Men der var en Tinq, der slog denne
uvidende Drang som noget htjst txt-sonderlng not-Ilio
at est Sclstab as araahaarcde Masnd oa Kvindek vilde
sokdrivc Tiden med at høre paa cn saa usandsynciq
Historie-, oa at de vilde qaa hsemmcsta i saadant et
Veik sor at hsre paa sligt. Han lyttcsde ivriat sor at
opdagc, hvordan Lssningen as dette Mysterium m-!
vilde blive.
»Vi er vonte til at sige,« begyndte Pisa-sten, »at
Miknllernes Tid et forbi, og dog tænker jeg, at om vi
tet kunde se de forunderlige Veje, ad hvilke Herren fører
vore Tages Mennesler til sig,· da vilde mangfoldige
Ting lnnes os lige saa forunderlige som den Fortcels
lim, vi i Aften betragtek med l)vemndre.«
Her var ingen Nøgle til Hemmelighedew tun en
Del Ord, soin Tode ille fokstod, og noget om Gud, sont
han ilet ilte kunde se, havde noqet med den konne Hi
storie at geke. Man vi Kriitne nagen Sinde tigtig nsr
as fortkoliqe med, hvor ydetst uvidende forisntte Born
et om de bibellke Sandhedet? og i dette Stolle kan
man vanlteliat trenle iig en mere uvidende end Tode
Han vidstc not, at der var noget, der ded Sandag, og
at Butillekne da iom Regel lustedes: men bvorfor, —
ja det vilde det ikke have vasret liam muligt at forth-re
Gan vidste io ogfaa nol, at der var Bngninger. der
kaldtes Meter-, og at disse var aabne paa disfe iamme
Studente-, oq at velllcedte Menneiker da git ind i disle
Melus: — men det bavde ille den mindste Betydning
for hom. Han davde en dunkel Foreftillina am, at
der var noget, der bed ,,Gud«, noget, hvorved alle
Ting itulde vix-re flabt. oq tmn tænlte lia valaa nol
at de fsknasvnte veltlcedte Mennester ftod t en Slags
Forbindelfe med denne: —- men bnn bat-de aldrig
haft den ringeste Anelse onl, at Gud ved Jesus Krums
netop iøute de biemløfe, de vennelslin de sorlndte vaa
Jord for at indbyde dem til at finde baade Hieni, Ven
net og Glcede i hom
Msdet iortlatteg fremdeles nied liin en entelt Al
drndelie, den iiesiilig, at Dosen blev nnbnet noget freien
de, oq Ftu antinas oq Fel. Tom lom ind under en
Tel Naslen on Hvislen og fandt Lce for det bnrlke
Weit-. Dette siete neiop, foin Lan-er Fanninq fremfatte
folgende Spemsmaal: »Tror De ille, Pnftor Biene,
at denne lille Fiirtmlling blandt nndet ssal liere os, at
Gud lau tane selv de mindste Tina i iin Tienefte on
note itoke Ting med dem?«
»Jo, jea mener. at vi oqfan lan lnsre denne ber
liae Sandbed af den, oq name jeq stam- bedrsvÅ og
modfnlden over, at ieq intet hat at inkette Follet med,
da bar denne Fortællinn nltid tunnet give mia nnt -
Mod on nn Kraft. Gud help-ver ikle vor-e sent Bim
besd, men han nedlodet sig til at brnqe dem, for at vi
lunne fsle os loni bang Medarbejdere.«
Hond var det doa for on faniiderliq Tnlisk Aldriu
i sit Liv bahde Tode doa lmrt noqct liqntsndu
Sem havdc Kahn-nnd Folg et Var Okd m Wes
»Im twnker ftnndum, at Andreas, Peters- Vrodcr notov
sam- vorc Tanker braut for Dimen, nam- ban sinkt-:
»He-r er en Dreng med fein Byqbrsd oa to Sknaafiik:
men lwud et det til lau mangel» Andreas var modlals
den on besonnt-D lelv da han stod Ansiqt til Ansiqt med
Jesus: lmn kunde llet ikkc komme ind paa, at Herren
kunde udkette noget mcd saadan en Small-, oa drt er
netop landwi, det aaar miq as og til: dct lndek i mit
Hiertcx »Gene, her er vi, en Haandfuld kun: oa vol
hat vi noqu af Livets Brsd i vore »die-steh men hvad
er det blondt lau mange7«
«Men alliqcvel mættede Herren dem, tkods alle
Andreaks TMle faldt Præsten ind: »Ur vi da illi
oglaa haabe paa oq bede onl, at bnn vil vaskc lim-. san
naadig mob cs.«
Tode knnde innen Menlng lau i det help oq vak
meft til Sinds at foklvinde nd ad Deren lgcsnx men den
sum-ne herlige Stelle-, sont i be gamle Daae bar-de
mættet de mange Munde, han havde sit altsecnde Die
kostet paa den stattelt Dreng on havde laqt en Krum
me til Rette for han.
Rast ved Deren sah en sammel, hvidhaket Mand:
san reiste siq nu. dont Klædedragt var tat-vollg, ja
nackten samt-, baut Mann-et var ille smllq poleredr.
W Spreu var ankommt-Ude oq der var dem l
Ferse-Minnen der senkte-, at en lau nlcistd Mund lom
san-le Kllllg iIke but-de optaqe den kostbare Tib. Wen
W
Wedel We gamle Æig at bebe-da Tode Mede.
Bau bad: »O, kære Jesus, du, som er den samme i
Dag, fom da du var her paa Jord og mcettede de hun
grende Tusindet, mæt ogsaa os i Aften. Vi er fattige,
men vi vil saa gerne vasre rige, lad os- da ket faa Lov
at vasre dine Binn. Hjaslp os til at tonnne til dig og
bede dig oin det, gansle paa samnic Maade sont Folket
giorde, da du vandrede paa denne selv sainme Jord
Vi bar det bel)ov, Herre! Vi trieuger saa inderlig til
en Ven, netop sont du er; — en Ven, der altid vil elsle
os, altid vil tage Vate paa us, «vil give osJ alt, hvad
vi bellst-er fra Tag til Tag og en Hang det euige Liv
Vi ved, at ingen er for saftig eller for nisfel for dig,
men at du vil tthte os- alle rene i dit Vlud og name
as med din Kcekligbed, der uarer euigt Oliv os- Tro
til at ftole paa dig, til at arbeij for dig ljer og saa
altid le frem mod Dort Hieni derhjennne hoss dig, det
lom du bar beredt for os, naar vi gaar ljerfm Amen.«
Der var vel dein, der ille ganske liinde se For
bindelfen melleni denne Von og det, der var Aftenens
Hovedemnex der var dem, der fandt den for dagligdags
og for barnlig, ja barnagtig i Sproget; nien hvilke
Tanler den fødte i vor statkels Ven Todes Hier-te, det
er nier, end Vi ret lan fortwlle Var der virkelig saas
dan en Mund ellek et Vasleth eller livad det nu var, et
eller andet Eted sont det, denne Mond talte onl? En,
sont vilde gøre Mennefler rige, eller i alt Fald give
dem, lwad de beliønede: lotn vilde tage Vare paa dem,
om de faa var aldrig laa sattige eller flette, sotn endog
vilde tage sig af dem i Dsdsftnndem og alt det blot
mod, at man bad liam betont? Hvis der var nagen
Sandlied i alt bette, lworsor bad Falk da ille derin og
fil det bele? Men lan, huis der nn ilte var noget om
det, lnsad mente disk-se Meinteskcr da? «De ser ille nd
som ToEJseiz det er da klart nol,« sagde Tode efter
tasnlsami. og lian Var i et start Bildern-de
Mitdet slnttede, on stralss slnndte Frn Hastinsz sia
on til Pia-steil ,,Det Mr inia ret saa ondt, at jeg sor
stnmsde Den-, He Birne-, nien Ztormen dar san nsasds
vanlia tmldsmn Tara ozi jea var pao Vei til vor
Vogn, der holder her lidt oppe i Gabeln men netap
sain vi naaede Daten her-, kam der saa voldsontt et Kast,
at vi blev nødte til at aaa ind«
Medeas He. Virge saktlarede, at der ikke behoves
des- Undskyldninger. fordi man koin til Bedenk-de- neub
te Dara sia til Tode. Nu lmode Tode den aanske Daa
breendt af Lienasel ester at sortaslle Dara, at lmn havde
skrevet alle seks og tyve Vogstaver netap sels og tyve
Gange paa seks ag tnoe gamle Kontmlntter, han lJavde
reddet i Papirlurven, og at lian tnnde lave hvert eneste
paa en Pril; nien i Stedet for alt dette saade han: »Sitz
mig, trat du paa al denne lejeklige Inaka
»Hvad mener du, Tode?«
,,Meneri Det am denne her Dreng og hans Brod
og Fisk oa saa manae Mennesker om Fortcetingen og alli·
gevel mere tilovets end de beanndte nied. Sitten en
Historie!« ·
Doras Øiiie var store ag alvarlige: »Men Tode,
det staat ja i Bibelm,« sagde hun askbødigt
«Naa, oa bvad saa?« svakede han udsordrende.
»Det er da ligegodt noaet underligt noget, ag hvad men
te den gamle Mond med sin Ven og med at passe paa
Falk, averalt, allesammen, gode og ande, og isde dem og
alt det?«
»Det er am Jesus, Tode, ved du ikte det? Ser du,
han dsde sar os, og om vi elsler hant, saa vil han passe
paa as og taae as hjem til Himlen Synes du ikke som
tne Tidet, at du vil med hom, Tode? Det aor jeg da.«
,,Jea bar ilke Beareb skabt am, bvad du der snaki
ker oni,« lød lians Saat-, der var mere sandt end eaens
lig dekret
»Men doat giv ham dit Hier-te oa elsk ham oa bed
og alt det! Men, Tode, vil dn ikke lobe hen am Hist
net til Kabniand Mariens, aa saa Boanen her henf
Jenas slnlde vente det, og lian tkar not, vi blioer helt
hatte«
Frn Hastings gentog Opfordringen, og Tode sat
svandt, sknbbende i sit Haftvasrk til den selv samme Mand,
sont lpavde bedet ved hans daende Moders Leie, og som
havde ladet at have et Lje nied band Og sont han nn
sled sig langs det islagte Faktor-, arundede han over,
hvad han liavde hart, oa isasr over den sidste Fortlaring
—- ,,give hatn dit Hierte oa elske hatn og bede oa alt
det!« Til bat-tm aa hvorledes, og book-, og naar? Det
hele var et sonst-let Vilderede sor lianil
»Nei, J faar basnge Iiiia, am im tan saa Horn-d og
Hale paa den Tina,« saade lian lioit ag gav sia til at
sløite, nien strats efter stomiede lian atter op ag droa et
dybt Sitt. En nndetlig Smerte, en Lcenasel var der
denne Asten opstaaet i Todes Dienste-, oa tun den alt
seende, albarniliiertiae Kasrlialied knnde masate at
stille den.
»Tck var sjoktcn Mcnncsskcr til Vechnødet,« fagde
velcvrvasrdich LU. John til fin Hain-u, »Unser Fanning,
Ksbtncmd Fals op flekr midn- kasre Musikd. »Im
kundc saa ikkr bnme min Tokik, tl)i der var tun be
kcsndmde Kristnc til Eli-da mcd llndnmclfc da as Fru
Horn-o Hostian der qjurdcs Undsknldninqcr. furdi hun
var kommen!« Oq faa muntre- dc lc beger to, en halvt
munter, balvt bedrøvct Lotter.
Lidt cfter spie-de han til: »Jo, der var ogiaa en
halvvoksen Dreim; bon saa nogct forvildot ud. ch
tcknkor. ban hat spat Lcc for Sturmwi. ch vilde have
talt med hom, mcn Fru Oastinqs asrgkcde mig san in
derliat, at jeg bclt alemte dot, indtil han var forfvuni
det«.
N-ienchapitel.
»qu det bot-U«
Tode ringt-de pcm lyos Or. Hastings og vcntcde
mcd nogen Æantellc pou, om lmn vilde faa et Glimt
af Dora at se, thi han havde flere viqtigc Spsrgsmaal
at forelægge hende. Lykkcn esllor rettcre Fotsynet be
gunstigede hom, thi medens han stod oa vontede paa
Bester-, kam Dorn fptingmde ud i Forhallen og fagde,
at ban stulde komme ind i Spifestuen og venth da ben
dcs Fadet vilde have et Brev med ind til Byen.
»Meqet vel,« fvarede Tode og fulgte med ind i
den hvggeckst vplyste Stur, og un gis han lige lts
m Sonst-«
»Sit, hvad W du fokseden Isten med alt det
om Wetter og manqe andre Mk«
»Hm-d menek daf
»Der nede ved Mtdetf
»Nun dert Hvad jeq mentel Jeg merkte, hvad
jeg sagt-c Sadan takes der altid ved et Bedenk-de,
om Jesus og am at elskc ham og alt det den«
»Var det et BedemødY vi var til sorleden Asten7«
»Ja, natiirligvis. Men hist-, Tode, har du saaet
alle Bogstaverne og Tallene sasrdig?«
»Gaar du der hvcr Gang ?«
,,Hvor? Til Bedcmøder2 Dct var da en løjerlig
Ide. Det stormcde jo den Akten, og vi maatte ind et
Stcds. Var dct ikkc ogsaa et forfcrkdeligt chr?«
,;Mcn hvcm er Jesus da?
«Jesus! Dct er jo Guds San. Du er da løjerlig,
Tode. Hnorfor spørger du ika Hr. Virge eller en an
deu, lniiz du vil vide Bechd nicd de Ting. Manta siger,
at han er rent sorskrækkelig.«
»Jorskrcrkkclig?«
»Ja, sorskrwkkclig and, sorstaar du: han er Præst
vcd den lillcs Kirfic Var det ikke en løjcrlig liuc KirkeL
Vor Kirkc scr ikkis saadan nd. Hat-, Tode-, hvor guar
du i Kirkc?«
»steigt-of sang Tode med sit ganclr gonmtliqe
Sfiildcrtrckk. »den var umkre! ch aaar ikke i Kirke
naget Stedsis og bar heller aldrig·"qji1rt det.«
»Men dct bnrdc du man-A svarode Dom nicsd ct
Anstrøa as Vasrdigbed, »du er ikkis Pasnt at forsøinme
Kirkc oq Søndagsskolc. Jus gaar der stadia, men
Hoan Mr det ikkc, sordi han liar saa mein-n sum-dumm
nn skal du sc mit Kort.« Da from as lnsiidrs Lamme
taa lnsn ist lillc, sikst Kort on holdt dct op for band
»Sc, dcst or Dort Vier til nassus Zøndag; dist lasrcr hole
Klassen ndisnad, og der blinkt lioldt Tale over det.«
En pludsclia Musen ais gciineni Tode, da ljan sta
vcdcs sia acsninsnt Ordcne, der stod paa Korn-t: »He-Mens
Ljnis ist alle anih de bossnc ondcs og godc.«
Sau vjdstc grmnnic lidt oni dcttc altsoisnde Lie,
incin dist var, sont om han plndsisliq saa dkst for sig,
Mir Nudss Jst-, der sisr alt og giver Agt paa det ande
Han følto siss bange, enc, sorladt; han vidste ikke selv,
bvad disk var i chen mcd binn, tin-n lian Sande været
saa nndcsrlig nrolia og ulykkclia lige siden bin Aste-n,
da lian bavdc vasrist til Mode-. Taarernc sind ham næs
sie-n i Øjnene, som han Lwd der visd Siden af Dora og
saa og saa paa det srygt lige Vers·
»Am det bott: jeg vil ikke lmve ljans Øjne til at
se miq,« fang lmn plndseliq oa vendte siq om.
,,Jnmen det kmk du slet ikle forhindre,« blev Dora
ved nted Eftertruk. »Der er mange andre Vers sum
dems: f. E.: »Du- o Gnd, set mig,« og tnange andre,
og ban fer diq ganfke bestemt. lwad enten du vil have
det eller ej.«
»Gebt, det er nokl« fagde han med en pludselig
Haardbed i Stemmen, bun aldrig før havde kendt;
»jeg vil ikke here det mindste mere om den Tim, ikke
heller om det Vers, ingen Ting —- ikke et Ord. Jeg
vilde bare anste, du havde ladet mig i Fred Men jeq
tror’et n» alligevel ikke; nei, iea vil ikke, nej«
Netop nu kom Hex Haftings Brei-, og den stakkels
Tode gis bott. Hvor elendiq han dog var til Model
De skinnende Lyqter paa den halvmørke Vej fyntes bam
lutter Øjne, der saa ind til hans skjultefte Tanker, ia
selv Vasggene i bans merke Soverum, da han var naaet
saa vidt, lyntes ham at vise det famme frygtelige, for
fkende Øie Atter og atter maatte ban gentage Stet
ningem »He-ums Øjne ere alle Vegne, de befkue onde
og gode.« Han var pludfelig bleven saa flet, saa ond i
sine eane Øjne, at ban aldeles ikke fyntes, der var no
gct godt has hom, end ikke det mindste; han kastede sig
frem og tilbage paa sit haarde Leie, han skjulte sig un
der Tæppet, trat det helt op over Hovedet, men det var
ingen Nytte til: det liegende Øje saa gennem Mørket,
qennem Treppe og det bele, —- oa Tode var angst, saa
ufigelia bange.
Han var en kwk, srnqtløs Dreng: inørlerwd havde
han aldria vasret, oa jea er temmelia vis paa, at lian
nilde have flnitet not saa nnmtert, livor manae Spøaels
sehistorier man saa bat-de sortalt hani. Men dette var
en lielt anden Jan: dette Nitds store, alnorliae Lie,
soin lian i Asten sor sørste Mann snlte stirre ned paa sta,
seende naibrndt, ikle alennnende bam blot et Tit-Mil
ille en Mann ainende liani No til at sovei Tode vidste
ille, livorsor lian liavde denne nne, srnateliqe Fnlelse:
ban vidste ikle, at den elslende barniliiertiae Frelser
bavde sit lasrliae Øje fwstet paa liam oa kaldte ad
l)ain: lian vidste ille, at lian var under Aandens Dra
aelse, lian vidste lnn dette ene, at lian var bange og
ensoin oq nderst eleiidia. Plndselia sprang lian ov; lian
bavde aennnndet lidt as sin aanile Energi. »Hde kan
det liiielpe.« nnnnlede ban, ,,at limie der km srnse oa
anse: lan iea alliaenel itte sove, saa kan im so liae saa
aodt op;1ive det strals. Nef, nn vil jea aaa ned og
slnite »Zum-ne Peter« eller noget andet, til det bliner
Tcnitid.« Gan-Z Haand rnstede, nien lian sit da Lnset
tasndt, loin oasaa i Klasderne oa aik ned i Forliallem
—-— inen da aalmede Or Robert-Z netop sin Kontordør.
ou da lian saa Biengen saade lian: »Nati, der er du,
Tode: ia dn kan ellerki aodt aaa i Jena i Aften, —
Jiin er ned Oaanden oa saa lan du vasre klar til
Femtoaet i Morgen tidlia.«
Stallels Tode, nn bande l)an innen sitt-nnd til
at viere niede, oa ban listede san tilbage til sit Kam
mer; lian sølte sig yderst elendia, og han bavde innen
menneslelig Ven til at lijnelpe siq til Rette eller til at
beroliae on trøsle sig. Han svnbte sig ind i sit Treppe
og satte sia paa Sengekanten, niedens lian anstillede
Betragtninqer over, bvorlwnge hans Lysestuinp sand
synlianis endnu vilde knnne dare, og bvad han saa
sknlde non-, naar han atter var ene i Market Paa
hans Vord laa der en balvbrccndt Fidibus, og han toa
den melanisk mellem sine Fingern rnllede den on oa
tullede den samtnen iaen, niedens bans Tanke alliaes
vel nasbrndt syslede med Ordet: »Herr-onst Eine ere alle
Beque« Fidibnssen var lavet as en Stinnp trnkt Pain
oa Tode knnde nn san noaenlimde lasse: lian blev Bog
staverne vat, bøjede sia srem for at lasse dem, oq nn ind
drak den belmnrede Ynglinas Hierte de defliaste Ord
der findeg i vort Stil-am «Vender eder til inig oa bli
vet srelste alle —'«: netop her var Pariret forbrwndt
Men bvad qsorde san vel det? blivc stellt, det var netov
det, han attraaede: ban sslte i sln Sterl, at han tret-na
te til at blive stellt sra sig selv, sra et eller andet stygtes
ligt Onde, der synteg næt sor HaandeIL Men bvordan
nu det? Det fordrændte Papir sagt-ex »vde eder
til mig,« men hvem var denne velsignede »miq«, og hvot
var Dem oq hvordan kunde Tode vende sig til heimt
Hurtigt vendte Drengens Stanke sig til hin Akten ved
deet til den underlige Fortælliug om en, der hed
Jesus, og til den graaliaarede Mund i Magen. der tei
ste sis pp og talte til hin Jesus, som om han selv havde
nwie-et til Sie-de Maasse, o, maastk M KI
de Øje da hamt Nei, det kunde jo ise passe. Mk M
Kortet stod der jo »Hei-Uns Øjne«, oq Tode vidfke,at
dct bot-d Eichs; han vidfte jo intet om Treenighedem
der er trc og dog cm Szm mindedcs han sitSpørgsmaac
til Dorn: »Mcn hvcm er Jesus da,« og hendcs Svtm
»Jesu«:», dct er jo Gud.« Tæuk, om dct nu virkelig paa
on cllor andm masrielig Maade var Gudl Mon has
ikkc knndc provo? Om ban nn ftilledc sig op i Kragen
ligcfom den gamlc Mand, lukkede Øjnene og bad til
Jesus: tnon dct Hunde vasrc noqct galt? Og nu fattede
lmn den ftore Veslutning at prøve straks. Hatt gik hen
i Hjørnct vcsd Fodenchn af fin Sena, lukkedc sine Oer
og fngdo bøjtr »O, Jesus, frcls mig!« Attcr og attet
gcntoa lmn disscs Ord, bøjtidcligt og laanomt og i
underliqt, dybt :’llvor. Eftisrbaanden som ban nu ftod
der, forsncmdt noget nf den RwdfeL dck havde været over
baut, on lidt pftvr kom Tode roligt from fra·sin Krag,
pnftcde Lnsdt nd og qik i Zeug, paa ingen Maade funke
loss omsrfor dct ftore nltfcsende Øjcy men paa en eller
nndun Munde forundcrlig beroligct.
Han fislte sig tin-get nloorlig og letidelig til Mo
de, tin-n meistliq itto hunge; der vor i haus Hjcrte kom
men on licsmiderlig Full-ists af, at lmn var beslærmet af
en smr Masrlighedstazzh og alone dct at tasnke pan
Jesus-man brnme lmm Turm-r i Lied l)Dorfor, vidste
lmn ikkis sislo Don nidstc ikkc, at der var noget, der
licd nt blimI m Feristisnx lmn vidsns ikke, at hnn nu hav
de nokust tin-d Krijutö at gørcy han twnkte sig ikke, at
den Tod«-, der im lcm der i Zeitgen, caentlig Var san
Didt forstelliq srn den Toch, der havde Tigget der
for lilot on Time lidin Mcn alligcvcl —- det store seen
de Ljis fnldte lnnn nn illo met-e med deseL og idet
lmn nlisorliq gentog sin lille, kortc Bon, fom lmn end
im- ojdsus, var Van, snldt tmn i Sonn. Men jcg toenker
min. at Engl-sen bist i Hirnlen den Aften aabnede
fin Von og skrev et unt Nmm pnn dan lwide Blade, og
joq sum-TI, ieg linker den altid lyttcnde erlser siqe:
»Im bar koldot lmm ved Navn, han er ntin.«
Du den grau, taagcde Morgen gryede, ftod Tode
rede til nt tnge imod alle de reisende, der kom med
Toqot Do kom ftwmmende ind, forsrosne ng knar
vorne on nmnge of dem urimelige, som sultne og for
fonmis reifende oftv cr. nie-n ban for adrwt omkring
og opvartcsdc dem alle-, og han syntes flet ikke forlkels
lig fm den Tode, der bver Morgen belotgede disse sam
me Pliater, — oq dog var hnn netop i denne Morgen
bloven Arving til en herlig Rigdom. Rigtignok vidste
han dcst end ikke selv, mcn lige meget, han var blevet
det.
Og Dagene gik, og det blev Sondag, og Sondaq
var altid en meget travl Dag paa Hotellet. Selv bott
fet fra disse Smtdagsjærnbanetog, der stadig kom ras
lende ind i Vyen som for at vanhellige Degen, syntes
hele Nabolaget at ville berove sig lelo Sandagshpilem
og forlystclsessyge Mennesker com i smaa Kliker paa tre
eller fire for at faa fig en bedre Middag og et Spät
Billard eller Kegler. Tode havde vætet vant til at vceke
fuldt optaget beruf, men denne Sondag Morgen var
det anderlcdes. Gradevis var han bleven klar over, at
nogle nye, besonderlige Følelfer lagde sig over hon
Hjerte Han havde ftadig gentaget den ene Bsnx ,,Jesus.
frels mig,« idet han altid gik hen ved Fodenden of sin
Srna oa lukkede Øjne, og nu var ban sig bevidst, at
der ftrømmede en Glæde gennem ham ved disfe Ord,
og at en ny, besyndcrlig, lød Følelle af Veikyttelse oq
Penska listedc fig ind has bam som fra ukendte Kil
der. Han blev betaget af on Læanel efter at bsre no
got mete om Jesus, og da han kun havde hsrt onl
beim pcm bint one Steh, vendtc bans Tanker lig natur
ligt til det. Han vidsto, at der her vilde ver anbent i
Dag, na: ,,-Svcm ved,« saqdc den uvidende Tode, »om
de nmaskc ikke oafkm i Dna fortwllor noqet om han
dcr!« Kort ou x1odt, Tode øiifkede at qaa i Kirke, sksnt
bon aldrig havdcs børt Bildt-eh »Kom Hoilednam l
Hu«. Mem-Ein Vidste lmn Unsinn at det sandsynligste vat.
at lmn denno Tag slet ikkcs fik Lov til at komme udet
for en Tør. « N
Scm fik lnm on Stnmv Spejlglas from, fik sit
Haar børstct og en ren Flip paa: men bele Tiden var
ban i dbe Trinken Sau tog ban pludsclig on Befluts
ningJ den qatnlo Mund imde sagt, at Jesus vilde give
os- alt, lnmd vi onskrdc isllcr trwngte til, — rller i al
Fald sandan niwst ligmstidc. »Im vil forsoacs dot,« sag
de Tode liøjt dg lnssusnnz »wir det inqm Womi, sna kau
dist i al Fald ika gøre Stadt-, og saa kommer da j
da heller inacn lied, oni im sunkkcr ben i Vejret!« oq
nin disscs Tunsor um Vonnm Tausch fom desvakrtc
lwcsrkisn or uyc eller sjasldnc, fiillcde han sig i sin
Krug og sagdu »O, Jesus-. iisg vildc faa gerne hen i
den Kirke i Dag, nie-n icg er bange for, at jeg ikke faat
Lov.« Tot var alt, bvad lmn netop i Øjcblikkct kalt-.
at bau trcrimte til, følgelig saade ban heller ikkc mete
mcn gotitog det atter og attcr.
Da bon dctpao kom sied, gif hon straks til Hoveds
knartcrcst on frcmsattr sit Jiiskc »Or. Roberts, jeq
vilde germ- spømc, om im kunde faa fri i Formiddaqf«
»Im dct vilde du?« svarcdc Dr. Robert-Z og san
eftcrtcrnksomt pna bemi. »Ja, det gaar jo kun fjældent
paa, og Jims Bruder er lin i Dag, saa jeg tcmket del
nok, dis: lau lade sig aørc.«
»Er-or er han dog en frojdig og flink Drengl Det
er Krummcr i den Fxnnsqt det er fikkcrtx jeg kommer til
at forfrcmme liam ined det førstc;« saadan netop tænks
to Hin Noberts, da limi san ritt-r Tode, som straks var
paa ch nd ad Daten.
Oq Tode ja ban jublede af Glcede. »Wind mo
disr hat« ført Jims Brodcr herum netop i Dagk« spars
tcs lmn sin fclv. »Der and jcg nok videl Jeg trot, ja jss
Mr, at han bar børt det altiammen og hat været her
oa bragt det i Orden. Ja, dct er jeg næften vis m
han bar, for saadan flog det jo da aldrig til ftr.« VI
Ordet »han« benwdcde ikke til Jims Brodey det blev
udtalt med en Jndcrlighcd oq Ærbsdighed, iom first
for nylig var kommen over Tode, —- og jeq tust-k
at de Ord blev gentagne oppe i Guds himmel, es at
de blev udlagt som et: »Hei-re, ieg trott«
MWJ