k.Zansk-ren,«
It W 00 Oft-IMME
M los DIT DAHSKI W
l MM
ums-i «
MII Lautn- PIM Kost-,
BUT-, TM
packen-IF neigt-» Gmel-IS i IIM Use.
Pri- pIs. Ast-gang
D For-nach scstek 81.50. Utilsmidt 8200
Blsdet der-les i For-hul
ssstllllag,13sswlirsg. Adressesomudnng eu.
Ists llacktsgelse It Mein-g til Blaslcsts
lndhold kaltes-u ros
DAXISE LUTPL PURL AOUSFL
Blaik. Naht-.
Alle Mär-Its til Bladets lnklhold —
Ionespomäuumt. Amundliogek og »Ich-e
Aktile —- semles til desto Rechktsn (
A- M. ANDERSEN. UlaiLN . VW
Entekerl It Blsik Post offici- as soc-nnd ;
Jus matt-en
Advettising ritt-s made known upon
Oppiicstioth
—
l Tilsælde sc at III-disk ikke Inodt.Iges
uselmæssigh betten man kluge M det
Mäuse Postkontok skuldks dette ikke
Vespe, heil-IS III-III hemmnde sig til
OsakkekenN Komm-.
-—-«— ——-—-—-I
Nun- lapsssme dem-endet sig til Fonnj
Ott- user-toter i Blmlit out-en for UT
Ist-e ho- tjssm sllesk for at ka- Oplysning
III det awertkkedis. Instit-s de alt-is om
Ile- st cis us Avertissemsatet i tief-to
Ilsch Ost vil wka til genajdjg statt-.
i
Hv-. .,—.-.. ---
Lug-das den U.Llugus1 191:3. I
i
——————i
A-» -.
Et godt Innr. Eu Tag jagdcj
Kutarjana as Vora, Luthcrgi Ousl
stra, til im Mand: »Hast-seien jtgerl
til mig, at jeg er for stor en Syndcr
til at blive frelst.« — Luther, jom
allid havde Zwar paa rede Hamm,
fque stkak5: »Und hum gaa hen og
sigc det til Kristqu
Elfter du? Dr. George F. Pen
tecost lwldt en Række Moder i
Skotlaud, da han en Tag 1 en Sam
ple med Horatius Bonar fagdexj
«Jeg elster at prcedike Kristus sor:
solket.« — »Det glceder mig Ine
Iet at hsre det,« lod Even-et »An-n
Dr. Pentecost, elfker du ogsaa de
Menaesker. du prasdikcr Kristus
setz-«
Der er sendt os Katalog fra»
»Statut Highsschool and College«,
Mine, Wis. Der er et rigtig fmukt
Beste, fom givet Oplysning am,
hyad Stolen byder dem, der vil be
ssge den. Det er ikke alene paa
Engelst den undervifek, men ogsaa»
m Dunst og i danske Fug: Danskl
Mog, Historie og Littetatur. ·
sl vil sitze til vore unge Landij
dekinde omkring Skolar Benyt den?
endelig til Samt for Oder selv oq
M Ststte for Stolen!
Sprogfpsrgsmaalet drøstes blandt
alle de Jndvandrede og deres nærs
meste Esterkommere, og det kan
natukligvis ikke væte ander
ledes ;
J ,,Luthetaneren« skriver en
nokske Former bl. a.: »Tet er be
drtvelkgt at se, hvorledes mange as
vore Priester skriver om Sproget,
oq eudda wset de sig as det store.
Maingsarbejde, de hat gjort: men«
Im Ting et sikkert, og det et, ati
M de sortsasttcr med at arbeide’
med for at vore Esterkommctc ikke4
stac saa bsre Guds Ord i sit eget
sprach saa nedbryder de mete, end
se bar bog-set -Men det er os en.
M at se, at «Lutberancrcn«s;
W tænker paa den opvoksench
SIEAL der ude i Posten, bvor Ve-«
sollningcn er saa blendet, er her
m stor Del, ja, seg trok de slcstcs
as Ungdommeu, som er saa at sige
W ud as vor Kirkc med det
e Sprog. Dei hat vel vætet
altid bcive saa, at naat Folk
ti! et andet Land, saa maa
date Lands Spros, oq
di hid til Landet og blev
ere, saa tkoede vi vist irre, at
via-net- skulde vedblive
uokstw
er den ene Side as Sagen
or Tiden, og da smlig blandt
M- et Sptogspstgsmuulet
s Why men et Baade
Ahleugedetasslete
edeigt sot os at
vgw det danske
da bpr vi gtse floc- us
ä
azu- s
QHZYZHFQ
Tde
Man Abbott om Helvede For
W holdt en Sekt, hvis Leder
s c Kassel, dee i Washington og
«Wsde Gelvedr. Det qjorde de
W liqe im let, Iom Mu. Ed
»O Massche Did. Neu, hvokdan
san ladet det stg
fthmde Ord af Lymcm Abdot am
Hei-ede, som. out de end ikte er
suldt skkiftmæsfige, dog anset- dem
værd at lasse:
«Mennesier gaar til Hclvcde, ikkc
fordi de iendes der efter Gaddo-u
melig Dekret, men fordi de you-r
yjemme der. Te gaar, san sitkert
sum Osst fslger Udfæd, eftcc en
Sov, fom er skrevet i dekes Natur.
De tun itke more undgaa Held-»Ide
dcrsom de indbydcr det, end de Lan
undgaa Aakstidcrncs Rættefslgu
lJLcr er intct vilkaarligt eller ah
inormalt i det: Gud sonder ikke
:Memiestet til Pinestedcr; de gaar
lder efter eget Balg. Hatt tilføjer
dem dct ikkc ved vjlkaarlig Mast;
de voriger at gaa dertiL og de la
dcr alt Hand ude fimpelthcn fordi
de bar kostet Haabct dort. Tot beto
dcr lidet, hvad den teologiste Op
sattelse as Heloede cr, dct dlioer og
vil altjd vedblive at være et sit-Ek
keligt Zaktum i McnneskebedcnsEr
fest-ing. Dei liggcr ikke ud over
Werden-Z- Zyniskrcdss: dct ventet ikkc3
med at anbne sine Tore til eftec
Dødenx Verden er fuld of Wonne-»
fker, som allen-de or i Helvede, en
ten de ved det eller ikke.«
ON
Ftt og nu paa Madagafkar.
Ton mosødte Laster Badin ved
den forencdc Højskole 1 Tananakivo
must i LondonthisjisonenI Manne-d
skrist en Zummenlkgnmg mollcm
for og nu 1 lmnis Gewand As
Aktiklen, der er mærtvcrrdiq alone
for dens Forfatteris Stall-, skal vi
anfer folgende-. Hcm skriver:
Vi ital japuspke vokc Fort-Ums
før og ester Kkiftcndommens Jud-;
førelse. Hvordan var vokt Folkj
fsr Kristendommcn kom? Vi skalk
betragte vor Hovedftad Tananari«
vo. Dengang var den en lille ubes
tydelig By. Hufene var fmaa, ikke
»so-n de er nu. De rige bot-de i Tkæs
hufe, de fattige i Sivhytter, klinede
med Ler· Aldrig havde nogen set et
Vaaninqsbus af Sten eller Tegls
sten, uden Gesandtens Bnlig, Bay
ken, Katedralen og andre Kittel-.
Jntet Kskten fandtes. J Hufet
svævede ngen overalt ovpe under
Taget, vg Bæggene var behængt
med Sjrgeslor af Sod. Med Und-(
tagelfe of nogle riges Hase kunde
man kalde alle Hase uhyggelige.
Der fandtes ingen Jndtetninger
fom Sofaet, Stole, Bord, Stab,
Sense, Vlomsterpottet, som vi nu
er vante til at fe.
Og videre —- hvorledes stod det
til med Rettligheden blandt Men
neflenef Dekes Klæder var ukenr.
ingen kendte til Seehe. Alle fkygtes
de for, at Klædetne stutde ilides
gennem soc wegen Bast. Vor store,
hvert Aar tilbaqevendende Festdag
kaldte man «Vadet«, da Menneskene
felv wede sig, sine Maattet Ris
mottere ofv. Men en daglig eller
blot ugentlig Vask var ukendt for
alle. Og den ydte Urenlighed var
et Billede paa det indre Livs lave
Standpunkt
» J Tananakivo fandtrs dcngang
singen, som kunde lasse. Madagassfen
Hkvndte itke den sande Wid. Foltist
war bjemfaldcn til Afgudsdokkelse,
ITroldotn, Giftbasgerem Spaakuns
ftcn og Sortekunftm Deres Jndre
havde intet aandeligt Stude, der-for
plagcdes de as Frost. Kometcr ou
Planetcr varflede Motten Sols og
Mamusformøtkclsor var Tegn pcm
ol mulig llfasrdx Løuetandcn vnn
Beim bist-d Fadcrs cller Mormors
Dad. Ten, som i Drømme bar
jInarckød, trocde, at han var sor
ifnlgt af en ond Blond Komm-s
Jammer om Ratten bot-d Ulnki
kor; at mode en Stark mdcsde paa
Fore. Euhver nasrcde Mit-trinke mod
fin Nasste for Troldom Et Ord
sprog sagdet ,,Jeg er enlwcrs Hofs
og cnhvet er Inf« Heks«, Hvem
san bestrive Mcnneskesnes Jagd, naat
Giftbægeret (det tjente fom Gudss
dom) heutedes i Hase-D eller en Mo
deks Fortvivlelfe, naar hun maatte
dræbe sit Bam, fordi Svaamkmden
betegnede det fom en Ulykkebringer.
Pennen nægtek at bestrive alle de
nedtige Handlingeh de tjjleslsfe
Udsvævelfer, de oudattede Sygdoms
me, sont fotekom under llige For
hold. Da var det en Skam at væte
kost, og Ukyskheden pristeg hsft
Befolkningeng Tilstand var med eet
Otd — elendiN
Bi stal tm fulade den We
es pende Bliscet mod de lyse
s
Z
ßmd bkev dem fes-habt Meter
Sols og Maunefotmsrkeller, Ann
dcrnes Vægbankningcr. Bærcn af
Lamme-fid, Kattejammer. Hckseri
og Starke-des Flugt fokuroligede
dem ikke more. Frngten fvandt oa
i dcns Stcd kom erd og Synderneg
strladelfe
Nennem Kristendommen lmjnedcs
Mndaqasscmcs aundeligc Liv. Ved
den-J Nepra-sc-11tanter optcttcdesks de
wrste Skolcr. hvor Madagasferne
fik laer at lasse og stran Kristcns
bonum-n kan rcssp fix-, of, at de bek
s·u-, vanlidcliqftr Arbcjdere pna Ma
dagaskar. fansom Embrdismmtd, Las
aer. Wsjftliqc Laster-a Landbrugerc
oa Handelsmwnd er Produltor of
den-Z dekakuslsesvcvrk. Vosfimiitcrs
ne vanfmcux at Krisxcndommen er
on Religion, sont ikke lmr andet at
bade end Livet i Himmeln-n Det
er en Fciltaqelse Man maa let-gar
Mcrrke til, hvad der er sket paa
Madaaaskar acnncm Kriftomtmmsi
men. Kristne Missionckter hat lasrtf
(
us alle Slaas Gnandvockh Name-«
ri, Skonmgcri. Fadelmaaeri. Zweif
dcsri. Snckcri. Forfwrdiqclsen as !
Zwisc, TcalbrwndeM det førfte Ins
as Ztcn i Tonanarivo opferte-Z afz
Mission-Ist Cornet-on. J Aatct IRR
Na de fidfte Missianaster vaa Grundj
of Forsslgclfe maattcs for-lade Lan-!
dot, sth Tallet of mmc Mennefkrt,
der lcvrte et eller ander Ooandvcrrk.s
til 2000, bvotaf 500 var Missio
ncer Cametons Eli-ver Dei vildc
føre for vidt, om vi begnndte at
ovreqne de kvindeligc Hanndakbejs
der, som lasth i de kristne Skalen
Kristendommens Revtarsentantcr
bar cndogfaa dem-set sig med at
lindre og mindste Mennefkeslæqtens
Lidclser ved at ovfste det spkste
Hospital paa Madagaskar. grund
lckgge den ftrste Kolvni for Spec-al
fke, det fskste Hjem for forwldres
lese Birn.
« Fort-nd jea langer Nennen fra
mig, spømet jeq med mine Lassekes
Tilladelse: Bebt-ver Madagasfetne
Kristendommen endnu i en Frem
tid2 Mange paaftaat, at dens Maul
er naaet, dens Værk fuldbyrdetz j»
vore Dage bat tun Vidensiaben »Be
tndning. Er dette sandt? Min kein-ei
Læseky det ev ille sandt.
Bi heb-ver Kristendom for atj
fort-ne Menneskene med (73ud. Menss
neskeaanden heb-ver Gut-, ligesom
den, der et ncer ved at d- af Hun
qer, heb-ver Ncrting, ellet den ist
;ftige Band ..... Videnfkabcn kgn
iikke hjaslpe bam, thi Videnstoben
forstaar fig ikke paa Aandens Liv.
Kristendommen er den enefte Vej
Iad hvillen Satt-fund mellem Mud
og Mennefket san opnaast Widerr
skaben kan ikke sætte noget i dens»
Sied. Kristendommen et nsdvendiq
for at give Kulturen en tigtig" Rot-»
nim. Vi Madogasfere heb-ver
den for at kunne finde det, fom et
aodt i Kulturem ellers er vokt Foll
liq Rutteren, som ikke san teile
sin Heft, ellet lig en Taute, der i
Vogn agek ned ad Vjemet uden
Ver-mie. Det vilde eade mcd gan
delig Dei-. Tot urene Hierteg Ren
felse, Ovvækkelfen of dem, som er(
døde i del-es Sonder, det er nogeH
Tom bvetken Videnskab eller Kultur-I
kcm vitke Kun Kristus. fom bliver
aabenbaret gennem Evangeliet er
et Liv i Gub, gennem hvilket dsde
Aandet opvækkes til Liv.« « .j
Calv.Miss.B1. (
Den 13de Sondag.
Tel(srchiEc-11dag, da vi i nimmt
(-s:sd«:-!«-115s.s Lunis-: Um Just J mik-» Liszde
stsangclänm om den frommt-km der
Mode «L«nr1nhjurtigl;cd mcd m frem
mcd oq as Herren stillt-Ist from tcl
ct Essempcl for andre Tiber ug nn
drc Menncsskcr tjl Eftcrfokgslskn
Einer kommst Eben-END Arbei
dksrc til oder-, Ist-must 041 hsdcr cdstr
om ervlv til BarmbjcrtigbcdJor
rtinqcn blandt de its-ge oc. Muth-.
J Fasdrclandet nmdtogcr den
dansse Tiokonisfestiftclse et Disck
paa 13. Sindag efter Trinitatiå i
en stor Del af Landris Kikker.
JGennem en Raskke Aar bar Eben
iEzet vaa femme Sindag modtaqct
Ofsetgavet fta mange Menighedgi
ktcdse i de danfke Smlementet her
i Laut-et Det et denne Hierw- Iom
fraAarttlAarharfatogiStemd
til atter at tcelle hiælpende Damm
til et ikke time Ante-l fattige frem
niede.
Vi vil oqiaa i Am- gerne bebe
eher, same-, out file at glemme
hieser den sattin sygse eller gam
le.
Mcd de bedste Hilfener fra alle
Eben Ezcr Arbeit-ers
Ebers i Tjenesten hmg.
J. Madfen.
Osø
Brev ftt Japan.
Nr. stö. -
System.
Tot et nu tredie Frev, der band- »
lck um dettc Entw, men vi hat
rigtismof ogsaa hast saa meget af(
dct i Aal-, at vi aldrig bot kendt«
nogct tilfvorcnde.
Takimotm
Prassten her i Kumamoto hat set
fis nsdsoget til ljelt at opgive Priv
stegcrningen forelsbig, da bandr
kmn og hans ellsts faa dygtigc Hu
jtru er udc as Stand til at udretto
nogct Tet- er dog Haab sm, at de
vil komme til Krwftor igcm om do
Inn fna fuldstcendig Ovilc et halvt
Nun-UT
Dyfeuteti
lmr lmldt sit Jndtog ma Mcllcsms
stock-n: det var dog tun en Elen.
der lvlcv sog; ester noglc Wer van
Hofmtalct kam han im fuldstændig.
Mcn faa blev Fokftuiidrrrm Prof.
Tonamas Ssn syg: den lille Knasgt
H Arn-) bar alle-roch vcktet pao
Hospitalet i nassnsn T Kam-: nu or
lmn dog i langsam Bebt-ing.
Yønemum
hat haft en meget slcm Byld i
Munde-U han maatte have Kin
dcn tlastket belt fka Kasvebenct poa
venstre Side: et Par Ugek var han
der-or ude of Stand til at tat-. Vi
vor bange det skuldks have været
sinkst da hons Moder i sin Tid
havde Krceft netov pas samme Steh
Det var dettog stie. Don blev straf
efter helt rast og hat ikte haft vat
rig Men af hverten Bold eller Ope
ration.
Mqtfumotoö Guitt
et dog den, der særligt flal ilriveis
am. Hun var saa mil, a: lnm tun
fcndte Sygdom ved at lmve set dct
hos dem, hun i fin Tid Ulrich
Sau ventedes der, bund man lusr
i Japan kaldct »en lnlkrliq Vogt
venhed« nu hen i Sonmwkcn. Ellen
hun tabte fin Appetit: dct blro
daarligcre og daarligcsrc Hun nmax
te goa til Zeugs. Ttl sidst kundi
hun aldelcs like spise Tonne Til
smnd vedvakcde i sodl to Manna-der
Livet holdt bun ol)l10«vlsd, at Mai
sum-no qao bondc Kloster tillanct
of Masti, rcm Æa og culeltk Mr
dikamcnter efter lnsndeg vgl-n Aus
visning lbun lmk vom-et en dnqtia
Engeplefekslc tidligcreL
Dei gik dog ncdad mcd ln·ndc,
bnu blev saa svag, at hun til sith
iktc kunde rule. Lamm detoppc kun
de imct gsre Basler Meler icndth
saa m Specialift disk-ap. Han var
ftmks paa dct rem- med, lwad det
vor: det var det vaagncnde Liv,
der var udflult, og nu truede nule
oglaa at udslukte den vordende Mo
den-. Gan instruerede san den ftedlii
ge Læqe am, hvad der stulde sites
og nogen Tid senkte blev det lis
Lig sie-net X
Jmidleriid var blindes Ssster
kommen herned til dem. Huv et
keudt som Japans ypperste Sym
vlejetske og hat com sqadan giokt
Reiser til baade England-, Tyskland
og Amerika med flcre of de mest
hsjtstaaende Diplomaterz Hustruer
ellet Bsm En Gang tog hun et
svagt feks Maancdcrs ammelt
Vorn til Tysfland mcd Dann-skin
mten, medens Forwldtene felv ref
ite i No cg Mag over Mienl
sind-II Plikktsr kxldte bcndc til-!
Echt- til Tckno csftcsr et Pnr UHCLIJ
Inn dct vnt doq i dk allcrlmardssxcj
Unsr, lnm var hrki dem. MEU
Mntsnmoto var m Tjd fra Sams
fingen, drt er dog nn forbi: mcn
Mo i dcn Tid var M Himmelm
Qristu8, det evige LUS, Lyllen his-l
sct o. l., som bun fnntafetede out-;
De to levcr et fksnt Liv sammenj
med Herren, han et der-es Sjwlsj
dykebareste, og bam vil de time,;
Mutsumoto hat ogfaq holst Arbejdetj
gaaende, sinnt han var i Mel medj
sin sygc Huftrm tun em SindagH
maatte han bede Sondagsstolebsrs
neue om ille at komme, da hun
ier kunde taole den Stif, der uundL
»nur-Mai opstamz hvok et hundrede.
ille altfor estertasnksomme Btm if
rather-n fka 5 til 15 fest samt-U
jcekernogleudtoqasetsrev
Um scatsumotm fom hcm Its-, U
Fge esti- at der var en W til
zdet bebt-, men ogfm est-r at has
TM maattet hegt-we w site
gjokt mig vitkelig sind-. Forleden,
jendnu fsr Jmi var bleven sqa haar
lig, prwdikede jcg en Affen i Kapel
lct over l The-If. ö, 16———18. med
Emnm Trc vigtige Sider af en»
Kkiftens Liv. ch sagde da: at tale.
om disfe Ting er let not; at leve i
Udøvclscn of dem et tidt vanskclig..
Hvor vanfkclig, dct kunde vaskc,·det
vidste jeg dog ikke. Men drnue Pri
Hsclfc bot faart mig til mcd Skam
Zot crkeudcy u: jeq cndnu fclv staat
Hao langt bot-tin Og bog, er jeg
Jend sen til at takke for alle Ting,
Jdct er dog blovcsu mia givct at lwre
’at taolc Tramgsch at twnke Pan
Herrens Villie oa i Stilhcd at ven
te indtil den blivcr anderm-tret
Dct er oqsan mit Pforte-s indckliae
Stille-, at ich vcsd Heu-eng Ledelch
more on more man komme Tnd i th
Liv of Tak. ’
Davids-ones og Stdn-ones Kans-1
ligbcd er omkring min, Herren-S
uforlignelige Kwkligbcd er over mig.
Hvot et on Vetdm faalcch ind
lmllcst i Kastligbcd, dog skmu Hvor
»Vinet, sank-des indbnllct i Kcrrligi
bed, doa lnlkcligtt Q, Faden lud
dem dit staune-, guddommelige M«
ge dog komme til alle!«
J Mkmr sik vi et Vtev fra Miss.
Matsumoto: bot er dct fikste Lins
tcgn, vi bar haft fta bcnde, mcn
hvor vor vi alodp Vesd det: det Wer-,
at bun ian et vcd fuld Saus on
Santling, oa oqfaa at bendes le
gemliae Ktwfter et vcd at vende
tilbaqe. Ogsaa et lillc Udtog as det:
»Jet; bliver dagliq bedro, nu kan
icg sidde balvt op i min Sena.
Jea trocdc aldrig, at jeg nagen
Sinde stnldc komme mig iaa ins-get
ch er bebt-net over, at dcnne Sog
dom bar bindret min Mond i Ar
bejdet. Og doq hat jeg af Naboets
nes Tale for-stand at det bar værct
en nieset kraftig Prædikm De fek
den FotfkeL der er mellem dem selv
og Guds Bam. Gud arbejdek fik
kekt her.
»Min Mond set nu soa hvib og
tynd ud. Han kluger ogfaa nagst
over Smerter i Nqum Ængsteli
sen oa de mangc vangnc Nastteh
mode-us hon hat arbejdet for mig,
lmr vwrcst for lmardt paa ham, et
Hm bange for. Jeg Inslcr. at J
hmdc have fet, hvorledes han plejes
do mig! Jeg trot Me, at der et
tet monge Mænd i Japan, der vildc
Hm- vnmcst vaa det. Gan tiltrænger
Quilcs og Forandrina, Inere end
W.«
Jst cn Tid sidcn var Miss
Fkrrtlx den enge-like Dame, for
kmcm Mts, Matfumoto tidligete
nrbcjdede Tom Vibelkvinde en Tut
ovpc bog dem. Da cum kom him,
sang hun, at hele Byen talte om
kvkatsumota Hun beede« paa et Ho
!-,-l. oa der knm de, den ene dstek
Den midcn for at rofe Matfumoto.
Aldria bavch de set ellet hsrt om
neigen, der vilde aste for en winde
kwad han havde sinkt Selv var
Inm ovisrbevift ons, «at intet kunde
have stet, der paa den Mande- kun
dp more Kriftcsndonmwn lenmde osq
anfkuclia for Folkcne desromnn sum
dmmo andom med LIZmimnotos
qmsnfcløfc Selvbenqivclse For SI
ftercn Lom, bavde ban ikkc vaswt i
Srna i 5 chtter sde kluger Mc
ellrr bedek om Hin-la bvad cllcrs
ofte er Tilfældvt lidt for tidt, es
tcr hvad vi stch fcm vi bavde in
qen Anclfe om, bv or doakliq bun
vat). Da Ststerm kom, sagdc hun,
at alt var i den pkægtiaste Orden
i Hast-t, ikke et Støvgtan nacht
Steds oq ikke en snavsct Muh, alt
var vafket og hasngt til Tsktinq
over Trwtulgild (det var i Regnti
den). Hun paastod, at Mage til
Mond var der ika i Japan, og
drei stcmte Mifs Freeth fuldstændig
overcns mcd hendr.
Hun tilbragte nagte Dage sam
mm med dem i Fjor i deres eget
Hiern, deriblandt en Sind-ca Dun
hat fleke Gange fiden talt mu
hvor katclig lum var ved at htte
»den var-ne, ren- evangeliske Tone
Jdek Mo ist-mein Preditmm
Dctte Nkev er aller-Ehe blevm
for langt, man —- J san vift not
fotstacy at im maa figc lidt merk-:
Det hat kostet en hol Del. Lasgen
;ka Kamme sog 23 Zen for Turm
idetow de bar allerede optaget et
zLaan paa 50 Yen og trevnger endde
jtil lidt mete.
! De efer intrt endet end Ostde
sog Venners Kwrligbcdz de bar giij
’vet den-s alt til Herren on bnnxzs
Wert-inq· Oq nu tret-mer de beuge
Itil at fsa lidt Hvile og Forandrina.
Matfmnoto hat hocdt en lana og
krung Pkædikes um Mliqbedens
Virtellghed mellem Guds Birn.
Her er im et Mem
It der We nok et halvt Hundst
dedfetmdekkdetlldftecarstid
et bleven Matt met en Stuf
M om im de
M W m en a to Voller
M des- M M, Ivem sek
II
Ei Oft-II til smesjkuseses sen-et
Aaksmsdct paalagdc Bsrnchjemsbestyrellcn at lau Stalden
ved Elk Horn Børnelijem lot i otdentlig Stand entcsn ved at re
patcte den gamle cller Vcd at byggc en nn. Ved npjc at rittrlc den
gamle Stall-. fandt vi, at dcn var for daarlig at reimt-km og
Virnehjcmsbesmrelsm lmr der-for besinnt at estcrkommc Aaremodcts
Otdre og bygge en no· Noar vi drum-r of den gamlc Ztald det
Ttnmteh der kan langes-, vil Opførcllcn as den ny koste ca. 8500
For Tit-en et det smaat med Pengc i«B-rnchjeinskaslecr, og der
ssal dog mange Pcngc til baadc til Ovspkchc of ovennævnte Ztald,
Reparationek paa Hiernacan og der-eis- Trist Tot-for henvcudek vi
os til Mcnighcder. Kvindosoreningch Ungdoiiwforeninmsr og au
dre Foreninger, Sandogsstoler m Vetmer og bevor eder om at
komme osZ til Hjaslp ntcd de Midlrr. der bclwvciis. Zcud am- PM
gegaver til John Madfm 115 N. Main St» Waupaca, Wiss«
sont er Kaslcrer for Bitnehjcmmenc Gud elflck en glnd Gunst-!
Pan Vørnchjcmsbcftytelsens chnex
Th. N Jeksild
Hde betalr den-»Es Gasld og Udgiftcr
»Ur-d at komme bort nu for at komme
«til Kmsftrt Vi bar aLt for faa Ar
bcjdcrcz san vi man passe vaa dem,
vi hat«
Et tungt Fokaar bar drt Unsrer
mcsn tm los-Suec det, og i Haab om
Vennernos vedvarcnde Kcrrliqbcd, «
ser vi Fremtidrn i Mode mcd godt
Daub. Lægqer Herren Vorder poa,«
faa aivex han jo ogsoa Krwftct til
nt hast-obern, mcn —- dcri nma vi
oftc biaslpes ad.
Mcd biektelig Hilfm Edka Uds
sending. J. M. T. Ali-Ubert
M
Jflet af Livets Veveisiyttr.
m x.)
J Jtalicn hat unlig rasct sum-la
Etorme nin Stie, Haglslag, Milde
sog Frost, og aler Stabe flal virrc
unt-met Ton jiore Tcl as Bewil
ningcn siddcsr jo trygt i Pavisns mak.
on dckfor nedsunken i llvidcnlird
og Ovcrtro. Sclvfølgelig er dct41
Aarstallet Is, der bckrer Stall-ein
for disfe Storme. Det liedder at
Mage til llvejr ved dcnne Aarsens
Tid hat Landet illc kendt fideiH
1313. —- Ah, men det var jo og-«
saa 13 to Gange. Da var io det
onde tvunget til at btnde løsl
Nu, der san for svrigt vasrc nosl
get om dct med Aarstallet. Tritt-»
Uvejk koni, fordi vi i Aar stkivcr
is, akkurat paa samine Monde,
fom Ulyklcrne indtraf i Fior, for-;
di vi da strev 12. — Abraladabral
« »Pavenö mai-H staat der even
for. Se, dette Udttyt niaa jo ta
ges billcdligt, sisnt ikkc just warnt
ligt. Paven felv er vel laa ren,
livid og ndmng en Slikcelfe, fom
nagen Sindc hat brdet et Ave Ma
ria. J hvert Fald vidner hans Aa
fyn om en ken, from Sjæl Men
dct pavelige System: der hat vi
Klaerna Klscr af Jern og Staat,
der kradfer. river. finderflænger.
Myster fast i Favn Hvad der un
der dette System bedkives er nisten
de at tasnke, endsige udtale. — J
Pavekikken kindes der tigcligl nied
Tro. Al Slaqs Tro. Der finde-s
contra falls Tro, Vantta incn
til Tidcr vol onlaa fand Iro, ftasrk
Tro, lrelsende Tro.
Tet er just Gnaden ved drt
Miner, der faldcis den mitteilt-ka
talste Kirke
. I .
Søvnlsslied et ifslge kyndigcs
lldsagn en faate nedbkydende Eng
dom. Og dog kan man blive stillst
saalcdes, at man næstm kimdc on
flc fine Medniennesccr ilagne disk
med.
zlxams fault-des m Toll-r um« sma
im slms nd over m Maskmde nillcsni
de Oovcdcr --- et Zun, der vist lklc
isr most-: jnspiketrnde —- da kund-c
lmn iusl aTligt mlt Un- tillnfkeljg
til at ønsic Ssmlssilwdtsns lklnms
lluwcl les-J over do fungi- Tini-.
Der fortasllcs, at ncmr en Taler
i del Uman Gartenland sandt siq
lnsstcd i slig csn Simon-Um bew
vcsde hon blot at lade et Vilt Okd
runge ud over flnsnrisndr, dssige
Hovedem og sicut-J var allcl lysvcmgi
m-. Det var Roabctz »Mamtlwn!«
Det Otd bist-d nouct for Gm
kcrue. Tet beteantsdc for dem nagst
saa stott, at Ssvn oq samt for
lob dem, straft de minder-es om
lbvad Mars-than var for dem fom
Roll- Ved en lille By of dcstte Navn
iudkwmvcdes i 490 f. M et Steg
mellem Gen-Irre og Versen-, de fid
lte i overvwldendcs Merlnl Demn
lberliqc Seit bevatcde dem der-es
stotte, stunne Fasdreland, og Maro
tbonraabet kunde verkle, ildne, tren
de.
dvor mangeu en Taler nu om
Stunder hat man lkke Insiet slq
lllgt et Wende klimmt-O tenden
de Unab- «
o — O o
Bot helllse sktlft advater mod
at qive Mit-Ue »fo! W,
at vl like stal san Om- as vor
M ho- ond eng-Ins
J-. stä- mtls W M
bth sum-soll III U is
»m! stillt-Mutes mIW os, M
ligc danfke L.utheranm forekoms
Jtnck sligt dog sormodcnthg Mc
Ak, gid det vor san vol!
Zia mig. du Orden Birnen hat
sdu aldriq, ner du var pnu et frem
"mcd Zusd til Mode-, apiech at een
og anan er kommen Itikkcnde med
fon Donau sum du anmodedcs om
Hat sende til denne vg hin Kasse, den
nc og bin Mission? —- Jo, og da
fpurate du dig Ielv, hvad Grundcn
vol kundi- vcrrc til, at Siedets cgen
Pkcrst ikke kuude betros dcnne Kom
mission Entm- tænkjc du, er her
Tale am et Wässer-hold mellem
Præst og Menighed, ellet ogsaa U
dcr de ftakkels Folk under den gam
lc Fakiswerssknvanb de giver deres
Almisse for Mennkskcsr, for
»muer Sinkt-, at andre man abset
;vekc, bville godc, gavmildc, barm
«bjertige Sjwle. de er.
O, fligt optcgnes i Herren-s Boq
— mcn itte paa Kreditsidcn.
Een Tina bnrde ordentlme Rock
lage bestemt Astand fro, og tillige
tned meu aflwlde dereci Vorn det
fra, nemlig den del bekendte ameri
kanste Vehandlina af tilovekeblevne
.Levnetcsmidler. Men u. tmok der
-syndes ivarligen i dette Punkt, Dag
efter Tag, Aar eftet Aar. Andre
That tidligere her i Madet fkkevet
Limod denne state Sond. Landets
»Skolelcetere kunde gste meget gedi
om de fis Tilhold om at bortvife
alle Vøkn fra Stolen, sein fanden
Jligger og strenger omkring med de
tes Mad. -- Ja, men da vjlde jo
Skolerne inntt staa tumme, tænker
mank Nu, en forttdgaaende anmdig
Undervisning i denne Sand Natur
Hmr felvfnlgelig nsdvendig. Soni
det nu gaar. inne-s det, faa langt
Ifra, at noaen Bedking kan spo
lges-, at blive jo lcengere jo neu-re
I . . .
l Ovid vi sammenligner Mennestet
med et Lus, der findes, twndes,
sbmsndek lanasomt ned og bleesek
Hid, fnar man det tigtiq nnsk ind
kvaa Venistbeden, hvot hurtigt det
pdog anar med at dlive fcerdig het
Lneden Korn i Hu, bvnd en Levetid
Hei-! Dette Stristens Ord san man
ikke noksom koste siq under. En
.Lesnetid san fiaes nt veere tnangt og
Inn-get, alt i Forhold til, vnn twem
Mcmlet niibringe5. Den san vcere
en los-, en trana, en gleedeliq. en
lfvnsr Tib. Men for alle. alle er den
en k o rt Tid —: og tillige en Nan
"detid. Noale benntter denne Tid
vel, mange bruger den dnnrlti
de fleer nnvender den fcet Me,
nnnk der nemlia fes ben til Zindet5,
Villienss Foklmld til Venrebet Leves
tid, Nandetid
Dis-se Inanne er tilfredfe nnd at
vcere mum, og i en nnden For-stand
end den nlinindeline knn detie.siges,
nt den-s Getninger fslaek dem.
- . . .
»Talcr im- ildc Un l»-sc-r«.111dkv,
«L!mdr(s!" Tot er for M fis-su- ikke
intuit. Mm unsrrc er, at bot lsrndet
msd wo Korallen-In uduiskir det
klan- Ef(-l, snm In i dksn Isolliqe
Etrist er fut ncelchn dm Krismcs
oa den Damm-is Lisvn(«b, Ist-list
med dets olvurlige Vidncssburd Ver
dens Vorn san Ja vil Lende-J van
den-s- vcrdkliqcs Lip. Tot Inndfatte
»Im on skal vasrc Tilfkrldcst mcd
dem, der holder Vorgesskab i Mart
brkovrntil. Hat du mon noch Sin
de, Læicr. bsrt twmdc Prasstck ta
le icde om hinandrn oq binandens
Virkfomhedf —- AL dette vakqss
mnal Milde og burde ver-te ovethss
dist, wen er det illa Thi det er
hung fjasldent, at siigt aook for
sin. IM- altid lkge anbenlyst oq
bensynslth Men i Stunden tagen
hvor et Forssellem enten bei askes
i en llllr. stuttet Krebs ellet i man
ges Paahtti — Lasg Winke til,
at den, der toter ilbe om sitt Bro
dek oq bimmet sin Brodes-, i Req
len httthi km sste siq fast-bis i es
Noahs-d Dette llsgek baute i sa
gen- oq M M og
Ins net Mc W M
Ien .....
I —- mu « m, cui- vkkk ims.
illu- Wedcs, her der es sp
lls Ums-.