Cre . Menneskebørn.
P a u f y.
Fm Engelsk ein-r Originalcns 145de Tusind
vcd
Vilh. Nasch.
GoktiaU
Ejtstns Kapitel.
Nur Trankst-.
»Kom,« sagde Henry Haftings til sin Kammer-at
tdä de ftandsedc uden for Hotellet. «Fader lang, at
vi flulde gcm berind og spise til Mit-doch hvts det ineede
ftcerkt efter Stolettid.«
»Gebt, faa gaa du: min Inder bar ilke ajvet sliq
Stdn-, san fisg man hier«-« lvarede Bronnen muntert.
»Es-til Snnt tom nu bake med oq spis med mig,
faa folge-J vi ad senkre, nam- Vejeret bedros«. Og saas
dan blev det. De traadte indenfor i den store Spifes
fal, oa Tode lim: lmrtiq from mod dem for at være
til Tieneste. Hun luwde Im vmrcst en Manne-d i For
retnitm ou kunde alt rose sig nf at the den flinkeste i
hele Opvarterslolken.
Hean Hnsiingiki bestilte Middag til to, og lmn gier
de det med en ,Overlegec1l)ed, der disk-, at han var vant
til sligt Tode fil travlt lnart ber, fnnrt der, tnen til
side ftillede lmn fia line lme ved dem on san beundrens
de paa dem, mens de spiste oq drob snallede og lo.
Uden lelv ret at vide det, lmvde Tode indtil denne Time
vwret Tilhmmer nf Teorien om «Blodets VIer«, om
Iwrligt ophejede Menneskmtter og alt saudant Non
sens. Hatt vidste jo fuldt del, at hcm oglkm felv var en
Dreng, men det var den nldrig et Lieblil saldet bam
ind. at lmn lslot i mindste Maade kunde vaer bellasqtet
med fand-inne Elsemplarer as III-enge fom lmn her
lau for fig. Jkle at de var bedre end han, nei, faadans
ne Tonler net-rede ban illa men at de var anderledes,
det lunde lmn da se. Han trenkte ikke ncvrmere over,
bville Forskellighedek der nødvcndigvis man ital-es gen
nem Hieni, Kultur og Kriftendom
Men nu taler ieg hen i Bejtet. Tode vidste jo end
me, at der er faadanne Ord i Sproget. Men der er
desvasrke mange andre Mennefler, der ved god Vesled
herum og dog ikle ræsonnerer en Smule foknuftigeke,
end han gjorde. Medeas han nu faa paa dem og slædes
de lig ved Synet, blev Henky grebet of nyt Vegær oq
lænede liq tillmge i Stolen med et: «Hvor er Top
kins? Anb, Toptiits, er De det? Kunde De itle lave
Ben og mig en god vorm Drik i Dag?«
»Du-. et steblik flal jeg vcere til Tjeneste; lad mig
Ie, — vil De vente fem Minutter7«
Dem-v stille-de
«Godt, kam faa ued om fem Minnuter, Tode, laa
stal jeg have det leert-ist«
Sau ftod hatt da lidt efter og saa opmcerklomt
paa dem, mens de tsmte Glasfene Der var ltdt usmeltet
Zucker paa Banden as Henkys Glas, og da han lau
hvor opmæklfomt Tode betragtede dem, holdt han
pludlelig Glaslet hen mod bam med et: ,,Vil du
ba«etf« «
Tode mftcdc tavs pcm Horn-bot
«Nan, du holder illcs af Analoqu Du faar for
modcnlig nok af dct rcnc Vælcnl Hvordan lavcs dette
egcntlig, du vcd vol Bellt-d derived-, nu du er ansat
ved Hovcdkvorterct?'«
»Forrctnicmslmnmrliqbcsd,« lvarcde Tode med en
lløgtiq Osucsdrystm
»So-I dot er det! Nan, lmor mqu dkilkcr du faa
af des ber Dag?«
»Im csn Draabcs.«
»Is- pnt2«
Tode spart-de ists-U lmn var san Vant til at le sinc
Ord bctvivlech oq var fig laa fuldtud bevidst, at der
ingcn lasrliq Nnmd var til at tro dem, lcm lmn lo bljot
,.Nm1. sizx os det nu, blot for szcrs Skuld:
ffol illc slndrcn Im lnndc have Lnst at vidcs, lwor mo
get et Hovcd som dit kan taale.«
»Ist er sum-n Nytte til: De tror miq dog illv.«
»Ja vift fan, denne Gang fwt jea bvett Ord: men
siq det son, lom bist er.«
»Gut-t, — ille en Dkaabe.«
»Unser-for ille?« —- Det lsd san tvivlendc: »Nun
du ilko lidl det?«
»Vol) drt illa bar oldrig lnsogt’ct.«
»Hal- du da oldriq før unsre-L bvor det var at
sauf«
»Ach fo, on bcl Tell«
»Eintri- dn da illa dct luqtlsr zxodt?«'
»Jo, fortrwsfeligt."
»Ja, mcn bvorfot dritter du det da illa«
»Im drikkcr’rt like-«
,.Mcn ln1orlok?«
Nu laldt Ben ind: »Er du Totolafboldsniand2«
»Hm-d er det for nagt-M«
De mantte beuge le ad, indcn de knnde spare:
»Det er Fall, der mengt- det er ondct baadc at nyde oa
byde disle rote Tim. Du, Oenm bar du hart, at der
er et holt Hallof oppe l vort Wurm-: namle Monln bar
thot rundt for at lau Fall til at love Mel met-e at
lælge Vrændevin til baut Sen Just-«
»Glaubt-a oa Slndderl« Dei var Odem-n, der bruai
te sin Faden-s stadlge Argument
»D« et sandt. Men nu et Jack nok mere drukken
end uoaen Sinde spr, siaes der-«
»Naturllgvlö, fauledos gaar det jo altid, naar man
vil winge Falk mod dercs Lilie Mea Jack foktjes
net nu ligegodt at heisses: hvvrfot et hcm laa taabelig
at gaa oq drlkke fis falls. Men, Tode, bvorfok er
det fan, du ille vll lmage en Draabe?«
»Fort-i im nu eki Gang me um« Dei mk kwtp
Ovaket
De to Bennee lau paa himmdene »Du et qrsn,«
sagt-e Dem-n tilsidsr.
»Javel, nie-ask men Mannen et lo oqlaa lavet ql
en grtn Ost.«
Sau lo de lqen os drev ud qf Stum. «
Tode ltod oq lau estet dem et Giebllkx han havde
sur-et fvtstkmse nye Pauker cidindtil hque hatt lebet
l suldstckndls W om lllholdsspckqsmmleh bei
MUUWWWMJIWWW.
Umidathvdemsiettdencpdcgetlr.aideew
eite- eud M W« dee M m, atdetes Same
MM »«IW Newport-w
« H s«
ist Tom et Sie-W as haban five unqe Mænd
iom dem, hcm nyliq hat-de betjent Og fau, at disie to
aabenbart havde anfet ham for »arsn«. Hat-de de sagt
Tyv eller Slyngel, saa vilde han have let, incn »Amt«
— dct bed. »Im ital vife noget andct en skønne Dag,«
fagde han besluttet til sig selv, idct han fotsvandt med
Levningerne of Maaltidet.
Sau er da vorc trs Smaabørn, sum vi sonder sra
Rofmttmsvuggen med Sille og Edderbrun, Gyngeftolen
og Kældrrhacsem mødtcs for forste Gang og har ført
dates fstste Samtalr.
Tor kom snart flcrc fultnc Menmsskcr for at fcm
dekcs Middngismad og Tode betjeutc dem og var me
gct agtpnogivcnch oocrfor den-s er og Wink. Hatt
førte et travlt Liv i de Tage, et frisch rastløst Liv, der
fnldtc bans Sind mcd Volum-en Tor var noget i hans
Karaktm der stcmte saa fuldstwndig overeus Ined al
dem-c Virlfombcd og Forretningsmwssiglch. Dct hcle
var pmwst of Plan og Methode sclv i de mindstc Tim;
bvcr Tid lmvde sit boftcsmto Arbcich hver Genftand fin
Plads, hoc-r Klokch fin Lyb, foa ban straks lundc bøm
bvor der blcv laldt, —- og det var alt som en liflig
Musik for baut. Hast vidfto ikke selts, lwad dct Var
dcsk drcsv lmm og san lmrtigt aiordc hanc belt bcrømt
for Punktligbcd og Pnapndfenbed mcn Vist er det,
lmn følte sig i den indcrligsto Samklnng mcd drt alt
- femme-h
Der vor endnn en Nrnnd til, at Tode fandt sig
saa vel i Hotellivet Gan bavde ovdaaet. at ban var
Epilnmser. ou en forlmvsende Mnnmde gode insedarer
tilfoldt lnnn — eller retkeke fortnandt fm Fade, Holder
oq Slnfser, nden at nogen anden end den lmjst nslnls
din ndseende Tode fnnde lmne njort Kennst for, lwor
det Var bleoet af. Ztallels For, de simhleste Maler
on- Ærliqlsed var glemt i lmnss Opd1-nmslse, on dan
kendte knn de Negler, der Morde det mnlint at forblive
nondaqet Inn nnrrede ljnn seln de Ineft normaan
gratnlerede sig seln til de node Nesnltater oq fette sig
i det llele som en Lnllens Pantfili115.
Han vor je oasna kommen lielt godt fm det. lPan
baode Dirne Klasder paa og ljaode en god Seng at fove
i, —- men dog er det nok et ftort Spørgstnaal oin han
var lau overmaade vel ftillet, thi dette Hotelliv med
fskte Fristelser og Anledninger til Fald, som end ikke
bans Gadeliv havde Mage til. Havde han haft en fand
Ven —— det bavde ban nn ille — saa vilde denne fik
kert lmve betragtet hmn tned scrrlia Velnmring nu, thi
var der et Sind, der var en frngtbar Jordbnnd for
alskens Udfckd, da var det sikkert Todes.
Der kotn dagliq adlkillige aloorliqe Kristne paa
Hotellet for at spise, og de blev famvittiqbedssnldt be
tjente af denne Treus-, hvisI Sjasl Var faa dyrebar t
deres Herres Sitte, men dog fandt disfe bans Tjenere
aldrig Anledning til at tale med denne Sle om End.
Oa hvorfor slnlde de oel det? Det var jo knn et Ho
tel, hvor de spiste deres Middaqkimad on naar det var
betet-geh gik de videre, ofte for at ooervcrre et Missions
mode, en Vibellwsning, et Vedemede eller andre gode
Sammenlomfter, inen disle Ting ou Hoteltniddagen
havde da absolut intet med hinanden at gete, og sau
ledes vandrede den lille, bibellofe Hedning fin Bei og
de deres.
Men Gnd Herren bavde sit Øfe feeftet paa dem alle·
Eftersotn Daqene gil. modtes de tre Drenge, lwis
Liv var begyndt saa forftelligt, ofte; tln Oean Hastings
satte fcerdeles ftor Pris paa at fpife sin Mad paa Hotels
let oa laa siden drive om i Byen, til Vognen lom ind
fra Landstedet: oa han havde gerne Ben Fillips nted
fig, dels fordi ban var en godsindet Dreng, der gerne
vilde nnde bunt noget af al den gode Mad, l1an rek
virerede, dels fordi han not holdt as at have en til at
benndre fig, on lwem ban knnde vise iin Storhed Man
der nu ilte var noaet niere, der drog dem on gjorde Ho
tellet mere leert for dem end HietnmetP Laa det mon
paa Banden af Glasfene med »den gode, var-ne Drik«,
fom Henry aldrta glemte at for-lange? Stundom kla
gede den lille Fku Fillips, men den godmodiqe He.
Filltps lo og blcelte ad hendes Bekymringer. Stun
dom forbod Hr. Hostian Hean at komme paa Hotels
let, men den nasste Dag, det blev daarligt Befr, fendte
han lnnn selv derben igen Stundom syntes banö sm·
me Moder-, at bang Anfiat blnsfede temmelig stcerkt,
og bun undrede fis over al den Hovedpine, han bande
-— Men alene Tode, der lnwde fet faadmt fta Varus
ben, knn den kolde, ligegvldige Tode faa med Forftaaels
le paa det hele og bemærkede tilofofifl til sig lelv: ,,De
to Fyre ville taa for meget af det en fcønne Dag, og
det torend de lelv rtgtiq ded, lwad der er i Vejen.«
vacnde Kapitel
Dei sprste Voqfnm
Tot var unde Tage for Tod«-; han sna san mistus
dig nd, sont lmn swd der oq flirrt-de nd ad Vindnrt —
Ærgerrighedsdjævclm lmvde faoct Tag i hum. On
stings Ekvipagc kørte nctop nu fotbi, og dct fyntcs at
gøre Mismodct cndnu starre at sc paa den. Hvad vilch
han da? Tkømte ban sia fiddende pnn dct Flale Sast
hos Fru Hastingss og den lillc Fri. Duka? Nei, langt
fra, ban følte fis ftadiq iom lmrcnde til en anden Art
af Mcttncsteflasgtcm men han lasngtes fcm indcrligt, ja
næstcn lidenllabeligt efter at komme op paa Butten,
ika for at fidde ved Siden af Jana-Z, som Kniko bed
mcn for fclv at ver Kqu Aa, at sidde dcroppc, bøjt
over den hcle Flot, og dcrfra kunne styrre de vasldigc
Hohe-, lcdc dem Gadc op og Gade kred, dristiqt, mcn
elegant, felv om de starpefte Hist-non at blch den
bedftc as alle KuikcI lGan vidstc, han kundc tumlcs
dem, lyan kunde nurrke dct paa fiq sclv, -- mcn hvors
ledcs fkulde dct vcl kunnc non-I? Her var han jo
lukkct inde tun for at tmvc rundt mrd Tallcrkcnor oa
Voller-. ,,Uf,« sagdc Tode og tronnnede paa Ruhm
En faadau Forandring linvde dct tnqct med bunt
i de seks Uger· Dr rein-, hole Klasdety den varme
Sena, den rigeliqe Mad var altfammcn klevct bmn
bagligdaqs Ting og fyntes ham"intet i Sammenligs
ninq med det at kunne ksre et Par ftafcliae Heftr. Og
Resultat-i as alt dette blev, at ban fort-wie sine Pligs
ter: Knivme var siet pudsede, tallerkerne var vaadc:
han tog saa rigellgt geb Tid til alt, at Gr. Noberis
var ved at blive ked as hom, og det saa ad, fom om
hatt set snart vilde faa sin Ilssked og derived rio Lei
llqbed M at glo m baute Seite og samt-.
»Gl) hcm da sah pas Mannen med samt fln passe
deII gamke Giqu Jus hat-sey den M rate vorm
yss Matstolde M"Wq. Oqjss Iac W
det halve af den fra ham — —,« mumlede han, idet
han maatte vende fis am, netop som Hastings Vogn
var lige ved den dejligste Vandpsh hvor Vandet rigtis
vilde slaa Spejl i Hinlene Der var tre Herren der
ventede dels paa Koffe, dels Paa Osters; de to sad og
talte og lo, mens de spifte, den tredie sad for sig og lod
til at have travlt. Tode serverede for dein og holdt
lig faa som scrdvanlig i Nærheden for at gøre Brug
af fine Øren De to Herr-er kastede stadigt Sideblik
hen til den enligt siddende, og da han bavde betalt og
var gaaet, blev han fix-als Genftand for deres Samtale.
«Byens rigesie Mand," bemasrkede den ene, idet
han slngte en vwldig Østers. «(»,ijorde del hele paa ti
Aar. Han kom her sotn ung for fein og tyve Aar
sidm og ljaude den Gang allurat sent og tyve Cents.«
»Hvordan skasfede han siq da al den Mont?«
Ved disse Ord itwrniede Tode sig, hans Interes
se var vakt, han var fo felv en saadan nna Fur, oq fein
oq time Eents var netop ogsaa, hvad han uar Eier af.
»Im bot-te netop en Gang, en Mand stillede bam
det selo samme Spørgsmaal Hatt er altid slagfasrdig
og minder paa slere Maader om Ben Franklin eller
en as de her andre Fore, der sov, spiste og drak paa
Klolkeflet. »Godt,« sagde ban og ftrannnede fia op paa
sin egen Mauer-, «Metboden et yderst simpel; jeq satte
mia for at eftetleve folgende Reglen Gøre enlmer Ting
til sin beste-nie Tid, gøre alt laa godt som muligt og
leere det mest mnlige om alt mnligt, faavidi som Lei
liglied gaves.«
Te to lo Vieldiqt over dika Neqleiy sit-site den fidfie
Osters» draf den sidste Zlnrk Kaffe oq aik, esterladende
Tode i inlilende Glade
Iiu lmvde lian leert, livorledes lian stnide naa sit
Maul at lslive Knsix det laa altsaa ikie »den for lians
Iikisflxsisidde »Jo, det flal dn sagten(3,« fagde lian ved
tin fein, idet lian toa as Vordet »Tet er jo blot at
aaa liae nd ad Landevejen on lnnme liae los vaa alt,
du faar med at wer-, qøre det sei-sie Klasse-CI det hole oa
saa faa litreje vaa alt ninliat niellem Himmel og Jord
faa lnirtiat soin mnliat Det kan dn aøre altsanmien,
Tode.« Oa da lian faaledes liavde faaet Nealerne for
fiftert Freinaana omsat i et Sprvg, der pas-jede i hans
Kram, toa ban fat paa sit Arbejde ian med saadant
Hain-r oa lercetlied, at Roberts, id--t lian aik aennem .
Sitten, uviltaakligt udbrødt ,,Se nu til hom, Klar-en,
nu tror jeg, han kommer sig igem ja, saa faar jea vel
bebolde bam lidt endnu.«
Saa blev der atter Solskin i Todes Liv· Jkke at
ban opqav Heftency lanatfral Det laa ikke for ham at
ovaive, bvad ban bat-de begyndt, men han syntes, at
han ude i Fremtiden skimtede sia selv siddende der paa
Bukken. ou af Gliede fløjtede han atter til sit Arbefde.
Den inlaende Eftermiddag blev han sendt et Ærind
ud til Hastingsiund Tet var kun ijoeldent, han havde
Lejliahed til at lobe Ture ved Dagens LUS, og han nnd
da oafaa den givne Lejlighed i fuldefte Maul, saa det
var en klar og munter Sternum der genlød i den ftore
Forhal og liørtes helt ind i Dagligftuen, hvor Hean
Haitings laa paa Sofaen og var daarlig.
»Er det ikke Tode? Jo det er, jeg kan kende Stein
men. Dota, ring paa Klokken, jeg vil have ham lidt
herop til mig.«
,,Men niin eaen Dreng —,« begyndte Fru Haftings.
»Saal Aah Mo’r, lad mig dog nu faa Lov at vcere
her; her hat jeg nu liaaet i to Dage oa er ved at gaa
ud af mit gode Stind, og han er altid saa morsom.
Ring poa Klokken, Dorn.«
Dorn adl-d, og ftraks eftet blev Tode ikubbet ind i
Fru Hastings elegante Kabinet, og at han der fik travlt
med at kigge og beundre, er en given Sag·
»Hm-d, er De lya 'T« udbrsd ban san. ,,Uf, det man
da viere en atnmme ledelig Tidsfokdriv; hvad er der
i Vejen.«
»Kedeligt, ja, det tror jeg, men jeg bar den meft
nederdmsatige Hovedvine: det et det bele, der et i
Beien«.
»He-nen« lsd det bebreidende fra Fru Hoftings.
»Nun pnt, Mo’r! En kvalfuld Hovedpine da, om
det lnder din konnera Tode, bar du set Ben i Dag ?«
»Jkke Spor af Ben. Kunde ikke begribe, hvad
der var blevet af jer.«
Henry san uroligt om efter sin Moder, men hun
blev netop nu kaldt ud, og de tre var alene. Dorn tog
atter fat paa sin Strivning, og de flinke Fingre lod
Pennen løbe hen over Papiret. Tode gav med for
bavfede Blitke Agt paa hende, og til sidft udbrød ban:
»Skriver du?« Det kom for Reiten faa naturligt: han
teenkte ikke paa overfor bende at beuge det fine »De«,
fom HI. Noberts ellers faa bestemt havde indikcerpet
l)am.
»Li» jea skriver?« lød dct tilbach »ja, det knn du
da fe.«
»Ob« qammel er dn?«
»Im er elleve Aar.«
»Du du kan skrive?«
»Ja, det bar jeg da knunet længe.«
»Im er femten,« lød det nlvorligt fra Tode.
«Nej, er du det: dct er jeg med,« sagde Henm
»Da du kan ikke strive?« spumte Dorn.
«Jeg!« spare-de Tode, bnn blev baadc glad og for
fkrwkket ved Tanken, ,,nej, det kan jeg rigtignok ikke.«
»Skal du da ikke leere det?«
»Det bar jeq aldrig tcrnkt over. Er det morfoth
Nei, det lasrer im vist aldrig. Jo, jeg trot, jeg vil; vil
du lcrte mig ch?«
»Jen! bvokdan fkulde det gaa til? Vildc du vir
kelig faa gerne laer det? Nei, det gaat ikke an; Manna
vil aldrig tillade det.«
Uden nogen som helft Følelse af noget mindre pas
sende traadtc Tode et Skridt frem og faa over den lille
Frøkenö Sknlder ned paa de pecne Boastaver. hnn site-v
»Hvad er det for en?« spurgte lmn og pegede paa
det fsrfte Voastav i Stykket.
,,Det er T, stort T. Men det er jo dct føtfte Bog
ftav i dit Navn.«
»Im ser ikke Spor af ,,ftort« ved den Fyr, den
vrider sig jo fein en Snog. Hvorsor vrider du den
iaadan rundt7«
»Hm-Isar? Fordi et T skal være saadan Mama
hat- altid toft mine ret, og det er statt T fordi —
fordi — anh, Hemm, hvotfor er det et start Positur-W
,,Fordi det er det,« lsd det meget viscligt.
»Ja, naturliqvis er det Stunden; det var da vg
Iaa todfet vi ikke kunde tænke det-« laqde Tode til, oq
direkter henvendte han fis iqen til Dara: »seh, lud mis
san Lov at se bis lade den Fors«
Mattstod der mdnudcmkopirch men bau
bad am endnu et, merk knap sag W. es » -
det fortsat nogle Gange, indtil han grob om W
tet og bad »Maa jeg nu ikke prøve paa at lave den, Im
kan jeg visit«
.,Men det gaar jo helt godt, han kan lave det rig
tig pasnt, Hei-m Men se, der er to T’er,« lagde htm
ivrigt til oversor sin Elen: ,,det ene er blot saadan en
Streg med en anden Streg over; se, saadan!«
»Saadmi en Streg med en anden Streg over,« le
Hean bemie fra Zofaen, men de to var altsor ivrige
til nt lceage Mcerke hertil, og saadan gik det da til, at
Fru Hastitms, da hun kom tilbage, saa Tode, Udskuddet
sra en Vrasiidevinsknejpe, bøje sit krøllede Hoved frem«
over, lige ned ved Ziden as bendes Dotter. Hirn stod
sum rcedselsisslogen og udbrød: »Dora Hastingsl« Men
den ivrige Tom snarede kun: ,,Aah se, Mamo, nu kan
lian skrive to T’c-r, baade det lille og det store: hatt hat
dem bewe- to pua Papiret her-«
.,Hm«,« usbmd Tode l)ende, ,,nu har jeg besluttet at
ville laste alle Vogstavernm vil du ikle leere mig dem?
Jeg kotmner lierefter liver Tag med Posten fra Syvtos
get, lnv san et til niig lwer Dag, baade det store og det
Iille, skriu det her pcm Papiret, saa vil jeg øve mig og
have det fasrdigt til nteste Dag. Vil du ikke, hvad?«
»Ja, men tag sna hellere Tallene med med det
sacnine,« soldt Henry ind; ,,jeg skal leere dig et hvet
Dxiar dem bar man megen Brug for. «
»Meqet veL det kcm jeg ikke have noqet imod,«
mente Tode kort og godt.
»M(mm, maa jeg? Jeg vilde saa grueltg gerne.
Hnn er senkten Aar og kan slet ikke skrive, og det vtl
ikke tnge stort as min Tid. Man jeg ikke nok, søde, rar
Monta?«
Huad skulde den sine Fru Hastings vel sige hertilf
Hund var der vol at sige til en saa simpcl og dog saq
ejendommelig Begier-ing? Man kunde let se, at huu
vnr noget cengstelig derved, men Tode var nu en Gang
ikke sølsom oversor Blikke —- sor Ord da ikke heller, om
det kom an dekpciak —- og det var i et hurtigere, were
sorretningsagtigt Tempo, han gik tilbage til Hotellet.
Det Var, sotn var han vokset en hel Tomme denne Elter
middag; tbi var det ikke noget stott, at han nu skulde
liere et nyt Bogstav hver Dag, og kendte han ikke allere
de nu, bvordan T oq t skulde skrivesl
Ottende Kapitel.
Et Bedemsdr.
Velcervwrdige He Pastor Jobn Birge stod vcd Bin
duet i fit lmggeliqe, lille Stubenkammer-; mistrøftig oq
trist i Sindet trommede han med Fingrene paa Rudm
Alle Elemente-r syntes at flaa sig las derudenfotz bei
blasste en fkarp NordostsStorm, det baade fneede o·g reg
nede paa een Gang, og Nedbsren lagde fig over Jotdeu
fom et spejlglat Jsslag. Belærvcerdige Hr. John san
atter ud, trommede, rynlede sine Bryn og vendte fig san
pludseligt om til fin Huftru, der fad» i en Lænestol os
varmede sine Fødder ved Kontinen
,,Men er det da nu ikke befynderligt, Emma, at Tots
daq Aste-n atter og atter skal komme med faadan et for
rygende Veer Det er nu den ttedie Torsdag i Trek,
det hat vasret fanden, at nccften ingen kan komme ud.«
Dette blev sagt i en halvt utaalmodig, halvt for
fagt Tone, og Fru Virge tog iig Tid til at teenke, fst
hun fvarede: «Godt, kcere John, saa vil du have den
Tilfredsstillelfe at vide, at de, der kommer, holder me
get af Bedemødet, at de endog trodfer saadan et Ver
for at komme til det, og du vil saa ogsaa kunne tænke -
paa, at endnu flere vilde gøre det samme, om de blot
var i Stand dertil.«
Men Pastoren var itke saadan at faa stillet til
fredg; lmn sparlede swrdeles bestemt til en tom Konve
lut, der laa ved hans Fad, og fortsatte: ,,Jeg bar ellerös
slcst itke laut noaet som helft til Rette for en Aften
som denne, men nn havde jeg netop i Sinde i Aften
at holde en fort, praktisf Tale, beregnet udelukkende
paa de nomvendte, — oa saa faar jeg Laster Fanning
oa nogle faa andre araallaarede Venner til Till)ørere:
Dienste-steh der slet ilte trwnaer til at lmre paa mig.
Der Var netop aanske bestemte Mennesker, jeg havde
haabet at fnnne naa med min Tale i Afters, ok! saa er
det daa virkelia alt andet end opmnntrende at føle
fia nassten hislt operlvenift otn, at de bliver borte alle
fanninn Jeq san nn flet ikke fe, ljvorsor denne ene
Hinsrdaaisustem Vi sam Kriser gerne vilde ofre Herren,
saa ofte flal sntjturres af daarliat Vefr.«
Jrn Birne knnde ikke se sin Monds Anfigt lige i
stehn-let lsan bavde vendt lia om mod Vindnet igea,
ins-n der ver nszaet i lmns Stemme, der fik bende til at
slnn End im n- anden Vef. »Ja,« sagde bun med paa
tagen Amor. ,.det er en Skam, at Torsdag Alten ina
dan ltal ins-se hiemsøgt af Sturm fremfor nogen an
den Aste-n. Tra! du, det kan ver-re muligt, at vor him
melste Fader ped, at faa manae af hans Venner brug-"r
denne til VevetnøderP Eller mnn ban, bvis ban ved Ve
sked beratet-, ulljaevel ikte tunde sende en eller anben
lille Sand-Js- Ierlseth bvis det var bans Villie?«
Prasfccn tatst-de lidt med at svake, men saa vendte
ban sie lanafomt bort fra Vi11duet, og deres Blikke
ntødtes: ban maatte smaale, bath af Forundring, halvt
as Stum, og der knnde nok vwre Anledning dertil,
tlji for en Gang Sknld var der blevet vendt op os ned
paa Hnsordenen Tbi. sandt at sige, det var ellers altid
den lille Frue, der blev misfornøjet, snart med Bejret,
fnart med Menneskene, og altid var det hum, den al
vorlige, trofaste, taalmodige Præft, der maatte tale
bende til Rette-, snart paa en, spart paa en anden Maa
de, og nu følte ban, hvorledes bans egen oprsrske Land
i Aften var blevet flaaet med bang cgne Bank-ein De
var vel brngte mod ham paa en hslft elskvcerdig, kvins
defnild Mande, men han qenkendte dem fttaks, og han
kunde taae imod dem med et Smil og en lille Latier
Da han faa siden havde faaet Galofcherne paa oq Oder
frakken knappet for at trodse Vejret, qik hem hen til
hendes Lcenestol oq sagt-U »Kom, lille Kutte, lud o- et
Øjeblik forenes i Bsn til vor Fader om, at hem vll tagt
dette Bedemsde i sin Haand og bringe noget godt nd Of
det, der tegner saa daarligt." Sau Inælede de da ued
sammem oa det var med inderllq Vierter-arme Im
fulgte med i den Bon, han fremdar.