Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 23, 1913)
Cre Menneskebørn. P u u l v. Fra Engelfk efter Originalens 145dc Tusind vcd V ill). R a i c h. Gott«-) Nu ljavde hau da to Ting at lage Vare paa — narre Kondultørcu og holde Lje med jin Reise-falle Tot førllc gik nok faa godt: naar Kondultøren gik in i en Wuggom gik han regelmæssig ud; desudcn var del heller ille riglig lust, og saa var de sorøvtigt stkaks indc i New York. Men her bleo den sidste Tcl af hans Opgavc lmmt fra let, ug odslilllge Gange, uaar han prcsscde fig grauem Falkevrimlesh trocdc hau, at alt var tobt, mcn aller sik han et Ulimt as Or. Haitiuus at se og sprang vidcrc. Cudclig modte de du en Om nibuiis, der illc var mcrc optcmm end at Or. Oasllngs nclop Fjl en Pludszs mod, og jtrulcs fil Tode sig srlv anbragt paa Platsonum ndcnsor. »Der var cu Tcl Villeucring, lau det vkmsdc en Stund, jndm Tun-n kom til l)am. Men cndclig lod dct kokt og fkarpt lng vcd Sich as horn: »Billetl« »Straks, nu ital jcg vcrrc den« fvakcdc Tode toligt, »dct er blot faa stammclig kold i Dag.« »Kann med Pcngene,« vrisscdc Konduktørm »Bist fau, vist sau, sclvfølgclig,« lød Evarct, og Tode gcnnunftøvede alle siuc Lonuncr og heute-de freut as dem baadc Scjlgakm shmppcsr og Lyscstumpcr. alt undtagen Pcnqkq til sidst faa han paa Konduktøkcn med det ufknldigftc Aufsat, der tasnkcs lande: »Mein saudrlig, jeg cer ikkc en Cent;« »Mu! hvod i al Werden gør du faa l)cr?« »Musi- srlvsølgclig med! Det cr jo da langt at foretrwkkc pcm iaadan en blasscnde Dag frcmfor at cha. Kasko stondfcdc for bvcr con, der holdt Haandcn op; jcg tog barc min Hat-nd til Hum, og da jcg jo faa paa en Maade blcv invitcrct, hvor kunde jcg saa vide, at der fkuldc betalesW Den alvorlige og uskyldige Mine, hvotmcd Tode afleverede denne Historie, kan slct ikte bestem-N Kon duktsten maatte le. »Enten et du weget grsn eller meget gammel,« fagde han til sidst, ,,mcn hvilkcn of Delene stal jcg lade vckre usogt. Hvok agter du dig den«-« «Aal1, det get ikle faa nejex gar blot ingen Omvej for min Styldx jeg lører med til Vejens Ende, om faa et; der er jo not at se paa.« Denne velvilligst ledlagende Fyr syntes at more de andre Herrer paa Platfokmen i hsj Grad, og da Om nibusfen netle standfede for at optage flere Passageker, vendte Konduktøren sig mod dem. og lod Tode i Freit Jnden lasnge var han bleven veliet has Kouduktsrem og alt git saa staat, —- da satte han pludfelig af fra Vognen tned et Spring, thi Ok· Hastings var staaet af og git over Gadm Nu begyndte en ny Jagt, fra Histne til Hjlrne, Gade op og Gade ned, indtil han stoppede op udenfor et stort HoteL gennem hvis Tor Ok. Haftings forsvandt. Men Tode git dristigt ind med, dcetkede fig bag en vels næret Herre, der lom imod dem, og ftod netop fljult lamge not til at here folgende Samtale: »Men hvad let jeg, Or. Haftings, De herl Ovar dan hat De det? Godt, haabet jeg? Alt vel hjemmef Naar kom De?« »Med Morgentoget. Mon alt er optaget her7« ,,Saa temmelig, men der blivek vel not gjort Pladö for Dem. Tages De altid ind her?" »Ja, altid.« «Bliver De lustige-" »Nei, jeg ital hjem igen Fredag Kelnet, hat lidtl« Tode drog et Beitielsens Sut og ilyndte sig nd «Godt,« sagde lJan med en veltilfkedsJ Mine, »jeg er glad ved at have faaet den Mond ind i en Hann, hoor han Vil lunue vaste i No en lille Tid Sau han hedder Or. Haitinggl Tet er dog rart at vide, hvem man tie nerl Nu faar ieg le at komme af Sted og gøre lidt Fortetning for mig selv; men paa Fredag tagek vi alt faa tilboge. Lad os nu ie, hvad hedder det Has, hvor jcg hat eftekladt tmme Og Gaben — godt ieg hak"et, fkal not vide at finde det igen. Vase ubetymret Bto’et OastiIIgg, jeg flal not vaste her i god Tid.« —-- Og Tode forfvandt om et Himm, flejtende not saa li)ftigt. F list-do Haus«-l »Nmalndktti.« Hinab Tode illo lmvdc for i de trc Dcwn lmn streift-de nmdt i New York, vildc lmsrc abslilliqt let terc at ihn-, end lwad lmn lmvde for. Frem for de flcstc andre hol-much lmvdr lmn dist, at lmn knn tmde mum mcs lidt at spisr og intkst brstcmt Sled at sinllcs solle dot, og da han var gammclvant mvd at Tom-, nam- oq lwok del kundc tmsffcs fig, toa heller iklc dcttc start of hans kostbare Tid, faa han lunde rot udnntte den til at anstille Betragtningor over de nyc og starre Fotbold Og det glk ham belt godt, ja, bedre end ban var vant til. Hast bar en Volke for en ftærkt belckslet Mand, hvorved han tjente ti Cents, oq fix-als dablkredc lyan ils som Nsddehandlek. Efterbaanden lliftcde ban Bran chc adskillige Gange-, og drlg bot-ded, dcls ved stadiq at vwre paa Farten og ved en qennrwfskt Zion-nnd lylkcdes det ham at faa tre Maaltider hver Das oq Tag over Hovedet am Nation, —- oq laa var hon end da 25 Conts tin-eh da han teilte, end da lmn kom. Men stadiq holdt hans Forkckrlialusd for Or. Oastinas fig, og Fredag Morgen stillt-de hnn uden for Don-IM, lwor han bavde let ham gaa ind. Det var netov til Pag, eller fnarete lldt for sent, hle det llke havde met, at Cr. Haltinqs var kommen for sent til en Spotvogn og nu stod og ventcde paa den nasstc. tode opfattede del streckt og ptælmterede sin: »Da-re Ortes Uf, Betref« St. Haltings hade Padlerl og on Halle somden den store Nella-km lmn antoa todt-s W vs W M M hum. Molkdenedsdwlmumeælndttlden me wwkomoqltandledemetqlvetslnt «Mdu«lmwa-Ma- oaværklattitat dich-e mls hat ved Money- fagde Gr. collina-, pstodelodsisdetlsellaetosmr.saaladdeda W We; det jublsde i Menge-h da han Iaq dr. Hastings bät-le for dem besse, og nu fyntes han, der var ved at komme System i Sogar-m tm var han me sten helt vis paa, at de hsrte fammm Man da Statis neu var naaet, Tsjet afleveret og Tode betalt og alt faa atter ledig paa Torvct, da var han i en slcm For lcgenhcd. Her holdt Togct, og det var hans alvorlige Mening at viIlc kcjse med; mcn hvordan skulde dct gaa til — —! Det var højlys Dag, der kundc lwerten gørcs chning paa Søvn ellor paa »Ba1nfc«. Han be gravcde Næveruc dybt i Bukfclointncrnc, mode-us han tænktks over chc ou Midlcr, — da fuldt hast-Z Lje paa en Stump Pap, og hmi tog den op; »va York Eaftlrtou« stod der paa den, -— —- ja, tænk, det var virkclig en Billet, stemplct og i Orden og dcrfor vol ogsaa betaltx den kam just pcm det rette Sied. Var han fisrst i Eaftlcton, faa uaacdc han sagtens til Al bany, og hurtig puttcdc hon Villrtton i Lommcn og sprang iud i Kupmh hvor han not san flot tog Mut-T Moti han im lisd sinke TZamvittiahcdsrsfvulcsr? Langts fra, han vidfte vei kunnt, at der var mach der iirdder Samvittighed, cndfiae, üt en snadnn havdc nogut tin-d hnm at geirr; lian liavdc aldrig gnaet i Søndagsskolv, havdc aldrig tut-rot til Andagt i Hirmmet og var aldrig blcvct baarct from i daglig Win: men ak, jcg frygter for, at der ck Traum-, som er blcvnc skirrmcdc vcd dis fe Midlcr, oa dog vildc have liaorct sig ad, sum Tode gjorde, og slct ikkc tcmkt paa, hoc-m Billettens Eier vel kundc vasrc. Den Plads, lian valgte, var san lanqt sont mu ligt borte fra He Dahinng Wanaon, tln det laa itle i linns Plan at bline opdaget neton nn. Hnn sad sanfte tamt nna lin Ppads on viste sin Billet frem sum alle de andre, og der krwvedes jo ilte swrre sinnst til at qlennne at stoa nf i Enitleton og lanledes bline nødsaget til at folge nied videre. En Nun-g slentrede lsnn l)en i Or. Haiiingss Nasrlied og lmrte du folgende uintige Samtalez »Man Te ikte sine mig,« fngde He Hostian til sin Genlny »in jen, ved at tage med Nattoqet fra Dllbanw lan naa anfalo tidlig nol til at faa Furbindelse med Ktsstbanen ?« »Jo, De lan, min Herre, men det er et lanasomt Tag; ved at fortiastte nn med det samme, naar De Els prestoget.« »Ja, det ved jeg, Inen jeg l)nr Forretninger i Al bann.« »Ligesaa lius os,« sagde Tode og ais velfornøjet til sin Plads igen. — —- — »Hallo, Tode, hvor hat dn nasret2« raabte en felss ten Aar-s Kammerat ned fta en siaslderbntii. da Tode den Alten drejede af sra Storgaden i Albam). »Gut rejst for mit Helbreds Stnldl Men fig mig, Jerry, har du let noget til Fa’er for nylig ?« »Don er gaaet paa Eventnrl Han stak af i For qaars Altes og tog Revl og Krat med sig.« ,,Hvor tog han l)en?« »Jo, det er mer, end jeg ved. Tvivler lvwrt paa, han vidfte det felm men han lommer jo nok helfkindet igen ved Lejlighed.« —- Ja, var det ikke under-list at netop da han com tilbage til denne By, hvor det fkulde vcere, han laldte sit Hieni, da sorft mterkede han Entomheden og fin for ladte Stilling. Kasldeten var lullet, og hans Fadet var bot-te, livor ellek bvoklasnge onede ingen, ja, ingen vidfte, om han tænkte paa at komme tilbage nogen Sin de mete. Tode folte sig baade lold og forftemt, og lom han ftod og tænlte over den Nat, der alt begyndte at lænke sig over Jorden, raa og kold, vendte Tanken sig til det lune Leie, han havde haft hos »Vamfe«, on hav de det for nwrmeft været en flygtig Ide, at han bot-te Or. Haftings til, en Ide, fom han lnn for en Tid var gaaet op i, saa lom han nn for Alvor til at trenke paa, hvor godt han maatte lunne faa det, om han lnnde faa Lov at arbejde for denne Mand, virkelig tjene ham for Føde og Klasder. «Lad gaa,« udbrød lnin til sidst, ,,jeg lnrnger i; Vuffalo eller het, det er lige et, — men l)vordan? Tuget? —- Ja, lworfor iktel Jnd konnner jeg let nol, nd konnner jeg ogfaa not, i bedste Fald i ansalo, i vierste Fald noget forl Ja, laa var den Sag jo afgjort, og Todes Humor com fig fvasrh saa da han sprang ind i Nattoget liae baa ester Or. Haftings, var lJan fnldt nd den gamle glade Tode Men Tor tmsvedeii denne Gang adstillia nnsre Znnlnsd end pna den tidlixnsre Nein-, tlii Pelsen lna over Nonnen af Basnkem ua Hin Amstan snd Ins-wagen liue over for. Linn saa saa Frass-selig annvcn nd og ndtaltc sia ogfaa onn, at der illc havde tnrret andet end Opliold og llbonanoliglieder paa den lnsle Reise. Mrn Luftcn i Knpeen var oartn og tung, og inden rot lasnge begnndte ban at nille paa en betwnkclig Mande, oa fnart efter son lnnt ind nnsd en Trøsnsr under Honedet Nu galdt det for Tode om at vife sin Dygtighedl Hatt laqde jin noa Vasnlcn rnllede sig sanimon i en Klunip oq ttal forsiqtigt i »Vatnfe«, for at den lundo falde ned over hacn, saa dct kunde sc nd, sont oin dct var tilfældigt, -—— og til iidst lnlledes det. «Ah,« lluls ledo dot i l)am, ,,l)votdan lmk dn’et, »Bamfe«- Vi to er Wonner- or vi ille? Og vi er paa Neifel Ah, nu ital vi ba’e os on ordentlig Luk!« Da hon havdc sovet en Stund, nnkklcde han, at der blev tkullet i hanc. Han for op; det var Hr. Hastings, der vildc bruge Pollen, og han saa niegct vist paa dann men Tode hialv ham ticnftvillig til Netto og lod, fom om det bele var itot as Bande-re Toget holdt, og Tode begav fig ud paa Platformen ,.Hvor er vis« spurgte han en nnden Dkeng, der tom nd af den nassns Waggon. »Dot er on Landftatiom vi bar en halv Time til Syrakus. Der flal der tliftos Tea« ,,Jlle hvis man ital til anfalo.« »Jo, jeg bar nnlig spnmt Kondultorcm der er en Tinte-s Opljold dor.« Tode gik ind; han faa nn Vejcn fki og satte lig roligt paa en Pladä og da Konduktøron kort eftor kom til ham, spnrgto han om Tutstcn til Syratusz han sit den opgivet tra det sidfto Stoppcftcd og havde netop Iaa mange Benge J Syrakus gik Dr· Goltings ind i et Hotel og spi ste stn Frosin Tode sit ndenfor og flsjtede, det var hans Frokolt Wen foruden var der not at tænte paa: Veer fkem lyntes un tosen-et Amen gil, Or. casttngg vendte tilbage til Stationen og iad i Parteiener da der blev ringtt nd: Wachstum til Balle-lot Vehag at ta’e Mil« M stod hem op, qreb Buhle-h Pak hstokoqpataplv—altundtaseu Helle-n denlao wliqt Albas-. »O, bvor du er en heilig anse,« jnblede Tod-. »Du er da min bedste Ven,« — og det var tun et Øjes blikis Sag at saa den fat og faa sig placetet i Zog-t men ikke i Or. Hastings Waggon —- — og saa var vi paa Bei igen. De hade kort en lille Tit-, da Tode præsenterede sig for Hr. Hastings med et: »Hu er han, Herre, hel og godL« «Han, hvem, hvem er her?« »anscn, Herre, De glemte ham paa en Stol i Syrakus, og jeg fik fat i ham og sprang opt« »Hvad siger du, glcmte jtsg min Pols? Nei, nu har jcsg da aldrig kendt saa galt! Og du sprang op og kom nd at køre ved samme Lcjlighed? Du er en rusk Zung. Hund skal jcg nu give dig for diu chuestc?« »Im vildc saa gerne til Vuffalo,« svutcde Tode sagte, »dct kostet 60 Cents, men jeg ejcr ikke en eneste.« »Nim, san det vilde du? Og saa vil du hanc-, at im skal betale for dig? Nu ja, dct er ile saa urimes ligt: sog vildc grummr nødig have mistct Pclscn.« Sau betaltc lmn til Konduktorcm og der blcv ondda lidt i Votule til Tode, der qik over i en audm Waggom « sunot sig et Hjornc og sløjtedc lysteligt Men tasnk nn, bvor forbavsct Ho Hastings blen, da han, csftcr at have skistet sidstcs Gang og nu dumm-de vidms nd Kystbnncn, Pludselig saa Tode komme ligc sorbi sig. »Me« dog,«' udbrød han, »l)vnd gør du her, Treus? Dettc her er ikkc ad Vussalo till« »Nei, Herre, men nmn muntre jo sørst til Busfalo, for man lan komme til Clevelnnd!« »Se, se, san du stle til Clevelmth Hiiem betaler da for dig detme Gang?« »Ja, Herre,« sparede Tode alvorligd «—-— jeg reiser med Teich« »Wind siger du«-M »Ju jeg mir. Jeg bar viel-et med Dem fra Albann til New York; jeg forlod Dem ved Hotellet, men lom ixien eftek Dem Freitag Momen: jeg bar Deres Tøj for Dem: im reiste med Dem til Albam): jeg ventcde der paa Nattoget: jeg kom med Dem til Syrakiis; jeg ven tede, mens De spifte Frokost — og nu er jeg l)er.« Hr. Hastings blev tavs af lutter Forundring, men omfider spurgte han: «Hvem betaler for dig hele den VOR« »Fort det nieste »Bamfe«.« ,,Hvem?« ,,Von1fe«, — han Pegede paa Pelsen — »jeg kka samtnen under den, og Konduktøren hat aldrig anet det.« Hin Hastings kasmpede med Forbavfelfe, Vrede og Latier paa samme Tib, men til sidft lænede han fig tilbage i Stolen og lo, faa det klukkede i hom, og da han kom i No igen, udbwd han: »Nej, det er bog den frcekkeste Genistreg, jeg endnu er truffet paal Ja sau, du reifer med mig! Hvad mon du saa har i Sinde, naar vi kommer til Cleveland?« ,,At arbcjde for Dem, Herrel« ,,Naa, det maa jeg sigel Men hvordan kan du vide, at jeg har Brug for dig?« »De hat haft adfkillig Brug for mig paa Reisen, Herka« Hin Hastings lo: »Du er god nokl Jeg set egentlig ikke, at du bcbøver min Hin-sp; du fyncs nok at kunne klare dig fclv.« »Im er fremmed paa denne Kant«, svarede Tode med et Skuldcrtrcek. Or. Hastings tmnkte sig om et Øjeblik: ,,Godt,« sagde han, ,,kan vcete, det er noget af det dummean jeg endnu hat glatt. Men lad gaa, det er bog noget mer end almindeligt, dette berl — Konduktsy vær faa god at lade denne Knægt reife for min Regning.« »Ja, faa gerne, Hr. Hastinggl« Man kunde here, at han var en velkendt Mond her. »Nati, unge Mand, find dig saa en Plads, og faa sm- jea Negnsna paa at blive qodt betjent ogfaa paa Reste-n af Neifen.« lød det leende til Tode, og denne ·adlød skyndfomft, idet ban gav sig sclv forfkellige Smaas komplimcnter for de forløbno Daqes qode Man-met Femtc Kapitel Todes Ærgerrighcd. Or. Hostinus elegantes Vesordrim boldt vcd Sta tioncm on vcd den stod chry Hastiiti Nu kom hon springendc licn for at bde iin Fader velkommen; han var blisvct H Aar asldre, end da der holdted hint Mid dagsqildc for hum- l)oormcd vor Fortaslling bcgyndte. ,,Spring op til Kuskcn,« lød Ordrcn til Tode, der med et frydefuldt Blik betragtede al denne Herlighed. Vogndørrn var næppc litkkct, før chry bufcdc ud: ,,Mcn book i al Verdcn bar du dog fmnlet den Vunke Last-r op, og hvorfor hat du bragt ham med hjem?« ,,Bkagt, nei, dct er vol innre-re hom, der hat bragt migl J det mindste er dct da nok hans Opfattelsc,« fvaredc Fadcren smoalcende. .,dvad bar du i Sinde nie-d ham2« »Ja, dict er mer, end im vcd; irg imar gansle til hans Tjencfte.« «Men Fa'er, hvad mener du dog? IOvad ycddcr hasc?« »Jo, book ved jeq det! Jeg bar sammrnd aldrig tænkt paa at spøkge l)am derein. Men naar du kmnmer hieni, maa du spørge ham felv ud, alt hvad du loster, hvig du nu date vil lade mig slippe; jeg er lidt tr(1-t.« »Don er fikkekt en brillant For, Augufta,« berolis gede Or. Haftings sin Huflnh der saa san smaat for tvivlet ud ved Tanken om at fkulle hufe Tode den Nat. »Ein nmsrkvwrdia Dreng paa flere Wunder-, og jeg trot, at tmn vil knnne blive en ufwdvanlig dimtja Op varter paa et af Hotellerne Disfe Fyre, der faur de res Opdmgelse paa Moden, Vifer ftundom uldeles for bavsende Anlceg for Zum-minnen og feq sknl time meget feil, om ban her ikke er af den rette Angs. Jeg fkal tage ham berfra i Morgen, og ban kan da ikke demoralifere Hean paa een Aften. Desuden,« føjede han til, ,,l)vis min Sen kunde tage Skade ved at kom me i Berering med det Onde, of hvad Art ncevnes kun, faa vilde jeg stumme mig ved hamt« Omtrent paa lignende Maade blev Tode meste Morgen indfsrt paa et af de ftore Hoteller. »Du-engen er strap nok til hvad fom helft; jeg tror ikke, De vil finde Mage ttl ham i hele va Prtv at tage ham i Tieneste og fe, hvad De san qsre ud ai hom. Jeg stal gen-untere for, at han ikke gsr Dem Stam! « Saal-an ltd cr. Hasqu Unbefaling til Værten, der betragtede den vjaltOY MW csfkk , noget tvivlfomt udseende Dreng. Ren ce. W maatte førft og fremmest Mes, saa Svaret Ists: ,,Mc-gct vol, dersom De Infler det, skal jeg Ists et Forspg. — Men hvad kan han vcl bruges til i des Dragt?« »Hm, det tasnkte jeg ika paa Men hat Tom ill noget, han er Vokset fra? Han er jo lccngere end has her. Forcløbig arbejder hcm selvfølgelig kun for Fsde og Klasdm kan det saa uok gaa an, Or. Roberts?« Aal) jo, dct kunde det jo nok, og faa var Sagen Z Orden. His. Hastiugs trok sine Handskcr paa og bemærkedtz idcst lmn gik nd af Tørem »Halt interesferer mig over ot«dcntlig, den ungc Filur· Ja, Filur er han, og der sial passos godt pcm han« meu et Jcrn er han idng og der man blivo nogct ud af ham under saadan es Vejlod11i1m, som lmn kun fcm her. Det var en aldeles omsrucrldcndc Munde-, hon tog mig paa, san· han com used lwrtiL —- jcsg skal fortællc Dem det en andenGankk uunr vi lmr lidt bedre Tit-. God Morgen, Or. Roberts.« Vcd Middagstid var Tode allercde godt i Gans med dot nue Liv, og ban btugtc Øjne og Ørcn san gudt, at bau i more end ecn Netning var bedre met end den Wo Vydrcng, der hade været der en hol Ugr. For førstc Gang i sit Lin skuldc han nu tjene sit Brust-. Or. Hostian hade Net, naar han sagde, at Tode var et Jeru, mon dog var ban heller ikke ulig et Styl ke Vor-T rede til at mudtage ethvert Jndtryk og paa virlelig as alt, hvod lmn kom i Vergring med. Derfom do Mcnncskcr. der fpisth til Middag i det ftore HotcL ljnndcs tasnkt von, hvorlodes de Ord, de talte og ofteft glismtcs imsn i samme Lieblib blev opsamledc og slugt nf dcnuc Dreim, da vilde de sikkcrt ofte have talt no gvt andcsrlcdeå Der var ern Erindring, der havde fceftet sig klart links Tode —- lmns Modcrs Død Judtil sit femtende Aar hude han aldrig hørt nagen anden Bøn bedet end sin Moders Bim: »O, Gud, lad aldrig Tode fumge en Traube Routi« Han bavde knn liden Forstaaelfe af drt Vmscsm til hvem denne Bøn var henvendt, met kmn var klar paa, at dct bade været forfcerdelig, dyb Alvor, og de Ord havde brændt fig dybt ind i hanc chidfilied Og han vidfte saa godt, hvad Rom var. lian lmvde nok god Grund dertill Endelig havde has en fast Villic, og det er ikke saa gal cn Ting, naar des bliver rettclig brugt; og i Kraft af den, uden at spio ge til liøjre eller vcnftre og med fuldkommen Ligegyli dighed for, hvad andre mente, havde han besluttet, ac drig nogen Sinde i sit Liv at smage dette Stof. Der er Karakterer, der styrkes ved Modftand, her-til hørte Todes; og han havde mødt Modstand og Frist-l fer baade fra Faderens og Kammeraternes Side, met end ikke de Aar, der var forløbne, medens hans Hier var hin modbydelige Romhule, havde kunnet rollt bans Veflutning. Tet var nu syv Aar fiden, hans Moders Bsm vat bleva opscndt. Tode var den Gang kun otte Aar, met eftcr sin Udvikling langt ældre end de otte Aars Drend ge, der er opført i lune, gode Hiern, og derfor hand ban ogfaa saa fuldt kunnet tilegne sig hin lille Sættävs sum ban nu ofte gentog for sig felv· Mcn nu gjaldt det; Larven var blevet Sommerfugl, havde ombyttet Knejpcn med et af Clevelands flottcste Hotcller, ogSams mcrfuglen sværmer ofte om og brænder sig ved det Sys, som Larven aldrig kommer mer« Og underlige Tanket opsteg has hom, da han betragtede fig selv i de m Klasder, —- ja, det vil da fige Tom Robettö aflagtr. som han, der nu gik paa Univerfitetet, ikke en Gans vilde værdige en Tanke. « s « I Men det sete afhoenger jo af Øjnene, der iek PS Tode vilde aldrig gletnme, hvor vidunderlig dejlige dis Kslasder vor i hans Øjne, da han havde faaet dein PM og ftod og betragtede sig selv i en Stump Schk Ganske vist var Tom lidt for og Tode lang og Amt-. saa til Trods for, at He. Hastings havde ment det kmods satte, stumpede Vukser og Ærmer jo en Del; besude var der en stor Lap pao hvert Kuck, men du ktm mwppe tasnke dig, hvor nydelig Tode sandt, at netop M Lopper var. Men han var jo ogsaa vant til kun at se store Huller paa Lappernes Plads. Og saa havde halt Skjorte paa, en virkelig, hel og ren hvid Skjortel Jkke saa underligt da, at der rørte fig mange nne Følelfet boss band der fødtes maafke store Planet i ham i den smnme Stund, —— de indesluttedes alle i folgende Ub ranb: ,,Men bille den, er det ogsaa sandt, er det vit lelig Tode Moll? Li’emeget, man set virkelig bedr ud med Skjorte paa end uden — jeg fkal dog se of blioe Eier of saadnn een en Gang med Tidenl Tænk, at alt dette her er mit, naar jeg førft faar tjent for’et,— lwad nion Jerry vilde sige om mig nu? Trolig not at jeg tjener et Par Støvler en skønne Dag. Ja, del vil jeg, det er afgjort; det skal bli’e Løjer. — Masti værdigt nok, at man aldrig bar tænkt paa det fort« Dette var for Tiden Toppunktet af Todes Ærgevs righed. l (Fortsa·ttes.) « Otto Fund-es Skrifter til nieset seifstte stier Troens Bei-dem ftt 8130 un Den Kristnes Liv, ftt.s1.30, un . Hjortens Ttrst, ftt ABO, un søkkenblomster. ftr Ol.30, un Brtd og Sperb, ist OUZC m- . Glusde, Lidelfe, Arbejde,(sl.80) . Pan Neifefod, fjk Ol.80, un Fowandlinqekne Musikins) ftr 81.60, nu Qljs Apostelen PaulUUUt Ql.sc, mt sc Hase-Mastiva fsr U, tm Its-c Disfe udmætkede oq M si qet er alle Imukt os todt lass-Id ne i komponeret sind. Ort-Ist s hegte-used 8888 888 Dan. Luth. subt. sonst