Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 16, 1913)
Tre Mennefkebørn. P a n f y. Fra Engelfk efter Originalens 145de Tniind ved Vill). Rasch (thtlc1t-) Or. Fillips reiste sig og gik hen til Gyngeftolem og san ftod de da beuge og iaa Paa denne Slat as st og Mod. »Wer jørstefødte,« lagde Moderen. »Du sidste da ined for den Sags skyld,« fojede han niuniert til. Hans Hiiiikn lo. »Der er da heller Ilet ingen FI lelser i din, Ven, Del? Nem, inen det er sandt, der er nok otdeiitlig Etads paa Hastingslmid, og del alene, fordi deres Dreng ogsaa er et Aar i Dag; og saa er han flet ille sodere end vor.« ,,Men det Varus Zader er en Million værd.« »Ja, lwad san, am ljan faa var en Billion werd, det gsr da ille Bat-net bedkei Hat-, Ben, jeg inne-«- al ligevel, det var saa morfonit, om vi liaude en eller anden lille Tinu til han i Fsdselsdagsgaoe.« Fillins fyntes tin-get oprømt og iagde smilende: »Godt, lille Mo'er, fknlde vi faa ille lebe huni en Barberliiio?« »Me« ul)a dag, Ven, hka lan du dog sige ina dan noge:; tasnL oni han volsede op og lau begil Zelvs mord nied den,« —- og l)nn ges furnielig ved Tanken demn. «le ja, taub om jeg havde en Sen, og han vak iede op og blev en itor og sicerl Mand, og en anden Mand traadte paa hans Teeey og han reiste sig og flog den Mond ned, osg den Mond døde, og de tog nein Sen og licengte l)a1n, fokdi den Mand ikke mere levede« —- ramsede Jillips videke i en alt andet end alvorliq Tone; »ber, lille Kam-, jeg trot, du spekulerer i Frem synethed, gar du ilke?« En Vanlen paa Daten afbwd dem, og ind traadte Elvira, deres ilinke lille Tjeneftepige, der havde haft Frieftermiddag og vceret ude. »Undskyld, Feue, jeg konnner et Ave-riet for sent; De vil not tilgive inig det, for llret herhenne am Hist-net var gaael i Staa, og Katlirine vidste ille, hvad Melken vat; og saa stulde ieg hilse saa mange Gange fra Fru Messer og bede Dein modtage denne lille Kutv Bindi-um hun lagde, det var de bedste as dem allesammen, og De ikulde ikke brnde Dem am at lende Kurven tilbage, for Sugii stulde nok komme oin og heute den.« Dei hele gik i een Kske og sit Ok. Fillips til paa ny ap bryde ud i iin hiertelige Lotter. Men da de atter var alene, greb han en as de state blaa Klaiet, as idet han lagde iig paa Knæ ioran Bat-set lagde han: »Nei, nu stal jeg fartcelle dis, hvad vi vil gste, lille Keine, — vi vil lara-re Drengen en af disse, ag saa vil du og jeq fpile den til LEre lot bang Fsdfelsdag, — med mindre du ogiaa heri set et ondt Var-fel. Du ded, at Bin under visle Omftasndigheder san blive en fatlig Aktilel.« Frn Fillips lo niuntert: hun fik iin Sybordsstol ttullet irem igen og satte fig til Rette for at nyde Druckve: »Nej,« lo hun, »Druer et for mig noget hsjft nstyldigtx jeg frygter aldeles Me for, at vor Benny stal blive en Drukkenbolti« J All-any var der indtil for faa Aar fiden et overokdentlig ussclt Kvartcr. omtrent hvor Rensiclaeki gaben nu løbcr. Der fandtes Logishuse og Knien-tm der fta Kakldcr til Kvist var overfyldte mcd inavfede, pjals tede Menncskek. Paa« femme Tib, ja, i femme Time, sont Hastings jun. gjordc Strike ved Middagöbordet, og Den Fillips fov og drsmte blidt i Gyngestolm kravles de i en af deallekusleste af disseskældcrlejliglmdck en lille Brodes til dein. clasdt ! Inans- og Plain-r, non ooct dct lulsoktc Clsulu og var ivriq beslcrftiacst mcd at for taer alle do Flartoffcls og Æbleslrwllhmer. der kam in dcnsok lmnsts Nackkcvidde Hvillct clcsndiad stakkcls Vom at se paa! Oq saa holdt det endda Fødlclcidag i Dag; —- ja, der er flcke Vorn, end vi tasnkcst paa, der holder Fodlclizdnu paa sammc Tidl Hotaru havde han dog in qcsn Llnclscz — ja, irr-M hans Moder hade ika bellep Jm tvivlor ftasklt onl, at hun nagen Sünde tasnkte paa, at lwndesji ftallclgy lnavfchs og lalcdcs Vorn vix-selig hav dc levct et holt Aar, — og dog clskode hun vel endda sin Drang m und Tel. Ja, dct Iror jm, lmn qjordc; tbi da lnm var ved at aaa ov ad Trappm standlcde hun, laa sig tilbagc-, mumlcdex »Saa gid da den Knckgt —l« oq grob ham om Armen for at placcre bam midt i en Vandpøl paa dct muskste Trin. Tot var jo ingm blid Mcdfart, mcn lnm gjordc dat, fordi hun kam i Tanker om, at han havde adskillige Clmnkcr for at finde op i dct Kot med Sasbevand, der stod i Ncrrheden, og faa let lunde drohte-. J del famme kom Mo'cr Petri-s op af lin Kældeti hals, laa ct Pak Gange fra Mode-ten til Varnet, der lyntes nok laa fornsjet med Vandvølm og begyudte detefter Samtalen. « I »Hm-r gammel et Stumpen der eqentligf« ,,Omtrent et Aar; — lad mig se, hvad er del i — men om det da ille ogsaa er akkurat et Aar i Dagl« ,,Fjdlelgdag, set man detl Saa butdc det ja ver-re en Hsjtidsdaa.« " »Gsitidsdag, ja der ital vi ba'e det: ja vi plejer at ta'c dct paa den Maade,« — og hendes Ansigt blev ganlke mørkt og kocdtx ,,hang elllværdigc Fader vll tagc flg en Generalbitrm og hvls han ille spat-ket- Tode ttekantet ud al Daten i Daaens hsjttdelige Anlcdninch vil jeg være lærdeles takncmlig. Tode Moll, vil du holde dig klar af Rendestenem eller jeg lkal tyfte Livct halvvejs af dist« Datte lldste henvendtes i en tadelig Tone til Tode men denne maa enten ille have fotstaoet det eller oglaa qlemt bei lgen, thi medens hans Moder inakkede videre med Miker Peters, naaede han baade at komme ud tll den inbbydende Mindest-n og at vcelte ned l den, hvoki paa ban blev buntes ind, Mitme ca shoulde og den dieb- Nodek sub W Mc den Mfaste W es et velment Dass i Mist- bvorover cod- lpatlede psteuM,d-kcsdfomode,athaum mngwlusaldmmectdclmmt Jene De havde ingen Anelfe om himmde Tilværelle, men bog var de Bude-, kædede samtnen paa mange Maadet Det er næsten utænleligt, at deres Fcedre alle drev femme Slags Fotrktning, mcn dct vor dog Tilfceldet. Hemy L. Haftings, Millionæten, cjcde og drev to store Hoteller. hvok Lokalerne prangede med Marmor bordc, og ljvor Vaterne blcv severet i det sinefte, flebne Kryftal Desudcn var han Grosfcrer i Vine og Lili trr og havde altid store Lagre af disfe vcrrdifulde Va ter. Bcnny Fillips’ö godmodige Feder var Urtektæms mer, fad i cn fcrvn, pckn Forrctningx mcn bagved But tkkken havbe han en Stue, hvor hcm havde nogle faa Fade Bin fom Medicinalvarer, og en Kommis pasfede denne lillu Handel. Tode Malls Fadcr hovde en flet og rct Brwndcvinsknejpe ellcr Romhnlc, ellcr hvad man nn vil lalde det: hos lmm servcrcdcs der ikle i slisbnc Glas, cj heller taltes der om Medicinalvarer; nei, han folgte sict og ket Brasndevin og Rom til saa og san me get en lmlv PasgL folgte dct uan at spsrge til hver og en. der var funlet dnbt nok til at gaa ind og drikke det hoö hum Se, nu vcd du fnld Vofchd mod bvorlcdes bis-se tre Brødre begnndte here-S Tilvcrrclfcs. Andetslapitel Juba Bikge oq den belejlige Stund. Tct var en Tan, da Rennen strmmnede ned. Al bany er ingen behagt-Its V!1, naar dct regnet-, og Neus sclaergadon mindst af alt. Saadmc nisten mutte- Jolm Virgi-, idet han boldt Pamplnen fotan sig og skyudte Ig ned ad den skidne Gade, indtil han naaede en Kerl dertrappe; der maatte ban ftandfe et Tit-blit, thi hans Øje madte et hjerteftmrende Sim, et Meinieske, der laa paa Tkappens nederite Trin og var ganske døddruls ken· ,,Hvor er det dog forfcrrdeligt: mon han skulde bøke til her?« lagde John Virge til sig felv, og idet han varsomt gil udenom Stollen, bankede han paa Toren. Jntet Evas-: Han bankede strecken, oh nu lød der et svagt: «Kom ind«, som han ftkals fulgte. En Kvinde laa bejet ben over et Leje af Halm og Pjalter, paa hvillet et metmefkcligt Versen var lagt til Rette: i en Kroa sad et Born med et survildet og frygts fomt lldtryk i Ziet Kvinden vendte sig om, idct Døren aabnedes, og John Vitge genkendtc i hende sin Moderö Vadstekone »O, Or. Virge,« fagde hun ivrigt, »bvor er jeg taknemmelig over at se Dem her! Denne Kone bliver fvagere for hvert Minut, der gaar, jeg ved slet ikte, hvad jeg sial gere« Han satte Paraplyen fta sig og ryftede Vanddraas berne af fig, inden han naskmede sig det elendige Leie; han saa der en Kvinde liggende for fig, paa hvis Kin der Dtdsikyggerne alt havde begyndt at lejre fig. »Heut) er dette her?« spurgte han, grebet af en vis Ærefrygt. »Hvad det er? Mord, slet og ret Mord vilde jes kalde det. Hendes Mond er en Drulkenbolt, en Djævel i Menneskeslillelfe, i alt Fald naak han er drulkenz jeg tranken han nu hat spatket hende ned ad Trappen en Gang for niegeti Jeg var paa ch til mit Arbejde i Vorges, men da jeg harte hende klage fig, saa gil jeg herned og bar vceret her siden. Man tan jo dog ists rive sig Hier-tot nd af Livet, selv om det nu kostet en Dags Fortjencste. — Saadan ligger hun den en Tib, men saa farer hun op og faar et Anfald.« «Et Anfald, as hoc-d? Lider bun?« »Tet tror jeg ille; det er Hovedet, det er galt med; bun fach, at det inart er forbi med bende, og det gar bende helt vi1d. Maaske De lan tale til hende og vakre hende til nagen Gavn -———- — fe, hun iek paa Deml« Et stift, men eqenliq ikke vildt Vlik blev fasstet paa ham, og lian bøjede sia ned over bende oq sagde mildt: «Min fmktels Konte, lwad kan jeq Mre for Dem?« »Jntet, flet intet,« lød det ligegyldigt, ,,mit Hier-te er bristet, dct er det Volk-. Hmd der kommt-r nu, san vix-re mig ligemegetx jeg bar gjort op.« »Men, min ftakkels Ven, er De ogsaa rede til det dcr kommer efter?« »Tr- nnsmsr vel, at jeu er ved at da. Jeg Ved det san godt, m dct ask lmerken fra ellcr til; im hat« hast not as Livet mer end not. Værrc end det bar vieret her, kan det doq ika blive.« Men nu blev John iorig. »Men ved De da jkkch at det kan blive bedrey at der er et Hjem med Hvilc og Fred for Dem, og at den Herre Jesus længes efter Dank »Im ved intet om de Tinqz kunde vel nok have vidst det, om jeg havde brudt niig derom Men nu er det for sent, og det san ogsaa viere dct samme. Det kan ikke blivc merke, siger jcg Dem« »Det er ikkc for sent; lad ikke den Saat lasgge Teres Sjæl Ide. Herren er altnceatig, han kan gsre alt: han lieh-ver ikke Tid der-til som Menneskenes han kan fresse Dem nu, lige saavel fom han kunde frelse Dem for et Aar siden. Alt, hvad De hat at gere, er at bede ham bekom, og han skal ingenlunde koste Dem hen nd. Han san frelie lige til det sidfte; tto paa hom, og det er alt fuldbragt.« Det livede pludfclig op i de slsve Trak, og hun fpurgte ivrigt: »Sagde De, han san gsre alt?« »Ja, alt. Hvad som helft J bede om i Bannen, troende, stulle J faa; faalcdes lyder bang egne Ord.« »Holder han fin Haand over Rom og Bramdevin ?« «Nej!« svarede den sorbavfcde John Birge bestemt »Saa vil jea bede,« Mo det hurtigt igenx ,,jeg hat aldrig i mit Liv bedet, men nu vil jeg: nu fynes jeg, det er muligt at redde ham mdnu. Sagde De Me at han kan here hvert Ord, der bliver talt?« Birge svarede kun med et Nik, og nu foldede hun de ryftende Heender og med fast og klar Stemme lud det: »O, Gub, lad aldrig Tode fmage en Draabe Noml« Den lillc Dem-, der fad fammenkrsben i en Kroa, sprang op og kom hurtigt over mod Moderen; men Nonen, der fad ved Lebenden as heades Leie, holdt ham tilbage oa gav bom at forstoa, at det ikke var dam, der blev kalt til. CI W bat-de da ej heller et eueste Blik tiloveks for W, fom bun. loa dek: after og quer amtoa htm dam- ene W: »O, Gut-, lud old-is todt Imaae en Draus- Roms .,Ir’ec smäauf« W W Nude st. Diese psfaavsstpaadmuhektWJekstatwm M, erU de rette M- its Mk« »Min stakkelö Ven --« begyndte han, men hmt afbrsd ham utaalmodigt: ,,Sig mig dlot, om det er det Navn, De bruger til ham, naar De beder?« »Ja; men vilde De ikke føje disse gode Ord til: «og tilgiv og frels mig for Jesu Skyld?« »Ligemeget med mig, det siger ikke noget med mig, har aldkig gjort det heller; jeg har ingen Tid at fpilde paa mig felv; det er ham, der stal reddes. O Gud, lad aldrig Tode smage en Draabe Rom.« «Gud behøver ingen Tid,« blev Virge ved; ,,lJan can godt høve begge Bønner paa een Gang; han kan frelfe baade Dem og Tode i et Nu; han elfker Dem og lcenges efter Dem« Men hendes hele Svar var: ,,Gud, lad aldrig Tode fmage en Draabe Rom!« Hendes hele Sjæl var optaget af dette ene. John Virge kunde ikke længer holde ud at here paa hende; han kmelede ned og bad: »O, hinnnelfke Inder-, hør den Von, hun beder for sin Treits, eg frels for Jer Sknld ogsaa denne ftakkels SjueL der ikke vil bede for sig selvl« Der blev et Øjebliks Still)ed, Ordene fnntes at have taget hendes Ovmasrksonthed fangen, men saa brød hun atter nd: »O, Gud, lad aldrig Tode fmage en Draabe Rom!« »Du frels mig,« føjede John til. »Da frels mig,« — hendes Lceber udtalte Ordene. »Fei· Jer Sk1)ld!« »Fort Zesu Skyld!« Nceste Gang tog hun Ordene tned af fig selv, og atter og atter lød dette højtidelige Raub, indtil de stcvrkt rede Kvinder pludselig blev askes grau, og med et sidste hviskende »ikke en Draabe Rom« og »fok Jesu Skyld« tav Stemmen for bestandig. Nabokonen var den, der førft brød Stilhedem ,,Nej, aldrig i mit Liv har jeg dog set sligtx hvor vilde jeg sanfte at hver en Snapfehandler i vort Land kunde have hørt hendel Nu da hendes Strid er endt, Hin Birge, hvad er der saa videre at gere?« »Er hun en Slcegtning of Dem, Mary?« »Nei, Gud skal have Tak, det er hnn ikke; i faa Fald vilde jeg have skammet mig ihjel over at se hende de i saadan en Hule Hun er kun min Nabe, det vil da sige, jeg bor henne om Hist-net; men jeg ved ellers ikke start mer om l)ende, end at hendes Mond kommer drukken hjem hver Aften og tumler som et vildt Dyt.« Nu kam John i Tanke om sit egenlige Ærinde og spurgte med et Nik hen mod Deren, om det var den døs des Mand, der laa det, og da det var bekrceftet, sagde han: »Ja, saa maa vi not nllerførft faa ham her indeni for, det er dog ikle nienneileligt at lade ham ligge ude i det Veir.« ,,Menneskeligere end han fortjener,« "brummede Mary· Men de gik til Deren og fik ham ind; han var slap som en Klud og vasltede om paa Gulvet i dyb Ssvn »Er det ille et nndeligt Villede paa en Mand?« sagde Mary med en foragtelig Grimace ,,Og dog vilde jeg endnu nødigere være i hanö Sted, der bar folgt ham Rommeni« sagde Birge høji tideligt. »Vil De ikle nok blive her lidt, mean jeg faar Sagen meldt til Politiet; saa ser Moder nol her om imen-3. Hat De Tid?« ,,Jeg vil tage Tid; lidt Hier-te har man da, Ielv om man er fattig.« »Mon vi skulde have hom transporteret til Sta tioneniM ,,Aah, lad Bæftet ligge. Som han er, got han ingen Fortræd, og jeg bed, at hun Vilde ille have haft ham paa Stationen.« »Det er det hoftideligste, jeg endnu bar voeret Vids ne til,« sagde John Virge, da han fiden gik samtnen med fin Von Elroy. »Jeg glemmer aldrig den Kvindes Bon: det var en vældig Afholdsprcediken. J Dag blev ljnn begravet, man hat jo saa travlt med at faa saadan en Stalkel besorget; men Moder saa da efter, at alt var pcent og tcrlleligt og gjorde, hoad hun kunde. Vi har tcenkt at faa Drengen i et Vornehjem og se lidt efter hanu tror du ilke, det lod sig gskeW »Bist grunnne let. Jeg antager. Faderen vil være rigtig glad ved at blive bam kvit.« »Im tiriilte, im vilde den Vej om nu i Eftermidi dag Gaar du med?« »Ja not, nien det er faadan et forcygende Weit-, lunde det ikke vasre til i Morgen?« »Ja, l)vad, det er jo ille Livet om at gøre, at det bliver i Dag.« ,,(iiodt, faa i Morgen efter Middag!« — Da Morgendagen kom, var Veiret mildt og godt, men da de kom til Kælderem var den lukket. Gennem Vindnet san de, at alt, lige til Straafækken, var blevet flyttet bott. »Don liqger mig lau alvorligt paa Sinde,« havde John Birge sagt lort for; og nu var den belejlige Stund forspildt — hans ivrigste Efterføgen var og blev forgæves. TredieKapiteL »Bamfe«. Or. Hastings begav fig paa Reise. Det var Mid vintekstid, saa han pakkede sig godt ind i Rejsckappe og Pclskrave, og desuden fette han sin store Bjørneskindss pels med fig, om den skulde gøres nødig. Han var ikke i det bedste Humør, da han ankom til Albant), netop tidligt nok til at saa Forbindelse med Natiltoget; thi der havdc vætet adfkillige Sncftandsningek paa den Linie, han bavde kørt ad, og nu maatte ban belade sig paa at tilbrinqc Natten i Taget i Stedct for i en be kvetn Hotelsena i New York, fom han havde gjort Neg ning paa. Men den store Mund fik sig da placeket faa godt han kunde, fik Pelsen pakket om sig og gjort andre Forberedclfet for Ratten. Men noget gnaven var han bog ftadig, ikke just fordi han skulde have denne Nattetur. wen han plejede at beregne fin Tib, og saa stulde en Smule IS og Sne faadan kunne forpurre det! Men det var ille alle hans Mehr-essende, der havde Bjsrneskindspelg: fettng sad der en henne ved Parme appatatet, og han gjotde Iaa god Brug af bette, at Bellen blev for vemn for dr· Castings, og han kastede den hen paa Sædet bog ved siq. Wen han vidste hvets sen da eller noqen Binde jener-, at denne laute abe tydellge Mling var et Leb i den M If Omstcms Ushsher. der dannede Tode Wollt M os Mel-· Tode Mall begav sig paa Reise den sähst-M k Aften. Han hverken pakkede Kuffert eller tog Reif kappe paa, ej heller kørte han til Stationen i eq Ekvipage. Nei, kort og godt, hans Fader sparkede hanc ud af Kcelderhalscn som en anden Fodbold og bis ham Farvel med folgende Ord: »Saa skrup af, bit Utyske, og lad mig aldrig se dig for mine Øjne mere.« Tode flog en Kuldbøtte nd gennem Sneen, lau ’ kom han paa Benene, rystede sig lidt og gav det rolige Staat-: ,,Meaet vel, har intet at indvende.« Saa ftoppes de han Heenderne ued i fin pjaltede Trøjes pjaltedc Lommer og drev assted, og det, at hans Ansigt ved Kuldbøtten var blenet vendt den modfatte Vef, er den eneste paaviselige Grund til, at han gik opefter og ika ned i Vom Tilfyneladende tog han sig ikke sin Fa ders fidste Behandling met »Hcm er fuld, det er det, han fejler,« saade han filosofisk. ,,—Om et Par Timet er det nasrfte overstaaet, og han snorker roligt igen; saa aaar jeg tilbage, hviss jeg da ikke frhfer altfot galt. Koldt er det, jea maa beuge Benene noget bedre.« Uden Maul drev han videre, og faadan kom hatt da op til Jernbaneftationen, hvor han ved at gaa sam me Vej sum adskillige andre, kom ud paa Perronen i det Øjeblik, Toget holdt ved den, og Konduktøren for andeu Gang spurgte: »Alle inde?« ,,Nej, ikke alle sammen,« tasnkte Tode, ,,men det kunde jo fnart naas, hvis det hare er det, det gcrlder ons, scerlig hvis der et god Varme derinde«. Han kiggede forflende ind mellcm de sovnige Passagerer, og netop da var det, Or. Ha srings kastede Pelsen sra sig og satte sig til Rette. »Ah, hvor han hat det lunt,« smaalo han ved fig selv, »den dejlige Bamse syneis han ika at have Vrug for. Lise meget, vilde han laane mig den i Nat, saa skulde jes ikke have noget imod at holde ham lidt med Selskalh Det er et Forseg værd,« — og for straks at skride til Handli11;1, fkubbede han Knpedøren op og gik nok san frejdigt ind· Han standsede ved Banneapparatet, og medens den velgørende Følelse af Varme ftrømmede gennem alle hans Lemer, holdt han ftadig öje med Dr. Haftings, indtil han, da Toget godt og vel var kommen i Gang, Var vis paa, at denne fik sig en Luk; saa sneg han sig hen paa den tomme Plads og brugte sine Hasnder og sin praktifke Forftand faa godt, at »Vamsen« inden længe dækkede helt og holdent over hatn, paa samme Tid fom ingen vilde antage den for andet end en skødesløft henslcengt Rejsepels. Boot han lo indvendig og gottede fig, da han hørte Kon duktøren for-lange Billetter af de søvnige Passageret Z og hortc yam naa smpeoøren 1 Igen· »Don glcmte at spørge »Bamfen« om Billet,« klukkede det i l)am. — ,,Men om det nu bliver koldekh og Monden vil laanc den lidt?« »Na hvad, det er jo nemt nok at komme sammt Vej ud, som jeg kom ind, men det er det jo tidZ not at tasnke paa, naor Tiden kommen nu stemmer Tode og jeg for en god Lux;« og afsted gik det, langt ind i Drammenes Land. Natten skred heu. Af og til standsede Taget, meu intcst forftyrrcde Tode; enkelte kom ind eller steg ud, mcn der Var Pladfer nok, uden at Pelsen behøvede at flyttcs. Omsider blev hans Søvn dog mindre rolig, han drømte om, at han var oppe at nappes med en anden Sengekammerat og smaaskældte i Søvne, og til sidft nappcdes de da, saa Tode fandt fig selv lysvaageth siddende oprcjst paa Bænken. Han maatte have lidt Tid til at finde ud af, hvor han egenlig var; men saa var det ogsaa med det mest smilende Ansiqt af Vetdeth at han fetng »Det maa jeg fige, Tode, det er ikke daarligt; saa du er kommen paa Neisel Ligcmcgct, jeg bar haft en dcjlig Rats Søvm og godt er det, at jeq er den sørste af Sclfkabet til at vaagne; havde nogen lot sig pcm »Vamfe«, kunde der gerne vcrre bleveu Løjcr. Sau skal man se fig lidt om!« Hon koste-de Pelsen af sig og gik ud paa Platfors men vcd Enden af Waggonen. Den grau, taagede Tag arm-de netop over den skosne Jord, koldt og sde saa dct nd alt smnmen Fremad fo’r Togct, men ikke n «k4- C.-..:i HI cui nun-« pxu sur-un ums-s Dis-· Em- Todcss Sind un nmrkt og bans Hjcktc fyldt Of Lastmfob ug var dan lnsdrøvct over falldkm at Væfe kommct paa Reise-? Bilde ban allerhclst skjule sta bokt im alle-I- Vlikke2 Folco cmn sig sonde til Mode at lmn vilde give alt for i dette Lieblik UT blive fak,» af i Aldany jam? «-" Noi. im- 3por! Sliat var langt fra« at genere bank. san langte-I! Hans- Hjom var so alle Vegne og innen Sted-J; siden den Dag, hans Moder dsde, bavdcs det vasret mindre end intct for bam. Stundotn fov ban paa Kasldergnlnct lud-I Fadercn, men hyppigere paa Moden, i en Stald eller samtnenrullet i en TInde, naar Holdet var meget stort, —- men aldrig i sit Liv bar-de ban hast en saa bckvem og varm Nat, sont dennc sidste. Men hans Fader da? Kerke, du vod ikke, bvad Fasdrcs kan blive til overfor decm Born, hvis du trot, ban savnede ham Ver-r saa venlig at erindre, at hans sidfte Handling hav de vætet at sparte sin cgen Søn gennem Kælderhalfen ud i Snecn Men Tode nætede intet Nag til han: for dcsnnc cllcr noaen andcn Opmærksomhed, — sot Resten da heller ingen Kcerlighed; bang Fader var simpelthen mindre end intet for hom. Og faa stod han da her i denne Morgenstund uden at auc, hvad ban nasstefter skulde tage fig til, kun opfyldt af Glasde over den vel tilbragte Nat og af at passe paa at holde sig ude af Konduktørens Synsvidde. Døren bag ved ham blev aabnet, og da han hur tigt vendte sig am, stod ban ovcrfor to Herren af hvili ke den one faa fast paa bam og detpaa spurgte: »va er du med, min Drengf« Tode lo indvendig ved dette Spørgsmaah met han spart-de roligt: »En Horte der inde," og da de t Herrer atter gik ind i Waggonen, sagde den ene: »M er det en Manerl Monden maa jo væte gal, der lo der sin Tjener tejfe i faadan en Paalloedning paa es Vinterdag.« Nu maatte Tode le hsjt, han havde hindqu fast en Jde. »Der traf hcm det akkurat, —- jeq et W Diener-; ja der hat vi det netop, s- meqet for-Meist Det havde jeg slet ikke tænkt mig, men det staat mit nidmærXet an. Kan hænde jeq oc »Me« kund- is en lun Nat samtnen endnu en smf .«...k. « W) ..«