sl
;o önderjylland
Atm- et opsigtvæckende preussift
sit-lind Zøndag den 15. Juni
vcd Tolvtkden ankam Dampskibct
»Carl Haus«-M fra chle til Zon
detborg cncd 200 Luftrejsende fkd
Itedericia km Vord.
Ta Stil-et lagde til vcd Brom
ftod der jslg. »Mm.« to Politjbe:
tjente« som forlangte at faa Hawai
nen i Tale.
De overrakte ham et skriftligt
Forbuly undertegnet af Landraad
Schønberg, mod at lande. Endoz
dere var det i Skrivelsen fokbudt
de danske Reisende at fynge eller
spille danfke Melodien
Ovis dette Forbud blev over
iraadt, ttuedes der med en Bade
pag 150 Mark henholdsvis 14 Da
qes Arrest. Endvidere vilde dct
blive Rederiet focbudt nagen Sin
de at lade Skibe lægge til Son
derborg, i Fald Forbuddet bliev
vvertraadt.
Man forhandlede en Tid lang
om Sagen, og dct endte med, at
de danfke Reisende foretrak at tagc
til Wiens-.
Yderligere oplyfes, at der ogfaa
langs Alsfund ved alle Damp
fkibsftationer var mjdt Gendarmer
for at for-hindre de danfke Turistet
i at gaa i Land.
Uveuor nenne esserretnmg sper
ier man uvilkaarlig, hvad det da
dar været for et fatligt Selskab,
sont agtede at gcefte Sendetborg
Efter hvad der meddeles, var
det et tilfældigt Publikum af Sen
dagsrejfende i Lighed med de man
ge Tyskere, sont Ssndag eftet Son
dag fta Kiel ag andre Havnebyer
gæfter Svendbotg, Rudkebing, Na
stov, Faaborg og faa videre pr.
Dann-säh
—Undet disfe Omstændigheder
et Forbuddet egnet til at vcekke
jen alletstjtste Opsigt. Sksnt det
falder godt i Ttaad med andre
toangsfokboldsregler fra den fenes
te Tid, hat man dog i dette Täl
fcelde en sætlig Grund til at spir
se, hvad den ftndetborgske Land
mad tilsigtek netop paa detteTidsi
punkt, mens de tyske Blade bringet
Meddelelfer om steifer Bilhelms
foreftaaende Bessg i Ksbenbavn
Tntistbeslgene i Gliedern-Und
It sodt Rand til Daaflr. Sin
detborg, 20. Juni. (R. B.) Mes
den- Fredeticia og Onkean Land
soforening, der vilde have foreta
set et Udflugt til Als den 23. og
24.ds., aflyste Turm, efter at For
dudet mod Dantpeten »Carl Han
fen« var blevet betendt, sagte en
clsisk Gaardejer, der stnlde have
met-et Fsrer for Foreningen, og
Grestgiverfoteningens Formand i
Studerbokg om Tilladelfe
s- Der et nu kammet Afslag, og
Stunden skal i Fl. Senderburger
Leitung« verre, at del-I enfker
Myndighedetne ikke, at disfe Mas
febespg tager til, og dels bar det
paatænkte Bei-g faaet en Wlitjfk
Karakter ved, at det i zuwean
er blevet omtalt i den danske Pres
Ie.
»Dybbøl Posten« skriver bl. a.:
Man maa vcere de preusfifke Mon
digheder taknentlig for, at de den
ne Gang bar udtalt fig saa klatt og
tydeligt Nu maa de danske Turis
fee vel ogsaa være paa det rene
med, hvad de har at gere; sann ceres
leere Mænd kan de tun gsre et
nemlig dlive hjemme For den
danste Fesollnings Skyld skal der
ille ivcerkscettes Massebessg- den
sater sig stolt fotuden.
De himljsr. Eu Udtalelfe i
»He-since Tuchlatkc J Anleds
M af den altyske Presses gen
W Paastmld em, at de Danskes
seit ved Landdaasvalget den 16.
Juni styldes de mause nat-statisc
eede Optanter, sont denne Gang
hat kannst deltaae i Balaeh ask
MI. Mehl-« t sit Nummer den
17. Juni Mem paa- at tun
s nieset rinae Del afde natura
M Karat en Meengde et
Unser ca Bien, hat hmnet op
QIUI san Messe i den truede
Iabenraas—S-nderborg Vulgkreds.
Tollet angives til 150. Kamm
tiftisk er det, at den altyske Presse
intet hat gengivet af Rigsdagss
M H. P. Oanssens udsprlige
talmæssige Oplygninger.
Mk nett-net det, at de hiern
lsfei Tal nu officielt angives til
MO, hvotester Bladet flattek fau
lsdet: »Det vilde altfaa vcete en
szkoloisal Far- for Weben i
«kudmakkm«, om de over hele
West-is M, ca. 1000 memb
Ict We blev Wet i det
fundl Ren ster
Mads Essai-. Fortyfbrings
preser har, skriver «Mm.« af 18.
Juni, i de sidste Dage levet hsjt paa
et Vrcv, fam Mads Egholm skal
have sendt en Amtsforsiander i
Haderslcv Amt. Der paaftaas bl.
a. i Brenet, at Mads Egholm hat
bckwcndt sig til en Del Mænd, hvors
iblandt H. P. Hanser og Kaptajn
C. E. Fischer-, for at faa fat i de
mangc Vorige, sont han trot, man
har samlet til hom. Dette pas-set
imidlcrtid ikke; Madö Egholm hat
.hverkcn henvcndt sig til Rigsdagss
»mand H. P. Hanssen eller Kap
Itajn Fisches-.
Vokt Standpunkt med Hensyn
til Mads Egholm hat været klart
liqe fra første Færd af, fleivcsr
,,chmdal«. Da Mads Egholm
blcv fokfulgt of de preussifke Mon
digljcdet og endog kostet i Ferng
ch ttaadte den danske Befolkning
til for at hjælpe ham under For
følaelfcrne Dcls spgte man, —
at mildne Lplioldet for ham i
Fanggilet ved at sorge for, at der
blev sendt god Mad til hom; dels
gjokde Egnens Falk alt muligt for
at hjælpe hans Familie, mens han
var borte..
Fka tyfk Side blev der udspkcdt
et Rygte am, at der var indfamlet
en Gave paa 6—8000 Mark til
Mads Egholm. Dette Rygte blev
sieblikkelig dementeret as den dan
ske Presse. Det er fandsynligvis
dette tyste Rygte, Tom nu er steget
Mads Egholm til Hovadet, og sum
han nu hat villet prtve paa at uds
nytte ved en Henveqdelfe til de ty
ste Myndigheder.
Atet en Udvisuing. Aal-entna
21. Juni. Snedketsvend Runde,
der arbejdede hos Snedker Witt
mack i Graaften, er bleven udvist
med 48 Timers Var-sel, fordi han
i Valgtiden overvætede et politisl
Msde i Gkaasten. Den udviste, der
er fsdt i Kjbenhavm hat opholdt
sig indenfot det tyfke Riges Gesen
ser i ca. 20 Aar.
Ttuder. Stett Masdefald. (Fl.
Av.) Bed Jubilcemnsfesten Man
dag den Is. Juni paa den ny
Sportsplads nord for Byen, hvor
Skolebmiene maatte ftaa opstillei
tæt pakkede i Timevig og hste pao
Festtalerne i den ftætle Solhede,
skete det, at ikke fcctre end 15 Per
soner, flest Stoledrenge, faldt om
og maatte bætes bott. De com
dog hurtigt til sig felv igen. Un
der Fyrværkeriet Mandag Affen
paa Kvægtowet syd for Byen fil
en Musiker en Raketstok i Anfigtet.
saa han blsdte streckt. Ogsaq i
Tonehallen Mandag Akten under
Soldet blev en Tel Damet syge as
Vatme og daatlig Luft.
Als. Eu ondartet Diftetitisfats
lot. (Dbbpst.) J to Familiet i
Skovbyballe et der i de sidste Tage«
fkrives der i ,,Mm.« af 20. Juni,
forefaldet nogle Tilfælde of Diftei
ritis, der bar medfsrt Dsden i tri
af disse, idet to Zennet of Guar
ejer sorgen Haufen, en paa 17 oa
en paa 14 Aar, samt en lille 5s
aatig Dotter af Guardejer Andreas
Petersen er bukkede under for Sog
dommen. En Sen af Andreas Pe
terer ligger haardt sys. Alle tre
Tsdsfald indtraadte i Onsdags Af
tes i Lebet af nogle faa Inner
efter kun to til tre Dages forudgaas
ende Sygdom
Toftlnnd. Adel-nnd Mellem 8
og 9 Mandag Aften den IS. Juni
lod Brandsignalet gennem Tofts
lund. Det vidste fig, at Landmand
Frederik Nielfens Landbolsfted paa
Toftlund Bester Mark stod i lys
Lug. Gaarejer Evald Clausen i
Toftlund, som var paa Marien
reddede Kreatur-kne, der ftod paa
Stalden. Alligevel indebrændte 1
Kalv og nogle Hins. Nielfen var
gaaet et Wände i Byen, oq da han
kom hieni, lau han« Ejendom i
Aste. Winserne var tell-de med
Streu-, og Jlden opdqsedes Me
ftt hele Ejendommen stod i lys
Lur. Fotsitrtnqen var alt for lot-,
hvilke oft- er Tilfceldet nied Bo
havet,, os Melsen vil lide et ille
ubetydeligt Tal-.
Tjnder. Brandt ihch Tirsdag
«Morgen den den 17. Juni stod
Rentier Lorens Bosfens Kone i
lSøndcr Løgum op og gik ud i
HKskkenet i det blottc Linned, fom
Hhun plejer, for at tænde Petrole
lumzapparatet Konsu, der var 70
Aar gammel, maa have væltet
Apparatet, thi da Monden kam til,
stod hun i lys Lue. Monden fass-g
te at sinke Jlden og blev for
Imknbt paa Hænderne os i Lustg
tei.F-rstdahouhavdehenteten
Dyne, lysiedes bei hmu at faa
Flamme-m walte. Hauen blev
Zwei til Ihn-du« her i M
hvot W pfiff is W W
M W
AthaesNtsmussen-Sageu.
Ot. Appkls Initiativ.
Ta den ArboesRaismussmskc Sag
i sin Tid var paa sit Weste-, blcv
dist fka forikcllige Sidcsr stærkt
srcmhcrvet, at lians Forblivru i
Folkctirkcn betegnede en Undtagels
sesftilling. Tet var fkrivcr ,,Krjit.
ngl.« ingenlunde Meningcn,· at
hans «Tilfcrlde« skulde betegnc en
Forandring of den folkekirtclige
Kuts.
En af dem, der anlagdc dette
Synspunkt, var Vistop Wegener i
sit Skrift: »Folkekirken og den Ar
boesRasmusfenskc Sag«. Viskoppen
udtaler i dctte Skrist ogfaa fom
fin beftcmte Auskuelse: »Bist ficht
dog sig fein, at en Asgøtelse i en
saa indgribcsndc Sag og trufo
alene paa Grundlag af en cnkelt
Bistops llnderspgclse, kan ikke bli
vc forbindendc for de andre Biskopi
per i deres Tilfynsgcrning, om dct
skulde ste, at lignende Tilfælde ind
traf i detes respektive Stifter.«
Dcrfom Ministekiet skulde kun
ne tillwgges »den rent utimelige
Henfigt« ved sin Eilig-reife i So
gen at have villet for-andre den
folkekirkelige Kurs, stiller Bifkop
Wegnenek sig lige faa klart paa
følgende Stabe-: »J saa Fald vilde
der ved dennc Llfgørelse sorelnme
et ministerielt Loergteb as den
mest skasbnesvangre Art. At twnke
fig den dansle Folkekirke med den-Ei
gamle lovfæftede, i det dansle Falls
Liv dhbt todfckftede Traditioner
fotandret ved et Pennesttsg af en
tilfældig paa aldcles ubestemt Tid
fungetende Kultusministerl«
Nu er der sket dette, at Arm-c
Rasniussen feger dort fra Vibokg
Stift til det Stift, hvor Biftop
Wegener et Tilfhnsmand
FIrst hed det sig laa, at Achtze
Rastnusfens Anspaning til det paa
gældende Embede —- Vaalse paa
Falstet —- ikke var medlendt til
Menighedgeaadet — under den.
tom det fynes, meget korrekte Be
gnmdelfe: at hans Sag jo var
stillet i Bera. Man huste, at Mini
steriet netop i fin Tid denyttede det
te Udttyk til Fotllaring as Sagens
davcetende Afgsrelfe »at Sestos
maalet am hans Forbliven i Ein
bedet henned kan stilleg i Bett-«
et Udttyk, sont antagelig var heni
tet fta Bistop Poulfeng Jndstilling
i Sagen.
Men siden havde Kultuzministet
Appel umiddelbart fee sin Red
ftigning af Taburetten ,,givet Ok
dre« til, at ArboesRasmussens An
stgning alligevel lkulde medsendes
mellem de kvalificetede til Vaalse
Menighedsraad Antagelig hat He.
Appel givet denne »Ordre«, fordi
han er stsdt paa bisloppelig Mod
stand Menighedskaadet i Vaalse
fkal allerede tidligete have været
inde for Arboe-Nasmussen. Og her
var altsaa en Lejlighed til paany
at fastslaa den ,.runmn1eliqe-« Folko
Arke-Kurz som Or. Appel og Haj
slolegrundtvigianismen yndet.
Henned var ArboesRasnmsfens
Sagen altsaa attet bleven aktuel.
Og den nye Kultusminilter hat
faaet en ikke helt let Arv at lsfte
eftet tin Fug-enger
Hvad vil der nu fle, spergetBlw
det. Forelsbig er der jo flet det
at Biskop Wegener paa et Msde
med Menighedsraadet i Vaalse hat
medde1t, at Paftoe Arboe-Rasinus
sen et optaget paa Listen over de
Aus-gete, Menighedsraadet kunde
vælge imellem, men i svkigt blev
den endelige Asgsrelse af Sagen
foreljbig udfat Betydet denne fotes
lebige Udscettelfe, at Bistop Wege
nee vil stge at faa den Arboes
Rasmussenste Sag ad at Bei-den
ved en energist Optrædem splrget
»Ur-ist ngl.« videte. Det tie man
vente eftee Bistoppens Ord paa
det tidligeee Stadium i Sagen i det
ftt amtalte Sktiftt «Men heller
ikke blivee Stillingen den« at man
nuslaarsigtilRoagmeneesig
fee-die med Sagen- lot-I om der
ikkevarmeteatgteevedden
Dettll hat den hvilet for taugt paa
de mange- Sind. Og den hat iat
see mange for hele Kollekiekens
Liv eigme Sptrgsmaal i Be
vægelle."
Der er nu en Lejlighed til at
faa Sagen afgjort —- i hvett
Fald paa den Vis, at kun indens
for eet Stift kan en Folkekitkepræst
sidde i Embede paa Trodö of Nægs
telse af det fundamentale Leb i Tro
en paa Kristus som Guds Stu
En saadan Ufgjrelse vil bog al
tid hjælpc til noqu Markus
Saa betyder Tillynsembedet i
den hauste Iclkekirke dog i alt
Feld san magst, at det m det
mal-esse Omraade, hvor det gekl
det W indes Spsrqtmaah san
herbe sig over for MARGin
Oberst-h
Verdens tristelige
Studentetfokhuus.
10de Verdeaskoufctence.
tFra »Kr. ngl«s Korrespondent.)
Lake Mohonh New York, s.
Juni 1913. Der er 2 Ting, der ka
;kakteriserer den amerikanske Stu
sdenteriBevcegelsm de ek praktiske,
sog de regnet med Ven. "3egge Tele
Ihar vi etfaret her i Lake Mol)onk.
De ordinæte Moder lizmer nd
mcerket og apiaer ikke en for ftor
Tel af Degen, Tiden 1—71,-(«- er
fuldftasndig fri til Hvile og Sam
met. Noget, vi ved denne Konfereni
ce er fmtlig glade for, er de Sok
tionsmøder. som holdes bver Daq
11—12.45, hvor Teltngeme er
delt i 3 Grupper, sont diskuteter
forskellige Eimer-, der bar praktisk
Vetndning for Studenter«Arbejdet;
det er Tanken, at særliq ved disfe
Moder kan de fotstellige Lande lcrre
af bincmdew
Ved Konserencenss Begnndelse fil
lmck ifirr et trykt Hmite indeholi
dcnde Hovedpunkterne for alle de
Cmnetx der flulde diskiiteres, for
at alt knnde vckre godt genkieicttwtikt
for Diskussionen Mr. Pisiington
Tatlow, General-Zecrctary of the
Prinle Movement, Dr. Mott og
Mist-; Rouse ledet disse 3 Sec
tions-macht, og det er en Fortisjeli
se at overvcere en saadan Diskus
sion, hvor alle, sont deltaqer. viele
lig hat noget positin at bringe frcm
og fige det kort og flatt.
General- Sekretcrren for Vet
densfotbundet, Dr. Mott, begyndi
te Konferencens lerfte Tag med at
give Beretning om de 4 sidste Aar.
Ved Konserencen i Oxford 1909
blev en lignende Vereining givet.
Ziden den Tid er ,,the Worlds
Student Christian Federation« vol
set med 20,000 Medi» laa at der
nu i alt et 156,000. Ved denne
Konserence et Russland bleven op
taget i Vetdensfotbundet med Ba
ron Nicolay sont Medlem af dets
Beftnrellez for ca. 10 Aar siden
syntes Athejdet blandt russiste Stu
denter sauste umuligt
ngaa til Lande, hvor den fsr
ikke eksistetede, er Studenten-Be
vægelfen i dette Tidstmn naaet,
f. Eis til Balkanstatewe; for dem
bot-d Konstantinopelssonferencen
1911 og Mr. Motts og Mr. Shers
wood Eddys Beleg efter den umaas
delig meget; der er nu dannet kri
stelige Studenterfoteninget i Vul
gariem Serbien og Grækenland
Ogsaa i Tytkiet begyndte man paa
at akbejde for en fielles leistelig
StudentersBevcegelse for de sotskels
lige Colleger; selvfslgelig hat Kri
gen vætet en Hindring, men der et
gjort saa gode Franstkidt, at man
haaber, at ogfaa Tthiet snakt skal
have en ftætk kristelig Studente-r
Bevasgelfe; det hat sendt en Repre
sentant til denne Konserencr.
For ssrfte Gang er de vigtigfte
Ztater i »Latin America« repar
sentetet ved en Verdenslonsetence
met er Studentet fra f. Els. Mexi
co, Argentina, Brasilien, Umguay
o. a.), og det betydetj, at ogfaa het,
hvor hidtil Stitdenteechrdewn hat
vasret saa langt borte fra Kräften
donnnen som vel muligt, begnndet
Kristus at vinde Difkiple blandt
Studenten-ne
ngaa i de ikke kristne Lande
som f. Ets. Indien, Kan og Ja
pan, vokfer de kristne Studenters
Anteil stadig. Sætlig i Mua hat
der i de sidfte Aar været en viduns
derlig Forandring i Studenternes
Stilling til Kristendimimenz nu
sen-les Tusinder af dem, staat der
takes til dem om Krisncs, fom det
stete, da Matt ag Eddy for nyliq
var i Kinn, oa i Labet as 3 Maanci
der er more en 300 Student-Er som
met ind i den kristne Kirsc.
67,000 Student-It bekaer re
gelmæssigt i Bibelltedfe, 40,000 i
MissionssStudiekredse, og 1404
,,fkivillige Sind-mer« fka England
og Nordamerika er i stct af de
sidste 3 Aar gaaet ud til Missiong
matten
Ogsaa Interessen for de iokiale
Spsrgsmaal i de qamle kristne
Lande er stadig voksende i naiien
alle de kriiteliqe Studente-Fore
ninger: og ikke alene studeres dis
fe Spsrgsmaal qrundigt, men flere
og flere kristne Studente-r giver
deres Arbeit-e til »Social Service«,
f. Eis. her i Amerika blandt Ne
getne og alle de mange Tuiindey
fom indvandter fta Asien oa Eu
roya.
Dei var med Begejftring, at vi
efter Mr. Most Bereining sang
»Der Gud han ec Iaa fast en Barf
mn ogsaa med en steck We af,
bvor denn- ftm Mem man
kalde paa alle We Studenten
Unfvartfjcelfe sq obs-Ug- Arbeite
for at illa da We Ruka
ital ’qaa act-W heu, men Maul-i
H
vitkelig skal naas: Alvekdens Stu
denter vtmdne sor Krisnts.
Ved Sektionsmsdcrne waltet-es
hvorledcs man bcdst kunde bringe
Evangelist til Etudenter —- dels
i protvstontiske Lande, dels i la-;
tolske, dels i isteckristne Lande-s
lEn Glade sok us Dauske er dets
at ber at Mr. Sbcrwood Edle,
manske den Mand, som er bedst
kendt mcd StudenteksAkbejdet i de
forskcliigc Missiottslandm stcrrkt
fremder-ver Pros. L. P. Lotsen soms
en as de bcdste Arbejdere blandtT
Stadt-mer i like-kriser Lande).Sclv
salgelig vor dct sotskellige Resul
tatcr i Enkeltlsedeh som de 3 Grup
wr kom til, om den bcdstc Maadc
nt saa Studentcr til at lytte til
Jcsu Email-Any »von alter og alter
frommt-noch bot bei-, at dylusre end
alle intellektmsllc Spørgsmaul er
Samvittigbedcsspørgsmaalct onl,
bvor Kruste-n til at ovcrvinde Son
dcn er, og dersor maa intet over
skvgge det centrale i Krislcndom
mon: Jesus Guds SM, Verdens
og de onst-liess cncste Fkrlser.
Konserenkenö Lden Dag.
Lale Molvanc st. Juni. Om
Morgenen sortaltc Mist-» Nonse,
Verdenssorbundets kllejsesekretasr
blandt kvindelige Studenten am
den stistelige Studenterbevægelse
oq de kvindelige Studenter i de -t
sidste Aar-. Selvsslgelig er det umn
ligt her at give et udførligt Referat
as Miss Nonse’ Beretning, sont me
get nsjagtiat med Tal og mange
Enkeltheder gennemgik de ca. 20
Lande, hvor der nu er et organisc
ket kristeligt Arbejde blandt Winde
lige Studenter. —- Nogle Este-der
sotn s. Els. Nordamerika, Austra
lien, England og Sydasrila, er Ar
bejdet lanqt fromme, og her drages
stadig slete og slere studerende un
ge Piger: Gomnasiastet, Seminari
ster, Kunstnere ind under Studen
terbevægelsens Jndslydelse· s. Els.
i New York hat K. F. U. AS Stu
dentersAsdeling et Hiern, «tbe Stu
.dio Club«, book 70 unge Piger,
der uddanner sig i Musik, Duns,
Tegning osv. bor. — Andre Steder,
sank Ruslanty Ballanstaterne,
Franlrig og selvstlgelig de ikkes
lristne Lande er der endnu meget
state ydre Vansleligheder at over
vlnde: men dog var det trods alt
opmuntrende Kendsgerninger. vi
blev stillet over sor sont viste, at
næsten alle Begne er der i det mind
ste en lille Flot- spindeliqe Studen
ter, som selv sor Alvor er grebet
as Kristus og dersar ikke kan andet
end sage at get-e alt sar at saa de
res Kammetater med.
Som et enkelt ElsempeL taget
ud as de mange, paa, hvad den
lristne Studenterbevasgelse san be
tyde ved Universiteterne, kan jeq
nasvne lidt as, hvad Miss Rausc
sortalte om Schweiz. Her hat
Fretnskridtet vwret det stsrste siden
1909: dengana var der praktisk
talt intet arganiseret Arbetde blandt
de kvindelige Studenten nu er de
mcd i de ltistelige Studenterforei
ninger ved alle Universiteterne, og
i Geneve og Basel hat de deres
egen Forening. Sinn alle andre
arbejder de ogsaa her gennem starke
evangeliserende Mtdser. Bibellredse
osv. Ogsaa Gytnnasiastarbejdet bar
de taget op: 1909 holdtes det str
ste Sammmnsde sor lvindelige
Gymnasiaster med 6 Deltagete og
6 kvindelige Studenter som Ledere;
i Aar er Deltagernes Antal stö. —
Jlle mindre vistigt end Arbesdet
sor deres egne windelige Studenter
og-Gymnasiater er Arbeit-et blandt
alle de mange frommt-de, Vom nn
des ved de schwriziste Universiteter.——
As alle Studente-r i Schweiz er ca.
35 pCt. loindelige, og af dem er
den ftsrste Del freminede, særlig
fta Rusland og Valkanstatcrne;
mens ellets de schweizisle Studen
ter plejede at ignorere og foragte
de fremmede, degyndte dc kristne
lvindelige Studentet at tage sig as
dem, og mange giver detes Tid tili
den Gren as Studenteratbejdet;
her hat de ogsaa saaet Hjcelp af
Tierdensforbundeh sum hat sendt
dem 5 udenlandste Sekten-ten Ar
bejdet udgaar fka en ,,foyet«, d. v.
f· en Lejlighed nrrr ved Universitei
Let, fom tjener baade til Bolig for
den lkiftne Studenterforening og
Iom en Klub, hvor alle kvindelige
Studentet can komme. Her hjaklpet
de dem med at finde Bolig, givet
Undervidning i Spros, indbyder
dem jil Estermidddagöte oq arran
gerer Udfluqtek, og her holder de
oqiaa Bibelkredie, Missionss og
lmäalt Studiekredfe og stsm diskut
ciqe Mer
M Urbejde hat alletede estet
Inap 4 Nar- Forljd dist, at det
kamst fra hat vakat forscht-.
W emkritm i W, Ausland
————1
Bulgarien osv. sinch der tm LedereJ
blandt de Windelige Studenten
som hat vundet dekes personligei
Tro og saaet baade Lyst og Uraktisk
Vejledning til Arbejdet under here-I-l
Studietid i Schweiz.
Emnerne ved Sektionåsmødekne
vat: »Relation to the Clmrch —
«Vible Stndy« —- ,,Mi:ssik)1i Stu
d1)«. — Om Astenen kalte Pros.
Caikns sra Aberdeen om Jean sum
Hinds Aabenbaring. »Don er den«
som Lager det Slør bott, der sljnler
den usynlige Gud for Mennesker.
Stndict as Neligionshistorien viser
os, lwordan Religion er det norma
le, Atheisme nnormolt; det visek,
livordan der overalt er en Protest
mod Synd og Som, en Lcenasel
efter det evige. Religion er en Von
oin Liv; Evmmcliact om Jesus
Kristns er Svaret paa denan Von.
—- Jesus aabenborede us Gud som
en absolut Realitet, som den, der
bar fuldkommen Fribed til at hjcels
pe og han aabenbarede Gut-s Kask
ligl)ed. Twnk paa hans Ord, teenl
paa, hvordan han var mod Meutre
sler. og tænk sstst og sidst paa Kor
seti Sjwlen i det alt er AckelighedJ
ban var selv Gud aubenbaret i
Kot-. —- Slsret salder saa let over
os igen, men Jesus er stadig den,
der dkager det bott. — Her i disse
Tage, hvor vi hat set de vidunders
lige Ding, der er sket i Studente-:
bevægellen: Jefn Liv oq Kraft i
Menncsler — her stulde Sljret
kunne dkages til Side for os. las
vi fnndt den lige Vej ind til Gnd.«
Hvor var der dog stille, da vi,
efter at Prof. Cairns huvde talt,
knaslede samtnen i stille Von, ind
til det lsd til os: »Vol- Herres Je·
fu Krifti Rande, Gitds Kasrlighed
ou den Helligaands Zamfund være
med us nlle.«
Edle Olnfsen.
W
lludet Hufet Glyksboks.
i 1863-1913.
! Spkcdte Tkkkk as Tidcus Historie
Tved Carl E. Simonlen Med Bil
leder og Skildkingek of Fyrfter os
fremragende Meend fra Kristian
IX, Estrup og Berg lige ned til
Damnarls nuvætende Konge oq
Mir-nd som Zahle, Berntsen og J.
C. Christenlen
En interessant og nyttig Boq
for enhver udvandret dansk Mond
og Kvinde, fom gerne vil splge med
Udviklingen i Fcedrelondet.
Bogen er paa 335 ftore Sider oq
faas i smukt guldttylt Shirtingss
bind for 81.50 Vorteil-it
DAU LIJTE PUBL. EOUsU,
»
Krittel-inqu
Japanmisiionen
For bitter-et se Kbl ANr. 28 ·. .. ................ 8293.10
Eoultetz Ja» A. E .. . ........ 25.00
Kenmake, N. Das-, Mrs Jens Markussen 81 to unævnte
bv sä: een unasvnt 50c .................... 11.50
Neenah, Wis, Vor Frelsers Mah» Sondagsstolen 5.(35
Albert Lea, Minn» Mts Tine Ottes .. .. .. . .. 8.00
Norma, N. Dak, Zions Mgh: Kristelig Hjcelpefokening
85·00; fra en Familie i Zion-s Mah. 85.00 ........ 10.00
Fkoid, Mont., Bodil Marie Haner .. .. .. .. 3.37
Moorheod, Ja., Mission5f. ved Mookhead .. .. .. .. 33.00
Sioux City, Ja., Sindagsskolenö Mission-f .. .. .. 7.37
Tiliammen . . .8391.99
Sudanmiziionen i Afrika.
Fra en Familie i Zions Mah» Norma, N. D. ........ 81500
Jndianetmiöfionen.
Fsr kvitteret, le Mil. Nr. 28 .................... 816327
Kenmam N· Das-, en unævnt .................. 1.00
Ulberi Leu, Minn. Mes.,Tine Ottes « » .. 3.00
Norma, N. Das-, en Familie i Zions Mgh. .. .. 5.00
Tiliammen. .. .sl72.27
Jndremiösionen.
th kvitteret fe Kbl Nr. 28 .................... 854325
Albert Lea, Minn, Mes. Tine Ottes ·. .. . 3.00
Norma, N. Dak» fka en Familie i Zions Mah. 5.00
Tiliammen .8551.25
Mokmonmisiionen
For kvitteret, se Kbl Nr 28 .................... 871.72
Modell N· Das-, Jesie Land .. «- ............... 2·00
Tilfammen 873.72
Samfundsgckld·
Fra en Familie i Zions Mgb., Norma, N. D. ...... 810.00
Stoceiasien
Fsr kvitterct, se KbL Nr. 28 ...... I ........... 814150
Hamliih Ja» Nicls Nottcnborg, Erik leen, Peter K.
Nisien Geo. Kyhn, Chris- Notteiiborg, Hans Not«
tenbotg, Peder Moktcnscn, Jeng P Christenien, John
P. Jenseit, Hans J. Johnicn, hv sl .. .· .. .. 10.00
Neliom Minn» Kni. .. .. ........ 10.00
Tilsammcn 816150
Danik Kinamislion
Jst Mittel-eh se Abl. Nr. 26 .. .. » .......... 8250
Albert Lea, Minn» Mes. Tine Dties .. ·· .. .. 3.00
Fra en Familie i Zions Mah» Norma, N. D· ...... 10.00
Tiliammcn ...... 81550
Sanihalmislionen
Alberi Jen, Minn» Mks Tine Otteg .. .. .. .. .. 8300
Fra en Familie i Zions Mah» Norma, N. Das .. .. 10.00
Tillammen ...... 813.00
Til Enkcn Jmai, Japan
Fee bitter-eh ie Kbl Nr 27 .. .. . .......... 8300
Fka en Familie i Zions Mah, Norma, N. D. ........ 2.00
Licio-unten . . . ZEOO
Jedemisiionen
Jst bitter-O ie Abl. Nr 26 .. .. .. ·. ssvo
Wert Lea, Minn» Mes. Tine Ottes .. .. 8.00
Im en Familie i Zions Mah» Norma, N. Dak. 10.00
Tiliammen 81600
i Plan-, sieh-» den U. Juli 1918
Otto Haufen
Kad f. d. fere. dansle ev.-luih. Kitke i sm.
W
--—-—
WW
Dampskibsbilletter
cunartilinionsstorahunisoskibs
neige- of
DÄlell LUTIL PUBL. ll0llss,
til-Alk, Nklzlsi