Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 16, 1913)
« Det, der bestaat., set Guts Otd besinnt windelig, (Es. 40, O. Detssm — —. Tersom nagen vil gis-re hans Villie, han fkal erken de, om Arten er fra Wid, ellcr jcg talcr af mig sein« Joh. T, IT. Læs Joh. 7, 14—24. Der mumlcsdes meget om Jequ ved stsalsfestcn, kalte-:- sor ogi imod ham, sont vi san sidft: detl var, for end ban endnu haodc visxlI fig offentlig ved Festen. Vort Assnit i Tag beginde Iued at sige, at det var allen-de mjdt i Hsjtidem da Jesus gik op i Hel ligdommen og lærte. L Hvad han ved denne Lesjliglycd leerte, figes ikke; mcn Jsdcrnc unij drede sig nu og sagde: ,,Hvotledc—3 san denne have Lastdom da ban ille et oplcert?« Meningcn er sikkcrt den: Jesus· viste i sin Lasrc fund-am Rubikole til Jodernes hellige Skrifter, som« man cllersz kun vcntcde at findel hos ftudcsrte Mcrnd, og da Jesus; ikkc var lwrd ellcr stimmt for-uns« drede de fig. « Tonne Fonmdring over hans Dngtigbcd gav Jesqu al Anlcsdning til at sales sig erret og smng Men sttaks findet vi bam derimodT at fralckgge sjg al Æke for den Lærdom eller Leere han bar lngtl for Tagen, idet han sigen »Min Lære er ikke min, men hang, som seichte mig.« Men han nsjes ikke med at fra lægge sig selv Æren og send-.- den ue hsjete op. Hans Hensigt mcd sin Lære var, at den skulde faa Be tydning for Tilhørerne. Don fortsættet derfor sit Svarcj »Du-sont nagen vil gste hems Vil Iie, han stal etkendz om Lceren er af Gub, eller jeg talet af migl sen-.- ! Ak ja, saadan gik det saa ofte» over for Jesa Tale, og saadan er bet gaaet faa ofte siden, og soc-das gam- det end den Dag i Dag H name man hat hsrt noget rigtig Mgt og gebt, saa andres man,« im hallet man am Taler-en- vg( del-i udmundet det bele. Men Jequ vilde have jin La ke modtaqet sum et Guds Okd.’ Detsom —- -- ak, ja: Dersenh Mem - — hvot magst betet» der dog ikke pas et Dersem Oper sfte strde en gvd Sag bog ikke der-paa, at et »Detiom« mang [cdc! j Lad os drage Opmærsksomheden starpt hen paa to Ting her —- dct cne er Villien, det andet er Erkendelsen. Derfom nagen vil gøre hans Villie, han stak erkcndc. Villien er her sat som Erkendcls sen-H absolut usdvcudige Forudfæti ning. Maasse nagen kund-I mens, m vi burde tage en tredie Ting med, nemlig G s ten. Men nej — det var ikke godt, om vor Erkendelse as Guds Ords Leere var afhængig as vor Gørem thi dctme er i bedfte Fald ufulds kommen, og det vil den altid vcere. Men Villien! Jo, den fokdker Gud for rigtig at aubenbate sig for et Menneske. Jesus appelleker til de Jsden der beundrer hans Tale: Hvotdan bar det sig med eders Villie? Vil J gste Gudz BillicF Vil J? Ellcrs er det ikke underligt, at J ikke erkendch at min Lkm er ns Gub. Saa Viser Jesusk- ben til, at ban ikke føger fin egen Æm men lmnsi Æm der sendte lmm Tot bedisen at han ikke talcr af fig felv, for den« der taler af sig sein« sage-r sin cgcsn Ære Gan gaar vidcrc og spprgetz om ikke Moses bar givet dem Lotsen og bcm tilføjer, at inng of dem holder Loven, og fom Bevis ans rer han« at de spger at slaa bam ibjcl. Sau langt er det altsaa fra at de tager imod hans Lære fom of Gut-, som et Gut-Lord Meinng waret-: »Du er be sat: hvem sager at flaa dig ihje12 Rimeligvis var den store Meengde as dem, der var kommen til Liv salsfestem uvidende am, at Jsders ne i Jerusalem havde ssgt at flaa Jesus ihjel, fordi han havde hel bredet den fyge ved Bethesda Dom pack en Sabbat, og fotdi han kolb te Sud sin egen Feder (5, 18). Jesus svarer dersor pas Masngs dens Spsrgsmaal ved at henvife til felve den Gemin«g, han havde gjort, og hvorfor Jedeme habet-e hanc Bart Ussnit flutter san med, at Jesus ask en Sammenliguing imels lan, hvod hon hat gjort- »Gott et helt Renneer rast pag en Sab Etselegant time-Uhr frit Tit essvet Luftr lss klipp-r ad og sum es scheust-m ess- Knppu indu 8 c D A c S in siedet-I lldgjvelie , sesæeh It kts et Uhr isttsms til erst-et Immme Heusistea Im at bottsive detet stummen at bekjtadtgiste vor nve vaqgellr. Uhret n et icataloet Nie-et Est- llht og et bctsmt for at merk eu saatjselig Ttmifcr samt for sit satte usieenvr. Tet er et Rr. li; Uhr, den Inst vom-leere Stsktelie blau k Mens, sage Mant- og Sankt-. llbnmktkt et unsinnig iotid og got-t, faq at dktte Ub ee es ligeias walivktis Tidsviiee im nagst Uhr, ist lwillet Te betalec las akget im tm Smoo til 515.00. Det sstteekkes og Mars Ieu Beile-h Tet et i Udiekude lige funktion et ioliv Eil-m, tara del-other sit beim-am Miene hevte end et Seil-Ist In Graus ei It set ei ists-titles ca es voller bvis Stint seh fluchten Mant- eg Seh-Miete - Entwer, ists most-see fette Use im en Intent, am tilftmh at set ee es msifsld Breit-h Gut-ver stnlde teure fis of dem Alb-oh feil II De bar et gut Ube; De lau sltis iiste es tusq Rqu eller Gut tyttelis set et innere ht- et Itastist Use im um 7 Galloncr itammende Malt og Humle Dritte ltatet of en vidundeklig Opd«1kxc1fc, sum nuhg chv g m-! t Vore Lal)o.atc—1--«·k. Es Jndlzoldet af en enefte Kunde af Lunding Extmft for Pistfettion Brew er Re mange Aar-J Naturfoqu jer hoc dct Mthss Vore Zaqkunk qc at lsie Lmus ven em, hvordau en Familie i sit LJ un tmc binaqu ct Bim s m c Zinsq, Inn s« Mel-: og Skum staat pala Hoioc nnd importuct Tis: i«n«r cu«1 Mnnchcmr B««1 VI ital Ikke boktsløse Ttd euer Piadg ocd at springe pua nt formue Tem, hun storartet dem Bett er. Vi ønstexx at de gincr dct en micug Prang, idet vi vers. » at efter at have gjort denne Prvve vix Te for Fremtiden være en Beundrer oh kenne vidunderlige Opdagelje. For at brockge Tun t: l m scnde oH nebenstanmds « Knpvu er vi villige til at give Tun det ovenior nslnldide oq bestrcvne Uhr sum en fti Present med blot en Kunde af Lande Excm' t for Infection Brew, hois P zu er 75 Team dene indbefauer Porcel Post Lmtoftnmqer Fka Jndholdct as We Kunde san De felv i Deres Hjem lave 7 Gallomr Puicner eller Manchem ' Heer efter Behag. Klip ud og send os uedenstaacnde Kupou strax. Vi gamme ter, at hvis vor Extratt eller det Beet De deraf lavcr, ellir hvis Uhret, Te mod tager iom en fri Present, itke stulde være nøiagtig som opgwet, vil vi kenn-nen be Benge, De har betalt os, foruden at bcde Tom muntere hv rken Extratten elle« Uhret Jfaa Tilfælde vil Te axtfaa erhotde det the for inm fass-Jer- Its u III-us schleu- eter Is- seits i cis-qu. est-tut s- tt sei-ge Ist sum-Its UI I. sum-t- sc» m sum-km samm, is- u m sen fau- Ikm rem- ss ums-·- um« I M Im us et Ilss eset es set stille as Im- Drmh bis De Wil. III sum-. M ts- Ish IM Osmia M Glis-Ists Ist-eh Klip II ts Use-d til II Innres onlyqu deute —-«"·-- ·-···«··-l UJMII Zh M» Uzthgkssthisskt schlagt be at finde 75 Gent-s fom fuld Belaling for en stor Kunde Lin-W akt or Infection Brett-, tilstmkketig for Tillavning af 7 W lfmkr eller W Beer. Det er en Overeuskomst, at set sum stou satte Extratt for Pers-etwa Brew sendet miq EINIGE-linkss- itk Ists-It UMMIUWMCUUMM san at es itke mag « im Instanz-. Endvidm at O esillesinder swp im, til gebemerDemis sfM Its-Im- Is-«-im—s«p»u-ns-sissup —kM-s s-——s«. usw«-m IIOOOOIOIOOOOIIOstossiosspiissitssss os--s--s-ii·osiostos isøsssffsssfssssstsoIst-sto-ooss iOIUoOOOUOIsssssosoo W—ZAWO«««.-J «« ..-.-. U - --—U..ICII- — . bat«, og san hvad de Str, naar de omskasker et Menaeske paa en Sab bat, for at Mose Lov ikke skal brys des (nemlig Lotsen om mekærclfe vaa Ottendedagen), vg, saa" opfer drer bon dem til at dømme — ikke efter Skinnet, men en retfcrkdig Dom. Port Afsnit i Dag vifet flatt, at hvad Jøderne manglede, det var Villie til at gøre Guds Viille, og derfor knnde de ikle erken de, hvorfta Jesu Last-e bidtørte. T Og er det fkkc det, der mangler bos enhver, der ikke ttok og tager imod Gudsz Ord! Erfaring, viser det stedfe paany: Saa lcknge et Mennefke — det Lan godt Viere kirkcligt og religiøst — ikke for Alvok begonder at ville, Jan lasnge er Guds Okd ham en ;død Ting. Hatt erkendek Me at det er fra Gud. Men naar Guds Lov ved Moses iblivek noget han vil Aste-, san .sker der Focandring. I· Dimerens er rinder os i Hu: skekisswwi ,,O-g den bar aldrig levet, fom tigtig flog er blevet usaa det, han first i havde den« Tænk saa paa dette Tersom — dersom du bar Villien, saa —. Staudinavifte Kiloniec i Zuflucht-vom Cimabu Tet et et velkendt Faktun1, at der paa de store og jrugtbare Elst Ict i det vcstlige Canada findes flete ftandinaviske Kolonjer. hvor Landsmænd, fom for nagte Aar tilbage indvandrede til disfe Eg ne med fmaa Midlct i Tag fiddck fom Ejeke af frugtbare og veldyki kede Forme. J Begandelfen fondt disse Koloniet kun en mindre Til slutning, indtil man fis Ljnene anb ne for de state Mulighcdcr fom Flid og en frugtbar Jokdbund san frembtinge under de gunskige For hold, disse Egne byder Nylommcki ne. Ved dette Tidspnnkt var det, at vor bekendte Landsmand, Sonder jyden, John F. Hausen i Winnepeg, Joha F. Hausen 1 Conada,1raadtc 111 og satte in il! Zukdftn for at skrbidn kg Imde De stundmavjsko siolomsotmne Marku- I der gennem Mc der Vestlige Cana-’ da. Hang ijksomhcd fom Finanz mand og Filnntrop matt-chi- gen uem hole Lands-It og gav sornuedc Jmpulfer til sinndinovisk Jndvani bring og til en met-e systematisk Ordning as Zinndinavetncs Inter essen Zorn et smukt Træk i nasvnte Retning fortjenet at ncrvne5, at Mr. Haufen for tort Tid siden i en of disse ftanditmvisse Kolonier i et Msde, fom i denne Anledning var bleven indkaldt, lovede at give Zettlerne Byggegrund og en Kitte og at garantete et autligt Tilstud af to Hundrede Dollats til Unber ftsttelse for en Ptckst for Wenig beden. Nævnte Landsmand, der er Præsident for »Tristan- Terminals so Canave, Ltd.« Præsident for »Sa ftekn Ptaitie and Land Juvestment Eo.«, Viceptæsibent for »Wind Eities of cum-du« oq General Managek for North Sqstatchewan Land co» Lib» i Winnepeg, er fsdt s Smdetjylland den 28. Juni 1875, oq er en Stn as Pastok Jst gen Haufen og Huftru· Ester at væs re uddmmet i de htjete Borgerskolet i sin Ofen-stau- rejste han til Ing lmtd- bvvt how I Mahom ftkstb de W os i 1901 W i OEM steh M Wim, S M If M M I. Joha foth J. s» W. san blev hur tig W i forstelliqe stum Mlle W i W fka IM sc tm, III III W M M s Wes Ist UW its- st fa- Its-II W ist-d MI- W III- IW « Ist M . - ..,«. - F Skyd memk Wien J »Danskeken« Nr. 27 finde-s en Artikel as Paft J. K. Jenseit, fom ieg fslcr Trang til at got-e Jud figelfe imod, fordi den vol vidner am Ucidkwthed, men tillige om »Nidka«rhed uden Forftand«, og for di jeg finden der baade er meaet uretfasrdigt og ukastligt i den. Past. Jenseit skrivcr om Forfoningslcks ren. og jcg antagcr. at isi Paa dette Punkt ganske famstemnth mcn net ov som don, der bostcmt hat taget zslfsmnd sra Pastor Este-maude Udtalelfcr om Forioningen oq spgt at imsdegaa dem estet Erme, suskek jeg tillige at Lage Afftand fra slcre of Post Jenseits Vemærknini ger. Hoad »den danste Kitte« angnar. da drler citcr mit Kcndskab til denncs de flestc as dens Mcdlemmet hcsldigvis aldeles ikke Pastok Ausk gaards Auskuelfer om Forsoningekh og hde »Dannevitke« angaar. da bar dcttc Vlad aldclcs ikke udtalt fig tedaktionelt om denne Sag. Jeg antager, at Redaktør Helft bar san-It en faadan Mcrngde Jndlæg i denn-c Forhandling, at hsm fims vcltlwu bar vætet npdt til at gøre sit Udvalg og sende flere Jndlckg tillsach. Omd Poftor Øsietgaard cudelig angonr. da et han til Trods for alle Forli-heller og alt Fejlfyn for apd og alvotlig en Mund til at blive lselmndlet san piseklcgent og uforitaacndc og tilligc ubilligt, som dist stet, naak Poftor Jcnfcn i. Els. slkivct om han« »Hast smar sont en Pkwft udcn Bibel, uden en Fokloner. fort: uden alt det, der gier Kkiftcndommcn sit cgentligc Virrdl J Sandbed en beklagclig Ztilling for en Prassy der ital voi ledr Zjaslone og spre det fortabtr til Frelfc!« Dei er liaardc og dømmendc Ord, soni iklc kan sor ligcs med Ftclicrens Ord: »Dam met illi-, at J ikke felv ifulle dom ines2« Lg det er at ikndcs lielt over Maolet og boade letsindig og uiok lvaklig Tale at strive oin Østeti Saat-de Teorier. at de »Ur-i ikkc er andekt end et Oploq paa den gamlse Rationalismes Zupvebcn, on det et intet Undcr. at den ums Suppe bliver vommel oq nimmt-tin Den Gang bkagte Nationalissnusn Tod, og dct vil den cum-.- ogfoa nn, Stakcels, ftakkels Fiirtcfolk, fom stal nsjes med faadan Fisch Tisi er Band for Vin, Sie-n for Brot-, Gift For Manna» Tod for Lin« Den Mand, der vcl nol men- end nagen anden hat pocwiklct Lin-k gaatds Ansiuelict om Forfoningm er den gamlc Pastot Otto Msllctn der fandelia mindft as alt er Ra tionalift, mcn en alvorlig trocsndis Mand, hvis Lin hat vætet til Virt kelse og Betigclfe for mangc Men nester. Tet et Missioncrr L. P. Larlenk Bog: »Mit-Mc der hat givet An ledning til, at Trsstelsen as For loningen et bleven kejst baade hjcms me i Tanmork og herum-e i Ame rika: men L. P. Lassen staat som en af de ædlefte, stonmiefte og most opoirende Mænd indenior den dan ste Menighed i vor Tib. Mcd andre Erd man lun 1 d: Date en aluorl I lristm Mand, sle mn man lmr ullarc Tonler un Forfoningksn Lad os its-s glommen at de Mcrnd, jsxsq bar omtalt, lmr ndmlt st, sum slct est-, ud fm m dnb og indcrlig Tranq til at for bctlige Guds Ackrlighed Selv om jeg altscm er gansko uenig med den subjektive Forloningg Talmænd, saa drister leg mig sidlt af alt til at miskcnde der-es kristelii ge Lsdighedx jeg vil ikte stvde en eneste kristen Bruder fra mig, det fom jeg ved, at Pastot Østergaard alt det, med mig vil bekende: »Jeg ved mig kniet»andet til Salighed end Jesus Kriftus oq ham tots first-M Jeq ttok sauste natutliq, at ieg hat landete Syn pas Forioningen end Pastor Oftetgaqtdz mea beste kan godt forwes med, at jeg anta get, at han alligevcl hat veret til ltstre Belsignelle for slm Meutre stet end ieg l Reining as at fsre dem til Fted og Frelfe i den lange Ptcestethelte- hcm tm udfttb do i den pas mange Mande- ærefulbe Gewins, hatt hat svet under muste lige M blaudt Land-aussah i Amerika M Vol-Miste SWW knu ne W, san del bllvek til Bel M M ot, et den fttstr Welle- at U W slt i bed lkUM-vgaivialle,medst" WUMMOW, WOMMMM siWist-hvor W user for-Men sch-« ist«-Isiqu W ds- 7. U tm. seiest-O Instit-» -s Riesens Bei-g has syst. M Sirt-Lands Bist-w H. OfieuMd4 Jak 5,13——20 Lidcr nagen; iblandt cdcr ondt han bede: er no- » gen vcl til Mode, kmn fange Lovi ! sang! Er noch iblundt oder fog,1 han kalde Menighcdms Ældste til fig, og de skulle bede over ham med Oliv i Herrens Nava. Og Troeng Von skal stelle den Syste, og Her ren stal ovrcjfe hom, og bar han gjott Stint-en ikulle de fotladcs hom. Bekender der-for Synderne for hvekandte og beder for hoc-r aubte-, for at J man blive helbres det; en Retfcrrdigs Vsn fornmar mech naar den er alvorlig. Elias var et Menncsfkc, lige Vilkaak un detgivct mcd os, og ban bad en Bin, at det ikke maattc komm oa det kegncde Mc pag Jorden i m Aar og seks Manneder. Og han bad attcr. og Himmelen gav Regu, og Jotden bat sin Fragt Mino Bis-dre! deksom nagen iblandt edet farcr vild fta Sandheden, og no gcn omvender hom, han vide, at den, sum omvcsnder en Syndcr fta bang chs Bilds-stelle han freller en Sle sra Dødm og stjuler en Maugfoldighed as Syndct Nach feg lknl skrive lidt om Preis-. strns Vol-g bog syst-, vil jeg helft got-e det laaledeg, at jeg fortwllcsr om mig felv, og dermcd mencr jeg illa bvad jeq bar udrcttct i des-me Gctning, men bvad Gud gcnncm denne Gerning bar givet mig og lo-» det mig oplevc. ch var 26 Aar-? da im blev Prwft, og noget of det! føtfte, jeq gjoyde Degen cltek mink Jndlættellc, var at fordert-, hvor deri loa inge Motive-steh Det var iktlcj fotdi sog bat-de lætlig Lnst til at’ komme til dem: im bavdr ikke soml nnsgt Mennrfle befsgt andre Syge end min Slcmt oq Vetendtc, fom detl kunde falde. Mcn jeg splte det som min Pligt som Prasft at bei-ge de soge: tbi de- bøtte da til dem, »der lidcsr Møics og er brlvcrtcdc«, og for dem er jo Evangeliet besttmt. Tot var da mcd Fmgt og Ver-ven at im bmnndtc mine Bei-g hos de sage. Mon jeg blev ineget heiterm mct, tlii alle Begne blcv jeg modtas m mcd lfsslasde og Talnemmelighed. Tor var munte- Folh der hovde ligs ust lustw- ttl Scngs, der var de kro msl sum-, der led as Arrest og Tu bisrlulostu bvorTiden ofte faldt lang. Im «fattcs mig hen og bitte paa dem. Te traante til at fortælle »Im fig felv og om der-es Kam-, oq sog tret-note til at hskc onl, hvordan de nu lyavde det. Dei kam sag til Soweit-, itle til et Forhsr over drin, idet jog ilkc prsvede paa at tmsve starke Fortrolighcd, end de solv vildc indvi mig i. Og jcg bar ilte iundet det saa vanlteligt at komme til at tale med de lyge om aandclige Ting og deres eget For bold til Gut-s Rige. Wen natutliqi vis kunde der vaske en Tel Besuch twor Sonttalen ikkc lom til at dreje fig om de dybefte Tätig, mm om mere dagligdags Inhalt-. Men faa hat ieg altid haltet paa et Rand. fom en jævnalvkende thltevem der var kommen iskd i (53crnin-;1m· for mig, hnvdc qwct inm, do lmn fcigdet »Nein im lusfoqtsr Muts san Jnnr im illc fm dont, for Im lmr lassl c! Var er sur dnm as Nu Nimmt-nn- og lusdt en fort Von « Tot var mod andre Lkd en fort An dont vcsd Jngefcngcsn Tct var jo misd en Dis For-legen hed, at jcg sskste Gang fort-flog m lasse for den soge, mcn iidcn er det blevm m ganske natnrlisi Ting, og Gud hat pas mange Munde-r vift mig, at dct var Beim jeg fkulde frcm ad Det san jo synes, at man gaar mangen en Gang, uden at der kom mer noget ud as det- men da maa man huike, at ogfaa om denne Get ning gælder det, at ikke hver Das er Giftdam der et Plsjedage og Sande-ad sont et lige faa nsdvendis Ie. Wen at der san være Udbytte If Sysebeftw ielv om ille ret me Iet kendeligt, hat Gud ladet miq se san mange Bwifer m Jeg kam til en Mist-g Mund og var kom menderoftr.oqdekvarformigat sstnne intet Udbytte at fe. Da var fes en Das paa Veer derben tem nelig mismodis vg sagt-e til Gut-: .,J Das vil jeq flet Mc tale til ham nn dis, uden at han fev opfordret Mk Da jeq havde siddet lldt deifleidaslæfelldtsormiq.« tut-ver vit facto-, hvok stammt Esqbls-. Andenken-steckten Wbsddmviibvet methm«iMorsa-«, siowehthitotte MA. Its-is Ias sit-listig ds Welt-stossw Mist-is Ists-M s is E Es Z s ! » J Vl list Laus Ul sstsl sie-Les titles hewmfs riet tust-te lass I s lclsveksems i sie-i not-du e cennsl Wisconsin. sm- He’ekldk«t i Visitleas mit-I et todt betolset ins-d yet sitt-ero (1e Slc NUIN AVlSKB FAUHBKID Jurist-us Bonn-i er sen bekl -Ie. Lan-Ist hellem-mir weil jede vksje i Nkklusilen sc Rvero krumme-; I un Hund« Ilion o Nacht-d- Shnlet Ruhe-. Neste - Ok. Ostersoko Uphmsshus km Konjunk- Isssmem be (- (1«-msk- Trakt« I-- - sehnt stät-, les-s ukosnclt »in-let » usnskctknffisf s-» Vislksklckfilt lwtte VII-unr- sduw utu En gel-I eiteynplysnjnseL EII s W W Msss W. MS Den danskc Koloui Stand-Ird, Alberich Starr Fordele bych Tcnssc i Mino Kuwni. Tansk Kirsc, danike tskabocr Land sahst pna 20 Aar-k- ZIlCVcstaljnq Jordbunden er af den bcdstc i Sonach Om nasrmcre Lolninhm tilskriv J. N. H. Mund-, Standort-, Alta» Canada Dansk Revmscsnmnt for Ennadiun Pacihc Railwa:1. besorge-des af gode Nahm-n squ of rede detes Tid. Jeg havde itte lendt heude fer, men kom daglig til lnsnde de fidste Harten Tage, lmn lerede Jeg sang flere Gange for hende bl. a. den lille Aftensang: »Im er tkæt og gaar til No«. Te sidste Tage var lnm ille bclt klar og se lunde ljun Me, men naar jecJ tog hende i Haandem lendte lnm mig og hvistede: «Sangen«, og faa snakt jeq sagte begyndte at sangen »Jeg et Lea-: og gaak til No«, blev hun, lom ellets laa og fcegtede med Akmene, gansie stille. Der er ingen Steder. hvok man lommer Mennesker saa nwr iom ved Sysefengem Man tan have kendt Menneiker og være paa Hat med dem, have vekslet Ord med dem om Livetö daglige For-hold Aar igens umc, og man staat ddg hinanden langt fieknete end den soge, man hat« des-at i otte Tage. Tet ek, fom om der fandt en OmvurderingSted, det fom fsr var saa uhyre vie-tim betyder nu ikke ret meaet, og det fom fsr stod i Baggkunden lom no get, man ikke talte am, tykker nu frem i allekfsrste Linie; og det et ikke alene den fyge Zelt-, om hvem dette gwlder, det er oglaa med Fa milien, og intet Steds hat Prwften en faa god og gunstig Lejlighed til at bringe Mennelket Jesu Evan-; gelium og vidne ein, at det er Gudsk Kraft til Frelse for hver den, Tour trot, fom netvp het. Jntet Steds vil han have en ftættete Fslelse af, at han felv intet can udrette, og at Byrden er stærfekey end han san bee re den, men ogfaa, at intet Steds udsolder de Kett-steh lom finde-s i Krifti Evangelium, sig stætkeke end het, og dette Evangelium bringet DAU Uchj IMU PIUPPLT USUIU UV Dcl to at Ema stille tu ums kühne til at Horn-n arbissdrr Tor Innre-:- ssrn ior »13r.1-ix-cn—.« Lüsdfonnucndu at hun Our c! Und fsnb at brixmc fm Hub-. H paa mtkst Punkt nf lmnis Geruhig vcicr Nod xstsndialnsdcn lnsmf sig stasrkcsns Hm Lust-, ist«-or han imm- omsr for del cu-« fclte Lsccntleskis, sum nistop Mist »Er-· net-J Vorder paa iig og fin min Knkftcks lltilsttasllolighcsd ovcrf0r· diese Man kunde Muse sig en. Mond holde en toalclig god Prade ken, udcsn at ban bavde et But-sind at bringe fka Gut-, unget, sont var« atmet igruncm bang egen SjasL nie-n man kunnde ikke tcknke fig en Mand» vrd en Sygcseng medbkinge Trost· og Fee-d uden dem-; thi her staat-« man over for Livctö Virtelighed i· den mest paagaaende Skikkelfr. og tun noget virkeligt san himlpe over. for den virkelige Nod og Hjælpelsssl bed. . Men dcrncest maa den, fom ved en; Syaeseng fkal udrete noget, holde af. Mennesker. faa at han san komme iv Bertrinq med dem. can maa fes paa Mennestet som denn der er i Trans, bæte detes Sorger og Sw det med bem, ca del kan vceke noget af bet, sont slider mCst paa den, der fast-des meaet ved Sygefengr. can fkal bringe ei Puft as Friskhed og Ftcd med sig ind i Sygestum men han ital ille sidde der iom en frem med, naat han kommt der ind dan sial have Karliqhedens For-staa elle as Mennestek oq vide, at de Me skal behauptet paa est Maasse, hvor lede- end Iatholdene pr, at der er Betst-l m den Asva Ivae vg Itekotwasefeentem paa den wende Da den mindre M main-. End-Un M Puka fass-rede Ismusutsuesyaebeiia w mwdameinnstnoas han«-time W l-— numle vanslcligt at grnncmiow Trennt-d vil den Forbcrcdclic, iom bissmar i, at han lmk bedt Herren um Veilcdning ved dstte Bei-g, al drig vix-re stillt-L Konkuin linn nenne-m lange Tiber dnglm oller litmvig til den sage-, sont det er flet mig, at jca Manne-der igemmm et lomnusn dnglig til dct saninic Sy nclcjch nma han have tcrnlt over-, ;liisillct Vilmlord, lian vil lasse. cl ilcsr lmiltct Samevcrs, lian vil syn .gc, og man illc over-lade det til en lJndflydelics imar lian sidder lios den soge. i Lni scvc Samtalcn er der cgents »lig ikkc san meqet at fige, tlii det er jo et Mode Sjckl med 3,jckl og her beror al Ting paa Klrrlighcd, Med xfslclfc og Takt. Hos den mindre angrean lan man give sig nagen lunde god Tib, selv om man altid spie-a passe paa ilke at trættc den soge, og helle-e gste Bei-get lidt for itort end lidt for langt Og san niaa man frein for alt itke for-fal de til at fortaslle for nieset om sig »sch. ch hstte om on Prasft om lwetn Patienterne (paa Schhuleh fortaltc, at ban aldrig lom videke, end-til nt foktællr. hvot ttalvt han havde det. Muligvis var det elI Dverdrivelie, men Ptæsten flal hu fke paa, at han ille siddet der for at foktælle oni sit Oft-beide og man man have det Jndttol at Præstem san længe han er hos den inne, at ban flet ilse hat andet at tage Vate, og det bar han da heller ikte i det Lieblic. Er det hos dødendc at Bei-get aflægges, san hat jeg ofte iundet, at Otd fka Kristi Libelse og Korsdsd anbenbarcde den-s listite Kraft netop det. Er Vevidftheden slup oa kraftcscsløT da knn Trost og Kraft Inn Esser ind i Z:«.Il-«.: ad de Weit-, sont Finder hat kmdt sor, nno Tnnkmauge oq im Verm-ge san im Ovsmte«3. Dariner Inn kcudte Salt-umcer agre- Ntnto. Im lmsset m asldkts Mand, til bris Todslcsje jm kom, m bans Oustnh sum sad Dcsd Jidcn as, sank-in nt disk kundcs ikkp »Um-, da smn mr halt »Hm-. To im tmka siddot ltdt moh hanc Haand i min. sann jra same et lillcs Salomonis-, ug disk var sanft-s inde liat, at lmn var med. Cndnu nickt kelimsns var det, da im en ai de fidftc Tasc- spr Jul sum til en nam mcl Dann-, hvis Ztmcsplcjrtske cr klaskedcy at knm Var sanfte brvidsts los. Da jeq vvd bench Scan og mod hcndcsg Haand i min annstc stil le sang: »Juki-n bat bkagt vclsianet Vud«, Jana hun few med, Dei var kendtcs Strenge-, som der var tskt ded, og de gav Klang. Men ogfaa for Prwften selv hat disfc Bei-g dates uendelig stokc Be tydning. De betyder nie-get for hanp Oriac Gerning, thi intet Steds ler rer man Mennestehjertets Trana at Lende fom det, hvor alt, bvad man hat, et mindre bewdninagfuldt, men hvor kun det, man et, spillet nagen Rolle. Naar jea set tilbaqe paa min Prestegetninq, ved leg næsten Me, hvokledes ieg stulde have pkæs diket, hvis jeq ikke ved Gnadenan havde erfatet det atter oa attei, hvot meget Nennefker trænaet til Kristi Maellum, pq hvpr det Ktaft bevsset siq herlig under Stri fatinq, fom ieq fotnwdentlia delet ined sum-. Der kund- komme U Z g? E Z ä ges
