, , ..
s-Yanskeren,
II W- 00 OPZYCGMEss
WD FOR DM DANSKB
l WILL
udgivet as
but-h Lvthctu Paul-hing Konse,
Mai-, Nebrask
DaskpkcsIW mlzxxmr Onkulajz i knest Ugo.
Pns pk. Aas-gang
ID konsan Statt-r VII-il Instinkt BLW
Blailcst bomltss i lkohknci.
KesUUingJZiism1iftp-.Atlrcsssekfurandking ers-.
Its Undtsgphks as Mär-g ti! Blum-t
Ymibold hängst-Ies
VANISU LUTH. PUBL. HOURPL
Blsih Nebs
AUS Mdmg til Waden Indbnlkl -—
Iokresspondumstsr. Afhandlingok og unter
Miklek — Hist-des til det- Rssduktøn
A- M. ANDERREN Und-, Nshn
End-steil at Mail- Post offscsse zu gismncl
Clu- wartet-.
Adwrtising rate- mmäe known n;s«n
Ipplimtinm
1 Tilkælcle ak. at Machst ikkis moclthgkss
kegelmskssfgL besät-it mim klage- til disk
Itedligo Postknnton Rkuldss ils-ins ikko
Haspo hoch-a man hpnvtsntje gis til
Jhnskksnsn"g Rom-m
Neun las-»arm« hompniltsr ssjg M lokk
Iom avprtcwr i Blsdot uns-n for ist
Echo-, hoq dssm »Um- fur at fass Oplyiming
cm dcst msrsrtc-rp«lgs. bei-les -1«- nltick em
tsle, It do us Avektiamsmøntet i dene
Zlml Det- vil Iser til gensjdig Starb-.
Lnsidag den U Juli WH
.
J dette Nzumner et Zortællmgen
»Da flammeude Bogsmv« sinnen
og en ny, »Tre Menneskcbøkn«, as
Pansy, er vegyndt. Vi tør trygt
anbesuie votc Lassere denne nye
Fortælling som en irgte god Jok
tælling, der vil fange baade yngke
og crldre Lccseres Interesse Og J
maa gerne, Venner, anbefale Na
boer at begynde Abonnement poa
Bladet med dette Nummer-, saa de
san faa denne udmcerkede Forml
ling fta Vegyndelsen af
, Et godt Ord af vor Vicepræsis
dean Max-shall. »Ja ældre jeg bli
ver, des mere overbevist bliver jeg
om Jesus af Nazareths Guddom og
-Bibelens guddommelige Optindelfe.
Den Mand, Iom ikke fattet Kristens
dommeus state Grundprincipper,
her estet mit Sksn ikke opnaaet
Liveti fnlde Herügheh og en liq
- Ide Kvinde hat ikke fattet M
Kgxtedess fulde Getllghed«. — Dis
Ie Otd lod Viede falde
ienTalr.hcmforledenholdtim
Wstole i Washington
Eotn Læserne vil have lagt Meer
Ie til, gav vott Kitkes Aarsmsde
estrr Fonnandenandstilling »Dan
nmrkaygningWsSagen i San
staneisco sin Tilslutning eller an
befalede Sagen til Medlemmers
Ctsttr. Vi set nu at »Den danske
sit-MS Fonnand, Pastor N. P.
Gravenqaard, i Brev til Komiteem
sein forestaar Fortagendet, ogfaa
bar givet Sagen sin Tilflutning.
—- Vi vil, idet vi meddelet bette
Mem,atviendnuhatenhel
Oel Bygningsnmket lisgeni
de til Salg. De kostet tun 1
sent Stytkeh faa man can ksbe
for 1, s, 10, 25, 50 Ttg· eller si
Iom man vil. Mater-ne benyttes
til at klcebe bagpaa Bteve De gæls
der ikke sont Bot-to, wen de vidnet
su, at den, der klæbek et faadant
stecke paa det Bren, ban essender,
interesseret sig for Sagen og ftsts
ist den
Om de engelske Stemmetetskvini
dets Udstejeliet sktiver Redaktsren
ai »Ehe Emregationalisn »De
Ut reist Sp-tgsmaalet, om det
ital tillades politiste Agitatorer at
haanc oq angribe andre Mennes
stet, udfctte dere- Liv for Fare
og Idelægge offeutlige og privat
Ijendony spre Jndqrib i Mennes
stets oifsttlige oq private Rettig
sedeh ca medens de sotdtet sam
Ie M Im Mai-beste ved Voland
Me- hat de fsgt at vælle Meut
is Isive use-et bedro, made-II de
, " " M og sdclægset dei,
P sc bei ftmdamentale i al Re
« —Igtelfe for Los-, for-Dom
h Rogeringspetftmer og
» M Roms-stets Neuigkde
Ists-g part i M M
Ists W for patimk «
I , AI
»Lutl)eran Eompanion'« gibts
følgende fem Tegn paa, at en Son
der er vakt:
»t. Hans Øjne er eman og han
ser, at han er i anndclig og cum
Fort-.
2. Hatt lmr i fin Ennwittjghrd
Falk-Ue af, at Nud or Ort-d Uaa
bunt
Sk. Hirn lusgmtdcr scr Jllvor at
lasse Bibl-lett m forsogcr m bede.
l. Han scr bange Or Fond, mcn
findet at lmn iklc Vier Kraft not
til at modsmu sog twcrpiudo den,
heller itke til at gis-re dct gabe
lmn miser at zum-.
I. Tcsr er allen-dr- foregaaet en
Eindsfnrjndrinq mcd bam, san
lmn tnthr ester dct ulonlige og
ssikkoline«.
Tisfp Teqn zweier i den rigtigc
Netning.
I
, — M-— —
I Lincolng Gettysbutg-Tale.
Holdt ved Indvielfen af vaplods
fcn ved Gettysbnkg.
For snv og fjksindstnve Aar si
,den frcmbragtcs vorc Fabre von
idctte Kontinent en no Nation, der
Evar nnd-fanget i Fribed og vict
ldcn En-tning, at alle Mcnncftor
Ier født lige.
I Nu er vi Etedtc i en stok Vorm-v
lkriq, der skal vite, om denne No
tion, eller en lwilton som helft
»Nation. der er fauledcs undfangett
Zog indviet, kan bestna rot længe.
Vi er somlcde vaa een of denne
Krias store SICgmatkct Vi er kom
men her for at indvie en Del as
denne Mark til et sidfte Hvilejted
for disse, Tom her ofrcde dort-s Liv
for at denne Nation maotte lede.
Det et fuldt ud passende og tilbsts
ligt, at vi got dette.
Men i hsjere Forstand tun vi
Mc indvie —- vi tan ikke based-es
re — vi kan ikke hellige deuuey
Grund. De gckve Mænd, levendeI
eller dive, fom stted her, bar ton
sekketet Stedet langt ud over, hvats
vi et i Stand til. Vi san hvetkeaI
ilægge til eller tage fra. Ver-den vil
lidset lægge Mækte til eller læage
mindes. hvad vi her Tiger-, men
den kon aldrig glemme, hvad de
gjorde her. Dei gældet for os, de
let-ende, mete om at blive indviede
her til at fuldftte det Beet-L fom
de, der stred het. lau nebelt hat
fremmet faa langt. Det gældet for
osomatbliveindviettildetfme
ufuldfjtte Beet-b der ligget fort-n
as —- at vi sra disfe ætede dsde
fatter sget Hengivenhed for den
Sag, for bvillen de gav det fidfte
sulde Maal af Hengivenhed —- at
vi her dyrt beflutter, at disfe trete
ikke stal væte dtdesforgæves — at
denne Nation, under Gudg Ledels
se, stal faa en ny FrihedgiFsdfel-—
og at Regering af Folket. ved Fol
ket oq for Folket ikke lkal forsvinde
fra Jotden·
Abraham Lincoltr
IS. Not-» 1863.
Dei var Prcesident Abraham Lin
colas — siden saa beremte —
Tale ved dmne Lejlighed, vg, ille
sandt, det er ikke uden Grund, den
er bleven bemnt Den taler til
Nationen, den tsber en dyb For
staaelfe as deres Daub, sotn ftted
og oftede der-es Liv paa Slagmats
ken, og et llart Blik for ngaveti
ne, der ligqee for Nationen.
Ved den nylia afholdte 50 Aats
Fest i Gettysburg holdt Præiident
Willen, iom det siq burde, e
Tale til Veteranerne· Den flog
ille an iam Linvolns Tale· Betei
ningetue derfea lsd paa, at den
kblev modtaget med Milde, uagtct
lden var affuttet i lerde Otd oq
«oratokifke Vendinger. Men, mcn
—- — det var nu ogsaa et republis
kansk Blad, der indeholdt denne
Meddelelfe. Selv om Præsident Wil
sonö Tale ikke var i Stand tic at
gribe Vetemnetne, som Lincolns
Tale steh Krigerne, det beviiet
ikke, at den var daarlig. Omstændigs
bedeute da og nu var meget for
skellige. Alene den Omftændighed,
at Lincoln talte blot til Nord
Staternes Krigete og Fall, Willen
til de overlevende Betetanek fta
baade den feitende og den over-Unab
ne Herr gjnde en vældig For-steh
Det var en saate vcmskelig Opgave,
der var stillet Pres. Will-In, ikke
mindft fordi han et Demokrat alt
hmpuewck s
END-WI
status-Iowa
og den stde « l as Links-las Tale:
»va hat de 50 Aar udrettetk
Te hatt fastflaaet Fted og Endrcegs
tighcd; en stor Nations Modenhed
og Levcdygtigycd er bevist «i dcttc
Tcdisrunc Freden hat fokfouet og
ttlsprt os Inn-te til fælles Hand
tingk Vi hat fundet bittenden igcn
sum Vrødre og Kommst-mer under
Vaabem med Fortiden langt horte
mcd al Kiv og Strid forlckngst
glctnt: kun fkal vi ikke glemme
den tnandige Daub, sont ovcdes her
as Mckud, som stod sylket mod hin
andcn — Mann-, fom nu trykter
yvctaudress Haand med et Smil
Unionen«et blevet en Virtelighcd.
og Stat ester Etat er blcvet ind
chnmet i vor store Familie af fric
Masnd. Vi staat i Gæld til diese
Ho Aar; de hat gioct os en ftor
Aw, sum vi slylder at væme om.
«Mcn er di ftrrdige her? Dis-sc
graahaarede Mwnd, iom hat set
hvetandre paa den navucutwige
Zlagnmrh lmr givet os et losende
Ekscmpel paa Pligtfslelse og Selvs
opojrclsc. De vor villigc til at
lade Livet, for m Nationen tunde
leve. Men dere: Værk et endt. Zo
len sasnker sig over detes Livs Ger
ning. Te ventek of os, at vi ftol
fortsoctte, hvot de fluv. fortsætte
Arbejdet —- ikle paa femme Maa
de, men i famme Rand. Alt liggcr
til Rette og vcnter pas os.
»Kan vi gpre Lpbrud im Lejrcn
i Tag og Lage alt mcsd magelig
Ro? Er vi tilfreds med Uvikksomi
hcd og OvileP Krisen gav os Kraft
til Haut-links, og Handlingens Tid
Er altid inde.
»Der er m Nation. som Hnd
tmr boggct ou rcd rote Hasndcr
Hund skal vr gøre med den? Hvun
staat rede til at gribc sat Damm
og altid i den somme Acmd —— Gen«
forcningcirs, Haohcts og Irr-dre
landskasrligbcdcnsP Trwk ikkc Uni
formen af. Vi bat Grund til at lasgi
ge os i Zelt-n og ikke svigte de nve
Kran, ikke unddrage os Tagens Bur
der. Endnu er der Erobringkr at
gsre paa Livesg store Skucvlads:
den Fred og Lnkke, som vil bringe
alle Krige og alle Monat-stets Fest
trin i Meinst-L oinker og venter
paa os. Lad as vaer Soldatcr ou
Kammerater fremdelcs for at tjcs
ne vor Næste i fredclig Daad.«
Udtasi af Livets Demut-U
m x.)
. Blandt troende Vibelsonollerc
findes der dem fom er tilbstlmo
til at tin-ne- at Slangerh der
stände rote forste Forckldre i Gut-I
Habe, ikke ftemftillede sig i Kru
«bende Stilling, men derimod cr
»teift.
E Hm Nennen- itre kais sqa at
vidse, er du meft ivtigt eftkr at
fange Lys oq Matt-ed over. spot
dan og hvad for en Stange der
sour, her titles am, hvok vidt den
vix-selig sit ern-est maafke havve
nogen mennestelig Lighed ved Si
Tden as Tal-O Gabe, den-m fgm
vi vel insen Oplysning i fort-»an
»denværende Tit-bald Not er det
Jat ikke blot troende Lende men U
Tsaa Kunstnere har hældet til km
Hanf-etc Auskuelfe Der er faul-stets
mt Maler-i as Von der Goes i Hof
jmusæet i Wien, forestillende San
delaldet, hvorpaa Stangen er as
bildet med Arme og Ben nerften
lig Tudfeni Don hat Menaeskehos
vcd og staat oprefit veo den eue
;;Zide of det skæbnesvangre Trcr.
wer-apum minder om Firbentm La
Iisn. Halm et tyk og ftump og hat
ljgesom et Evadkwved ydetst Tet
Her ist crtelt Son. Men ngsaa vori
Tsøkste Forældkes Skikkelsrt Ist i tm
(-'»rad ussønne vaa dem- Ktcnstvctrs.
Man hat ment, at dpt liggek I
Herrens Forbandclfe over Flaum-n
efter Syndefaldet (1 Mos. 3,
11), at den indtil den Stand ikte
trle paa Bugen —- ligesom jo den
Lunge Forbandelse over Winde-m
at hun stulde fide med Sturm
fskst gælder ester at Faldet var
fuldbragt
Mættværdigt er oq blivek under
alle Omstcendiqheder et Zeitum
som maaste ikke ret mange as dettc
Blads Læfere tun antages at have
hsrt om ist Blandt Stangearterne
er der en Familie (lestidæ), Iom
hat Spor af Hoftet og
Baqben stets-ins tiefsqu of pel
vic and hiud limbs), sollte sidste
styder freut under Skallene sont
SIndagsstoteZ hvor jo soc hele
Mmigyeden helft fkulde væte til
Stedc »to make a goodsfyowingC
Hclc Mensng var da ogsaa
godt not til Stehe, ja, meke end
det: Zlertallet as Staren hatte
Jslet tkke til Menigheden —- ja,
snasrrc cndnu: Flektallet of Staren
laut tun tueget sjældcnt i Kitte.
»Mot! ved flige chlkgvedck tages
del jo ikkc san wic- Lor man vil
jo alligevcl dog gerne, at et fau
;dant Billet-c stal gøkc ct godt Jud
Htryl — saadan.
; Og her var nu altfaa et Bille
Ide as denne Klrke og Mmighed.
Modif
? En fremmed: »Men kecke,
Idct et jo simpelthcn en »splcndid
»fl)owing« for den lortc Tit-« du
lyak arbejdct der. Og hcle den ftore
Zlake tllhøret vitlclig din Menigs
bei-W
Pisa-sten: »Hm. mä, nei, dck
Var jo nogle. som ikle lwkte til«
mcn sont dog laodnn alligcvel —
saadan —,bm, ved slige Lejlighcdsrr
ladet man fo, Eh —- «
E n ft c m m e d: ..chvfølgelig.
jcg er fuldftændig klar over Stil
lingcn.«.
Fokcgaaende hat inm, latet nie-d
Lasrclorslel at bestjllc. Jo, san
langt sra er det leswldet, at vi
vol caentlig man tilkmm at nam
dct komme-r til Stnllet, er vi vift
dessmsrrc ollelammm al alle Ve
kesndeller, tilbsjeliac til —- saadan
—- ocd slige Lejlighcsdcr —- ckh —
- og saa videke.
. I .
As »Mir Meddelelscr om den;
dsnslimnerilonske Mission« for Jnij
li, lbftL liidsættcks folgende talendcj
Tit-n Tot er of Vrcisix ««F,5eil:crqs:ii
Meddelelset om Arbcjdets Gang,
Prwsteforllyttelfeh m. m.:
Ende-list er Pulte-r Clemen Jen
len bleven ovlagt of fin Meniabed
i Its-minnt Wis» as en Grund,
fom tun tan komme bunt til Æte
Han sandt det nemlig infemmeliar
at bans Konfirmandet gik til Ma
ltetadebal i Fasten, medms Menip
heben sandt det ot vix-re et Ind
qrcb i den verfsnliqe Krittel-, at
Prasften vaatalte flim. Tor er in
gen Tvivl om, at lmn not vil scm
en anden Menigbed, lmot lmn kan
saa Lov til at lotlonde Herrenst
Ord nbindret.«
Ja. fa, der et det ined den
verfonlige Fkibed, disk vol
der del endnu Broderi baadc her
og det, bvor Prassten strasber at
forlynde Okdet nhindtet Sooft-s
flig Strasben nenilig ikle, do, nei.
da bar det ingen Nsd mcd den ver
lonlige Frilnsd
Der var en Stiftelse i det anicki
sanfte Forretninacslia fotn ined
Rette er blevcn herum-set Don
var masrkelig itte saa nie-get dek
ved, at han begnndte sin Lobi-dam
fom fattig Treng og arbejdcde im
op til de 60 Millionen sont ded
at han absolut bavde tun denne
ene Ting sont sin Dankes, sit helc,
udelte Zinds Genitand: tjene Pen
ge, tjene flcre Benge, derncesi tjenc
mange Penge.
Nussell Sage sedtcs i 1816 oa
djde i 1906. Im Stelsaldek og
helt ov til de holde Haar, helc
dette lange Liv behaftet af en
eneste Jde Hcad andre Pengefyrster
fandt Behag i til Udöiokdriv, be
ttd for hatn mindre end en dritten
de Buhle Rinde-es Sellkob vgll
Wende Dril var ham inm. Bot-i
»den lebet havde inge- Magt over
idette Jst-festg. Andre rige Mit-nd
chat M sotstellige Grunde) givet
Tit-ne Sammet til mange gede
lfmnsnndsnyttige For-nach til Sam
lundets htiete Vetter-ed hanc Fin
gke var gennetn alle disle mange
lanqe Aar tret wandte am den
stm UNde ein Melækcesh Og
Minos levede han l W LEC
Reiseb, faa intet Vorn var der til
at sde bans dntebore Guldskne paa
kostbare, unntrige Skala-, Aether
IVenner og Bemer. Nei, der var slet
Hinta, der runde hindre han« kast
Me Stand i deng ene, ene Begær.
dens one-sie Vikksomhedstrang. For
kam end bnpviqt Fall og ttggede
om Bidrag, Tilskud, wilde Gover
Fqttighfnsspt ban hat-de betids svet
sia paa at afvife dein alle som e2n,
san det Urseide faldt ham M on
natur-list Katakteristisk et et ber
benhsrende Treks. Tn ung Milli
onæt hat-de en Sindas Formiddag
formats-i S. til at gaa med ind
i en Mike Da tm Minka
kein eint-ing- hvsskededen vvgts
»Und-, M make it fifty dollars,
if yet-A do as much«. — S. ver
qche sen stg met begge des-wer- »F
thMIde-IOIJM
l— f «—l
HIO Ets» og var sag enddq bedte
snndete, end hitfes Fraadseri i Her
ligbed og Glæde. Terfm hidrskte
for Weist hans Jeknhelbked.
Omsidek dsde han« Ziden hat
huns Ente givet Millionekne Vin
Ucc.
»O-O
Dunst Biitop i Amerika?
Undcr Oversttiftcn Biip stri
ocr Redattørcn as »Kors og
Stier-ke« folgende, der itte vil
Unsre udcn Interesse for «th«s
Lasters Vor Kittcafdeling er jo
i bvcrt Fald ogtaa ncrvnt deri.
»J den Dunste Kirte hat nogle
i mange Aar foslet med Tanten
um at san en Bist-»sp. Den iidste
Form for dennc Tante er traadt
frem i et Fortlag til Fokbandljug
pag Aarsmsdct i Grayling i Juni
d. A. Forstagct et stillet of to Pras
itck, ncmlig Paftor Nä. Andctscn,
Brot-thun og Post-It Chr. N. Pe
trkscn, Akt-wart Dei gaar ud paa.
at »Mot!igbcsder og Ptckstcr i A
merika rette-r on indtrnsngende Von
til Modctkittcn i Tanmart um
qenncm denncs chkassentontct m
udfe og udfcnde en Visp til fotn
Foltctiktcsns Ncprwfcntant at vir
tc iblandt os- som VisitatoL Mem
lcr og Rondgiver«. Tot er Tonkan
at dennc saalcdes her fka Dan
mnrt ndicndtc Visp stulde sætdeLJ
i bcgge Kirtcsmufundenc derovrc,
baadc den Dunste Akt-te og den Jot
encde Kitte. Kirtclig Samlcrs Re
dattøy Postor Gotte, Inaba-, at
Aoksmsdct vil ,,læggc Fortlaget
paa Botdrt", hviltet dunstiamckis
tanftc Udtkyt vil fige nægte at be
handle Sagen, blot tage den til
Efterretning. J dette Haab vil
Pattok Gotte næppe blive beftæmi
met. Saat-et formclt sont tcelt
maa Tantrn i den ftemtatte Form
anies for uigennrwfttlig.
Desuagtet vedbtiver bog actsaq
Tanten om at faa en Bistop at
leve hos nogle detovte, dog vel
nastmeft tun has nagte af Pras
sterne.
Her i Tonkuan et Bjskopperne
euer Eupckjntendemernc, som de
.«,1.sntljn rette-tm bedde i Henbold
nl Boden, c Ued i den folkekikkelige
Emtcsndministration, nemlig den
Central, fnm fern ringcs op fca
Oovedcentmlm naor der deritn
M »dann Impulsen Fskst opritp
stk neu-tin Ztiftcskentmlem der de
ucncg af Suderintcndcnter eller
Wider-; jka Ztiftscenttalen oprins
zusc- Hekrcdsccntralm fom detjenes
us Bronnen disse kmgck san igen
wr Prasstrkncs Økem benholddvis
sur vcnstkc cllcr Wika Ere, efter
sont de sknl modtage enter. Ros cl
ksk Tadel. Erfurjngen vil vide,
at der often singe-Z for hsjre Lee,
nnsn Kunde-r sig nt isje til, at Pras
ncrne hat Tkldsjelighed til at lass
zus der dsve Lre til. Supcrintens
deutet og Provster udncevnes og
bksfkjktes sm Hovedcentkalm dels
mcd Hendlit paa dekecs Villighed
til at dctjcms Apparate-kam dels
mcd chblit vaa den politier Mete
orologi.
Den Fokbindclfe nied Idltetikten
i Daumen-b sont vore kitkeligsindede
Landsmænd i Amerika antaqelig
fix-net mest Ptis paa, man vel vnss
te den entweing sont tan fornndi
les ad flerc Beic. Ae den fkulde
have ndget iasrligt Udtryt gennem
den dqnsce soltetircelige Superins
tendent fremfor igennem andre Or
ganen er der formentlig ingen
Grund til at nntagr. Pan den an
den Side man man itte anderseit
de Betydningen af, om en as de
danste Bistopper her hjetnme nu
tunde finde det detimeliN eitet at
kitkeligt Iedejde hat vcetet i Gang
over en Mennestealder derovre i
Amaih at toten-ge en Reife der
dvet es vsd Selbst-n san et Jndtryt
as oq danne fis en Mening om det
-t· Mise Urbejdes Bætdi. Det
vilde væte daade betimeliqt og
M Detimod vilde det næpph
dcete Welsct dq klein dm dem
sont Snperintendent dikde rælle siM
Wüste Krumstcv nd over It
Ilmttekhewet Sein GEft maatte hanj
fckrdes. Men ganste vift med llds
figt til at vmc en delikt Nasst J
Isoa sonst-ruhe vilde, sont Postkn
HGItfe rigtiq nntydet, en Udtnlclfc
Hm Aarsmsdet vcktc paa sin Plad5.
! Hvad detimod Iclve Bispetankvn
angaar. at det fkulde have nogen
aandelig Betydning med Biipestib
fingen dekovre i Frikirken, iaa tvivs
let jeg. Jlle fordi det ille er ame
rikqnst Prof-is — fom det etan
— blaudt Luthetanete at have
Mit-. In Uns heb-ver M- ab
solut at væke mnerikanst for at
vckc Mens, Usefsa cidt Tom
repræienteker en mcget stot aandes
lig Kraft. Jkke hvad man kalder
Monden, men hvad han cr, dct er
det afgsrcndc J den thning be
vægcr hole vor mode-ne Udvitliug
sig paa alle Omraadck, og Vispcsr
faar findet sig i at gaa cftcr Neg
len og can ikke gøtc sitao Paa en
Uudtagclfcsftilling; de er heller itkc
tjcnt mcd det. Maasse er dct der
for det«brdstc at være fri for alle
Titnlaturet og najes tncd voke Nav
ncs, som de tst fkrcvne i Livetsks Bog
i ruhver Vetydning as dcsue Ord.
Meu iøvrigt bvorfot ikke tmer
nie-d den Viskoxx J har. J hat en.
god Visiop, sum J kan verre tjent
mcd i alle Memer Tot er Mi
itus. Hatt er »Wer-s Ein-les Hur
de og Bistop«, iom Apostlm siaer
U. Peter 2, 25). Der bar J on
Bissen-, fom fyldek now-L
R. N. Vestcmaard.«
W-.
Julius Rietsen.
Det kam saa plndscligt on over
kastcnde da vi paa Hjemrcjscn sra
Aarsmsdet blev spnrgn »Har« du
hart, at Julius Nlelscsn fka Punkt
Ncbr., døde naa Smtiancn i Ra
cinc?« ,
Dei var vifc indc paa Skalen i
Rarine under Aarömøch at im saa
Julius Nielien fstftc Gang her i
Landet. Jm var illc vis paa, at
jcg lendte dam, men da den gl.
Mond paa cn Gang lom til at jtaa
lige for Inig, fagde jcg til han«
»Man jeg gastie, hvem den Mund
cr, Ja, det maattc jcg da gerne,
ag gættcde strals kigtia. Julius
Nie-lieu og jcg var blcvcn lendt
gcnnem Brevveksling. Mine næri
paar-reisde i Danmarl havdc anbe
falct mig lzam fom en, man knnde
beer sig til lnsr i drt fkcnnncde
Land. Altid var bans Vkeve fnld
af »Ur-nd og Liv," as den Tone:
»Staa- sptft Guds Niae on bang
Retiætdighed, san stal alle de an
dre Ting tillckgges eder.« Der var
noget underliqt l-ftende, velastens
de ag ftigstendc i hans Vreve, san
man kunde komme til at lsle fig»
sanfte klar oq frigjort ved at læia
dem. Blandl andre Sing, som JusJ
lius fortalte mig og andre i Na
cine, var ogfaa dette, at lian vors
bleven vakt ved Past· Johannesl
Clanfem den Gang i Stenmaglel
Julius Nielfen blev leitete bolat ij
Kultm nasr Trost-tu Der bat ban
utvivllomt mangen Gang bei-at
Trost-v og Soll-feig Kiefer-, hvor
Past. W. Vers var Brit-sc Om jcg
sokstod ham ket, bovde han ogsoa en
Gang vætct Leder of esn starke Son
dugssiolc En Gang hovdc han
des Uheld at fao knust on 3 eller
4 Fingke i en Hokkelsesmafkinr.
Gan lod da en aod Ven, en of de
bellige take for fig til Doktoren for
at san sine Fingre antworte-L Og
faa fnakt fom Doktoren vifte sig
fwtdig vertil, aik Julius heu i en
Krug as Vasrrlfet oq foldt pao
Kna- oq bad Herren om at stnrke
fig og satte sig dekvaa bcn paa’
Stolen oa lod Doktoren ssasre Fin
gkene as uan at blive beraer !
Hans Hugholdning dcthjcmmci
vilde ikke bekamen-, bvorfor ban?
blev nødt til at sælgc nd og sum
kcjsc her til Lande-. Heu kam hekJ
til i 1886 og stoppede hist M
has Past. A. Rasmussem dumm
i Couneil Bluffs, hvorestcr ban tei
ste til Vom-, Nebr» og tog Land.
Nu set jeg, at han er blcvcn be
gtavet i Maik, da Familiens Be
sterunwlfc var at bofcrttc list-er i
meidmk J længerc Tid havde de
smstct at de paa deres gamle Dag
kunde komme længeke Ost, hvor der
var et starre Squund af troende
Mesnneskct Nu haabrr vi, in hatt
er kommen dek, hvoc dej allerstøcste
Samfund af Heilige findest Dek
iblandt »den store hvide Flok«, haa
bck vi ogftm ved Guds Naade at
san se Julius Niclscu. Gid vi
hande- nmngc Tusindrr i vokc Me
uightsdek oa Samfund fqu hom.
Huor er M lct at sigc om faadannex
Vclsignet vasrc hanc- Minde!
Eh r. Jenseit, Audubou Ja.
Cedak Falls, Ja.
Wirs. K Horsslnnd sammt-n med
iTis Pension og Huiiku fta Tonl
tcsr. Ja. or reift til Irr-THE Calii.
Mr43. Horislunds Dotter ovbolder
sig der. ou de bat illc set hinanan
for ilercs Aar, ioo vi for-May at
M M biiiw ci tastkomnirnt Mid
di·. Ri gniter dem en intkclig
Ncsjics bmidc irrt-i og tilbagc og han«
ber, at de umci tilbringe en sksn
Iid dcncde i cht imuttc Caliiomia.
Paftor Braue-nickt og Hkuiiku oq
en Flot nf Nazareth Menigbeds
Medic-unter vor til Aarsmødet i
Nod-m
Den daniie Ferkeikolc, iom va
krk s Wer. bar i Aar iigeiom i
Fior Student Jcpvcien Aan its
Vlnik som Lwrer.
Der bot i Aar vcrcct knotige Stu
denten iom bot ikckventetet Iowa
Stats Not-mal Stole her i Mien,
netnlig ialt 3030. As dem var
der ssst som »gkaduatcd«. J Som
metstolen tm et der ca. 1500.
Fm Erbat Falls Hsiskolo var der
50, som beitod Ekiamen og gra
bunt-de
Nazareth Menighed afboldt iom
sædvanligt 4. Juli Fest ude i Sko
ven paa Tequ Heights. Paitor
Ptsvenien og Student Jepeien tat-«
te.
En ung Mand, Magnus Laut-it
zem druknede d. 4. Juli i Beavek
Creek, hvots han, samtnen med en
unt-en unq Maul-. var quaet nd for
at bade. san var 21 Aar gamml
og blev beqtavet ita Nazareth Kir
ke J Stuf-nah d. 6. Juli.
- Kaki-.
Undet Dritt Glyksboap
1863-1913.
szredtc Trost af Tidens Historie
vcd Carl E. Simoner. Med Bil
lcdek og Scildrinqer of Forftet oq
fremtagende Masnd fka Kristiun
IX, Ein-up og Berg lige ned til
Tanmakks nuvcrrende Konge oq
Masnd fom Zahlt-, Berater og J.
C. Christensm
En interessant oq nnttia Vog
for enbvet udvandrvt danfk Mond
oa Kvindcc sont gerne vil folge mcd
Udvitlingen i Fædrclandet
Bogen er paa 335 store Stder oq
foas i fmutt guldtkykt Slyittingss
bind for 8150 Poxtofkit
DAN. l«UM. PUBL. sollst-R
Wie-.
Japsnmisiisneu
Ist kvitteket se Abl. Nr. 27 ...................... 822215
Kerle-r Sack« Cum-M Mes. L. C. Holland .. l.00
Westwood Me» Den f. d. ev.-cuth. Mensghed .......... 37.45
Rolle, Ja.. J. Hohnng ...................... 2.50
Coulter. Ja,, va. .......................... 30.0()
Tilfammen. . 8293.10
Judiqnekmisfisseu.
Ist kommt se Kol. Nr. 27 .................... 813105
Wem-weh Tat-» Den s. d. ev.-tuth. Menighed ........ 18.72
Northfield, Minn» St. Peter-s MIM Ung. .......... ö.00
Rolle, Ja., J. Hohnng ........................ 250
Tilsammen ........ 816827
Indiens-sinkst
Ist W, se KbL Ri. 26 .................... 853590
Norm N. Dat» Zions Mah. .................... Ists
Heilsam-new Umw
Mitwinmisiisneu
Fsr wütend Ie Kbl Nr 27 .. .. . . .. 85300
Weithkook, Me, Den fstste d. ev luth Mgh. ........ 18.72
Titfammem . 871.72
steten-ist
Ist witteket se Mil. Nr. 27 .................... itssjzo
Entm, sieh-« theodot Bett-km T. T. Peteriem Jen
c. Mien, J. M. Jeniem Matt Istsenfeth Jugvett P,
Meu, Il. Christimtlem solt-r Zehnten ho. it; L.
Juki-u ts: Jvhu schrum- Ftcml Wien hv ts; will
W- I Ins-tim- Mu- MMM sauer
Jovis-« Julius III-met- W Jenseit hv soc ...... 18.oo
Uns-III fu«-o
sitt-, Its-» du t. M- lim.
cito Inst-,
-,' UJJssfmJJstqsussh