" « vrVIII
ndvandrede russifke Jsder.
Ballanktiqen hat rundt om staski
pet Opmærtfomhcden for Zioniss
men. Saaledes strev i Foraaret
en lebende tyfk Avis bl. a. spl
chIde:
»Es TIIsklaIId vokier dcn Ovcrs
bevigsning meke og IIIcrI-, at den po
litiskc lldvikling sont Følgc IIf Kri
gen vil give Zionismcsn ct iraftigt
Stød frenIad. Et Vlik paa Kortet
vier os, nt det jødisko and IIdgør
Hisrnestcsncsn af allIs Vssrdcnsdele
— Eiter alt, hvad der can its-II
nic, Isil de eige, IIIIrgtigc Jøder
not til at III-re Fordrinq paa Palm
stina for dckes eget Soll Maaske
vil de knbc Landct of Tyrketne
Disie heb-tut Pcnge nu under Kri
chi oII vel cnanI ilckc ofter Kri
011
I
i
Wen af Mtdets Deltagere varl
gen. Og da —— ja da vil nIaaste
Stormagtekne tvinge Tyrkekne til
at iælge Palassiina, for at de can
beiale Krigsoinkostningcrne — og
Palæstina blioer et selvstasndiat
RIge «
For ct Aars Tid fide-n ftrev Pa
stor H. J Mygind (ifl »Kriftl
Dagblad« for 18 Marts 1912)
hiem fra Snricn — i AIIlcdning
as Beiruts Bombardement d.
Februar i Fsor under Krigcn Inel
letn Italien og Tyrkict —- oIn
den tiliyneladende Enigkch mcllcmj
ankiets Ffender og den indteSplid’
i det state tyrkisle Ritze Han!
sluttcr med at udtale fonI sin For-F
moduinzp at alt dette er Bcgyndcls
sen til »Tai-HGB Ilndckgang«, ou«
tilspjer angooende Sagens reliqiøs
se Side: »Monae af dem, der sp
gek at forstaa Bibelens Prosctier
ocn ,.Endons Tid«, mener dene
selv om de ellers kan have meact
fokstelliqt Syn paa Bibclens Tale
om de fidfte Ting. Oq dct er
masrkesligt nok: Muhamedanerne
bar felv sorskellige Profetier, fom
gaar nd paa det samme: Tykkiets
Undergang; jeg husier ille, om
det er under denne ellck den spl
gende Sultan, det stal komme.
Jsdernc venter fo ogfaa en Om
væltning just i der Aal-. Og
Drum-ne, fom en Gang hat haft
Magten i digfe Eqne og ventet at
san den igen, hat i der-es Bsger
nogle gamlts Profetier, sont gam
ud paa, at de europæifke Muster
skal komme og tage disfe Lande og
ttængo ankekne tilbogc til Met
kq.«
Ja, det er of stor Vigtiqbed for
de Kristne at vcms vaagnc og
agte voa Tidetnes Teqn.
Den Herr-e Jesus bar io sagt
at ban vic komme igen for at heute
sin ,.Mrnigbcd, sin »Brud« — vg
- san dem, der er ,,henfovede i Her
ren« sJoh. 14, 1——3 og l. Tes.
4, 13——18), og han hat sagt, at
vi sial vqagc og bede, og nenn
Teancnc ,,bmnndet at ste·, vsr
vi frimodigt Te op og ovløfte Ho
vedct, tbi da »stunder vor For
løsnim til« (Luk.«21, III-RAE
Et as de tydeliqfte Tean sum-s
at fknlle aives os acnnein Jede
folket. Manne Fortolkere nie-neu
at Herren paa dette Sted anvenher
Lianelsen om Fiaentraset ffom la
det os skønnes at Zonnneren er
neu-, naar det beanndek at sprin
ge nd) billedliat paa Jedefolket
Liaefom alle den bellige Stein-S
gamle Prosetier om den For-ban
delfe, der vilde komme over dette
Falk og del-J Land, derfoin de for
caftede Merias, saa mdeliat er ana
et i Qefyldclse (f. Ets. 5. Mai-.
28, (5-l—66), fault-dess- vil sikkert
de endnn ikke opfnLdte Prosetier
om det adsxsredte Joch Tilbages
venden til Palwstina ff. Eis-. Jer.
M, H—15) liae faa tydeliat bli
ve til Virteliahed, faa snakt »Ged
ningernes Tider fitldkoitttpie5«
(Lnk. 21, 2—t).
Ved Ztmet as Pola-sticde Til
ftand skrev en vantto Forfatter
for en Del Aar fidem »Hu-seine er
den gamle Vefalkning ikke blcven
fornyet og vedblevet at bestand
En hemmelighedsfuld Gud udevcr
sine ubegribelige Damme her. Han
hat uden Tvivl udtact en Jordan
delfe over Laut-et Don bar staa
et med Forbandelfe de nulevende
Mennesier for at heevne siq pac
tidliaete Slæatet." SaadanneUd
talelier er ligefrem vayldelfe as
Skriftens Forudsigelse: »Da stal
alle Folk sige: Hvorfor hat Herren
gjort fault-des imod dette Land?
Ovad er dette for en stor, hrændens
de BredeW (5. Mos. W, 24).
Pan nærværende Tid er Gud i
Fast-d med »at tage nd af Hednins
eiserne et Fall for sit Navn«, ved at
Evangeliet fokkyndet sen-alt me
deni »Im-herrlich delvis et kom
men over Jstael«. Wen nagt
,,cedningernes Fylde er sauet ind",
og den-end Brud et bleven full
tallss, da vil Sud qtter handle
met Israel oq »Den opbyege Da
vids fqldue poste« MU- C Is
U--17 es Rom. 11, III-DO.
Sksnt der »bla"ndt Zionismens
Tilhoengere er baade ortodokle og
refokmerte Jeder-, og de fauledes
ifke kcm enes om den religiøfe Side
ilf Sagen, hat denne Vevcegelse
dog sine store Betydning og ind
gcmr sikkert sum Led i Hnds Plu
ner med lmns anmle, ndvalgte
Folk Israel »Tag» eder sum
men og fmnler oder, du Folk, sum
ikke solle Elimi, fest-end Herrens
Vredess Tag konmier uyer eder!«'
Tiger Profeten (3’,ef. 2, 1——-2).
Naar den Kendsgernitw at Jo
derne nn er begyndt at røre Pan
fig for nt komme tilbnge til Palas
ftina list-. Esel. 737, 1—7), sam
menlmldeis med Hedningemissioi
nenss ftore Fremgang i vor Tid
cMnt Bl, 14), neuer sasrlig disse
Tegn paa, at Herren fnart vil kom
me at heute iin Brud, og mange
alvorlige Kriltne mener, at naar
denne Sandbed, fom liden Apostel
meniqbedens Tid bar ltaaet meget
i ENng oq næften Vier-et glemt.
alter i Lelset of det sidfte Hundrede
Aar vinder mete og meke Jndpas
blandt de troende, laa er dette i
alt Fald Jndledninqen til det
»Roab«, som lkal lyde ved MidnntJ
»Se, Brudqommen kommen gam
lmm i Model« (Mat. 25, 6).
Oqfaa lndenfor den donlke Fül
kekirke er Forventninqen om Her
rens spare Genlomft begnndt at;
blive lebende —- om end lun bist
og her entmu. E. E. Wall-e,
Jngeniør.
Eu Missisus-Vetetan.
As Past. H. Malean Odense.
En saare sjwlden Begivenhed er
det, at en Hedningeniissionær kan
lioldc 50 Aar-s Jubilæum ude paa
den samnie Missionsmark, hvor
ban kam som ung, og hvot han hat
nedlagt hele sit Akbejde i sin
Manddoms Kraft. Dette var imidi
lertid 1912 Tilsældet med en af
det rhinske Missionöselstabs meft
bekendte Missionærer, Lndvig Jng
wer Nommensen. «
J Sommeren 1862 landede Misss
sionær Nommensen paa Sumatral
for at tage Del i det Arbejde, sont
det rhinske Missionssclskab et Aars
Tid før havde paabcgyndt blandt
Votum-ne 1859 var dette Mis
sionsselskabs Missioncerek nenilig«
bievet suldstændig standsede i de-«
res Gerning paa Borneo ved et«
blodigt Oprsr. sum udbrsd betonte-;
en Del as Missionasrerne, navnlig
as de kvindelige, blev drwbt, Re
sten blev sordrevei, ou den hollond·
ske Koloniolreqekinq turde ikke la
de dem bosætte sig paa Vorm-o igen
as Frnat for et nnt Ohr-re To
blev det rhinskc Missionsselskobs
Lwnasrksotnbed ved nagt-t, sont
tnange vilde kalde en Tilfnsldigbed
andre en Gnds Styx-eise. ledet lyen
Linn Vatokerne von Sinnntm Zel
skabets Jnspestør i Europa san
neinlia i Holland, i et Ventevasrels
se, bvok ban sknlde tilbringe et
sum-ten en Bibel paa Betakernes
Zukoqx lian harte-, at dette Falk
paa on lielv Million Mcnnesker
var næsten nberørt as den kristne
Mission, nken i Fatc sor at blive
onslugt as Jslcnm on ban, den
biemliqe Bestnrelse on Missionæs
remo, blev saa enige om at tage
dette ny Arbeide op.
Nun saa cis Nntidensts Missio
naskor bar kunnet onnisc saa godc
Nesnltater sont VatakiMiLssionen
J de fort-ebne Aar er der trods
Ialle Vanskeliglied(-r og til·Trods
zior en sorbitret Flantp sra Islmns
»Zide, srcmvolfct en Lilccsniqhed Von
jenen 100,0W rlllcdlonnuon der er
«vlomflrcnde Stolen Mission-JOHN
tal0r, mocme iudfødte Arbcidere
o.s.o. Men det thier Missionss
ftslllab hnr oqlaa lmst mache tro
faste og dygtige Arbeit-etc og Kli
mact i de mere letliggcnde Delc
at Sumatta er ikkc ulundt
Missionerr Rom-nener hat faaot
Lov til at se hele den riqe Udviks
ling med sine egnc Øjnc og til at
lcde en ftor Del as den from i ct
besindiqt og roligt Spor. Han
var ikke af dem, der først lkulde bli
ne Missionær ved at teile over et
Vordrndlmn Han bar ligc fka unq
lmit en sjaslden Evne til at lud-oc
m dnbtstnacndc lriftelig Jndllndcl
sc, lmor lmn kont. J lin Fsdcean
i Ditmatfkcn gav han Stødet til en
Ausfluß-, indcn ban reiste ud, og
man har Beketninqer om, l)vor
ledes en lang Samtale med ham
lsrte f. Els. en dsdsdømt hol
landlk Soldat til -Dncvcndelle.
Men lin eqentlige Manddomss
aerninq kom Nommenlen til at Ive
blandt Batakerne, og han var i
licelden Grad udrultet til dette
Arbeit-a Navnltg var han t Be
siddelle at Nod og taalmodtqhed
lmn tau. Wange Gange spævede
hqn t den Wte Rotte-re En
Gang hat-de lnaledet en at hans
Fjendek listet sig ind og skaaret den
Sue- over, fom holdt Tagvasrket j
Nommenfenö Hus sammelt, i Haab
ein, at Taget om Ratten skulde
styrte ned og knuse Migfimneren.
Tenno kom hjem oq sptste jin Af
tensmad uden at ane nogetz men
inden han gis til Ro, nmsrtede nun
en lettere sordrnstelse —- neuen
som tit indtroeffer pcm Zusnatra
—, og han stundte sig da nd i de:
frie. Et Ljelslik eiter juthede Hn
set sannnen, Inen :l.’unnnensen tun-(
uskadt. l
En unden Gang bhndede en Ba
tak Gift i Nonnnenscns Mad; Mid
sioneeren fpiste Maden nden at tage
mindfte Skade dekaf, hvad der
gjurde et saa stcerkt Jndtryk paa
Hedningexh at han senere kom og
tilstod sin Synd og bad osn Dem
ven. Hatt fik Navnet Nitademuiz
ug blev en opkigtig Kristen — J
Aaret 1864 var der en stor he
densk Fest, hvor Tusinder af vilde
Vataker var smnlede; der var det
Meningen, at man ftulde forans
stolte et Menneskeoffer og i Zum-!
melen og Forvirringen dræbe Rom-:
mensen. Denne var bleven adva-!
ret: men ban vilde ikke slygte.»
Ganske ene og ubevkebnet gik han
nted til Festen, og i et gnnstigt
Liebcik ftod han op paa en stut
Sten oc; erklasrede med haj Rost
over for de forbløffede Jud
fødte, at det maatte veere Løgnens
Fyrste, Djasvelem der drev dem til
at holde faadanne vilde Fester,
hvor de endogsaa skulde drwbe oq
ofre Mennesker aj deres eget Kpd
og Blei-. Cn saadan Optræden
stred jo sanfte mod Gudö Villie,
og gansce klart fkildtede han for
dem Guds frelfende Koerlighed.
Jngen lagde Haand paa hom, og
Festen endte i Frev.
Jkke altid var det just hans Liv,
det gjaldt, men detfor Bunde han
alligevel blive fat paa haardc
Bravo-, bvor en Smule Utaalma
dighed vilde have nedbrnudt hansJ
Jndflydolie blandt de Jndfsdte
Saaledes kam der en Dag tidlia
om Morgenen 6 Mel-nd for rigtiq
at drille hom. De blev has bam
hele Tagen, og Nommensen maati
te sortælle Historier for dem, visi
dem sit Ur og andre Eiendclcy
spille Harmonika for dem oa give
dem baade Middagsmad og Ninus
mad. De opfsrte sig til Gengasld
forfærdelig uforskammet og spyttedc
vcrmmelig tsd Vetelfast rundt on
paa Gulv oq Møblett Mrn Nam
menfen var liae usotstyrrelig oa
erklasrede blot fagtmodia ved Mid
natstid, at nu kunde han ikke mete
mon maatte have lidt Samt Mcrni
denn qik doa ikke for det, man
laqde sig udon vidcrc nod paa
Gulvkst i band Stur: mrn bvor
sorbavfcdc blcsv de ich-, da do vaaa
nedc tidliq om Morgenen oq san, at
Nonnnrnfcsn om Nattcn var staacst
op oa ganssc stille havde tagt ist
uldent Treppe over bvcsr as dem for
at vasbms dem mod milden. Ti
blov saa brfkasnInIende, san de blot
ftilfasrdiat laade Tasmwmc fam
mon oa liftcdo bott. To blov allt
fcsncsrc Kristne.
Man kan san et Jndtruk m
Nemtnensens egen siarakter ved at
se, heilte For-dringet lmn stiller
til andre Missionasrer Tet var
i apum-: 1:)0:;, at VatarMisiiomsu
nnmtte nduide sit Arbejde til en
nn, vanskelig Can. Da skrev Rom
menscn biet-I: »Vi trasnger lnsr til
de dngtinste Feld ikke nlt sor iltrc
Naturer, Inen taalnwdine, venlimn
upofrende, knwlinhedgsnlde Mcend:
isfe Etetnniimknnsnnesker. sont i
det ene Ljebsis er jnblende lienrnk
te og i det nwste Øjeblik bebt-met
lader Honodet lnrnne over snnm
Fortrilsdeligheder. Det ntaa være
Folc, som tager Gud paa Ordet,
som regnet med Gndis Okd som
med Tal og ved Kampens Besinn
delse allerede glcedek sig over Sei
«ren.« —- J disse Otd hat lmn siks
tert givet en træssende Stildkinq
Has ssg selv. Kun saa as den krist
Jne Missions Arbefdere er det ble
jvet sorundt i den Grad som Nonn
mensen selv at se Frugterne as sit
Arbede Han bar fo bogstaveliqt
talt set Landet sorvandle sig for
sine Øjnez ban bar set, hvorledess
Knlturen lmr underlnnt siq snlds
steendiq nkiviliserede Entse: ban bar
set Kirke rejse sig ester Kitte, Ho
shitaler og Vassenhnse blive htm
gede i soeben ganske bedenskcLands
byer. og kmn bar set Kristendommen
holde sst Jndtoq s Tnsinder og at
ter Tusinder as Mcnneskebscrter.
Naturktgvts bar han ovlevet ntol
lige Skusselser og set manae Fro
sald: men bog bar san Menneskek
histet saa rig Velssqnelse sra Gud
som han. .
Ogsaa ydte Anerkendelse er ble
vet Rommmsenck rigt Maul til
Del. dem er i 1904 blevet uds
nmt til Mresdoktor ved et tysk
Univexsktet oa da han i 1905 var
hjemme i Europa, modtog Hol
lande Dronning ham i en Audiens,
der varede flere Tini-eh og den
lwllandske Koloniminifter jagde i
Purlumuntet um tmnt: Lgsun jeg
link nndt den Æro at se .I.lci—:(jidna"r
:7«’kss1ntncusen, og W udtuler her
mjn würde over .·1 hanc qjurt den
ne asdlc lenmr Lustsninj1.jli, tun
sum itden ldtii her leimt du«-m
Lkllateruly Ug son- un ester et txsrl
Lulmld himan Und-:- jin lwk All
der t7xk start alter Wer fn dm
znst derudf «
Tor er utange lldlkrntmgu srtxk
I Nur tasnker nted lasrlige Tanker
nun den ganile krjsme Nasmpe der
nede uaa Zunmtm men ogsaa for
di» lnsr biennne tun det viere en
Linnnntring at se, hour Herren
lnn velsigne en Isnlelt Mund-S- Lin
og Neminzx
l» Zi1-dek0r11et«.)
sow- sit-s
Gcnnem Albanicn.
Da Hungers-toben fejkcde —
J en lang Beretninq fra sin
Reise gennem :·lllu111ie11 strioer
Franz v. Jessen blundt ander fel
gende i ,,Berlingst'e Tidende«:
Dnrazzd blev lldgcmgspunltct
for miu Reife gennem Albanien.
Hin-nd Bet) gau ntig en Gendarnk
ti tyrkisk Unifornu til Effekte
og med min lille Kamvane as
Masnd og Hefte red jeg den 27.
Mai til Tiratm, der er Midtpunki
tet for de vidtslralte Ejendounne i
Familien Toptani og dens bekam
te Chef Essad Pashas Besiddelfe.
Vejen fra Durazzo til Timna er
forholdsvis god i et Land, fom
bar været under tykkisk Herredmnme
gennem meke end et halvt Aar
tusinde. Landskabet er henrivende
ved Sktnhed og Frugtbarhed. En
berlig Egn, rig paa Skove, Haver
og grsnne Enge De vilde Roset,
Jasminerne og den lyslilla Kle
matis staat i Flor og aander detes
Vellugt ud i Brisen fra Havet
MajssSaaningen er i fuld Gang.
Kirsebærttæerne bwngek fulde as
rsde og gule Fkugtcr. Hist og her
dukker en TfjisliL en Beys Land
gods frem af alt det grsnne sont
en lille Fæftninq, omgiven af Hot
ter og Rennen-. Bonderne pløjcr
nced Træplove fra en forhiftorifk
Tib. Men Nyttermn vi ins-der paa
vor Vef, er bevasbnede med gode,
nye Monlicherswevceter.
Bycn Titana ielv er en del.
Deus Emaahuie, dens Mofkeer oa
Kirscr skjuler sig mellcm hun
dredaarige Platancr, mcrgtige Mor
basrtrcrcr, bssjtideligc Cnprcsser og
en Vrimmel af Hader-, bvori Oran
ge og Eitron blendet sig mellem
Roset- Mnrtck oq Lavrbwr. Im dc
lee Bier-ach sum bisskyttcr Timna
mod Nord, rindcr ist Mulr of sama
folde og klare Stumm-e qcmusm
Bin-n. Ovcsmlt hart-r man drum
liflme Nislcn sra Ruder- dcr snart
saldor i dnkkouatims Vandfald, snakt
sum-r sia som Zølvtmadto nennt-m
do aamlcs Tut-ers Ruhm-ri- fnart
cndolig sauste-J i Acker-, lwis bvirvs
londe Strom iler mod Hader
J denan ssnjlende Stab-J misc
liqste Husz vor Essad Paslm nusd
sin Stab im Etutari. Onsot »
rn fand lillo Fasftninkh sum do al
lmnskc Weiser tmr lnmuct dem gen
nun Aarlmndrchr --— voqtes as
turkissc Eoldnter, der lmr tasmwt
taport vod Zkutari under den«-J
;srcmraxusndc Ehe-f. Mem de voas
»tec· un hnlm ødclagte Reiter as
Ifokdumss Hernalnsd Da Sei-bonu
sboldt Ti.mnn b(·sat, flog mange us
dem sin msh i Essad Paflms Onk
-— oq de bar ikkts vasrtst blidc mod
bans Ejrndmn. Han klager fig on
Smule dekomsr —- mcn ndeu nl
Bitterbed an er nu cimang Kri;1.
Herren over Titana oa hole Al
banien nord for Flodcsn Skmnbi
er tsn Mond i chmdelscn af Salv
tkcdscsrne. svasr. sitt-W udprasget
Soldat· Hnn tolrr knn noale faa
franske Ord, og bans Generalstabss
ein-f man aisre Tiencftv fom Toll-.
Zamtalen er alleredc vanfkelig nok
i siq solt-: den bliver ikkc letter-r
ved at nmatte førrs qenncm en
Mellrmnmnd Mrn Essnd Paflm
fmuss at vaer i godt Lmumr un
Isjaslvcsr oftm- bvdftc Evne lmnde Tol
ktsn oa den fremmcde Nasst Neue
ml Cikisnd fMinan lmado at horc
nvnmsrkfnmt isftcr oq at tile i Tim
Assknqninqu Tid til andcn kom
Imsr der on fkarv Glnns i bank
nsasdvanliq stark-, brnne Eint-, on
bang Trak ffrmnmcss lmardt: det
or ikkv vanssksliat at forftam at den
nc nllmnfkv Von er en Optik-ina,
vant til at befale oa blive odlvdt
udcn Tøvcn Men Essad Pasha
er vaa innen Maade bøittdelia af
Versen. Tvasrttmod holder ban as
selv at smile og at faa andre til
at fmilee Hans Jroni er spids
oa from Denne fremtagendo Of
sicer sont-s at have datkket af de
VisdomsiKilder, der faa længe har
chret Orientens Diplomater. Han
kendcr til Juldtonunenhed den
Kunst at glide hen over vanfkelige
Zwrgsdmaul og umasrkeligt at spor
fkifte ?-7!11t(11(-n. naar dens Retning
ikkel«1.:;:i«r«- Wrsisr bank. Hans
."«·jx1:"«.«.’- u- ndioqt T’llliz1c·.sitl k.:;:.
disk Nin isint den Druck-fif» Juntrxr
Lsfn sit-Zum tax-in unsri- zum-ich
Pan ocn Ndng fu« ou Ihm-, lem i
Twm«:!. henfnixskloss j .(n·.:.-» un
Undikusm
ihm-r mir Nun-um« nentkmnu
Zamnasr med Eisad Postka talcr
lmn oste og bestandig med dyb For
ngt um de Ruyter-, der lmr villet
form-lieh at lmn har stanet i bem:
melij Forbindelfe ined Monqu as
Momenteng Han blivcr ikke trust
as at forfikre, at der ikke findt-is
nagen fom helft hemmelig Klau:
ful i de Aktftykker, som er udveksJ
lede mellem den Hase, der belei
rede Stutari. og Frestningens Chef.
General Essad har ovekgivet Stu
tari paa Grund af Hungersnøden
indenfor dens Værker. ,,Det var
umuligt,« siger han, ,,at forloenge
Modstanden blot en Dag, ja, endon
blut nogle Zinser- Hungers-neben
har sejret over mig —- intet
andet og ingen andeu.«
Hiler fra Frrndalr.
Vi, sein boer pna Ztillelmvrskn
sten, linker altid Latinen us det
»nur-e Hun, daade naar det tnniler
vildt, og de skuniklasdte Bølger bru
;des i vild Raseri. og nanr det ligi
saer saa sredelig stille og smiler og
li)intker, sont indbød det til at tage
en Lysttur til den store By eller
andre Steder, lwor kcere Lands
mcend bor oq bngger. Hvor rart
det end kunde vaske at strive derein
saa vil vi dog denne Gang nøieiz
nied at sende en Meddelelse gennein
Danskeren til dens mange Læsere
Vi hat en smuk dansk Kirke her,
som bæver sig htjt over de andre
iBygningeh og sam sortæller pas
isin Maade, at vi Danskere vil vie
ire med til at hwve hsjt Jesn Kristi
sKorsbanneL Ja, vi vilde gerne
Ida-ne det saa bøjt og svinae det jaa
;kraftig, at alle Landsniænd kundes
saa Lyst til at samles derunder.s
Ja, dettc squ J vide. at det ckl
den største Lnkte oa tilliae den!
største Ære at saniles under dettei
Banner med Jean soin Fører nn
der dette Jordelivs niange Besoner
liqiieder. Der er mange, sont trott,l
at det er at tabe sine Ungdotnss
glasder og sin Jndflndelse iblandt
»Mennesker, nnnr man bliver et»
troende Menneske, der rentud sigerJ
nej til alle denne Werden-J Glieder
en siaer ja til at leve et Lin i Je
fu Efterfølaelie Det er det nu
slet Me. tlii link nmn sagt ja til
Jnt feine Jesus, san beannder de
Hiirkeline Unqdomssalieder. itke i
Zanserness Bein-er eller Litftetneis
Vernselfe o.f.v., nien Glieder, der
innmner srn nt leve et rent Uqu
domslin Tet er bedst at viere
blandt den Ehre, der bar Jesus i
sit Folgt-, on det sknlde nmn den
tro, der var innen, soin vilde skmn
nie fia wed« ikke sandt? Ena er der
onst-m andre tstlasdeic on det er
nant siirkekletken kalder til Nin-I
Ost-I nied sine Illialcntonen da at qan
m inm- Nndsz Lin-I Forknndelse nt
time Tel i Salinesnnqem nt lnnns
en stille Time nied Herren- Kender
J diese Glieder? Rot-underline et
diiise Tinier en vederknnsknsnde diszse
Ztnndeiy lnmr nmn smnlecs for
Hmdss Aniint Vi lmr nieget nt
tnkke int, tin ni bar vor enen
ininkke stirke oq tun lnnte Nndsti
Ords sande Fntknndelse pan nort
met knsre dnnsfe Medetsmaal Jeg
nilde, at alle danike Likasnd on
Mvinder sei-find diese nnndvasrline
Hoden
TM nndm ou Herde Zondaq
om Mnmnsdcn fmultsszi Ui cftcandsJ
ticsnestm til Vibclmodks i Ahn-Its
»Soll. Jun- Emnor lmr vi vakat
Davids Zutun-n sont vi mark i
kssilskkofølkun Eiter at Pnswr Niel
sen lmr qivcst Zalmonss historifko
Lurindelsc samt fortolket dons Jud
(mld, blivrsr eret frit til man
us vi santtulcsr im sporzusr ou lmr
dct kjodt sammt-n. J Eomnwronss
Lob hnr SLVTcsniqbcsden boflnttet at
nflmldch out Nndsss vil, et Llfkiidfionis
mødcx Vi qlnsdcr 013 riqtiq dertiL
Mnntto Dem-n nu nennt-m sitOrd-:
Forknndolsrs sna drimot manxus Her
tcsr til sia
K. J» Irrwahn Cal.
»Deillse Sue.«
En ny Udgave af dette fksnne og
bekenbte Digt i F. L. Mynsters
Oveksættelfe er uetap udkommen
paa vort Forlaq —- denne Gang i
et net lille Oæste paa 8 Sider i
Omslaq. sprier er per Ets. s Ew
ver Dusin 40 Ets» per 100 JUN
alt nette, hortest-it
VAN PM. PUBL. EOUSE
DANskE 06 Mist-sue
sALMEBØGER 06 sANCBØGEK
(Revjderet til Maj, 1918.)
IsRABLs sANGB·
Musikudgaven med underlagt Tal-In
Find-ti- l)(.-l. Sort sltirtingshiml .. .. ............ .(50
Auden Del. Rødt Sltitstiugsbind .................. ·50
For-sie og anden l)cl i eet Bind, grzin Shirting ........ .85
Første og anden Del i eet Bind, Lieder-, Guldsnit ...... 1.50
Amte-n Del, much Ilmfte i Shirlingsomslag .......... .2«-")
sØNDÄGssKOLEsÄLMZBOCEN
Udgjvet af Kirlcelig Fokening for bäte-Mission 1 Købou
hin-n. lndbundon ............................ .25
PKYDBTONBR.
Zunge fra Ungdommens Ven. Med Melodien
Iste Bind, indbunden ............................ 1.50
2det Bind, indbunden .. » » .................... 1.50
Zdie Bind, indbunden .......................... 1.50
lste og 2det Bind i een Bog .................... 2.50
lste, 2det og Sdie Bind i eeu Bog .................. 3.50
sÄNCKOR. ’ « « (
Aandelige sange for blendede Stemmer. Papbind ...... .75
DÄNMARKS WLODIBOC·
lste Del. 300 danske sange for Piave-, med underlagt
Tekst 296 side1-. stort Pormat (71,-2 x 1034). 1 smukt
Omslag ...................................... 1.00
Do.1ndbunden ............................ 1.50
2de11 Del. 300 dauske Sange for Pian0, med underlagt
Tekst. I Omslag ............................ 1.00
Do. indbunden ................................ 1.50
Zdie Del med 300 dunske Sange kor Piano. I 0mslag.. 1.00
Do. indbunden .............................. 1.50
Datum-k- Melodien
Bmlevs Udgave i 2 Bind, Xartoty til-samtnen ........ 1.50
»DK-OSI«IN’ ’. s s-- «- · is—:-. ,- » «
37 danske og 33 engelske udvalgte litten-re sauge.
ssmlet og udgivet ak Dann Colle-ge og Trin. Sem. stu
denterkorening. I Omslcg nett-o .. .. .. .......... ·10
« cum-out «-·-»-.«....-·».»»».»
Dnnsk Pædrelcndsssngbog udgivet ak Kirkelig Pokeuiag
for Indre Mission i Danmark. 258 udvalgte sange.
shiktiugsbind med Guldtryk .. » .. . . ..........
ZWCKOCIN »DW’ ’.
72 dcvske Pmdkelsudsstmge med Noder. l smulct udstys
ret Papbinci med Daimebrogsklag .. .. .. ........
INCLISE sONC BOOIS.
Hymne-l and Order ok servioe for churches and sunday
Schools: Musustana syn0d), Words only, silk oloth
Do. leather.. ... ... ......................
Music edition-Cloti1 .. .. ..................
—- balk Morocco .. .. ....................
The Churoh and snudnzs Hymnal (United Norw. Luth
ekau):W0rd edition, cluth .. .. .. .. ..
Music- editi0n, cluth ..........................
Glut-Zu 1)(-i: Sacke-J Anthoms for use at Divine sekvice,
armnged by Emil Lake-un .. .. .. .. ............
The Luther-m Umw
l’ublished liy mithmsitx of The Norw. synod, Hauses sy
IiotL und The Fuhr-d Not-oh Luth. Obwoh. 618 Hymns
with order of Sen-ji«- Doxulogies etc-. Music Edition.
Nearly bound iu clutli and gold ................
NOCLB MATRONE-R
Danska
Sen-gi- Iulsut for Pisn0.
Den store, livide Flok vi so· Ak Biskop H. A. Brot-son.
Musik ist« H (;t-ieg. Dunsk ng csngoslsk "l’(,-kst. Pisis. . . .
Fäden-on Musik us A. Kl(-w0. Hungk ug eugolsk ToksL
1’ris......
Matgsretss Vuggciisngx As »h011gstsmm»kn( . Hmnsik
Ilis(-.u Musik af B· Grieg Dansk ng migelsk ’l’(skst.
Piis .. .. ..........................
sæterjenteus sfiindidz Ak Mrgen Moe Musik at« Ole Bull.
Dmtgk og engelsk «l’ekst. l ris .. .. ..
Puder, tsg i din stærkc III-and. Use-barg Darisk og eu
gclslc Tekst. .. .. » ..............
.25
.50
·80
1.25
1.75
.20
.75
.75
1.25
schickt-Mond Ak Ivar Kirkegaard. Musik at« «Jul Osiier.
Dansk ’1’ekst. Pris ..
»Jens- Vejmancl«. Af Ieppe Aakjmis Musik ak Carl
Nicslsen. Damik ’1’(kl(st. Piis ....................
»Mit Pædrelanci, min gsmlo Mor«. Tekst og Musik at
Otto Pzins ................................
Engel-ko
A Mjghty Portress is Our Sod. (Eccard) Wokds and
music for mixed voices .. ..
At Evsutide. sum-ed sang. Wokds by Geo. W. Grokts,
D D. Music by Jas.A.F’ai1kield.
The Etsmsl City. sagt-ed ountata kor the ohuroii choir.
Price ......................................
Jemalsm.13y Gabriel. Sacke-d Cantata for the church
ch01r. . ..
same-, swoet Roms Bislmp English and Danish text.
skriv »in-r Sakrsliilt Musikfmstcsgneise
DANISU LVTIMKAN PUBLISEINC soll-s
Blatt-, sehn-Im
.25
.30
.25