Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (July 2, 1913)
-Ik W 06 0PZYGSSLSDS M sog m vgm kouc I W set If cui-h Ists-en- Pahllsiius Konse, sub-, seht-Its »du-loan mlgnms Our-cla- l lmir Um Pris pr. Aufgange p- Fpkkppdp Stam- 81.;30. Issnsmdpt sem Blsdot bist-los i Fort-kod htllllnmlketalinzAtlrmsielomnthinjk fett-. socl Umätsscslse us Bidkog til Block-Its ladbold Alte-genes DAXISR LUTII PUBL. ROUSE, Mit-, Nebr. Alle Bltlntg til Blaslets Indholrl — Iokkespondnvmsd Afbandlingek og andre Mlklkr —- Stsksdes til cis-U Rddslcwrx A. Jl. ANDERREX Bleib-. Noli-. Unten-d at Blnik Post officse as ges-oval ehs- matten Aslwrtlslng raten medi- lcnown upon sppllmtimk I Time-lese af. It Blasier iklw mmltakcss Mlmwssigd bedksa man klaye til disk Mdlige Postkontor. Slcukle Jene ilclce Uelpe deckt-s man henvende Sig til Junkeran Kot-los Xnar Lmsssrnss bmvenclek si- til Follc. M Instinkt-t- l Mach-L »Hu-n fol- at kjbe bog desm Alls-r for at fua Oplszninyz Im clot Heft-steilen bodvs il-« alticl oms Me. It do Ins Avektlssismontet l Clette DIE Dst vil wka til Mnuirlig Notw I Onsdag den 2. Juli ims. c Helligaands Mcnigljed, Waupaca, Wis» hat scudt Huld-Ihren m Past. M. R. Andreasem Dakland, Calii. Om han tagcr imod dctte Huld, VI dds iktc endnu. Jfølgc privat Mcddeljc jra Ra cine, Wu. hat Jmmanucls Wenn hed der kaldet Pair. M. O. Block, Elle-male Mitm» og han yar ta Iet imod dem- Ka1d. En Ytking af den gamle Jernbai nekonge J. J· Hill fokleden, at det ,,itte er den hsje Pris for Livsfornodcuhcdcr. mcu Priscn for høj Levetnnade, der trykler Landes« inne-s at vasre lige ved at blive et ersprog. »No: the high cost of living, but the cost of high living« —- det flog an. Der skal nylig, efter lwad der et meddelt R. B» vcere aobnet en teknist Stole for Standinavet i Brooklyth New York, 529 og 531 Denry Stteet. Stolen kaldes Stem dinaoistsAmerikcmsk tetnisi Stole, «og det stol være den-s Densigt at give uyanlomne Skandinaver ydets ligeke Uddonnelse i dere« respektive Itbejdsfog og leere dem dette sca tedes, som del fordre- het i Ame scka- MS , « Pastot A. S. Nielsem Kenoshm His» hat opfagt sin Geming der sg toset imod Kalb fta St. Aus Iat Renighed ved Brule Colo. Som fikkett vidt betendt hat hans Hufttu i en 7 a 8 Maonedet voeret Ins-Weh om ikke til Sengen saa til Wellen- pna Grund af Mat, ssdetetihaabouhatplimafori mäting mutigvis oil gavne Me si de hat beste-at sig til at flytte. Inst. Nielsen agter at ovettage Kal det ved Brush til l. August. Om Læsningens Betydning i m uug Kristens Liv findet vi folgende citat of Skovgaard Petersen i det Idenste Vlad ,,Augustana«: ,,(s«-od Mntng et til Liv og Velsiqnelfe, dem-W derimod til Tød Las der fot fremfor alt den hellige Strift Og læser du andre Ist-gen saa læs sode Bøgetn Lass hellere en god sog om igen, end du lasset nycs bot-krick «Gode Bsger er godeVew IN Men daarlige Bøger fordæri per Ug· »Den, fom rstet ved Beg« schnitt-sc siger Sitach (Kap. 13, l). Der findet faa meget daarligt slaudt det, som sttives og ttykces bade i Bøget og Blade.« W »Man-: ved Anköm U« MSmodms 54ende) M U Iscgmde Udtalelse Maa sse W DedningesMissioM »Den er et tm almindelig i U Spinde, at vor Witwe-Mid nimmtiåssioneh og de ved Synodals ins-der afgivne Kasserertapporter ty dedc, at de beviste dcunc den-s Kærs listhd ved for-gebe Lpofrclfer.« Fra »Den danfkc Kiste-»F Nummon »Den danslc zum-'s Aar-Imade holdthi i tsirayling, Mich» jumnic Tid, som dort Llarizsmøde lmldtrii i Nacitm Wiss-. Vi incddclcr folgende ofter ,,.Tannei).«s:s Referat Der var 20 Prirstcr. 20 Mcnigs hetsi Tclcgatcr og Z Ztyrclfesuicds lcmmer, kalt 63 sicmmcberettigcde Deltagcre i Moder. FormmidmL Post. Grauengaakd, indbcrettode bl. A» at der i Zeuttle, Wosb., er dlevcn bogyudt m Mis sionovirksomhed Tot Stande ikkc ntanglct Pan Opjordringrr dcrudc fra, mcn det vor iktc lyktedes at finde en Mond til Gerningrtr. Post. Skovgaard, Tacoina, holder anang om Maanedcn Giidistjcncilc i Bal lard, og en Del as Follene im Scattle tagt-r dernd til Oudsiitchfte men i sclvcs Bycn Scnttle er der ikke paabcgyndt nagen Vikksomhed. k- — Terimod hat Misnighcdcn i EIN-fix Colo» kamst ins-: Pkassl — Post V. Nordentoft hat begyndt Missionsvirksomhcd i Los Angeleg» Calif. Form-Juden fremhæocde Betvds ningen af Missionsmødcr. Ktcdsmss der og Menighedsstirvnen » To Menigheder spgte Optagelsel i Eamfimdct, ncmlig Nazarette» Mcnigbed vcd AbdaL Nebr» ogj Vetthlems Menighed, Nuskim Neb. —- Zike Kandidater var indstiglet til Ordination. J Aarets st var der indviet en ny Kirke i Vietory, Mich. et For famlingss og Gymnastikbus i Ring fted, Ja» og Fotfamlingsi og Ermi naftikhus i Cedar Falls-, Ja. Formanden henstillede til Aar-s msdet at Lage Bestemmelfe angeta ende Opfsrelfe af et Aldetdomös hjcm i Des Moines, hvor C. Lat len hat stænket tte Byggcloddet vgl hvor Himmet eftet sidfte Ratsins ides Bestemmelse stal ligge. Det havde vætet vanskeligt at flasse de fern-due Laster-e til Sko len i Des Weines det iotlslme Aar. Flere af Laterne, der formaaedes til at blive fidste Aar, havde nu op lagt deres Geruhig E. Appel. rei ser til Demnach Mist Clata Det manseu optaqer en Vikksomhed som Mit Hsjstvleptimipab Andre-v Nielfeu agier at studere videm og Mist Johanns Bjjtn reiser til Den mark. —- Eftet «eu Del Fuhcndlinq smed lldvalget i Danmatk havde Styx-elfen antagct Past. H. Haufen, Nasid-, Olalbotg Stift, til teologisl Lærer ved Skalen med en amlig Lsn as 81000 og fri Bolig. For ftandeteus Lsn foreslog Formen den forhtjet til 81200 om Aar-et Udvalget i Danmark havde i Aarets Ltb staaet Styrelsen bi medRaadogDaadJærligvedat Masse en Præstelcerer. Windeswe Jningen i Ktbenhavm hat-de i Aa ;kets st ydet 8211 til teoL Stu--" zdenten der Instede at studete videres i Daumen-L » Forstanderen for Stolen i Deij Moines, Past. Th. Knudsem indbes rettede bl. a.: «Fstst i Sept. nob nedes almindelig Højskole for Pi ger. Dei var haabet, at en Del of Pigetne vilde spge Stolen i denne Tid i Siedet for Fallesskolen om Vinteten, men det lykkedes tun del vis, idet der kun msdte 12 Elevet Esteraatsterminen var befugt as 40 Elever, Vinterstolen af 128 og Foraatiterminen af 34 Glaser-, ialt 136, deraf 88 Kakle og 58 Pigen J den teol. Afdeling var der unber vist 9 Smdentet, og 6 af disse, der gis op til Afgqngzelsamew havde beste-net denno. Forstanderen paavifte Vansteligs heben ved at saa dvgtige Lærere til Stolen, og han fremhævede, at hvis der stulde naas ftem til at faa dygtige Ktæftet knyttet til Skalen maotte der ydes dem Lin i Foxs hold til, hvad de kan san andet Steds. Man kunke ikke vente, at de siulde ofre flete Hundtede Dol lars om Arn-et sot at tjene Stolen Den teologiste Afdeling havde i Aarets st faaet Hjælp fra PM sterne J. ergensem P. Ostse, M F. Blichfeld og N. P. Graveu gaard. — Tre sauste Gran-um« Ost Is. Februar ists, get-due tedes W I. lud-tie- fta ;1910. SW efter Graduattouen ved Universiteteg indttaadtk han i »den teol. Afdesing ved Trinitatis Zeminarium med det Formaal fot JLje at lade sig uddanne til Perr stegekuingen i den fort-Rede Kiefe. Den 12. Juni d. A. gradueredesz zlciels H. Tebel eg Peter K. Reuter Hm Ilrts and Ecience Colle-ge esed Universitetet, Mr. Tebel tned Politikal Scienee sont Oovedfae og Mr. Reuter med Gteesk Zprog og Litteratür. Dis-se to ogtek at fort fastte i det kommende Aar i dereS respektive Specialiteter. Vegge bar saaet ,,Scl)olarfl)ip« i deres respek tive Departementer: Mk. Tebel et, sum betaler en Løn of 8250 aatlig. og Mr. Remer et. fom betaler lidt mindre. Mr. Tebel lzak ogfaa haft chzolnrsbip gennetn det soklebne Anr. Disse to Mir-nd ouneaede ogs san at blive nalgt fern Medlekmner 7 ..Pl)i. Veto Komm'« Foreningem en National Fotening, der besinnt of Medlemmer. der fcetlig hat nd mastled lig i Studium ved de stote Stolen Medlemmerne udncevnes ved en Konnte as Fakultetet ved de respektive Skolar LIquD disfe Mel-nd et Alnnmi of Luna Colle-ge, Mr. Tebel udgik fra Pro. Zent. eg Eetnmercial Te mrtement Aaret 1907, og de to naasnlgende Aar Var han Princieal i Forretningiksnsdelingen ved vor Stole Mk. Rinier udgik fka Pro 3em. Afdeling i Aal-et 1909, eg lamme Efteraar lod ban fig Umstel ve vcd Universitetet. Vort danske Fell dil frenmd oa ikle mindst vaa det intellektuelle Lmraade Vi header-, den Dag kom men da vi hat et ColleaesDepartes ment ved vor egen Stole, lau vi kunde faa annd i flere as voke unge danlke Mcend og Kvinder. da det viser fig, at tun et lille Procent antal as disse frekventeter de hsjere Skalen naat de flal teile til frem mede S.tedet J. Et Rindeotd om HaneJntiusWslliquielien Tiksdag Morgen den IT. Juni lom Telcgkom om, at han var af goaet ved Jeden Aftencn sorud i Racine, Wisconsin Hon var rcjst til Rats-made som Mcnfghedene Delcgat. Hans Hvogcr ..P Even fen fka Racine, Wie-» ankam med Liget Frcdag Morgen. Lørdag Zot middog samlcdes man san i Hieni met. Vi sang en af J. N.s Yndlina lalmet, »Bliv has miq læte Heere Krist«. Den ældste Sin. sotn nu skulde indtage Husfadcrens Plads, lcefte et Assnit af Guds Otd og holdt Bin. J Kirken sang vi: ,.Ftelfeten et mis en Oyrde gov«, og undettegnede talte first over: -.Salige etc de dtde, fom d- i Her ren hereftet, ja Aanden Wer-, de skulle hvile fra detes Msje; thi doch Gewinger folge med dem«. Aal-. 14, 13. Demæst blev talt vaa Engelss, da en Tel Amerikanei re var til Siede: Sau sang vi: »ka naat engang den Taage et forfvunden«. Da Liget stulde sen des til Blaik for at stedes til Hvile, foregik Jotdpaakastelsen i Kisten, og til Slutming lang man: »Saa vil vi un sige hvetandke Formel-« Et Brev blev oplæst fra Past. Weib tnann, lotn var hob Nielien, da han dtde Et talrigt Ltgfslge var frem msdt, et ftort Breld af Vlomstet. daslkede Kisten. H. J. W Niellen var spdt den! 10. Mai 1888 i Vandlsfe Stenmogs j le Soga, Sjælland Dammes- Lærtel i sin Unqdom Tsmterhaandekket i soll-Ob Da Past. Johannes Clau sen var Præst i Slagelfe, blev han vakt ved hans Jorkyndelse. Da hcm lenete kom i Nonsens Sie-selte sendte Pastor Wien et Brev med ham til Past. Frimodt i Wut-n Judholdet of dette Btev sit han aldtiq at fe, men hcu leistet-, at bot var et Zuste om at Lage sig as den unge Mand. Past. Frimodt sat te Nielsen i Arbejde, og ban til bragte mange sksnne Stundet hos bank. Sau deltog han i Krisen 1864 som EoporaliJngenitr og var med at udbedre Staub-we san lig Skandsen Nr. 4, ved Dybbst For udvift Tapperheb i Krigen blev ban as den daufke Konge 29. April 1864 udnckvnt til Riddet qf Don nebrog. Naak man spurqte hom, om han aldriq var ræd, nackt de var i Jldeu, spat-de han nei, hanc Liv var i Herren- M. Den jene re W Miit Dalgas stod enCMI hds M, da kam der en Mit-ach sont ein-Mc eftet denvarsawienvisssstmdxda kostet-et hat meet versiguex km Io Birn, Hvoraf de to er døde. og des 8 cr hcrokukring. De lcvede en Tid i chrhedm af Erster-, lsvot Pasi Vilb. Bett var Ptæst: han bar ton sinnt-rot de to crldfte af Bøtnenc. J 1886 udvandrede Nivlscn til Amerika og bofattc sig her i Käm ball Co» Nebr· Nicllcn var den forfte Danskcr her og lslcv faalcdcs Kolonicns Ztilter. bar fault-des gen nomgnact vayggrtljvcth Kamve Inn clstcde den indtc Mission· og Ydrcmässionsblade tnnde man altid findc i spie-mutet Hans Idij vor asqiort for Herren og hovdes Frimodigbed til at betende lin erlix lot-. J mange Aar lwldt J. Nielsens Esadagsslole og deltog i Ovboggels lesmødmn Han glasdcdc fig, naaH kmn var samtnen mcd Mikds Folk og bad ofte um« at de maatte komme til at elste binanden. Et Var Time for Aarsmødet, var vi lamlcde i hatt-Z Sinn i en foftlig Anlrdnina: da blev der lckst et Ztykke om Per lcportm: lau ftod lmn on oq kalte om, lwot tax-get bcrlichkc det Vildcs bliv(-, naar Vi kam bit-m til Jesus og stnlde faa ham at le, lom han er. Fotltod, at han var glad vcd Aaksmødct, ved at mode bang Soo acr og Saftek og den gamlc Vastor Talslltrøm fom hon viltnok ilke bavdc talt med siden Kkigrn 1864· Han vil blivc favnet her i Nemahe iden og i bang Hjem Sau er Stri Iden endt, og han ck indgaaet til Hvilcm maa Herren trøfte de spr gende: thi hvad der blev detes Tab er so bang Binding. Velsignet vccke bans Minde. T. O. Schmidt. Sort Amtstidende bedcs ersteige -M. Jflet af Livets Væversiytte m x.) Hvis du. Lasset-, hsrer til derei TaL disk or henvift ttl at brum Brillck (ja, der er jo cndda jtkc faa fan, som aaar mcsd Mille-r ellcr chicklrmmer for dcrvcd at saa et lætd, hemmt, hsjtideligt lldschndc, Hinen den Rote gældcr diessc Linin jikke), vkl du vide god Pech-d med. «at det næsten et unutljgt at have on smdig ten Vadieklnd vvd Don-: den. Og pudses man jo nu Glassc ne iasvnligt, sidm Tnmn Etle Da Sved sont-s at have sasrlin Rot-kast ligbed for dem. chdokwmh sum du fik dem af, sagdc ju, at drt bed jste du kunde bringe m mtdsk med. var Chamojssiind. Tit oksvcdc de: nmafke en Tid, men dct viftc iiq of flere Grunde at Ost-te willst-dis !stillmde. Sau aiordd du vcl Rats-g lmtsd at bcwe en ten Linncdtlud vcd Haandm dog oafaa den vifte ftokc Manglet og macmc mcsacst tmpvigt bytteQ En Von fortalte dia. at han fandt det neknmcft oq bebst n: Jbruge et Stnkke Avigpapir. Noa Idu vrsvedc vol dct Rand med, Imen indfaa sum-t, at det var forta fteligt, fordi det Mc blos ikke ten fet Fladcsme ordentligt, men til med tiflet dem. — J Ntdstilfældc bar du grobe-L til Lommetsrklæben fa, vel endog felve Singt-ene: no get mere umuligt san Mc nasses-. Dei et sont at gnidc Violinbuen med thet i Siedet for mcd PUNIT Saa hat du tænkt ved dig selvt havde man bog bate en passendc Villelap stadig vcd Haandem em der ikke blev ubrugelig lau meaet sum-t, icte hang fast ved Glasw naat man aqndede derpam og fom ikke gled i Fingrene. Og det budsige ved hele Pudfehis storien er, at fuftement en faadan Pndsellud hat du hele Tit-en gaaet med i Lommen uden at vide det. In almiudelig penseseds del. Pksv enqmm til. Du fon tage f. Ets. en Hammel, flidt og fedtet Dolcarnote, du san tage paa den med svedede, frevede Hænden den vil gsre udmekrket Tjenefte i manqe Aar, og det fine ved den er, at den vitkelig renser uden at risse kenfee uden fontdgaaende standen Daa Gladfene, oa tilmed alidet den ikke mellem Finarene Hvad met-e kan du vel fac- for-langes Nam- Solen skinnee pas et Men neskr. hat dette jo baode en Los og Skngeside. Skygge kan betnde bat-de noget godt og daatligt. Rettætdighedssolem Mondes-plea fkinnee uportist paa alle Mennestee Men den- Lys kostet ogsaq Stygi ge —- ellee eetteee, det Menneste, den Miene-, kastee Simse De, nn (vg bei ee ic, beseligt not, de Max san vendek Rissen til seien, W kaude- vg Iet MW sol» de see deees esei ei andres skvsser. Der ee ish- W, W is as Z g Z Muligbeder. Oder bestes hele Til vckrelle lwiler og Wer dettc dybe Savm Solly8, Solsang, Solglckdk. Nu indlnfer det, hvor uendeliq ftor Forandring der ster, naat et Menneskc bliver omvendt, ganske omvcndt, holt omvendt. »Sei gamlc cr farbigangcnt, fe, alt er ble vet n ytl« O, falig den, der vandrer frenmd mod Evigbcdcn med Ansigtet vendt til Noadens fulde, klare Sollysl Ja, hlig den. der et helt omvcndtl Eiter Trasfningen vcd chitin ton, Mass» hvormcd den stors amerikanfke Revolution aabnedes, antog Vondebcrren, der fsrst koldtes til Vaabcn af Paul Revere, dettcs Motto for sit Flag: »auf trank-tu l·kt, sustinet« —- han, der fsrtc os over, opholdet os. — — Ja, ban bar oplwldt ogfaa os indtil denne Tag. Hatt bar givet os det rigestv Land paa den hele Jord; lmn bot vclsignet os mcd Fted og godc Tage. Han bar ladet vote Hasnders Grming lykkes mangfols dig. Hon hat ladet os bygge vore egnc Hiern, mcn ogsoa et Hus til ljans Aste-, lwor vi kan spge og finde bmn i Ord og Saltamenter, tolle lmm for Frcdens Velfigneller, lovsnnge bam sum Ækens evige Lunge-. Han hat givct os at lupft-e sve Barmbjertighedcng og Kætigs bedens Gewan mod dem, der vcd cller under egen »Brde er i Not-. Dog, at det er en Naades gewe, satte-r lun den fremde Sjcrl Jo, han, der ist-te os bidover fta vort darste, men ufomlemmelige Norden, han, og ikke vi sclv, værc Ære og Tak, Pris og Tilbedelsel —- ,,-Qui transtulit, lustinetl« I . I Der et flete Maader at give paa· « —Givel Jo. men hvad stal vi med denne Ginev? Nam- hvek spr ger for fig, et det san ikke noc? Belan — men tun hver siege for fig? — Se, det et endda et Epprgsmaal med en Mission. Og moatte det da saa sandt komme til at missioncrc i detes Ojekter. der nntaget at lunne klarer-e for iig felv. Sorge for sig fclv, holt, lan in aen uden at blive cn fckr Sprich Tct er just Strassen, der flydek as jlig jtolt og steil Schliche-L Vi sonder dem jo her og der, die-le Stamm der latet i Cirlel om Sel mm beskandig i Eil-tel, kundi, kundi Tc lot-get for sig ser —- og blivet foa ganfle kiqtig ogsaa deteftet. Aa, hvor er der en heilig Sag at give: til rette vedcommendel O, og hvor er dct et yndigt Syn at sc ern, der give-r med Glædr. Hvis noget i den vide Verden er smitsomt, san or sandelig det. Og denne smitfomme Sys. . . — hvad jcg menerx Sundhed, o, Gud lade den udbkodes blandt os! Der findes et Maleri. Jeg ved ist«-, om dct er as en dansl Kunst nck, mcn ck flastkt tilbøjclig til at auch dem-, fokdi jeg mangcn Gang bar let Stykkets »dramatis per-sonne« i Landsbykirlen i Fast-te landet. Tegnen gaar kundt med Dingelpungen i Kirsm Han prws sentmr den for nogle Bsnder. Hu sker iste, om der et trc eller sitt-. Men der er blandt dem navnlig to uforqlemmelige Typer. Den enc holder Salmebogcn op for Ansta ketz las optoget et han med San gens Umst, at han flet file ved af, at Degnen er i Entmutigt- Dei udttyklet han« Anslgl til Fuldkoms machet-. Hans Sidemand, enTamp, der er flu as velnæket nok til at kunne ver-re solch Zogncsfoqdm n i Jan-d med at fiskcs i Vcstolommen cftct en Fern-m mode-us- man i bans dukcdrvvnc Blik lassen uu nma jeg da passe paa, at jcsq ikse ssal ta« feil og to« en Krone frem! Ost-, ved De hvad, Or. Rede-Mr jeg lasnses ligesrrm est-It at gotisc dette Billcde. Hvis De bar en Pcade beruf, lad os sagtvns san drt her i Mode-L Dei vil gste os alle kigtig godt at faa den Pisa-diko om igen. Ja, h» var meqet more endnu at fige om det at give. Dog, der et kun een Ting at g »e: at aive Et lille Mindeotd pm min sali- hebeasaugue Bek ss Inder Julius Messe-h Dei hedder i den smulle Af stedsfemqt »Hei-read Verm-r ingm Binde mjdes steil for fidste Gang« Dame Sonst-ed hin-, Gud til Ere, mange Boliger. Sein Brot-sen stin ger: »Was du er fasrdig, er Vog nen for din Tit-C Deg lud as ilke glomme, ot der paa Jordeu er der dog et sidste Mede, sein ojte er blendet med Vemod og Sniertens Tonset, unsn der give-J deg ier negle et sidite Mode-, hvor Veuwdet er blendet med Frnd og Gliedestnnrer. ja end eg san dnbe og milde, m umn til sidst ikte formaar at tolle sit Hier tes Felelscr. men man nejeis mcd en Omsavuelse, et Kos, et Heu-id tryk og et vattnt »Farvel dem Gen syn« sor Treuen bist paa den nye Jord og under de nne Himle, hver alle Herrens Venuek sknl samles en Gang for aldrig mer nt stilles. Et iaadant nsomlennueligt sidste Mode bar jeg oplevet ved D. s. d. ev.-l. Kitkes 17.« Aarsmede lier i Rechte-, Wis., med semn ncevnte Julius Nielsen, sou- vak Deleqat ska Meniabeden ved Vetter-, Nebr. Mit ssrste og egentlige Mode on Samvær med Julius Nielsen var i Senderbotg poa Als og vaa Tub bsl Stanser under den Mast-teile Krig 1864. Julius Nelscn var Korporal ved Jugeniskerne og jeg var Mission-et ved Arme-m Undet denne oer ban de besvckrlicie og meget ofte livss fertige Gerning delte jeg i umnge Henseeuder Kaak mcd dem. soms lcemvede men de timelige VanbenJ men nsd ogsna megen Tillid, Axt-T telse og Kaskligbed, saavel as Of ficerer sont Wenige Ved en Gut-s tjeneste i Studerborg kort es tet min Ankomst til Heeren, bvot Julius Nelsen ogsaa var til Stede, msdtes vi, sauvidt jeg etiudkek, iet ste Gang. Denne slsnne btamsrie og tillige medige SoldateksSkiklels se kein lieu til mig ester endt Gilde tseneste, gav uiig Haand og sonde .,Tak for Der-es dick-we Vidnesbytd. ogsaa jeq tret paa Kot-setz Evan gelium og vil gerne vidne am min Gerte og Mestcr Jesus Kristus: jeg vil gerne tjene min jotdislc Konge tro. men ieg vil ej heller væke min himmelsle Konge ntw«. Man sotstaar. at det alt var-ne Hierte var ved Okdets Jld og Kraft louunet til Kogepunltet Ogsaa von Tilhsterne bavde et saadant TillasgssVidnesbyrd en dnb og be wdniugsfuld Birming, i hvett Feld paa monge Ojertetn Vi blev snart gode Kenner-I ja list-from Kammemter og var fm den Tag hinanden til baade Gavn og lede paa flcre Monden Dct traf sig nu fault-des, at vi beggc hav de Knotter i Smiderbotg lige bog vcd det gamle SInderbokg SM hvor Kong Christian den Anden lud lcvende begravet i 17 lange og tran sc- Aal-, lige til den Don Dybbsli ftillingen faldt for Preusfcrncs Stormlolonner. Pan Grund of Korpotol Julius Nielscng Stilling fom Fort-r as en Afdeling sagt-nisten som hver Nat Ilulle nd paa Stillingen for at bog ge ou, lwad Fjendcn havdc findt ned om Tagen, san havde hau illc san lidt Tid til fin Randighed on Dagen. Don var verlor tenunelig stadig til Stede ved de Moder-, im holdt vcd dc fotilellige Vaabcnats cer, dcls i Sandctborg, dcls vcd Voller-up Baroller. ja ftnndom ogi iaa ude i og vcd DnbbslsSlanletne. Den, som hat lmdt os i Migens Dage, on bvad dermcd fulgtc, vil let tunne fotstaa, hvor vi sont til at holde of hinandeu oq sit Brug for hinein-en Jeg vil J flal vide det; tbi nu kan jeg lige disfe fandfcktdige Ting otn min hebengangne Ben uden at friste hmn til Hovnwd Liqesaa tolig og modng sont han lebt-do sinc Zoll udcs i Esanscrs ne, lmor CSTkonattsrnc srln om Rats ten ovssrtc Dsdskonsprt as og til, lige san koligt og modigt lededc lmn tmn sine Falk hen til den Dekre fum mrd sit Blod hovde betalt Mk blot for den-s Syudcr. men for den ganste Bett-eng. llndek bette Arbeide iik vi fast deles Vrng for ljvercmdre og for note iækegne Nacht-Hader Kot-parat Julius Meler var be naadet med en mandig og fast Ka kakter, men tillige forundetlig mild og vindesndr. Tot vorede ikte lasngr. ist vi faniledes med band Afdeling 15 a 20 Minutter ftr Asmakchen ud i Stansernr. ved hvillen Leilighed vi i Fellesstab holdt en lille, ofte en underlig vorm Gubstieneste Bwidstdeden om Konsums mu lige Djdsbudstsb ist Imste Morgen Zierde io utvivllomt hinterm me lunde appe, da bcev der fta btjeke Vedkmnmknde givet Drdre til, at de Wenige opfokdredes til at melde sig fkivillig til de forskclligc Te litmsførcsrc. Kunde der blivc not ad den Vei, blev der ingcn tvungcn up. Bot kaste Korpokal Nielfcn kun de ftadig faa not, ja fltsrc end han Dcling tiltrckngte. Dog dennc Tillid fra- Mandfkas bot Sidc havde iikkekt flere Ost-andre Lad mig fast pegc paa band ko lige Mod, som indgov Respekt og Tillid; deknmst havde dct sinbzrund i hans sjcrldnc Evnc til at soc Monds-tust uden sclv at varc bru tal, mcn den Vcrscmljgfte Grund man spgcs i hans klare Guddfoki hold og hans boadc saqtmodme og skimodigc Vetondelsc m den Tro, lwori bon Mo lenede og døde Han kunde faa sorunderligt jasvnt oqs ligcfmn Mc med hsic oa lave om det, fom tilbsrte Gttds Rige fqa det vom citat-trinke men meget fjwldcsnt Etmt Ram- num immer thke til hons Munde at vidne om sin Frels for ma. san tun detgodt fokftaas, at fvlv tmmro Soldatek kundc have Lust til at vckte i Korporal Niclfens Tclitig. Im vil bcsr Mc for-tie, at der snndtcs dem, sont bat-de en over tkoisk Tillid til den helfigc Kor noral og merkte-, at under bqns Kommnndo vildcs de vwre fikret Liv og Sommer-. Dei vcrke nu med denne Tause, fom drt vit, vist er det, at i de sidstc 2 a 3 Ugo« fsr Stillingm faldt, da der oasaa am Nation stundom stete bcmdcque Mande fakd, miftcde Korporal Nielfen ikke en Mand. Hvem kan da for-andre fig over, at enfoldige Mennesscr. com endog bavde Tillid til et fau kaldt ,·.Vimmecbrev«, iom de havde ksbt. kunde have Tillid til en Mand som faa umiskendelig havde Guds Rand, ja bavdc sin Gud og Ftellet med fig, i hvot han stod og hvad han facetog sig timellgt og stande ligt. Efter Tybbsls Fald d. 18. April 186.t blcv Kotvokol Nielsen og jcg til dels abllilte, saa vi kun msdtes un og da, og da Als snldt i Fikti devold, ber vi lielt adlkildt Eaa vidt jcg vol-, lom Nielsen til Inm, og jrg blcv taget til Junge, og eitkt Lsgladelsen reiste jeg til mit da vaskcndc Hjem i Jyllankx Undetligt nok, jcg mindcs ilke at have msbt denne laste Ven fiden Krisen '64, før nu den U. Juni 1918 her i Nacine, Wis., altfaa iklc msdtes i 49 Aar. Ovilken Glasde atter at sit-des, vi hat dog tilvisfc begge crfatet Zank-heben at Okdsprogetx »Garn mel Kætliqlzed rufter aldrig;« thi næppe havde vi genlendt hinandeu, for Kætligheden blusicde op oq danncde en Vlanding of Siuil og Taarer. Lad mig til Flut fortælle lidt om vort Msde eiter 49 Aar-s sldstils lelfe i Legt-met ils-it dog nask hin andcu i Aarxdeiu tkii vi havdc beg ge vedblivende bsjet since for Noa destolen i Jer Nava« Da Aabningss audstfeneften i vor Frclfers Kirke var farbi, og Smnfundets Formand havde etclæret Aarsmsdet nat-net og Fall havde begyndt at gaa over til Luther College, hvot jo saa vel Bespisningen fom Fokhqndlingep ne fkplde format-, kam jeq med noqs le as de iidste ud ai Kiesen. Jeg san da en vasn sammel Mond nch et deiligt, inildt Aasyn staa og se iiq ani: jeg bltv tillige ovmætkiom paa, at han var DannebrogssMand. Alt dette tiltrat irlvislgeliqt min Op mærlsomhed, iærliq vel oqlaa for di jeg selv er sammel, lige’B-rn legek jo besit Jeg Log mig den ijtwd at iust gr, ,,k1.vcm han vor, oq hvem han føgte«. Han svaredc Iom altid stille oq besteht-M: »Mit Navn or Julius Mem-m jeg er Tclcgat fm Punkt i Nebr» oq jeg vilde gerne-, om no qen her sendet H. P. Strensen og muligt kon sige mig, book de le vet.« Dertil fvarede jeg, at om den H. P. Strenfem han spate, var den forlyenvasrende Superintrndent paa Mitchclls Voqnfabtik. saa tend te leg ham med Familie meqet gebt, men da de bot s a 4 Mit uden for Rache, maa vi holst gaa over til Luther Teiles-, iaa findet vi det ud, hvad vi ogfaa gis-de Men min gamle Ben hat-de more passiert-EBOOme Dahllttm dem stulde on um ban absolut stude; W M fest Dei W sts Ist W; s leg er Post. Dahlstrtm Da udirtd Inku bat II Mk -It M Us« III uml- ist-. f Mi- Its-m