Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, July 02, 1913, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Det, der besinnt
sit Saht Otd besiaat windele
(Ef. 40, sp
Til hvems
Jesus sagde da til del
tolv: »Mon ogfaa J ville
gaa dort?« Simon Peter
svarcde hom: »He-ne til
hvem skulle vi gaa ben?
Du hat jo det cvige Livs
Ord; og vi have troct og
etkendt, at du or Guds
Hellige.« Joh. 6, 67—69
Læs Joh. 6, 60—71.
Fra den Tid ttaadte monge af
haus- Disciple tilbage og vandredc
Me mere med hom, hedder det ligs
ge fotan de ovenfor anførte er.
Det blev altsaa Folgen af den
Salt-, eller OtdvekseL som Vi hat
Iæst om fra 26. Vers af —- mangei
as Jesu Disciple fort-w ham. (
Det var jo sprgcligt, ikko sandtH
Ren —- lad os se nærmerc paa
den Sag.
Dei fynes klan, at Jesus i fin
take Iigefrem lagde an paa at sifte
de mange, sum havde fulgt ham for
Besptsningsunderets Sk1)ld.
Oan kcndte, bvad der dkog dem,
oq ham var det ikke om at gøre
at samle mange beundrcnde
tilbasngera men derimod
sande Disciple.
Den mcnneskeblcvne Guds Ssn
gik ikke ud paa at ftaffe jordisk
Derlighed for sig selv eller sit Fol
ge, men paa at bygge et fandt Guds
sige paa Jord, med evigt Liv og
deklialved hisfet sont Maul
Mange of han- Difciple, fom
havde hsrt hom, hedder det Ugo
frent, fagde: »Dettc er en haard
Zule; hvem kan hsre dens« (kan
ogfaa overfættes »Im-e hatn?«).
»Er! haatd Tale« — men hvad
M da det haarde i den? Dei var
da jagen totdnende Lovtale.
Jo, det var dette besten-te, af
Ijvtte, fom vi saa ofte madet hoc
41
Johannes og i hans Gengivelset af
Jesu Ord.
Duft hvad Jefus sagde til Ni
kodeinus: «Uden nagen bliver fsdt
paany, kan han ikke se Gut-s Ri
ge« . . . »Uden nagen blivcr født
af Band og Aand, can han iikc
komme ind i Guds Rige.«
Dette, »kan ikke se«, ,,kau ikkei
komme ind i Guds Rige«, dct var
haarde Ord for entwer, sum mente
at kunne se og hjcrlpe sig selv ind i
Guds Rige uden ny FadseL
Enhvcr Muliglch er udelutket.
Noget lignende afgjort nmdcr vi
allerede i Jesu Ord Vers 26 og
27 —- de to Slags Mad.
Men naar han faa videre figek:
«J have set mig og dog ikte tro.«
(V. 36) —- »Jngen kan komme til
mig, uden Faderm, som scndte mig
drager hom« (V. u) og imrlig:
»Daß-in J ikke æde Menncskespns
nens th og dtikker hans Blut-,
have J ikke Liv i edcr" (V. 53),
faa stilles hans Tilhstete over for
noget lige faa afgjort, noget, de
slet ikke kan komme uden am·
Og — de dcjlige, velsignech
Ord, Jesus talte om »den Mai-Z
der vater« , om «evigt Liv«, om fig.
selv som ,,Livets Bksd og Livets
Drik«, og am, at den, »so-n koniJ
mer til hom, vil han ingenlunde
kaste nd« — dette virkclig glade
Budstab, det er gaact detes chns
for-bi
Men eet hat de anbcnbart for
staaet —- at uden om Jesus-, uden
at komme til lmm og tto paa
hom, uden at nyde hom, var der
ingen Bei til Himmerig ellek til
evigt Liv.
Dette altsoa, at det vorige
det evige Liv og dpt ovige
Livs Næting gennem Guds
S In, at det stilles saa absolut for
an, det er for dem den haatde Tale.
Men et det ikke det samme end
nuf Mange holder Kristus sont
en stor Morallæker. Kriftendommen
fom den ftttfte civilisetende Magi
men dens Absolutisme er
dem en haard Tale·
M, at det absolut fanden dct
fi-’ S G ll « b d’t .
Frlt Birkkenchilllclxeziktfnchzniek Bcer
Vryg Dei-es eget
Lilie-er eller
suche-et Heer.
125 Glas
Beet Frit
En opsigtzvækkende
Opdnmtfc blcv forcmlig
giort i von Laborato
rium. For sorite Gang
i Baden-Z Historie hat
vors 321gtyndåge fundet
en Munde at produccrc
en Malt m Humle Ex
trakt, fra hvilteu knhver
Mand, Komms, ja selv
et Born, med Lethed
t ::bryggeisi1.bjemen
Malt og Humle Trit,
smn besidder alle Egois
ftaber af de bmmue ty
ste Mattproduttcr. fact
danne sont Piliener.
Vctmchencr ellcr unlin
bnchek Beet-. Eubver
Person kan fra demu
Extmkt tillave en af de
ovenfoc nævnte tystc
Llsoner efter eget Be
hag vg Smag. Denne
nyopdngede Extrakt er
fjendt i Martedet sont
Luni-W
Extrakt ist
Pekfeccion Bren
Ost W O Ists sum. u nigsmmx q
It III-· tin Ine- 7 Ins-net Use-. II ins-met
P has Ilss De tust-· si gar-Ima- si sen-e
Ists- Istk Mit-et mis- Iasizmatzekne im
ssfstssk stets-Ide, sit sie-bringe see-. ist-I i «
Ists, sit-b III-, Jmte oq s Ille III-e des-s ’
sus- usm est-s Ali-net tust Nie-heut- Tum E
sskkokssk Is- ssnm Stss te III-s its-Ie. sa
«-’.-- wen isitm i Mbolsssiitrictth n sent Ins-n
l Its-Ists n In pelsissslih M usw-. is- Ist
stk If ost, Imtt is fis-It peit- tss Its sei st
Iuae infi. umk- Iuissss As er Immka
q Ist Ists- Iersl ifle umscka satt kostete
teuer statt-stein- cslstt It tushlsstw dems
akek I use- Dit II tum
Ri øiiskcr delic Pc iciiiisiii Lin-in wiss-It iif hiscr ciicfte fliiidiiiaviil Familie
her i Laiirspm ug ei- isi liixl kic iil -.: li . :ii ii me Dis-i vor B.-li)i·iiiiiig. Triiur vil
vi absolut fiii qi i- iil cii Du Liissir nfd - iik1 Bliid en Exiio Etumslse »s- Cciitzs
Kunde if Liindinz Exinilc fii «L««-«.iiiiiion Binn, tslsimsllekg for Tillavning as
7 Galloncr iif Pilicner ellkr Munchencr Beck.
Alt Te bebt-ver til gjiire er iit iiiiinldc iicdcnsmaende sinpon og sende den til os,
og vi vil da strale seiidc ricii til Teil-H bis-n, hin-I Te saiiiiiicn iiicd linponcii sca
der os blok 25 Osan for Tsrfiiiiiiz af Liiilustninkim imljiiiidcl incd Fvijciidslfc
. Parccl Post Der er iiiiidlerlid fis-Ununt, at isi ifle giver incre end en Mandi
i til lwer Abonnent as disitc Bliiky og iii sonder den iisie Winde liin til en Fami
lie-I Qverhvved, Mond eller lioiiidi-, for at wire sit-leis paa, m vort Prodnki vil
erholt-e en virkelig Prsor. Vi gjar deite Tilbiid, foidi vi red, at vi hat del meft
korii t de, forn iiogeiisinde cr piodiicksiet paa dette Liniaade, og hat vi saainegcn
ill s iil del at vi lror eiihver Buson, soin saiir en ai d s: se file Minder og ladet
Beet Teuf, vil blive en fait Iliiiide for Luni-ins Ein-ist for Verse-non Brcw
sted a: idke Ord, vi er viilige til at hell og holdem oveiiade til Tini at asgjsre, oni
.hvad vi i kenne Veljcndtgjørelie har ndiiilt om voic Prodnlt er smin ellec ilkr.
Als-miser end-et Perlen-dolus l Chirqu ellet mit Bisil berstet-C til at del-se m
is, 117 w. Glis-beil- el, uirrxxiiiviii na Boalkv..rd, og set las Fa e Dem Beet
its Lust-u Mist Beklemm- ies. Alle et vslløumctl at kilkeetGliF
eitel tolle IMMT Ho k at komm-til vsk zumal-s las Mit-, Rai-dol- ellet
Statt pur-Ia til M lmb Sinkt
EIW Lasset If dklte Blas, sp- Iniler en fri Kasse as Luni-s Ex
trskt fa- Petfkktiu Brei-, flulde noli-list sq feuse nennst-akute Kuptu til
II Istde so DAGE im Bladcts UisiuliegsTalr.
Will « »s» s-« Wiss-M.
Wwwsioduleudemigmfmsd Tau-Kansas
l
tsundms Bitt-sit lot persectlon Imp, s
« for Æwsffwllmr lseuetellerWrssestss
Ihklel han«-. wig an euka Kande, og er Is
cxi Impuls vg Ul Ilve M W m Wmäsprsw I
I
I
I
I
" Us. Jesevedleegetsd
Indus-besude- MEDIUM-sph
vqrigy det evige Liv stal scettes
iom Nr. l, og at Tto pag Kristus
og Nydelfe of ham til Næring for
Gudslivet er eneste Vej til Selig
l)0d, det et en Tale, for hvis Skyld
mange vender Kristus Nyggm
Jesus vidste det, at mange for
dcime Tales Skyld vilde foklade
bam, han vidste endogfaa, at Ju
das oilde forraade hom. Au ja.
lwad var Talen om evigt Liv for
den pcngegerrigel
.,Mcn hvad om J faa se Memici
skefønnen fake op, hvor han var
iør?" Dette er fom et sidste adva
rende Ord til dem, der fokatgedes
paa hans Tale.
»Hu-ad ow?« —- om det iiu al
ligevcsl stodfasstek fig, sum jeg hat
sagt, hvad saa mcd edel-? Det er
vasrd at twnke over.
Men scia de tolo? »Man ogfaa J
ville gaa bonI-« Han vil, de ital
tcige Standpunkte-L og han hjwlvet
dem dertil med sit Zpøkgsmaai.
Der var et and-It Spargsäsmaob
som laa lige op til Jkiu Spsrgizi
maul, og dct er det, vi hat fat sont
Ovetskriit —- Til hvem7
Det havde de mange, der forlod
Jesus, nok glemt at spotge onl.
Til hvem? spat-get Peter-, bvcin
skulde de goa hcn til, hviså de sor
lod Jesus?
Dette Sliskgsmaal kalter Blikkct
nd i hole den Vidc Ver-den, og det
leder os til at twnke Paa, lJvcid
iunime Peter iiden lagde: »Der ck
ikte Frelse i nagen mich tlii der
er ikle noget andet Navn under
Himmcleih givet iblandt Menncs
ichs, ved hvilket vi stulde blive
ircliie (Ap. G. st, 12).
Men læg Markte til Peter-s eget
Evar her- ,,Tu bar det evige Livi
er, og vi have troet og erlcndp
at du er Guds Hellige.«'
Det er et mastleligt Sonn for
di det staat i Forhold til Jesus
flere Udlaan.
»Du hat dct evige Livs Ord«,
det Vil ille blot ijge, at Jesus hat
talt Ord om det evigc Liv, wen
Ord, fom vier ch til og hjælpet
itil Telagtighcd i det evige Liv.
: Og, »vi bave troct og crkendL at
du er Guds Oellige«. Troer ist-st
oq san siden hat de etlendt det, de
førft troede.
Og most ikle Udtryklet ,,Guds
Hellige« staat i Forbold til de Ord,
Jesus bar talt om, at ban et kom
men ned sra Himmelem at Gud
var hans Feder-, vg han var det
st og Vlod, der stulde give Vet
den Liv?
Tænk du faq over det, Lasset
lwis du fynes, Jesu Tale et book-d
lwig du vendet bam angm til
bvem vil du laa gan?
e·till)mr1eg iste.
fsfsscxnsle tilfckldigt er jcg kommen
til at lasse et Par Artillek i »Dan
msvirke« af den gcnncm san Jst-is
tcr nol iaa belcndtc Zorfatter og
Præst Kr. Istcrgaard Hatt sum-i
jmidlertid kun at vcrte daakligt be
mndrct i Teologicn. En Dis Zoolo
kxj lmr ban jo nol dmmcst fig, og
im sorstanr. at lmn endogfaa fin
det den san sortrcrsspliq, ast ban
will-r at meddele den til andre.
Etalkels FOU, som slol lcve par-.
don! s
Den sprste Artikel lmste jeg for
m. ttc Maaneder fiden. Han var-;
der vcd at bestemme, hvot stor Wiss
lsclcsn bat vawe rllek hoilke Del afi
den, man kan antage som Kanon!
cllek Regel Jeg san ikke citere Or
dene, han brugte, da jeg ikke harj
Bladene ved Haanden, men Meninsj
gen huslet jeg tydeligt nol: Hongl
Bibel indstrcenlede sig til det unc
Testamente. Den slemme Hugo ved
den Teologi et imidlertid den, at
det gamle Testamente et fauledes
indflettet i det nye, saa de flet ikke
cr til at stille ad· Dette bliver
Tflergaqrd ielv uden at vide del et
Revis paa. For tre Maunedet si
den hat-de han altqu en Bibel, be
staaende as 27 Begn, wen un er
den bleveu indskrænket til 4, nems
lig de site Evangelier. Oben-lebet
er W da amet til?
Jeg fokstamc at der i »Damit
virte« for Süden ist-et en W
ling m Fotiouingeu. Retop hvot
gnmmel W Industqu et, ved
fin Tid blive oplæst as en as »den
danstk Kirles« Pariser- Vlandt an
»dre smukke lldtryk lmster jeg san
lig dem-: »De: san jeg nmaste sige
;lidt more aandcliqt end Paulus·«
Men Artiklens Emne var altfocH
Rot-sonnigen da den-z Kerne, at detl
er innen Fokfoning, det er kun An-!
feltns Teoki. Den Artikel i »Dan«
nevirle'«, jeg nylig beste. et tun en
Neugivelse af .,Helvegs:s Teoki". og
voa Steder messen en okdket Gen
qivelse as bans Sætningek. Jeg
forstaar. at Past. Benedikt Norden
toft lmr taget til Grimm-le mod
denne sortvivlcde Forsoningsteori.
oa at lmn bar tilbagevist den med
lldtog as Paulus· Arena Da Oster
gaard sauledes ser, at ban faar
Paulus imod fig, san ladet ban
ganske rolig Paulus1 lejle sin egen
!Sø, og ban holder sjg ndclukkende
»ti! Evangeliftekne. Oder lwnge han
m- kon holde paa diesse, ved jeg ille,.
thi at Forfoningslasren oglaa sin-!
des det, er givet, felv om den føkftj
i Btevene er videre udviklet og
klamjokL Se for Els. Joh. I, 29:
»Ze, det Guds Lam, fom bærer
Ver-dens- Syndl« 1(I.1.’-: »Er-g fast
ter mit Liv til for Foarene.« Matth.
2(), 28. Ligefom Allenneslesmmen
itke er kommen for at lade fig tjcne,
men for at tjene on give sit Liv
til en Genlssning for mange«. Luk.
22,20: »Tenne et den nye Vogt
i mit Blut-, det, Tom udgydes for
oder-« Nnar Øftkmnard endvidete
vil basvdc at Gud ilke er vred over
Sondern san staat der Joh. Z, ski:
»Den, som trot- paa Sonnen, bar
et evigt Liv: then den« som ikfe vil
tko Sonnen, stal ikke se Oft-et men
Gnds Vtede blinek otser dam«
Nei, Istetgaard kan itlc heller son
setvent beholde Evangelierne, og
han staat som en Prasst uden Bibel,
uden en Fokfoner, kon: uden alt
det, der give-: Mistendomtnen sit
egentlige Vætdl J Sandbed en be
klagelig Stilling for en Prceft der
Zikal vejlode Sjælene og fsre det
fortabte til FrelleL Det vcrtste er
endda, at han et vist ifle ene i sit
Samfund, og Bladet ,,Tannevikke«
synes at vtrre paa lmns Side; book
sor skulde det elleks tilbaczevjse Pair.
Skovgaakds Artikel, fom jo ille
var andet end en jasvn klar Ftem
ftilling as den bibelftc Forsoumgis
leere, sauledes som Vor luthersfe
Kitke i Aarhundteder hat fastboldx
den.
Men stiergoatd vaasmor rjgtm
not, at Reformationcn ist ikkc nagt-i
dsdt, stillestande, men en todt-nde
EIN-m der udvider og udtnslck sm.
Ja, dct er sandt, mcn Kildcn ttl
»dcns Lin og straft er jo netop Tro
Icn paa Forsoningcn — Irocn paa.
»a: Bibel-en et Und-z Ord. Dei er
Hnemlig ikke sorbcholdt den unein
HTids state Tcologer: Hclweg on
Lstetgaatd at jmsdegaa disfc to
Reformationens Dovedpkineiper; der
gjorde de gamle Rationaljster for
150 Aar fidm -de1wegs og Liter
gaatds Teokicr er ilet ifke endet
end et Ospkog paa den gamle Rai
tionalismes Sudpebem og det et
intet Unda, at den nye Supve bli
vet vammel og ufmagclig. Den
Gang bkagte Nationalismen Tod,
og det vil den gtte ogiaa nu«
Stallels, stakkels Kirkefolb iomk
sch »ic- med sum-: Fsvei Det?
er und soc Vin, Steu sok Bis-H
Gift for Manna, Dsd for Liv. !
sog hat itkcs strevrt dem as Luft
til Entd, as Bigtighed, ellcsr fordx
jcg ausser »den dunstc Miste-J« Un
dekgong. Tct er mete- rnd Mark
not for bcggk vore Kirkeiamfth
blot vi kan san nuqcst udrettet blondt
de Tusindek og otter Tusindek as
Landsmcrnd her unre, hvoraf jo det!
overvældende Flettal flet ingen For-I
bindelfe hat med Kirken og den-IF
Nasdemidlet, og sauledes heller iktej
med deng Herre· Mit Halle for!
»den danske Kitte« et, at den maa
eje Liv og Mast til mange Sjæces
Frellr. Men dem-, som jeg her hak
omtalt, et tun Dsd og bringet tun
Did. Skal saadcm Teoloqi we
taadeude i »Den dauste sitt-C faa
undeksttivet den sin sgen Dsdsdom
ogsaa som Kirsefamfimd det bepi
fer ql Kitkehistorie. Den Kitte
fom stal holde sig oppe paa Ver
dens legeqang, mag have et sit
kett cilflugtssted for den af. Sam
vittiqheden oq Synden fotvinte
Bin-L oq et Iandkmt findet tun i
W, der «blev W for vors
Modeller oq sanft for vore
Miseruiuqek«, hom, der toq vor
Straf m flg oq W vor Skyld
Und Hi Mod- cn Mike- det vkl be
im, m have e· tin-staunst od
set W sont et satt Stil M et
Ists M, M Ist Moll-Use
Ists M I bit M- Uc- III vi
fsk « M W is M sub s
M
I. s. Inst-.
I —l
Im de norst luthetsiefKirkn
lamfms Aal-sandte
tEftet Rest-roter i »Skandinavcn«).
Hauses Syitodr.
Sandag Aften den 8.ds. holdtcss
der Ordinationsgudstjcueste i den
ivensle Auguftanassynodcs Kirlc
iRed Wing), hvor 6 teologifke Kan
didater blcv ordinerct·
Mandag Estekmiddag fil Dr. J
:ll. Lenker 10 Minute-r til at tale
um Jndiørellen as de standinaviske
og tnsle Spkog i votc amerikanslc
Stolen Tisic Sprog et indssrt i
ilere Hpjstoler. men det bringet itte
det sutønstcsde Resultat Vi man
faa Sprogundervisning i vore»Gras
ded Schock-« i dort Land, lom un
derviler i iremmede kaog. Her
vilde vi saa et langt lieldigeke Re
sultat, og Dr. Lenker troede, vi
burde lwgge Vesirwbclietne i den
Netnina. l
EosEducotion Sagen, fom vi omi
talte i Nr. 2-t, blev nu atter taget
up til Belmndliiig. Vedtaget at
ingen man tolc more end lov Minu
tek, og ingen maa tale more end
en Gang. Menge baade af Tele
gatetne sag Priesternc dcltog i denne
Zomtnle.
Dreftelsen af denne Zog fort
iattess icnere og endte med, at »So
noden hensiillek til Menighedenss
Ovemivclie Svørgsmaalct om at
give Piaetne Abgang til Colle-gekif
dclingen ved Nod Wing Seminak
og rapportekek til mrste Aatsmpde.·«
Aatsniødet vedtog chilliuger til
et samlet Velsb af 867,000 til
Ennudensji iorslelligc Virlfomlicdek
i indeowrende Samfundsaar.
Eynodeniks Blgd» Budbcrreren«
lmvde givet Underftud, og det hens
itillcdes til Præfter og Telcgatct at
samle hver 5 nye Halbkre
Eomfundet havde det sidste Aar
modtaget to testamentariske Gover.
et paa 322000 — og et andet paci
83,000.
logiskc Fotultet vcd Nod Wing Se
minok om scaftillcs Viellc besinne-»
des tkykt for at sorhnndlcs vcd næs
Ekcs Aatgmødo J
1. Ton fnnkuldte strengere Bes!
tmqtnnm m· Zagen indcn den lu
thcsrske Kitke anerkender vmsentlig
knn to gyldige Grunde for Stils
missc i Henhold til Math. 5, 32 og
L nor. T, II. Tonne Betragmins
mandc aivet vi vor Tilflutning.
L. Naat soadon gnldig Stilsntiss
Hü- tmt fnncht Sied, do bævdcr den
Itnthcrsse Kirsc, at den iaakaldtc
.,Uiknldiac Part« bat Rct til at
indzma i not Ægtcstab og kan soo
tcdocs give-J fix-selig Vielse. Ve«
kendelscsmcrtzsig Udtalclie herotm
sjndcs j »Te- Echmalcaldiike Thetis-;
tlrk«, Anhang, Punkt 39 iaalydensk
do: ..Ligesoa er Fotbudet onl, atJ
naar to ete itilte od, den uftyldiqu
Pakt da ikke stal have Lov over as
giste fis-, uketfwtdigt« -
Inder vore frikirkclige For-i
holdes cr en Papst oldng forpligteti
til at give Fmssilte kirtcslig Vielfe.’
Han tok i faamaade lade sig de
steknme of For-holde og Omfnkndigs
ist-den Dct san fauledes blive von
sselig for hacn at faa Vished for, at
Vedkommende vix-selig udgsr den
»Usiyldige Bat-sc Ligcsao maa
det medgives, at vort Lands for
stellige Stilsmisselove viser nokfaa
stor Uenscmethed og tildcls endog
en ftrgelig Overfladisthed En
strengere Pratsis for Ptæsteks Bed
kommende paa dette Omtaode, man
anses sont meke eqnet ttl Skaskpelse
of den sckdelige Sand blandt vott
Folc.
Folgende Udtolclset of det ico-(
l
i
Mcd chblik lwvau anbefolcs ntl
non- Vrwfler. som Regt-L ikkc nun-r
Frassiltc kikkclia Welsc. i
, Ftikitsekr. 1
Om den i Nr. 23 omtaltk Lvsl
togelse as egen Mission i Aan bed
der det til Scutning:
Flere unge Menncssket havdc uds
talt Fasse om at faa gaa til Kinn.
Dei besluttes ui fort-time en Pksves
asstemning am Kinamissionm Den
var afgørcndc i Foka ai Optagelle
as det nye Ach-give Den endelige
Asstemning var overvctldende for
Kinmnissionm
Luther-an Boot-d of Mission over
tagek ogfaa Kinamissionsarbejdrt
Angaaende Fokminggfagen faldt
fslgeude lldtaleliek:
Past. E. O. Lassen: Fticirken
hat ikke valgt sin Stilling, den hat
faaex en Stilling mellem Samfuw
dene. Her er oqsaa det fertige i
vor Stillan. Vi et for Jota-ing
men ille for enhvet Pris. Vi ten
tilqive tllfsiet Stude, men Mc list
frem qctmme — uden Spott-. M
vll M pas Sandbade-II
samt-. -
M. I. W: Dei var CI
Was for o- i W
(W) Ue sc Ist
stiW ate- hilf-.
Ist-Ist Wiss It Ist- « U
IM l« . Vl htf Lsml U! Sslsj Ist-net sit-let bei-state
Kunst-r Vetteln-I nnkdsl Pcemksl Wisconsin. sie-c Immu- Land
su- dleussiktnlt f Verein-; Junker « smn besann-( nie-i n-! »Im-ske
tjt RKAXUINAVISRR FÄIFIBICIL Jspnfknii Kanne-! csr ils-u Ost-J
ste. Lan-IN helft-gemis- nsss Umh- xssiss I Nessus-Hi « gis fkssskug
, Jtscnlsnmsn III-h YamL ich-un nsk Mars-HE. Eint-m kirliksh die-irrt
PLUswrissrtss»Hast-Om- sus Nun-Wis- gessmsm Its-Ie- ilksnnss fl saht M Ast-Ins til-Io
lesuktsmlL Lande«-r nuvennstcss sm- Yriksesltlciit Listts VIII-»n- ssnw wu- Pfu
Hsltslt plus- ( Iplpunlnspr M s W Um WANT WI. M
- —————-—-—-so---s
Aarsbcrcmingcu
11913
or mt END-,-L Te Meniqucch fom illi
undrr Anmde cllrr zum nudm Vits nilmsdu bar ind«
givct Vesiijan, bebe-J gorc dct slmkck san Vogt-n Inn
blive udcht —1. Juli. Til snadmnm Hm Mo Mr
Leitithd til nt san Bogen Isozi en PmEt ollisk WIan
solches-J dm imrtofrit Wd Akkodtazwlfcn nf 10 (Ft—:s. i
Ftimasrkist
Udgivclscxk of Anrsbcrrtnjngm lustmatvr rii fu«
et vigtiqt Led i Samftmdcts Arledts. Trrfok tsr 1«:
not ovsordrc Tism til at gen-m hvad To kon, for nt
Von-m man ncm frm Vidt ud sum muliqt
DAlell LUTII. PUBL. Zions-.
fkal glcnmic og tilgivc, er fulsl Las
re —- dcr uiaa Vclciidclse til Mil,
laa blirwr der Tilgivelse, og iaa lau
man glemnm
Prol. Evchu Tct er umulig for
os at fort-ne os med andre Eomfimd
saalimge vi holder last ved »Bei-en
de Principer«.
Past. Melan-Fu Hatt vilde spot
gc —- stal Frilirkcn ftanse paa Halb
vejcnf
Post. Winther: Sluldc vasre glad
over ot se Fotming, men ille paa
den Mandi- som fotcflaaet
Der okdinetedes 9 teol Kandis
dater til Prieste· og Prckdileeuibc·
det.
Den norer Synodr.
holdt clstmotdincett Mode i Zions
liklen, Minneapoliö, begyndende
Onsdag den 11. Juni.
Angaaende en Jndbydelie
til at holde Syuodemsde i
Sanztoncisro i 1915 lasset vi spl
sende:
En meget wen Jndbydelle fra
Fotmanden, Moore, og Selretæren,
TatiSiig, for .,Convention Commits
tee« samt en lignende fra leer By
en ved Sokr· Zelt-In Tqylor lot
Eonvention League blev vplælt as
Fonnanden. Hvotfok vil man lau
gerne have os notice tmde Jlle
bare for at vile sin Gasitfkihed.
Men man sendet oglaa dekude til.
bvad de Not-sie Dunste, Svmske og
Tolle bar udkcttet paa gndte Kan
tet i Landen De vil gerne benytte
denne Anledning til at san laa man
ge fom muliq al disle Amerilas
»most delirahle citizens« dekud. De
trwnges beruhen oa Statt-n san va
saa byde de hetligfie Anledniuger i
Socssinnets Land for Scttlekc
State, tige Date ligger og vcnter
paa de Tusinder. iom med Tiden fik
ketlig vil finde sig Hiern. Hvorfot
ikfe saa di- bedstc .,.Bjentbvsgcrc«.
sont Amerika hat« deriblandt de
Norskek
At det vilde blive den bcdftc An
ledning, fom Snnoden noqu Sindcs
bar haft og ester al Sandfnnliabed
vil fau, til at give vokt kirkclige
Akbejde paa Kosten et mægtigt Stab
fremad blcv fremder-net Eftcr nl
Sandfnnligbed vil Villcttcn, Tut og
Natur« blive sat til ikkc over 850
For htm, som commct i Fort-invol
se mkd dette Msde lobt-des nasse-a en
»Man-« af 1 Donat paa nnd-Gmel
lcsr. Maalttdcr ikke indbefattot. Ei
Buteau vil komme i Stand til at
besinne vol-c Rock mod »Amt«-C
hin nmnsscs vilde samles for Anleh
nanisn. Tot var Tonkm Vafcm nt
sim Jnnodens Saimerfokbnnd samt
lhmdomcsforbuncht demd von sam
me Tib. Den kniolsse Kiefe, com
hat qut og beuge Ender i Cali
5otnia, vil natueciqvis aøte sig san
lmsd som muliq vcd en saadmt An
lednim. two-for ssal ikke da den
lutbetfke Kitte, Resonnationgskkm
bvffe sin Fane bsit der-, bvor Anleh
ning tmde »Where there is o;
will, there is a way«, Iagde For-s
wand Bisrga Ved Vtsvcsasstemi
ninczen viste bet fig, at Forfamlins
gen var messen enftemmig for Sa
gen. Des blev da enstemmiq be
sluttet nt fage mod Jndbydellen til.
at made i Sau Franc-ists Bl. Mai
oa folgende Dage 1915, i det state
Auditorium i Byens «civic centke«.
J Anlebning af Jndbydeb
sen frq den nokikeNegeking
til Syuoden am at lade sig repres
fentere ved 100 satt Festen i Nor
qe i 1914 blev det befluttet at an
mode Jemand Dr. Stab om at ke
pkasseutete W ved denn- Fest.
Jus-W ft- Ist-Minim
det sit at We i Mullinses tsu
Konnte til at gar-« pagscnde Udvalg
herni, for at Udinllingcn tun saa
den most repmssrntativc Katatter.
Vllaslamissionen Sy
uodcn udtalte ved Reisning siu Tot
til Ulud for dcu Vclsignelse, som
lim- lmilct over Missionsarbejdet i
Illusle Tot blev besluttet at op
sordre Hast. T. L. Brevig og unge
Tinte- Tagny Alaska Brot-is til at
komme from for Fotsamlingcm oq
at Zunnanden henvender uogle
wisse-ich Ord til disse, som nu sor
iicsrde Gang draaer ov til det kolde
Nord for at missionrte. Oele For
samlingcn reiste sig og forblev staa
csnde mode-us- Fonnandcn benoendte
nogle hierielige Okd til disse trö
saiic Missiomkrer. Der var mep
ve et tstt Øje i Zotsamlingcn. Og
imspvc var der en, sont itte i slt
stille Sind lovcde at vcrre metc tto
i sit Arbcjde for Missionen ogsaa i
Alaska, hvor Mts. Btwigs Stsv
nu hviler, og hvok heudes Husbond
og Dotter er villige til at lægge de
res Liv.
Svnoden tilstemtc Fokmandens
Erklasking angaaende Synodens
Pligt at tage sig as Landsmænd i
Alaska og Kalt-elfen as en Prasst til
at væte en Alaskas Apostel Past.
L. P. Jenscn er kaldt Det blev
bestemt at denne Prcrsts Lsn udtei
des as Alaska-Missionskagsen.
Utahmissioncn. Komites
on indftiller at denne Mission ch
lasqqcs. Iowa Difttikt hat allerede
opqivet dette Arbede Trinken var,
at dmne skulde være en Mut-mon
mission. Men bare tte vidcs at
Ida-re vundne over fta Markt-onli
Imen i de ea. 30 Arn-, denne Mission
shak været dkevet, Mornsonismen
snueö at være aldeles umulig, hvad
Kristendom qualmt-. De er ovdta
get i Foklyltellcr. og dct vil de have.
Samfundcts Ejondom i Salt Lake
City et værd ca. 812,000.00 og
gaak op i Bin-di hele Tiden.
Vkasftelonemsde 35
Pkasfustoner lwldt Mode under Sy
nodcmsdet og bcsluttedc at send-: en
Kondolonfeflrivclfe og Blomftcr til
Mes. Siqtid Martin-D som hat ligi
got sog i lang Tit-.
Det blev oqlao befluttet at ind
fasttc en Kristusfigut(chotvaldsens)
,i Alter-et l Kirkesalm ved Luther
Seminar. Mrg. Joh. Ylvisaler oq
,Mrs. O. E. Brandt blev valgt fom
Kontite til at lsbc den. Luther
lstotton ved Luther Collcqc i Deko
Imlj er suldt betolt« og der var 321
JOvckllnd i Kassen. Naor Krisis-s
iiguten er quslasset for Seminariet
fkal Jndtwgterno for dettc Aar gaa
til trængende Student-c
Den fort-sehe notlle Xlikkr.
Dottcs Snmfnnd huldt sit 21 Aus-H
modcs i det ftorc Auditorimn i Et.
Paul, Minn» bewude Lnsdag
den H. Juni.
As Formmtdens Jndborctrunq
ntwrlcr vi os fslgcndcs lldtalvlsvn
Jsplge Visitatoterncg Nammrtck
er der omkring 200 Menigbeder. iom
bctjenes of Samftmdets Prasster.
der hoc-Hm bar Netigionssskule ellet
Ssndqgsskolc for dercs Vom- Tot
bar bog bemerktes, at de flefte af
disse tsr snma oq saftige Missionss
nusnithdrt kakinq 50 af Sam
fundets Pisa-sm- har dette Aar selv
holdt Religion-steh For de fle
ste Pkæfteks Bei-kommende er bog
dette ums-list vaa Grund as de sto
te Kalt-. Pan den inbre Missionis
mark staat det ilbe til i denn- Deu
seendr. Missionspræstetne san me
qm nieset for at afbiælpe Asden
dq de, fom Regel, hat mme lau-a
Mighchet med lang Icsitqnd intel
Ældre Irciter. M