Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 25, 1913)
- - DE IT ta stiisulel Ums-ne Pan Danlk ved Geo. Jul« Stett (Iotttat.) »Im tm i Tag, kcrke Bam,« spare-de Eiter; »men den Tid komme-r inakt, tm Vi tre vil gaa med hinanan i Ida-»beme, iaa flal vi have et Hjem sannst-Im sum ital z, vckre von-s eget, og saa ital du fidde paa hans Knie, og ban ril leere dig saa niange gode Ting og holde fac: - meget af dis, og det vil du jo ogfaa not, ikte sandt?« »Vil han saa ogfaa altid holde Hnatiden paa Hier tet?« spumte Bewi. »Bitte-n noget Snat, min lille Pich det er da ille neiget It sparge oni,« udlirsd Eiter: »kom mi. og arm hen og liils paa l)am.« Men enten det nu kom siq as Zkininge, der opftaor ganfke instinttmkessig i ethvett iorkcelet Vorn eiserior en iorlig Medbejler til Miidisrens Kirrlicit)ed, ellek det blot itnldtes et of Varnets iwdemilige Luna-, viit er det, at Veer ikke vilde Vasre iin mod Tit-ersten Mode ten maatte ilwbe bende lien til lmm; lnm strittede imod ou tilkendegav iin llvillie oed alle Oaande scere Grimas fer. som liun liqe im sin tidligfte Vatndom befad en ficrlden Evne til at knmie frembrinne i tickslende Mang foldigkied. Hendes Anfigtstmt var saa bevægeliw at hun Bunde fkabe dem om til en hel Naskle foritellige Ansigtet med en m) Unktigbed i lmert: Prassten iolte sig meaet pinlig bewrt. men lian linabedcu at et Kni rsilde vasre det bedste Middel for liam til It baue iig Vej til Vatnets Hier-te, on lian linkede iig derfor frem og kysiede det paa Banden. Men da rev Vernl sig losk sm sin Moder; liun lob ned til Butten, sprang over den og gav sig til at bade fin Bande, til det iweltomne Kns var unstet onlbyggcligt as km itnllet bier med de tiilende Bande Zaa holdt lmn fig von Aistcmd og iagttoq tnvs Eiter Og Prasitem der stod og tal:e samtnen og traf de iotnødne Athlet-, som giordeis nodeendige af del-es ime Forhold og den Plan, de lmvde inner. La inaledes endte da dette skatbnesomigre Mode. Attet ilulde Klassen overlades til sin Entomlied mel lem de maulen mai-te Trkeen fom Aften eitcr Listen med tiefes Millioner ai sittende VladsTungek vilde sortcrlle om det, iom her var gaaet for sig i cheld, staut intet Menneike vilde tunne forstua det. Og Vemodscheklen vilde spie denne nye Sang iammen med den Landen-, iom alt iyldte dens lille Werte. og derom vilde den blive ved at Junge line ivinlle, riölende Toner, og in genlunde vilde de klinge lniere og fkejdigere deriot end igenneni de monge Hundkedaak set-ben. XX. Ptkrftcn farck vild. Da Prcksten gil, holdt Eiter Prnnne og Vetyl sig et lille Stytte tildage Oan saa sig om, halvt i den Tro, at ban sagten-L tun tunde stimte nogle ntndelige Omtidsaf to Slitlelfer. og at de dereftet langfocnt vils de svjnde lten socn Skngger. der smeltek sammt-n med Tuscnerlet Saa star en Omvcrltning i hans Liv fom den, der nys Var sokegaaet, lunde lmn ille liqe med eet ver-re tmg for oa riatia fotlade sig paa fotn vaa en utvivlsom Vittelighcd. Mcn der stod Eiter i sin graa Kjole ved Siden af Trwstatnmem fotn en llvejksstornt i lcengft sorivundne Tage havde tastet til Jorden, og sont Aar efter Aar siden da havde vætet dættet med Mos. ket sont otn det for lænae liden havde vækcst befthnt af Slædnem at den skulde dlive til en Mosbcrnh book to Mennesler. der bar paa Livetg tnngefte Vorde, ftnlde sidde ved binandens Side og finde een eneste Time-s Heile on Trost. Og derbenne knnde han le Bernh nun kam danfende not laa let lra Beetlens Bked hcn til sin rante Plads ved fin Moder-s Side: thi nn var ja lian dorte, —- han, lom bavde trwngt fia ind imellem de to. Saa var det altsaa ikte en Drpm — nei, det var Virteligbedl For at frigete sin Sjcrl for den un derline Uto og ·Utrngl)ed, der pinte den, qennemgik ban vaa nn de Planet-, fom Eiter og han lsavde ndtastet for den-S Borttejh og ban udfokntede dem nøjere i Enteltbedet. De nat lslevet eniae am, at den aantle Verden med dens Menneltemnlr og dens Ztarfteeder bød dem et bedke Zkiulested oa et trngaere Vasrn end Art-Englande ellet lpele Ilmctitas stoke Widder-, lonor de tun lmvde at vaslgc intellem en JndianeriWigwam eller en as de taa eurnvceifte Nnbnader, der laa spar famt spredte lange Anstell. Prwiteniz Helbred egnede lig flet itte til at taale de Stradadier. der nar nundi gaaeligcn naar man vilde tm i Ztovem og felv bin-riet betfra vilde band tiae Begavelse, nun-s Tannelfe og han-: dele Livsudvilling først tigtig tnnne gøre jig melden-de og fastte bam i Stand til at danne et Hirn-. i riyililerede oa tultiverede Lande; —- ja, man tnnde fige, at io rigere en Udvitlinq Aandslivet var naaet skem til i det ellet det Land, des dedte egnede Pan-or Timmesdale sia til at vitte det. Icn traf dcst sig snu lustdtgL at der lau et ihn i Hunnen-» dct var et ns Fussk- nuxxcx Imvlsommc Far tojksr. der ihrqu vor uau strndotugt, inart her, fnurt dek. ou som manste ikkc havdc gcmfkc renc Bann-n at dem Vor der manac i de Tagen ou scli um dc Itte ligcsfrem var Sorgvetftiba var dile Krodstogwr kundt omkring pna Havet i alt Feld like lmdcrligc og sam vittigbedstnlde Fotetugcnder. Tcttc Stils var Imlm kommen dettil fka Spaniolertnitcn, det cr: Sodann-ri kas Nord- og NordsttiKnst, og vlldc om trc Dach lette Atttck og icette Kutten mod Briftol Eiter Pmnncsz Gernsng sont barmhjertig Saftcr bavdc braut tusntus i Forbindelse med Kaptainm oa Stibsbelætniimcn. On hun mente better not, at bun tunde taa Kavtnjncn til at taage 2 voksne og et Born med lom Pinslaucusr ou samtidig ingttage den Fokiigtigbed oa Heiinxcclmlscds— fuldhed, tom Forhocdcne trwoede. Breiten havde meget tutetesleret tpurqt Eiter om det nsjagtige Ttdspunkt tot Sktbets streit- oq taaet at vide, at det rimeligvis vllde lette Ayter Fjerdedagcu esse-. Nu trat det siq netov laaledes, at Prwlten Bedie dagen etter Saum-ten med Eiter i Skoven stulde prev dtke ved den Wieneste, der ettet Dattdens Stik var et Mmtllgt Les l de unkllgt ttlbaqevendeude Ost ttdeltgheder. spat Wed- klg til den nye Gut-erner Uhr-theilt es It W. Dom antun det better tot · W «- sktsa satt vagen der-tm naiv- ask-im —- Wdtkunn vicde W komme til at danne Wahns-. , Den votdsvmme Bemessle som Sau-taten med Ester havde sat hans Fslelser i, opfyldte ham med en usædvanlig Energi ogsaa rent legemligt, saa det var mcd bnktigc Fjed, at han nu jltc tilbagc til Vom Skovstien. syntes han, var nu meaet Inete ubanct, more asbkudt as naturligc Hindkinger. end lzan huskedc den fra Udturen, og dct var dag kun to Tage sicht, lsan sidst havde vandtet ad den. Gan same-T den havde al drig sør set saa sde og daatlig ud sum nu; man nu sprang ban over Muddetvølenc. botcdc sig igennem Underskovens sammensiltredc Krat, klavkcde on ad Sirt-guten mische-de ncd i Onlvcjem —- kort sagt, ban overvandt alle Besenst- Vcssvasrliabrder mcd on Utrcrttcss liabed, som sorbasscdc bam sclv. Hatt kundc næsten ikke sorstaa, at det var ban1, sozn for to Dage siden hav de slæbt sig møjsommeligt stem ad den samme Vej og bvert Lieblik lmvdr maattrt staa stille for nt Unste. Da ban kom nasr til Varu. forekom det hom, at alt det gammclkcndte var kommct til at se belt anderledes ud; det kunde vist ikle more blot cn ollcr to elle mle faa Tage fide-n, at ban sidst lmvde set Vmsm det maatte vmre man-ge Tage sidkn: — Irr maattc vwke aaact Aar lusn siden da. Ja, —- dcr var so ganskc vift Waden mcd Hjulsnorenc, -—-- oa alle XII-sein« med de svidse Gavlc, —- de laa disk, ligcssom ban kundr lmskr dem fra spr, og der var en Vejrbane paa lmrr Navlsuidå — det kundc lmn ogsaa lmskc, at der skuldcs vasre Mcsn allj geveL —- lsan kunde ikkc frigske sia sra et ubestemt Jndtrnk as, at der maatte være forcqaact en For-au drink1. La det samme var Tilfasldct mcd Omsyn til alle de Mennesker, ban mødtc Der var vaa en Munde de aamlcn krndtr Ansigterx drt var de sammcs Zkikkcslsctn som ban bidtil bavde set i den lillc Btr To saa ikkc nd til at daste- lnserkcn asldre eller nnarcx Te aamlcs Ihr-g var ikke blcvct lwiderc. ou der lillc Var-L som i Gam kun lundc kravlcs Mikri1m. nat i Taa ikkc naact til at kmmcs qaa Hau ktmdcs ikke riatig flargare for sig selv, kmari Fokskcllon beste-d imrllrm de Mrnncskcsr, lmn saa nnlia bavdc sagt Farvel til, da ban tog ud i Stimm og dem, han tm saa. Man lmn hnvde en nafvisclia For nernmelse as, at forandredcs, dct var de blovncx Aller mckrkcligst nttede dot sig dog, da lmn kam sorbi sin gamle Kika. Bngningcn saa ham saa gammclkcndt nd og lsavde alligevel saaet et nanske anderledeii lldieende, san at lian ikse eintij vjdite. lsnad lsnn ssnlde m — enten, at den Kiefe, ban hidtil lmtsde kendt var en, lyan kun bnvde set i Trønnnln eller. at imn dwmte nn. mens ban troede, at lmn smd on saa naa den. Zagen var mnnrligniss demse. at vel Var der inte gaaet en vludselin en menet vasentlm Fernndrinq. — men ikte med Omnerdenen Derimod med den nnqe Prasstsks lsele indre Personligbed, hans Tausch Hans Falelsety —- bans Vnrderinn as alt na alle. Gan nande vaa denne ene Tun nemnsmlemst san menet betndningss snldt« at ban san at siae var bleven en anden Mand: og dette bavde den samme Virknina med Oensnn til banis Ovsnttelse as de smmln tilvante anivelser. — som am nun var vendt tilbage til Bnen ester at have vasket stavmrende i manne Aar. Tet var den samme Bn sont sek: men det var ikke den samme Priest. En sjcelelig Omvceltning as en saa plndselin oa alt amsattende Bestassenbed maatte onsaa das et sjcelesnat Menneske som den nlnkcelige Prwst sremkalde et Virvar. et Bilde-rede en Absurditetens Hvikvelvind i bvilken godt ag ondt i en meningslas Sammenblanding so’r rnndt i Ringdans i bang arme, sorvitrede Hierte Han syntes. at ban var ligesrem nødt til at note et eller andet sætt, snldstcendig vildt, andt. ugudeliat, — on ban havde en klar Felelse as, at det vaa samme Tid vilde vasre sorseetligt on nanske nsrivilliat Man tan talde det meninasløst, nsatteligt, —- ja, men det er en Kendszs gernina, at en saadan Hvitvelvind netov lon en dnb teligiøss Natur sont denne Mandi- maatte the det folge-strenge Resultat as det sorslelliaartede, sotn var ti medes dani. Gan madte sor Etsenwel en as Diatonekne ved sin Kirsc. Den godliiektede namle Mand hilste vaa liam on talte til ham med den inderliae Kreriinbed on va triartalste Mandiqbed sokn maatte vasre selvsølnelia under Hensnn til non-I baie Alder on bans renbiertede, stannne Kot-after i Forbindelse med bang kikteline Stilling: denne bans fortroliqe Vceremaade sarliatess meget vel nied den dnbe, ndmnae dickbadiahed sum sum mente at stnlde Pmnen i band Enenstab ni Pries- oq det helliae Ensbede, han beklasdte Der var altsaa ins tet som helft, sont med Rette tnnde ellek nndek andre Omstasndiabeder vilde have soranlediqet, at imnge on onde Tanter opftod i Prasstens Wette Da doa er det en Kendsgerning, at i de faa Lieblikte, mens denne prasgtine cervasrdine leing send on tnlte med Waswr Dinnnesrdalu sor der nennen- denneis Hier-ne en Strom as niman Unrat-ste, ja, bedenste Taufe-, som nan maatte nøre Vold paa sig selv sot itke at ndta1e. Hnn mente dem ikte —- nei, viesseligx intet vilde viere nans sande Natur isernere De stod i den stnrvesie Mod « strid med alt, tmad der havde levet i denne Monds SjceL intedens den endnn aar tatst, --- og ogsaa med alt- lwad der endnn virtelin var af bang eget, i den barokt selvtnodsinende,fsammensatte Hvirvelstonn af helliat oq ugudeliat, der rasede i nam, og over-for hvils sen lmn vnr qamlis tiumtcszitksii—. Oele Bibl-n. medan slkrassusn Hund«-de grmusm Bin-n, gtsntog dem im, —- san cum em, san vcm en an don Mngch Ztndia var det, som om en Hinsian as moninqsløch lmm fclv vildfrtsunnrdo Jndskndelscr on Tillmjelighcdssr jog ein-r lmm: lmn vor mcd chsnn til qodt og ondt den fmnmtc lom lmn tmvde vasret for faa Tokle sicht. oa don var der en lusl nndcn Ver-den i hans Hier-te ou Taute- nu. Tbi det lwlliae ou det bæsliae ligqcr Side om Zi be i et Mensccslcbjerto, endda der or en umdeliq dab mcn tun haarbrcd Kløft intollcm dem Bruder Jord skaslv frem, san alt M »safte«, »ukokk(-liqc« hvjrvles fammch ind itntsllem lrincmdcsn som Vol-lerne i bösw skunt, —- ch flam- Hlmmcl on Jnrd k ot, do kundcsz Klosters en liden Stund slet ikke — — Og der var Jotdskcrlv i den ulykkcliqe unge- Prwsts Hier-te »Hde et det bog, som lanledes lot-folget og fri ster miq,« lsd Pkæstens Angstskrig i bang Hjetta »Er jeg vanvlttig, ellet er ieg given i Djasvelens Vold?«« Gan blev et Ojeblik liegende og lagde Haanden mod sin Bande »Gut leg forstrevet mig til Satan derwde i Stopenf Prentede leg mit Navn med mit Hier-te blob —I« Nu non-de Italien siu selig ved Mkksgaqrdem Vanilievpsdwcpsiysdtfndisttstudekes Wekk sag var fqza glad Ves, at hatt MW dette Ttlflugtsited uden at forraade sig over-for Verbeu Da ban traut-te ind i det ham saa velbekendte Verelse og saa sig omkring, grebes han af den sanime uhygges lige Følelse sum spr, nemlig: at Ist-gerne Vinduerne, Kommen, Tapeterne —- kort sagt, det alt samtnen havde saaet et helt andet Udseende Her havde han studeret, liest og strevet: her bavde ban fastet og oaagetI her havde han tugtet sig selvx her liavde han stridt af al sin Ukagt for at naa frem til Gud i Banne-u her havde han lidt Utallige Kvalerr Her var hans privatng gam le liebraiske Bibel, lworfra Moses- og Profeterne talte ud til bam, og litudis Rast Iød igennem dem-— Ord. Ter Paa Bordet laa lzans nfuldeudte Pkcediten, fom ban to Dage i Forvejen havde arbeidet paa: hakt liavde brudt af midt i en Scrming, fordi Tankerne Vilde ikke rigtig komme. Han vidste, at det var ham felv, batii,«den umgre, lmltindede Priest, sum havde gjort alt dem-. lidt alt bette, gemiemlevet alt dette lJer i dette VirtelfeI men nn var det, ligefam ban ftod Ved Siden as sig selv og betrautede sit amnle Jseg, lidt overlegeut imkende sig selu fra dengang, oa doq, —- med en vis lialv nysgers riq Misundelse Tette gamle Jeg var ikke mete: en anden Mand var kommen tilbage sra Skovenx en langt klogere Mand, een lom bat-de Kundfkab am noget, som det gamle Jeg aldriq bavde kunnet fcu Knndikab ein. Qimdskab, —- ,,Af Kundfkabeus Trir vaa gadt og andt maa J ika mde — —« Tet bankede paa Toren. Prassten fvaredez »Kom ind!« ag ban var ikke utilbøjelig til at tro, at nu vilde der komme en ond Rand. Det aiorde der ogfam ier de: var gamle Roger Ehillingwortli, der kam ind. Pras iten blev staaende, bleg og small-R med den ene Haand paa den bebraiike Bibel og den anden trnkket mod Vrnfm ..-Lskslkommen hie-m, Dekes Velasrmsrdiqlwd,« saqde Laumt »bvorlcsdcs bavde san Awftlm Elliot det. den fromme Nuds Mand? Men kasre Or. Vastmy im fu ncsiå To set meget bleg ud. Turm igonnem Skovcn bar ris: vix-rot Dem for bantd. Tror Te ikke, De tmsnger til nogct af min Medicin, for at Des kcm blivc rast nok til at vrwdike vcsd Foftgudstjetiesten2« ,.-J?ej Tak, det ttor im ikke bebøve8,« svaredc Pras TIM Reisen on Samtalcsn mod dcn fromme Guds Mund, m tilliqe den friske Luft. bar ajvrt mig godt rstcr kcn mcgcn Stillcfiddm Jeg tror ikkc, Zog sknl brugc more m· Den-s Medicin, kasre Or. Doktor-, saa qu den end cr, m jo tilmed blivcr mkt mig as en Vennclmand.« Alt icnensis havde Roger Chillingwortlz set van Prkrstm —- alvorligt og indtrængende, fault-des som en Laqc set paa sin Patient: men dennc var saa at siae ovcrbcnift om, at den gamle Mand, staut lmn ika lod sia masrke mod unget, i Vitkcligbeden vidfte Besked med Vller doa tut-rede Mistanke om, at han bavde mødt Ester Vrynnc i Skovem og i saa Tilfælde maatte ch gen jo vide, at nu betragtede Præstcn ham ikke lerngere sont fin fuldtro Ven, men sum sin bitrcste Fjende. Pras stcn ncntede ikkcy at Roger Cbillingworth rent ud vili de udtnle fia om den Stilliug. de nu stod i over-for hinandcn, men Lasgen liftede sig alligevel paa sin egen skumlcs Munde saa nwr omkring dctte vinlige Svørgss maul, fom han kunde uden direkte at frcmkaldc on Af got-elfr. »Ist-In det nu alligevel ikke var det bedftcu at De ginde Vrua af mine ringe Evner i Afte:1?« spurgte ban. »Vi maa virkelig gøre os- al Ilcnagc, for at vi kan faa Dem tigtig sttkrk vg task til den højtjdelige Lei ligbesd. Falk venter sig store Ting af Der-es Prwdiken ved Festgudstfencstm saa meget mete, som de fkngter for, at nieste Aar ved denne Tid er deres Prwft ikke mere boss dem-« »Nei, Nnd nim, W numtte tin-re i et bedre Land.« svarede Vkæstem ,,jeg tror heller ikke sele, at jeg tonnnet til at dvæle has min Menighed endnu et Nor. Men med Hensnn til Dei-es Medicin, kwre Hin Doktor, iaa føler jeq mig i Lieblikket im vel, at jeg ikte trænqec til den.« »Der glasder mig at here-A sagde Lasgen .,Mine Medikmnenter bar jo i saa lang en Tid ikke gjort Tem nogen innlia Mann, men nu vil den gode Virkning maaske beaynde at vise fig. Hvilken Lnkke for mig, om min Kur nmatte lntkes, —- og bvilken Taknemmelighed vilde Leg ikke derived vinde lioiI Mit-A »Im toller Dem af niit ganste Vierte-A sagde Pa stor Dinmiegdale med et vcerdiat ZmiL »Te- bar Disse lia earet en Ven, der bat Dass-set nøje tma mig. Jeg takker Tem, og jeg vilde gerne kmre iikienaasld nien det man blive med mine VII-mer« »E» retfwrdigs th formaar atmet naur den er oltmrlig,·' fvarede Liegen, idet ban reiste iig for at gan. »Ist ju, Banner er Belønninxier. kosteliqere end Wild Te er iom Gnldpenninaene i det nye Jerusalem umge de as klungen i Staden histovve!« Da Prmften var bleven ene. kaldte lian pcm Piqu Oa lud liende bringe ham noaet Mad, som ban spiste med alubende Madlyft. Dereim tog linn den paabemmd te Feiwmsdikeih kastede Manuskrivtet i Jlden m non iia til ut ndarbejde Talen fxa mit ai En fanden Strom as Tanker on Følelfer sprudiede steni sen hans Hier-te, at lmn mente, de kunde knn komme im Mad: men han undeedes over, at Sind Der ken vilde beuge hom, tbi han var io en Mond med urene Lasbev Mens han fortiatte med sit Arbejde, led Nattetinierne ben. Morgenarn kenn og tittede minnen de ind qennem Vinduesgatdinerne: omfidet steg So len op i nl sin Herligbed Den iendte en gnlden Straalei glans ind i Ptæstens Kammer og bredte den mildt ben over den unge Monds Ansigt, som ban sad der paa sin gamle Plads ved Vorder Oder bang trastte Øfne bavde Sonnen bredt sine dunkle Vinqer ud. Med Haanden boldt ban endnn ved Rennen socn ban bavde beugt —- og fomn bam laa mange, mange Tonset, der var fæitede til de bvide Bla de. X X 1« Feftdagen. Lm Moment-n vaa den Tem, da den nnc Gutscri nor skuldc modtnge sit Embede as Folketö Haand, mod te Eiter Bronne og lille Beryl i god Tid vaa Torvct. Der var alle-rede belt fuldt as Haondværkere og andre jævne Bot-gern og sit-et imellem dem faas ogfaa man qe djcetve Skikkelset, hvis Giottestindsklckdcr qav til Me, at de bitte hirwme i en as Skovrydningeme i Omegnen as Kolmäens lllle Hader-stat-f M fett-II - altid havde pleiet : de Mte fis- Her , le as grovt Stuf Der var noget ved W - ikke alene i Farben, men ogsaa i Snittet og M M Præg, der gjorde, at den ligesom ndviskede hendes Per sonlighedx mcn paa den anden Side bar hun ja det lus røde Mærke, og det fremhævede hende, saa hun visfelkq jlkcs snrsvandt i Mængden, men paa en saadan Munde, at lusndcs hole udseende var bestemt deraf: bun var holt m ganske den« sum bar bint Tegn. Hendes Ansigt, der var san kendt over-alt i Byen, bar det famme Præg us issfold No, fom cllers. Det var Iigesom en Maske, cilcr rcsttcrc sagt dcst var ligcssom den ejendommelige frostbundncs Nolighcd, der er over en død Kvindes An sigtsttrwk: ou denne uhnggeligc Lighed pasfedc jo kun alt sur godt sammt-n med den Kendsgcming, at Eftet rat :«irkolig ded —— død Tor al Verdens Medfølelfe, pan lmilkcn hun i al Fald ingen Krav gjotde· Hun le isede i Berdcn og lwrte dog ikke Ver-den til. Tag pcm denne enc Tag var der et Udtryk i hens des Anstat, fom man aldrjg før havde fet, men fom der ncwpe heller nu vilde blive lagt Mærke til, med mindro der var en eller anden Jagttager iblandt Mcengs don, sent sorstud at lasse i .Hjertet, og som saa vilde sp gis nt finde di-: lldtrnk i bendcsis Ansigt og Miner, der innre-de til, livnd lmn lcrfte i bendes Sjæl.· Om et Misnneske Innde haft en saadan Leergang faa vilde lmn lmvc oudagct, at hun, som i syv satgclige Aar hade døch Mwngdens Blit, fordi hun var nødt dertil, sog sordi dct nur on Bod, nu mødte det frit og frejdigt, »Ja dennc one sidstc Gang forfwtligt for ligesom at for tanle det til on Triumf, der før havde været en Kvnl Ein-« iom liapde vasret Falk-Z Lifer og Livsslave, same-:- ar liae til dem aller »Ja. endnu en lille Stund, Da las1 isr Zea nde as oder-I kliasflevidde: endnn kun nogle saa Tinw Vil iea taale det, men saa skal ogsaa dette flannnenus Zkaxndielskstegth sont J liar ladet brænde siq i mit Brust sasnkes i Oavet im- der at slnkne og for isxsiat surivindeV Men —- underlige Menneskehjertel med der-ji Zelivmodsigelse —- man vilde ikke taae feil ln«i-:- man i Eiter-S Sjcel mente at finde noget as et Zaun. ins-net ai den Smekte, man seler ved at tage illsskua Inst nn i dette Ziel-lik, da nun Var ved at vins de ijn Frilsed oa for altid stille-S fra sden Kval og Ekasnds2l, sum til sidst var bleven en uadskillelig Del as hende seln Kunde lnm ikke søle Trang til ligesotn at drätkc et iidste lanat Trag af den bitre Kalk, som saa at siae alle liendes liidtidiae Aar sont ung Kvinde var lileven forbitrede as? Nu Vilde et berligt gyldent Amei- l’li:«-e lnsnde ruft, fyldt til Nanden med Livets Vin, esg den stnlde nun for Fremtiden drikke. Sandelig — denne Drik maatte viere stark, lislig og mcegtig til Zindetis zrigarelse, bvis den ikke skulde gøre hende led ved en flov, doven Eftersmagl Thi hun havde saa lange maattet vcenne sig til at drikke den bitte Brenne hvis skarpe, saare Smag vel skulde hindre en Sjcel i at dese Tagen ben Lille Bernl var lyst og livligt paaklædt og printed Man skulde itke tro, at denne lille straalende Solskinss piae dar iedt nd af saa dyster en Sorg, og at den sam me, irodige, harmoniske Skønbedsglæde, der med en saa ria Oviindsombed havde klcedt Bat-net saaledes, var den samme, der bavde løst den niaaske endda vanskeliges re ngave at give Eflers tarvelige Kjole et saa sært egenartet Zumka Paa denne begivenhedsrige Dag var der en ejendonmielig Uro og Zinddbevægelse at jagt tage lios Warnen der lignede Straalespillet i en Dia mant paa en Kvindes Barm. Den sunkler og gnistrer, alt sont den Bann hæves og scenkes, som bietet den. Vørn bar altid en instinkttncessig Samsølelse med, bvad der roter sia i de Hierin-, der staat dem nær; og nannlia liar de ligefom paa Forneminelsen, hvis der sorestaar en gemietngribende Forandring eller get sig neget usædvanligt gceldende med Hensyn til Hjemmets Forliold. Vernl var Ædelstenen paa sin Moders urolige Barm. oa skent Eiter kunde lægge et Præg as follka Liqeaaldiabed over sine Ansigtestrwk, kunde hun dog ikte forliindm at Ædelstenen paa hendes Bryst glitrede oa alnntede i et hastigt vekslende Farvespil, rebende den Urv, sont Hieriet rummede. . ,.. Jst-IN ..Mor!« raubte bun, ,,l1vad betyder alt dette her? Onorfor er alle Falk gaaet fra deres Arbejde i Dag? Skal alle Mennesker have sri for at lege i Dag? Se Mar, der lannner Zweiten. lian liar vasket sia oa taget line Zaudaaizskchder paa. og nun ser ud, soin on1 han vilde saa gerne aøre Leier, lief-Es der bare var nogen, der wilde lasre liam det. La se Ell-Inder, der staat gamle Ar restiorearer Bracketn lian nikler og smilet til mig; lnmriar aar lian det, Mor?« »Don lun lmlke dia. fra du Vor ganske lille bittc,« spart-do Elter. «Tcrfnr flol lmn nlliacsvol jka qivc siq til at nils fss sog smilo til miq --— snndan en wkel fort gammel en m h smx c ijs « ttdllrod Bcsrnl »Halt kan nikke til dia, lut-: et knn more bmn. for din Kjuch er oqlaa lau kodtslia mnrk Da gran, Da san lmr du dit Jldmwrlc pcm Vrrsilnt Mut so, Mor, sc krumm alle de frentmcde Rksll -.1-.: du« cr Indiunuru jnnsllem dem og Matrofctx luska fsmmcsr du nllc sammt-n her paa Torvct for7« , To iusnrer Wo «l(ruc(-:fionrn for at se den gao for ln,« stmrudsc Estvrs for Osnvcrnørcn on bele Randet m alle Urkuner uq alle de store, fine Folk kommer mir s-.-rlvi: m Musian on Zoldalerne fkal marchere i ZUidlm Qunnmsr Prassnsn Halm-. mod?« spurate Beryl »Da M lnm imcfmmo nqu liacsom den Gang, du trak mia bka lil lmm dn im flod ved Vers kon?« »Ja. Trasstm kommt-r med, Baknlillts,« svarede lusndoo Moder: »nu-n i Tag kan ban ikke hille pag os, « du man lusllcr ikle billc paa bam.« »Am cr nu fanden en last-, bedrøvclig Mand,« fas dks immer m lielmendtc fin Tale liqe laa meaet til sig sehn fom til ljn Moder. »Om Ratten, naar det et markt. san laldcsr ban paa os, at vi flal komme oq hol de lmm i Hacmdcth ligelom den Gang vi stob med ham naa det Stcd derowe. Oa langttinde l Skoven, hvot ingcn kan høre og se, udcn de gamle Træer og en lllle Stmnp Himmel oven over Skyerne, —- der qlvet M liq til at tale med dia, og sidder veb Siden as bis M Mosbasnkem oa mia kygser ban paa Pmäm, lau U var ncrvve nok, at jeg kunde faa det vastet as i U lille Bast- Men her om Dogm, nackt Solen W og alle Mennesker san se det, ladet ben, lsm bin M krnbek os, og vi fkal gsre llgedem Det er uu en l vedrsvelig Mand, Moder-, —- oq lau holder Ist slsli Haanden paa« Hjsktkti « l ·
