Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (June 18, 1913)
Det nummeude Bogitav. Rathe-viel Hatt-thust Pan Dunst ved Geo. Jul. Sies (Fortiat.) »Es-me Ommd hvilcr tnngt paa min.« sogde den färlcfnqo PrassL »Den er mig for uma- jeg maqtcr Mr at Mit-m- imod den« Tn mark fril,« spare-de Esset »Nud vil nun-: imud Mc- diq «L«nrmlsicsrtiqlnsd. Ovid du doq blot hav d(- Inn-se not til at tnqe imod den!«· Inn mer da du min Stnrkc!" udbwd hun; »Und inm. fis-r mig, lod mig!« Er Norden da fac- lillc-,« innre-de Eslcr Prumw og scm nsm Eine dnbis Lan ind i Prasftens Anstat: on fra bis-sk- Ljnc ndgik der ou faslsmn Mam. der bande fmrs kksdik m bcsusmm tmns obre-buc- ZfaL Her clleri var lam mrt, in. Tode-! nasc. »Er Werden da san fnwver, at den Inn nimmer dcsnnc isnp Vu, sont bog for fort Iid fide-n fnn var et ehe-Wildnis ligesom Sinnen her din krnsa os? Hvor fort-r Stien bra? Tilbagc til Born, fi msr du! Jn, mcn ogfaa den modsattc Vejz ikke blot tilbane, nwn fremadx og for lwert Skkidt dylscre og dy berc md i llrskovcm der dølger tasttcsrc og ttnggcte for brscrt Trin. Jan Mile heim bærcr Lønet ikkcs dct spa qvftc Spor as den lwide Monds Fod. Der cr du fri. Sau kort on Vandringsfnsrd mldcs bringe dig til en Vordem bvor du iaen kan blive lnkkolig. Er der ikke Ekngsxc not i donnc endet-»so Skov til, at du i den fnn finde Las og Ln for Roger Clnllingwortbs gistigc Blik’?« »Man in, Ener, cncn hellt-re under det visne Løv,« fvorcde Warnen on smiltc vistnodigt »Im er der Hader-S den bølgcnde Landevcj,« fort sattc Eiter. »Ah den srwvnedc du Ind, og om du felv viL san du ad den vandke tilbach J vort Mehl-dankt i en sller andcn offides Bund, cllek i dct mennoskemyb drcndcs London. cller. —- om saa du tsil, —- i Tysllnnd, i Fraun-im eller i dct dejlige Italien, der er du ndeni for bang Rækkeviddc. Hvad bar du cgentlig at gsre ian alle disfc Menneffcr her, —- dekos Hier-ten er io as Jasrnl Te bar allerede alt for lcrnge boldt dct bed ftc as dig nebe: de bar tagt dct i Lænker.» »Du »in-j, dct san ikke lade sig Sitte-« ivarcde Pras stcm der bavdc siddct og lyttet til bcndcs Ord, sont om det var et dejliat Eventnr. hnn fprtalte, cn Drum, der qldrig kund-.- blive til Virtelichd »Im evner det ikfc Syndig oq nsscL det er ieg saa visi: men acdtig bot jeg haft anden Tanke end den at stridc det igennom her pas den Pladä bvok ieg cr sat. Staat jeg ser hat Idet min men SierL vil jeg dog gerne got-s hvad der staat i min Mogt for andre Sjckle: jeg tsr ille’ for-lade min Post, sksnt jeg bar værct en atra Scilds mat, ins-is Lsn man blive Tod og Vom-etc naar cngang den state Ailasnitm konimer.« Eiter-s Hier-te brwndte i heade. Onn beflnttede, at bun vilde holde bam ovve ved den Stocke, der baede i hende Inn lvakede liamr »Te iyv lange Rats Elen dinlied bar flaaet dia til Jordem men du flal reife dig en lade alt dette blive tilbaqe Lad alt dette ligge nu! Tet maa ille tnnae dine Fied. naar du gaar ad Veien iaennem Eloven nd til et nyt Liv. Elle-r, om du dellere vil reife over Hoden saa maa du itke feile nied al den aamle Elendialied i Lasten Lad al denne Foc dasev on llsseliied dlive tilbaqe ber. bvar den er kommen ira! Lad alt det anmle vcere ioxbiaangent: se, det stal alt iannnen blive nnt! Fotdi det er btistet tot dia en Gan-L iknlde detfar dit Liv viere iorivildt for be· standiak Nei, innenltinde8 Livet kan endnn dyde dig manan en Lmave, —— oa Lnlke til. Ja, der er Liikke i Vente ior dia. du flal komme til at ndrette nostet aodtl Giv Eliv daa alt dette ist-rate oa beaynd paa et Liv sont er sandt, da sont din Sfcrl san finde Hvile i! Lin du islek dia draaet dettil. laa dliv et Evangeliets Sen delnid blandt Nadlmderne Ellet Clivad jeg nu tror vilde innre bedre til din Namen vtav at taae en Ger ning nd ioin Videnilabsmand som Tasnlerl anb, du vil blipe en as de viieste og navnlundiaste i liele den civiliierede Ver-den Brust-, slkitn ev din Merninm gar et eller andet — ja, jeg vil fnatt iiae, ask twad det iaa ital niere, tun ilke innle samtnen tun ikke give on on d-. Tag dia et andet Navn i Ztedet for dit gamle. og ask saa dit nne Navn til et start Nat-In et anfet Nonn, ioin du tan basre uden Fragt eller Stam! Ovar for vil du blot en eneite Tag blioe i al den Kval og Wid der simer Livet nd as dit Hier-te, ask dig svag, viljelss da tagt-r din Handlefrait ira dig, ja, og fom til sidft enaang ver-ver dia endoa Evnen til at angtek Staa op og sanf« J Attlmk Tinnnesdaleiz Ljne blusiede Jlden lia stigt ov, teendt i Lne ai liendeis glidende Begejftring; nien al, -— Flammeknes Mast var tun ringe, og de var attet ved at Haltet-. .,Eiter," fagde han, »til en Mand, lwis Ben fitrer under hatt-, giver du det Rand at ban ital lsbe nied Vindens Fakt: al det er ja unin ligt. Jeq inaa da her! Nu hat jeg lwerlen Stocke eller Mod til alene at dkage ud i den store, vide Ver den, den underlige, den vanilelige Verdcn, —- alene!« Dei var det sidite Udbrud af et isnderknuit Gier tes fortvivlede Haablashed Nu fattedes der hani Vil jestytte til at gribe den Lotto-, der var hanc Oaand iaa nær. « »Ein —- aanike alene!« gentog dan. »Du stal ille komme til at dkage ud alene,·« iagde Eiter stille og inderliat. Sau var "det alt samtnen sagt. XVIIL Den lufe Lnkkens legr. Armut Ditmnesdolc flirrt-de ind i Einst-Z Djuc mcd et Udttnt, der ftraoledc as Haab oa Glasdo. mcn i lwilket der ogfaa ytrede siq en Fkygt, ja, en Elaas Forfwrdclse over, at bnn faa kækt bovde udtalt, bvad hqn vel nok havde twnkt, men Iun tutdet antyde. Hvad Eiter Prynne angaar. kunde man sige, at de fyv Aar, fom hun nu havde levet udenfor Laden, band lyst og stemplct med Foklmogdelighedens Sman na· tutligt og Man-Mist maatte lede hende til det Punkt, book hun stod i dem-e sinnt-. Medeas sauste det mod sqtte maatte viere Utfclbet med den unge Papst Ufer var of Natur inqu og diesem, og huu hav be h lange W Web for alt, hvad der heddet W-OWWWIIMmede Unwetcknt«M-ihei«staukeogpquds Use-NmeMUHNMM- sm fsövde ikke aleue boet i en Urstov, men hun havde ogfaa i moralfk Henfeonde selv maattet bane sig en Bei gen nem Vildnisfet. Hendes Fo stand og hcndcs Hierte hatte tm hjetmne i dct frie, ; det grwnfcløse, og kun de strejse om der faa frit fom Jndioneren i Vildnisset. Aarcvis igennem bat-de bun vcnnet sia til fra dette sit sasrcgne Standpunkt at se med frie, felvstændige Øjne part alle menncskeligc Jndstiftelfer, baade alle bomerligc og alle udvortes kirkcslige Jndrctninger, sont lmn njorde til Genftand for sin wrliqe, nbeftikkelige Kri tik oa ikke sølte sig more imponeret of end Judiancrctt as Vmstpkfolcm Dommcrkavpen, Gabestokkcm Galgen, Amen ellrr Kirkctt Som Livet hat-de formet sig for l)ende, havde det nmatte gørc bcndc fri, fuldftckndig fri of Tonle. Det luerødc Vogstcw var blcsvet et Pas, som lmvdc fort bcndos Tnnkc nd paa Vandringer, fom Kvins dobierter ellers sjaslchnt tør trwdc. Stam, Fortvivlelfe on Ensombed, — do tre bade vwrct lwnchs Lckrcmeftre; dptur trcftmws Laman tu nforfasrdch do lmndo afort bcndc stark, mon de bade oalaa leert brnde adstilligt, der ikke var of det qodcr For Preeftens Vedknnnnende var lldvitlinqen der imod atmet i en nnnlke anden jlietnitm De Livserias rinnen lmn liavde niert flulde i on for lia ikke faa hmn til nt qan ndenior Dimener lttmsnieslel Glonlke hist i et enkelt Tilfnslde linvde lmn qiort det, men det lmvde Verret en Snnd Hans Elskov rev limn med fig, nien lmn lmvde ille aiort det at Pritieip. lotn Unget lmn wilde eller tnente var ret. Da siden liin ulaliqe Stnnd bnvde lmn med den melt Midian lniaaliae Nids tierlied evet Sehnt-at ilke alene med Oenltm til line Neunstqu tlii dein lmvde lmn let ved at belierite, men oalkm med Henlnn til sine Dritten sin On, sin Id. Den Tids Priester ltod met Somfnndets øvke Trin De Leise sent latte sitewnleltellene vor for lmm vglaa Ver-en til Beitnrtelie Gan tsms nn bletsen til en Mand, lem en Mann bavde torlet fin. men tnm laa antun nas ladeliq lmvde lmldt tin Jantvittiabed dannen, vinligt tallom ved idelia at rive Saat-et ov. For lnn vidt tun de man siae, at bans Dnd nu vnr lanat tnere paalides liq. end om lmn aldrig lmvde lyndet Satt vilde det for lmm ver-re et Fald at draae bort tommen med Eiter, oq hvilken Undllnldning tunde der do unseres for et inadantk At btm var bkndt ned ved lange Tiders frngteliqe Pinsler? At bans Sile var lotmørket on forvirret? At lmn liigede etter at komme ud as Illandbeden, bort tm Tod oq Strendlelsfare, bokt fta en Fiendes nedriae OndskabP At derior dette stat kels lijemløle Mennefleliierte,·for lwetn Verden vor ble vet en Ørlem nn endelig vifte lia et Glitnt af meinte skelia Snnifølelle oa bjerteliq Henaivellm et Glimt af et nnt Liv, fom vilde kunne oprinde for bonI: lmst og llart —- og sandt? Ont ban stred imod —? i alt Fnld var Kann-en stinkt endtx lian belluttede at tln og —- ikte alene »Hvotfor sittlde ieg ikte?« lauledes tasntte ban. »dem-for ftnlde ieg ilte aribe den Trost. fein lleentes mig tsk den fidite itore Tom? Ellet lwis dette virkelig, lom Eiter siger, er Veien til et bedte Liv, sue giver jeg visfeliq tun lidet ov for at feine den Vei! Da jeg san heller ilte levc langer-, uden at jeg bat hende bos mig, —- laa ftcerk bun er til at stotte, laa kcetlig lnm er til at trøftel LI, Heere min Gut-, jeg tøk vel ikte opløfte mine Eine til dia, —- eg deg, mon itke du tilgiver mig?« , »Du lanitntter altlaa!« tagde Eiter roliqt, da han mtdte bendes Mik. To Beslutningen isrft var taget, teendtes der et Glasdesblns i bans Hierten det kaltede lit flattende Stier over al lians Sorg. Han var ligesotn en Junge, der er tluppet fri ira det merke Fertigstel, og angslet vat. hans eaet Hier-te: nu indaandede lmn i dabe, frilte Aandedkaa den vilde, frisc, frie Luft i et freinmed Land, »s- at! i et Hedningelmth »Er det vix-selig muligt, at jeq igen tan føle Glie de,« udbtød dan fotbavlet over fig felv. »Im ttoede, at hver en Glasdens Spire var visnet i min Sfæl O, Elter, du er min aode Engel! Jeg Met- lom om jeg havde kostet min selv Mi, syndefmittet og toratnnget derned i dette tsisne st — on nn kejier jeq mig ov lom et belt mit Menneste med ny Kraft, nne Evner til at berliqgste den Gut-, der bar bevist mig sin Mistunds bed. Ja, ieq mnsrker allekede, at dette er et nnt og bedte Liv! Os, lwottor valgte vi itke dette fort« »Seid os ille te Allmle itsarede Eiter Prnnne, «det derer alt samtnen Fortiden til, oq den vil tii itke dvcele ved. Ze, her timer im den-s Tenn oa taiter det im mig. det ital veere dsdt oa monteslsst lom otn det aldriq havde vasret till" Med disse Ord toq lnm det luertbe Boqstav at sit Bryft oq kastede det tret lig ben imelletn det visne LIVJ det laa oa lnste vaa den ntermeste Bred af Brette-n Der manqlede ikknn nogle san Tomtner. faa nilde det væte faldet i Vandet oq ltyllet bokt at Bækkety men nu lau det der i sted glittende lom et Smnkte, der var tabt oq ventede paa, at en Vandrinqsmnnd vilde kom nn- on finde dist. Da Ekwndsplfsmærkct nnk tuldvt til Jnrdetn droa Ein-r et lmmt, dnln Znt i smilkut Nin Hat-sum ltsttodcs sit Werte for den Vnrdis ns Ztmn on Eos-q. dksr barst tnnaet dot. Anb. bviltm Lise! Rath nu, dn lnsn var bleva fri, faltr bnn riatixL hvor knnaendr tunat dot havdv net-rot Drevrn nf isn onan Tilsknndelfe toq lnsn sit Hovvtnj at. na nnd saldt lnsndvs nun-fix fvldiais Haar-, nksrkt sum en ancme ou drin stmnlcndc sont Lus. Der kom ist nnt Uhu-nd et mildt on nndcfnldt, one-r brave-E- Anssnts mnkrinn bener Mund oq i lwndos Tint- spillodc ot ftrnnlondr on tasrliqt Einfl: cht snntcssss at limde trmn fm lmndps vnrmv Kvindobicrtc Hisndes Kind, der fnn lasnac band-s hast-It blon. ble nn knwmndt as en fin Nod-nie dcst var, sont om der i donnc lillcs lnkkeliae Stund tmn ilendo tilbaar til bcnde tm den ollrrs san nigenknldoliae Jurist-: bendes Ungdom ben btss riac Sksnbod, in, bendcs fonde Kvindclighed, on do fort-noch tia mcId bonI-es nnao Piqvbnab oq nnsd on Lytta foin hun aldria tm- bnvde krndt Og Mut-selig bis-d Solen from sont i et stoist ftkaalcnde Smilt Da vasldcde Lnfet ned over den mor te Stoty et Hav at Sepan bruste ud over de grsvne Binde, det visne st forvandledeg til Guld, og de masqtige ranke Stammes glittede frn Tod til Rot-: alt. hvad der tsr bavde kostet Wem fyntes nu tutter Los, og den lllle Beet tunde fes et langt, lanqt Styls-, Iom en dünkende Silvstrtbe belt derinde, hvot den tom sta, dybt i AM: nu var beut Bindi-m dleveu m Los-ten- Lsndom Ute- tas pqu hanc used ny oq iubs cenbe Gebt .vunåtthquw,mssqu «nu-o-kyt,«sqqdem»m«mmwi»pk,u vil sige, du hat set hende; men nu skal du nok komme til at se paa hende med andre Øjne! Det er næppe not, at jeg forftaar hende, men du vil komme til at elske hende Iige saa inderlig, som jeg gør, og du vil hjælpe mig med bende.« «Men tror du, at Var-net vil blive glad for mig," fpurgte Prwsten lidt utryg. »Im bar i den sidste Tid vix-tot fky for Vorn, fordi de faa ofte er bange for mig; de blivcr kejtedc og vil ikke vwke fortrolige inmd mig; —- jcy jcg bar endda vwret bange for lille Vernl.« ,,Aah, det var kedeligt,« svarede Mode-ren; »Im-n hun vil komme til at holde faa nieset af dig, og du af heade: hun er lige l)etved. Nu skal jeg kalde pao ben de: BcryU Bestan »Jeg kan se hende derbenne,« sagde Præfteiu ,,lnm staat det; —- helt derbenne ved den anden Zide Bæks ken, —- i Solstrimen. —- Soa du tror virkelig, hun vil komme til at holde as mig?« Esset smilte lnkkelig og kaldte igen paa Ver-oh der, som Prassten havde sagt, ftod et Stvfkc derfra og faa ud som et belt lille Stroalebilledc Hirn ftod Im i en Regn af Solftranlcr, der rislede ned over hende grauem sttaget deroppe over heudes Guyet-. Hun hørte Moden-us Stemme osI kom langfomt qaaende hen imod dem. Samtsan — ja, for bun scm Priestm KIND Pan den anden Zide Moden -- - -— »Du vil kounne til n: holde inderimt as l)ende,« laqde Eiter iaen niedens lmn on Priesten sad eg jagt ton lille Bein-l »Er luni ikke dejligZ Man knn se det as den Mande. litmrvan lnm linr Wntet sia tued de imme, ensle VlomsteII Lm lqu sna luwde lautet Per letx Tinmanter og Nuliiner her i Skoven kuude de ikke lmve kchIdt liende bedre Ja, lum er et dejlint Var-n, men Sen ned Linsen-, lmis Bande lnni links« »Ved du lwnd, Eiter-« snnde Artliur Dinunesdale nied et uroligt Smil: »det kaere lille Vorn der, som altid saa trofast liar tripvet as Sted ved Siden as dig, bar alliaevel voldet mia Vekymring adskillige Gange; tlii seg Mute-T at mine Teilst var kendeline i bendes lil le Vatneansiat, on at Falk ikke kunde nndgan at se det —— —Q, Eiter, livad det var for en underlig Taufe for min. Men tilliae var det sna smgteligt, at veere bange sor den. Men lnm ligner nu alligevel mest dia.« »Nei, nei, ikke mest,« svarede Moderen nied et eint Smil; »tnen qiv blot Tid en lille Stnnd endnu, saa lieb-ver du ikke nt vcere bange sor, at man skal se Paa bendes Trieb lsvem neudes Finder er. Hnor er der dog noaet underligt over liendes Skønbed, sont linn kommer naaende der nied Vlomsterne i Haaren det er ligesom en ns Feerne bjemme ira det leere, gamle Land pyntet bende og sendt liende til os.« Det var med Følelser, som ingen as dem sør bavde lendt, at de sad on sna paa Bernh der langsomt kom neerinere Linn var det snnlige Udtryk for det, som bandt dein stimmen Hun var sødt og kommen til Ver den for snv Aar siden, soin en lille levende Lønrune, i lwillen den Henimelinbed som de sagte at skjule, stod skeevetn —- —eu lille Lønruune i Flammeskrift, som var klar oa det lsnlinfte »Seid hende ikke nnerte noget poasaldende eller noaet bevasaet i din Maade at viere paa overfor den de,« hviskede Eiter-. »Vor- lille Vernl kan somme Tider ·vcere en scrlsom, uberegnelig lille en, og navnlig er hun i Renten ikte nrensoni oversor Felelsesntringer, lwis Grund liun ikke sorstaar: men der er dnbe Intel ser i Barnet: bun elsker mig, oa lnm vil ogsaa komme til at elske dig.« »Du lau itke tasuke dia,« ingde Prassten og stot tede ben til Eiter, »wer mit Hierte boade srngter sot og langes ester dette Mede: men som sagt, Vorn bar ikte let ved at blive sortroliae med mig: de kravler it ke or- vaa Siedet as mig og pcudter les: de vil ikke sniile iaen, naar jeg smiler til dem: det er saa pinligt sor mig. Vorn kan stille sig ev et Stykke sra mig og give sig til at stirre saa scert paa mig. Om det saa er Speedebørm sna atieder de rent utimeligt, naar jeg ta ger dein i mine Arme. Men Veer bar to Gange ver ret kcerlig inwd mig. Ferste Gang, — ja, den busker du noc: on auden Gang, det var, da du liavde liende med benue lios den gamle, strenge Guverner.« »Ja, den Gang, da du saa kcekt serte hendes og min Sag,« svarede Elter: »ja, du kan tro, at jeg busker det, on det aek lille Vernl not onsaa Vcer nn blot ikke banne: nun kan inaaske nok viere noaet skn og sasr i Forstuiunem men liun vil snart leere at elske dig.« Nu var Veryl naaet hen til Vkekken on stod ovre dem den anden Bred, tavs iaattagende Eiter og Pras «sten, som blev siddende ved liinandeus Side paa Mos bkeuken og ventede von hende Just der, livor liun var blevet siaaende, dannede Vækken en lille Bredning, i hvilken Vandet var saa stille on speilblnnkt, at det gengav bendes lille Stikkelse i nl den-s maleriske Skøus bed used Bloiusterue og Løvkransen out Hovedet. Villisdct nistninis Mid» nsnniiinL nion tin-d isn form-d l(-t« link-fu« nnsns nundisliwicrt Lixilnsd Tor nur no qrt saslsnnst unt-r dtsn Mandi-, Von Wilh-n Vornl lilksn from-»du on san san stift over Inm dun, der snd i Zio vcsns dnsnunsdcs Hallslusy nnsdcnis lnin solv stod i Zol fkinnisi Eftesr lnwdcs m Musian pinliq Følolfr ni, at lnin link-sont var blevcst fromme-d for Vernl nu, at disk var komnnst noqct iincllisni dein, — nonot sont ikke Inw de vcrrct disk spr» Hnn fniitcs, disk var nasstem foin oni Vol-net i den lillts Tit-, det bade løbct omkring on logct nicd sin fisln i Zinnen. var faret vild og komnicst bclt bort fra den Norden bvor bun oq bendes Moder børte fannnvn nq bavde biemmcn —- og sont om Bannst nn fotgnsves spott- at finde tilbane til sit Sie-m Der vor noqet sandt i denne Fast-Ue bos Este-it Der var virkoliq kommct Bat-net nq Moden-on noact intellan nie-n dct var ika Varncts Sknld Mode-IS Vernl hande løbcst otnktina og lege-t, bavde Moder-en lukket sit Bier-te op og bndt en anden ind at fasste Vo der: oq nn. da lille Bernl vilde ind on finde ssn vanliae Plads i Hierm- fvntes hun med god Grund, at der faa belt anderledes ud derinde· Hun knnde nu ikke Lende det incn oa vidste ikke Mitten bvot bun var »Jea bar en sællom Fornemmelfe af, at demn Bæk dannet Grænsestellet mellem wende Budener,« fagde Priestern «og at du aldrig faar din lille Piac tilde-ge, sauledes sont htm hkdttl hat verrei. Jeg be der dig faa hende til at stynde fig: tbi denne Ventetid Ist uns hell new-s-a ,,som, min egen fide Its-B sagde Ufer ovmuns its-de oq mbnede III sm. »Um hvor du dog er sen M Mk du pleiek is stets IM at M fauan en lille Sinken-L Her er en god Ben, IsmH meget af, og han vil ogsaa være din Veh, Mk holde meget af, log paa den Munde fackr du« ji-v Its dobbelt saa megct Kærlighed, som da du kkm W - mig. Noa, spring nu over Bækken, og kom over M os; du er io san fink til at springe som en lille Hind.« Men Veryl svatcde flet ikke paa alle de mang godc kasrligc ert hun blev staaende paa den enden Sidc nf Vrrkkm Hun fæstede fin sttaalende, dkistige Lin-c snart paa sin Moder, suart paa Prckftcm og suan san lnm paa dem bcggc med et Blit, sont om huu pildo finde ud og for-klare for sig selv, hvordan det vat. de to lmude det med l)inanden. Da Arthur Dimmess dnlc selte Vorncts Oer hvile paq fig, kunde han ikke andet, end at han maatte ganske stille føre sin Haand ou til Hjcrtct Omsidck kam der et forunderligt myns disgt, lscsfalcndc Ildtrnk i Varnets Ansigt, —- huu sxmktc siu Haaan nd med Pogefingeren rakt frem og chsdc tndcligt pua sin Moder-s Brny »Na-n, Vorn don, lwor swrt du bærer dig ad. hvorsor tummer du ikke?« raubte Ester. Ztadig rakte Veryl Fingeren frem og pegede Hun mnkcsdc Banden, og netop fordi det var et lille Bnmcmksigt, qjorde den scrre, myndige Mino des for underligcrc et Jndttyk. chsn kaldtc Ester, vinkede ad hcnde og smilte kkvrligt opmuntrende for at over vinde Vorm-ti- Frngt Mcn da gav Beryl sig til at smmpo tut-d Fodcu og satte et end mere trodsigt An siat ov. »Im- :m, Verni, nu sknl du fknnde dika ellcrs bli Hsr jcq·11rcsd von dix1,« raubte Eiter: tlii visl var bun fot sit met Vudkoimncnde deswer vant til det særc drilags tizus Troldimqofind lwss Vorurt, men i dctte Øjeblik onstcdis sum jvrixin at det skisldis vife en more stamme lin Lviiorscl »Ni: sprinncr du over Bwkkom og det stritt-: m sim kommcsr du lwrlmm cllcrs man det nok bliisc nim, sum kommer til dig.« Vornl blcv ikkc i mindstcs Maade forfktækket ovet Mode-wuc- TrnseL og ei heller lnd bun sig rote af ben dcsiki Bon. Vlndfclia blev hun fuldstcendig urimelig, lnm kka fia til at gestikulcre paa dct voldsomfte, vendte ou drksicdo sin lille Skilkelse paa den mest besynderlige Maudin Inn brod nd i vilde Skrig, der gav Genlyd vidksn om i Zkovem faa at det lød, sont var det ikke en lillo Pimc der stod oa var faa urimelig heftig, men som var der tillige on bel Mængde af stimme Slags, der qcnitis siq lnm Trcrernc oq boldt med bcnde. »Im ioritaor fra, lwad der er i Vefen med Bat not.« lmiskesdcs Este-r til Primin oa skont hun gjotde fia nl Fljd for at fkfulcy lwor nær hun tog sig den hin ligis Ecmiy blisv lnm doq ligbleg. ,,Bsrn kan nu en gaug itke tuale den allormindfte Forandring i det, sont de dagliq bar vwnnet fig til at se, og Beryl favner no get, fom bun altid bar set mig gaa med.’ »Krer Efter,« fvarede Præften, ,,hvi8 du hat noqct Middcl til at bcroliqe Barnet, faa got det ende lia: im Vcd intet, der virkcr pinligcre paa mig end et faadant Heftiqbedsanfald bog et Baru, — ja del skuldo da være den gamle Heis, missis Hibbins, um bun blinkt riqtig frandende ariiq,« tilftiede han nich et Smil .,J begge Tilfælde gør der sig et vist »ttyc lcri« qasldmdcx jeg bedek dig faa bende til at vært tolig.« Eiter vendte fig igen mod Beryl Hendes Kindes blusfodn lnm skottede ben til Præften og iukkede dybt «.Vcrnl,« sagde bun bedr-vet, »fe ned, der hvot du itamy paa Jorden lige foran dig paa den anden Si dc Baskken.« Var-not vondte Vliklet derben, oq der laa det lues tødc Vogftatx faa nwr Ved Vandet, at Guldbroderiernt speilede fiq deri. » - »Kom mcd drt,« inqde Eiter «« -... ,.Kom du oq tag det op,« svatede Beryl «««-ish« »Am or slet ikke fom andre Barm« fagde Eiter lovnmslt til Proz-sten. ,,Aab, jeg bar saa meget at fortwllc dia om bende. Noa, bun bar nu fnldftændis Rest med Henfnn til dette forbadte Bogstav. Jea man døics cht mdnu en lillo Tib, kun nogle faa Dage, indtil vi bar forlndt drttc Land og kan se tilbage til alt dette iom til csn Trom. J Skoven ssal det ikke begraves. mcn nanr vi er midt udc vcm det store Hat-; vil jeg koste dct im min, oa fna ital det synke til Hat-sent Bund. « Mld dissic er qik lnm lscn til Vwkkens Brei-, tøg bot lucrodss Voqimv ov on fwitcdc det atter Paa sin Vorn-. Blot et lillc Jseblik i Forveien bavde hun kein fnrlmnlmiimsinldt talt om ot swnkc det Paa Had lvnsts Bund misn nu iøltc lnm bot iom noaet as en ikasbncstnna Tom, da lmn attrr tog det Dødfens TJegu von Fixi. Inn lmvdts slmmct dcst bot-i fra fig, og hml bavdcs trukkct Tit-irrt srit on cmsite lille Time igennem Mein nu alitrcdc dpt nialims Skammætke igen paa siu vantcs Mach Nu toa Eiter ian sine ihn-re Haarflets muan imtc dem op og nemtc dem under Huen. Oi cht Nin-, sont om dot luctøde Mkrrke fik alt, bvad des var mmt m iriskt, til at visnc. tbi nu var al heade Skønbcsd lwndos riae, var-me Kvindcligbed forsvundet listnm m Sol, der flukkcdos oa lod den møtke Skygs ge fmnkc fia over bendo for bestandig. Dx Mun- triskks Fonnmdlina var fuldburdet, tak kks sm» Gewand-In nd pfter Vcrvl Kondisr du nu din Moder inm, Vorn?« faade kmn ls(-lsrosdcs11du, men rosignrwt »Vil du nu komme cjmsr Vnskkksn ou attor kendcss ved din Moder-, tm da huv Mr fin ?k-ms von fiq on or brdrnvcst liqcssom for« Jn. m: vil im« sondcs Vorurt, sprang over Bast ktsn oq vksttcdc fiq ind i fin Modors me »Nu cr du riatiq min Moder, oq nu csr jcg din lille Beisan J ist Anfnld of Ømbed, som ellcrs var Barnet ret fr(--nnk(·d. tmk bun Moden-us LIon ned til sig og Ins-sde bende Vnndo oa Kinder. Men det var næsten sum on Nødvcndiqbod for Auweh naar fom helft hmt bat-do aiort lidt Werde-, soa at spie lidt Smerte til. oq dorfor raste Beryl ian Leber-ne frem og kysfedt dot lncsrøde Bogstav. »Dot var ika Mist-« faade Oster: Jac- fnart d bnr vist mia lidt Kærllgbed, san et du drillestyg hat« ,,Hvokfor fidder Præften derbenneW fpuestt Vvtnl »Hast vil siae Goddag til dig,« syarede Oster: »Ist du qaa ben vq billi- ksnt paa hom: dem holder lasset as dia, min lille Pige, oq ogfaa as bin Mode-. It vil jo onst-m holde meaet af hom, ikke sandtf som. stund dig nu, bcm sidder oq W.« »Holt-er han of os,« fagde sen-! og san nnd M forstaaende Bllk op i sin Modus Instst »Ist M h . gaatilbqqetilsyenmedos,husksmckeis— hian s Ost-demok