, der heimat.
Bot Gav- Okd dehnt eviuvelig,
mi. « si.
Nig i Gut-.
(Af Joh. Volk-Mo
i »Mm.’-:s Simole
Herren fortalte m Sigm-zic- .-m «
Mand, der estkr Drange-I Menqu
hukde kaldcsszi en ujz DIE-and, tmnk Der
fsrgede for sinke Hader til Ein rigu
Ufgtsde og faa sagt-is t11 im Eclsz
.Sjæl! Tu bar mange qodc Ting
Iiggende for umuge Aar: skm dm
til Ro: spis, drik og rast glad.«
(Luk. 12, 13---21). Men Horn-n
taldtk ham en Dom-in der dksde 1
usfel Zottigdont, surdi lkm dødu
uden at værc rig i (5511d. dct vgl sigc
udcsn at eje den Etat i annlossn sum
ene vindes ved at levc med Nud 01
tjene ham
Men naar vi bat-er dennc Herr-Uns
Lignelfe, san alnoklig fpm Den er,
hvor maa vi san ikke indrmnme, at
den et fand on bar Vud til alle
Mennesker ned qenncm alle Tidch
ogsaa til vor Slæat. Tlsi dct Von
foa Vift ikke blot den Nun-m den
sandte-Z riae Vønder og verdskliafinsj
dede Mcsnnefker med snmme Taufe-«
sang on femme Livsmcml Te acjnrY
Iyslevende omkring Von Jorden dcn’
Dag i Dag. Lignelfen otn denj
tige Vonde vil altid vwrc ,,akt:«usl« ;«
Jea traf en Gang en af dem i.:
M Gan, bvor vi don cllcrs tcrnkch
ps, at de et sorboldsvis sjwldne, for-;
di Vesolkningen der lemsr under et!
Trot, der leerer dem, at dennc Ver-!
dens Gods er ikke dct one-sie manI
sial stræbe after oq kannve for. Dett
var i Sønderfnlland i en Jernbnsl
nehmt-. lige vaa den anden Eide
Gras-Um Jeg fagde et Ord oml
Dunst og Tosk: men bcm brod mig
Rlligende af: »Der er faa mange.
der bekmnter sig om den Zfans
Ung· Nogle vil væte Dunste. oa1
uoqfe vil være Me. Nogle vill
holde sig til JndresMission on fvsc
Ies, at det et det dedfte: og andre
M have de Dele paa en enden Maa
sr. Ren alt det stal man ikke bru
ds sitz am. Jeq syst-net bate, otn
Renncsker er Mttelige oq omaænqes
ng. faa man kan am Fortetnina
sg tfene Benge. Sau et des miq
Mo
Hvor fattig og bvor tom et doa
Use den Levevigdom! Hvad vil den
Dante gjre i den Nat, bang Ssæl
based as bem, og ban ikke kan
»Um Wing« mete! Maasse
blev det kummerliae Jndtrnk stæri
kne, fokdi Ordene Isd Tau utsmtet
dek, hvot ieg vidste, at der i Ou
sene og Gast-dene, Tom Toqet M
ist-di bogde san mange, der i Mod
mgens Stole hat lett at tage et
hsseke Mate. Wen Sagen et is
den femme allwegne oq sindes alle
veane, i Virkellgbeden altid sige
kmnmetllgt Der komma- kun avlde
stugter dek, bvor Materie-Mitten km
Bett-Methoden er den bucklige Hier
ietod, dvotaf Livsfkugtetne vokfer
stem.
Men, kære Lasset, hvig Tanken
om deuneSlesviget gsr smmne Jud
itnk vaa dsg, sont Midet med ham
Ijorde vaa mig, og bvis du Mel-.
hvor nær han et i Slægt mcsd den
Laube, Tom Lignelfen fortællet os
un, faa lud os bog bete-nie hvad
der er saadanne Menneskers Fefl sq
store Gnad: at de foweksler Maul
as Nil-heb at de vil give det, der
tun fkal viere et Mit-del, til sele
»Macht Hin Bandes Right-m kun
,de have via-et et Middel for ham til
at forskmne Licht, am han havde
brugt den ret. Men det. der fau
dan skulde være Middel Klot. det
gsr han til selve Maule-t, der ene
ste, der er at lcve og komme for Da
ftræbe eftet. Derfok er denne rige
Mand, som Herren taler strenng
Dtd om og kaldcr en Danke, den
Iige Modfætning til den gode og tro
Tiencty som Oerrcü roser og mler
Lovokd om, naar han siger til hom:
«Vel, du gode og tro Tjenerl Du
nat tro over lidet, jeg vil same dig
over meget: gaa ind til din Her
res Glæde.« For ham var Maolet
det at tiene Herren og leve sit Liv
til hans DER-. Da der-til bringte
ban sit fordiske Nodå de fem Ta
l·enter, som et Middel. Men der
fot mer og miser Herren ham vg
faa Mig
Den rige Bande Lober Livet: den
tro Tit-net vinder Livet. Men om
Vi fkal vinde Livet, da maa di for
ftaa Herrenss Ord om at vogtc as
for Genighed, for-di ingenö Liv be
ftaar i at have overslødigt Godå
Den rette Kilde Tor et Menneskes
Liv er det at vcere »kig i Gud«.
Der et ingen, der bar sit Liv o!
det, han ejet, om han saa eier nok
saa meth. Og endnu mindre can
det holde nogens Sjæl i Live. Der
er en anden Rigdom, fom skal sp
ges sprit, og saa tillægges os det
andet bagefter. Det er netop den
Madam fom bestaar i at væte »rig
i Gud«, og som stænkes den, der hat
leert first at sage Guds Rige og
hans Netfærdigbed, den Mahom
der bat faaet saa kætnefuldt og
fmukt et Udttnk i Salmens Vers:
Tusinde Diana
vetdsligr. segne,
goldne for M
kan de vel ligne
een Das as dive
som vi dem M,
naar under Sang med dit vindei
de Ord
Sfælen of Bn over Stiernerne
fo’t!
Dei er den Madam et Mennesle
naar til i Trer vaa Jesus KkiltuQ
i lwem Guds Kætliabed er unben
.batet for os. og derfor et han Vef
en, ab bvillen vi ssal ftem til Mut-.
Meu am du et naaet til Troen
vaa dam, laa du vil lvate band
naar hcm sptrget Ug, om du el
lket samt »Ja, Herre, du ded, at
feg hat dig sein« lau ttv dig ikke
for tidlig fasng med Agnellen om
den rige Lande« Thi Begærlighes
den est-r det jotdiste Gebt og Ly
ften til at spile og dritte og sac
være glad. kan blive ved at bo i
Hier-tot oqsaa has dem, der gerne
!vil the Herren til. Men faar den
Wunder-um hos et Mrnneste, bliver
Inn igen, lidt estet lidt, et Verdens
Bam, et Mennefke fremmed lot
Guds Rige og fremmed for Him
len, hvot vert rette Botgekssab et
og stal verte.
Gud hjwlpc os til ftadig og tro
fast at holde fast ved det Ord, fom
Kristuö hat talt til os, og isge vort
Liv i dette bang Ord, fom hat
gjott os til Guds Bstn thi
naar Hjettet med Banne
om Ordet flam- Arme,
vor Frelsepvfxgggezs i Farin.
3 Isoo Panama
Hattefrit
si mit dem Tut-In soc vqa den-u Munde at gltre
seist-d- for alle, at II i von- Lavomtomk hat glor
ses visit-muss Las-mic, vorlese- ma kai- koakkni
trete ifsmm II Malt iu- Mkkh at ea Brandtin as
sama-. mit send-S over-m III Blitæilr. If en entsi
qcm us denne Email ais-alle cs Mal-, ipm ps cum
Ist-u- me lsI Ist- socs helft thiemtanmes keck-ev
tin-mit has ov tu its Ost-lauer neu-sagend- os mun
Inm Ists-vag. zamm,pu-dvttttm, ja Im sagt.
Oes- isss bet- tst its Is- ts baue m III M- os fl
Mik m tu Drin-. so- umso i stets-mer« m e- »
ss b cum It Sollt-. stut- Iullsm md usw ;
M In . M u et dumm« m- Instinkt-.
Ist It m m Isllst lot km III-me It full-Ue
tut-Im Its-. ein-m a u sen-se- suuseku m
Ostqu ss il.00 It feste til Um stie- If dem
t- Imu is des-u spinn. tust-must tu tu
W Is ls Cis-IM- IIIW. its-It Ists-I Ich-e
Ost is- a nimm-I W. sey en sonst-e mu
W »Um not si If umset- tsm tatest-km
III II sitt-Mist fis-Its i est-et instit-Im
muss mitme cui-JU- Dete
-I IM Instituts-diente- m u Ie
.0is.ImM-·IW streckt-sätt
II M
En Hat im nl huer Læser. som Ind
sender nedenstaaende Kupon inden den
Wie Juli 1913.
Deme- ns ils-, M si Ist-is saus- Oit sistst
Idee-Oh Des ei IIisWU Imm, Ists-set sk
tsn W not stim- Isst Wust- mss m
idsmr. sit se m sauer ssism sein« ins sit
Itst et Wh- sstess sit-steh n n- st im sen-c
IIM net des hilft-f Ost-seh these II ha
m sit sicut-W Ihm-hiern- Isskes. pas
Isdm sum ste- ts fette Alb-I, M en III-sm
t fis des-e m sem- acm Irr-m m tm
st etc-e han« M i a usefu si- ss sti
IIM Ihm Is- ts list-r Ist-s Zu, In Mitk
Dt W LIMMM list is Mit Ists-. I TU
iitssteuiut MJIIWIOIIM
Msessssssh sonsten-»unte
KupouO I.«ullcli::lw Xercoq
. II7 N. Mit-hellt st., chlcssth III.
ermed deducng 81.00 sont fuld Betaling for 3 Æster (tilstrækteligt
H- I We Melt-Bryg)s «Det er en Drittens-kamst, at jeg besahen faar
est-III es stritt-et satt is
« ’ « Wiss-Deus
Es Zum-A Mk f!«:k«s«s-s-«s«s--.·.:...:s::.k·s«..-M"«-s
T , Nr n mig .«")0,1 I q pm r
- Tät-It- Ids ihn. ct jeg ital erholte W Ochs stü.
Oh Ofxsistsssissssssssssstossossssossstossssyssssssssss ----
»Fort-i OF CsOscssssfssssscsosooscsss ists-syste--·osis«osss
— IN II III
Et now-MHIIMI.
Dei et en yndet Taufe at ville
gøre Riftcndom moderne. sit-isten
dom felv kender ikke den zanke
Evangelict var sig fra fsrft as be
ujdst at vasrcs bestemt for alle Slægs
ler, alle Falk og alle Tiber-, og det
j den selvsamme Säckels-L i hvils
ten dct fka fsrst of opstod. Tet kom
mer simpelthen as, at Evangeliet et
en Form-Hing ·om erlkerem fom
bade og sum oprejftes at de Dsde
Igcn En Fortcklling can ikkc lavcs
om og dog blive ved« at være den
sammt Fortwlling. Men naar man»
i vore Dagc vil .g-re EvcmgelietT
moderne, san begaar man den me
ningslcsse Geman at man tager
Lnstorien bort of Historie-n og dog
itil fortnsllo Historietk Man vil
forknnde et Evangelium men udcn
Jesn Tod for Enndcm og man nil
trøsce med Evangeliet, mm uan Je
sn vatandelse.
Her vnsfcr det gamle Ord: Zol
tet Inn ikke tobe fin Kraft og don»
vix-re Sult: ja. Ordet sigcsr io end-i
ogfaa, at Saltet ved at opbsre at
ruka Salt end ille due-.- til nogctl
Tom both anbet. men kun Vgner Tini
tcl at lsortlalta ;
Der-for header en Keil-en fia aq-?
Eaa med Mistanke bort sra et as-;
faltet Spanne-lan kmn bed, det er;
Werken Ealt aller Gnanwlimn
Vesxrcbslortsirrinaen i »du mo;
disk-ne Evanaelinn1« er ichan Men?
kt Tisrflaar det nwdcrne Evangelinth
neinlia at lmiare Flasaten Man?
fortasllpr vor Tib. at det er set den«-Es
anltn at det aamle Evangeliuan
maa modernisetes, eg man bildet
Um den Maade Elægter ind. at!
den staat- laa binnncllmjt over alle?
Zlasqtctz der var for den« at den«
vaa innen Maade lan nach med
dct fannnc Evangelium lom de. ellek
med den lamme Fresser lom de.
J bvilken Henlcende staat da var
Zlckgt over de :idliaete? Vi faar
det ikle at vide. Elckatcn inne-J
at bilde lig det ind. men den lan il
le aøre Rede den-for Den knnes at?
tro, at den er bedre end alle andre,
men bedet man Zlasgten made-ac
i lmillen Henfcende laa Ttaar den
s«atnlende og stum. oa red illa band
den lkal spare. Den acettet i sit
stille Sind paa. at det vist Var vtals
tilk at lvatet Jo, vor Knltukl Vi
ftaar i Hmseende til Kultur nimm
haft
Meget fandt Vi staat i Kultur Ine
get hsjt: lad as for en Gangss
szyld indtsmme det. Men saa maa
svi forbeholde as at spstge, om da
Evangeliet og Kultur-en er kontuti
termde Magtet, saaledes at et vist
Maal as Evangelium gjk Kulturen
overslsdias Man vil blive os Saat
ikyldig. Thi et ttoende Mennelle
kan ise undvære Kalfat, og et kul-.
tiveret Menneske san ikke undvære
Evangelist
Disse to Magtet er ikke fide-Ird
nede, laa at den ene san undvast
den andeu.
Osg dem-est, staat vi nu oglaa
laa nieset hsjt i Kultur? Da hvad
et Kultur? Dei et vansteligt at spa
re paa. Kultur lanes at væte en
vis Fardiqhed i at indtette Livet be
kvemt M og intet anbet. Kul
tur-en hat stn teknifke Side, laalotn
elektrisie Betoennneliqhedet, prakti«
sie Beistdringsmidleh fortkæssellgt
Hospitalsmfen og lianendr. Kul
»turen hat sin aandelige Side, laas
Hfom let Idgang til Waben be
’kvemt W Mannesw
Velæsthed og liguende M alt
-: siatcr Kultnren
Mcn Evangelist bar intrt at as
r-.- med q: betvccnmcligasre Linctz
Spindelin damage-r fiq det illv oq
lorer jntet i drsn Netning. Kräften
dommcn bot fin Stdn-te i et ganfte
nndet Tilbud, som oldeles intet
bot at qsre med Bekvemnteliqbeder.
Evangeliet giver et Tilbud om
lldfeielke of Stmd og Tsd, Kriftens
dummen tilbnder en Jndvielfe og
antigqstclfe til et Liv, der seika
over den syndige Natur-. Kultnten
sendet intet her-til Tvættimod by
der Kultuten Abgang til hele Rast
fer as Syndet, sont den ukultiverede
Natur ikke anede var til. Kultuten
kkrler for Dovenstab — den et jo
mklagt von at bekvetnmeliagsre Til
vnstelfem ——— den loktet for Fortv
ftellessyqe den bndet de llappe Nek
vet hele Systema- af Pirttngsmidi
ler, sont tncettellq not mere forwa
ek og forsimplex end de fotsiner: vi
nett-net blot Bis-grasen og Gramma
fonen, to Icaomener. det, faul-des
sont de Mk ans-endet mete ten
W W of Wende sen-M
end Mai-then of en moden W
Hvordan vjl De koge
i somet?
Dersom De vil have det gjort
- hurtigt og uden unødvendig
Varme i Huset da brug en
L chw Pers-leiten
« HEXE-« «
Den er altjd parat. Ingen Kul.
F Røg eller Aske. Maden bedre
kost. Enhver er mere tilfreds. «
I
i Laves med I, 2, 8 eller4 i
(
kBrændera
ssi xxtnnn ()It« Gent-Ahn
d status-As oWu
at den ttænget til en samlendc En
bedstankez den er san les i sin
Oigcn ester det asssciiiin at den;
trasnger til det kalt-eins oa stastkcste;
Kann der kan ftillcss et Mennesscs
At vwke et knltimskcst Menneskv luden«
Kriftendom er at bnde sig ielv dens
sakliqsie Fristelse, lom et Menneske«
vol san fiao ovetior. neinlia at ejes
den hole Werden vcm den bekvemsj
mest muligc Mai-de udrn at ejc fig
selv «
Oq at hyde faadanne kultiverede
Mennelket et Evangelium der er
indtetiej og assaltet til dem. dct or
fan at finde dem ud i en endmi for-«
ligere Situation, den at bilde im ind
at have en Religion ’
Tbi denn-d ask-es oaiaa Neliaios
non til m Luksusortikcl
At have Kultur til Fuldkommcns
bed forpligter til ogioo cn have Kri
ftendom til Hyuldkommcnbcd liac
lom det at viere-. en isrsie Kleides
Spottsmand iifgenlimde iritcmer for
Forpligtellen til at verrcs en Karat
ket. Sein der givcs finsrtssligc Fas
boveder. give-s der oafcm kulturrllc
Undennaalete. «
Johannes Losii ,
»Motiv. -tiftst.«
»Wald-ewige Judfasd«.
TM Jvor Mermis Dunst-m
Ztavlcbzxrft Reh )
XI
Ulkacstiifkkldet
En Mond drmltc ian folgende-:
Jeg lmrdis Ink- mlt nie-F m um
Mand, der Nr Inn Tut-IN Hut-.
fagde blondt cmch at die-: xsnr Noli-:
egen Stole Imer de- som smlt as
Stcdz Vildcs de Te fig bksdre scr, sna
skulde ingcn lllnkfestjlfcklde sie-.
Zaa Liebljste fonka- torer den
unge Mond bageftcr en mnq Ak
bejdsvogn, ban vil svingc den sorbiu
med det er ligc ist-d Krndsningm ost
en anden Gabe, og da Fäusten stolH
dteje til hsjre om ad den tilfwdcnde
Gelde, bvor Tvebjulskstekcn vil«
svinge uden onl, stsdkr Lyans Hinl»
mod Fortovcst og ban ftntter oa feil-«
der ind under Heitene og den ene
af Miene bliver saa sotftræktej der
ved, at den Laster fig ncd og faldet
med hele sin Vægt vaa det ulykkcs
läge Menneske og knufer hom, faa
chans Liv er ndeast med det samme.
»Der kom inatcst mutigt Hjælp til
Siebe og en Lasgz men det var for
lsent. Monden var og blev d-d.
; Dvad stql man sige om hans Be
Fttaqtning af Ulytkestilsælde og han
Iegm Ulykkel Jeg vic tun sige faa
nieset at de fleste san fort-ist be
hsoe at viere mete forstqtiqr. end de
Levis-elle- wasch-verpu
Waise-Weshame
gebt-ed
Altid frefdig. naat du gam
Veje, Gud tsk Lende-.
Vl
Spule-.
J Undeketogen paa Regen-insg
bygninqen i Dem-er er en omfatteni
de Wallamcing os manqe Edle
Sten. Da ieg Im disse, maatte
fes M: ja, hvsn der blot hav
de noqeu Wal- ill Miso Statt-,
mmdethariesikkezatsteteqfde
sdle Sit- vst de W, im w
chr Gabe er af Muldet heh
hockaundvoldsten en itor JuveL
Tot er Stadt-m der er byggct as
Gad, og sum hans Pilgrim-ne læns
ges eftcr. Den havdc en iaadan Til
trckkning for en of dem, at lmn kun
de fige:
o, book svinder ol min Ve
bat-e ved deraf at fe.
Men can jcg ikke kortaslle nogct
med For-stand om de ckdlc Sten, faa
lad mig ans-re noget efter et Ugo
blad« Et Pat Mænd kom en Tag
ind til en Juvelhandler i Paris for
at se paa Juveler. En Del set-stel
Xigc Sten blev lagt stem, nagte of
et, nogle of et anden ZacvespiL
Mcn blandt diese var der en helt
sum-los Klump. og en as de frem
mcsdc spat-gen »Hvotsot hat De en
tmxdan vcrrdilsö Zion mcllem de
andres-« Juni-lesen tog ch: uden
at siqc nogct i Haandcn og efter
in have holdt den dcr en Entstand
Lmdc hatt Stein-n fra fig, og da
-:malcdc den mcd en vidundeklig
Wand i alle Negnbucns Fakver. De
smmncdc sowndrede sig ,og Juvels
handlcreu fortlaredc Fænomenct
sauledesr »Sei er en ÆdelopaL
Amor den er kalt-, viser den ikse sin
Instinkt-. Den tkænger til en var
mrndc Haand for at kunne udbrcde
Im FatvcpragU Noa, det var en
enden Sag. Nu sit man Interes
fis : Zusamt i
stad lau man faa figc more i den«
Mancng Man bot ilte gaak an
at til-Ists Vi Momleflck et as Na
turen udca Man-:- og stnthd og
behemrt en patmcsnde Haand til at
faidxs Elittxlxrdcn sma. Mcn der
m- cn faadan Hat-nd, dct er Stellest-«
warmem fmrligthdcnss Wand. den
sama-, den acnnemborcdc Naar
en Zynder tonnncr til at bvtle i
Troen i dennc Hamm, da Saat han
Man-J oa Staub-Id.
Tasnk paa Sande-ten Zaum-Es Tor
var ingcn Stande-d ved donne- sclvi
sketfastdige Fakifaset Da sanft-additi
fstussjendc Men faa blev ban Pau
lus og kom paa Damastussvcjen til
at ligge i erlferhaandm til at
tro vaa Jesu Kastligheh Han si
ger selv am denne Begivenhed:
»Jeg er grebtsu as KristuM Da
da kom Slsnbeden stem, en Glanz
i Tro, Lidelsr. Helliggtrelfe, Arbei
de, Kcerligheö lom for-flog noget.
Godet siger om hom: »J 25 Aar
erobtede han den komcrske Ver-dem
han aflattede Skriftet, i lwilte lwert
Qrd et en stehen Diamant, han var
den meit ownærkfomme Ven og den
Immeite stoben en Mond mod stoke
Sysek da den fineste Statpsindiqs
heh, med alle Forstandens glimreus
de Eimer og alle Hin-tei- blideste
Itlelfet og dvbeste Reiter oq uds
fikt- et M, fom blev M nost
Mte eftee Fresser-us Melk
JC hvkllen Mut-ed men den
stamme- fra den Wende Irrl
lerhaand. »Ah Leg lever. men
Nilus l Inqu
Aa lad os, der bar Stoklnsd not
of Sond, men ellers et fmaa mod
Paulus, prIVe at hvile i den sam
me variirende Frelfethannd, bem bvii
lebe i, og se am ikke bang Amt-Lin
bed san kalde noget as Guds Riged
Skmhed from i os·
Vll
til Milch
Ester noqle Dage- Ovhold oq et
Po- Nmt masti- iea Lege IMM
med de kar- sennet i Dame-. M
til Welten- dekude es alle J
and-Cl I m Im cvde II M
M ehe-I
Tet gaar godt fremad med Be-.
thanios m) Kirke i Dem-et Ton
vil vel ikie naa den omtaltc Domtirs
te poa «Cavitol Hill« i Størrclse
og Pragt, men den vil blive en smuk
tidssvatende Kirke for den dansk lu
thekske Vikksomhcd i Denk-ern og den
bar en mcaet fmuk Beliggcnhed.
Te venter den fuldsprt om et Var
Mut-under Den er under Tag og
fckrdig udvendig, og man er i tkool
Vikksomhcd med dct indvcndige.
Herren fycde sit Orts ogsaa der mcd
frclste Menncskek.
VipsL og man kommt-r fka Den
vcr til VrushHelsehjemmet for de
soge, Aldershvile for de gamle. Aa
der er sfsnt derude paa Ebenezet.«
For ni Am- siden var der næppe
start andet vaa Pladsem hvor Sa
natoriet ligger. end Sond, Kaktus’s
og Sagobuste, nu er der et dejligt
Anlag, grsnne Pia-net tin-d Spring
vand og Flagftang med Stier-neben
netrt og Tonart-rog, skyggefulde
Aller, stbytter. Herste, Millek,
Pmupeftationer. Lverrislingstanas
let-, Kirkegaard, Klokketaarm Ve
tesda for de soge, Nasen-et for de
gamle — og foa alt det Ivkige det
ude mod vest: Stall-, Kreaturen
Hinsegaard o. f. v. oft-.
Lig fcm dct mein interessante at
alt vaa Anstalten: de mennesteligc
Vcrsenek: Pastor Mahlen og hans
Hustru i Spidlen og hclc der-es Stab
as Hjaslvere og Oiwlperssbjælperh
»Brsdke«, ,,S-stte« lyge oq fande,
nnge og gomle, en bcl nor Has
boldning·
Du spat-geh bvorledes betet korn
mcsn der. Tot er kommen der oed
at betragtc den monncsseligc Nod og
vrd at tro vaa den quddosnmeliqc
Bamihjcrtiglwd. Man ftkasbct at
trwde i band Fodspot, der lande:
jeg er iblandt eder som don, der
Honor-; den er stsrfL som til-nett
Aa, siget nagen, de bat det belt
let derude vaa Sanatoriet: de faar
milde Gavet tundt om tm og bliuerx
torsskgcde af andre. j
i Noa, du nie-net, at det ck faa let
fat tjene sogen sowitcde, blinde gamlei
»fortge! Aa, pwv det bate! Skal jeg
nævne dig blot eet Etsenwel En
iaammcl Atnekilamsr er« vaa Anstal
;ten. Han bar en Dotter-, som er
Laster-inde, men lmn var ittc i;
iStand til at passe sin gamle Feder
lon kunde ingen Stedet taa ham ein-H
btagt, hverken oftentliqt oller privat-(
Sau maatte Ebenezer ntodtages
ham Monden er otn ikkc just
stindssyg Iaa bog aandglvæktet i hti
Ist-ad han ligget t Seligen Nat ogq
jDaq, sendet ingen, rauher elletl
hmllisr Mit m skkr Tcl of Iiden
baodcs i sur-Hid» issa wozu-n Til
ftond oq man Dust-Z aldclcssks Tom et
Vom En as ,,-«.IOr-dr(-ne« dcrudc
nma fove i Beweise hos dette kna-;
bcnde, sanft-lase, urolige Væsrn onl
aaa bam til Banndcs Nat oq Dag.l
Mem-r du, det er Mk Bilde du Lage
denms Brod-Its MUDT Man del-;
ifscs skol Sclvfoknæmelse til! —z
Tasnk diq lidt om. Tat Gnd, at?
der et nogle, som san og vil hin-l
tse oa time oq send san Ebenezer
en kundbaandet Gave straks eller
med alles-Mk Lefcighedl —
« Dosen estet min Unkomst aktive
kede Pastet- P. L. E. Hausen fta
Minder-, Nebr. vaa Instaltety og
’vi holst faasaijdethmDag
mens vi var der.
F Nu ek u here spru. o- a
set die-me is sont-Mel i- «
fW is III seminis Ists
til Vernusrnc i Moniglchcn og set
tilbage zum von Onlwld i Btnsh
tin-d »Im-de og wisset og bedec:
Nud mslsigne Ebrnezck oq den
duan Mcnighcd dcnth
W ,
En Satnfunds- Reformator.
Jngcn Fauigc Bcrdcsnsfkcd og
Beistand.
For en Tjd siden holdt den spener
Baron Guitaf Raub rt Fokedraq i
Kobenhavn om Folkepcnfioncring.
Zokcdrageh der havde til Hensigt at
floa til Lyd for Vatonens Sam
fundside: Folkepensionckingem vak
tc den Gang tun tingc Opmærlloms
hcd; men da Lande sont Zimm
Norge, England, Schweiz, Amerika
og Japan har, cnten helt eller del
vies antagct Baron Noahs Jde el
lcr i lmert Fald snftet den optaget
til Diskussion, hat en Modus-beider
ved .,Kbbvn.« bedt den spcustc Re
formator sortaslle noget om sin, i
ftcdeliafthorsmnd, famfundsotnvasls
Lende Ide.
-—— Hvad er Follkpeiifioiicking,
Ht Baron?
— Et Ord, der lodek lom csn Fan
taii, oa iom ital blivv til Virleliqs
bed« Miit Plan lmr til chiigt at
lijasliscs alle-: forwldreløle Born til
somit-n Aar-Es All-Deren og alle lyqe
ellet invalide Vorn over 15 Aar-, al
le gamle over lic, som illc lau lot
tjene tilstraslleligt. Fattiabiaslv er
as dct Linde-, moralsl og vraltilk —
og man san vensionetcr alle, uden
at del blivisr dort. —- mækleliql,
at Full illc vil ekle-r ille kein sor
ltaa min Tonle.
—— Men bvotledcs . . .
— Hsr blot —— det et iaa lim
pelt og lau billigt. og det vil liter
Moralen oq blive til Lylle oa Bel
fianellc Tor alle.
— Ovokltsdes —
--— Hviis lipcr Mond i Tanmatk
lwcrt Aar i Tiden im ban inldte
18 til GO. vildc betale 9 Kr» lwet
uqift Minde- 6 Kr, pr. Aal-, de gif
te og Birne-no ital intet udtede, oq
den danske Etat laa i Stedet ior tm
at yde 25 Millionct til Futtigvæses
net og en rund Zum til Alderdomlp
nnderftsttellm vildc yde Falschm
sionetinqen 4—-—6 Millionct —- lau
var bet store, alvotsfulde Svttqss
maal lsst —- Fattigvassenet oberst
digqfokt, on Staten vllde enbda ha
ve ca. 20 Millionek i Vehold —- le,
det er Penae Det er den slonomlste
Side of Sagen. Den-ideale bar
mange og bin gode Stdn-: Time
ki oq Klaslehad vilde aphskr. Ub
vandringen vllde ltandle —- i lwer
Fiber of Statiorgqnilattpnm vilde
man, ilslge mine Lerci-nimm spo
te Fordel von W —- Tiber-ne
bltver dyme oq dyrete, hvad der
vaslqelig vil vikke tnnqonde vao
Statsbudqettet — vi maa bei-for for
ssae on nndon og en bedre Ordnina
of bot store Fokspmelspsspsmsmaal
Ni Inn indktstte vore Futtiaaaarde
til Plejebjen1, Vstnehjem og Ir
befdshjem —- Alle kcm saa Arbei
de. —- Mennefkene kan bo paa Int
tigbiemmenr. de tun faa Bettelle,
Fide, Mit-der og alt, hvad de be
bsver of Frihed —- de lau sag nd
og atbejde oq foktiene Ums-, oq da
de man scholl-h hvab de its-Uma
smcthejbekde,medehu
—- er det me W Ist Im stem
stkldt —- de Miti- Mvek IM
Ilomkek as M is M M
ein-set — W W M
—la-W«M
dass-f
.. - . -»--«—