Det Jtuacmende Bogstav.
Rathe-viel Hawthotue
Pan Dunst ved
Geo. Jul. Säck.
(Fottsat.)
,,ll’«’c«nge Tuc, min Vollk« svatede Prwftcn i en rwri
dig Tom-. Mut lyaus Hjcrtc blcv uroligt; thi saa
uklor mr Panz Hufommclsc blau-n i den senkt-c Tib, nt
tmn mkstrn havdc saoet sig stslv overbevist onl, at den
fotcgoocndc Nat-J Bogivcnhedcr nnmttc Vcrrc en Trmt
»Ja, drt for vjtkvlig ud til at vækc min Hundste,
— Tak.··
»Es Ton-i- Vclwrvastdigbed, —- fcmsom nu Zutun
vor Erst nka til at stjasle dcnne her Handfkcy — saa
synosi fcg. m fkm mcm Te hellt-re tagc pkm ham udcn
Hundsfot- i Zusamde bcsiuckrkcdr den Uman og smilte
barst »Me» Emr Tore-Z Vcslmrmsrdighcd hørt om dcst
Jarthn i Nut? —— der stod fkrwct et ftort Jldbothav
oprc vcm Himlcm — drt Var Bogsmpet H, — m pi
trot, at der sknl bende ,,-Sclgrn«,: thi vor Irr-re Nur-cr
msr Wintbrov tschi-s in i Nat knldt bij- for at Irr-c hoski
Haken i den fnliqc Helgmssartx san drt or nok der-In
at Vogsmm blpv streut-: von Ohman
,.’-’c-;I, vix-Min fvnrrdc Prasme .,n·);, del lsor fksg
Mc bitt nogct on1.«
Xlll
Em- Anr —!
og faa trete-it Og denn-: Kastte kunde koste sit Lys langt
udover Gravenz den knnde ove den meit velsignede Ger
ning: at vife den, der Iaa paa sit fidfte Leie, at der var
en Vej, book han knnde scrtte iin Fod, en Vej, der Horte
til Hjemmet bistoppe J Finden-s Etund funde Eiter
rigtig vwre sig felv; da ndioldede lsele bendes varme og
rige Hier-te sin: da kendtes det. at kmn nnnmede i sit
Brust et Kildevceld af Medfølelie, af fand Nwitekcrrligi
bed. Ter blev ast kigelig ai det Kildevwldx nien det
sprudlede aliid Iige rigt. Lende-Z Vrnit bar et fragteligt
Mast-ke, men many-ein manqu Gang var denne name
rede Vorm en blød Unde- ior den« der ikke bavde det
bvortil ban knnde balde iit Heved — Hun var ior
dem alle en barmbjertig Taster-; ja, man kan Tige, at
hin Dag, da Verden lagde jin Haand saa tungt paa
hende, dømte bende med saa haard en Dom, iikasnkede
bende faa befk en Kalt —- den Tag indviede den bendc
med en Jndvielch fom ikke er mindre velsignelfesrig
end Prrestevielsen, bin Tag var der innen, sont knnde
·se dette, bverken Tommeren eller den dømte; men det
havde nu fsjet iig faciledes, at Zkasndselstmrket mcd
deis lnende Geld blev Eiter en Jndvielse til en selvs
even-ende, ntrkenelig Tjenerindegerning iom en barm
bjertig Saiten-, der kom i Herrens Nava. Den brntale
Betndning ai Voaiiavct H im bin Zkannnensii Tag af
løstes nn as en sinukkere og iandere, der pas-Jede til.
bvad Eifer vix-selig Var, og bvorben Eiter viite Vef.
Falk sagde, at selv em det den Gang iknlde betegne den
iyndige Kninde iem en «Hore«, but-de man nn lade
det betnde »Himmelbavn«; tbi hos Gnd havde Esters
Hierte fnndet den iikre Hann, og hun kiavde mangen
en god Gang i Qrd og i Gerning stille, freent og in
dekligt visi« andre Bei til »Himmelbavn«.
mere gceldende. Hun ftod alene i Verden —- alene med
sån lille BernL og bun gjorde sig intet Haab oin nogen
Zinde at geiwinde en Stilling blandt Meniiefker. Saa
ledes blev hendes egne Tanker niere og niere en lille
Werden for sig selv, —- en Verdeik sorn nun og Barnet
itfe delte nied andre. Vetdens Lov var ikke en Lon
der tnnde bnde over bendes Taufe-L Lsnn leeede i en
Tjdsiialder. i bvilken den nienneskelige Jsornth havde
begnndt at brnge sin nylig rnndne Frihedx Krigere
bavde ooervnndet Adelnicend oa Kenner-, og end kækkes
re Mcend end Krigere bavde fort Kanns iniod og onn
det Zejr over bele det gmnle Susteni at Fordoninie,
lwortil faa ntange af de tidligere Nrnndscetninger var
tnnttede. Noget af denne nne Tidsalderss Aand levede
i Efter Prynne Hendes Udvikling Var i disse snv Aar
i skedfe stigende Grad prceget af en Tankens Fril)ed,
loni vel vaa den Tid var almindelig not i Europa
nien som de førfte Nvlmqgere binfides Atlanterlmvet vils
de bade anset for en endnn forfasrdeligere Zynd, end
den, fom det flammende Bogflav hentydede til. Men
Eiter delte ikke sit Tankeliv nied nogen: liun levede i
sin lille, ensonime Hutte ved Zttandbreddenx og de
Tanken soin der belegte bende, knnde ingen Forargelfe
hielte fordi intet knenneskeligt Lje knnde se dem.
Tet er ganske ejendonimeligt at lasgge Mierke til,
ksisorlcsdezs de Mennefker, som teenler driftigst, og nieft
indinjdnelt, ofte nied fnldkonnnen No indordner fig nn
der Zainfnndets ndre Former og holder sig detss Anord
ninger etterrettelia Tet er, ligesoin ein Trinken i sig
selr er dein not, saa at de ifke foler nogen Trang til
at Virteliggere den eller nde Modsiand iniod Jnsijtns
tioner on Forlmld der aansfe strider iniod deress Trinke
ganz1. Eimledeii snnte.s:— det ogsaa at viere Tilfceldet nie-d
Ener: — og dog. liavde det ikke rwret Tor lille VernL
er det iske nfandsnnliqt, at Esters fenere Livszforelse Vil
de have konimei til at forme sig ganske anderlede5. Hnn
tilde inaaske raste blevet Stifter as en religiess Sekt:
ja, onn oilde inaafke i alt Fald vna et as bendes Livs
lldoiklingststrin have optraadt soni Prosetindm og ben
dess Lin-is Ende tnrde i saa Jald Vcexe bleoen den: at
lide Toden for sit kaspg Pan at ndbrede Lcerdonnne,
der knnde nndergrave PnritanersKoloniens Grnndvold.
Men, idet lnm haode fin lille Pige, sandt liendes sjeeles
lige Enemi noget, som bnn tnnde knntte sig til med
Moderlijektets bele Tmlied faa at lnni nndgik at ledes
ind paa Veje, der vilde liave verret farlige Tor nende
Hendes Trang til selvftcendig Tasnlning havde netop
i Veryl og Bernls Forhold et Emne at sysle nied, der
eel knnde lægge Veslag paa hendes Tankeftyrke Gnd
bat-de jo betroet til liendes Varetasgt dette lille Mennei
skebarm denne lille Spire, ud af hvilten der skulde :p
elstes en stindex men alt var imod bende; til Verden
var bun en Gang for alle kommen til at ftaa i et stirvt
Fort-old og Bamets egen Natur runnnede noget sozrt
formt — noget, som idelig bar Vidne om, at bun
rat todt til Ver-den ud af et forgeligt disbarmonifk
Forboldx — bun var kommen til Bei-dem fokdi Elfkov
haode btudt Loven. Ofte i sit Hiertes Bitterhed kunde
Eiter ssle sig tvivlraadig um, hvotvidt det var en Lyk
ke eller en Ulnkke, at dette lille Barn ovekhovedet hav
de set Daaens Los.
XIV.
Eiter og Lagert
Eiter fagdc til VeryL at bun skulde lsbe ned I
Strand-kaufen og lege med Muslinger og Stellen ims
dens bun sclv vilde talc med den Mand, der gik og plus
kcde Miit-isten Barnet iløj af Sted saa let fom en Fuss
ttak Strømper og Zto as og gav sig til at foppe. Es
Gang intellcni standsede hun og kiggcde nysgerrig net
i Vandpytternc, sum nu vod Ebbctid var blevue tilbagk
i HavstokkeIL Hun weile-de sig i dem, og from af Vanb
pyttcn kiggrdc en enden lille Berul med gniftrcnde sov
te Krøllcr og en Skwlm bog bvcrt ch Da Beryl is
gen anden Legekannnekat havde, sagde hun til den lills
Pige, om de ikke skuldc tagc liinnnden i Haanden of
løbe om Kap. Men den lille Pige i Vandspejlet syntet
at vinkc til bmdcs og sigc: ,,ch, kom du til mig; der
er meget nmtsmmncrc bcrtiode.« Saa traadtc Beryl us
i Bande-t, cndda del naaedc hende næsten til Knæernex
og dybt nede pcm Wunden kunde bun se sine egne sma
bittc, hvide Føddcsr, m den andcn lille VeryL Legekams
nie-raten, kund-: lnm ogfaa se i Vandet, men det var.
fom nm lmn Var cndnu dybere niede, og hendes Smk
var san morsomt, ior det gik i Stykker til alle muligt
Adel-, fordi Vnndct kom i Bevægelse.
Jmidlertid rat Eiter gaaet ben til Steg-In
»Im ril qcsrnc talc et Par Ord med dig,« sagdt
bun, »dot or csm noget, der angaat os begge to megd
nlvorligt.«
cfier Prnnne blen iarfasrdet ved at se den leimnd,
i hnltsxsn Vastor Tinimesdaless legemlige en sxasleligc
Hellssred rar itedt Ved Medet tned lsain naa Etafonet
var der bliret hende indlnsende, at bank- ijecslelige Ztnrs
ke san at iiae var brudt. Medeas non-Z vorige Stand-S
enner bat-de bevaret deres iorrige Starke ja, Inaasle
endag bavde naaet et sygeligt Odermaal as energisl
Maitaninckndelia var derimod lians maralile Styrle
jaa gansse brndt. at lian i Virleligbeden Var bjcrlvelas
sank et Parn. Med det Kendstad sont Eiter liavde til
Omftasndialkeder. der var sljnlt for alle andre, maatte
det viere bende gansle utvivlsomt, at iornden Samriti
righedsnaget var der noaet andet, noget nyt, der gjorde
sig awldende Onn forftod, at der blev vvet en srngs
telig Udaad iniod den ulyclelige nnge Mand, en Udaad,
der ilte alene var itcrbnesvanaer for hans Veticrrd eg
Helbred inen fern oasaa maatte befrygtes inden ret
lasngcs at rille drasbe hans Siml Hun mindedeL«-, hvad
denne anne, sandige Mund engang havde vcrret, eg
hendes Ejal lrmnvede sig ved Tanlen am bans bas
vende RaedieL da ban anraabte hende, — hen de, et
Udstud ai Zanifundetl —- oni Hjælp imod den Mand,
sont ban inftinttniasssig degreb var bang Dsdsfjende
Men saa bar-de lian ogiaa Krav paa hendes Hjcrlpx og
Inm rilde gsre det nderfte for at ftaa ham di. Og
hun selte, at der paahvilte hende et Anspar med Hen
syn til Prasstem bun stilldte hain mere, end hun styldte
noget andet Menneske i hele den vide Werden Te
Baand, iam tnnttede hende til den Ivrige Del as Men
nestehedem var alle driftede; men, —- Prcksten og hun
var iannnencnnttede ved en faslles Brsdes Jernlænte,
som werten lnm eller han evnede at bryde. Sein
alle andre Vaand lier i Bei-den medfsrte den Forpligs
toller, ag Eiter snstede ikke at fviate sink. Eiter Pryns
nes Stilling i Nybngden var nu ikle aansie den sam
tne iom i Begnndelien as hendes Standselstid Aar
ester Aar var kommst og gaaet, og lille Bernl var nu
fnv Aar aamknel Este-s Stillelie med det luersde
Beastav slannnende mellem Guldbroderietne paa ben
des Vrnft var eiterliaanden blevet Falk et gannnels
kendt og tilvant Skue: ja, man kan næsten fige, at Eiter
Prynne bavde efterbaanden erhvervet iig et vift, befiemt
aigrasnlet Maal af Anfeelie: saadan sein det gerne
ster, naar et Mennesle bar sin ejendommelige, ira andre
forstelliae. Stillina i et Saminnd og aldria noan Sin
de blander iia ind i bverken ossentlige eller private
Saaer. livaras der lunde iremspire Uvillie. Tet tiener
til Noss iar des mennesselige Natur, at den vil hellt-re
elite end bade, nndtaaen naar Eaenleerligbeden direkte
blirer kamt Ja. am det iaa er Had, vil dette ganste
aradriis m siilfasrdiat blive forvandlet til Kasrliglied
medniindre denne Forvandlina farliindres derved, at
den verindeliat fiendtliae Følelse idelig crgges oc- vaa
nn. La Eiter par faa viit ikle ai den Slagis MenneileL
itnn mager ev eller saurer. Onn bar ikle Vaaben iniod
Saniinndetx lnm flog ikte sra fig, men lmn tav og
taalte ielv den ltnngeste Bel)andlina, der blev liende til
Tel: knm aiarde itte Krav paa Vederlag for alt, lwad
bun tsaride lidtx liun forlangte ingens Medhold, ingens
Unt. Hvad der oglaa blev regnet liende i hai Grad
til gede. var, at lnm i alle disfe Aar, gennem livilte lnin
bavde levet i fin lille Hytte med Stammasrkets srngs
teliae Vorde vaa sit Hinte, havde bei-des Levned varet
iaa rent oa part, at intet lom helft tunde lcegges hende
til Last
Man lnqdis onlnn Muser til, at Eiter Horde- nldrin
Mr- drn helle-durfte Fokdtinq paa at faa Lod m Tcl i
Sumtimdvts Moder udover Rette-n til at indmmdo den
frie Luft, fom tillmrte alle i Fasllia, oa til at sortiisne
dot dagliqc Brod tot lin oq Var-net vtsd Flid on IrollnlU
nie-n derimod vor lmn laute fnak til at crlcnde lin
South-klale med Menaeskeiie, lau snokt det aioldt nm
at note noqet godt for andre. anm mr san rillig
lom bun til at give of dest lidt, lnin cis-die til hol-r dm
der var i Nod, selv om det olte knndc liwnde lia, at vcds
kommende- vqr kaabiertcde nol til at dkvnqis lusnde Iticsd
Slasldsord til Tat for den Mad, lmn dnqliq lirimtc
dem, cllek de Klasch bun lot-de til dem med sinc kunst
twrdige Finste, der var flinkc not til, at de kundc have
boldvtet en Kongekaabc. Oq den Gema, da Welten surr
gede Bom. var der ingen laa lelvopottende lom Estcrx
ta, naak som hellt der var Nsd paa kade enten for
But-n som Herbei- etter ho- dm enkkite Familie, kmsdk
man væte lsikket paa, at Eiter — den fokllndtc —
lotgtede me. Nugede Sorge-nd Sknger tunqt over et
Clem, — lau kam Elter; men ikke fom Wirst nei,
lom den, der kom, fotdi det fulqte laa ganftc at fia
solt-: thi hvot der var Modqang og Sorg til Hufe
det fandtes to det nieste-. lom Eiter bavde lælles med
andre Rast det lau mit-It ud for nogem lyfte det
liij Vogttav med Streut-r as kraft: —- elleri var
set is senden- tequz men i sygestuen, i Das-met
fch der var et lille Tritten-, Goal-sti, Anbringen
W, der MU- lm M oq tollst, lca Wedent
Men det par eafaa kun, naar Zoraenxs errgger
iasnkede iia ever et Hierin at Eiter eilde Dir-re der. Naar
Eoleii lier irem paa nn, m Medgana afleite Mod
gaiia. Var Eiter icrieundenz linn ilke iaa meget ioni
iaa iia tilliaqe Him ianilede iia inan milden Heil af
talnennneliae Led; lsrer megen fand Talnemmeliglied
lnin nilde lnnne liave bei-et, ilal vi lade vasre iiiagt:
maaike lnm handlede flcaeit i ingen Tal at iaa. Zaa
bun vaa Gaden Fell, iom lnm liavde biiilvet og der-ist
alle Haandc Velgerninger. gik lmn koligt iurbi og ikle
faa meget sont flog Linene ou ai Fryat for, at de paa
greldende da ninligeis ilnlde inle sig iorvliatede til at
bilie liende. Hvis de alligevel itandiede liende, eeaisde
lnm iiille paa dei lnerede Begimn ag aik videre Tet
var maaike ai Zioltlied men det lianede i alt Fald
Ydmnqbed, og det bavde netev den Virlninq vaa Fell
iom er Ydmmilicdens Lem, neinlig den: at sinke ·de lsaars
de Hierter mildere da varmere —- Det er iorimderliat
med FollenieningenZ Den ligner i mange Maader en
Deinen thi, hvis et Mennesle alt iok ivrigt kkcever iin
gode Ret, er den offentlige Mening tidt brntal nek til at
vwgre iig ved at viie endog blot simpel Retfcerdigbed;
men livis man appellerek til dens Højiindetlied saa hat
den oite ligefom en siterlandik Tespot for Stil at give
mangedobbelt mete. Eiter Pronnes Versen og Viere
maade blev af Samiundet oviattet paa den iidftnasvnte
Munde, derfor var man tilbeielig til at vife den ist
iaa foragtede og iorliadte Eiter et langt niere velvilligt
Ansigt, end hun brsd sig om og maasse ogiaa fortjente.
Te iornemme i Samiundet: Embedsmændene, de last
de on i det fiele taget de ledende, var ienere til at faa
Einene op for Eifers gede Eaenikaber end Smaakaarsi
ielh men Tag for Daq glattedes dog de strenge Rnns
let ogiaa i de sioress bat-sie Aniigter og gav Plads ior
noget, iotn man maaske kunde kalde Velvillie — i For
bindelie med en ikke ringe Partien Ovetlegenlied Noa,
det var io ogiaa freniraaende Mit-nd fein i Kraft ai
deres Stillinq skulde viere Formvndere iok Follet og
taae Motalen under der-es Veiknttelie Derimod hatsde
de »almindelige Menneiler" tidliaere end de
mcegtiae i al Stilfærdigbed tilaivet Eiter liendes Elte
beliqliedsinnd iaa at de nn ikle betragtede bende iem
den Kvinde, der i iin Tid bavde begaaet den oa den
Sond, men som det barmliiertige, nasniokntne Menneike,
der ved manqioldiae Leilialieder liavde Idet den da den
Velqerning.
Jn. Fell lnndc Einde nun at sige til de fre1nnnde,
sont kon( til Byenz »an Te se den Kone der nted («««snld
broderiet paa Vrnststn(1«lken, derer viere-J Eilet-, est-es
egen Ener, hele Bin-»F knot: knxn er san qed nnsd de
7nttigc ng fcm otnbnnnelia For des Inge. on lnm er sna
ern ever for alle denk, der er lnsdrøeede"'. Tlsken du«
rast-e Ulde i Nenelen Innjddkllsnrt den-Eier dkst dnnrjii
ne c rllcenneskenatnren Tntto Heu-Ist ironi, fcm m Tom
Elntning paa den kenne on scrndnrrdine Lnnnle 07
Ener, lnndcy de selv smnnns 07 Anein Falk finde ma
at lnnsle den frennnede en Hinser i Lret om, nt Cfter
lsnvde Iks ganle vis: xngnnq for san on san nmnqe Ilnr
fiden oln — » Illken nn Gier-J met indre Ojertelm
Ner de-: lmid M ndejllet Eil i diese snv Aan Pan
Efler Oft-ne lnrdos de fan Ilnr visfelm illc tnnet list.
Nnnr en simdnn Zur-We rnnnner en Kvinde sker gerne
eet as to. Er nimm-« Ncnnr ssrft on srenunen Verlän
er lntn efter lin inderfte Kerne et Folelfeisnteintritt-. fnn
gncir lntn til Grunde-. incn lnnfesy Entn dir. Er Inn
dekimod en ftnIrl Knknkten en Qnrnkten lnsiiss mentlii
ne Midtpnnlt er en nlsrndelin Villnn felv onc Rislelsess
lieet derlor ikke er »denn-L Tun Former benle Ums-il
linn Hin i en nnnfie nndkn Tunan lecnn knnde udttnks
le det fanlede:, nt dir nlodende Jeru, som breender
Ekmnnmsrlet ind k nendesk sslrnm snnr tilliqe nlt det
vnnrsrisla ldnade ndadnl kn mdndnl, til at ohne-: on
derved lmsrdrixy ftnnlswth lntres den indre Kerne-, san
at Komkterenki Etnrke lsliver end Rom-, Kavaliere-is
hole Vnnnina on Ennnnmfætnina end mere fast. Jls
den fidft bestrevne Art blev Ein-n- lldvillitm. Al den
stimme inffe Vnnrnmat on Ynde, som Eiter-Z Hin-ne
sorlnsn nrndedee of, en sont passe-de lna vel fonnnen Ined
hendes finsldne Ein-wed, mr visnet fom det lnfes
grønne st i en enefte Frosnmt mn Vom-en, san at det.
der nu var bleven tilbage, var en underlig nøgen Ka
mmer-, i hvilkrn der nie-selig intet forfastligt ondt eller
ukcekligt Trkek sandtcs, men fom vor fattig, ja laa
fuldsnendig plyndret for alle Jllusioner og frennned
for det lettere Stemningslin fom knytter sig til disse.
Gendes Ydre var ogsaa undekgaaet en stor Forandrina.
Noget styldtes dette vel den gennemsprte Tarveligbed:
noget oqlaa den No og ensformige Stilfærdighed. der
præqede hendes Gang og Versen Hendes findng stun
ne Haar lags nu qldrig: enten var det blevet tlippet
Dort af, ellek del stjultes under den Knie, hun altid
bar paa sit Hemd. J dkt hole tqqet synm Osten Ubre
at ville list til mdvet Mand: »der et latet as alt det
fom Mov Mk
s W m im Ism- zslenuciv vcev
MLUWCIOIIIMWWIIMMII
Nei, dct cuetøde Vogftov bavde cndnu ikke udrct
tot, bvad det Milde-: det bavde brogt mrgen Sinkt-te og
ørct megvt Zagt mcn dct bar-de cndnu ikko crnet at
Mc i Møtket for den, der bar det.
Zaa indtraf den natlige Vegivcnbcd vaa Einwi
tcst og Mødet med Pastor Dimmesdale paa Skwndselens
Strd Tette gav Esters Taufe-r et Etød i en belt tm
Rctning. Hun bavde faaet noget not at tasnkc paa, og
der bavde vift fig for bende et Mant, som dct var værd
at øvc alt for og oft-e alt for, — om dct dog faa
macmc naas! Hun bavde vwret Vidnc til Prwstens
srngteliae ijlekamp ellcr reitet-e sagt til den baabløsc
Elendigbcd, i bvilken ban var nedfunkrm esster at han
bardc nvaivct al Kamp. Hun fau, at kmn stod vcd
Vanvidets GrasnscfkcL om ban ikke alle-rede bavde over
skrcdct det. Og bnn kunde intet sØjeblik mre i Tvivl
mit. at lwor nieaet end Samvittigbedeniis Brod itingedc
lsnns Dienen lnnde Nritnden til banss Underaang ilke
alene tin-re den. En endnn met-e irnatelia ltiiitbraad
tiiaatte time tmret dnbt ind i ltauis Siena en det rat
nfort ined den Mandk Oktand der aan jin nd irr at
ville aine Lindran Eil lteninielia Fjende lnwde iiadiq
Tmnet ved Prasiiens Eide on ltnisde under Neustan
Maske bennttet enlmer Leilialted til susteinatifk at ode
lasxme de iine Fjedre i lianizi Natnrz Evang- Ejal rnr
lein et herlim Ztrenaejnitrinnent: nien den inlsle LIM,
der Var ltanås Tedkisjendiu ltaiide alt iaaet Etrenn eiler
Etreng til at itnrre dyltt on vilde Titkert, —-- ein lian
biet-« innidiet as en Oaand der tsar Intrtere end Zion-ki
--- t:l iidit iaa dein alle til at briiie i en enefte lsiertei
iknreiide zllctislnd Eiter funde ille nndladtht fwrae
sia Felix ein lnin ikle lmnde viit :!Ikanael paa erialied
et; Med. idet lnm liande tiet stille til, at Vrasiien blev
dranet ind i et Forltold sont lnn lnnde bringe ltant
nieaet endt an nasmte nonet sont ltelii andt Gendes ene
iie llndilnldnina par denne. at det ikke liavde tnrret
ltende ninligt nt finde noget Middel til at irelse nani
ira en endnn itørre Fornedrelfe etid den, der ltavde
tnnit ltende, nden netoti ised at sannntte i Roger Chit
lingtvortlts Plan am nt skjnle sit Navn Hnn besluttede
nn, at sna nidt foni det vaa nagen Maade find i liendes
Magt, tiilde lnin gøre denne fin Fejl and iaen Te jidste
sue tiniae, inen leereriae Aar havde ajort Eiter itirth
hnn iølte list nu ikke san suldstcrndig nde ai Stand til
at taae en Knmp op mod Roger Chillingwottb, faadan
sont lnui aiorde hin Nat, da de to talte samtnen i hens
des Fangecelle Den Gang følte hun sig saa itsselig
ringe ttan Grund as sin Sond, og var halnt vanvittig
over den SkcendfeL fom det da endnn var saa not for
liende at biete-. Men fide-n, da havde hin arbejdet sig et
godt Stykke fremad og opad, medens den gamle Mond
tvcertimod ved tin djcevelike Hasvnsnge var bleven rin
gere og rinaeke, var gaaet tilbage og funket dybere neds
ad Dag for Dag.
Saa befluttede Eiter da at tale med sin tidligere
Ægtefaelle og at gsre ·alt, hvad der stod i bendes Magi,
for at stelle det Oster, som han faa sjenfynligt bavde
lagt sin tunge Haand paa. Lejltgbeden lod ille vente
længe paa fig. En .Cftenntddag, da Eiter spadferede med
Beryl i Udkanten at Statuen paa et Sted, hvor Folt
fra Byen sjældent sendet-O msdte de den gamle Læge.
Gan hat-de en Kurv i den ene Haand og en Stok i den
and-n oq var i Fætd med at fmnle deder og Urter
til at koqe Mel-kein If.
.,.".’e:. sur mai-. dirs faade den gamlc og retlede
fix im iin Tererei«lse-jede Jtilliiig. »Nim, saa Missis
Eiicr lsrnda im eirtislia am at Iale nied gamle Roger
Clsillmanmrtlik Men iiied itøriie Fornøjelse Her fo!
Reiten, lad mia iige der med det samme: Leg herer Dem
knn zwdt onnale alle Vegne Dei er ikke lcenger fidej
ein i Naar Aste-I-, at jeg talte ined en af de vife ok
imnnns Iliaadssiierrer mn Dem, Missis Eiter, og has
ierialte inia i al Fortroliglied, at det bar været paa
Tale i Raadet, ein det man uden Skade for det almeut
lnsdiie knnde lade iig gere, at Te blev fri for Meerkst
der. Jea liaaber, Te tror mig paa mit Ord, Eiter, at
fea asdrde alt, limd ieg knnde, for at faa hans ist-j
rellmarenlied orerberiit ent, at de kunde rolig laU
Tun ilinve, so ier To beller.«
»Te: tominer ikke an paa Øvrighedem om Stam
nia«i-iet ital ijernek Ira mit Bryst,« svarede Eiter roligt
»Zei«tjener Jeg det engang, skal det nok falde af fis
ielv eller bliee terrandleh saa det iaar en anden B
tiniiiiig.« - -- « —
.,Naa, ja, ja! Saa behold det da endelig, hvs
Te hellere vil det,« sparede han. ,,Hvad Pynt og Stadt
angaar, maa man endelig lade Kvindfolkene have Li
til at raade sig ielv; og det er jo ogsaa et fikst Brodes-k
det nydelige Vogstav; og det Lager sig faa ftorartet nd
paa Deres Brostl«
Medens han talte, iagttog Eiter nøje den gamä
Mand, og hun grebes baade af Forundring og af Ræds
iel over den Forandring, sorn i de jidste syv Aar var
foregaaet med dam. Det var ikke iaa meget det, I
han var blevet celdre; thi sksnt dette felvfjlgeligt os
saa var at se paa bam, bar han dog iin Alder godt nck
og inntes endnu i Befiddelie af en forbavfende Speettdsl
stigbed og Rørigbed Men, han som i tidligere Dag
bavde haft Udfeende ai en klag, leerd Videnflabsmaudk
wng og behekskct i or sin Fast-, hat-de nu et gan
andet Preeg: — der var over ham noget fkarpt, forskens
de, rastløst, ja, man kunde næsten kalde det vildt, og
dog paa famme Tid forsigtigt, agtpaagivende over-M
sig felv. Swrlig i bans Blik var dette Prceg i en uhyqs
gelig Grad kendeligt. Men man kunde se, at han ftp
feellig dulgte, eller rettere sagt prevede paa at Mag
dette sit egentlige 9lnsigtsudtryk. Det lykkedes ham bis
daarligt: thi det SmiL fom han til dette Formaal sagte
at basre til Skue, gsorde et uægte, kunstlet Jndtryk, —
det saa at sige ilakkede omkring paa bans Anfigt som
en Flngtning, der jntetfteds bar Ret til at føle fis
bjeimne, vg det bevirkede kun, at det stygge, onde Tllds
trnk i hans Ljne des tndeligere slinnede frem. Attet
og atter for der et Losglimt freni fra den gamleManbl
Ljne ret som et Vidnessbnrd ein, at i bans Sjccl ulmedc
en Jld, der ikke tredks al bans Umage kimde bevaret
stinkt, iordi der raiede et Stormvejr derinde, fom idelis
fik Flaminerne til at flaa ud: men bver Gang dettt
stete, prøvede lian Vaa at lade som ingenting og hurtigs
knnlia iaa sit Ilniigi i de Dante Felder igen.
Qort sagt — nnmlc Roger Ebillingworth var m
et sloacndv Eksonmcl von, at en Mond kan sorvandlt
sia solv til on TjwrcL lmis han i et tilstrcvkkeligt lang-I
Tidsrum vil cmrc til sit Livsmcml at øve en Djævell
Geruhig Tem- usalige Meintcske bovde gennemgaaet er
saadmt Zorvnndling vrd i snv Aar at scrtte al sin Jd
ind pcm dcnnc basslige Udnad, dcnnc den srygteligsu
Jorlsrudclsc mcsd on ilksonneskrsjash at boke sig ind i,
forsko charanske et Wortes dyrcste Nød, at nyde al« den
Koal ou at slnngk Brand pas Brand ind i dct BaaL
scm lsosdt dists Pinslcr vcdligc.
Tot luerødc Bogstav flammt-de paa Ester Pkynnes
Barm. Jgen et Menncske gdet: — og bvilte ikke en stot
Del af Ansvarct dersor paa bendel
»Hvorsor ser du saa stist paa mig? Hvad er det
du lwggcr Mem-te til i mit Ansigt?« spurqte Leg-.
»Ja-g set noaet i dit Ansigt, som gar mig saa onst
at jeg end ika bar Tom-by som er bitte nok at gr«
derovcr,« svarede hun; ,,dog dette vil vi ikke tale II
nu. Det er om hom, om bin ulykkelige Mand, at jss II
tale med dig.«
,,Naa, og hvad et der saa med heimf« ndbrjd so
ger Ehillingwortb ivrig, saa det sent-Les, at det var I
Emne, som det var en Fkyd sot ham at driste web I
eneste Menneske, til hvem hcm kunde take sent nd heb
vm. »Ja, sandt at siqe, Missis Ism, san W I
sig netop saadam at jeg Use sit og Lenkt- pqq U
Herre, Saa, vær saa qod at tat- srit us, h Ilsc II
svare.«