sxmende Beginn
Utica-riet Hawthokne
Pan Dunst ved
Geo. Jul. Sich
(Foktfat.)
Hatt scm sine b nsovede 11sind-umsponnen iin Im
der ined det ineiwide, bølgende kaux —- Kinn-:- eins-in
var sein de salizieå i Hinnnerigeiz Wink-: Ineu niuint
var hatt-Z Viik rettet intde Zeniten Hatt san sin risse-den
men Zum gik hmn forbi tned lmrtvendt Aniiqt Zif. tmn
ejede deq fna lidt, bon, sont tmsngte saa imnrdt: It
knn et fragt. titinrt Taaxicsliillede ni en Moder Inn-de
tmn sie-s sig der i fin ensomtne Eine-. —-« lsnrde det ben
iis da ikke nt skasnke imni et eneite eint medmttkinldt
Vitkk Lgi endeiia tnktess det listin, at ililmidt de Zitt
keisen der dren serbi imnssi indre Wis, innde lsmi len
de Eiter Pisisnne — inm linvde lille Beruf ded Hann
ten —--- Ferni i den lnerøde Kinn-; —- eiJ Eiter Penede
med sin Rimsi- Eerst tmn Einsiidselssntcerket, der ilmns
mede isnn Hei-des Unmi. en deriiter isan hmirs — — sitt-»r
stensx — ierpinte Ojertcn
qu mr det old-tin simdmi, at disk-se Eis-net Hielt
nd ist Mit-nett emsi- imth imn hildedeirs aldrjsk fria
tidt irin til iit tre, nt de tw- Virkelialsed Hatt kimde
til eninser Tid tned en stcrrk Villieönnfmsndelie haeiom
se wen-s iqennein de faslfonnne Tonnefkitfelser en erer
ttsde Tia ein« at alle vor de den hin nenet. fein Mutes-.
men itke sie-net der var i oa for sin. — inniedesx sent
det ndfknnme Enetreebord der eller den store sinrre Ni
belbm ined Litderbindet on de Mesfiim Zmnder Ja
den« — i en vix-s Rot-stand var de vikkeliae in. den nieit
tmivifeliae bonI-de Virteliqbed von den nlnkkeliqe »Ernst-;
Vei: det er netov det, der kmt note Livet fcm nlntkeiint
set- den, der iike er belt nd wrliq, at det nimtde indeni
et Meintest-s sank Mogten til at aøre det nfandt irden
em bemi. Fee den forløiede er hele Bei-den een itor
LIMI: iet- den, bvis Lin stcmr til Emtdkseden nien sent
ved iin Zimd er ftedt i Usandbed, bliver Lieet en bit
ter Strid Her at vinde Fodfeefte i Virteliniteden Tcn
fnfte nrefkeliae Zimdbed i Poster Dimmesridnleiks Liv
var hatt-Z OferteknaL —’ der var lmti iiq sele, —- der
Inn den ofasrende Livets Virteliahed for hinn. Hunde
den ikke ern-et, san lmvde kmn ei heiter mret den, ban
bat-. —
Tet skete en Nat — en of disk-se frnqteliqe Nietter.
sem ei evensor bar snrspnt at give en Antndninq ai:
tbi at skildre dem. — det vilde viere for soarti —- ot
den ulnkkeliae. sortvivlede Pest-it plndfelig sprmm ev
af sin Stol. En Tanke for igennem bein, —- aah, der
laa nmoske et Liebliks Fredi Hatt gis bcn on tog sit
Ornnt wo, ordnede det med femme Ombu, fern ncmr
han sinkde til Miidstjeneim med saqte Trin qit imn ned
ad Trovvem nobnede Toren oq ilte nd.
XII.
Pia-sten- Vaagenat vaa Stammens Blau
Lan ajt sont i Transmis, maaske var ban vix-selig
i muttent samme Iilstand sont en Ssnngasnger. Han
naaede det Zted, hvor Eiter Prynne hin Morgen, ai
sot saa lcknge, leenae siden bavde gennemlevet sine str
ste bitte Forstnasdelsenö Time-te Der, under Kirsens
Spalcaana, sted Nettekstedet; dystert og vejrbidt saa
det nd: Travvettinene var blevne siidte: tbi manaen
en Ennder var i disse snv Aar steget on ad dem for
at lide sin Stras. Nu stea ogsaa Præsten ov ad Trav
pm «
Tet var i Begandelsen as Mai Maaned, oa dreig
msrt rat Ratten: bete Himmelhvcelvet var som betlaedt
med et eneste tntt Treppe as mulmtunge Skner. Lm bin
Falte-state sont den Tag saa Eiter lide sin Stras, nu
var kommen til Stede, vilde den dog ikke tunne have
stelnet dens Ansigt, som stod paa Skasottet: ja« nceppe
not Omkidset as Stiftelsem — saa tret var Midnattens
Marte. Men der var inaen Fate sor at blive etwaan
tbialle i Vnen sov: Prwsten knnde, om ban saa Mine
sxan der, til Moment-den brad stem, nden at risites
te wette, end at den kolde Nattedug acnnennrwnate
bang Leaeme, stivnede han« Ledemod og anateb bans
Stemme, saa at Menigheden ved Endstienesten den
nceste Daa ikte vilde knnne here bang Prckditen Jn
aen saa bam nden den, hvis Zer aldria tillttkkes, den
samme. satn aasaa bavde set ha1n, bvek Gang ban inde
i sit Lenkammer svana Svsben imod sin bladige Rog.
Ort-riet em- Ilkrwitekkkomnnsn bid? Var det sor
at nat-e Bod, eller var det lsansti Fornmal at stnise sia
selv med et Vrwnabillede as sand Bod? Et Vrcenabillcs
de blev haust- Vaaaenat don, « ja, visselja et Vedrag,
svet as hans Ein-L intod bans Sjæl: en bitter Spot
en Paresdi Uaa en angersnld Bod, og doa aoet ai et
Diene. der nat bedrsvet indtil Dsden for sin Sand.
Sanmittigvedsnaaet, der sulgte bam Fjed for Fied,
davde drenet bam bidotn inen Feinde-dem der atter og
atter tvana ham tilbage, bver Gang ssan stod paa Nan
den ai en bei oa sand Nin-reife —- den iulate tmm
oasaa i denne Nat og bat-de sit saste, ont end sitkende,
Tag i bams Arme nlntkeiiae Mand! Lidet egner et
Mennesielijerta blødt, nasnscnnt oq derior svaat sont
dit, —- lidet egnet det sia til at bærc en saadan Son
debntde alene. Tbi Enndesknld evner tun den at bæte
saalede5, bvis Villie et as Staat, og sont klakt over
vcjet om ban vil ber Nordens CmmusL euer-, ums
den immer lmm for lmardt, vil snmlo nl sitt Ztnrle um
dette one: at Lage «en Afgarcslfc og slyngc Bindi-n fra
sia en Gang for alle i et ein-su- Nu. Mcn den unm
Vrwft kunde isplgc lin lwlts Natur lmcsrkcn aim- dcst ene.
ej belle bot andrtz idcliat vrsnodo lmn drtpcm og
tvondt Tag ester Dag Slyld oq Moden modlss Amor
on taadvild, uwgte Bod, sammt-n til et lnmtsndc Vnmtd
om bang lokpintc edit-me
Som han nu stod der von Stamme-ne Sied, grob
der bam pludleliq en Nasdscl Dei var hanc, sont al
Ver-den litt-rede paq et ildrsdt Slændlelsmastlk, der
glsdede vaa band szt liqe over Hier-let Hnn bavde
allekedc i længere Tid ftlt en lviende Smerte dek, fom
as en giftig Brod, og lom as en oltid sviende Gl-d·
Unmut-klng —- hverkeu ltivilllgt ellct mobftmbende
—- opltftede han fln Mist og lendte et flinqreude Slrig
nd over Vyekl i den wirke Nat Det lallt-des ttlbage fra
Ins til Hut og qav Cenlyd imellem Ballewe bist ude
i sc mmttzloldlgt Mo: del lad, lom om en Her-state al
Dies-le ftydedes over al den Be og Gru, fom detl gav
W
sig Udtryk, ag im kalte-de det frem og tilbage imellem
sig som en Bald. ·
»An er det giort,« lagde Prassten til sig selv og
ftjnlte sit Ansigt i sine Sande-e .,:7k’n vil alle i Bycn
remane, ile herben oa finde mia paa dette Sted.«
Men nei, det skete ikke Male-des Maasse Nødskriget
led ined langt ftærkere Klang i hanz eget Hierte end
i Vnsleliglyeden Falk i Bnen vaagnede ikke, eller rette
re iaat am de gjotde det. saa troedr de, at det blot
par et Steig, de liavde Dort i ist nlmaaeliat Mater-Oh
ellet de Inente, at Laden sein ira Heile-ne der fløj
igenneni Lasten even ever Ein-Ins Tage for at mødes
ined Satan i Staren Da Pranen ieritotx at der intet
saadant stete, sont ban baede nennst, toa l)an-Hcenderne
im fine Øjne og saa sig ein: i et Oindne i Gnvernst
Vellinglianis Hirs, der laa i nagen Affrond fra Tor
tset. iit l)an Øje paa den gainle Herr-e selts; han havde
cn Lampe i fin Haand en lsvid Hne vaa Hopedet, og
rar indlmllet i en lang snnd Kiertel fGan lignede et
Neniatd sam i Utide Var manet from ika Graveu.
Elriaet havde aabenbart iokflraklet liain. J et andet
Vindne i det sannne Onk- lnnde Prassien se den garnle
Mir-sie Hibbinskix lncn hat«-de ist Lnsk i .di:i1:idcrii, og trodsks
Aiixanden knnde man tndelia kende liendeäs snre, Inamie
Annae Hnn raste Oavedet nd as Vindnet og, liggede
itsriat ev i Lasten. Lende-I Icaadcn Dei-leih havde
nirnlfomt liørt Pastet- Tinnnesdaleis Naab med detö
tnaimioldige Genlnd og ferftaaet det paa Hin egen Maa
de: sont Ztøj af chenle oa Äsatteinarerj tlii det var jo
en belendt Zag, at lnm oste toa til Zlevs i Zelflab
nied sandanne Da den aanileLanns eedaqede Zlasret fm
lslnrsemer Vellinaliamcs LUS. llnlkede lnm hurtig sit
eaet Da traf fia tilbage Den galnle Heere gan fia til
mnlmqaelia at stirke nd i Mist-let — lnnlket lian imid
lertid ilke fil noaet Resultat nd ai. da man ikke knnde
se en Iaand for lia. —— sq dereinst traf aalaa lian sig
!ilbaae.
Prasstcn var ved at ialde neget more til No. Znart
eiler fik lmn Lje vaa et soaat ilalkende Las langt bor
te: efterliaanden kein det nasrtnere oa nartnere oo ad
Gaben. Tet kastede sit Etat cnitring til Siden, saa
at han lnnde genkende de nTstelliae Ting: saa Tier
stolpen dek, laa Hauclaaaen der, saa et smaarudet Vin
due der, san anpen liiithenne eg det fnldte Band-trug
eg le der. den buede Egetneisdør med Dørhammeten
eg en nlieelet an sont Dei-tritt Pastor Dimmesdale
iagttag nieget nsje alle diese lmaa EnkeltlJeder. uagtet
ban var fast overbevist om, at det var hans Dødsdonh
den sieldende Tom over hans Liv, der nu Skridt for
Stridt ncertnede fig. og lwisi Jodttin han hatte. Han
mente filkett, at om et lille Lieblik Vilde Slasret fra
Saaten falde paa baut eg brinae hatt-J lernge stjulte
Hennneligbed for Tagen. Ta Laset kam nasrmere saa
han fin Kaldsfcelle og højtslattede iaderlige Ven, Pa
stvr Willen, der utvivlfomt liavde vasret henne for at
du« Ismfksbum Ins-E » du«-subt«
Zauledes forboldt det sig egsam den gede gatnle
Prasst kam lige fka Guvernek Wintlirop, der jqu for
fcm Lieblikke siden havde forlndt denne Werden sor at
begive sig til Himlen Ter itod en Lnskteds otn den
ganile Pastor Willen sein ban der vandrede sin Vej
hienied, med Lygten til at lnse for fin Fed. Oan bar
ligesom en Helgen fra de genile Tage en ftraalende
Glorie her midt i Syndens merke Nat, ket fom om der
igennetn den aabne Oimmelvort, ad hvilken hans af
døde Ven var vandret ind til sin Herr-es Glcede, var
saldet en Lyssttaale sta Guds lnse Kongefal ned over
den gatnle, wrlige Priest, der git fin Gang faa tro og
sm.
To Panor- Wilion kotn forbi Zkaiottet, idet han
nied den ene Haand drog sin imke Vadmels Froste
lonnnen oin fig, niedenss ban tned den anden lioldt
Lunten on iomn sit Brust, paalom der Pailor Dinnness
dale en iernnderlig abstirb. nlinggelig Trang til nndt
i fin bnbe Fortvivlelse at made med vild Lyftighed ned
til limit: »Und Aste-n, asrea-rdine Inder, liar De ikke
Lnst til at komme on til inni, fein smar her og et san
liitkeliq on gladW
illa, det var io irimteligtk Hunde lmn virfelig nd
talt Ledene7 —- —— Et Tieblit troede ban, at de vir
kelig var lonine over bang Weben Dog, de var tun
ndtnlte i hanä forflrasnitc emeene Sind og Tante;«
tln ingen Lyd list-Leid i Ratten-Z Etillied uden den ganis
le ierværdige Bereit-J lawscsnnne Trin, alt sont ljan
drog videre ined Blifket einthelmt faiftet paa den Vej,
som det var bam beskilket at mindre paa: ilke et eneile
Øjeblik kunde det viere salden ncnn ind ut vende iit
Hoved om for nyiigent at betrante Retterftedet Da det
fidice ilallende Lysskær var iotfvnnden sornani Pisa-neu
en dnb. dnb Træthed, der helf eeermsldede lnnn nn eiter
at de ioreaaaende Øjeblikkes grasnselese Zinknding var
ndløfL
Eiter en lille Etnnd are-bei- tsnnss fnge Sind as en
halvt vanvittig. bakok Lostiqbed. der giorde fig gældens
de ved en Rælke Trinken Billeder. Fontasiek, der drog
forbi hans indre Lie. imedens han sind deropne non
Sniertens og Haablsshedens Sted Han fslte sin Lem
mer ftivne af den uvante Natteknlde on tvivlede om, at
han vilde viere i Stand til at inne ned fta Stafottet.
Sau brød Morgenen frem, og sna eilde nmn finde lmm
der. Falk j de nnskmelle Huse Ums im til at jma op.
Men den« sont kvnt førlt nd i :I.sl1«smenmnk1en, vilde
lague Mast-le til, at der lcm en opmn --— fo! dcrovpe
vod Zlmnoaslenl Skmsk m kllnsuerriqlusd rw lmm saa
med liq as Zted fra Der til Tor, For m Full skulde
komme og se Spsgelset; for det nmatte je Date et SM
nelsc as en henrettet Forbkyder. det sont lau dekomse
Lu i Halvmsrket vilde Slsien ile im Hin-S til Hus
sont en Flaaermus pan line dunkle Vinaer. Sau blev
dct lnsere oa Meer-, on san v.jlde de mittle, fromme
Masnd heftigen reife fjg frn derei- Leie, knn iført den-s
Wald-sanken on den-s gisdc »wir-T Vilde ousua vaer med
endda de ikke fis Tid til m komme timin j Klasderne
Alle bist brave-, velansttendiac Menncskcsr, sont nasvve
noqcn Sinde fee havde vist lin nden sm- der-ed Hjem at
vcere verne, nette on qlattcdcu do vildr fmrte ud pao
Gabe-m med Skmsk oa Mm assvejlcde i Ansigterne
Jan kom gamle Nummer szseslljnqlmm io not, barst
og streng som fwdvanlia. oq Pibekrnven om bans Hals
kom vist i Sinndinaen til at fiddc litt-nd Og Mislis
Hibbins vilde komme flnvende sm Skovem endnn sure
re og met-e anaven end sasdvanlig, ester at have vceret
til Heilesabbat hod Satan. Da den vtægttge gode Pa
stoe Willen, btm kam der io value-, fkmt han den halve
Nat bavde siddet ved et Dsdslele oq derive like syntes
saa qodt om at blive vællet san tidlig mldt i sine gede,
fromme Dtmme vm ql Bistme Heimweh Og lau
Dom nok Menlghedsrasdet og Bestyrellen for Wenig
I
·
W-7
M- -- """"IE" v»
hedsplejen og alle de unge Piger, som havde forscht-et
deres Prccst og bygget et lille Alter for ham i deces
rcne Hier-ten —- kort sagt, alle Memwfkcr i den hele
By wilde i ftørstc Skynding komme ilende og samle
sig i on rwdclsslagen Klyngc ciinkring Retterftedet. Lg
hvem vilde de san finde doroppe, bolnit as Morgenro
dens goldne Eilands-? Hvem andre end band Vastor
Artbur Dimmesdale, —- holvt død of Knlde —- lam
mct af Eknsudscl og Vaniler — hor, her vna dcnne
Met, hvor Ein-r Prnnue fordum sind. Jan vildt reves
kmn mcd as dissc soge, fortvirlct lustige Immersion at
»den kmn scslu vidsns af det, brasc han i on ffingrcnde
Lotter, der fyldtc ham sclv Incd Nachfol.
To sit-te dems. at hans Etunme blw bofvarct —
bcsvarct of en ln—:«, klinger Burnclattor —- Tcr rielcdc
en Ein-m igcnnrm lmns Dime- om den bragte Tonleit
dc Lisc cllrr svicnd Einem-, dct Viditc Zum ikkc. Men
den Latier tendtc limi, — og lmn raubte: »Vernl, lille
Ver-MS« Mcn strakiz dcrpaa dwmmsdo bmi Ztcmmcn og
kalt-te fagtc: »th Eiter, Einer, or dct dig?«
»Ja, dct er mig, drt er Einst-X· fvarcdc bun, on
der kcndtes paa Tonan at lnm var tin-get iorundrct
Prasswn bono hendcsz Fodtrin nasrmc fig im den Eide
gade, nd lwilken lum kom atmend-H »Im Kot er 1nig,«
gcntog lmn. ..dct er inig oa min lillc Pis»1(s.·'
.,.Svorsrn fommcr du?«v sum-M Prasstcm
bvnd fører diq Mde
»Im lmr vmmct vcd Guvchr Wintbrovsk Tod-J
lcjc og tagcst Maul til bans Ligklirdcr: — m im er
icg von-Visqu bjom til mit Jus-A
Ton utmc Prcrft saadc: »Kon! Tier im, Eiter-, og
kmscm du« lillc Bernl J bar jo vcmst her en Gang far
nicn da var im ikkcs bosii jcst Kam del-Cur lieron cndnu
en Manch og san vil di trcs ftcm her Tonwan
Tun-Es iteg hun op ad Trimsne og stillt-do sig Ivos
bunt. og lille Vcryls Haand holdt bun i sin. Hatt sam
lcsdc ektcsr Barnots anden Haand og Aer den. J sammc
Lieblik brufte der igennem kmm on Strom fom as mit
Liv, et brlt Lin end hons rgct, Not vwldcch ind i bank
Hjcsrw m nd gcnncns alle Adam-ruc- dct Var, som um
Modcren m Vornet scndte et risslcndc Kildevmld af
Liväirarmc ind i bans lraftesløsr AfmagL
»Prmst,« hviskedc lille Vertil.
VI
, i
,
»Ja. kssarnuuo nooo ou on.-" Hymne nan.
.th du fma her med Moder m tan til M:ddnqsis
tid i Momen?« spurgte Vatnet.
Nef. nah nej, lille Bernh det ml jeg vel ikte,«
sparede Prasftem thi samtnen med Lin-straften mr eg
Toa den Rasdsel for at ftaa til Evot og Epe, som soa
leenge knwde msret lmns Lin-S uslutfeliqe Angst, —
vooqnet ou med un Ztnrke, bavde alter underlogt sig
bonI: ban skjalv ved Tanken om, boem lnm her Trod
samtnen med: og dog loa der en stelsom Folense as
Frnd bog ved Frngten Han fagde inter: »Nei, aah
nei. Barnlille En onden Ton skal jeg stoa samtnen med
din Moder og dig, men ikke i Morgen«
To lo Vornet og vilde trwkke sin Haand nd of
hanc-, men lmn holdt fast paa den.
.,Varnlille, bliv en lille Stund endnu,« bad ban.
»Ja, men vil du faa love at tage Moder og mig
ved Haanden i Morgen, naar Solen staat bojst paa
Himlen?« spurgte VetyL
»Im i Morgen.« sparede han, ,,n1en en nnden
Gang, lillc Vernl.« Men Vatnet gav ikke often »Mot
naor bliver det en anden Gang?« spurgte bun.
Da tog den Tanke ham faa underligt, at han var
jo en Priest, et Guds Ords Sendebnd: og den lagde
bam erene i Munde-n, da han med sagte Stemme
foarede Var-nett »Von bin den ffore Tommens Dagl
For den alvidende Guds Aafyn, den End-T der ene
fkal domme os! Paa hin Dag og paa bint Sted fkal
vi tre sum samtnen, din Moder og du og feg: men den
ne Verdens Sollys skal vi ikke dele med bverondre.«
Da lo Vernl igen med sin egen sasre Latter.
J famme Nu sttaalte der over det hele Himmel
hvælo et stcrrtt, blændende Lysskær. Zaa vceldigt var
det, at det ligefom tcendte Jld i bele det tcette Eknlag
mellem Himmel og Jord. Hoælvet glodede fom en
umaadelig Kuppel; then lau faa tydelig for dem,
sont var·det midt paa Tagen. Men der lagde sig i den
ne Belassning den fielsomme Ukmggc over dem, fom
altid, naor det gommelkendte pludselig vifer for os- i et
stemmed, enennrtet Eber-. meene med de srenuernmeni
de Ztokmsrl on de underline Nov-le, Tertrinnene m
Tnsrsslerne tned de spnsde lstrmestrcm Dis-wende en n-· alle
Redner en Extra-steh Forlmverne, lwisrs Mulss mr snn
merk, sordi de nnlia nor qrneede otn, Keretmnen der
snn san lidt beugt nd, on scnn endda lter Von Tornet nar
de tslronsnnsr lang-J Knnterne — nlt dette eine Hin m
eeliqt m sknrvt Allen der mr Aller ever del-: Heil-en
de neuer esendentmeljnt, neqet usorklnrlmt sen- lmes
de nl Ver-den en Alt, lwnd i den eur, nn elndselm smet
en helnndenBetndnitm end elle1««:—. th der nnd Il-·1«n«s1en
nnd Munde-l lnimet nmd stt Vielen-: der fledcner used det
Fersen-J Tenn, nnldqlimrende lmldnret nun iin Gen-Ins
en der smd lille Vernl - sele et Tenn. - s en et Vin
deled intellem de to. Te sted der i der saslsunnne Uns
ssn·r, et itmalende dunklan Uns-eale der Hennentbred
den merke Not, s— et Loc» der tasndende dalede ned lier
even im — Te stod der, ret sem mn det Ling nn var
brndt frent, der stnl nnbenbnre les-ek- m tmmende Ton
dmn. -— de sind der, ret sein nur dette Lne den sersle
Momenrøde nf den stere Tun, da alle de slal mode-is
ser erint at viere smnnsen, sont snndt en indetliqt lserer
ltinnnden til
Lille Bernl lnwde fine underline Treldnnneejne
paa. on lnin san on paa Preesten med dette scere Trilles
smil, der nnv ltendes Ansiat san egenurtet et lldtrnt.
Hirn trat sin Hannd nd as Vræstens on veaede over
mod den anden Side as Gaben: men ban knugede sine
soldede ernder mod sit Vrnst oq ovløstede sine Ler
impd himmelan
J de Tiber var det almindeliat, nnnr «er viste
sig Meteoren Jldkuglet, Kometer eller andre saadanne
Fwnomener. at opsatte dem som Aabenbaringer as over
natnrlig Ovrtndelse. En Lanse as Jld, et flammende
Svrerd, en Vne eller et Kogger med Pile saas stundom
vak- Midnntslnmlen og betragtedeg som et sikkert Tegn
pao en sorestaaende Kamp med Jndianerne Pest on
Farsut sik man i Tide Vorsler ein ved en Jldregn as
Stiernesknd Ja, der hat vist mepve vasret noaen Be
aivenbed, asasdelig eller ssrgelig, i de ssrste to Aar-bun
dreder as Hin-Englands Historie, som itke sorud var
bleven tilkendeqivet Nybyggerne ved et Stersyn as den
ne Art. Stunan hat-de mquge paa samme Tid iaqttai
get det sælsomme Syn paa Himmelens Buc. men suldt
san ttdt maatte man s den denseende stole pqa et en
lect Osawtdnes Irr-MADE oq da disse Undm ikke
blsv taqttagne »und set htotte Wie's med det uhllbedr.
fordomsfri Blit, knett igettftmn
de, fotftørrende Kikkert, og da de end ydeemete , ,
Vokste og ændredei ved at vandre fra Mund til M- -
fta Sind til Sind, san man vel forstaa, at de atttok
Ekikkelser, der ganka svarede til den lldlægujng, d
efter Tidensi og Etedetsks Forltold tnaatte være de mest
sprumulskstjenlige — Post-or Tinnnesdales Sjcel var
MI, csg lmns Sind evrevet Det er derfor ikke at tm
dreiis uner, at da imn bin Midtmtssstnnd faa op jmok
.»Jinnnelen, i det LEebljk den Infende Jldkngle drast,
mente bnn graut at kunne lasse der oppe i det høje Ä
Wennan i nlodende Rlnnnneskrift —- det Bagstav, dd
Tenn, der Inn-de en san frnmelig Vetndning for hanc
Znndenss Team Zkttsttdfelizptekxttet, det storc H, der ben
tndede til Synden intod det fjette Bud. Der var en frev
lig menendiqlnd sont i ltøf Grad var kamkteristif
sur den nlnkfelige Mit-fis sjwlelige Tilstund i dem
Liebliks nemlig denne, at alt imedens ltans Blik var
letter ou imod Himmelen oq Simmeltegneh bemærkec
de lmn tilliqe ltelt Fel, nt lille Beer vegede med sit
Finger Sen Von gmtnle Roger Chillingwortb. der stod
et lille Etnkke Im chsiottet Prcesten san bam med det
sein-· imnme Blkf sent det, der Var feeftet paa det frygtes
läge Elammende Vnasmtx on Lylet fra Jldkuglen gar
Roger Cltillinmvertktid Ansigt — sont alt andet i dette
Ljeltlik — et belt nnt Udtrvk: ntaaske det ogsaa i no
,««en Munde konx degtf. at Lassen just da forsømte at
Uns-le Don sont ellers, lcm at det brcendende Had, den
lnedizje Neberdnmtiqbed, fom lmn ellers søgte at del
-.««e san oml)nggeliqt, nn klart stod at læse paa ban Att
fi.«;. — Linelom Lyslkneret tyktes Eclter Prynne oq
Pranen ut vife dem Himmel og Jord paa Dommeni
Tim- fcmledes fik det dem ogfaa til i Roger Chillings
wer-Its at se den frore chelefjende, —- Sotcm der stod
der med sit sknmle Smil for at krceve, hvad bam herte
til. Zcm klan. san blændendc tvdeligt san Prassten dettg
at da Lnfet var sorlvundet, on Mørket atter indlmllede
alt i fit ninennemtrcenqeliqe Zlør, forblev dette, Sa
tans Villede liae synligt for hom, prentet uudslettes
liat i bans Iiwl
.,C—5:er! Eiter-! bvem er den Mattd?J' spurgte bat
ftakcmndet of Rcedlel: ,,ieg gnser for hom, jeg rceddes
for bmn, ieg badet hom! Efterl Esterl kan du ikke fig
mia, bvem ban er?«
Illkcn lnm kom sitt Ed i Hn og Inv.
Vmsftcn lmifkcde atter til bcnde: »Dir-rot du ikke
mitm Erd? Im fiqcridig, min Sirt-l rwddes for haml
Ortsm or han? Gvom er ban? Aab! biælp mig! hjælp
min Im arm-r for dennc Mond!«
.13m-f1, jcg kan bjcrlpe dig,« sagde lille BeryL
»qu san siae dia, bvem ban er!«
»Amt«-! saa sig det. Varnlilld skynd dig! fkynd
dng ndtwd Prasflcn Vg bøjede sit Lre tæt ned til heu
dcss Mund ..Sknnd dig at fige mig det, men hvist dä
gnnfto samt-A
Vcrnl bviskcde bam nogct i Øret; det lød nok solt
Ord, mcn dct var tun et Var uforftaaelige, usammeus
hinwan Brudftykker of et cherim: og hvis de inde
boldt nogen bemmelig Oplnsning om Roger Chillinqs
wonb, var det i alt Fald udtrykt i et Spros, sont des
lwrdc Vrcrst ikkc forstod, saa at det blot for-gebe Utch
og Nnadvildbcdcn i bans Sjasl Da lød Beryls fceæ
suottcnde Latter Paa un ud i den msrke Nat.
Spottet du mig nu — nu i denne min dyre
skød?« sagde Vræsten.
»Du var ikke kast, du var ikke kerlig,« svarede
Var-net: »du vilde ikke love at tage Moder og mig vsd
Hanndcn i Morgen, naar Solon staat bsjest.« « . »
Nu var Lcmen ncmet belt bcn til Stafottet.
»Mcn min krer bøjtæredc Or. Pastor; et det vis
kolig Tem?« sagdc ban; »ak ja, ak ja, faadan kan dck
goa! Vi Irrt-de Mænd, som grubler og gransker over
vorc Bogen vi san tscsl have beben at nogm tager fis
jwvnt on fornustiat as os: vi gaar saa tidt i Dutme
mens- vi or vmmmn og Vaudrcr san tidt i Søvnen mens
Vi slmnrtsrt mtsn kom mi, Dr. Paftotz min kære godt
Ven, totn nn og lud mia folge Dem l)jem.«
Atmst oq Undrm lød igcnncm Prwstcns Ord, d
kmn madvildt spumtc den gamlc Læge: »Idvor vidstr
du, ot ch ftod bers« -—-»- Ost-« III-L
"»Jn, for n: fige dct rcnt nd, rwrc Or. Panor, iaa
ridsns im der slct ifkc-,«« ivarcdc han. »ch bar tilbragt
Etøksnsdelcn of Nonen vcd Hans .L)øjvclbaarcnhed, Gu
nst-nor Winthroisii Tod-dicke on estcr iattig Evne søgi
at sknsscs innn Lindrnnx Ln da han saligt var vandret
licdisn til en brdre Verdru, tmng jeg mig ipjemad Do
fim im nndcrnciis dem iaslfonnnc Lin ftrnale paa Him
lon Misn im lnsdor Toni. kusre Or. Paitor, folg nu en
dolixi nnsd niiq. isllcrxi isil Te nasmie Vasrcs i Stand til
at holde Nndssticnoiion i Morgen, Ziemdag Ak ju
nk Isa, der for nimi :in, Xiiwrdan den nirgen Studerel
miun Inn liliiic til irr nimm af dct godc, — ens Ho
ricd malisr dist ikkcn Sie slkoitokx Te sknlde studere lidi
mindre« kner on rinn- Tcnn lidt Adsprcdelsc, ellers gaat
der isirfksliq inndmi, er Tr nldria blivisr of nied diss
:’T-.Iili-.iiiiiild.«
»Ja, im qnms Iiicin nnsd Toni,« faadc Pastor Dim
incszralcx
Eoin svrinsnct i sin kmabløsc Zortvivlelfe, fulds
inuidin fraiteiislørx og 1«illic-:i!p:-. ligcscm den, der dana
ncr Dis of on srnnlolin Drom, ovcmav ban fig til Lad
cicsn, der førte hmn bor: nicsd sin(
km Tagen citkr vmsdikcde lmn ved Søndagbs
qiidtivnoitciu m dist inmtv Falk, nt oldriq bade baut
Mund teilt rigere Ord: nldria bavde bmis Vidnesbyrd
nnnnnst isn foadan lede oq en saadan hjcrtensinderlic
Gndsfrnat. Man formltcn at werdend ect Meimestr
var blrvcn onwcsndt og føkt ind paa Bejen til Livet
vrd at bøkc denne Prædikm Men da Paftor Dimmeös
dalc qik msd frei Prædikeftolen, kom den gamle, grau
fkcisgqede Kirkcbctjent bam i Msde og viste ham ei
fort Hundste: lian kunde fttaks fe, at bet var haus
»Dc-n blev funden nn til Morgen,« saqde M
betieiitcn, »ovpe vaa Stafottet ved Gabestosem dt
bvor Misdædrrne bliver stillet frem til Spot oq Sp
Det er fo nok Satan, fom hat last den det, tat-II
sea, for at drive sit uftzrstmnmede Narr-Mc M D
reg Velærvætdighed. Men faul-elfg, her bat M II
Tom altid, blindt og taabeliqt ad: tbi den, bvis M »
er ubefmittede, heb-ver ingen html-stet- at M II ·
med.« II
Hi