Dei nammknve Bogitim
Pan Dunst vcd
Geo. Jul. Sirt
Guttat-)
Zimdakmt Muuusskrr bedmgrr fiq solp,'· Tau-De
Ni·-Jcr stxå timnmrtls mcd now-f stasrfcrc Estcrtrnk end
offers-, cgvfdct tmn Morde en let chrgclsc nwd Pens
fimrrsrisn. Acad Nrnndksn er snarcrc den, at de er bun
ms Irr ist mu- don Efninburdc, der rettele tilfmumcr
dem Lm Menmsfkekcrrlialwd, Nidkrrkbcd for End-T- »ich
ca fisria zsmnm rftcsr nt fix-m- Mud, —- om disfc Mii
csg Jolrlscr rirkclm bot i den-Es Vierter rllcr ci, skol im
ist-J udmlk nng mu« -— des bot der i san Tilfcrldc sum
nun mpd clt Pct vndtn soka tmr fnoct Lov at komme dr
änd m rosic sjg sxprt og srwrlt. Men snfkcr de Urtequ
c! gin- Nnd Ucnx fcm Mr de jkke lnrvc dicke-s umn
snsndcr muk Istmlrn Er dct bete-J Lsilskc at del-N- de
k(--I-» Llsxsdsknszk:scsfsnt« til nimm Nimm san lnd dem bhrv
dct Um den Musdtn m de lslimsk lewndc Tkidncsibnrd
km Znnnunmixduniss Vasldigc Mam, der kun- tmnmot
dism tEl Isidsurdra Eclvfonusdnslscn Ellcsr Iil du« min
sit-us m Cum-em- Vm hum- mig til m tro, m CAN
Ehr san rast-J tmdrc on tienlimsrcs til Nude Ærc m
Lskmrnsssfcrs Jnifks md Nun-I cui-n Immle Nos. trn
m I. den Einst-:- ·.I.!«’mmäkcr lusdmgrr W sein«
illimiitek skizide den inme Pmst i m ligegiildig
Ieise lem ein limi tilde aivasrqe en Diskussion sont
hin inkkskt Ikimttixi m mieriliidim tlii lmn licwde en Evne
til vrm iimxirl!,i m tattinld Elllnade at unddrane iixi et
htsert Eiiii:e. ist-m nmatte virke pinliqt Wo links-I itierlt
berirgeliae Felelleizsliiu «Men sor mi at tale om ziemt
endet san tilde iezi zieme swme min ndmcrrtede Liege
rrii Einsi, imm- jnin ltnl sizie dset reiit iid, niener. at mit
Hilft-cis tsr atmet iiomst irenmd i den Tib, im lim- iivdt
geht os· Linn-J Jede Liiisorg'.-«
Pier rsicger Cliillmgwortli tnnde spare til-rinnt Eier
te de me imp- Flirtegnarden en Barucstenmie, der scndte
en klar leitende, erergiven Latter iud geimein det anb
ne Viiidne Vmsteu scia uviltanrlig derud og iit Lie
roa Eiter eg lillc Vertil, sin lom ganende nd Etiekh
tei- ikirte wer Kirlegaardeii v Beml saci saa
smnt nd sein en Zolskinsdagx kiien lsun lmiide sit scrre
Sind med det stimgc Trillesmil paa, og imar det var
Tilicrldet, simtes lmn at vcrre uden al Etine til Samiøs
lelse nted eller til at tagc Hensyn til noget andet Men
neske. Oiin sprang liensmislsst onilring paa Gram-ne sra
den ene til den miden, og da hun omsider tom til en
bred, slod vasieih i livillen der var udliugget etAdelss
stjold. som angen, livilten Heedersmand, der her var
beßrer-et — gnv hmi sin til at danse ooenpaa den.
Som Zrar ima Moden-nd indstcrndiqe Formaning om
at ers-re sig more net. tog him til at plulte Biirrer
sra en stor TidseL der votste ved Siden as Graveu, og
da lnm bar-de lamlet sigen Haandsuld, anbragte liun
dem uden om det luersde Bogstav paa Esters Brust
Butterne blev siddende, og Ester pluktede dem itte as
Rom-r Chillingworth var nu ogsaa traodt hen til
Vinduet es smilte barst.
»Te: Born sendet itte til Lydiglied eller Respekt
set neget som bellt, ikle det allermindste Hensyn tager
det til andres Tusker eller Meninget eller overhovedet
. til, hvad der er Rot og Uret,« bemærkede han, lige saa
nieset henvendt til sig selv som til Præsten. »Im-leben
Dem saa jeg bende ved Vandingsttuget ude i Skketsoms
meralleen sor-m Band pqa inqen ringt-re end Gut-er
nst-en selv. Hvad i Alverden stal man mene om det
Bam? Er det en Tjævleunge, and helt igenncm, eller
er der overlwvedet Folelser stobt i heade; bar hun i det
bele toget iieget sandt mennesleligt i siq?'«
»Ja, en Lor, der et blevet brudt,« svatede Postor
Timmesdale roligu »ein der er noget godt i hende el
ler ej, det red im itte.«
Bariust logde rimeligvis Man-te til deres Stem
mer. lot hun saa ov til Vinduet med et straalende, nat
tigt, sorstaaende Emil og kastede en as Burrerne cster
Postor Dimmekdalr. Med et uvillaarligt Sæt undgit
Prwlien det lette Kastevaabenx da Beryl sau, at kmn
btiede sig til Siden, gav hua sig til at tlappe i sinc
lmaa Hasndcr med overstadig Lystighed. Ester Priiime
saa ogsaa iwiltaarlig op til Bindi-eh og der stod un
disle iire Men"nester, mige og gamlth og betragtede hin
qnden i Tore-lied, indtil Bat-net btsd nd i en hsj Lat·
ter ea mal-te: »Kom. Mor, koni, ellers tager den slems
me dis, den namle derovpel Pisa-steil hat lian alle-rede
saaet Hat i; stand dig og kom, Mor, ellier tqgcr lian
egsaa dåqx men lille Beml lau lian itte tage!«
Hirn trat sin Moder bort sra Vinduct eg sor selv
as Stein ins-Wende m springende oq dansende omtring
UHVHUU «"l«(’-1«I.’TU
.T--i! mai-« imn zwar den« scmdis Roger Ctnllxtsqs
nsrrtls »in est-T .!Iak i alt Fnld ikkts —- nmn mont- san
for spie-km un Unwes- Synd, lmad man vil —-- neigen
sandnn sonde wndom at bwce Paa, dor, sont To nimm
wan san Mordt. Trok De da, III-. Pnstor. nt Ein-r
Vrmme Wer Ist-. mindre sortvivth oa Umde fordi lnm
hum- dsrt Iman Amstov Wo sit WANT-«
»Ja M nor Im Nimm hun gan« svakcsde Pras
ftrn »Hu-n zckr km nutnrljgvis ikke span- ma hendce
Vegms Most ig: lldtrnk var der i hcndusi Ansigt, et Uds
ttyk as Emmcy smn bot visfclia ajokdc mig megcst ondt
at fe, mcsn nlligcch im knn ikkcs tro andet, end at dct
mao væte nogct Lettelsc for ist Mennchc der lidrr. at
tut-de vifc fin Smorte onbenlyst, inadnn sont denne stol
kels Minde- kon gske det, frcmfor at sknllc stwngc det
inde i sit Hier-te og dslge det der.«
Tot blcv otter et Liebliks Stilhcd, og Lasgrn gab
Ha atm- til at underspgc oq ordne de Planken ban
havde somit-K Omfider sagde han: »Er spurgtcs mig
ssr om min Mening angaaende Deres Hclbred?«
»Da qjotde jeq,« spare-de Præstem »so jcg vil
stumme gerne hske den; jeq beder Dem, tal ikit ud,
einen bei iaa stunder mod Liv eller Did«
Lotsen syst-de stadiq med Iine Planke-h men holdt
samtidig uformækket Øje med Præitm »Gott vil ieg
da tale frit ud oq optigtig sige Dem, at Dei-es andom
et as en steifem Urt, am end ikke saa nieset i og for
fli- M de obre Symptomer anqaat — forudfat da,
at dMe alle et miq bete-Mel Je- har nu hastig i nagte
Weder hast Leilkshed til at se Dem; og at dsmme
he MI- W M its me tilbsjeliq til at
«Msnmscetalvdrkssfvg-ommddoqille
Ist-III at en M Ums-Ugolin Lage entm
W W W hcwtede Dem. Wen —- jc, jeq
ved fnmst ikke, bvokdan ieg stal sige det — Der-es
Sygdom sonder jeg, og doa —- jeg«kender den ikke.«
»Te talet i Manch bsjlcrrde Hin Tottor,« fagde
Prwstcn og vendte Hcspcdot bort og saa ud af Vinduet
Nem, san lad mig da figc det rent ud, « vcdbelv
Lamm «oq jeg better Dem tilgivc mig, lsvisg min Op
rigtigbcd skuldc synes Tom oaatrcrngcsndc Tot er ja
mig, som«næst Gud hat Anfvaret sor Tores Liv og
legemligc Velbcfjndende, og tillad mig der-Dr som Lee
ge og Tom Ven at sum-ge Trin: Hat Te aiment og uden
Fordolgolsc as noget som holst talt nd til mjg om Tores
Sygdom?«
..-83vorlcdes san Te don nckrc time-n Ivivl is san
Henfccnch« sputgtc Prassthm »der vjldc jo dog vcktr
toabclig Adfætd of mig at rcmdspørgc en ngc og fij
le Engdomchn «
Tiner Cliillingworth vendtc sit Blit, der lnfte as
Emllcs og skam gcunemtrwngcnde Jagttagclfescvne,
om imovd Prwsten. »Ist-ne botnder altfaa, at jcg bar
faact oltiug meddelt,« faqde ban langfomt og med Ek
tcktnk. »Noch ja, ja: nwn den, fom kun kender den
abwer den lcgcmligc Eide of en Ingrimm kendcr
sont oftest tun Hmlvtcn as det, sum ban skle brlbrcde.
Vi betragtcr cn legemlig Sidelse Tom en Hclbed i og for
sigx og bog, naar alt konnncr til alt. turdc den vckre
ifkun et ver Emmston sor c:1 indir, siaslclig Sngdom.
Te, kasre Or. Vaftor, er den as alle de Mcnneskcr, jeg
bar cendt. Ewig-· Lmemc og Sjæl i højeste Grad mest
simmasrkendm er san at ijqc famtnenhneltede, — Her er
ist mesirke Imcllem Tore-;- Egasl og chcme ·- —.«'
»F faa Tilswlde hat sog ikkcs Bebov at svørge om
mete,« svaredc Purftpn og reiste sig hurtigt op: ..tbi
jeg twnkcr iktc. at der cr Teres Lugano at bringe Helfe
ron mr Unions
flimer ClsilliiimticttF i wiisede ille Jlflirndislieik incn
icdlslu isanmn til me Tmie: Ei ?miitiirle. Tiger jen,
Tom Lsar til »Man ..t ttt Zinduti, ist saart End am
sen faa nma sitze. i Tcrei Ejirl nmiddcldart gitser iig
lldilag i xidact tilitsnrendo i Tore-I Qexiemm on niiar
Te dersor anilcty at Hm ital hellircsdo Tore-J legenilige
Engdont, nma Te iaa ikke sitt-in iør dctte kan lade iig
Irrt-, aalsisntniri ist« z:n,i: drad is Dut Hur et Zaatx kirad
Cl· dct for m «’ki","d(t;l.1xt,u« Tcwk Z«cil«.-«
,ikc:! Nes! itlt t:.l «- :,q SM- til iimcsn iordistc Las
ge,« iidbrad Paiior Tinnmzdalc heftig hemmen eg i
Zion-Es store, klare Tink, icsin lim-. rcndte oni inod Roger
Cliilliimwortli, blnssfcde en roldfcstn Jld »Nei, ilke
til dig, nie-i er min chrl sank-, da er dex tun on, sein
kan bin-spe, on til liam, alle Zjirles Lage ovetgivcr im «
mig. Estersom dct et« bank- Vilje. da lau lian litt-site
mig Helscbodn ag lmn lan time mit Liv: lian Vile sie
nicd Inig eitet nun-S Petitier m Vidddni Men du,
hvo er du, som blander dig ind i demu- Zag: two er
du, at du tør vor-e at tmsnge dig ind niiellcni et Mon
nessc i Be og der-:- Gnd «
Og heftig bevasgct ilte tian nd ii Vakelfet
»Tet er alliqevel ingen Stadc til, at jcg gjorde
dette Stridt,« sagde Roger Cbillingwottb til sig selv,
idet ban alvorligt faa after Breiten »Der er intet
tabt- thi vi vil snart inen ver-re Rennen men nnderligt
er det at le, bvor voldsomt Sindbbevcegelfen kan faa
Tag i dette Mrnnelkc da rive ham med fig, saa lian
ikke et fig selv mceqtig. Det kan ikke vaske fsrste Gang,
at dette et itet med dam: —- jcg set nu grant, at den
fromme Paftot Dimmesdale bat kunnet feel-be sig ist
i Tag. Hans Sirt-l bar ktinnet slamme op, og bang
Hierte bar knnnet rivc bam med sig fsr i Dag.«
Det blev ikke vanskeligt at faa det gamle, venstas
belige Fothold imellem de to Meend qenoprettet. Tbi
da den nnge Prceft oftet at have tilbragt nagte Time-r i
Ensomhed var fommet til Erkendelse af, at hanö alt
for stinkt svingende Ftlelsesliv i ntilbstlig Grad hav
de redet bam nied fig, kunde ban nceppe sorftaa, at ban
med en saadan valdsoni Hidsigbcd liavde afvift den
venliqe gatnle Mand, soin in kun bnvde tilbudt liam fi
ne Raad i Ovekensftenimelfe nied sin Pligt, bvilke Rand
Præstcn ja endda selv bavdc anmodet bain om. Han
ttvede del-for ilke med at give sin Anger Udtryk i Ord
idet han gjotde sin Ven en fnldeftgørende llndfkyldniiig,
og bad bam am at iortfcktte med Behandlingen, tlii
om denne inaalke not ikkc funde give bam bang Hel
bred igen, bavde den doa eftek al Sandsnnligbed vætet
Midlct til at bevore von-Z Lin indtil denne Stund. Ro
ner Cbillingwortb ais villia ind derpaa, og fortsattr
sin knndine Vehnndlina as Bin-sten; ban gjorde æklia
og rede-läg sit bedste for at binslne dam: men liver Mann
ban gis ud af Patientens Brei-elfe- cfter et as sine Lage
bespg, fpillede der et underligt, nndsorskeligt Smil am
bang Mund, dog passe-de ban nltid paa. at Palme Tini
nioszdale im sna dem-.
»Ist cr et nicgcst sjældcnt Tiliailch fandc Nin
til sig sclv, »icg nma absolut til Bund-J i dist: den
Mund er et sprmiderliqt Eli-Tempel paa, livnrlisdcs Zir
lrn indvirtcr von Amomen cni dcst lau blot var ior
Vidcnstobcns Ztnld. man sen bnro den Jan noje un
drrspgt·«
Jtte lange rltcr dcst oiwnior ftildkcde thrin liasnds
te dct en Tag vcd Middagstid, at Vastor Dinnnesdalc
ufokvarende faldt i csn dnb Søvn suit fom lmn sad i
lln Stol incd en stor Von opslnact tot-an tin. Tot mnn
have vwm et Vwrt of mmet lmmdnslcndcs Westasien
lnsd Ln fnn nieget inwtteliaerc nmattc Prasstencs dnbe
Zøvn fort-komme ern, lom lmn cllors liørte til dem, hvid
Sonn er san utrim on laa lct at tkmsmnns bort Com en
lille Final, der hopper om fra Gtcn til Wen
Nu var han imidlertid hcnfunten i san dyb en
Tonle, at han lkte engang rskte sig i sin Stol, da gamlc
Rom-r Cliillingwokth med sine fædvanline Trin trnndtc
ind i Stum. Lassen nik lige hen til sin Patient, lande
sin Hnand paa bans Vryst on tog Kltrdcrne til Side,
fna den unm- Mnnds Vrylt, loni hidtil altid lmvde rni
rot ftjult, oglao for Lasgm nu blev blottct J dom
Øjcblik gnv det et Swt i Paftor Dimmcgsdnlcn on tmn
rsrte fig wagt; et lille Øieblik pftcsr nendtc Lassen iin
om og gil.
Men vildt var hnns Mik. vildt as llndren, af Wir
de og as Gm. En diwvrlst Fryd, der var alt for mls
dlg frembmsonde til alone at kunne finde Udtrvt i bang
Oer og Ansigtsttwk, dir-rede- ickenncm hele bans hass
liqe Skikkelte oq betog lmm tna voldlomt. at hon endoa
gav siq til at ftrwktts Ilrmene ov iniod Lottet oq stum
ve i Salt-et Qm noqet Mcnnelke havde set Roger
Cbillingwortbs iublende Henrytkelfe i dette Øiebltt, faa
vilde lmn have tslt det sammt-, tom om han havde ver
tet thne til Satans bisweer Frist-, naar en dyretsbt
Mennklkessæl gqar wiqt for-tobt
Kun den Jotstel var det, at t Mein dfnvetsie
Ikyd var indblaudst et W at Undtm .
xL
Ei Vierte-s Jndrr.
Im denne Stund af antog Forlwldct intellem
Prasftrn og ngem skont dct tilsvncladendc var det sam
nnn dog i Virkelighcden en ganskc nndcn Karakter end
Astan Nu sna Roger Cbillingwortn klnrt den Vei
ban bade for fig, mn end den ikke lnslt nd var den,
Tom han sørft lmndc tasnkt sig at Villc Mindre-. Han
vistc sig ligc san rolig. brherffct on nrlnilliq sum spr:
nIcIn nn var der i den nlykkclich Oldinnss ijl et bund
løn Dnb of Had, af Lndsknb. sknn kndtjl hade vwret
skjnlt og uvirksornt; nn bruste dot fmn ng dren lnnn til
at ndtasnke en Hnsvnvlnn saa msnncmført deerdrccgtin,
scnn næppe nogcn Sinde ct Menncst bar ndtasnkt den
inwd fin chndcu Han bavdc oprindelin twnkt fig at
villc gøre fig til Paftor Tinnncsdnlcåi betrocdc Ven, og
fault-des efterlmandcn san bcnn fralokkct bnns Hemmn
ligbcd, banss Frngt, bnnsi Sanmittinlwdskinag, ja, al
bans Hjcrtekvidr. — Tbi belcs dennc Jnndosorg, som
Var fkinlt for hele den øvriae Ver-don, —- der maaske
enddn vilde lmve met-et barmhjeistixi net til at nnte en
Zifnkie — den ilnlde lsetrdsks nlene til li n ni, den nimmt
Isimixnn der nldrin isilde skcenie iin Tilqidelie
Men denne enriudeliae Plan hin-de itte knnnet
lade iia ndidre ma Grund ni Pia-steile iiwleliae Blu
fnrdiglied m ifn Tillsinielmldenlnsd Roger Cliillinns
wirkl- Vnk den iilbøjelin til at viere lige san tiliredss
nsct den Munde lwerpna nlt nn liavde feset fin: tlii det
me Zu ejensnnlnin m Rlud bnmte linnde Hævneren ok;
hinf- Liier nun iin enen Vis, on nmciile net tilxmv den
sixzkdrre nnne Miin nien sanledtss, at Tilnivelsen inde
Juldt den itrenqesie Etrus. Roger Clnllinnwdrtls lmnde
innet .«3isiiiiii(slii1liisdeii i sin Mant: den tsnr bleier lng
men. san m fixie, ped en Aobenbarinm en lmnI var det
innre lide:, ein denne Jlnbenbaring var im Hinilen el
ler Trn Jselvedez red Nle liernf iuntesis nu for Frem
tiden etlwert Ierlmld imellem lnnn en Puswr Tinnness
dnle m nmmte tin-me iig sanl(sde—i—, at alt, lige indtil
den inderite Løntron i den nnge Prieitis Eitel, blev
l1mn klein« fein at ban kunde se det og forsma det. Saa
ledeis lilev lmn nu ikke lcengere en Tilitner, men lian
dler den, der svillede Hovedrollen i den nlnkielige nnge
:I.Ilmids5- Zinslelin Asnn knnde spille pua lnnn iom en Mi
iiter von iit Instrument Han kinide inne hani op i
Laden-:- Anait. Hans List-r lcm beimndin Pan Pjnei
bnsnkein alt, lwad der gjordes beben-, var at kende den
Siedet der iatte ilsknitineriet i Mangi, en den Fjeder
kendte Leegeniaare vel· Bilde lian lmve lmm til at sare
innnnen ai Nut. -— lmn knnde det, i sannne Lieblik
ban vilde det! Hatt lielmvede blot at svinge sin Trnli
leinm en itmksz vilde der Viie sig en Rcedielens Annd,
in, ikte een alene, men mange, — Todenis Umind,
Strendielens, Fornedreliens Unandety —- og alle vilde
de ilokkeiks om Vrceften on veae paa bans Vmit
Alt dette blev gennemført med en iaa vidunderlig
Enediubed on lav Beliændighed at ikønt Prnsten linvde
en nllar Jornemmelie ai, at der var noget ondt, som
itadia lukede paa boni, knnde bnn bog aldtig komme til
Klnrlied over, lnmd det virkelig var.» Han kunde med
Tvivl med Fragt, in, til Tider med Gku og bittert
Had betrngte den amnle Lceges hæslige Skiklelse, hans
Miner oq Verm-gelten bans Gang, hans isgraa Stieg
— ja de allermindfte Bagateller ham hebt-tende, lige
til Snittet vaa bans cheder: — alt opvatte det en
Vcemmelie i den unge Ptæsts Sind. Det var et fik
kekt Tegn paa, at bans Hierte rummede en dybete
Uvillie mod den gamle Mand, end han egentlig vilde
indrsmme for iig felv. Men da det var umuligt for
bam at give fig fer nogen fom helft Grunde for denne
dnbe Afka og Mistillid, befluttede ban at finde al
Sknlden bertil udelukkende bos sig selv. Han gik al
vorlig i Rette med iig selv for sit fttmge Sindelag imod
Roger Cbillingworth, og i Siedet for at anders-ge
hvad Gesunden til dette vel kunde viere, gjorde ban sig
al Flid for at overvinde det. Dette var bam ganfke
vist nmuligt, men ikke desto mindre iølte lmn sig i sin
Samvittigbed iotpliqtet til at vedblive at omgaas den
gamle Mond iortroliqt iotn str: og derved aav ban at
ter on atter Roger Cbillingtootth Leiligbed til at for
islge den Plan, iom dette arme, ulykkeliae Menneike
bavde tat nl fin Jd ind paa. Ja! —- et armt, ulvktes
liest. fortobt Menneike var den gamle Liege: end itørte
var dog bang Elendiglied end den, som bnn nied
dinsvelit Snediahed beredte sit Offerl
Medensb Pastet- Tinnnesdale saaledesk— led as le
aemlia Snadmn Inedenik lianss Ein-l led faart da Taa
Her Daa 1nartrede—:— as den Landom sum den aetntcu —
va Inedens ban bikelveløft Var priksaiven fin Indessendes
Mnnle Nasnfer. hat-de bon i sit lnslliae Knld vnndet fia
en eidt ndbredt da Darm Folkenndesk — da denne
Vandt tmn for en nieaet viesentlia Tel iaennein fin
Zum Ten Vrodd, fein dnalig ftak i hanss Ojerte den
KvaL sont daalia knnaede bans Sirt-L bavde dea nafaa
den Virknina, at bans Aandsliv, ban-? mennefkeliae
Fernaknslfe bank- Zamselelfe tned andre Da bans Cent
til at note andre delaatiae i, bvod der rette fia i bam
seh-, L— at alt dette blev boldt vaaaent. blev inderliai
ajen ea nddsibet Vel Var bnn endnn ikfe vaa sin Ve
rennnelfeks Tjnde ea doa overftraalede lsans Rn allerede
nn han-§ Kaldsbredres mete nenne ea ftilfasrdiae An
Ieelfe skønt flere af dem virkelin var betndeliae Masnd
Tet er ikke Monds-unlink nt Paktar Dinnnesdale
vilde Innne have naaet Tkoens da selliqhedens lmjefte
Fiasldtinder, mn ikke ban bade haft den tunae Vnrde
at banse vaa, den Vntde af Sora oa af Sond, der
knnaede kmm faa baardt. Den Wurde boldt knnn nede i
Forkrwnkeliabedewki Tal, bam — Manden med det
bimmelvendte Sind, der knn belt nd vilde bade følt fia
biennne vaa Fortlarelsens Vier-a Men det var tilliqe
netov denne felv samme Vorde, der satte bam i Stand
til saa fint on inderliat at fokftaa bvert snndiat Mennes
skelijertex tln oafaa i bam klang disse fannne dnbe
Anaerens da Sorgens Toner: han fslte bver Synders
Sara Tom fin eaen, —- oa her den Ve, bans Hier-te
led, blev paa bans vemodiat gribende Vettalenbeds
Stkønnne ledet ind i Tnfinder af andre Pforten
Men Folk vidfte ikke felv, bvad det var, der ajorde
et faa dnbt Jndtrnk vaa dem: tbi de ansaa den unge
Prcrft for at viere et Vidundepaf Gudsfrygt i Hierte
oa Gans-w de anfaa ham for at vcere Guds rigt be
uaadede Sendebud, rig paa Visdonh streng i Formo
ning oa dyb i Kærligbed J der-es Oer var selve den
Jord, han traadte paa, et helligt Steh. De unge Kvins
der i Mensgbeden vanfmægtede af Kætlighed til hom,
wen de anfaa deune for at være ikkun en hellig Kret
lighed: de laade derfor ikke Dslgsmaal paa den, tvætts
imod de last-e den aabmcyst for Dosen sum der koste
llksstr Osset, de Lande W for Oel-sent sahen De
s
gamle i Menighcdem fom fan, at Laster . , -
Helbred var saure fkrsbeligt, medens de selv trsds C
deres Svaghed vedblcv at holde Livct opve, ttoede for
nist, at han vildc vandus Orden før de, og de bad ind
stcrndig deresis Børn om at sorge for, at de kom tdl at«
lwilc saa nasr som muligt vcd den Grav, der tumme
de Prasstvnss Smo. — Ak, —- uaar den arme Postv
Dinnnesdule twan- pna det Sted bvor hans Lege-me
sknldc finde Hoilc i Jordens Skød spurgtcs ban ofte sig
seh-» om der mon nogcn Linde vildc gro blot dct ringe
fxc Nur-I over dot Eted, smor san its-selig en Syndet
fcm lmn var sit-di til Jorde.
Ovilfcn grwuselnis Kval dcst dog rcldtc hans Hier
te, at han —- b n n! —--- Var Genitand for en saadcm til
lidizsfuldt beundtcndd ÆrbødigbcdS Hans inderste At
traa sind til Znndlwdem det stcmmcde bebst mod det
MMNW I Uclllsk Iltcllllk UT CAN Ucll FAMle Vcchllö Oct
liakicd scr at eure jttnn Zktmner ekt Tant, naar ikke
Wind Herren da hatt-J Villie tettdte det for legte og
actttdede sit Lin der-. La lmad Var ltan saa — ban?
Var der eitlequ unstet i hatt-, som Var sandt og regte,
elle!« mr lmtt idel Etin da Bedme Quer hatt dog
langte-J estek rieth at tale nd, efter at staa oppe paa
»l!1«udifestulen ag san lsøjt oa klart, sont ltans Nest ennei
de det. snrtcelle dem alle. lmem ag lwad han var! 9lalt,
—- endeljg en Kam at tnaatte sige til dem: »Jetz
lwem J lter ser flasdt sont Oerrens TEeIIer, jeg, sotn
malte-in m Nat-g ltar knaslet lserinde snr Herren-E Alter
sq evlnstet mjne Lfne nted vHimlen ser med eder at
pure satte-;- om Bette-us ltelljae Nadvert jeg. lsvem J
set it«"ti.l liae sont til en as ltitte Oerrenss udvalgte, om
deem Ettjften set-twller: — jea, der ester ederiki Fer
nkentna lntr eandret sent et lnfende Forbilledch Werden
til Ustersplgelse, ,,ad «J.!ilarimsvejen til Himlens
Essiezth seit sent lsar simtet edersi Vorn i den ltellige
TaalU fea, sont ltar bedt den sidste Von ved eders ben
seeedo Benuter Tedsi-lmare: jeg, eders Prcest, eders
Einkommen ederii Vett: jen. lwem J cerer ag agter
ea elskert —— jea er tnn idel Snmds og Løgm —
»af alle Jundere den største«.«
:I.!.’nn.·1eu en Osmia Var ltan aaaet ev paa Prcedikei
ftalen med det safte Forscet ikke at forlade den, føt ban
lsaede talt nd i er som disse. Mangen en Gang
ltnvde lmn rammet sia oa draaet Vesret i et dnbt, dir
rende Llandedrag for saa at knnne hteve sin Stemtne as
sen-de nd over den sorsamlede Meniabed de Ord, der
fkttlde aabenbate hatt-S Hiertes grusnlde Tttngsel —
:’lt sa, -— saa tuanaen, manan en Ganak Men blendet
wen Ejnde virkelig til noget, —- talte han nagen
Binde nirkelig nd? Talte ud — ja og nej. Hatt talte
ud, tnen lmorledesl Gan sortalte dem, at hatt var den
usileste Sonder, der fortjener idel Stras; ringere end
de rinaefte, vkerre end de vasrste, en Vederstygglighed
sar Herren-Z- Aasym ltan sagde dem, a det var et Undek
net-r alle llnd1·e. at ikke just nu i denne Stand den
helliae Nuds Waldes-Flamme so’r ned fta Himlen ·
ng sartcerede ham for deres Øjne
P Var dette ikke at føre aaben og cerlig Tale? Kun
de det figes tydeliaere, met-e oprigtigt? Folk maativ
jo da reise sig i et Sæt, alle som een, og tive ham net
fra den PrædikestoL bvis Skændsel han var!
Vlk nei, — inaenlunde: de bot-te det faare godt, —
ag des mere cerede de dam; lidet sorstod de det Did
sens Vidnesbnrd, der balvt ucerliat sjælede sig bag de
selvfordømtnende Ord: »Oh, hvilken gudsrygtig uns
Mand!« sagde de indbytdes; «visselig, han vandret
vaa Herr-eng Veiel Men naar ban i sit eget uskyldtse
Hierte mener at kunne finde saa meaen Snnd og Brode.
bvilken Gru vilde da ikke fylde hans SjæL hvis han
saa alt, bvad dit og mit Hierte rummet.«
Prassten vidfte godt, at hans Skristemaal nsdvens
digvis maatte blive opfattet faaledes; — deri laa dek
usande. Men netop derfor fette han dette Skriftetnaal
knn sont en Foregelse as den Syndebyrde, der hvilte
paa hom, — knn som en hvassere Vrodd i det Sam
vittialtedsnaa, der stingede bang Sjcel: —- deri lgg dei
sortvivlende, bttndløst fortvivlende sor hans Hjettefred
Gan vilde skrifte sin Snnd, men apnaaede kun at for
sge den, fordi der i selve Striftemaalet laa noget as et
Selvbedraa. Og, sordi ban var slg dette bevidst, oq
foknam den sviende Skam endnu, imedens han udtalte
Ledency vondt kmn end ikke enaong det ringe Maul R
Lise, som ellers i et kert Tieblik pleier at blive den til
Tel, der sknsser tin selts. Gan bavde sagt Sandbcs
den, — nfondt! na det nnatet den indekfte Lins
nerve i lmn—:— Zinsl vnrxlkillie til on Ærefrnat for Sand
beden: ——-- infet var bnniks eaentliqe Natur laa frem
1ne8, intet inldte bnnis Zier-l med en fandcm Væmmelse
m Lebe som alt, lwnd der vnr Mundt, ucegte. Og sau
ledeäi blev dette tmns dnbefte Kvide: ban var led ved
lin men, ndødeliqe Jnnderfjeell
Inn-?- Nandnildlsed drev lmm ind pan Vodsøvelset
ester anle rnnnsrantnlske Forbilledee — en under
lja Jdmst for en Weiman Kirkenss Tjener. Undek
Lan-Z og Lnlke, i sit Denkammer. qemte ban en blods
plettet Thebe» Sllkmmen en Nmm hntsde lmn — ban
fem mr en protefmntistI miritnnff qcsjftliuf —- svunget
den smod sin Nnnt bitterliq knnde lmn aive sia til at
fmile ad siq lelv nlt inrede118, —- oq san vifkede bnn siq
end haardere. end mere nbnrmlriertiat. just paa Grund
of hint bitte Jmil Liqefom faa nmnqe andre ivrige
Vnritmiere plefede ban at paalemae sin lelv Faste; men
lmn øvede den ikke. sanft-des smn disse, ikknn som en Op
twelfe i Zelvtnnt til ijlens Lukrelfm —- bensnnsltsi
meninqslnft overdrevent fastede ban, indtil ban var
san sma, at Knreerne dirrede under kunn: ban vilde
san inderlia gerne-, at det maatte the lidt as en Bod.
— Nat efter Nat varmede ban, stundom i Bælgmtrkr.
fhmdom ved en Lamm-s flnlkende Los, oa ftundom stir
rende von sit eaet Anfiat i et Svefl, von bvilket bem lob
Lnlet Golde san sknrpt som muliqt. Tbi attet og attet
vor dette bans Snsfel: ronfagende, sorlkende at le lnd l
fiq fein at stirre ind i bver Kroä as sit Vierte: han
selte det sont en Lidelle men evnede doa oldrig at gsre
det til en Luft-elfe. De mange, lange. vaagne Nættet
kunde san foa det til at lvimle for hom: bang Hiern
blev allen-, Syner vifte sig for ham og qundt bott:
hatt tnktes det hom, at hcm lau en Stute as Dickle
der grinte baanllqt spottende og Unkede ad baut, at
lmn flulde ftlge med dem. Quart var bet en littan
Hast-state as Engle l ftraalende Strud, der steg spat
tm Jorden imod Himlem tuan M de paa deres lyfs
Ringes-. fom var de tnnaede of Sorg, men so Mer- h ,
steq, so nærmere Himleu de kom, des friert M It
fig, Tom om de tynqede Bytder gtqdvis blev W III »»
dem. - .
