Det nammeude Bogftav.
Nathauiel qufhotne
Pan Danst ved
Geo. Jul. Sirt
Guttat-)
In uns-L Insor kunde lmn dnq fu«- inndun num.
Jcmr nmn irr lnscsr EøndozL der gif, tydisliqcns m m
dclrgm much ic, m lmn Nov nusrcs km mms final i sun
denn-, mon- m more bit-a: ou Strnmttsnss Klmm nuer
og nim- dkmsndm —— og nu var dest jo iffc Not m Nain
intellcsnt nt lmn hingebe Hnandcn mod sit Werte-.
nn met-di- hnn der nltid. Vin- lmn trin af Sinkt-J Ilskoicy
jer hnnis Assn til Tødcnk Hans asldrp Knldsbrødrc m
Mungljcdcns:— Odium-Ut- tog sig for at »An-a i Rom-«
nnd kmm »so-r Nudst Aufritt« nimmde denne hnnis
Sn11d, m Zum nsvjflks den Hjaslu sum Nnd san nahen
bnrt lod Mu- lmin tillmdt. Hm( ldørtc drin i Tunszhcd
vg Jst-ehe at Zum vildc1 tnch Incd L(1·.,usn.
J Lporonssmnnnclsc misd drttc sit Løfus sonst-Irredi
hnn den qmnlc Rom-r Chillinqswoktlh mcn sagdc bog
sonnidjg til drum-: »Und ajvc i fin Rande at nl min
Wärst m al mm ;««od, al min Enud ou nl miu Zum
Un Mart-gen Humm- do tin-d Inm. faa bvcr den Trl dor
07 Tom høkcr Mino Werden til, nmnttc sit-sichs i Jurist-n
or Sinnldns tusn sont mit Ame-ne i Wnnm nnsn dct
rsuntcis un i Ecsighcdmsz Jordhnnd, sont der knn susftc
sum Nksddrr ou nldsrta more do! qut insllms vle jen,
m dem nmnms mer Und-:- thlir nccd mig, end m Te
nss Tngtmlusd Wl wire-J Wa »Iij csisl midnq til nun-n
T1k1)tte.’«
Ist ;«1'" smrede Roger Clnlljnnnmrth i den re
linc Trne sinn. enten den nn nur tnllet eller um«-anr
l:«j.. kritka zsrilsnede nun-:- er un Inn-d. »F de nnne
IIIer kunmer en Herren-J Tjener lmftiaere Ind Pan satt
dsxnin Lunte-ex tle de nnne unter det for lxdet nt umf
t-e denne Werde-L Ein-di den endnn We bar snsstet Eine
Redner dntst i here-:- Hjerterx en er de san nderntere
bellmcs «'-nd-:- Bern. sont vandrer mit Retfnsrdss Bei-—
fnn stunder derei— »du inwd ..det nne Jerusalem bereden
t1!"' Iwer .,de ined Herren fknl mndre«, i ,.Etnden, sont
er lvnskmn nied mnld«.«
Ter belnede sont et Hatt kn« Enterte lnsn ever den
nnne Wurst-:- Llnimy on lmn knnnede Hunnden itnod
In Brust, Idet lmn sont-ede: »Ak, vor ieg blot mindre
ntsastdm til at mndre der, —- glnd sittlde jen da smde
den node Etrid her!«
»Mutte- Vetn anset- altid sig selv for de nmrrdiane«,
andc Lassen.
Zank-dec- blev den gantle Roger Cnillnmworth
Poitok Tnmneszsdalees lcegeknndige Randgiver. Ton, det
tmt jtke alene tmne Znadonn sont Unsqu ikasnkede jin
Opinasttsmnned, nten han beflittede sig tned Inenen Jner
poa ogino m nmde Jndfigt i den unqe Ptasfth Kot-after
og Ejrrlelnu deksor tom die-se to Mænd eftertmanden
til at ver-te inenet sammeln sksnt der var san stor en
Mdekgsokssel nnellem dem. Af Henfyn til den unge
Pmssts .Oelbked, og for at Lassen Hunde indfamle »Lee
geplanter«, nit de lange ane facnmen ved Strande-n
og j Sinnen, og nmngen en Samtale fette de der,
mens Belgetncs Efvnlpen flog fagteliq mod Strand
konten. og Binden suste i Trwtoppene, — fom Orgel
toner, stiqende on intod Himlens Hvasla Tidt gwstede
de binanden i Stndckecamtenes Frev. Pkæften fette
sig helt bete-get af den lau-de Vibenstabsinand, hos
hvezn tmn sandt en vidtotnsattende Aandskultur of nol
mjndeltg Dnbdcy og et ankeliv saa rigt og personligt,
at non aldrm knnde vente at mode noget liqnende has
nonen of Eine Kaldsbksdre Men tillige blev ban for
fmdet. ellet I alt Feld meget fotbavset, da han konc til
at ovdage at Liege-us Tonker ikke var sit-wert bnndne
as oktedokie Buond, Inen at han var i Veiiddelfe as en
tet ncmntelin oa bevægeliq Aandsfkihed, s-— noget, sont
Dotjdens anndelige Ledeke ikse undlod at odvare nnod,
ellet enden ifakpt fordtmte Paftok Dimmeszdale var
ætlig 1 Hin Vkæstegetning, keligiss läge ind til Hier-te
tsddeme, en Mand. hvis Sjælelivs inderfte Kerne var
en dnb Æteirnat for det belüge- Hans anker snlgte
natur-list ja. nasften ielvfslqeliqt, Troens Befe, —- vg
det knn dnbere Aar for Aar on med den ftcdfe ittdekcige
Sand-steh sont ttokstsr nd as Ersaktttgtstt ..«Ltstt
Tanka Mond var ltott tho on vtldc nldritt lmvts stttts
nrt bltvo dot: sur bank- Oicrttsskcd vat- dct tstt List- nt
sortttstnntts den doqntnttsk ttdsordrtsttdc Troslnsrr sont en
Ann. dot- stttttcttdc laadts sitt otttsrittq bunt, stslv nnt den
nes Amt dort-ed onstm ltittdrtsde ltntn srn nt unvts sitt frit
nx non andre-. ttkcttdte Stiel-. Alltmsncl kttttdc hatt
ein tnd tntsd tsn vts tttrttg Nandntldlttsd — — følc dtst sotn
tsn Vtsdtsrstntqtslse tttt tta da at ktttttmc til ttt lttstruqscs
Ztlrnsnslstsn fault-drit» sont den nsspcjlcde sig i tst rigt
sttltttrtsrct LlsscntttssstI tts ctt qunskcs andctt Støbttitm cttd
dt,1tatt einst-I sont i Ver-Erim nttsd Ttst var, sont ont et
Inndnc ltlw lnkM op, on on srisk Luststwm brttstcs ittd
i Inn-S smltttcy tilstrkngtc Stttdvrcskonttttcr, hvor statt-Ei
Ltrs sont-dirs vtsd Lampens knnstittc Skin elltsr dcst
sottints Zollns, sont naacde igenntsnt Glat, der not
lsntltst L Flor oq Instit-. Men lcrnge von-de dct illa
sen-dont- :slttndrvnst as tstt srietts Tanktsgattq bltsts ltatn
scr ftn«rkt. ritt satt ltasttdc oasna for snldtx on unt-r
du«-a statt sitt ttlbnae i Ln oa Las indonsnr den sitt-nac
Orttsdtssstits sttttstsnsnn ttttsn suttttnnslkcttdtts on dersnr tkttqs
am- Wmsnsesscs
La Lasqtsn sttlasc ntcsd ltntn
Note nrnttskede Rom-t- Eltillitmwottb sitt «Inttetct.
bondr sont ltmt san ltatn i bank- dnqlicte Liv, tmnr lmttö
Tankct mtttdnsdc nd de kcttdtc Stich on sonst-diss- sont
bott stk Ltsiltasttsd til nt se stam, ttztnk statt lebst-s ittd i
en belt nn oa stemnted Aattdcns thdtsm hour ttnc
Jndttttf taldtks ad Krasster on Caottsknbck, dtsr bidtil
havdc ltgqrt dttlato oa tavse paa Vttttden as bot Sij
Lassen nttsnte anbcnbatt, at dct vilde være as ttasscntlict
Betndttina, dersom hatt skulde kunne qavncs den nnge
Prasst. —- saa first at lot-re bunt at kcnde til Bunds. —
Hos Postot Dimmesdale var Tanke og Fantass san le
bende og vitksom, Fslelseslivet saa steckst vg satte-klim
qt der-Any væte Grund til at antagtz at Kildrtt til
hanc lmemliqe Lsdelse sandtes dttsgt i hans Sicrl Og
da Rom-r Cbsllanworth so var en tut-get dngtia Mond
oq en omttctnqelig, velvilliq Lasse, var det vel versor
at han state at here ssq ind s den unqe Præsts Isttsigste
Vetteln-, —- udsvkskk ban- Livsauskuelse, — ptsve paa
di san hmn til at tust oh sor sine Minder- — oq i at
W« men nist- htde des-alt samtnen, ligesom
: s den W Obst- Adet san bkvctes
s , Jst den Stimstec sont hat Rot oq Abgang til
« OWNER-schweigt evanqtsm
den igenneni. Okto, sont gennner en Londom i sit
Hierte og agter at met-ne den-Si Gemme, — ban vogte
pkm ijg sc1v, at ikke non-I Leege ejer den osn en spie
Stund! Hof-I denne er snildeig en bendder lnn under
lige instinktive Sang, der Ikke Not hin-er oq sei-, nsen
onsaa forstcmr det, der aldrin direkte kan iineks eller
ffildrtss: — bvis lmn derbe-J nndncmr nl pourra-Wende
Selbstng og deslige fraswdende Eaenfknben som Wer,
at tmn i Virteligheden nniiqent ledesz as jin Enenkasrligs
heb: — - Ovid ban ejer den niedsødte Eune ider al
drjn can tillasres-). at kmn knn drinne nn jndre Per
fenlinhed i en san sint nistenn lmrnwnist Zmnklang
nied Patieiitetts, at denne, nden selv m limge Mast-te
der-til eller spie iig pinlm ver-Ort derived hanc-steh nd
mler sig i Ord, san gab-ne, sna nonerveiedm at ban
kommt-r til at sinc, lnmd lmn end ikke aner, at lmn no
gen Zinde lmr haft i sine Trinker: » hvics han mod
tsmer denne Patienten-J fortreliae »Besten fig op« csg
.,Tnlen nd« fnldsnendiq belnsrsket en stilfasrdigt, nden
Tenn paa Overraffelfe, m ntrer sin lsjerteligfte Teltas
nelfe og syntpntetisse Forsnmelse ikfe san nteget i Ord,
fem i den ejendonnneliqe Tons-ded. der kan sige mere
end mmme Led, ------ oq ncwnlig We det cneget kenne-re:
—- og endetig bviLs lmn til alle diese Forudfnstninger
for at vinde Menneftetnekters Fortwliqhed kon føje
denne. at lmn et Ame og weiser Tillid fom saadan, —
san nic det fee euer senere femme derth nt den for
vinte Ejasl fern-inm- Tmncslyedenis FasngseL brufer sten
fem en Samen-J Ele. on bringet lnier en bitter Løndmn
frem for Tagen-Es Los.
llinaer Cliillinanmnli dar : Beiiddelie as alle diese
Onenshiben -—-« eller ddn de ileiie as dein, inen itle
dene- mindre liwd Eleen ikte mennene Zer ndvlllede
Ein - - iom alt nasvnt - et isifi surtrulizit Forliold intel
lein disssse te lnsil dannede Mand« der knnde dele der-ide
lme Lntraader ai Tcenfninkienis en Ulisrdennnenik Ver
dener nied hinkt-idem de knnde den-te lndbnrdeis alle
Haande ElmmismaaL der annil kllelmidin Moral, Pu
litik da alineninennellelme Ferkield : det hell-: beuge
liaisde de aenlagne Manne ndtalt im ein Einneix der
innre-J at iiedrere dein seli- verfault-i — inen trodis alt
dette scete dlt den Mer sele ilfe nel iaa Inst, at Lkd
nm en wilden-i i den iinqe VrasTIsJ Hiern- dlen bptkmst
den qainle Lasse- - - — - dan me denne neerdevist onl,
at en Løndoin dnlgteii der for nist. Ja. lian liavde
Mistanke onl, at Paftor Tinnneedale end ikke angaaende
lin leaeinliae Zimddin liavde ndtalt iig fortkoligt on
aabent fol- limit.
Eiter nogen Tidcs Forli-b iit Prasitensz Venner
livem Roger Eliillinnnmrtli nndeklmanden liavde ginet
et lille Vink desangaaende det ordnet sanlede«:—, at de
to Masnd lom til at bd i iannne Hin-, iaa at den onl
hyggelige, trdiaste Lasqe knnde holde Lie nied enlnnsr
Ændring, der Inaatte mfe iin i Pkasiiencs Oelbredistils
itand J Bin-n var der alnnndelni Tilikedszilied herovetz
tlii man saa lieki det bedice Middel til at naime Pisa-steue
Helbeed — - felvfølgelig dog lnn mesc eiter dette det
allerhedste Middel - — lfom tidt not Var bleuen licnn lagt
vaa Sinde as de dertil formentlig beflikcedei — - nein—
lia. at ban iblandt de niange sagte Joinftuer. ioin
eiltede bam i Aandem vilde itdvaslae fig en til iin
Ægtehuftrn Men der var itte nagen som helft lldsigt
til. at Pastor Dimmesdale vilde lade sig bevcege hertil;
han afvifte alle Opfordtinget i iaa Henfeende, foni
om Præstens Forpligtelse til at lcve i uqift Stand elter
Von-Z Formening bin-de indfsreg iblandt Kirkens Anord
ninger. Da Paftor Dinnnesdale saaledeg sjenfynllg
bavde fotdmnt sig lelv til bele sit Liv igennein at spife
en enfoin Monds bitte VesdJied lrennned Bord oa
døje de Hiertets uafladeline III-wenns- som vorder den
til Tel, der iklnn ved stennned Ame lsger Ln og La-,
— lau niaatte man vitkelig niene. at denne tloae og et
farinnsrige, aodbedsfulde gamle Liege-, der vaa enqana
nwkede en iaderlig Kasrliglied til den unae Mand oa
en askbsdig Hengivenhed for liani i band Egenltab as
Pisa-stell on sIasleiømeretL --- at h a n vilde tustop Unsre
den lnsdste as alle i den aansle Bei-den tjl imdia at viere
i den unae Island-« mnlddelbare zltasrlted
Te to Venner opfloa san Im deress Vom-l has en
gndfknatin Ente, der lmrte til Nulnmdenii Inere for-nein
me Folt Hnn doedc i et Om- der laa otutrent der
twor ,,.Ctotmetavellet« sent-re lslep opfert: vaa deth em
Exde lan stirlegaardeik saa det eanedc siq for faa vidt
meaet nadt til, baadc for Bronnean aa Lassen-J Bed
tmtnnetme, at fremkalde altmrline Tanter om Forltold
der vedrorto den-s respektive Lust-lata Med tnoderliq
Lmlni for Paftur Ditnmesdalecs Vel nnviste den node
Ente lmnt et Vcrrelse ud til lsladm med Zol on sonsre
Vintemnrdimsr. iaa at hatt lnnde dass-use kniet. Inst-:
lmn i. Els. ønslrdc at lovc til Mcddau. Raum-ne vnk
beklade med Gabe-listed fom aenanv Mtselensri For—
tieltnm on! David, Batfeba og Profeten Natur« Form-r
nc brde lmldt fiq nlvaslleda tnen de sit rintignok Bat
lclm, der jo stnlde vasrc »san«- dejlm as lldseendc« til
at le lich faa flkap on nlnmnclja nd fon- slkrofetetk der
tommer for at forlmtde David Wild-:- strasfeude LM
Her opstilledc den blequ forlassns Prasst sin Vogsacnliw,
der jndeholdt mange Falte-Bind. indlnmdne i Veran
tnent, af Olirtefasdreney Tnlmnd. on Elulaftikerne. -———
lwctn de motestantifte Teologer nnnfte vist onitalte
nieget tusdsasttende, ja enden fordmnniende, tnen sum
de endnu Pan ndskilliae Punkter var imdt til at qøre
Vrua af. Noqer Ellillinnwortbik Leiljnlnsd vendte nd
til den modsatte Side: der Indrettede lmn sit Ztudercs
værelle on Laboratorium: en inodekne Videnstabömand
vilde paa ingen Maade have anset dette for at vrcre nd
styret fom det but-de verre; men der sandte-J don et Te
ftilleriApparat med det fern-due til Fretststillina af
Medikmnenter oq lemilte Preevarater Saalcdesi im
rettede altsaa de to lasrde Wand sin, hver for liq: men
lwer af dem iandt don jiwnlia Vejen fm sit met Vas
relse til den andeus, ior at le, hvorledes det stin til der.
Som vt allerede hat fortalt, var dc most sordomssi
fri at Paftor Dimmesdales Venner overlnsviste onn, at
det var Gut-, som —- bevwaet af de manae Banner-,
der i denne Sag aplendteö til Himlen bavde spiet
alt dette fanledes med det Maal for Lie, at Prassten
kunde genvinde sit Helbred
Men i den lenere Tid havdc man fra andcn Side
i Meniaheden begyndt at ændre tin Betragtnlnq as
Forlwldet mellem Paltor Dimmesdale og den gamlc
Lage, hvem man var ved at file lig noaet utryg tor,
thl der lnntes at være noget dulgt, mylttsk over dam,
met, lom vakte Mistlllld og Uvillie. Dame Dotat
telle beroede fstlt oq sidlt paa Folkets tnlttnktlve Pur
detlngswne, —- lom otte vtler flq l Beliddelle at en
totsavleude Mc til nnd Clkkethed at kralle- dt rette,
stsnt den M W fis til Toqiste Inftaudimlomns
I
«
mcnter. As saadannc eller ovcrbovodrt of nagen Stags
Beviser imod Roger Chillingworth lmvde disse Mennei
sktsr must reelt at henvise til. Der var ganste vist en
gnnmusl Haattdværker, som havdr vasrct bosiddendc Bor
gck i London for en trcdive Aar fidrn ved den Tid, da
Ade-. Højvelbnarrnhcd Or. Thomas Ovcrburn blev myrs
dist. Hatt paastod, at lmn lmvdo set Lasqcn —- men
under et ondct Novu, sont lmn dog :tu tkkc more kunde
lmslc —— samtnen mcd den hemmt-di- qmnlc Tilhwnger
as de smnnusnflmrnc Doktor For-Inmi, sont ogsaa var
jndviklct i Oderbumsdlllordrt Summe Folf aumdedc
faa inmitt, at Monden, tworvaa Uasgm dcngang lmn
var Range lmis Judiarwnte, harde minder fis-sm- Fasrs
diahod i fin Kunst, lwstod derj, at lum lnwdu tngct Tol
i Trylloimmcnc fmnmcsn mcd de Vildeis Afgndåsvrasftcr.
for det Vor jo anget, alle vidfun at didfis um« masgtigc
Troldmasnd, der oftc lundc virfe tilfnncladende vidun·.
beklng Hclbredclscr vksd den«-:- Tnntmhcd i Satan-Z
Kunstst. Et fwrt Antnl illchmusskcr — — un drrilslandt
nmngk for-staubige, befindigcs dlskund der vlcjcde at le
lrm klort og fornnftigt paa Tjnqemy m nmn etlier
»Am-de den-S Mcninq out-en Zug for at vasrc til at
lidc mm — poustod, nt Roger Chillinmvortlps lldscs
endc hcwdcs fomndrct sig paa m ganle lwlnnderlig
Joche i den Tib, lmn bade boet i Bin-n, og normlig
fide-n han sluttcdc sammt-n med Poster Timmrisdala
Tesmnnq lmn kom til But-n, san lmn nd fom en rolig,
tasnfmn Vidcnskabsmand. Nu var der drrimod nogcst i
lmnz Ansigt, som ikkcs før lmvde vasrct der, — nogct
snn ftygt og ondd oq cht vnr lagst more og more til,
sur lwcr Norm dcs san bunt. Falk lnolkcdc out, at Jl
den j hnnss Laboratorium srmnmede Im Oewede on
Isiuldtesrs nedline derfra — m derfor mr det je iffe at
lmdreis over. at dan par kommt-n til nt se san sknnnnel
m merk nd« —- det var jo natnrlinvjii m« Reinen
Kett sont, det blen eftertmnnden en menet ndbredt
Relkemcnitm at det vor atmet Post-It Tiinmesdale liges
smn fnn nmnqe andre fwrdeled nndsrnntine Personliai
beder i de sorskelliae Tjder as Knien-s Historie-, —
nmxlins nt lmn lvjemfønfes on fristedecs nf Satan felv
eller as Satan-Z Apostel, i Skikkelfe as den gamle Rom-r
Clsillinqwnrtd Gnd bnvde selv tillndt dette Tirevelens
Nedfkab for en sinkket Strand at indsnjae fin bos meten
m lnsxme onde Anslcm ov imod demsks Zian Men det
siaer sia felv, at intet fornuftiat Mennefke knnde ner
ncnen Tvivl om, bvilken Sidc der vilde blive den sei
tende. Folk forventede, tryagc i Gnaden at se Prcesten,
eftek at have »stridt den aode Strid«, ,,fuldkonmtet Lo
bet, on bedaret Troen«, arm nd as Komm-n med den
Netfwrdinbedens Seikskmns om sit Soved sont non
imantvivlelia vilde vinde sin. Alligevel vor det doq
sorgeligt at tasnke paa den spare Dødsens Angst oq Kni
de, fom bnn i den Tid maatte gennemqan for at kasnwe
sig from til Seit.
Ak! — at dsmme efter den mulmtnnge Grn oq
Ave-L som skimtedes dybt inde pcm Vunden of den
ulnkkeliae Prkests Mik, vildc Striden blive baode bit
ter on jung, oq Seiten vnk bam visfelig alt andet end
sikker
X.
Lage-I og Patienten·
Maian Roger Chillinqwortb tmde gnnct sjn Gang
jgcnncm Livet mrd«tolige Stridt og et nodnmdigt Sind;
han havdc ganske vist ikke vist sig som noacn vakmhjcrs
m, kastlig Mand, men dog som en luvderlig og ret
slassen Mond i nl sin Fast-d udadtil. Don lmvdc — det
mcntc lmn da svlv — givct sig til at nndcrsøgc Zagen
nngoacndc Esterås Elskovgbrødc med streng, imartisk
thsindiglscd som en Dommcr. der tun søgor at udsini
de Sandbrdrn. - m som Zpørusmaalet tun drcjcde
sig om noqrt suldsmsndiq Wisrsonliat, sum s. Eka Li
nirrnc oq Talrjsmns i en acumcttjsk Spanne - og
Mr om Menarskebjrktrrs dnbcsns Anma on out Unst,
svrt jmod bam sklv.
Mrn ostrrlmandcn betont-Es lmn rot sou- ns en sma
tcljg Trolddmnissnmu, sss der nndrrlaade sia lmm nildt
on ist«-berstet- nmatstjal lmm sont med on ulmnlmklig
Emban jcsnendks rolims Vasldc — lmiii Trasl lmn munt
ns sorblive. jndtll lmn hnvdo must dist, der slnldc
muss vod lmm Lan gmvtsdr ou grade-do i den nlnki
lelincs Prmsts Hin-ti- liarsom m (I'suldx1mwr, Her er udc
for at finde Wild, rller nmn snndc maaskc stinkt-re
sinc: ligvsmn on Nimm-r- dcr slcrndcr tsn Nmin fort-s
lmn nur« lmn ssnl sinde es Klrnodjcs ljathndc sum Im
dødrcs Pfui-. mm Ist-l ist-m sindcr Tod ou Rot
lmsnlolialwd Ak, vc lmor sundsq :I.Ik’ismnsslcssnsl,
lmte Jd smar til nt soqu — - lmnd hu n smmy — up;
findet-, lnmd linn sandt!
Sau Iasnlw snalisdcsts i sit Osmet ,T«mo Vmsst
nnslsc sur m owns m risnlsjtsrttst Mund. ou tmn er
det; on for m idmsl Natur med et rij Jlmtdsslivs
Kildmrld sunsdlmdc i Diertlsdnlwt - oasun dem er
hun. Illlms lmn lmr tilliats fm sin Ruder clchr sin Mu
der atmst Ilnlwa til et Inmet smsrlt Driftikilitu — lad
o-: qmvc ltdt duler ned i lmnii Ein-l on sc. lwor dem
lmr sørt lmm lwn.«
Amme lustw- uravedc un sorslcdis han, ou lnsrlixn
Guld, lødimsrts oa lnswlimsns md nl Werde-lex snudt lmn
dcrindct asdrl Jd sur Tllktsnncsscrizs Vol, indrrlig Kwrlixp
lscd til lmrrt mrvendcs lilch Tllkcumsskelvjcrte slicnlscds At
trcm, Gudssnmt i Aond on Zandlusd: —- mrn alt dcttc
gjaldt inm for den gmnlc Mand, —- misksmodjg manne
han bmnnde sin Spcjdcsrsasrd von nu. Han sum sig
from san lisuslia, saa lettc nat lsans Fied, saa vorna
tigt hanki Vlis sont on Tyvs, der smygcr sig ind i Vir
rclsct, lwor m Mund ligacr vaagen, ellrr knn bnlvt i
Slnunnen - - for at still-le del Klenodics, tmn zuser
som sin dnrtsstts Skat. Trods al bereuncndc Forsimiqi
heb kunde drt dog ske, at Gulvct knirkedc, cller at lmus
Klasde com til at asre Stof, eller at ban loin for nær,
saa at Skncmcn saldt paa bang ulykkrlige Osser. Hvils
ket med andre Ord vil slge, at Pastor Dimmvsdale,
bvis slntmwrkende Netvcr stundom virkcdo som en
Slags Instinkt, en Slags Intuition, om man vil,
havde en uklar Fomemmelse af, at der var noget sie-»di
liat mer hom, noget, som var sarligt for bans Hier-te
sied.
Men ohsao Roger Chillsnngrth rjede en sin, in
stinktiv Fastnacle og i samme Øjeblik, som hqn meer
kede, at den unge Monds Oer hvilte paa bam med et
Mk mistwisk Mk. blev hqn straks igen den omi
Ihn-lich hensynssulde M, som tun bavde de Edleste
.cmlsgtetmeasaltvsmttmtgesing
Pastor Dimmesdale vilde del nok have fasset es
klarere Forsmaelfe as dette Menneskcs Kavalier, hvkk
jkke den eiendomtnclige, sygelige Mistænksomhed over
sor alle Maine-steh som saa let griber fort-into Hierin-,
lmvde blasndet lmns Øjne Der var ingen. hvcm hcm
lmvde rigtig Tilljd til sont Ven: «derfor var ban hel
ker ikke i Stand til at fe, bvem der virkelig var bans
Fjendcx Folge-tin fortfntte lmn fin sortroliae Omgang
nced den munle Laue, modtoq bam daglig i sit Stu
disremsrelse og lsesggte lmm jcevnliq i lmnsz Laborato
mnn, lwor det var tmm en Dies Adspredelse at iagttaae
den Fremqntmåsmkmde lnmrved Lassen udvandt kraftige
Medikumenter af nlskenid Urter ou Nedder.
Enaledes sad lmn en Tag støttende Pnnde inwd
sin Hamtd ou med Allmen lmilende i Karmen af det
aabne Vindne, der pendte nd mod Kirkegaakden og talte
med Roger Clxillingwortlh medens denne var i Fætd
med nt underspqe en Vunke grimme Urter.
Quer bar Te plnkket disse Plonter der med de
merkt-, nedhkrngende Blndin fasre Doktor?« spurgte han;
og han renede sit Vlik ben imod dem, men faa under
ligt paa skrna, -- tbi Prassten havde i den senere Tid
sauer den Vom-, at lmu ika gerne saa lige hen paa
noget eller ungen.
»Im bar plukket dem her lige overfor paa Kirkes
ganrden,« fvarede Lnsgen og vedblev nted sit Arbejde;
»jeg kender dem cllerski äffe; jeg fand: dem paa en
Nrmn der lmerken lmvde Gravsten eller noch andet
Illsmdesuurrke for den nfdøde: —- disse fmgae Plantet
s1)ne·:- at viere det mein-, der hat taget sig poa at be
vnre tunc-:- Minde Te er voksede op of bang Hierte og
betegner vel samt-»Es en eller anden grnelig Løndom,
fom tvlev lagt i Graden med hom, men fom ban havde
aiort bedre i nt nahenbare, medens ban endnu var i
Link«
.:!I-'m1it«s hun mnkcsdc det km sum-umt, mcn etmeoe
des i«t«e," fnnrede Unfmr Tmnnesstcth
III-en lnmrfor doa ifke,« saqu Lamm ,,lworfot
doe. itkis — im innre-, at Naturen retter en foa ind
frsmdjn Insower til den, sum bcmsr en Løndmn en
dnlqt Znndeftnld 1 sit Werte, om i Tide at bringe den
snsm irr Tagen-Es Lus: det viser disse Planter jo grant,
stdisn us er hofft-de cm of en død Monds Hicrte fom
dencixslmrd um den Sond. der aldria nanede frem til
’L«isk(-1sd(slfe.«
rlfsm aodks Doktor, der er blnt sondnn en Jud
l«ildnnm. Te bar njort Tem« svurede Vrwftem »thi
dsxt tm« im for visi: der findes- innen Mant. nden den
onna-mun- Nnd sont knn fcm den Lø11dom, et Mennes
sit-merke nur taget med siq i Graveu, til at aubenbare
sm, euren der san er i Ord, i Tegn cller i Villeder. Ak
nci, dct Gerte der knugeci uj syndig Londoms Tyngs
M, kommer visfelia nldrig of med Angest, for den Dag
number-, da un der tonlige skal blive vitterligt. Og
nm im sorstaar den belliae Etrifts Ord retteligt, be
tegner hin alle Hierin-s Oplukkelse og al Landoms
Aabenbarelse paa den ftorc Dag, ingenlunde en Straf
saaledes fom det for en overfladifk Betragtning kunde
sc ud: tvwrtimod- naar Taagen forsvindcr, nackt hver
Snnd og Brust aabcnbarcs, —- monnc det da ikke vord
alle Sjceles Fryd, at Dagen evig klar et oprundeu, og
hver en Livets Gnade salig last? Og derom ftler jeq
mig overbevist, at bvert et syndigt Hier-te, der gemmer
iaadan fargelig Londonh vil paa bin Dag ikke file det
sont en Forsmædelse at bekende, men som en Befriele
en usiaelig Lettelfc for den allerfvcereste Byrde.«
»Jo, men bvorfor saa dog ikke heller aabenbare
sin Snnd her paa Jorden,« spurgte Roger Chillings
worth med et Sideblik ben imod Pisa-sten, ,,hvis Be
kcndelfen bringet en saadgn inderlig Vedetkvasgelse, som
De siger, bvorfor saa dog ikkc se at ovnaa denne san
burtiat sont muligt?«
Prassten knuqrde Haandrn tast mod sit Bryst säm(
mmt as et pludfeligt sng i Hjcrtctt «Som ofteft verl
qer Mcnncsker at gøre dette,« sagde ban- ,,det hat jeq
vcsl erfarct i min Grr11i1m. Ja, mangelt, mangen en
sotvint Meinteskesjasl bar betroet sig til mig, ikke blot
Von Tødåslcjct mcn oasao imcdrns disk var Sundhed oq
Etnrkks til Strdo i riqcfns Maul, —--— in, m Ærcl Noli-«
tmiltrn Liscs det da bot brant die-sc- mincs fnndige Bri
drc oa Eøftns, at do rot bar knth komme til at tale
ch: do ltantst kllktsnncsfcn sum lmr hast-It ftwngt
indi- san trennt m do vnr ptsd at findest-. oq soa pludi
felin kommt-r nd i dpt fri OA nndor den rcsne, frifke
Lust i dnbp, lmmo Hund«-Mast »Ja tmor knnde det
run- mmisrlpdkssk Landslij hvics ct Mcnnefke var
sfnldju sm· Eisen-Vol i Man man Inn-. da wilde følc
iia bode til kllkodo msd 1 sit met Hiern- nt qcsmme dot
Tødscsnszs Womit-. - pllcr vtsd m Nenn for alle at
knitc der sm siu ou snntc tut-d zum fino Finw fomn den
lusllims oq roth-Wink Midi- Trvnis «
»Ja dua or dtsr kllkisnmssfon fom fonlpdcis lmr gnact
oa zusmt det Tødscnii warme i den«-J Diener-X sagde
Simon roliqt
»Ja, qnnske dist, Not » den« smrcdc Paitor Dim
nwcsdnl(-. »nu-« foruden manqc andre Grunde kan vg
fnn den hanc afort fiq awldtsndcx at sandnnnc anes
ser i Lmsrcnssftvnnnrlsr mcsd drer-I Finmttcmnlasg ligcs
scm har ljdt under noqcl indcn i drin, wart, fom saa
m siucs lmr tvinmct dem tkl at tie. Eller m kunde man
ftc tasntc us drnnc GnmR at trodg ol den-s Synd vat
de doa nidkasrcs for Guts-J Ærc oq Mcnneskcrs Frelfe,
on dorfor fnntkss do Mc de kunde faa sia selv til at
lndc dcst blive vitterligt, i bvor bøi en Grad de var
smitthdc, ja bestidlede af Sond. Stillcde de al deres
Sand from til Skue for. Werden, bavde de dermed af
ssaaret sig fra nogen Sinde at udrette noqet qodt; de
res Hu ftod maaske til at gste Bad for der-es Syudet
ved at væro Mennester til nogen Velsignelse i Her-.
rens Nava, og paa den Munde kom de i Grund-u til
at lide den allerbitreste Hiertekvah tdet de gis W
iblandt dereö Medmennester, der ans-Ia dem for m
som nyfalden Sue, medens de vidfte met II Ists-, U
des-es Hierter var hæsltg MW If M —- —
de wide w m- bryde W es me I- s-» f
