Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 30, 1913)
Det nuannende Bogftav. Nathauiel Halvthokue Pan Dunst ved Geo. Jul. Sieb (Foktfat·) Bau mer (s«nnscrn-Irrn og Pnslur Wllvsun snlxte to andre Weiten Tcn cnc um« Puer Anljnr Tun-neid dole, ljvent vor-: Umirrt- Vil mindres sum den Plan der fun i ringtI de og Inn-get ntodslrnsbonde dlltoq i For lmndlingorncs tncd Eiter Prnnne hin Tag, da lnnl jtod ofjcntlig til Stamme-. Vcd Zidcn af lnnn gil den gnnts le Roger Clnllingwokth den ndnnrmt dnntigc Arge-, sum nn i nogle Aar handc msrct bofiddondls der i But-n. Man vidstc, at den-ne lasrde Mund i lige de nur Las ge for og Von of den unge Papst, Ovid Oelbrcd i den jenen- Tjd mde tagt-c nlourlig Skadc nf den alt sur vidt drcsvnm sclvdnofnsndo Illidtasrhed sont lmn ndxnjle i Von-tagtlele us fino Fllndspligtcn Mammon-n znl somn do nndrcl up ad Diskusan og nnlmpdc Illidtcrjløjcnc l dct florc thusnindtns ntd til Salt-n: denn-d kont lmn til at flaa Ansth til Ansmt cned lillcs Vernl Elmmcn fka Nardinot fnldt over Eiter Prmnu-, san lnm til Tcls sljnltr5. »Mei! lwad er daa det sur en'.-« sagde man-enge Bellinalmnh en saa forhavset paa den lllle lnerede Eth lelse, der stod feran l)mn. ,,Tet nkaa jeg riatianot sige, —-« jlke dar jeg set Mage, siden den Hang jeg lenede udi Hufscrkdianedizs Uenned na-) natnle skong Jakob, oa agtede det for tdel Naade at indbndesz til Hossets Re ster og Mnnnnespil: der plejede der netop at nnsde op en Evasrtn as laadanne Einaatrolde, —— endda um Sab baten; on ni kaldte dem Gabel-Verm sordk de var den Heere Pudels-, den nandeliae Fordirrinas Vern. Men hvotledes lmr saadan en West lnnnet sinde Bei ind nn der mit Tag?« »Ja, sandelig, det maa man andre-J evek!« nd brsd Paswr Wilson ,,Hoad can det dog Unsre For en stu lille Jngl med starlegenrede FjerP Jeg synes nol, jeg bar set noget lignende »l)jenm1e i det gatnle Land«, naar Solen stinnede og lastede sit Los- ind iaennem Vindnernesz kostelige Wassncaleriek og tennede goldne Villeder paa Gnlvet. Har, du lille, —-— hvetn er du, oa hvotdan bar din Moder knnnet finde paa at maje dig nd paa saadan en saslsom Vis? Du er da vel et Kristenbakn, vil jeg baut-« Kan du din FiatetismnR Eller er dn en as disse sletnme Nisser eller Troldnngek, som vi baabede at have ladet blive tilbage samtnen med saa nieaet andet Tant og Papisteri i vort letsindige Fasdrela11d?" »Im er Mor-) Plan oa jeg l)eddek Beknl,« spare de hun. ,,Vek1)l'.- - - ..:Iinlnn«, vilde snart passe bedkel — eller »Kotal«! eller i det alleknnndfte »Rose Rad hætte«: —- saadan som dn stinner,« —- saade den gam le Prasst og ftratte sin Haand stem i et mislylket For ssg paa at tlapve hende paa Rinden. »Men lwor er saa din Moder nenne, din ,,Mor", hvis Pige du er? —- — aah, nn sek jeg l)ende!« Han bis-d as, vendte siq om til Gut-ernst Bellingbam og l)viskede: »Det et netop det Bern, vi hat sorhandlet um« —- og der staat hendeö Mor, Eiter Prynne, — stakkels Konel« »Nei, virteligl« ndbred Guvernsren »Ja, vi but de vel egentlig have kunnet sige as selv, at Moderen til saadan et Born maatte naturligvis væte en — —. Rea, ja ja — — —- hun kommer i det rette Øjeblik, saa vi tan straks tage os as Sagen.« Han traadte nn stem i Salen, og hans tte GE ster snlgte efter. »Ester Bronne!« tog han til Orde, og saIstede sit barste Ble paa Kvinden med det lnersde Vogstavx »Estek Bronne!—der dar vasret meaenzale omdigt den sldste Tit-. Alvorligt bar vi overvejet nnellem os, —- vi Musikd, bvem Magt vg Myndighed et bleven be ttoet as Gud Oerrenl — om vi kan forsvare sor vor Samvittighed at betto en udsdelig SjæL — og en saas dan finde-s ja ogsaa i dit Born der —- oin vi san be tro en saadan til et Menneskes Vatetasgt, dek, sont du, bar saublet og er salden i Satans Snaker· Du ec nen des Moder efter Reden — svar os nn herpaal Manne det itte allersentbedst vaade dit Bern, timeligt saa vel som enigt, ein nun tages ud as din Haand, oa samme llgen llasdt, strengeltgen odtugtet, erholder den rette Vejledning baut-ei Gnds Ord, og hvad der lmrer den ne Werden til. Un hvad tan du vel get-e for Vor-net i disse Mandel-W »Im tun law nnn ljlle Pme alt det, sont im tmk lnsrt us dette Tuns her,« sparede Eiter ou Ismedis ma det rede Musen-. ,,.Uoimäe, det er in Teqnet Pim din Zt"k1-1!dsel,'« svarede lmn jin-nat »Jan pcm Grund as den Bunds lnstnittelfe, sont Vogsmvet der einluden just dersok er det, at m ml nlsemive dit Vorn i andre Meutrer-E Eiter blegnede, men ivarede koligtz .·:)lll"W-ve1 » dette Mast-te lmr lnsrt mig, ——— og lasrer miq dagle —- endog n« i denne Stund. ——- Sandbeder, sont unmitt kcm mit-e mit Vorn klogerc og bedro, —-- ilmoruel de i intet Mun knn bande tnig felv.« »R( Vcl file donnne overilet,« sagt-e Bellmglmnu »Was vil vi anders-ge Sagen ,f-r vi handle-L —-- Vet asrmrdme Ok. Was-or lesum vtl Te Unsre fna and at ovetbake Vernl der og unme, om hnn besidder faadan Kristendomskundth sont et Vorn i bendesI Alder ket telig bsr have.« Den gainle Prasst satte sig i en Lasneitol og vilde tage lille Bewl op paa sit Stad. Mcn lmn var ikke vant til, at andre end hendcs Moder rette ved heut-e ellet twledc for hende, og i et Øjcblik finnttede lncn ud igennem det aabne Bindi-e on bleo staacnde der poa det svekste Trin, —- bun lignede akkurat en vild, ttopisk Fugl i kosteligt Fjerstrud, der var cige paa Nippct til at fvinge sig hsjt op t Lasten. Paitor Wilion blev meget forbavfet hetover. thi han var en rigtig ged, sammel, barnekær Bei-steten Men ikke desto mindre pksvede han paa at qcm videre i Katekifationen »Nun- altfam lille Veevl — Iagde han med meqen Bwtdiqhed, »lad mig nu se, at du er en poen lille op tnckrkfom Pige, der betet qodt eftee, Iaa at du enqang Inn bcive en regte Beeyl for herren, »en heilig Ædels sten«, der san »Meine i Herrens Krone« fom en as »Wer-seitens Stier-nee« — —- — Waa, mtn lille Pt qe, san du nu Icrtwlle mis: hvem hat stqbt disp« sen-l vibste ins Wer gebt, hvem der havde M bmbr. for Ate- W felv levet et tromt Varu chtn oq tort eher W Dag, da hnn havde toll med Wm,atdunhavdeensadek,fmth havde hun dersor begyndt at vejlede hende i det Sand hedenss Evangelium, som selv det mefi enfoldige lille Vornehjerte et saa inodtageligt sor. Da nagtet Beryl knn var sine tre Aar gammeL og aldria havde set en Leerebog, var hnn dog naaet saa vidt i Kristendonisknnds skab, at lnm knnde have klaret sig med Wank- ved en Katelisation i ynaste Klasse Men Trodiigliedeih som etlinert Varn liar noaet ai, lidt eller umget, og soin Vernl liavde en tidobbelt Forsynina as, - -- den tog nu i det allermest nbelejlige Øjeblik snldstandig Ztnret over den lille Pige, saa at lnin enten tav vomstille eller svarede rent ravrnskende galt lien i Veiret Hnn "pnt tede Fingeren i Munden, lnin vasgrede sig gentagne Gange paa en alt andet en elskvkerdia Maade ved at svare den rate Pastok Wilson paa liansI Ziiargsmaah og til Slut ndsendte lnm den onerraskende Meddelelse, at der var slet ikke noaem der liavde skabt liende, men ben des Moder havde nlnkket liende vaa den vilde Nasen bnsk ved Feenaslets Port. Den aamle Roger Chillinmimrtli gnv sia til at sinii le da liviskede noaet til den inme Priest. Ester Prim ne saa lieu paa Lasaem da seln i dette Lieblik, bendes Varus Skasbne, smn lnm elskede nner alt i Werde-L sknlde aiaøres, —— seln nn knnde lnm ilke nndlade at lasaqe Meerke til den nlmaaeliae FormldrinsL der var soreaaaet med den aamle Mands Udseende: Ansiatss trwtkene var bleuen nieaet stimmte-, Ondsarven helt anseenbrnm — ja, det snntes ncrsten, som om lian var lilenen niere vanfør end deiiaaim, da Eiter tendte lmm —— at, tun alt tor andtl ist Ziclilit mødtc lnm lians Mil. misn lmn nmattc flink-J lieinwndc lule fiii Opmasrls sinnlin paa dct Llitkiih der aik for fixi. »:lk(-j, dist ist« iur Halt!« mal-te (V-1ii«-i-riiiiristi, dcsr bar-de ivaItt insd at kommt- iia igisn oiwnpaa den Fur itriiskkislso, sont Bernh-, Elim- lmtide fat liam i. »Et Varn tiaa trc Aar, som iktcs lied, limsnc der lmr stabt dist! Zaa tsr lnm imtnrligiiigi akkurat liqu san nuidisnde anaamsndis chtslmL Arimftmdistk llqndcliqlnsdcn da den cniacs Tom. Ja, im tror ist«-, at vi lieh-mer at imdcsrs spao den Zug stammen-, mims Hort-erk« Eiter grob Bist-til, titiizicdis lmndis til sig og stillt-de fiq liqo sum-r for den qanilis imritanstc Entlnsdcimand, —- dcr var ist lldtmt i licsndcsski :’liifiqt. mission sont as Vildflad Ent- i Vordem forstndt og Drum-t, stod lnin dor, nicd fin Stat i Fami, det eneste lnin liade at lcve for, — —- hun falte, at lnm liavdc on nrotkclig Rest ovcsrfor lielc Vordem og for dcime sitt Nest vildts tnm vmrgc til sin sidstc Blodsdraabe. Hun malum »Det er Gut-, iom bar aivot niiu mit Bam, —- til Eritatninq for alt. alt dot andist, som J toa fra mig! Hirn er niiii Mitte-, --- ou min spare-sie Vo! Hun holde-r min Zinsl i Lim-: —— og tiiqtcr den! Scr J da iste, at lmn er dct liicrisdis Ztammensks Team — —- mcn lwnde tan man Hin-, ou drrior cvncr lmn at blive tniindfoldia Gcnløsninqcschstalina for min Stindl Hciide ital J itte tommc til at tagc fra min — hellcke vil jcg døl« »Jamm, bør nu engang, du arme Kvindc,« sagde den gamle Prasst, liviis Hicrte trods alt var blødt i Bunde-n ,,Varnct fkal faa det saa godt, —- mcact, megct beer end lmn timde faa det hos dig.« »Gud hat betroct hendcs til mig,« svarcde Eiter attcr. og hendes Svar lsd iom et Nsditrig. «Jeg vil ikke give hcnde ira migl« Hun vendte sig ntcd en lia ftia Bevægelfe til den unge gejftlige, Pastor Dimmcss halt-, hvem him indtil da næppe not inntes at have lagt Mast-te til: »Ta! du min Saal« raabtc hun. »Du var mitt Print dig var det betroet at drage meorg for min SjæL du sendet mia bedre end diöfe Masndl Jeg vil ikkc niiste mit Bam. Du ord, hvad der bot i mit Hjcrtch — du ved det, fordi du riet en Forstaaelfe dekaf, sont dissr Mænd ikkc tan have, —- du sorstaar oasaa, livad der er cn Moder-J Ret, og lwor mmist starre den er i et Tilfasldc sont dpttcy da dcst ist on Moder som intet andrt cicr end sit Born og -—- sin sviisndc Statt-. Du ital søge for, at im itte iniitcr Bat-net — du stall« Paa dennc heftige, sit-re Lpiordriiig, der visit-, at Ein-r Prymicks fortvivlisdc Ziillinq var nin vcd at dritte hendc til Vanvid, traadtc den unuc Prasst stratg frem· Han var bleg og kmmcde sin Hcmnd imod sit Hirt-tin sanlcdissz som hau ultid plejedis at more-, imm« linnsz stinkt beim-geliqu Fololscsjiliv lom i unsri- l)rftige Stimmuan lmn fau’ im met-c sorpint ozi medtagct us, end da vi saa lmm sørsus Gang paa Eiiiskii Etwiidfclsdcmx og dndt i lmns mitkkis Tini-, pna Wunden of distiil kitnikmiu siirgittodige Mik, laa dcsr nagt-t. sum fil iin til at mit-, at lmn dulqto en Hirttrmy for lwilkon disk itie sandte-T Listh »Ist ist· sandt, solll hmi sii1kk,« —-« fuiilisdcis lqu lmu til Orde; on vol dirkcde lmns skømie Iliøit, mm der var du« en fondan Klanastnrlc i den, san den run gcdc incnmsm Solon on sit Etnalmimiimisn til at aim Genlnd. »Ja, Este-r bar Not i det, lmu sigisty oa i den Følelse, fom lasggisk liisndc Ordencs paa Liislnsii Gud gav hrndo Vorm-t, ou drrimsd onscm en simdcm instinktmwgsiq Forstaaclse of bist-J ijrtcs oq distts Tarn, — som intol anbot Menncste tun tin-re i Vesiddislfe ni. Du lud osrs tilligo betwntis dems: ist der ilkis i Fort-ol det mellcm dcnixe Moder ou dcttis Vorn en underfuld, lønlia Gelüst-und for hvilccn det bør oLs at visc Mus frygt?« »Men, gode Hir. Paftor dog, — lwad mein-r De mcd dess« faldt Student-rein lmm i Talen. »Vin- san god at soc-klare dette noget tydeligerel« »Ja, —- dette Moderforhold maa imer lielligt,« —- vcdblcv Procilem det maa vix-re det. Thi cllcrs vils de dist jo vaste dct stimme fom at sich, at vor hiumiclfke Faden »Hast iom hat ltabt Himmel og Jord, med samt alt, livad disk lcvcr og mindeer —- at lian skuldc lade Synden uænlet, og ille fastte Skcl imellcm Isdelig Lyft og helligt Ægtellabl Detle Vorn af en syndcfuld Fa det oq en Moder fledt i Stam, er ogfaa itabt as den leveude Gub, og lendt fta ham for paa mangfoldig Bis at site hanc Geminq i hendco Vierte, dennc Mo der her lau indtrængende og san heftig beim-get i Ann den kræver fin Ret til at beholdc det. Det blev fendt hende, for at det stulde blive hendc en Vclsignelfe, -—— bendes Livs det enestel Men det blev sikkcrt nahm lom bun felv udtalte ist-, iendt liende som en Straf, — lom Proleten starr- ,,en uafladeliq Kummer-, der al drig ovhsmy en lvar Nsd og Hierteng Kvide, lom ingenlunde aflades«. Gar hun ikkc lelv vist os, at Iaalunde er hendes Tonset, idet hun bar ifsrt det staktels Born denne Ali-bedingt der nundgaaeligt maa dtage os i Rinde det Mende Syndens Vgn paa bendes Musik« »Sei Wes mis qodt at hsre bettel« TM den sode Pastor Wilfon ham i Tocht. »Da jeg, fom var bange for, at Koncn ika meine andet ellcr bedrc med det end at gørcs sit Buru til en Goglcrtøsst »Jo, nwrtimod, huu mcnor nogct ganskc andct dcsrnwd,« scmde Paftor Thurm-Male »Im mig, — hun indscsr til fuldkh Wilka nudcrfuld Rande- Gud hat be Difc hcnde vcd at skasnkc lnsudc dctte Baru. Hirn for staar tout-lia, at Gudci Honsigt hernusd først og frem mcsst er dcnms at holde brach Einst i Live, og bcvake lsende frn Bunde-Ist- eudnn dumer Llfqrnndu sont Satan ellier mmme lmrw spat at ftmsns heude nd i! Derfor er dct godt for demu- arnm fundigc Winde, at sc et Mumeskcbarn mcd on udødcliq EjasL ct lillc Monmo skebjcrtcs, disk cngkmg fkal rmmno rvia Frud ellcr cvig Sau-NO — or bleven lustrovt til bund-J O11tsurg, for at hun kmt lcdo det ind pan Nestfasrdigbcds Visi, for at dcst knn pamnindc bendc til dngliq Angcsr ou Bot-, og for at det kan last-(- bcnde ——— jn, som Wids dyrc Pant hervor-! — at san sandt bun vjl førc sit Vorn til Muth san sandt vil ogfaa Vor-tust sier licndc didlnmä Hvor mmot lnkkcsliuere i dcnne sonst-wide csr den fundige Mo der dog ikke frrmfor den syndims Feder! For Este-r Prnnnes Sknld, ou ikkcs mindre for Warum-J Sk1)ld, si qcr im da nu: ,,lnmd Gnd bar fommcnføch set maa vi ikkks adfkillcs«« · ,,Eandelia, dn titler liesvcmede er nd af djt Hier trsss Tut-, ncin lasre Ven!" faade Roger Cl)illi11anmrtli. »Ja, ea det var vasatiqe Ord, disk-se sum min itnae Brodes i Herren imss ndtalte,« ---- Iilinfede Basler Wil len »Wind mener J, lmjvelliaarne St Vellinalmnh lmr lmn ille talt den italiele steile-J Zaa aodt?« »Jo, fandelia, det liar hast« fearede Nattern-drein »An lian lmr Vaatieaet faadanne lvetndningsrsinlde Mo menter i Zaaem at ni Vil lade den bero indtil videm — den selvfølaeliq ikknn under Ferndswtnina af, at Konen ille ndermere vaskker Foraraelfe Men der maa under alle Ornstasndiabeder draaes tilbørlia Omsorg lot-, at Var-net kegelmassiiat liebe-Z til Overljørina i Kriftenddinslitndskalx enten liess-i jer eller lwss Pastor Tinnnesrsdala da endvidere maa Menialiedsraadet — naar den Tid kommen da Piaen er itar nok dertil — fmse Tillnn med bendes Skoleaana aa Kitteqana.« Da den nnae Preeft liavde endt lin Tale, bavde ban trullet fia noale Slridt tilbaae fra de andre oa ftad mi lienne ved Vindnet Hans Anfiat var til Dels sljnlt i Folderne as det lvrere Forliasnm men Skyggen, fom Zollnlet kastede paa Nulvet visit-, at lyans Lege ine endnn sitrede af den stasrke Sindslieviegelsm sont lyavde Vasret faa keiidelia, da lmn talte. Bei-Ul, --—- den ellers faa viltre, nreaerliqe lille Trilletrold Veryll —-- liftede fia stille ben til hanc, toa bang ene Haand imellem beaae fine Idawider og lagde sin Kind ind til den, ——-- et Kasrtegn saa ømt og tilliae laa belkedent, at Eiter-, da lnm faa det, maatte fpørge siq lelv: »Er det virkeliq inin lille Vernl·« Og doa vidste bun i Grunden aadt, at Veryl bar-de et kasrligt Hierte, men bidindtil bavde Varnet nælten kun ladet det ntre lia i nbebetllede Stemningsudbrudx og nceppe noqu Sinde bavde lnm givet det til Kende paa en saa blid da inderlig Maade som nn. Prasften vendte sia am, klappede Barnets Hoved, betasnkte sig et Ofe blik, men bøjede fia da ned og kyssede bende paa Pan den. Lille Beryl fandt nn fttakg tilbage til sit gamle Sind: hun gav fig til at le og flsj af Sted gennem Salen, saa at gode gamle Paftvr Willon ndtalte lin Tvivl am, bvorvidt bendes Fødder virkelig rsrte ved Gulvet. »Det er net-sten, fom om der var noget Trolddom i den lille Tes,« sagde han, henvendt til Pastor Dim mesdale, «an heb-ver san vift ikke at laane en gammel KasllinasKosteskaft for at kunne flyve af Sted.« »Ja, det er et besyndetligt Barn,« bemætkede Roger Cbillingwokth. »Hvad bun bar efter sin Moder, et det nemt nol at fe. Men bvad menek J, mine Her ker, monne ikke en Filolof oa Menneskelender viere i Stand til saaledes at granste Varnets Karakterprteq oq Anlcea, og stelne imellem bver enkelt Del af ben des Natur« —- at lmn faa noqenlunde vilde kunne acette lig til, lwem hendes eFader vel kan væte?«· »Jamm, det vilde viere fyndiat i en saadan Sag at lade sia lede af verdslig Vidlkab,« —- svarede Pa stor Willen. »Bedre er det at raadspørae Gud under Vøn og Faste. Ost allerebedft tut-de vel dette viere, at lade det, soin er i Løndoim forblive ndi Londonk ind til den Daa oprindekk da Guid vil lade det lønliae blive vitterliat Vaa den Maade bar etlwert Gudss Barn Net og Pliqt til at vise det ftatlels faderløse Varn en ret Faderkasrliqlsed.« Zagen nimaneiide Vernl sit sanledes en tilired-:4 siillende wisniiisp on Eiter inrlud Nnvernnrlmlinen smnnien nied sin Dotter. Tet sortnslleizs im sikker stil de, nt inst snni de to ail ned nd Tnnmen lilen et lsimnniervindne lnklet op, on Usiivernørens nulsindede Seiten MisIsiLJ Hibbins —- soni et Var Aar senere blev lnennt for Trolddom —- stnk Solvet-et nd i Sol stinnet »Oui« lim. Ein-n« innde inni, un liendesxs Ansint san san nlnnmelint »S, nt det Unr, linesoni oin der lnnde fig en nian Sinnne over det ellersss sna stranlende Sud-. »Oui- du ikke Lust til at knnnne ined i Nat? Vi bliner et lnfiixn Eelstnh dernde i Ekoisem on jeg bar san ointrent lovet den Eli-nnan nt den kenne Eiter Pmnne lonnner med.« »Ist-n Innn bede Dein sine til binn, at lian iimn lmve min inidsli)ldt,« smrede Eiter on sniilte seiest-stott. »Im man kønt blive lifennne un pas-se pan inin lille Vernl Hunde de tnqet liende sra mig, sansknlde jen gerne have atmet iiied diq derud og skrevet mit Novn i den Ondes Vog, —- fn, on det enddn med mit eqet Vlod.« ,,Aak), — vi set dia saamcend nok dernde med det ssrste,« ande Hetsen vredt og trat Hovedet til sin. Alt her msdet vl et Eköempel paa, at den nnge Prcest havde Ret, naar hcm sonde, at man maa ikke stille en salden Kvinde sra det Varn, der er bleven til som en Folge its hendeg Synd. Thi alt nu — saa snort —- viste det stg, at Var-net frelste Moderen fra at qaa til Bunds. IX. Lesen. Som vore Lasset-e vtl erindre, skiulte der stg bog Nat-net Roger Ehillkngworth et endet Nava, hvis Tiere-taub havde United at det skulde sokties sor be stang. M bar soetatt m, at der i ben Folkesiare, sont var We tll Ist-r W ossentltqe Staaen til Skamme, ogsaa fandtes en aldrende, reifetrcet , « som, just da han naaede frem ester en farefuld Vas dringsfcvrd igennem Urskoven, san den Winde-, af hy hcm lmvde lmabcst ut blivc modtaget i et kærligt og hyp geligt Hirn-, staa til Skuc for alt Folket fom et Sy deus og Stanidselons advarende Eksempel Hendss Huftrnusrc var prisgivcn til Hvermand at trampe paa licsndcs Skam var chsrmmids Sladdergodg omkrins Pan Gadcr oq Eimstt chdes Frwnder og Verm knnch ika nndsmn —- for saa vidt Rngtet naacde sm nidisn um —.— at faa lyver sin Lod og Del i bendet Vanæm nøjcmtigt i Forliold til bvor kasrt et Benflak rller hour uasrt et Slmgtsknb, der fordum liavde knth licnde til dom. LA ban, som bavde været knnttct tI den fnldno Kvinde vcsd cht Vamid, der er dct indcrligsts og det lnslliqiie nf alle Var-nd imellcsm Monat-schr, — lworfor skuldo lmn dog tmsde from on solv wu- Kra pan on san lidct attrmwasrdig Art-, —- ifær da bat var fiillist sannst-DR at dpt kom an pan bam sclv, om lmn vildc ellcr ej! Gan beslnttcdc da, at ban vilde ilk lade sin Ærc tilsnmdse, clltsr have Tcl i bendes Skckndi fol. Jngksu kondtis liam unt-tagen Eiter Prynne, os lnsndis stuldis lmn vol vidc at tvinge til Tavshedx — imn licfluttcdo dvrfor at ladcs sit Rai-n ndflette af d lisvondcssi Tal og nvcrior alle, som han hidtil bavde kcndt ellcr vwrvt knuttct til, forfvinch faa fnldftændigt som om lmn virkeliq lcm paa Hause-ni- Vund — lmot Nimrot for lassmit imde anbmqt l1am. Dorcfter Dildt lmn limnndo ist unt Lin mcd liclt nye Forbindclser un der liisit ime Fnriwid: tbi hmi imvde et nnt LinsnmaL (-t minskis unt, sum imn vildcs lcve for ou fætte ul si Jd ind min, --— —— men dotte lsans nye Livsmaal liørik ilkis Luft-i til: dot vnr suldt af Mørke oq Ulmqqe, foer dvt pur snndiqt ou ondt. Zum Feer lnsrai boiatte lian fig i Eldiiritanerbnes under Naen as Roger Cltillinaworth —- nden at bade andre eller andet til at fiae and for sia end sin Leer duin on sin III-Jan men af diste tvende Goder besat ban aanste viit et lanat starre Maul, end man ellers faIdiianlia trnsfser lud-I Mennefker. Hans tidligere Etu dier tnwde bidraaet bain omfattende Kundfkaber i Da tidenci Lasxnsvidenskab, oa ban fremftillede sig derfot fmn Laue. vGan blev inodtaget meget velvilligt. Dygs tiae Lasaer var det en ineldenbed at treeffc i Nybygs den« Tet lad til, at den religiøse Nidkeerl)ed, der bo nanede faa nmnge andre til fom Udvandrere at reife over jsltlanterlmveh —- i Neglen ikke gjorde fig gældend lian »Ja-gerne Roger Clnllinawortb var derfor en keerkonnnet Vkerdifurmelse for Koloniem ban vifte fnart, at hat« var inldt fortrolia Ined Datidens Leegevidenskab, os tiuiae !)aude nan, niedens ban levede i Fangenskab bot Jndianerne, erlwernetfia et qrnndiat Kendfkab til Bru gen af de Urter og Widder- fom deres »Medicinmænd« mniender til Lasaeinidler: og ban fordulgte ikke overfot sine Patienten at hans Tillid til disse simple Lægo niidler, —- ,,Natnrens eaen Give til de uoplyste vilde«'. — var jntdt faa stor som den, ban fkænkede alle de Medikamenter, der fandtes i den europceiske Form kopec »H- «- -« « — J religiøs Henseende vifte den fremmede Videns skabsksmand sig at være et msnftervcerdigt EksempeL —- i alt Fald, hvad det udvortes, fynlige angaar; C han havde ikke opholdt sig ret længe der i Byen, ftt ban til fin aandelige Vejledet og Sjæleføger valgte sit Paftor Dimmesdale· Den nnge Teolog, hviö Lækdm der endnn gik Ny as ved Universitetet i Oxford, bl af sine mest glødende Beundrere betragtet noget us lom et gudbenaadet Herrens Sendebud, der var b stemt til — om han dertil maatte bedare Liv og Ortes ter — at vandre i de gamle Kirkefædreö Spor og F Hin-Englands unge Kirke øve Storværker fra Gad. Men Paftor Dimmesdales Helbred var i denne Tidi kendelia Grad ved at fokringes. De, som bedft kendh bans Livsførelfe, mente, at Grunden til den ginge Prkefts bleqe, simeline Udseende maatte Wes i alt soc meaen Etudering. og i den pinligt nøjagtige, selvops oftende Samvittighedsfnldbed, som ban iagttig i al Eh Einbedsnertiiim, —- oa endda nok først og fremmesti den kmppiae Falte og Nattevaagen, hvormed han Zwi vede paa at »Es-de Kødet oq dets Beaærinqer«, faa at Amidens Los knnde fkinne des klarem Ja, der var Falk, soni fande, at det var saa vift ikke saa meerkeligt om Pastor Dimmesdale fkulde til at do, iot Kan M alt for and for denne Werden IGans eaen Forklaring derinmd aik i al demalied nd Paa dette, at hvis bei var Windes Villie, at lians Daae bernede snart skulde vasre endte, niaatte det unsre, fordi ban var alt fat nixfel til at knnne betra) endoa blot den allerriuneste Tienemernina ior lnnn »Den bvordan det nu esd forlmldt sia nied Nrnnden dertil — selve Kendsgevs ninqcsn Var nnlnsnlmr nok: den mme Prcrsts Skikkelst blcn tnndcrc ou unwer Daq for Dan: bans Stcmmt brvnrude uanssc vist ondnn den skønne fyldigc Klang men der lmrtcs on dirrouch chodig Undektone i den« — sont bos den, der stnndor mod sin Grav, og matt laqde Masrke til, nt lmn idolig, blot ved en ubetydclis ist-ai, cllrr ncmr et ollvr andet kom bam uforvcerende paa, trnkkede Haanchn imod sit Bryst. Og paa html Musikst, Her et Øjcblik blusscdc og straks dereftek blss dødlilmh kondtoizs dct da grant, at han vpintes svarligm Falk betraatcsde dct derfor som ct Leb i Forsynets vise Zweck-, at der just nn, da Pastor Dimmesdale vit blcvvn san stsagclig, var konnncn en saa ualmindelig dygtiq Lasgc som Or. Roger Chillingworth til Byeu. og donnr Folkcmeninn lusstykkedcs end nderligcre derived at Lasten øjcnsunligt omsattcde dcn unge Præst med moqcsn Interesse og bestrwbtc sig soc at vjnde hausi- Vcnskab og hans Fortroligheih Hun udtalte, at hon var alvorlig bekym. ret over sin kasre Præsts Hclbredstilstand; han vilde tin-get gerne behandle hom, og vilde ikke væte utili bøjelig til at tro, at Præsten endnu kunde beweise-, — saasrcmt Kuren itke blev beqyndt sor sentl Menqu made-t, Meniqhedsplejem Knindesorenimen oq Uns domsforeningernc, —- kort sagt alle i Pastor Diam dales Meniabed rettede de mest indtrænqende Okan ninger til hmn om bog at modtage den Wnque dich-. fom Lassen saa kmt havde tillmdt hom, —- men ps qlle Opfer-dringet svatede Pmsteu sachkng « venligt: »Na Tak, ieg time- ine at Los-W