Det Icuasütendc Bogftav.
Rathaniel Hawthorne
Pan Dunst ved
Geo. Jul. Sich
(Foktsot.)
Pan Grund as den strenge puritanstc Opdrcjgelfes’
nmadc var dct tun faa og rct ulmggcligc Legt-, sum
der kunde vwre Tale om at give fig as med, j. EkH.:
,,skalpete Jndiancrc«, «piske sw(1stere«, »Am-mute
Tkold« cllrk »gaa i Kirkc«. Bcryl jagttog dem nieset
wie-, Inen gjordc ika ringcstc Forspg Pan ot indlade
iig med vdem; taltc dc til heut-eh spart-de hun dem ikkcn
Ovid de stimlede samtnen om hcnde —- og det gjorde
de ftundom — kuude Vcryl blivc i den Grad ovcrvasldet
as Fotbitrelfe og Raseri. at htm, faa lille sont lmn vor
kunde gske en holt Inhyggclig til Mode. Hun aav fig
til at koste mcd Etcn og malu- cftcr dem mod skingrcw
de Stemmcy —--—- der var hockte-n Mcning ellcr Summen-,
hasng i, hvad lmn mulmh tnen Eiter gøs drrvcd, fordi
hun suntcs, drt lod som cn Troldkuindcgi Fortmndelsct
i et fælsomt TuugcnmoL
Sagen var neinng ven, at oe nnaa Puritanere —
der rent ud sagt Var det ineit nfordraaelige Kuld Men
nestebørn, sont negen Linde lJavde ganet paa Widss
grønne Jokd —- liavde faaet Fast-ten af naget aparte
ved denne Moder aq liendes Warn, -— noget frennned,
der ikte pas-jede samtnen nied den Mande, lniokpaa al
tina var hats alle andre dlllennefker der; —- af denne
Grund foraatede de dem ai derexs ganste Hjerte aa
tidt smeedede de dein nied Dann-Jord. Beml ntasrtes
de godt dette, og til Gengasld stienkede l)nn dein det
bitrefte Had, soin niit nagen Sinde lmr knnnet forgiite
et Vaknehjerte Dis-se voldfonnne lldbrnd ai Hef
tialied gjokde dog den Enmle Gaum at de i en Dis
For-stand virtede lieroligende paa Moderens Bekom
ting nied Henfyn til den ideliae Skiften am sra det
ene Jndiald til det andet, sont faa tndeligt gav iia til
Lende has Varnet, faa man aldrig vidite, lwor man
rigtig bavde l)ende, oq lworvidt liendes Werte virtelig
var med i det. Vertile Hat-nie niste, at her var der
jo da i alt Fald et Oniraade, her l)nn ille flagrede
omiring, lter var der Tobde oa solid Enemi i hendes
MeningssTiltendeaivelle. Men paa den anden Side
indsaa’ Efter til iin Fokfcerdelse, at her var igen noget
ondt, sont Bewl bavde akvet eftet heade. Moder og
Dotter ftod Side oni Side, begge ved den samnie Mut
fttrnat nde fta Mennelkers Sainfnnd, aa i Varnets
Hjette limtes der at bkuse den fanmie stormfnlde Hef
tigl)ed, sein liavde berstet i Efters Sind i bint Tidsi
tnni, medeng bnn ventede at blive Moder.
Hiennne liess iin Moder i Hytten og dens aller
neermeste Lmeqn tmor Veryl leb og legede, havde linn
alt, hvad hini tnnde enfte sig i Henleende til et oniiat
tende og broget sanimenlat Dmgangskreds. Alting,
foni hun anstede Liv i, blev levende imellem hendes
Hiendety — det var, ligesoni naar Flammen sra en
Fakkel ttender Jld i. lwad man holder hen til den.
Genitande, fom mindft af alt kunde syneö at egne sig
dettil —- en Kcep eller en Vunke Ande, eller en Bis-mit
i. Ets. —- blev i Bernls Fantoli ligesom ved et Tryls
lellaa fokvandlede til Taffet-, der uden niindite ydte
Omwndting, fttaks cgnede lia udmcekket til netop de
Rollen fom de i hendeö Tanter lkitlde spille. Hendes
eqen lille Batnestemme gjotde Fyldest for en Mangfol·
diahed baade af nnqe og af ganile. De bedagede,
ktvcerdige, merke Fnrtetræetz der gav fig til at falle
og stenne nied megen Begrædelighed, saa snakt Vinden
lulte i Tom-ene, blev saare nemt til gamle Pukitaners
fasdee: det hassliae Mrudt i Hatten var deres Bern,
og Beryl fknlde not ist-ge for at faa dein kneetket eller
tylket op med Rad. Det var fotbavlende at lcegge
Mast-te til, livilken bkoget Mangfoldighed as Stiftels
set, bendes Tanteliv knnde give fig Udtryl i, — dog
ilte saaledes, at lmn fastholdt Sammenhwngen: alt
og alle i hendes Leg skiftede am, vekslede i bvitvlende
Haftighed alt imedens hun felv var paa Frei-de i nai
ladelia Travlbed og Jvet —- man kunde det ene Lie
blit se bende ilfomt fare as Sted der benne, ag nasften
i lannne Nu daniede liun not laa vwvert onikring et
belt andet Eted lienne end der. hvor man bavde ventet
at finde bende Meit fornnderliat af det alt lannnen
var dog dette, at Bat-net altid bavde llfred med, altid
nasrede fiendtlme Folellek overior alle diese Vaslenetv
fein tiendeis eaen Jndliildninaelraft skabte omkking
liende: det blev nldria til Vennety -«— lwad linn end
leqede nied, lwad det end stitlde ioreftille. —- altid
blev det til Fjender. iniod liveni lnni slnlde drage i
Ledina Der var noaet grmnme trift i at se, lworles
des dette nnge Bat-n nfravigelig betragtede Verden Tom
en Modstander, fom hun skulde spre Ktia imod, og
tun lyntes at kunne tienke lig en Anvendelle as Ener
gi, —- nemlia at flaa sra Ila i en Kaniv inod alle
Mennelker.
Wangen m Hang, ncmr Ein-r sad ou mutwg
Bernh slup hun sit Oaandarbrjdc on rathe aj iit
sdjektcs dybeslc Angst til Gub: »Au, du min himmclskc
Zucht —- sur ikkcs sandt, fcg maa jo dog alliqcvcl have
va til 01 vasrc dir Baan —- siq mig dog, tmnd or dcst
for en Stab-tim, fom jcg hat jsdt til Bestde Og
naar Bock-l lon- til at lwre et scmdnnt Udbkud cllcr
paa anden Munde, mauskc mit instinktivf, formms, at
heudes Moder var stcdt i stor Vaundcs, tundes det ben
de, at hun veudtc sit livligo, fututkc lillc xslniigt om
intod heade, smilte fokstaacttdv, mcn ligksfom statuser
halvt spottende, og faa lege-do vidmk
End-m et as de mange des-whoer Arn-f i disttc
Varus Kot-after og Adfcrtd maa vi Iurvmn Den aller
ijrste Sing, som hun lagde Masrke til, do hun be
qyndte at Its-me, det var —- — —- dot hier-de Bog
stav paa Este-es Barm! En Dag, da Mode-ten bsjede
sig ned over Vuggen, fasngsledes det lille Born-S Vlik
as det qlitrende Guldbtodeti omkring Bogstavet; hun
raste sin lille cqand ud og greb ester det, og i det
femme qled bei firste Smil hen over hendes Aniigt,
men et underliqt, man kunde næsten sige bevidst og
for-stricng SmiL der sit hende til at fe meget ældre
nd, end hnn vat. cfter falte, fom om heudes Hjekte
var ved at staa stille as Gru, hun greb i det stæbne
soc-note Stamm-erk- oq http-de uvillaarligt paa at
Mo det af, thi det var hende en gtænselss Lidelfe,
at W Vorn rate den-ed fom om det vidste Iaa
Ich W Ueu M san Ulle Veryt ind i fin Mo
MMqW- cimsfampvidevarmet
bestand-statutenw- Hei-meudith
sshstdckwes WITMMGWM
Tryghed, ikke til en enefte Stunds udelt Glæde over
sit Baru, —- undtagcn, naar det sov. Der kunde mau
ske gaa Uger ben, udcn at Beryls Vlik scrftede sig ved
dct lucrøde Voqftav, —- men pludselig, naar Eiter
mindst anedc det, kunde det attcr sic, og altid var der
saa igen dctte saslfomme Smil og dottc saske undgruni
deliae ved Ljnenc.
Eu Sommercfterntiddag, da Vcryl var blevcn
ftor not til at løbe om og legt-, moredc lnm fig med at
plaka Markblomfter, som bun saa kastedc, en for cn,
paa sin Modcrs kaft, og lwcr Gang lmn ramte det
rede Mast-ke, hoppcde htm fom on skadcfko Trost-.
Eiter-I- førftc Tilskynchlfo var at balde sinc Hasnder for
Vryftet, mcn —- rnten dct nu skyldtcs Stolthed eller
Resignation —- lmn tvang fig til at lade verre, og blev
siddende ret op, mm ligbleg, og faa bcdkøvet ind i Be
rnls viltrc Eine. Varrwt blev ded, Vlomst cfter
Vlomft — nasften hver Gang ramth hun, Saat cftcr
Saat floa bnn i fin Mode-ri- Hin-tm —- —-— — til
sidst, da alle Blomstcsrnc var bruat op, blev knm staaendc
og gav sig til at ftirre paa Eiter med den lille grimm
de chrchl kiaaendv nd af Øfenkroacne, — sauledes
fort-kam bcndcs Vlik i alt Fald Eiter, og bim ndbrød:
»Mcn Varn don, bvcm or du i Grunden?«
»Jen! Ili, —- jisa er ja din iillc Vertil, din Ædels
ftcn.« spart-de Bann-L
»Nei, dn or illcs niit Warn, An er illis inin Vert)l,«
landc Moden-n, lmlnt i Einst, lialnt sur Aktion —— sum
l)nn stnndoni lnnidc for Elik, inst nnnr lnin var aller
nioft fortninlct »Ein nnq nltsnn, indem dn mentlig cr,
oa lnmr dn ist« lonnnon trat-«
Bnnnst lksli lusn on trnlkcdo sin tnst np til Milde
»Ein dn hellen- niin drt,« svarcdis lnm nlnorlint; «dct
man du bellter forttvllc Ulin.·«
»Ein lnmnnslfkc Inder lmr scndt din til niin,«
fande Este-r nn; nnsn der Var i den Munde-, lworpna
lnin inndc dist, nonet tcmcndcy nfikkcrt; dcttc nndnil ilte
Varnetszs starnc LIviattclscsonmu on isntcn dct nn tom
sig blot sont et Jndiald cllisk iordi noaet ondt naa
Blinden af lnsndch Finrnttcr dron hisndc durtiL ——— kalte
hnn fin lillis ’lkm»1isfinncr nis, Mai-du nun dtst rodc Mast
ke on raalitr rnergifk:
«:l·’isj, dcst er itle lnnn. sont nat sendt niig til dia,
jcg bar sict itkc noacn ,,liinnnclsk Fndcr«!«
»Garn, Vani, fu, saadan noget maa du ikkc sigc!«
spart-de Modcrcn on tvang Grunde-n tilbagcs. »Der cr
Gild, sont linr sendt alles Menncsfter til Vordem ogfaa
mig, din Moder, — saa kan dn da indse, at lna nma
dct onan vwre lmin, sont bar fendt din. Hvur sknldc dn
dog ellier nasre kommt-n fra, du underline-, lille »Ban
»Ja, — lmorfraP sig du Inin dist!« sagdc Vernl
igcn, on nn var lnni ikkc lnsnack «111mrlia, nirn lo oa
hoppcdc onikri1m. »Tet er dia, sont ital fortasllts niia
det.«
Mcn Eiter tundc itte runde den Gnade, tlJi selv
var hnn naget af TvivL Hun mindedes halvt smilens
de, halvt fkrækslagem hvotdan Folkcfnatkcn lød onl
krina i Vom Da man ncmlig ikke tunde gcette sig
til, hvem Faden-n var, og man dekbos havde lagt Mikr
ke til noqle as Varnets underlige Egenlkaber, havde
man omlider ndspredt det Nimm at Beryl var et
Djævlcbarn. As den Stags Versenct troede man nemi
liq, at der havdc vasret adskillige her paa Jorden; thi
naar Satan havde et ellet andet sækligt fælt og usu
deligt Forel)avende, benyttede ban lig naturligvis paa
denne Maade af Kvindets Syndcfnldhed Beryl var
end itte i Ny England det rncfte Born, hvem Puritai
norm- tillaade en laadan qrncsliq Hcrtomft
Yll
Hos Gut-ernstem
Eiter Pkmme bmav sin en Tau pna Vej til Gn
vernør Bellinnbanis sue- nusd et Pa- Hnndskey som
hnn efter lianiJ Visftillinn lmnde suet Kniplinger paa
on forfynet med Broderierz lmn brnqte saadanne Pragts
ftnkler ved officielle Lejliqlnsder. tlii qanske vist var
det sidite Winernøwala nnaet hmn imod, saa at lmn
nu ilke lnanere btsklasdte Posten sum Koloniens Neuem,
Iniin lian indton alliqevel en inmet liøj Einbedsftilliim
i annmden
Tor var oqsaa en nnden un lanqt viqtiaerehlrund
for Eiter til just nu at anniode out en Institute med
den nnmtine Island der bavde san ftor en Tel i Le
delsen m· annmdenii Jlnlmgender
Hun lniude faaet Nin-J uni, at nogle indflndelfecss
rige Folt i Bin-u, ai de allerftrengeste religiøse un bor
gerlige Anstuelsek, tasnlte paa at Fratagc liende Bann-t.
De l)iI"vdedc-, at hvis lnn Jormodning —- fom vi for
nasnnte out at Bernl var et Tiwelsbarm —-- lmnde
Net, saa paalwilte der dem virlelin den Kriftcnplint
overfor Modetenii udødelige Ein-l at fjerne en faadan
Aufl-trösten sra hendes Vei. Men lwis dekimod det
forljoldt sig faaledes, at Varnet utusrlwvedet knnde sor
srennnests i Bis-dont og Alder on Rande lei Nnd on
Meinst-steh og outsider indnaa til den evige Salinlied
san vilde det jo dog ovnaa latmt bedre Kaar i saa
Sense-etwa hviss del blev ovemivet i bedre oq forstans
diqeke Menneskcrg Varetasqt end Eiter Prynneix
Det var der-for ikle uden Vorwurin at Moder-en
hin Dag begab sig paa Vej sra sin ensonnne Hutte, —
men lnm selte sig alligevel laa trug i sin gode Ret, at
naak alt lotnmer til alt, var det maafle ikle faa uliqe
en Kaiin endda ntellem Samfundet paa den ene Sidc
og en ensom Kvinde pna den anden Side, —- tlti bendes
Styx-le bekoede Pan Moderlijertetg Ret!
Som lædvanlig fulgtes lille Veryl mcd jin Mo
der. Hun var nu saa stor, at hun kunde trippe af Steh
med smaa lette Arin ved Siden af Esterz hun plcjede
at viere i et Rsre fra Gry til-chkld, —- faa hun kundi
for laa vidt have gaaet et meqet lasngcre Stykle Vej
end Tut-en i Dag. Det bekoede verfor mere paa Lune
fuldhed end paa Træthed, at hun idelig vilde op og
beeresx og reqelmæsfigt et Øjeblik efter tot-langte hun
paa det bestemteste at komme- ned igen, og hoppede not
saa muntert as Sted, foran sin Moder.
Vi hat allerede omtalt Bekyls pragtfulde Sten
hed, der lyfte med dybe, straalende Fanden hendes Lsd
var iom et Nosenblab, —- dejlkqe var hended merke
gnifttende Øjne, deillgt var heut-es glansfulde, merke
btune Haar, der ita- for Iat more oq mere net-mode
Grill-Wort Mmdeklbmdhscdsuistrede
Wahmde,—detm,«smombtmme
i
til Vordem fordi en Glød havde scenget i to unge IHier
tekss Kærliglied Hun var klædt i en karmoijinrød
Fløjlskjolc, of et rct ejcndommeligt Init, og tigt nd
styrest nied Snirkler og Slyngninger i Guldbrodcri.
Te stwrke Form-r vilde lmve saact Born, hvis Skøni
lin liavdc et merk afdasmrwt Pra-g, til at se guftne og
blcgkindede ud, men til Vcryl pas-sede- dc ndmærlet, —
lnm tom til at ligms dct niest ftraalcsnde lille Jrrelys,
fom nogen Sinde bar lioppct ben ad Jordcn.
Mon vlsd Bnrnctsz Mit-dedan sont for Reiten
vvd hole dctss Udsccnde og Fasrd, var der dist nmsrkelige,
at nmn uvillnnrliu koin til at lmsfr paa Zlmnnnisrktsb
sont Ein-r ifølgc Donnncn fknldis basre paa sit Brny
Bervl var san at fige selve det lnrrøde Masrla blot i en
anden Slikkelfe og —- lyslevcnde. Man skulde nwftcn
tro, at det flammende Skwndsrlsmasrke bandc brændt
sig foa dybt ind i Efters Sind og Tanko, at lwer et
Mønftek, him tegnede, fik sit Prcm dems; bun lmvdc
nnsd Videndc og Vile beflittot sig paa, at der knnde
blive on vis Liglnsd i saa chicsende, ja, hnn lmvde an
vcndt sin nndcrliqt fngclige Zuildriqlnsd og nimmc Ti
mets Arbejde paa at lade Varncts Klasdcdragt ndtrnkke
den Zainbørigbcd, sont var til Stede intellem dcst Warn,
lnni elskcsch og don Straf, bun lod.
Ak! Bei-til var i Virkclialiedisn begae Dcle —- og
dct var vcl disk-for, at lnm knn alt for godt ognede sig
til at repmsicntere liint spide Sorgcns Teqn
uner oa Varnec var nn paa oeresz Vanorina naaet
inden for Vollellet Puritanerbørnene, fom lob og
leaede -— for saa vidt fom man kan brnge Ordet »Leg«
om disse dnftre, neinansnaelige Smaafnres Veskceftis
aelfe —-— fil sie vaa de to on fande med menen Alvor
til liverandre: »Jandelia, oin det ikle er Konen med
Jldlmaftavetl Da det niaa iea iiae, — der render endda
Manen til det, der ved Siden af bende. — kom, ital vi
taae on brenne Skidt paa deml«
Men Bernl kendte itke til at viere sorfagt i Stri
den, - - lmn lnnede, lmn itmnpede, lnin trnede medKnnt
nasve on io’r til sidfi med nieaen Stirtialied liae les
Paa Fjendeskaren, —-- der ilfomt inaatte traslke sin til
bane Onn lianede, saadan som lmn satte af Sted ind
i Kanivens vilde Tummel, en dodelia Vesiilentse i Var
neiorniat, en Slaas Domsenael i lille, niasrdig Skikkels
se, -—— lwis Hverv var at straffe Snnderne af det nieste
Slasatled Hun skreg oa raabte on vifte sin i Vesids
delse af et laa forfwrdende stort Tonerenifier, at Flngts
ninaenes Hierter bkevede i Anast. Efter at bave windet
en fnldftcendig Seit kom Veryl rolia tilbage til fin
Moder on saa’ sinilende op til bende.
Uden nderligere Ovlevelser naaede de Gnvernor
Vellinglianis Volig, — en Vngiiing, der dielkede over
et ret stort Areal og var ovført as svcert Tømmer i Ta
tidens Stil. Den tan sia i liøj Grad straalende nd.
Udvendiat var Bjkelleinnrene belagt med« en Slags
Gibs, livori der var blandet groft pulverileret Glas-:
naar saa Solstraalerne spillede derpaa, glitrede on
aniftrede de, sont om man bavde dxenget dem til med
Diamanter i Ska-ppevis; — man skulde snarere have
troet, at det var Aladdins Fepalads, end at det var en
højst alvorlig, nammel Puritanerhøvdings ftandsincesi
sige Volig.
Da Vernl saa dette Vidunder af et Has, gao lmn
sig til at hoppe og springe og forlangte paa det be
stemtefte, at man ftulde tage hele den Masse Sollcin
af Hufet og komme med det, for lnm vilde lege med det.
»At nej, min lille Pige,« sagde Efter, »l)vad Sol
ftin der skal lnse over dit Liv, det kommer du saa vift
selv til at staffe dig, — jeg tan ikke aøre det lyst for
dig«·
De git lien til Hovedindgangem foran lwis bvcels
vede Port to karnaplignende Udbygninaer sprang frem,
—- een paa hver Side; de var forsynede med smaas
ruddede Vinduer, som kunde dastkes med Trennneskods
det. Eiter tog i den sveere Dørl)ammer, on en af
Guvernorens Tvanasarbejdere kom ud. En sribaaren
Engla-nder, — oa nu traslbnnden for syv lange Aar, i
bvilke han stulde tilhsre tin Herre og kunde aøres til
Genftand for Køb og Salg akkurat som en Ko eller
en Lcenestol. IGan var ifart den blaa Koste, fom fra
Arilds Tid af var de livegnes icedvanliae Klasdedraat
vaa de aamle engelsle Lensborge.
»Er Hans vsoivelbaarenlnsd Kör. lttuvernør Bel
lingliam til Stede?« spnrgte Eiter.
Monden betragtede med stive stne det ildrøde
Mnsrle, fom lian aldrig for bar-de set, da lian just for
nnlia var kommen til illa-England
»Im — mein m Osts. Homewnnkennw er
til Ztede,« flsnrede ln1n: «men der er nogle fremmede
Herr-er noc- l)mn, —- asrvasrdine Prasfler on decsnden en
Lasse, snn Te knn ikke komme til nt tnle med OnnsJ
sojnellmnrenlwd nn.«
»Nun, --— ja, jeg Haar nn nllinenel indemle inq
de Eiter Prnnnex on Monden qjorde innen Jnduendini
ner -- Wn Grund af lnsndeLJ sikre Lptrnden nq det
glitrende Tenn nnn llendesrs Vnnst tnsnkte lmn, nt dnn
mnknle Unsre en nf de fornennne Tnmer der i Lande-L
Lille Vernl on liendexs Moder lilen derior vist ind
i den sinke Tlllodtnqelfessnl Nnnernør Bellinglnnn
lmude indrellet fin nne Volin i Ennm med de gnmle
Herkeganrde lpjennne fra, — men der var dog mange
Fotstelligheder. fotdi Vlmgetnaterialier, Fllimnet on
hele Linsførelsen nnr nnnsfe nndekledesti i det nne Land
end i NnmmelEngland Jnennem hele Insel-J Dnllde
flmkte jin en stor, lløjlonet Zul, lworfrn man lnnde
komme til snmtliue andre Vnsrelser i Ottset Den fik
Lns im to Ziden dels nennem de to Knrnnppeh der
sont mernn spmnn frem nun Inder sin Zide nj den sinn
Jndwnqsstrt, — dels frn et stokt Vnevindne i den
modfntte Ende as Sake-m Lnjet der dasncpedes dog
noget of et Gardin, og i Vinduesdnbninaen vor an
braqt en lnv. polftret LIjbcenL Dette Vindnes to Mid
terfløje dnnncde en Dur nd til Hauen. Møblementct
bestle af svæke Weines-Stola hvis Rngae var vrndede
med Vlomsterflnngnitmer i prcegtigt Villedskkererarbeji
de, samt nf et Bord i femme Stil. Det var siklert
Arveftnkker fra Guvernsreng Fcedrenebjem on stamme
dc fra Dronnlng Elilabcths Tid eller var maalke end
nu crldre.
Man san, at den gode gamle, engelste Gæstfrihed
oglaa betonte blev holdt i Ære, thi paa Botdet stod
et mægtiqt Mstoln og om man havde lsstet Langet og
kigqet ned i det, vilde man have let, at der laa Stum
restet paa Wundern —- et Vidnesbyrd am, at Stobet for
sauste nyllg var blevst Mut
Paa Vergqu hema en stockte Pol-trauten der fou
ftlllede Forlædre of Wen, nost- l Panier ou
PM. W i W W. Ill- bale
de det strenge, barske Udfeende, som gamle Familie
portmsttcr ufravigelig bar, og som gar, at de i Siedet
for at se ud som det, de er, ncmlig Billeder af heben
gangne Hcedersmænd, ligner disse Mennefkerö Gen
fmrd, der med Blika af book-, utaalmodig Kritik set
ncd paa do unlevendes öd og Attraa.
Lmtrrnt niidt pas den cne Væg bang der en
Ruftning, der ikke som Portrwtterne var et Arvcstykka
mcn var af allernycstc Dato: thi den var forarbejdet af
en dtmtiu Vanlnsnsnthd i London samme Aar, fom Gu
vcsrnør Villinglmm drog over tilNy-Englattd. Denbcstos
afonEtanIhjclim ctHnrnisL cnRingkrave ongfkinner;
anderm-den bang cst Pnr Ztridsbandskcr og et Sværd.
Tot var san blankt polcrtst alt sanmusm isaIr Hielt-neu
og, Hat-nistet, at cht liacfrcin straalte og sendte en hel
lille Lysskreds nd over Gnlnct Nustningen var alligevec
ikke blot til Pont, — Guoernøren bavde brugt den ved
mutigen on bøjtidelig Monstriuq oa Manøvre; og ifsrt
den lmndo kmn som et flmalcndc Forbilledc ført sit Re
qimcnt i PaquodKrigm Gnnske vist var Bellinghatn
oprindelig Sagførcsn nie-n dette nnge Land, NysEngs
land, havde lmst fcm nmngcsidig Brug for Imm, at
dct lmvde forvandlcst knnn til Krigcr saa vel som til
Etat-Inland og Folkeledcr.
Lille Veryl var lige saa henrykt over den stin
ncndc Rustning, sont bun for lidt siden havde vceret
dvt over ancts glitrcnde Facade: hun ftod en Tid
lang m kiqgedc ind i dct spejlblanke HarnifL —- saa
ndmnbto bun: »Mot, Mor, feg kan se dig beri, kom.
kom, san« fkal du sel«
»or m ums Immer, mn Uiier non pan viumnni
nen, - - ou opduiiisde do, at poa Grund ai Metalploi
dem- lmede Llwrilnde, der virkede som en Slags »Hul
smsil«, lilw liendiss Skikkelie fault-des aispeflet, at det
rede Zkammcisrke forslørredcss mnngfoldigt oq soa næs
fusn lige san stort nd fom licle liondes Skikkelse, der
kun til TislsJ kom til Zone lma ved Mærket. Beryl
wurde nd vcm Oft-litten, dei- qengcw Spejlbilledet pas
stimme Mande, oq fmilte til fin Moder mcd dette
faste, forsmacsnde DrilleiSmiL fom san ofte vifte sig i
liendissz lillc 9lnfiqt: men onan dette ftygge, skadefro
lldtrnk qenmw Speilet forstørret og forvrænget paa
stimme Mande, san at Eiter syntes, det kunde umuligt
vaer et Villede of bendes eget Baru, det maatte være
isn Diasvleinme, som søgte at paatage sig Berle Skiks
Helft-. .
»Zum berliem Vervl,« sagde hun og trak hende
bort im Rustningen; »kom, saa skal du se ned i den
snnikkc Haut-; det kan være, der er finere Vlomftet
der und liiemme i Skoven.«
Verul løb tm lieu til Buevinduet i den anden
Endi- ni Eulen oq san ned i Davon, lwor der var en
Man-i med on twtkliuvct Mrwsvlwne paa hver Side.
hist og her kantet med Bufkads, hvor iblandt der vg
faii inndtiss noalcs Nolenbufke. Nu gav Beryl sig til at
grade-, fordi hun iltc maatte faa een af de rede Ro
fer, oa vilde ika paa noqu Maade lade sig stille til
freds.
»Tys, tys, Vani, ti dog stille!« lagde hendes Mo
der alvorlig. »Du maa ikke græde, lille, kære Beryl, —
jeg kan l)øre, der komme-r nagen ud i Hat-en, —- det
er Guvernøren og nogle Hex-ker, lom er med heim-«
Der kom virkelig ogsaa nogle Mænd gaaende pp
ad Havegangen ben imod Hufet. Este-: ferst med et
frygteligt Vrcel at have tilkendegivet fin dybeste Ringe
agt overfor Moderens Forsøg paa at faa hende til at
vwre rolig, tav Beryl ganske stille — ille i fjernestr
Grad af Artigbed, men fordi hendes altid redebonue
Nysgerriglied var bleven vakt ved at se de Personen
der nu kom til Siede. ( mq
-.
» F:.;-·"k-- s- «
-—-—--——- « »Ih
, Vlll. —
Tkoldungcn og Ptæften. ««s«.«,·»»
Fortest gik Osnvernør Vellinghatn; sont den Tids
asldre Herrer plejede, naar de vilde gøre sig det lidt
mageligt hiennne bosssig selv — var han klasdt i es
sid Kjortel og havde en blød Hne paa Hovedet· Hatt
var aabenbart ved at vise de andre Herrer sin Ejens
dom, tlxi han udbredte sig vidtløftigt om alt det uds
nckerkedlu sont hatt lmode i Sinde ydermere at indrette
i oq oed samme. Han var klcedt efter den allerede no
get forasldede Mode fra Kona Jakobs Tid, og bar om
Halfen en fin men tneget bred Pibektave, ud over
heilte-n hans graa Stieg bølgede, —- saa man uvils
konklij sont til at mindecs Johannes den Døbers Ho
ved paa et Fad. Tet JndtroL man fik af ham ved
at betragte lmnis Adel-, snntes egentlia at maatte kom
me i Tllcodstrid Ined den Kendiigerttittg, at han soc
ojensnnliqt lnwde niert siq nl Flid for at ontgive siq
med det størst mnlige Maal as denne Verdens Beha
geligl1eder, —- thi stio on streng saa ban nd, og det var
aabenlmrt nok, at lmn for lasngft var nde over Livett
Eftemmx — Vinterenci Flendenmsrker saas grant.
Men man timer qunske feil, lwis man trot, at
fordt de aamle, nloorssssnlde Puritanerfasdre ideliq
talte otn »den jordiske Jannnerdal«, i lwilken »de
rette Nudiks Born ikknn lmode Kummer on Møje« «
ou fordi de. naar sont helft det qjaldt Samvittighedsi
sagen-, asrligt og smatløst var rede til at ofre al deres
Eie, ja kma i Døden med Glasdty — at de derfor ansaa
det for Synd at skaffe siq faa mean Vekvemntelighed.
Velnmelialued ja endda Overslod, fom det i al Ret
skaffenbed var dem Innligt, saaledes leerte jo da f.
Els. heller aldria den bsfvasrdige He. Paftor Johu
Wilson, lmis Anfth nted det fnelwide Skasg nu faas tust
baa ved Nummer Vellitmlmnt,— ja for Nesten lidt til
den ene Side. Han var inde paa en overbevifende
Redegørelfe for, at Pcerer og Ferstener sikkerlig maatte
knnne trives i Ny-England, naar de efterhaanden
Brennede stg til Klimaet, og at de rede Vindrner knu
de man maafke faa modne, bvis man plantede dem i
Espalier imod Syd. Den qamle Præst havde heul
vet sinc fetfte Aar fom Bat-n af den rige anqltkanste
Statskirke, og var i Aarenes Leb kommen til at steile
megen Prtö paa alle Haande qode og behagellge So
get af denne Verdens Goder —- lelvfslgelka dog i es
Ustyldighedz og hvor barst han end kunde faa Udseeus
de af at vcere, naar han stod paa Prædikestolen, ellst
naar han offentligt revsede saadaune Wer If
Guds Lov lom f. Ess. After Mes, vistr san II
personlig, l det daglige Liv, i sestd afiaa mes
Hiertelighed ca natntllq hell-Me, at desti
Hengivenhed i Miete M end M, usw
lege-.
Z
»s