Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 23, 1913)
panskeren." II W 00 WCCW Mo M M DAW Mk ! AMMA nckglvet tf MI- Lstdctss Paul-disk sont-, shlh seht-sit Osterso« wimm- Omslnk l fis-» lfsv Pri- pt Aar-ang: . Idkpmsde stat» 81.5(l. Udlnnrlpt HZM Machst betsliss i karg-lenkt htmldass-fass«gjslnsgapfnmmlrinc »sp Iitl Unsre-also as Bielmg til Alcid-st Iackholrl scheute-kos DÄMSH LUTII PUBL. HOUSIL Ultlk Hebt-. Alls Dich-s- sll Moden- lncllmlkl — Mopovdtmser. Allwo-flinker o- andre Mlet —- sssndes til clets Nod-Lust A- U. ÄNDERSEF. Malt Nebr Unter-ed It Blsik Post officso as see-nnd Os- mitten ertlsing rat-s- mmle known upon Oliv-stinkt l Tllfuslcke ts. It Eli-set llckts modtngsss Ohms-solch Wes- msn kluge til rlpt Its-Mei- Postlkontok Alculklos Gott« ilclcss IDIPO Me- tmm bpnvende gis n »Du-leeren"s Kontos-. Nul- laws-me lwnwmbr sixz si! Fnlk M usw«-Nr l Flut-lot Anton sm- It M lmt ils-m ssllssk km- af fa- Okilycning s- dtst avkrspkmltc Ist-des klo« -Iltl(l am Ob, It do sit-. Avortjssementkt i sit-its Iscl DOT VII III-n- 7U You-skij Zorns-. T,-;n dag dut L-; .siunl, WH. El er out at kuidc Wurst Z et as Uorc Bthtcvladc jtrtvcr ct Medlem oj et sind-kaum »He-g W vwre rede til at lage imod sum Præst enlwer Mand, sont Sami fundsautorjtcterne maane anse for passende at sende us. Udsasuelsc frifter til Modfaldcnlyed, og Wenig heder er udsams for at oælge den svageste, men meix frcmtrwdcnde Kandidah de horch Vi snsker ikkc en Mand, der »sama- sin bedstc Jud frcm«; vt onst-er en Mand, der holder i Lasngden« Ptæsident Wilson siges at have ordtet, at der ikke skal fetveres Liktret i det Hvide Has, saa læns ge han er der. Dette hat frem kaldt interessante Meddelelser an gaoende Kongefamilierne i Europa Ved itatsxige og private Summen komstet serveres der Liksrer til Gee ftetne, men ikke faa of Konser ne og Dtoningerne dritter itke se1v. Dette figes at være Tilfoeldet med Englands, Italiens-, Bulgatiens, Spaniens og Sverigs Konger og HoEands Dronning. Tysklands, Østrigs og Ruslands Kejsere figes It væte ydetst maadeholdende, men ille totalafholdende. Dette synes at Mc et Bevis for, at Moralen i Europas Hersterhuse aldkig hat stockt there end den qsr for Ti Wiss-— Erz-»O s- « ». sah-: ,,Engelst Kristendom.« En ja panfk Kristen var indbudt til at tale vcd ,,Verdens Mission-DAM ferencen« forleden. Han sagdc isl »The Luth.« bl. a.: Vi Kristne i Japan kan med Kristus holdes-taub imod nwiten hvad som helft. Vi tan holde Stand imod Buddhisme, Agnosticisme og Materialisme; men der er een Ting, vi itte tan staa imod, og det er bette: Vi sen det vore unge Mænd til Storbris trinken til Der-es Universiteter. Te gaar til Der-es state Byers Øftende og der set de Smuds, Usseldom oq Elendighed Side om Side i Ga derne1 Bstn hungrer, Kvinder drit ter, og Mænd flaas. De gaar til Bestenden, og der ser de Last og Madom prange Side am Side i Inder-ne, og de kommer tilbage til II i Japan og siger: Dersom dette s det bedste, Kriftendommen kan me for England, saa er den daars liq, og vi maa tie.« Senator Hvars Samvittighed. Dei fortælles, at en værdig ældre Uml- en Das kom ind paa et Jeru kauektmtot l Besten og spurgte ef iet Fausten. Bau var ille til Ste h, meu Issistenten senkendte i den Ist-l- M Senat-It Haar og bjd »Ist-trium- .Jeq satte-ausk jisk mtg m«, lagde Senat-wem »ich-U III W fvt et Maulw W Mär-ad Sau need til syuclsdende lige saa megen Til: ftedshed, sont om han hat-de faaet et Forslag fat igennem i Kongress sen, betalte Senaxoren Aisistenten 28150 til vedkommende vaarters Kredit. Verdenssfkedeu Mr. Andre-w Car negie sagde foknyljg i en Tale: »Am-käm Vritanien ou Tofkland fette den-s fmtenede Ztridsskrwkter i Kina under en tyjk General til Vekina, og saaledesjs vil diese tre Mamm- atter sorenes, naar Faren forder det. Vi er alle of teutuniff Blod. og formede kunde vi fikre Verdensisfredent« Hei-til bemætket .,Tbe Ltttheran«, at der-sont mere saadan Tale bartes og mindre as den Slagsä sont kommt-r sra »Lan don Times« og gentages i den ame rikanske Presse, saa vilde Englands og Tnsklands Tiplomati fes at marchetc sammt-n i Ztedet for fast skilt. Sau vilde Amerika tkcede til sum et mcegtigt tredie Parti, og Krisme over bele Ver-den kunde se haabefuldt stemad og Vceke sikker vaa Froh ! ----... l , . · »Von ktrkengc Former « — Lnd Dis Oenne Hang nge lidt um Fliekeaatkt o·; dets Zeiten Von Riesen-at es del-«- andeling efter Feste-tue bevor ilte pas nogen gnddomtneltg Besaling eller ano jtoltik Anordnan det er ekle en Fortsættelse of den gatnle Pagts religiøse Jnddeling as Stark-L Folgelig tillckgger vi ikie Festers ne Betydning lige Ined de gnddonii tnelige Jnstiftelset: Ordetz Fortun delse Og Sakramentean Forvalti ning. Men med denne Jndrmmnelse er ingenlundk sagt, at Kirkeaaret og dets Festet ikke er of Bctydning. Vi indrsmmer endnu, at der tan til enhver Tid as Aar-et tales om Jesu FIdseL ligesaa om hans Lidels le, Dsd og Opftandelse, ogsaa om Aandens Sendelfe· Men Kieer hat tidlig erkendt. at Ftelfen i Kristus er itke blot et Ord, ikle blot en Aabenbarelse as visse Sandheder, wen den knyttek sig til Kendsgerninget. Det er sanledes en Kendsgerning. at Gud blev Menneske, at Gud indfkicde sine hellige LIftet til Fer drene og lod sin Stn ifste fig vott st og Blod. Det er en Kendsgets ning, at Kristuö een Gang led i Kjdet for at fsre os frem til Gad. led Strafer for vote Synder og opstod til vor Retstrtdighed. End videre et det en Kendsgetning, at Gud sendte lin Aand til Werden og ftiftede den kristne Mensghed ved »Ernst fra det hjje.« Tet et disle Kendsgetninger. Forlyndelsen us stellen i Kristus kredfek tin-, og Trinken der ligger til Grund for Festetne ee in genlundc at indlkkænke For kyndellen as disle Franz-MINI ninget, men meget mete at indemn tne dem sauledes i felve samt, at de da i det minde stal mindes een Gang hvett Aar Lad ob web det sammt nævne vore faste Sindqgcteksten Te hænger jo nsje samtnen mod Kirkeaaret. Tet er ingen absolut Nødvendighed for Kittens Bestan en eller for kirlelig Enighed, at m følger disse Tekster. Hvis der slct itte maatte gaas uden for dem, kun de de jo blive Aar-sag til Begrwngi ning af den kristelige Forkyndelse. Men Sagen hat en anden Side. Teksterne er valgte med Hensyn til Kirkeaaret, altsaa first og fremmeit med Henfyn til Iesteme eller Hilf tidetne og de Kendsgernmger. som mindeö ved disse. Saa et der f· Ets. til Advents tiden valgt Affnit as Guds Ord, lom er skikkede til at forbetede de villii ge Hierin-, ja enhvet, iom vil lade sig forderede, til at fejre Jul til Velfignelie. Ligefaa et Mitreise mellem HIjtiderne og i Trinitatiss tiden valgt med wegen Sktnlomhed, faa de giver stuqu til es tem melig alsidig Forkyndclse of de kri ftelige Sandheder geunem surrt Bi behjvet visfeliq ille at væte tkællmndne til We teister. It dette et sei-W indes for vor las-erste Kitte- detom W sal gasfmqndenoqifommeai ,, " ,,«-- "j"-—:« Hunde give et M godt og risholdiqt Lalgt as Tekstet et Aar igennem. Lg et dct man ikkc det frie Valg If Ptædiketekster, Manglen paa fa ite Tekster. der bcerer en ftor Tel as Zkolden for, at Guts-:- er blivcr ulrwk fattlgt forknndt i alt for man .:c af de rcformcrte Küfer-? Tot ne Valg frifter ul Vol-g as Tideni szotgsmaal som Tentaet Jo, der et ligoirem Trang til nogct faodant falt, som Kirleaaket »Ja de faste Prwdikcstekfter bvder. Nat di blot rct Brug of disse For mer, saa vil de bringe rig Vollm uelse, og do er jo slet ikke til Hin dcsr for, at der kan vælgcsz frie Tok fter for givne Lejligbedek. O-« Tilvagegang —l1votfor·s Paiwr Ehr. Ehrisccnjcn dar i en Artikel i Zatistcrcn Nr. lö mit, at der paa jlme Linken-der er Til dugegang i Dort kirlelige Acht-De Tut er cicuutligviis iktc megist op nnuicreude it maatte erkeiidc; nien er dct sandt, sum de: oismok cr cr det vcdsi at se Viktcliglzedcii. som den er. Bi nur vel ikke Mast til pas alle Lmraadcr at made Vod l)chaa; men wa nogle hat ki. Sagen blinkt jau, hvorlech di skal bin-c oss ad. Jeg scal her ind skrasiite Inig til at Pege paa vol-c Bladc Paslor Chkiiienfen weimar at dort stirleblad ikkc engen-g hat halvt fna umngc Lllsdiincntcr mi sont ior lj Aar sidcn Tct er mt en meinst nedslaacndc Luln-:-uu:g. Jus-g lmr for iokeilkmrt at flim noqlls as vore Binde sannmsn. og den Sag bar io ogina vix-rot til Volmndling ved merk end est as vol-c Aar-Smo dcr, men udcn now-: Resultat »V! man-derer paa Siedet« fremdcleEs— ellet rettckc — vi gaar tilbagc ca isen ai Griindeiie, lwotiot man dar holdt von Zirkeblodct vcd Ziden ai de andre Bladcn et, at vi lau iffe the betendt at tage dem Stridt — tilbage. Ved sidste Aaksmtde tog vi et Stridt i den rigtige Ret ning nemlig med chfnn til »Dan ffercn« (—— nogle mencr maaskc det modfatte). Naat vi altsaa scal se at otdne vore Lager sauledcs, at dct kan betale fig, mener jeg, at det var ret. Men kunde vi itte godt være bekendt at lade Kittebladet gaa ind, da Sagen staat, fom den Ast-? Men hvorfor ikke gaa i den anden Retning, siger moaitc en og andeu, at arbcjde for, at det iaak slete Abonnenter? det ligner da were Fremsttidt end det steile Jo, men — ja, men —- vi hat jo snatt faa mange andre Mal-O at det et umuligt at holde dein alle-. Du hat vel Nil-te og Zolc«, leere Wer, ellets butdc du vitkelig hol de det; det ital dets Redaktsr ellets fnatt ovetbivise diq em, hvis du et faa uheldig at tmsse hom. Lg »6janlandsposten« ellet ,,Kkifteligt Felsens-n kkm man da denkt irre undvæke; og ,,Jndte·Missionstidens Lde« med Unnekfeh et vitkelig ogsuo Dwrd at holde-; oq .,-1nthalnni Gaumen-' but-de du nu Dgfoa hol« de« Jeg mencr jkke dctte rette-: til Prasfmy thi det forslaar IM; di maa i det mindste have ljgescm man· ge til, hoilfe kcm de sclv bestmnmis Sau dct manglcsr virkclig ikke vaa got-, opbyggelig og belærendc Las-J ninq. Ja, men Kirkeblncht isr dort met, sigcr du; Dort Eamsund mcm have sit eget Organ at kevmsscnteresfs igcsnncm Jeg mener nu ikke det er Dort Kirkesamsnndz Organ: det er »Tm!5kcrcn«. den man hun- den Ærc Og der man von-c- andke, der mcner dot samme, idet de alminde» lig ladet hsre fra sig gcnnem dettr Mad. Ja, selv do Kikkebladcts Ne daktsr i sit Blad i en velstreven Artikel om vort Samfundsfothold farst pegede paa lebagegangewels let vor »Wie-redeten paa Siedet« i vort kirkelige Arbejde, saa saar han Svat paa samme — i »Dansteten« Jeg Immer- atet»Dansk Luth. Kir keblad« at betragte som vort first lige Organ, san butbe den Sag i Smdeleshed, iqavel som andre Sa ger Hirten angaaende, fothandles der. Tilmeb hat vi jo nu ogiaa Knittetingeme i «Dansteren« for hvad der W til de fotskellige Ot remaal. Sag jeq set Me, at det et san tvingende en devendiqhed veds bliveude at holde paa »D. l. Mr blad«. Elle- fynet man ille om faudmt at beqrave bet, Mut san ikke Hm bei samtnen med »De Un via-te en Zeicqu for-· at de MS vilde omsiutte et scadant Blad med Interesse C. K r o g b. Luck, Wis -..O-- — Bette i III-nacht Paoffcdags Aste-n blrv mange sdm og meaen Eiendom bot-te i Lmalsa J et Lieblik blcv Tufins Der tmnmct as Iorsætdolsc og Zom Pech dansk luth. Mensglwd led fwki Tals wa Liv og Eicndom — Eck un i »qubladct« i Tau. at Minne fom Krebs Euremqu en Krcdssinds smnlinq til Pclla Mkniglwd i Sma M Noa, Ledninq eller Form bar csftc swr Bctydning. Og i mor zurkcnde Tiljcrlde stuldc jeg anm ar, at den Form, Miumwsom Krebs zwar from ester. er sod· Ihi dct er ja s.1alede-:-, at lwor der er man kn- tlier MeuiqliedL der lau man leitest blilsc borte eller fljulc iig i Ellasiigden Men det lan in allj genel ilke Mille-ji« at der Ved Ind samling as Mauer til Hudii Rigess Rrennne beitandig er Meiiiqliedi« vg EamiundstiiolL der blickt burtc med der-es- lsinver i Mangden Med den Bondossansmflc ers ning er Mmigden betndelig beqkasn iet; man er derfok ilke faa ndint ier at lilive bot-te cllek tillmielig til at fliule fig. Enlnser Meniglied ireinsender —--- forlmabentlig med liklasde og Taf —- sin Gans til Kred lsxnd Kak—serer, der sidder og venter — luin sendet link-, ——— del-es Tal er ikle fliulte for han« ia Sian ken der dem Ved Nava Jniidlertid er del jo de finaa, Her leitest blioer botte i Masiiaden Men lier tænkes naturligviszs ilkc vaa sinaa i legemlig, nien aandelig Vemdning: her tcknker man paa smaa i Gavnmillied. J ti inelig Denk-ende- erk der ikle wenige km der ovekliovedct er nagen, der er saa smaa, eller hat det laa fmaat, tet beset, at de ikke kan ver-te med til at ,,afl)jcklpe de heiliqu Tkatig". Her kommet jeg lom saa oiie ved Jndlamling of Guyet til at tckns le paa en Enke, der ved Zimina etnartede lig og sine to anaviaerj lnm blcv Vist aldrig borte nied fin Gove, uagtet vi bat-de manch Ind lamlinget i denne Meniglied. Ta ,,Dll.« lom her oin Fredaqm nied Von om Jndsamling til Pelz-: Menighed, toq vi her i Hierin-illi iat vaa Jndfaniling oni Evndaaen J Gaat funde vor Lassen-r i Ei Pauli Meniglied lendc sleW im Gteenville og Anneket Tet er if ke meget til at bngge Kirke for; incn sendet alle Lllenikiliedcr sum nienligningsvis liae laa mengt, da vil der indkomme rigelia til Rus ning af Kirfeejendom i Linalia Ja, lad der blive et ftokt »Dort-stud« —- ikle as Benge, lworsot stulde dei det, bare den naskvcktende Traun ailijcrlvriz --- nien den Zlaasts Oper sfud, Paulus i Forbindelie med Jndfamlinq ai tiinnielige Maori ncevner L. Kot-. O. »An denne Li fertjenesles Ydelse«, siget han« »Mir alt-ne albjcklper de helliges Team-. men giver oqlaa et Overflud ved mange Taksigeller til Sud-' V. 12 Vg, ikke sandt, dette Ovetstud Lan vi not unde Guds Falk i Omaha Og det vil oglaa not findes, nam vi sendet, hvad be laute heb-ver i der-es Rad. Og lad ikke os, hvis Liv og Ejmdom Herren lau naadia skeqnedk under det mæatigä Beit der i dette Fokaat qit over lau mange States —- vctte saa finan -at vi pliver bot-te med vor Gove men dringet et «Ovekftud« as Sak ligelle i Form af en Gans til Pella Menighed. Men ved denne lom ved alle Wamlingee gelber det, at blivet W borte i Mmden med et scheide o. l. v» M W del not site til nieset tät We Steh-. s· c. sicut-h ISagnet om den evige Jsde. m V. A,) Vi bar vel alle som Bjrn hsrt om, og iiæt fom Bstn bestsfkiget os med Sagnet om den evige Me. Fortællingen, fand-m Tom min Moder fortalte den, kunde maaske i mindre, ubetydeligfe Eukeltheber afvige fka den Form, du bitte den i as diu Moder Wen Mdepunks tetvatdetsisettcniqhedhatet Menneste havde udtqll haanende - f - - I W ewig-nd- Fonnek- es Im fremdeles. Man meuct da at kuune paavife, at fsr 1602 findes intct Spott as Zagnet om Ahasver-nd men deri mod kendtcs flerc andre Former hvoti andre Ncwnc fort-kom. Saa lcdes knldtcs den kenn-alt- Etttkelse snart Molclmå fnart Cartafiluss idcr var Tøkvogter hos Pontius Bilanz-By Dct bed da, at Hand lingen forcfaldt tot-ist« Josu For Wr, eller under dem-, eller kort ef trr Tomsassigclspn Cartafilus drev ma Nummer-m og denne udtaltc til Straf: »Im good-. men du stal verste, til ieg kommer igen." J Aar-et 1602 udkom nu en ny Tqu om des-me gamle katolssc Fo bel. Lg dct kundc med Rette füge-es at her strwtraadte Sagnct i ny be nrbejdet oa fotbcdttst Udgave. Bo gen twktcs bos Christoss Creutzcr i Lenden. Og dcri fwd mcd tndeliae Otd oa uan Ost-insb, at den erstm Jsde, hvis Nat-n var Ahasver-us vak set i Ton-Fig i Arn-est 1599. Zoo lcdes fortwllcs dcr videkc: »Da Paul fta Eitzcn under fin Ztudietid i Wittenbetg, Winteko 1542——--l:s, var reist til Hamburg, Vemasktcdc lmn nieste Zendag i mrlen en Mund of bøj Stille-lie lmis Haut bang laugt ned over Zlctldretm og sum stod liarfodet tmer over for Prckdikcswlem idet lmn mcd inderlig Vodfærdiglvedis Andcmt fulgte Gudstjeneftecn Un dcr senkte Zmntalct. sont Paul im Eitzcn on andre studerte Masnd lmrde med bin Fremmedm iortalte drum-, at lmn vua Jesu Tid bocde i Jerusalem, og da Korsdraackne vaa sin Gang mod Golgata just ved hing Ost-T vildc standse og lægge dct tunge Kot-s ned et Lieblik for at hvile fig, iiægtede Almsvekus lmm dette og legte at dkive ham videre. To vendte Herren lig mod» hom, og idet ban san strengt paa; binn. fagdc han: »Im vil staq og’ holte-, du deklmod skal gar-Z« Tette Sagu sogek de lcekde at sotwlke som Tendensdigtning. — Llhasverus flulde flalke hvileljst om til Denkens Genlomst —- dct skal udttylle Jadesollets Omslaflen, en Nation uden Hieni, uden Fædkes land. Nat-net der altsaa med Bogen im 1602 lüfte-, scal viere taget im et jedisl Sluespil af samme Nnvm fom aarliat opftttes vedPus tin-festen Veto dette Skuespil gjors de Jeder-te lia Flid for ordentlig at gennenslwgle alle andre Religio nm fslaelig ogfaa den krifmr. Nu lluttes der da, at en kristtroendc Forsamst bar villet fremftille en mod Kristendommcn fordum badss m bitter Jede, der dybt bedrsvet csw iin tjdliqere onde Feetd hier tcligt flutter lig til Nazaræetens Tillsckngeke og Tro. Ved hint jsdifle shasverussSpil tunde det gaa over sue Gtænfet used forakgclige Steuer og voldloms me, obstsne Opttish hvillet ogfaa «1«««nmunr as del Fakltmh St Beiw riclscn for den mdisse Mcnigbed i jamman fna sja mödsoqct til at sprian Transmstss Lufsrclsp og lod ttllme alle trnftc Etstsmmlarcsr der « tsisflnglazmc m brasndu Tot stut» Ins fault-des run- ct naturligt »Ian scr sirislcnhcdm nt ftcmftille M sum-. der, i Ztrdct for under Pu rimsüssusn m bcspottr Kriftusz iust funlja Pjsns jin i Krifti Wenide nq lnnde Nod og Yhmcr sur Tom-n Eaalcsdck tnnde Ahn-womi- qanftc riqtia mqu sont m Porsunjsthuion for hle Jodpspllct Man hat dr; »den laut rn Ikke rinqo Vetndninzi i den Ltninmdmhcsd, at Ahn-sporns vjsus im i December-. Ums-: omkkjnq vcd Juli-tits. altfan, hvor Herren-I Fødkslstiscft schreitet-, men tilligc ved Lnemonqen til ct nut Hund«-dont Vtsd sliqe Anledninqck grjbes Men nesiets Sind let og dybt as ftore Jdeer og hsje Ønsser. Sau set man i den i 1602 udkomne Vog et Ub slag for Langicem der gis genmsm Kitten eiter Jst-muss vacndelse. Og i jvtigt var ogsoa Tonika om Antitrists nære komme staskkt le veube ved iaadanne historiste Ven depunkter. Men sur hans Komme skulde io den tiloversblevne Del as Israel vcere windet for Trom, og Ahaspetuk fkedlsfe Omvanten det med me til Ende.« « Den eviqe Jtdes Sagn dar end videke ver-et fat i Forbindelle med Odiumyten es Whismm Monat-Cime itte kund staa i Mc Forbindelse med alle bitte Uns. Neu los er Wdeligt mer- eud M M tll at tro at de Ende Meisters oq criti Geist hat fis-sieh tun hatt vel feistes til vedbifaldende Tavshed at frem falde den Ovinien, at netop fanden on fanden bar-de hon selv tænkt siq Sammentkwngetr Men i de flestc Tilfcrlde et det dog viits et Faktqu, at han selv blivek akkurat lige saa ferbavset, ligesoa belmgelig over-ra fket over sin Damian dabe, gedigs ne Jndhold sont alle andre almindes lige Mennefker. For en Digter et fremfor alt i bei Grad et alminde ligt Mcnneske Kritiketne derimod «- ja, se. de er de egentliqe »Dis tere«. Sagnet om den evige Jede er da as gansse samt-re Kot-after fom al le de mange andre fromme FableV som bat dekes Nod i Romerkirkm Ah, disfc Fortidens Mante, de var kluge paa, hvad Meskigmand tun de beuge De fotftod at smede Rim oa virve Vndmel (fiqurlig mit-. Tit deres Vikkfombed derer jo oai fna bl. a. Sagnet om Danncbtozv der fnldt ned fra Himmelm —- i et saure beteiligt Ljeblit Da vor Las ter derbjemme genfortalte med stot Omftcrndelighed vor Feine-s Vidtm derfedscl —- paa en saadan Munde-, at ban selv sunteis i fnldt Oliv-or at tto der-vom noqet vi Vorn felv felgelig giorde Ja, oa nam- det kommek til Stoffen der er vist end da en Slump endmt blondt den voksne Almch fom for ramme Al vor ttor denne qamle Diqtnivw denne sindriae Romekfabel. Dog, fra nu af er det jo alliaes vel ingen bel Fabel« Daunebrog er jo nu virkeliq paa en Maade folan ned fm Himmelem eller dog sra de bejere Regioner. nemlig nde paa Vestknftem lwor man var samletksen repmssentativ Stute Dunste, i For bindelse med Tanmarks Deltagen i den kommende Verdensttdstilling, og en Flyver flap Flaaet net-. Der kan hverken vcere virkelig Trost ellek Opbyggelfe — for tren fende Mennefker. vel at merkte — i at tro paa noget uvikkeligt. Gid da efterhaanden diese man ge gqmle Sie-net fta Pavens Fa brik maa faa Libepas i trentende Kristnes Sind. Et Jus-lag i « Sptogsspsrgsmaalet. J »Im-S og Etjckkne" of 15. Maus skkivet Post. A. Th. Totj ira Pertb Ihnme N. Y., hvok han er Prcrst for en danst Menighed, der tilhøket »Den danste Kirsc«, bl. a., folgende-, fom et vastd for alle der for Alvok et interesse-rede i vor jin-fes Fremtid at overveje: »der er Sandagisskole paa Taufs men den migelst- luthetsse Kirke hat slete danske Bom, end vi har. Saa dan var det ikkc soc Aar tilbaqe De fceste Vorn of danfke Forældke san nu am Stunde-r ikke meget Tonik, det er for dem aldeles ikke noget Modersmnal eller Hjektespkoa. men lige saa fremmed, sont Fransk er for en danst teologifk Kandidat Fremtiden tilhsrer derfok ille den danike Riese-. Jngen Ztedek km i Litens Bin-r :I.I.’i«n m Mr en Worum-I nsr tin-I krlbnh Ordnunan Zlcmt H Ect noglc qui-ist- chte her soduy en I««»(-r11ini,1. sont skul Horcsy ksg sotn is s-- Ich-m pmivcsfy for-di den ikfis hat«-r mmrt Frcnnjdstslumb tut-d M. V-. nma i Kirkikn ihm osts til Zank-— ncpd den lille Fixst, m faa troste cis nkd, at det i dcst help nassusn ist« unn: list at smnlc en Tillsørerkrch her OPkP Nu tun-mer Brust-spio- Fiarl Lor sen, den most ndmcrrkcde Fort-brass lwldtsr i TannmrL Brot«-fort send-ex nd til allt- Eider oq Lmaob i Plni fmus ist lmlul Aar s - s-- 100 Til here-re Nu kommer Her-man Barm, Ver dens mest vidunderlige Oplasfer. at tcsr Vkevkott om endelig at ist-de op oq Avisteklame i lange Spalte-r — attck en lillc trofast Flok paa 100. Her et Zet. Tons-, den støkfte Bis givenhed i den danfbameritanske Musikvetden, after Brevkorteue ud og lange Stykker i Avilen med Bil ledet of een ioa grim, atmen stulde tw, at Falk sit Lyst til at gaa derben for at se, am det vitkelig Milde ligne men vi naar ftadiq ikke over det lille Qual-rede En enkelt Gang flam- det an oq blivet til lidt mete, fom med Stu beutetsangeknr. Wen det var jo oqsaa noqei for sig. Tit Dant Massetade og Dilettantkomediefiqw les der naturliqvis mange. J den senkte W er det en Be nmelie, man ket hin-hist stidet m iom We for de hauste herovrr. Den stamme- frq Dr. siW-WWCWSH tax-cis Swamme- sau fif- H ikke tnyttet til nagen af be M san-heben der Wer at stabe et danstsameritanst Aandsliv og bar voller itte været med til at reife nagen af dets Artiesteder. Her indes i Osten dwmmct vi nu itke om foa store Maul· Vi lever i Grunde-n ganite fom Jndepeudcmer »den nagen syndcklig Forbindclse med zuktesamfundet der ude Ve sicer Der ct i Grunde-n ingen Tim, man fslcr fis iasllcs mcd dem om, ja, man hat i det hele ingcn dyberc Firlledintercsfcr. Der er ingen SpsrgsmaaL der er oppc til Dtsftclsin Man fuldet i Sninattcdfv. Tctfor lmr dct vir rct saa focrrt at holde et danst Blad i Gaqu bot indes i LimL Karl Uliatmiafen hat i flere Aar holt-: ,,Nokdlnfei« gewende, tm da han blev kcd af at oire met-e una dct Alter-, blev det overiaget as ct Konsortiunh og den kcndte Jouknalijt LUffet er dets Redaktsr. Ren dct vil disk ikke vcrke inuligt nt iaa drt til at ava· For en Ne daktor ssil i Mir Tilfrklde lave Mo Visiuismslicn splty og det can i Lasimdcn imct Monikcfke holde til Til fidit isjl lmn fwic inde ligcfom den grimme Ælling i Evenmtct. Der sinds-CI naturliavic ct lltal 15 flslssalusliats TI-jwlpesforvninaer. hist- tnxusr siq of dm almindrlige Jisrsmxsrlmlscd: Tilottantkomedie, Aal m Masspmdkx nka den aandcs li-.1c- Lvlimslsc kamst de sig ikle A laa de bjaslvisr ille til at thue : - vmuvt Te danlkr lejlrr paa detle meadcs annllr i de andres Kil hand. Zum danll Prall lnsrindc kommst man iskcs til at lide of hsjt ilyvcnde Trennt-it Man last-er at glcrde fla. Ewig »Halt-s quo« kan holdes, oa maa saa til Andlingslalmc væli m- »Foraatcst ei de rings Tage-" Vertb Amboy, 30. Januar 1913. —W Quinctius for quer til Bellt Marias-ed- Ombe. Liste Nr. 7. Fka Vor Frelsch Menighcd, Luci, Wiss. Rasmus Jensen .......... 88.00 John Yorentzcn .......... 1.00 L. P. Nie-lieu ............ 3.00 Chr-is Sørcnlen .......... 4.00 Ncls C. Niellen .......... l.00 H. O. Peter-sen .......... 2.00 Rev. H. W. Boudo ...... d.00 P. J. Motten .......... 5.00 S. J. Motten .......... 3.00 E. H. Peterlen .......... 5.00 Hans Michaellen .......... 2.00 C. O. Christianlen ........ 1.00 Miss Petra Christianlen.». 1.00 P. K. Nellemann ........ 5.00 Jakob Jenlen ............ 7.00 H. C. Peter-sen .......... 2.00 Axel Christenscn .......... 1.00 P. H. Peter-sen .......... 1.00 s57,00 Til Vastor Laut-sen fm famme Moniqbedt «Iin·:—1nns.« Jenseit .......... 200 U. P. Nielscn ............ 2.00 Ehr-is Jst-knien .......... 1.()0 Jst-fis C Nitslftsn ......... 100 O L. Pritsrscn ............ 200 Neu H. W. Vonko ...... 300 »U. J. Motten ............ 3.00 Z. J. Mut-ten ............ 2.00 E H. Peter-sen .......... 2.00 V- K. Ncsllcnmnn .......... 1.00 Jacob Jenseit ............ 3.00 Mr. og Mys. Jul Aaby 200 Nmando Aabn ............ 1.00 Vom-l Aabn .............. 100 Trlnm Aaby ............ 1·00 Akol Kriftensen .......... 1.00 Fm den eng. luth Menigbed, Lucb WITH Tot-vers Thomfen ........ 5·00 L. J. Astow ............ 300 L. Jenseit fka Amerm Wis. 100 T. G. Sberet, Luck ...... 1.00 P· N· Butts ............ 1.00 s11.00 Tit Pastor Laut-sen fra Iamme Weniqhed: L. J. Askotv .. .. ...... 2.00 Thus Astow .. » .. 1.00 O. s. Land ............ Tod Moll Peter-sen .......... QCO