Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (April 23, 1913)
Ort, der bestand bot Gnds Otd bestan- evtndelig, UFL SU, se. Bade Zwangs-Arbeitse. Mut Jesus irarmcx »Min Fadcr arvcjdcr tthxl nu, vg saa W urvczdcr.« Izu-J«3,17. Las-z sujnsmt Hob Z, 17--—;5«. Tct er mrsrd kxl Mng :." arkc til at mungcluun o l ot n a u n c- r, at Jede-ne so r j u 1 g I c Jesus-, sordi hon Mode Orlbrcdct den sngc Mund vcd Beide-Ida Tom pua m Sabbat, og at de tragtede end meke ester at slaa ham jhxci. ,,sord1 han ikke alenc brod Eabbutcm mcn Ug faa koldte Wud sjn egen Feder ug gjorde fig selv wud ljg« ——--- at han läge blot ncrvner dem-: mon Jesu Svar meddclcsr yan gunske u d fix-list Etat Di derfor vcrrc i Lockenss stemmclse med Evangelistem faa maa ogsaa vj Iasgge Hovedvasgten paa Jesu Evar. Her er san Jefu fureløbige Znar til Jøderne, fom forsulgte lmm oq tragtcdc efter at slaa ham il)jel: «Min Fader atbejder ondtil nu, eg faa jeg atbeider.« Det er jo anhenbart Zaude eller Hvilisdagsarbejdc her er Tale om. Jesus havde arbcjdet paa Hvis ledagen, idet ban paa Sabbatcsn hade reist den svge fka det Leie hvor ban bavde ligget i 38 Aar. Dette sit Sabbatsarbejde forsch tet Jesus nu ved at benvise til at hans Feder arbejdcr indtil nu spaa Sabbaten, undctfokstaaet). Jsdernes Ledete bavde udlagt Sabbatsbudet sauledes, at de havde sauet en Liste over, bvad der ikke marktte gsres paa Sabbaten (man Mel-, der var nævnt 30 saadanne Gerninger): mrn mcerkværdigt nok var det at »drage et Faar ov af en Grav« eller ,,at lede ens Dkfc og Ase-n ud til Band« ikke paa den ue Lifte Vi vil her minde om, at Mud stabteVerden i seks Dage- og hvilei de vaa den syvende Tag, som han helligede eller satte til Side til at være Hoiledag ned igennem Tiber ne: men der er alligevel G«.-rninger som Gud gør paa Hvilcdagen. Han ladet — for at fige det kort — sin Sol opgaa over onde og gode og ladet regne over tetfætdige og urets færdige faa vel paa Hviledagen som paa Ugens svrige Dage. Hvad stal vi da sige, at Guds Hviledagss eller Sondagsarbejde er? (Vi fotudfætter, at vors Lcesere sendet Forholdet mellem Sabbat og Binde-O Jo, dersom vi med Opmærksoms hed getmemlæser det foreliqgende Ilfsnit, san set vi, at Gudö Ger ning. sum hatt hvet Dag fortsætter. Sande-g fom andre Dage, det er at give Liv og at opholde Liv. Ved en anden Lejlighed Tiger Je sus: »Bist-a et det tilladt at gste vel paa Sabbaten« (Mt. 12, 12). Dem-ed er faa ingenlunde staaet Stteg over det gamle Gudsbud om Oviledagens Helligholdelse Men læg tm Meerke til, hvor stsnt Je ins i sit Svar gaar over til at tale om den htjete Sindagsgerning. Fttft talek han om at gere levende. »Ligefom Faden-en oprejer døde og gsr lebende, fauledes get ogsaa Sonnen levende, lwem han vil!« Aals, det er Jesu Gekning at op rejse døde og gøre levcnde —-— og del jfke minds: um Eøndagcn Videre sktider Jesus frem til at nasvne T o muten og Und-:- 3 o n Ære andre sxeklige andagdi arbekdetx Zagen er den, Ven, at der ital holde-J Tom over baade djt og um Lin-, og det er da godt, at Gud reg ner et Mennefles Liv saa meget, at uan vil holde Dom over det. Jkke alt det, Verden kaldek Liv er Vckrd dette Nonn; der flal dem mes mellecn legte og salskt, og det skct fasrlig, naak Gudszi Ord »for lyndes purt og rent« i Jer Nonn, altfaa en sasrlig Obiledagsgetning. Men for nu at ingen skal wem-, at vi ferer paa Afvej, saa folg med et Stridt lcrngere —- eller to. Der sørfte Skridt latet til Vers U, der lyder: »Zandelig, fandeng siger jeg eder, den, lom betet mit Qrd og tror den, sont sendte mig, lommer ikke til Tom, men er gaaet over fra Dsden til Livet.« Vi set fault-des at her er Tale um baade en Død has Mennesker. Yvi regnet for lebende, og om en Overgang fta faadan Død til Liv her i Tiden. Sau er vi kommen lau langt. at vi ser, Jesus taler om aandeligt Livs Mkddelelse Demed er vi sm dige til at Lage det andet Skridt. J det 25. Vers fjger Jesus »Sandelig, landelig figer jeg eder, den Time kommer. ja den er nu. da de dsde stulle htte Gudz Stng Rsft, og de, som betet den, stulle leve.« Her kan flct ikke tvivles um, at Jesus jo pmer paa en Opvækkrlsp af anndelig Tod til aandcligt Liv. til Liv, fom er vasrd Navnet: tbi Jesus siget jo tydeligt, at den Time er n u, da de dsde fkal hsre Ruds Smg Ritt. Det somme vifer de Ord: »og de, fom bsre den, fkulle lede«, tbi von Dommens Dag skal »alle de, som ere i Gravene, bsre hans Nsst'·, da kan der ikke lcengere vælgeg at ville hsre eller ille at ville det. - Man —- det liggek i Jer Sym at det et Fadetens Gewing, og det er ogsaa hans Gerning — iste mindst paa Hviledagen —- at give Liv, at opbolde Liv, at dsmme mel lem Liv -og Liv, at cere Ssnnens Liv og bang Ord, og da fætljg at optefse fra acmdelig Dsd til aandes ligt, fandt Liv. Beflægtede Getninger skaliWs let ikke vcere bange for am Stude gen Bi agtek at ftandfe ved neu-vers rende Nssnit en Gang met-e —-.·.k.--.-— Gideon eller Dritt-nd sisl fes stelle Jst-eli Dom 6 og 7 Kap. As Paftor L. Jst-nimm Lig alle store Mænd i Verdens 56,689 Jakkcr frit Det vil sige, en af diøse elegante Jakker frtt til enhver Mund fom lcrser dette Blad og indian der nedenstaaende Rupon inden 30 Tage im Dato. Is- kII csfmsmns ft- Ille le. its listiges ss Issm stumm via-in Ist-usw« i sta- hie-, Ists In It set-II andre, ins tat-I Mk Ist les-net III- til It heut-I- nnres- nmsser vi u It sitt lim Isltt et Osm- Itiqus ins spzim Ie- Sises seuf sssslss un Ist-stili- lta let is stillst mlmesec i Oft-seh Its es Mike XII-its Kiste-trennt sit-mis- Itlsnsseis m misse- Ielt u tu Its Ost-set III-Inse, syst-Ie, helf-thust- oq oft IU Ussstlfkit sitt-ficht Ist It cis-et sinnst-M III-me Its I XII-et U M VII-tut Ists-km- pss sit-m erst-km US Ussss m nqu- tsnet knie- ss Iem slss s Ilse- Lnsm Cur-u in Ists-poku, makes IIM M Ins-us If 18 satt-In stumm Is- Isst Motiv satte is- es mit-i m Meinst II III-fut- Ii III Il.00. Mi- ilst II use-I m M, still Des-es Ists ss III-Isi- cs Ins HII II M IUIIWI il.00 l Utah cis-r eue Wr. « u Its- qu imm- Dns Jst-k m Ists III-its sitean stinkt ist ist M If M Ums-MO Qfsii Der-I sryhul Uns Mal z sitt W um Its-em) fast . sm Mc ps- Ineusmue su » Fiu Gasse ! . » For Mem-. I ! M et es Inst-Its syst sue-Ist Inst II III-II sum ss Ost-ebener as sont di stritt III-Mute kI Im to Este Glutrot-net as en sum-Isla- fstm v llss es kau. Im In- Ioviel treu »Dann-Il lme u- mset Ist os Musik«le syst-. Hutte III-Osm- tsllte u Ideen-sue Ich-Osts- slqss Its tetish its Ists-I et til-Me- s. sah-et Its-I litt-»we- isssu poss. Den et m · beim- is tm Mls It samt-f- nsni um. Ins II- Mst tss Oe m uns-- is i sm etaftle Nisus-. Duft-se is indir Init sit act-m. Mosis-r u v Z-« primus Impuls- Ia U m « tin-n Ins Is Ost . « Il7 I. Alt-both st» Kapou0 lunu.n a ooq Aug-Im III schlosses 01.00 sont inld Betaling soc Z Æster Lundins Extratt for sryg (tilstmceligt for ls Gallpner Maudrikke). Det er en Overi i M u « im I- sm- ikit. www-mai ....... Ume E « « hist Hader alt sont her mit-eh tilbagebemler De miu Dollar. Z sl Esseiskstsxerhomswapiom ans-it Z IstsOUIUIOUOIIIOOIIOUOUIUCist-os-- sssssssssistsssstosss s ’ s T ctdsssssss costsssosoossoooosOOIOIOUIOOIO og Kirkeni Historie gik Gideon osg vassede sin jokdiste Geman da Herren-k- Kald kom til hatn at freli se Israel Te, der siddcr paa tssodei hier-net og ventht vao, ,,noget fkal falde over dem«. er aldrig blevet til noget Heller Elle de der bar scm store Trønnne om fig sclv. at de ille nedvasrdiger fig til at andfe Livetixs dagjligc Sismating. Zelv on flon img Mond fom Joseph maattc dort km Trømmene og i Zlavetjenisi ste, for lmn blcv en stor Mand. Gideon bavde nu og da vovet m Inst med Jsmch Fjendetz san Herren-J Engel lnnde tiltalcs baut: »He-treu er mcd dig du surrte Helt«, mcn overvinde Fiendernc fonnaaedc ban ikke. l Modianitckne, Ilmotiterne og et Falk fra Osten lmvde fluttest For bund mod Israel Te com i Ho ftens Tid og tog Graden as Mak korne. og lwad de ikke kundc bærc bott, nedtrampcsde de og lod der-es Kreatur-er æde, faa Markcrm faa nd, fom de var hast-get as Gut-s tammt-. Der var jagen Jst-um« in gen Jede-, intet Lsfer for Herren i Israel —- alj var for-Mast Js kael kundc kun fljule fig i Klippe lmllerne og fotfkanfe fig, dct bedin dc sorswd. Israel var jo ingen krigsfskende Magr. Decm Styx-le var i Herren Hatt bovdc onsaa lo vet at give dem Seit over alle Ffrndernex men de vendte sig steckl beim i Vontro og Ulndighed, forl at tjenc Nabofollencs Asguder, oxh san gav Herren dem i Mondan Voll-. - I Tot ck Herren-J Mondes at itmiikh Meiiiicikenc me ior at bringe dem1 til m fmide ret. J Noniotlirechs5( Ein-fic- Kavitcsl aivcr Paulus en jun-il ilcmet oq aribende Befkrivelfe ai,’ bvotdcm Gud handle-de mcd Hob-; nimm-ne fom ikke satt-di- ior godtj at have Guds Kundslab; ban over gav dem til et Eind, lom intet duet«, oq da de lendte Gub, dog ikke asredc og tatst-de lmm san over gav Gud dem til del-es Meisters Lvltcr. til Ukcnbed«. Drtte findet tun altfor mange Mentagelsct Hvis Jsdctne paa Kriiti Tid iksc vilde vandke i Luft-L vilde Max-let overfalde dem, Joh. 12 La lwis Meniqbeden i Eicfus ikle omvendtc lig im sit Fald. vilde Lyseitaqcn blive flyttet. Te dsbte Menneller. som ikke ugtet det vækd at have Gubs Kund skab, men fynes bedte om at tjene Bei-den og Synden end Herren oa hengive fig til ksdeIige Lnitet ou vetdslige Regel-ringen de faar Lov til at etsare, hvot bitter faadqn en Tjeneste et. Dekes Hierm- bliver nedtrampet vg» overlsbet as alt det onde omkking dem, laa de kommer til at ligne Jstaels Marter-, bvor der hverkeu var Fsbe for Folket ellet Foar og Øksner til Diset for Hek ren. Zehe-b og Jåalmuna heb disk Konser, som undertmktc Israel, Da der-es Nonne betnder ..de utmrm biettigek Te viste ingen Mede med Jsmclss Nod. Tet fomme fcmr de erfors, fom bengiver im til Ver dens og Znndens Tjeneste Imm qmadige de er hvor ubcmnhjertims den-z Krov von Lnfternes III-few stillelse: bvor lidt Trost og Hinle he «;1ivcr i Neben oq at de soeromi men fkjnler siq i Klippe-tue og søler fixx hjcrlpelsse ou sorlodte as Gad fnm de forlod. ists-or nmnge Lande-, book mmme xlfscsniqbeder. hpor mange Individu Esar jkke erfaret det bitte i at for lude den levende Gub. J Siedet Em- Fruqter til Fsde for Folket og Offer for Herren Lager Vetdsliqbed, Znnd. Bonn-a og UgudcslithdOvets bound. Elsk Mjkket og det vil be kIetsse diq. II. Men Israel forstod dog at kna be til Herren i dets Nil-. Og fkjnt de ikke havde foktjent det, tog han i sin Forbarwelfe fig for at fsre Krig for dem. Dei-for kaldte han ad Gideon til at stelle Israel. Dei var en Ovetrqftelie for hom, og fom hatt tastede Blikket M det ftote Ovew og Ojælpekildetne nd bkyder hcm formt-seh trile »vatmed stell fes stelle Jst-welk Herren veb Rand. Neu heut hat sin ser Rande at fsre M m. can den vak, da han stod ved Jerikos 1Mnre og ovetgqv lig selv og Isra el: Tusinder til dam. som kaldte fig »Im-lieu over Herrens Hast« Mosein mente oglaa, at da ban for lod Fort-ec- Hof og flog san drabei lia til Ægnpterne, at dem-S »Bei-Idee sknlde foksmaet, at Herren nav dem Frelse ved imm« Apost. Ner. T. Men Inn bnvde 40 Axt-Ei Ekel-Umne i Atem-m fek nein faude for-.- Drei ten-is Qle Rande lnm ea. stvn fkuldc len- deine-s eigen Mnagt on Jkaketised bedte m sende. tssideen Skrimcsd skulde leskee its, owmms Ins-, fmrkes til at tro, at ban, den einiges-te as jin Familie esg as den ringeste as Jsteels Stummen var udvalgt til at were til suec flor Velsignelse fcr sit Zoll. Alle Mennefler sknl ikle behand les ens. Der er ingen Forskel Unn, at So alle bar fondet, men alle er ikke lige ftete Zyndere, liae bovmodige lige fnlde of Selvtillid og opfnlds ste as note Tankee om Ha selv oq lwad de kan ndkette Oq der er dem, hvem den Helliqaand i det stille og stjulte bar virket von til deresks llvaskdigbed oq Udngtinbed staat faa lebende set dem, at de fnneiå at der unmlig lan viere Redning, vcere Naade on Frelfe for dem: at Herren unmliq kan beuge dem i lin Tjeneste. Te lzak vel if ke udlcert den ferne Lektie i Gide soebetedende Klasse: Eeet din neder5t. tbi vi man vel alle have fnt von den flere, ja mange Gange, men de bar leert san weget of den, at Herren kan sige: »Im dig bej ere op." Til dem Inder det som til Mideom »Ja-d være med dia. Frnnt ikke, ieq vil være med eig, og du skol flna Midianiterne som en Mond-« Tet er Mwnd og Kvinder med dette Eind, Herren bruaer til at udrette de store Tinq for sit Rigr. Men« Gideon vaklede endnu. Hon trcrngte til mange Tenn, for hans Tro blev san stasth at loan Hunde se bort fra, bvad ban felv var. og fra det ringe Antal Mcrnd, Herren qav hom, og helf for-lade sia ricm bons Ord: »Gott ben i denn-e din Kraft, og du stal frelfe Jisroel c-f Midianiternes Haandx bar jea ikke sent dig!« Vantro var det vel ikfe hos Ni« denn, thi den plejer Herren at straf fe, men det var en overvasldendk Islelfe af egen Udngtigbed. der mengte sig frem on fordre-de Vis bed om Mudcs Kalb. Haa uden at vcere vis- paa at vasre sent, ujlde ban ikkex forniafte fig til at ans spre Israel vilde bau ikfe. Don var en wrlig oq ndmng Mand, men bans Ærligbed og demafyed qjorde bcnn krysgtfom og met-e Albas-shal dun, Und lmxx »san« :s.lr" Nibssisss !:::"-.f dr :"«’i«7n!r5f«sr s« r or lsmnc Lsr .1: mlus c«srr—sx:» .’.·.1.1 di- nf ann s.r. at du Fhl l«ls7sr:«1« fiq Mo osx tax-: Un sulsl Irr-CI roh at tres Irrt-H Un erm Ell-T d Illrbcjdtsrc i Seide-n, Nr nltld k«!dcr fi.1 tillsinls slsp i v"als«l Ude blst san bis lsims Nimmt- nt bin fortnltt »T« Tun Co alljle heb-Jst Isor at sprinus i Sest, mcn Eksrdi h Hur dmssks 11dnm-1i) irrlLW Lxslsrlwi Hin-m nt de er ndngtiqc i Mesn den Flaka Sislf hkalusr Hadern-n freut Ost-r slsrzurdirrln un Fitkcs lmnizs Tu«1lnmd1i,1!s.cd ksisrrsur (-’-"Id(sonz Zianle i Trwu Lmn give-r ham alle do Tran, lmn vom-r om: »Im-sent skszx lmr fundct Alkm des for dinc Inn-, fna Am mjg U Texin Von. kxt But or du« der tolor mcd mig»f TH« IT. Da Englm foa kog mod Mnalndet, Nidcson brredtr sum Tcgn ma, at Gideon vor an taaet, var bist lrmn mdnn ikle nol. tue-n san lommcr lmn frem mcd zdcn fornnderligcs Von om Dnggrn lot-a Uldstindot: »Dersom du vil frelse Jsrmsl hob min sonnt-, Tom du hat sagt, se san lasgqer jeg et Uldfkind poa Mepladfem der fom der da kommer Tag paa Ulds skindet alt-ne, oq hele Marien er ist, da ved jeg, at du vil stelle Israel ved min Hamm, fom du hat sagt« Gvillei statt Born er han bog lkke at forlange dette as Herren over al Stabningeul Ren Gud gaqr virkellg ind pas hans For langende, san næste Morgen Irr-stet Gibwil m hel Skqal M of Ul beit Var bei tm Mf Nef — Sei u da m en seitensko at da ist M M, M et tllsk endet Den akbejtlek Acker muckt. Hule Aar-tm Nin-» nyt Art-Hals- kk tsn l. Il. C. Troc km Ug suber Time-He bringt-r ils-n sjn lssjrsr en Por tions-uns Um kommt-! plojef, -.mr. Dunst-r ok! tromlvsr den, »—,; un Nimm-er wr dM VIjiirbszlsz but-ist Umriss-» pur-I psr VII-J ng nvwrislisr Mak k·sn. Ists-min- ug sinkt-r sksl ils-r bog-Nin tust-thun III-Hi lkmsnilo ofl tmskkiss LPI til »so-L Alt-kunnten nähn-I 21sst lockte-It 0s Mit If II I H (,’ Tun-tot Dcsn »ion Meinst-los sok at so Trsedok lud mit-e til For-list for mittka kamt-r weil 100 Apfe ssllek Ins-n- et. at des et en list-III III-kin gss Ihn-solt solt-It. at det- ikcakkssves ssgleytk dies Falk M It ums-us den chb ea l ll c 0il Tractok Don- Vyskmestre its-Um lind clek kksvkss ts ksn mail-u Ussklnv vecj selv It skbvjcle i Mit-km. Inst-n » merk teile M It unt-gi Fokbcselkinscsr end sit-. tue-n ønhvek kokeslssot »Fort-Dädals» mit bevise sit Vskd ist dssn Imago-. latet takes-I snk Hirt-L Doka III-et Inn Iløt ingon Risiko. na» MM klibek ca l ll c Tat-tos- Istn mttek tlisn blot i Akt-jäh sktnkek den blot slmiacltslig Opmxerkssomboch og des Isll have heult sm- sig last-ge M det- ek net-lich 1 II c Tncton Isves i stjnsolskk p-- 12. lö. W, W, Zo, (5, og O set-tas- lcmsh Do- kan brass- pas Firman Vorstufe-dot. i bis-Um os i Fabrikltsm foklsng Kot-Inn og utsssrlige »p lyuskngpk ho- DLrsss nikrmssntts sndltsmlss klin sicriv M bischen-l Hase-Ist- ccmpsay of Ame-He UnHststik ., This-Ists L s Ä zlllarlen«. Lg Herren gør del fau ledes. Foruudetllge uedladende, naadlge Gudl Weh-ver nagen at gaa 1 Werke og llvishcdk Man ikte lxan vil lede Menneitebøtnene til Bis-ded, —- til Horte —- tjl Zeit over Saligvedgfjendcrne — til Sa Iliglyed blot de et fande, opkigtigcy asrlige og skemjor alt — Born der vil lade sig lede. Blwer det hans Sfyld hvis Israel — hvis du — ille bliver stellt? Men lmorfor alt detle Arbejde for at faa denne ene Mund opdkai get til Leder-'s Hvorfor illc lade vom fake og lage en andeu? Fordi der ingeu anden var at tage! Gideon med al sin vollende, wivlende batnlige Evaghed var filtert del eneste Materie-le i Js rael, bvoras Herren kunde danne en Bari-ret. Dei viser de folgende Tildmgelser tydeligt noc. Eaadan lan det altlaa se ud i et Land, i en Ritte. Lg saadan hat det tidt set ud; dekfok gaor det san langfomt med Herrens Seit-. Her ten kaldet: »Hm-I stal jeg sende?" Men der er intet Zvcm ingen som soll cha, ingen, fom tsr gan. Tet leitet jo ogsaa LvoftelltY Selvfori name-lich Lllislendelse, ja ofte For tasnslsp as Auf-kenn for det Zoll smn ital stelle-T Sapan ljnner Jsoll der-es Velgsrete Läge fra vor icon- sdonqe ng Ftelsek ned til hans sing-site Tjenek er det gaaet lau ")«1n. Lg Gideon var ingen Und mkkelle For en lidt moden Betragts imm er del llet ille underllgt. at »der skal laldes mere end een Gang. Med Vlillet paa diese tte vceldige Faktoren Ansprek for Herrens jfwlf mod de mange Ffender—— egen Illdngtiglved —- og Udfaldet —- et jdest faa under-lind om Modet spigs ter oq den laldte lvstgeu Er det dia. der wan vil du stelle Israel ved mig? Hvormed ital jeg stelle Israel? For det natutlige Øje var der fo inqen Ftelfe at le, og intet at frelle med· Dog, nu gaar Gideon! Tisn Esmu Em- Eiulds tsimckn ds: ist«-« nnds sur LUhdjmutcrnc mun 1 «I3:cnmnst. Tcr flle Imm ,Trkit«.1b misO Hist-m- Fma iin writi "’11nw J hmists djun dnrhshcö AC zzmdssrncs Paul m Ammm on. htmr ’l(sdc:- sfnlhks linn srelfis J m--l nnsd klsznsdcsdnrtchc j Okumnntk Zum Lmu cui Rom-n hager m visirrtirnhsr ZullummL Mann-r Fsismsnd Ni snlnm ul lmm mn at must-Im- Ak kucdstsdnrtelftsn og tumm- Jchnvnh ist Illusr «- nprksttr den sandt- Winds dritte-litt Pno Alten-L sum Mildt- Dogge-H sverst part Klippen skuldc lmn of rcs sin Ruder-I den nndm invoan gamce Offe, og brum- dtst nedhugne Astaktebillede til Vrckndsrl for Of fekrt. Han sank eiltfoa at forstaa, at Herren ikke alkne vcd, hvok man ge Osfer der er vaa Stamm men der-es Alder ogfaa can ded, bvad der kan oftes. Gan vidste jo, at de 2 Sirt-we var bin Enkes hole Eiendom Men det var ingen let Sag for Gideon at udfjte denne Befalinq. Gan var io ille Familien- Hat-ed Dei vilbe sskkert We Fjendskab baade i dient-net ca i Bym Dei var at sum-ehe der-s Syndet og mlwqge betet Gebet og For Mtäller. Neu Spaten-, Glæden Forlystelletne, fom itod i Fort-iu delle med Wellen as Afgudemq var io curios til den Forbqndelfe I I I i Ojemmct Tct nur« den Tokik Prove. Da Fackel rang-rede jandt de jislsgudctnc vorte ug Herren-I Alter zbuggct svcrst paa HMIL Te tkuede Ickbidcun pag Livtm nusn her viftc dct sig sitt-fix at mmr tmn vildc todt-, faa vilde Herren holde Erd og vaer mcd hont. Han bøjcsdr Faden-no Hier-un faa bmt stillcdc sig vcsd Zon ncns dec og mcd de Ord: »Er Bach en Wid, saa lad bmu stridc for sig sclv« ftillrdc thn Stumm-L Herren lmr lovcst at give dem den Heilige-nnd sont hmn todt-, og m lasset lust- rstcr dcsttc med Af gudsaltcrktg Nedbtndvlse og Jcboi vabs Tinte-Ums- L-pkc-ttclsc, at »Herran Rand issttcs sig CSsidconC Nu var ban altfkm udkuftcst til at gna mod Fjenderncs i Gudäs Kraft. Vafunrn lod, og 32,000 samlcdcå Tot var klm lidt mod chndcns 140,000. Lg doq Tiger Herren: »F er for mange.« Og faa udttms der ban Herren vrd to Prsvmx san der er barc 300 richtige 22,000 goak san inart de- faa Lav, de andre faor den-s Afstcd, til dc 300 Helle staat tilde-ge Er dkt da iktc at Ide lckqge det bete-? Zagt-r Mc det de sidste Nester of Mod fka dem? Drt rt enc Gut-s Munde at frclsc Js rakl paa. Naor Herren tilladcr disfc 31,700 Israelitcr at gaa bit-rn, saa vor drt iktc fordi ban sk kc bilde, men fokdi hnn ikke knnde beuge dem. Han lasset fo Hirt-ferne og tot-ver dem ogsaa og han vidfte, at de var bat-e med for et Syns Skyld, as Trans, og nogle maaske as en Sieblikkets Besei ftrinq. Hiertet var ikke i Sagen, og nagt det kom til SMALL vilde de ikke kænwe alligevet Sau fisk nedc ban dem ist Slaget stod, san de ikke ved den-s Fkygt oq Flugs stulde gske de 300 Hekte nimm-di ae. Dicse Feige grob Lefciqheden oa fkyndte sig hort. Prifte siq not Hytteliga at de blev fri. Lad andre kekmpe for Jstaels Fribed, om de vil Saat-anm- fknataatiae biet-tr Mis Meimosscsr kcm Horte-n ikkr bnmr. Da meqot Falk fulate Je fus, vendte ban siq oa sonde: »Hm-r dru, fom ikke fornasatcr siq selts, on bvesr Dem taqet sit Kot-s ov oa spl msr mig, san ikke beste min Di fcivel«. »Ji«-1 ml nslns dia, strer fu« hi- m, »mu: tillnd mi.1 sørft m mat :’!Eflrd lncd dem drkhjctnnns" lelisn Jesus- fngdct »Ist-Jen, fom laszwsr Ounnd von Wovon im irr tilbosqcu or skiklct for Nudg Nigc«. Da Jn lsnnncs lcm den lsinnnrlslts Find on drns Jndlnmams on oqlnn dem, der vor ndcnfor. vor der en lnsl Tssl fojmn sont ilkc lmvde nnmst at mal Kmnpcn op for Melan km fil dot fok innen Krone Slal Israel frcsllcss, mcm disk vasrc Moos-, lnslt oa fnldt. Jnaen deltc Vierte-r Man leqer ier Soldat i den lnslliqcs Krig. Man leitet illa links man blot er med for lidt Brandt-ina Æke eller of Begeiltrinq alone-. Men der er et nndet Stags Men neslcr. sont Herren hellt-r ikle kan brach Tot viste sig ved Kildem ved den anden Prove. »Ist Follet ncd til Paul-eh og jeg vil prsve M lot diq.« Nokle lque lig trods Fjendens Muhed i No oq Mag paa Kna- oq Mave for at dritte. Dei havde ingen halwærk med dem; de havde Tid til at plefe betet Mageliqhed, laa sit det qaa med Juan Falle- lom det kund-. Wen der et Tiber-, hvok det haltet med Nonsens Wände »Gott ha stig nd M M Sirt-der oq Ca da« ltd bei til TM. sonvqkooaipquwas ilitt We Ilvsr. M Of des .Wew-nvmlaulloetdets; »m: »Ist W vll ist M II( lma l s Ost m tm lia- Ist se IF is , Pc fan, der blivck faligcy ritt-r Zeit cgnc Ord? Er del ttkc de faa 1 Samsund og Mcmghcdrr. der til-m pct og nrchdek og ojrcr for Unds Mich Te andre plejok der-es Ma gclkglusd euer Ækcsygc. Hvokmegcst smer Mast vilde sikistcndommrn sistr vix-re, hvisz Insekt Medlcm var »zum i Arbcjdcy mcd at imde og oirc og lide for Horn-us Sag — Euncr, th, Midlek, alt tagt paa Herren-:- Altcr. Mrn del blinkt vel Mc sauduiL Ttl Verm-us Ende vil Kirtcn vel liguc Wdeons Hast-: Wo nd of :32,000, sum var stkids dort-, bnmbakc Mit-nd. Sagen er, drt kmsmsk Mod til at bryde med Enndcu og Vordem at bryde Altrcne ncd i Hicrtrt og chmmcst — Mod til at lrve cftcr Herrcns Okd og sma for th og Netscrrdiahed trods Mark-Its Mantos — under ondt Rngte on qodt Ntmtc at vasrc tw mod Herren oa hans Okd og Sag. Da drt krasver Sclvfornasgtelle. Tet Sindclag, fom var i Kristus Jesus. Fil. 2, s. Lg det er der san lidt of. Tot-for et Gideons Hatt faa Alle-. Der var dog en sonnildende Om stasndigbcd ved disfe 31,700 ukasmes dnatige Jstoclitert De ask da betet Vei. san dc ikke ftod i Besen for de 300. Tot var da noget. Men Guds Ære stod ogsqa paa Spil den Dag. »Fo: at Jst-set ikke stal wie sig,« sit Gideon bot-e «800 Maul-. Ak, bvor Herren bog zwaa bruge mange underlige Mid lcr for at værne am sitt Æte, iom vi Mennesket vil stjæle fta hom. Men Gideon kunde ogsaa tasnktx szad bliver der of min Ære, thi ·ieg lmvde snmlet 32,000 Mand. og «nu bar im lun 300 at lotnmandere. Den Fristclfc ligger nanllc nasr. Er dct ille lvastt —- oftc for ihn-eh at vcete lille, et lillc vdcnngt Mennolle cn naer Laster for en lille Klasse Vmsst for csn lillc Lsn —— i tsn lille Mvniqlnsd oq prasdile i en lillc Kirla olv. »Hm- du en ftor slllenialwd«, blev der spnrat en Pmsft eng-um »Ja, fwr nol ma Nismillabcdnacsn,« spart-de lmn Nidcson lud-de in lnsrt m Orm fiq t((-dt-rf1, san vi, nq der tnsnscs lun cum Sen-Hm YOU-. ca der milder Herrens- Dkd: »Als-d dxsfe Im« rjl im snsllcs Jännle Nu var disk Nun-: ssn Brot-Sinn for »li dkssnk Tun lmn lundo silja misd David: »Da-tun irr ncit Uns is1 Inin Falkn lnsd, for link-m llnl im small-P« Zol. 27 Nu troisdr lmn Octrrns er H surlnd im von dcst almo, m lcm lundo lmn zum nmd Monden til Zeit ’ Er m mod- j Andrangs Hast, mcd blank-! de IMIZ Lud 05 da ille -nii-:-undc drin, der hat san let ved .ut ftitogc sig lot den helliqe Krigss «tjc-ncssus: dein, der plcjrk den-H zeugt jellcsr den-s Mogelighcd ellkr der-es ·Slotl)cdgsnge. Hat Herren lngt sin Sag paa os, laa vi htm- Intsd til idem, lom Hort-en Tiger onl: Med kdem vil W stelle Israel, lod os Isaa hulle paa, at der lommek en »Seit-stunk hvok vi flal le chnden jfly, og al Kamp fkal ovhske Cn ILlflssninglmgx en Monlngsdag for Ialle Herrens tro Steldsmænd, hvor Ivi vil fqa here de lallge Otd kalt jtil dlg oq mis: »Vel, du gode oq ltw Tienet . . . . qaa lud til bin lHerre- Glæde.« can hat lebst »o! dundtedefold lqu for M efeer for hom. M stal M »sechs alle Himbee, blot vl Im denn es han« 800 see W M te oq —- ttot bet.