Wde Bogftav.
Nathaniel Halutljotne
Pna Tonsk vcd
Geo. Jul. Zick.
(Fottsat.)
»Ein det, Winde-« sagde haardt og koldt en Stem
me fra Mcengden. »Sitz det, og slas dit Bat-n en Fa
den«
»Jeg siger det iktel« svarede Eiter; hun blev
bleg som et Lis, men holdt Stand over sor denne Rest,
—- som hun, all cun alt sor godt kendte. »Mit Born
tnaa holde sig til-sitt himmelske Fader alene, —- tl)i
nagen jordisk Fader koninter hnn aldrig til at vide af.«
Pastor Dimtnesdale, sont med Haanden tnuget ind
til sit Hier-te i aandeløs Spæiiding, lmvde ventet paa
Esters Asgørelse, sagde stille ben sot sigr »Halt form-l
cer det aldrig!« Han drog Vejret dnbt og trat sig til
bage sra Valkonenci Rcelvasrh som han havde lienet
sig nd over. »L, Nigdonis Dle og erdel Troslnb, sont
tunnnes i et Kvindehjektri Nei, lntn vil aldkig forttelle
det til nagen«
Da det itte tnnde nntte at troenqe mere ind naa
den arme Komm-, henvendte den ganile Priest siq til
Folkeskaren og holdt en i Tugend Anledning nøje nd
arbejdet Priediken om Synden i Alinindeligljed og den
Sond, sotn vedrørte Eiter Psynnes Steincteqin i Sei-r
deleslied Ja, saa kkastiat et Beim-sing ni lange, inn
stige Sietninger dessangaaende lod lmn en stiv Klot
tetiine iaennein btnse hen over Folks Hoveder. at det
luewde Bogstav esterhaanden antog grneligere on gene
geke Former-, ja til sidst mente de grangivelin at iants
tage, hvorledes Tegnets lnende Farvesltek indem-te sra
Flammen der steg srem ska Helnedesks Afnknnd J al
den Tid stod Esiek Pennne rolth pna sin sei-selige
Plndis on sum-de hen sur sm nied inne, glasiaqtiqe
ØjneJnldstasndig nberørt ai det bele. Al den Final,
som kan martre et Mennestelijerte, var dienen liende
til Del Paa denne Dag; lnm knnde nn i Øjeblittet over
hovedet slet itte mere ssle Sinn-tm liun var ilte en
as den Stags Kvinder. lweni en Besviinelse stier sra
de Lidelser, der elleks vilde tnnge sor l)aardt: det ene
ste Fristed, hvor hendes sorpinte Siiel kunde ti) ind,
var en nroktelig, klippehaard Usølsomljed paa lwilken
«alt prellede as. Medens hun saaledes stod der sotn
Stot og Sten, kunde Preestens Rest nbarnilijertigt bnli
dke som Tot-den, — det var tun Stsj for hende, ikle
Ord. Til sidst blev Bat-net nroligt vg streg, saa det
stingrede: hun prsvede paa at lulle det i Mund, nien
qansle niekanist, sont om det egentlig slet ikke kotn heni
de ved. Tet smmne Pisa-g as sokstenet Uanscegiethed
var over bende einsam da lnm blev ssrt tilbage til
Fængslet oa sorsvandt for Masnadens Vlik bag den
ietnbeslagne Port. Folt, sont vassede nøje paa at se
ester, sorsikrede dagester kwiskende til hverandre, at det
luetsde Boastav sendte et Stirn — nhngeligt sont ska
Oelvedes Flamme-, — sta Esters Brnst langt freniess
ter ind i Fasngslets skmnle Jndre.
1 V.
Sammet-.
Da Este-.- Pkynne alter var Ueven indsat i Ferng
slet, blev hun betaget af saa voldsomme new-se Aniald,
at man ilte tut-de lade hende vcere uden Opsigt. Hun
«vat nceppe sig selv tncegtig, og knnde maasce i Vildelse
sorgribe sig paa sin egen Person eller paa det lille
Bat-n. Det blev henad Aften, men den ulnttelige Kvini
des apkevne, ubehekslede Sindstilstand havde itle be
dtet sig, —- hellet ikle ved Hjælp as de Jkettesættelser
og Trusler. sont Attestsorvarer Braclen havde anvendt.
san anmodede da am Tilladelse til at lade Fangen be
haudle as en Lege, hvem han stildtede som vel bedan
dret i den ganske triftelige Lcegevidenskab og tillige
sont en Mand, der has Urskavens vilde Besolkning var
dleven lendt med Brugen as legende Urtek og deder.
Det var i Vjcleligheden ogsaa nsdvendigt, at der
blev slasset Lasgehjælp baade til Eiter og endnn cnere
til Barnetx tln dette snntes ved Moderbrnstet cigsaa at
have diet as det Sorgens Væld, der vkuste i det sen-in
te Hjektez det lille Lege-ne vred sig i Remune, —- ket
et leoende Villede paa Muderens bitte Lsiisrttkual Time
for Time den nele Daq igennent.
Ten Mand, lmisI Tilstedevnskelse i Finseslnken paa
Tornet havde gjokt san dnbt et Jndtrnl paa Eiter, blev
nn ns Arrstfornnreren snrt ind i den triste Fangeeelle
Don nur dienen indlonrteret s Fnsngslet, ikle sotdi lmn
var ntiistasnlt for nagen Forbkndelse, nten fordi det var
den nennneste eq inest Undsende Munde at silre sia lsnns
Person ma, niedens Øvrinlyeden fokl)andl.-de nced de
indiansle Høvdinner otn Løsepennene for lnnn Oan
lud im lnlde Roger Elsillinnwottls. Arrestsormreken
tøvede et LiebliL streben of Fornndrinn over den sasls
sonnne Virlttinq, sont Liege-II Jndtkasdelse k1nvde: tbi
Ein-r Pknnne tav ejebliklelsg on blev staaende, sotn vnr
lntn nf Sten. Nun Vatnelg Grund harte-Z nsoknndret.
»Na-r saa qud at lade Inin vaske alene med Pa
tienten,« snnde Lassen »Sta! De lnn pnn min, Ar
testforunrek: snn stal De se, her vil bliue No on Fred
am et lille Ziel-lik: on sen sorsikrer Tit-m sor, at Missis
Ptynne slal san nok set ernttiden slilke sig ganske
andetledes rimeligt, end hnn vel santens hat l)idindtil.«
»Ja, del maa seg sige, — can Herren ndkette
det, sad vil jeg love Dem for at vaske sorfastdelig dngs
tig," sparede Ame-lett- »For tent nd sagt, — Konen
hat let sig, sam am Satan var satet i balde-; — jeg
var snart läge ved at skulle Lage mig set at uddkive bam
med tscee ciqu
Over den frommt-des Vcrfcn var der, ftrakg da han
trachte ind i Cellem dettc ojendommeligc Pkæg as kolig
Saglighcd, fon- man i Reglen træffet has Lasgckunjtcns
Udsveke Os, uaqtet der njenfynliqt bestod et nieset
umst Forhold mellem Eiter Pkynne og bam — hun var
io blevcn helt betaget as det, da huu om Morgen-en op
dagede han« Insigt i Folkemwngdcsn — vedblev hanc
Izu-sen at væte det samme, oqfaa eitec at Trreftfowarci
ten hque fiernet siq, sqa at de to stod der, Ansiqt til
Instgt Ftkst tos hast fis m Bat-net der laa i sin
cille Seng oq wand-de sig oq græd Iaa streckt, at det
var sauste ujdveudiqt first og frei-tatest at faa det be
kollset Da has havde anders-at det ntjr. toq han et
lllle LæWn frem, som hcm bar paa fig, oq lukkede
det op. Det indeholdt Lckgemidler, og es as disse rstte
han nd i et lille nger med Band.
»Die mange Aar, da jcg sagte at udsotskc Naturens
Hemmclighcder og nu det Aar ellcr niere. sum jcg hat
tilbraat blandt et Falk, der er saakc tyndigt i Brugen
as læaendc Uttcr, — hat gjort niig til en dygtigcre
Læge end niangcn en, som gør Fordring paa Title-L
Tag du dettc, og giv du det sclv til dit Vani; —- del
er jo dit cgct, — mit er det vissclig iktc; —- hverken
min Steinme cller mit Ansigt kendeås hun vcd, som et
Barn ved sin Fadoks.«
Eiter vasgrcde sig, idct lnm siirkcde paa han med
stive, angstsyldtc Zjne
,.Kan du nasnne at hasvne dig paa dct uskyldige
Vanil« sagde hun mcd ljviskendc Ztcnmicn
»Du taabclige Kvinch« svakcdc Lasgrn i en haard
og bog saintidig bcroligendc Tone- ,,Tror du, jeg er
gaaet sra Saus og Saniliiig, — at jcg skulde tasnle
paa at aørc ondt imod Bann-t, —- født sons. dct er i
Slain og tilElcndithdl Modirinon her er god og gavns
lig; om dct saa var mit met Varn — jal mi t, ligesom
drt et d i t —- kundc im ikkis give det noqct bedrc.«
Han toa selv Bat-not i sinc Arme oa lud det drit
ke Miksturen Tit-muss- aado Vikkiiinq vistc sig hurtigt
og svaredc til, lwad Lamon liavdc lobt-L Dct syge
Varus Ost-and stilntsde asj Kraiicpctrwkniimcrnc blov
mindre voldsomme on liøktc til sidst beslt op: og umids
delbakt den-stets trcvnatc Sveden from as Potetiie, og
den lillc faldt i en dnb Zøvm —- saalechki sum dct plojs
er at ski- ins-d Smaabørm naar man bar skasset disni
Lindrina for svcrr Pfui-.
Lassen lieiivcndtc da sin Opmcrrlsomlicd paa Mo
den-n. Roligt on iiøiamigt itndcsrsaatc l)an Ruhr-, søli
te Pulse-m lietkaatcdc Ljncncy —- alt uin en Sagligs
lied, saa bislicrskcn saa inldstasudia imcksonlig, at det
gøsi i lnsndlkz Hjcsrw drmcd: oa da lian onisidcsr var fast
dia misd Undrrsøqelsm aav lmn jiq attok til at tilbcsrci
de en Mikfiiir.
,.L«1sneinidler, sank tun nipc Meinst-L eller lasse
Hsertetss Ve, sendet im itte til," spart-de han: »men
nmngen en London-i er tslenen nnjs nnlnsnlsaret, —-- ansaa
nde i llrssknnsm her er newv en as dem, et MiddeL som
sen lasrte as en Indiana-. Iris det! det dnlmer
vel sagtens isle san qodt sum en nssadt Zanmittiglnsd
—— nten den san sen tsse ssnsnse dia! Lq det nil i alt
Fald snnne dnsmlse dit unwan nlnshersledv Eind- link· .
sont Llien dnsnwer Hat-eis- anacr i llnejresmrnt.«
san lind bfster Bei-nistet on hnn modtoq det, nten
saa hant i det samme langsmnt on alnorligt i Linene
Hendeiti Vltl indeholdt jtse san nteqet nuan montliq
Angst sum llsillerhed, Tniplmadmhed nnsd Densnn til,
hvad det var, lmn havde i Linde Onn san ogsaa hen
paa Bann-t, der sov trnqt
»Im hat tnsnlt Pan Tisde snnde hun; »jm har
lnsnnteg estek den, —-- anh, im hat fkm gerne nillet bede
Gnd demn, ---— tnen hvor tnrde jeg, saadan en squ sm
bede Mud ont noqet? Oq don, hviI denne Teil bringet
Dein-in ——— saa raader jeg dia: betænt dig endnu en
Gang, inan dn ladet mia svaslne den. Ze! Inine Las
ber rsrer ved Basnerrnnden.«
»Drit tun.« svarede han Ined den samtne lslige
Stilscetdighed ,,Ftender du ntig saa daarligt, Ester
Pkynnef Hvad jeg har sat ntia sor, —- plejer jeg mon
at qsre det halvt hen i VejtetP Ja, sert at det just er
min Hensigt at eve Hcevm hvad baader mig da mere
end netov at holde dig i Live, —- saa at denne luekøde
Standsel ket kan brænde sig i din Bart-M
Med disse Ord lod han sin lange Pegesinger rsre
ved det rede Bogstav paa Esters Beyst —- og det tyks
tes hende i samme Nu, sont om det var blevet rsdglss
dende, saaledes sved det i hende. Han lagde Mætke til
den nvillaarlige Vevægelse, hun gjorde, on smilte. »Du
skal dersor leve,« sagde han: »og du stal baste din
Dom om med dis, sor at Falk san se den, og for at den
Mand san se den, hvem du engana taldte din Ægtes
mand, og sor at Bat-net derhenne tan se den. Detsok
slal du leve, —- oa detsor skal du tage den Drit, som
leg her tretter dig.«
llden at vægre sig eller tsve længete tstnte Estek
Bcegeret og satte sig ester Lægens Anvtsning paa Sen
gen ved det sovende Batn, medens han rykkede den ene
ste Stol, som sandtes i Cellen, hen ved Siden as hende,
og satte slg der. Hun kunde ikke undektrykke en bek
vende Radsel under disse Forberedelsm thi hun sorstod
grant, at hvilke hans Bevcegakunde der-til end monne
have vasret, hvad enten det var as Humanitetssølelse
eller as Print-in eller maaske tvwrtimod as Grusoms
hed, maalbevidst, veloverveset Grnsomhed —- han var
nn sastdia med det, som han vilde nøre sor at lindre
legen-lim- Lidelser, oq at han herester vilde ontkcede
odersor hende i sin Egenssab as den Mand, hvem hnn
havde tilssset den allerdybeste, mest nopretteliae Kram
lelse
»Ester,« saade han: »iea swmer dia itte om.
hvorsoe ellek hvotledes dn er snnsen san dnht ned, ——·
ellek nel rettere sagt, steaet saa lmjt til Veer- som til
Skampladsen ned Nabestosketn hhor im tras diq i Mor
ges. Stunden er iste vanslelia at finde, —·— den hedi
der min Daarstab oa din svaqe Karalter. Øvnd hnnde
im at aøre med en llnadom on Slønhed sont din, —
seq, en Tasnser. en Voaorm en halnqannnel Mand
som sen alt denqang var, ester at fea hnvde osret mine
bedste Aar paa Videnssabens Alter« Anh. —- sea Mis
sostetl —- hvor kunde seq dog et eneste Øsieblit saa
mtq ttl at tro, at kiqe Aandsevnet bot-d nonet sok en
nna Ptge, —- saa hun alliaevel ssnlde knnne saa saadan
en Irrt som mig, en Vanstabninal — Lin det er min,
som Falk talder en flog og laskd Mand, -—— io iea stnl
stge, der et Gmnd dertlll Nes, hvls Kloqskab bestaat l
at se sla lidt sor med stne egne Sagen saa bin-de iea
have vist mtn Kloaskab ved at sorudse alt dette i Tide
Jeq butde selv have tænkt tntq til, at nnae sen slap nd
as Skovens Uhygge on atter naaede til kristne Mennei
stets Boplads, — saa maatte natneliavid det set-steh der
msder mtne Oan væee dia, Ester Brunne, staaende
den-de paa Towet ttl almtndelig Vesknelse som en
Statne as Gnaden Elle-r tettere sagt, liae sra det
Oseblih da vl kam ud ad Mkkedøren ester vor Vielse,
but-de leg have set, at ved Vesenden lnste de fokbandksde
Flammer t Vesret sea det lnende Standselsmcerte«.
Hvor ndmnmst Este-r end var, knndc bun doa me
tie til denms ssdste Forhaamslfe
»Du ved aodt, at ieq var opriatia imod diq,«
fande- bmu »ieq elsktsde diq illa-, ej heller fod feu, Tom
om im Morde bet.«
»Im bar io ogfaa indtsmmet, at det var en Dant
sknb af mig: men indtil da havde leg llet ikke haft
vom-n at lese for, —- glædeltft havde Livet været for
mit ensomme Hierv- — leg lwngtes saa fvatligen eftek
at tænde en Arneild deriude. Var jeg end ældet og
tung i Hu, var end mit Legeme grimt, forvokset, —
jcg drømte dog en Lyttedrøm og skønncde ikkc ret, hvot
haabløft uvirkelig den var. Den stillt-, jckvne Hjcmmets
Lykkc, der skasnkes Mennefkenes Børn i Flæng, vækdige
og uvwrdigc, —- jeg dumm at den kunde vel ogsaa
jeg faa Del i. Da tog jeg dig ind i mit Hjcrte, Eiter,
jeg lukkede dig iud i det lønligsie as min SjasL jcg
tasnkte, at dm Hengivcnbcd, der qjordc mit Hierte
varmt for dig, vildo omsidcr ogsaa aøke dit Hjcrte varmt
for mig.«
»Ak, dybt bar icg forsyndet mig imud dig,« uds
brød Eiter.
»Da jeg imod dig,« sparede lmn. »Don sørste Synd
kom fm mig: dcst var at untre djg for diu Ungdom, da
jeg knnttede den til mig gamch Mand. Tersor pønser
jrg ikke paa ondt imod dig, — dig gccldcr min Hccvn
ikkc; vi to cr kvit, Eiter. Meu der er en Mand, fom
bar forsyncht sig imod os lusgaCV —— sig mig hans
Navn.«
»Sei-m Inig ilte derein,« fnnkede Ef1er on faa’
linns kastt ind i Ifnenix »du faar det nldrin at videl«
,,Aldria!« — nentog lian nied et Znnl, der Pna
en Mann ndtrnkie lians tnnge, lntre Livsnnrderiim og
hanc- trnane Venidftlied am enen Ernte »Aldrin fkal
ien fna det at nideP Jlal), Eiter, sen tør fine dig for
sand, at lnmde i den snnlisie Werden og til en vis
Grad onan i Eitelenss lønliae Niae, er der knn lidet,
— in fnare lidet, fom kan bevares dnlgt for den
Mand, der fietter liele sin Jd ind paa at ndsorste Løns
dennnen For den alanende Hob kan dn delsie det, —
nel onsnn for Priester-ne on Domnierne, fnaledes fom
dn lmr giort i Dan, da de iirøvede paa at nrisie Hein
nieliqlieden im dia, saa du knnde faa lmns Zelfkab
paa Ekmnnladfen — Men overfor min! — det er
neqet annske andet. Jea eiet Eimer til at ndgranske
det, sinn er dnlat, —-— Eimer, sotn fattes de andre. Jeq
fastter alt, Inin liele Personligbed ind vaa at finde den
Mand, liaefom da ieg i Vidensknben nilde finde
Sism- nnn Livets Manne Der er en instinktiv Sam
snlelse rnellem limn on mig, fcnn vil ndpege liam for
iIiin. Pliidfelik1, nden at ane det fornd, vil ieg fernem
me et dirrende Skaslv i niin SiieL oq sen Vi! knnne fe
at den samme Sitten qaar igennem nein-Z. Ja, —- han
tillmrer min, lmn skal falde i niine siender. —- det
bliver narle eller silde!«
Gan-I Ljne var snsftede pnn Eiter ined en lnende
(Itlød, — saa lnm uvilkaarligt trnkkede Hienderne ind
inod sit Brust, ret som linn frimtede for, at lian ian nn
lasste det Navn, der ftod strevet i hendes Hjerte
»Du Vil altsaa ikke aabenbare hans Navn? Jn,
ja, —— det gøk ingen ForskeL han er dog mit fikre
Votte,« saqde ban atter: da gav en saadan Sejrstrngs
lied til Kende, sont oin det nat en uafvendelig Streb
nedmn, han forknndte. ,,Han beerer ikke som du
Sknsndselstegnet paa sit Klædcbom — nien jeg ilnl
finde det i bang Hierte Dog skal du ikke cengfte dig
for lians Sknld Den guddommelige Retfcerdigbed
sner sin stmfsende Hieinføgelse paa sin egen Vis, —
vasr forvisset am, at jeg skal vel vare mig for at ftaa
den i Vejen, ved at overanvorde ham til Øvrigheden at
lide Lovens Straf, — nej, det vilde jeg felv tabe meft
ved! Gar dig heller ingen Bekymringer med Henfyn
til bans Liv eller hans Ære, —- han er vel fagtenz en
anset Mand. Lad ham bare levei Lad ham kun
sjcele sig i udvortes Hæder —- om saa et hans Lyft og
Evne Men sandelig —- mit Bytte fkal blive trods
alt!«
En nklar Rædsel greb Efter. »Barmhjertigheds
Skin er over din Handlrwaade,« sagde hun; ,,men dine
Ord bærer Vidnesbyrd am, at grufuld er din Jd.«
Han fortsatte rolig sin Tale: »Im-n et enefte
byder jeg dis, — du, som fordum var min Huftru.
Din Elfters Henimeligbed hat du bevaret, — gsr
det samme med min! Herovre er der ingen, der ken
der mig, —- sig intet, absolut intet, til noget fom helft
Menneske om, at du engang kaldte mig ved Husbonds
Navn. Her ved Menneskehedens ydetfte Grasnsefkel
paa Jorden, —- hek vil jeg bygge og bo; tln i Alver
dens Riger og Lande blev jeg tun en Vandringsmand,
og ved Mennefkets Higen og Tragten blev jeg led;
men her paa dette Sted findet ieq en Kvinde, en Mond
og et Vern, livis Skcebne er knnttet til min ved de
ftasrkefte Vaand Eiter Prynne, du og dine liører inig
til; — lwad enten det er for Keerliahed eller for Had,
til det gode ellet til det ande, —- saaledes er det dag.
Der ltvor dn er, der lwor lian er, —- der betet iea nu
hjeinnie. Men ne din, oin du forraader niig.«
,,Men lmorfor — bvorfor vil du ikke aabenlnft give
dig til Kende oa gøre det forbi med inia?« snnrgte
Eilet-: tlii nden ret at vide iiirnnden dertil fnlte lnin
en infiinltnmssfin Frimt for at lade sin binde ned dette
Leite.
»Der Inn jm bade mims mnc Grunde for,« spa
rcch hun. »For« Eksonmcl lnnde jm Vol not Inangle
Lust til at besudlcs nf nlt dct Einuds sum m ntro Hu
smc bringt-r nmsr sin riskant-. LTH im tun have andre
Ulrundiy — — imsn del Dlimsr m in Zan: nok tsr dest, —
fm vil letns ou do nkendt. Tit ital dcrfor lade din
Mund mer ou surblivcs ded, ndrn nt der nimm Linde
er indlølnst Tidmde lmm nnqmwndu Jkkts tut-d ist
cmssto L’rd, ikke mcd (-t Tmn cllcr et Mit mnu du
»Ob«-, nt dn sonder min. — - Oq føkst og fidst Ackle
dcttcs ovkaor hom, hin Mand, til lwcm du qav dia
hm Var dia, at du ikkcs bcdrnack miq i dot Stoffe-,
—- tbi lmnsi Æm band Stillina, ja bans Lin vi! af
bwnqc dems. Detsor. — var dia, Eiter!«
»Im vil bcvarc din Londonh ligcssom im tmr be
varet band,« spart-de Elter.
,,Aslkm hin Ed bonum-« fnqdc han.
Da bcmdt bun siq vcd sin Ed.
»Ja, saa vil jcg sige Dem FarveL Miit-fis Prynms,«
laqde dcn gamle Roger Chillingworth (tl)i for Frcmtii
den bar bnn dctte Navn). ch vil overlade dig til dit
Bams behagt-läge Selskab og til dit lucrøde Bogftav.
Sig miq for Neffen, Esset-, skol du ogsaa have det paa
om Ratten, naar du foverf Er du faa ikke bange for
at faa Materidt af dess«
,,Hvorfor fmiler du faa lælsomt af migW spurgte
Eiter, paa hvem hanc Blik Ivede en forunderlig for
virrende Virkning· »Er ikke du en Mitte-is Rand liq
den, der fætdei i Bildnile denkt-es Hat du bundet
mig ved en Past, der tun koste mig min Sjæls Sa
liqhedf«
»Nei, ikke d in sich« Ihm-ehe han oq Imllte atter.
»Nei, cster. Mc bin-«
V.
Ester ved sin daglige Deut.
Ester Prynnes Fwnaseltid var otnme, Fængslets
Porte aabnede sig sor l)ende, og hun traadte atter ud i
det klare Solstitt Men det tthtes ltendes arme, syqe
Hier-te, sont om alle Soletts Straaler stundede imod
det ene og santtne Maul, — det Skantntens Bogstav«
der slannnede paa hendes Brust. Maaske var det hea
de en svcerere Gang nn, skønt ingens Oer iagttog heu
de, end lsin Dag, da lnm bleo sørt ud as Fasngslet sont
Genstand sor alt Folkets Haatu thi da gjaldt det kun
om at santle Stytke til denne ene Stund: nten nu be
gyndte lntn en Vandting, sont for Frenttiden skulde
udgøre hendes dagliae Liv. Dag ud, og Dag ind, Aar
ester Aar sknlde lnnt biete den santttte Vyrdes Tong
sel, — aldtia tntde bint kaste den as sig: totertimod
denss Skam og Be oilde vokse nstandseliat. Httn bavde
ilke Ret til at tin-re sia selo, lnnt var saa at sige op
børt nted at viere et lenende Menneske med et Hjette i
sit Vrnstx lntn Var tin ilknn — et Ekssempelx alle Præs
ster oa Folkets Vejledere ejede l)ende, lntn eksisterede
knn til Brttg for dent i deres Taler, —- et Skrækkens
advarende Eksetnpel paa Kvindehjettets syndige Skkss
belialted Og sont et saadant vilde man oplære de unae
til at betraate lnsnde oa det lttende Bogstav paa ben
des Amst, —— —- liende, der var Born as ansete For
tt-ldt·e, — —-— liende, bvis lille Barn vilde vokse op oq
selt) enaattg blive en volan Kvinde, —- -— hende, der
doa oasaa enaana ltavde voeret ung og uskyldig — —
ltende slnlde matt betragte sont idel Synd og Brode.
Det kan ntaaste snnes ttbegribeligt, at Eiter vilde
nedltline at bo just der, just paa dette eneste Sted i Ver
den, lntor lntn nnndgaaeligt maatte blive betragtet
sont et Fornedrelsens syndesnlde EksempeL Tlli bett
des Dontfasldelse medsørte intet Forbud mod Bortrejse
sra den assides ret ukendte Krog as Bei-dem hvor Pu
ritaner-an)yaden var beliggende: der stod hende srit
for at rejse hjem til sit Fødeland, eller til et hvilket
sont ltelst andet Land i Europa, hvor hun kunde antage
et andet Nat-n og lade alt det gatnle være sorbigangent,
ia, sont det, der aldrig var stet; hun kunde ogsaa, om
ltendes sit monne staa dertil, drage ind i den dybe
dunkle Stov og slutte sig til det Falk, sont der boede,—
noaet sont i oq sor sta oilde vare i Satttklang med en
liestetnt Side as ltendes Karaktetproeg.
Men der er en iornnderlig, man ktntde næsteu
sinks, en staslmetung Drist i Mennesket. som tvinger det
til at mindre hoileløst otnkring det Sied, hvor dets
Lin aennent en eller anden bestemt Oplevelse eller Bo
annsnlnsd sit iit afaøtende Prreg, —- og denne Drist got
sit-( end met-e nimodstaaeliat gasldenda naat hint Prwq
blev dystert og sorgtungt. Esters Synd og den Skænds
sel, litttt liande lidt, blev som dedely der fest-ehe sis
dyht i Jorden netop der. De Lcenket, som bandt hende,
skar saart i Hiertet, men brydes kttnde de aldrig.
Der var tillige noget andet, fom bidrog til at
kimtte bende fast til dette Sorgens Steh, — om end
hun søate at sljule det for sig selv og blev bleg om
Kind, hver Gang det ligesom ftjal fig til at stille Do
vedet fretn og bviske inden i hende: Her levede han
her havde ha n sin Gang, — den Mand, til bvem heu
des Hierte uløfeligt var bundet. Vel vilde deres Pagt
aldrig ber paa Jorden blive kendt gyldig, men hmc
mente, at den vilde føre dem samtnen for Guds Dom
stol, for Wirkens det evige Alter histopve, hvor alt vilde
blive godt igen, og de faa aldrig mere skulde stilles.
Atter vg atter havde Sjælefrifteren skudt hende dettei
Sind, —- og faa spottet over den vildt betagende Fehd
hvormed hun greb Haut-et og dog ilfomt stred for at
tvinge det dort igem hun turde nceppe teenke den Tan
ke iqennem, kun et Glimt af Haabet tillod
hun fig felv at fe, —- og stcrngede det laa atter under
Laus og Lukke dybt i sit Hierte som en Fange i Bur.
Hvad hun tvang fig til at tro paa og til lidst virkelig
fik sig overbevist om som Grunden til, at hun blev
boende i Ny-England, var fault-des balvt Sandhed es
balvt Selvskuffelfe, — nemlig: at her havde hun spu
det, her burde det siq for hende at lide den timeliss
Straf, saa vilde maaske Foruedrelsens daglige Ve naq
til at lutre bendes Hierte og i Stedet for den tabte
Ufkyld lade hende vinde en ny og bedre, — den Sjæleus
hellige Renhed, fom vieles under Korfet « «,.»«,Y-;.71
Sau blev da Ester, bvor bnn var. . «
Derude hvor Vycn endet, —- dog indenfor den
Gmsnfeskeb laa et lille, straatkrlt Huä Det var i fis
Tid bleven reist of en Nybnqger. som dog fnart eftet
lmvde qivet det ov, fordi Jorden der var for gold til
Aqerlirng, og detg noget assides Veliggenbed heller ikke
ajorde det unvendeliqt ved Udøvelfen af noget andet as
de Erlmenx bvortil der allerede vor bleven Trang i
Kolonien Tet lnn ver Strandbreddeu med Udsigt ud
over Vimten til de fkovllkedte Aafe i Best. Med Til
ladelse m· Turigbedeik der smdia ingttoq bendes Færd,
slnttede Eiter med sit Vom oq sine faa Ejendele ind i
denne link-, ensunnne Voliw der sra snmme Stand lom
til at smu liqesom i et stansse skerliqt Los, — et under
ligt Ihrr of den umme Mistillid som Eiter var
llsensmnd for. Vorn, sont var alt for smaa til at kun
ne intie Wirtindem lnmrsor denne Kone aldrig maatte
have det mrt on herliut imellem andre Menneller.
knnde finde paa at liste sin lnsn on Haar-, mens hun
sod ved Vindnet, bøjet over sit Sytøi, eller sylelede i
Haben: men san snart deres Øjne faldt poa det luerøde
Bogstov, for der en saslsom Skrcek igenuem dem alle
og de joq as Sted i vild Flugt
Var Ein-r end fault-des onsom og venneløs, bebs
vpdcs lmn doq im at frimte for at mangle det daglige
Brod. Thi bun lussad et Talent, som felv i et Land,
book der ktm var sorboldsvis lidcn Brug for det, doq
fnldcliq com-de at ftasse dct fern-due Livsophold til
hcnde oq til Vorm-t, der voksede op has hende. Dei
saslsomt brodcrcde Bogstav paa hench Bryst var es
Provi- pcm den fine, opfindfomme Kunstsærdiqhed
bvormcd hun brugte ssn Naal. Ganske vist var M
tanerneö almindclige Klasdcdragt præget af dystet
Prunklsshed, men Tidenö Smag sit nu engaus i Iet
uing of Pragtudfoldelse paa dette Omraade, oq Ielv bot
de vkincipstrenge Puritanere, der ellers ist M
sig vvet Foriagelfek, giorde Ade stq her Id
dende.