k.pansheren,"
II W· 00 Oksfmkhssss
Ob NR Dkk DANSIW VOLK
l Mut-A
ackglvet ss
Its-its Luther-- Pol-listin- limite.
sitts. sehn-km
Muskel-»F träg-mu- Omckng i five-r Pes
Pkis pr. Aas-kaum
b Poren-ils- Rmsiir 81.50. Wiss-sägt 8200 ;
Machst bestnksss i Forssknd.
hsslsinchstnlingAslrmeksfnmndring ostsz
Ists Untltazkkslsis as Mär-g til Block-Its
Inckholsl sein-sakros
DANISH LUTH. Fund HOUSkJ
Miit-. Nein-.
Alle Dich-g til Blut-Jet- lmlholck —
Mopoucksneer. Amsadlingek og mal-sp
Mklet —- senckss til dets Rock-Iedw
4 M. ANDERSEM Mast- Nishi-.
Ists-ed It Blsik Post office so second
Ost mitten-.
Advpktisins rate-I made known upon
Miit-von
I Tusle U It Eli-Ist iklte worin-es
Missetat-U bedes aut- ltlage M dpt
Missi- Postkontok Sktslds dort-e ilelko
Dislpq deckt-s mit- heavencke sljk til
Jucken-Fa Kontor.
Nat Lasset-ne dem-endet ais M Tolle ;
«- svektekek i Blutes-. entom for It
M ho- ckpm eile-I- Cof st fss Oplysning
II set svertetede bode- cko altid om I
Il- st do m Avektissementst i dont-«
Ists. Dtst ffl III-so til wen-ichs Rtstsc !
Lquag den U. April, WU
L
c
Menigheden i Eli Horn,
hat kaldet Proj. P. S. Big Z1111
Post. Th. N. Zeriilds Eil-erfolgen
Professoren hat taget Zagen under
Oder-Miene
Eiter at Pastor M. N. Andrea
Ien hat-de afflaaet det til ham uds
stedte Kald fta Jmmanuels Menigs
heb i Racine, Wis» hat Menighci
den aner fornyet sit Kald til ham
øg bedet ham indstændigt om at
komme.
Angaaendcs ,,Jndfamlingen til
Forsvakssagen« derhjemme ital vi
paa dette Tidspunkt blo: bemærku
m Gavcrne fra Fotsvarsvenncr i
Udlandet ikke iendes direkte til Ne
getingen, men til ,,Foksvarslomites
en af 1913«: saa Regeringens On
ste om at modtage eller ikke ineina
se Bibrag fra Landsde under
fremmed Regering slet ikke komme
i Betragtning. For svxigt er der
ski- mcmge, som wenn-, at noervætens
de Regering ellek Ministerium
staat for Fall-. —- Dette Bladg Re
duktion er villig xil at modtage Bi
drag til denne Sag og Iende dem
til rette Bei-kommende
Den kinefisle Republik og Kri
strudommen Undet SuniYavSens
Ophold i Peking blev der afholdt
et Mmfwde for ham i den ame
tikanste Kongreqativnalistkikkr.
Abgang til Kirken kunde kun de
fan, der var korsynede med Ad
songskorh da man tun snslede at
We stulde væte til Stede ved
denne Lejlighed.
SuquabSen blev hilft med ftot
Motiv-ing- J sin Svartale mone
de han den kristne Kirke til at ar
bejde for, at hele Landet kunde gen
nemtrænges as den kristne Laste.
«skepublillen kan ikke blive ved
« ist bestan, mn ille den Rettærdigheb,
Im den kristne Religion tager til
Orde for, blivet Midtwmktet i det
männale Liv«, sagde han bl. a.
Om Paaskmudthteuesusn i Lok-!
land, Calif., skriver »En Tcsltcmcsr«l
i dct danslc Blad »Wen« of fid-»
ste qu: J
Ten smukkcs KirkesaL sum var»
pyntet med et Vckld cis Litxek oka
andre Blomster, var fyldt til aller-!
sidste Plads, til ttods for en dri
vende Regu. Straf-J eftcr at »Ums
tjenesten var begyndt, indviede Me
nighedens Præst, Paftor Andrcnsen.
det smukke ny Altcrbillede, for-eith
Iende »Jequ vandrer paa Eisenk
Ultetbilledeh som er et fondt KunstU
M, er stæntet as Mr. Chr. Birch
fra Bei-Mey, fom her hat udf-rt
sc start Kærlighedsarbejde En el
ler enden venlig og hensynsfuld
M bavde imykket den sverste
M of Stole, som benyttedes af
ved Alterethpens Velsignelsen lu
ftes. Det Ia? en dejlig Dag og
blivet en as Oaklands Menighcds
Mindedage.
Sfinxens Gnade lsstY Den sto
te Sfinx, der er udhuggct i Klip
pen i Nærheden af Kein-Z Pyra
mide. Ægyptem hat genncm Aar
bundreder vwret en uløst Gnade-.
Nu kommer der Eftetretning mu
at Gnaden skal ver-re ved at lese-ja
Dct fkal vika lnkkedos Professor
Reis-net ved Harvardsllniversitet at
findes en Indgang i Sfinxen og i
Sfintens Hoved at ovdage et Tem
vclrum for Solguden.
Herfra gaar der forfkelliqe Nan
qe ned i Dobet, og en af disfe fører
til et pyramideformet Gravkammcm
der i Folge Jndfkrifterne fkal in
deflutte Mem-ZU Mutnie, den fsrste
as Famoerne
J Sidekamrc skal der finde-Z Re
ster af ofrede Elaver. talrige Elfcns
benstovler, paa hvilke der findes
Fremstillinger af Kongens Liv, f.
Eis. Nilens Jnddasmning.
J Zfinxens Vryshulcs skal der
sindes det indre af et ftort Tempeli
med Masfet of prcrgtige Zeile-r og’
Gudebilledet
Professor Resinet mengt, at man
ogfaa i Efinzen vil kunne finde det
kongelige Zusammen
Lm Paalideligbcden of Profes
Hor Reisners Udsagn, maa Frem
Ttiden dømme, men viset det fig at
chere Sandhed, staat man ovetfor
en of de mest betydningsfulde Op
dagelser paa Arkcrologiens Omroas
de i den nyere Tib.
Tbi da er en 6000 Aar gammel
Vetden bleven bragt for Lyset.
»Von kirfengchotmer ·.
At mangc under Forlwld, fcm
vi lese-r under i dette Land, kwor
saa mango for-stellng Bekendrlsisr
optræder og vittct rcd Ziden as
hverandte, og det under for-stellt
ge Former —- at mange her Insker
Lys over note egne kirkelige Zot
met, det findet soi natur-list
Lg da ingen andm bidtil dar
tilbudt at tage den Sag op til Be
handling, maa vi gsre det; thi hvad
man Iovet, drt skal man holde.
Alt, som hat Tilvætelse i denne
Tidsold. man have Form, faule
des ogfaa de kirkclige Handlinger
eller Kirken under sin Fremttæden
og Birken i denne Bei-den«
Der kan altsaa ikke vælges mel
letn Form ellek ikke Form, men
kun melcem fvrfkellige Former-.
Det formt-se vilde blive et Knos.
Max naar der da stal vælges
mellem Former ellet vedtagez Form
for det ene og m endet. fom fere
tommet under Grads Mmiqheds
Virtsomhed, sag gældet det out it
ke at site hverken for lidt eller
for meaet as den Sag.
De kitkelige Former hidrttet it
ke fra Kristus ellet han« Apostle
Dog et det vierd at lægge Mætke
til i denne Forbindelie, at Jesus
flete Gange fulgte Sædvane Ue
Luk. 2, 42x 4, 16).
Jesus hat tndstjftet Prædikeem
bedet, Doab og Nadver, men For
fatning, Former for Gudsdyrtelsen
og i det bele· taget Kirkestifkene —
disse Ting hat han givet Menigbes
den Frihed til felv at ordne under
Guds Aands Ledelse.
Paulus skriver iærlig i sit spr
ste Brev til Menigheden i Korinth
s"14. Kap.) om, hvorledes det bar
gaa til i Menighedens offentliqe
Forsamling; faciledes f. Els.: »Gud
er ikke Forvirringens wen Frieden-J
Gud«, og han slutter dette Kau.
med at figeJ »Men alt ske samme«
ligt og med Orden« »
Der-for frakender vi i den luis
therske Kirke heller ingen Krifteni
navnet, om de ille stemmer over
cns med ok, hvad Kirkeskikle an
gaar, —- «s-mmeligt og med Or
den-« det er her Hovedsagen
Der var en, sum udtalte, at vi
i den lutherske Kirke ligner den
latolske Kirke for meget, hvad For
merne angaar.
En faadan Bestyldning fætter vi
i Birkeligheden Pris paa.
Misforstaa nu blot Me. Bi me
ner, at Luther var ret M det,
’naar han iaa siq kaldet til —- it
Ike at rive den historiste Kirke ned
til Banden oq san apbyqqe en no,
men til deritnod at udtenfe, hvad
der ikte oprbrdelig bitte til Kri
Vi stal her i Korthed mwne
vor
Konsimatisa
fom en Kitkeskjk cllcr en Form for
Vetondelic Ton er intet Sakra
ment, ingcn guddommelig Jndftifi
Mit-: og man can gerne, om no
gen bar Lyst til det, pege paa, m
m bar den tilscrllesz mcd den katoli
ske Kirsc.
Mcn flønt Konfjrmutioncn ingcn
quddomnwlig Jndftjftrlse cr, san
trok vi alligeveL at vore Forsc
drc qjordc vol i, at de bcljoldt den.
At bekende Tro paa Gud er
notwendig til erlsct »Enhr-cr, sont
Hvedkendcr fig mig for Mennefkenc.
lmm vil jeg ogfaa vedkendc mig for
min Faden som er i Himlenc Men
den« fom fornwater mig for Men
neskisucn lmm vil ogsaa jcg fotnassp
te for min Fabel-, sum et i Hin-Ile
nc« lMatth. 10, 32-——33«s.
Lsg ncmr der soo svørgcss om
Formen for Vetendrlsem da mener
vi. at døbte Born- som er oplærtc
i den lriftcligc Bornelærdonh bin
lcdcszs ftem til at aflirggc »den Sud-I
Bekendelfc for mangc Vidnct.« l
Rigtig bctmttct onst-r vi Kunfirsl
cnationsbelcsndclscn sur langt atI
foretrilsktc for den Volum-Ha der
i Reglen folge-r Ists-r den reiokmertes
Kjrkes »kevival-:»«.
Vi tun hellgr ikke tilftetnme, twod
der bar staaet at Mc i not-sie Vlas
de fornylig. at man skuldc slutte
Bist-neues lristelige Undctvigning
mcsd blot en Overlwring og foa las
de Bekendelfm blivc aflagt. naar
den enkclte soltc Trang dertil
De unge ttænger netov til iktc
alt-ne at faa kristcslig Kundfkob, mcn
suldt san meget til at blive hinl
oen til at tagc Standpunkt imod
Tfasvelen otz alt ondt og for den
tteenige Gnd og bekende dette
Standpunkt offmlig.
De ttomger til den Bestrei
telse, Beftytkelfe, lom ligi
get deri for at tunne bestaa i den
Livets Kamp, de gam- i Mode. —
Jo. det et godt, vi hat beboldt
Konfikmationem denne Form lot
Vetendelse Man vi san sandt be
nntte den ret. fMetU
.. --.--.-.-.-—— —
Hvotfotf —— hvotledess
LI! er 1 den jenen- Txd gis-um«
Vladc dleoel zum-: oumasrkfuttmus
vaa to Ket1d-:-gernmger, der er sau
betudnngsfuldu at m bar enorm-je
dem lidt met-more
Den fsrstc er den, at von Kitte
famfund isplge Aargmødets Stati
stikter i de senere Aar itfo bat gjort
nagen ssndetlig ertngang, ja ———- j
entelte Virsefeltet endog gjort Til
bagegang·
Ten anden er den, at saaledeg alm
er det ikke at væte — hverken i
det gamle Samfund eller i den for
enede Kitte.
Selv om Statistikken i viåse Ret
ningek can væte misvisende. idet
den tun nævnek tjtre Tal, mcn im
formaar at grade det Liv, der roter
fig bag dem, eller vife den Maade.
bvorvaa Tallene samles, saa bar vt
vel ifke noget bedre at vife ben til
naat der spstges otn Fransktidt,
Stillestaan eller Tilbagegang i
vort kirfelige Atbejde. Vi bsr iktr
vksve at bottforklare ellcr undskyli
de den firgelige Kendsgetning, at
der ikke er en faadan Freiugana,
sum der tidligere hat vom-et Tal
lene viser. at vi itte bar saa mange
Missionspladfet nu fom for 4 Aar
Ernen, at Antallct as Menighedss
medlemmer er onment det samme,
at der ikke er optaget saa knange i»
1912 sam i 1908, at der ikke er saaj
mange Sondagsfkolebørn eller Ne-»
lmionssioledage, fom der var i 1908. Z
Hvad voke Vladc angaar. vifek
Tolle-ne, at Kittel-ladet jkke engang
bar halvt faa mange Abonnentcr
nu, som det havde for 14 Aar fide-n:
Te Unges Vlad havde henved 100
flete Abonnenter i 1898 end nu.
Saa kan der selvfscgelig ogsaa pe
ges paa Tal, fotn viset Fremganq.
Hund et Grube- iil des-e Stil
lestues ellee end-s Tilbasessusk
Dei san da umuligt were dac, at
der ille er Ineee .,Nyland. at beyde
op blandt vm ea· two-M Lands
mænd herovkr. Heller ise san del
undstyldes med Mangel paa Arbei
dere,daviiodoqerillefaafaa
flere Præster end for Aar tilde-ge
ogdereteukkkelillestabassogs
foll: Wsstolelækeee, Mauer
Zvar detm end dene, at Stille
staaen i Samfnndet et en naturlig
Fslge as Stillestaan i vott eget
perfonlige Kristenliv. Vi maa væi
n- blevne slsvedc, faa den tidligere
Isidkastbed og Jver hat tobt fig.
deiiti Kasrligbedis qud brasnder for
fwgt i os, bvad entcn vi tcrnthr
zum vorc egne Landsmwnd cui-r
Ocdninqekncs Millionen
Ist-niedre tun dkt iaa blive an
kirrte-desi
Tcrinm vi nøjes mcd at dragc et
dnbt Euk, sordi Tilsmndcn nu on
xmng er faalrdes, oq san bcroliger
oc« sclv med, at det et ikkcs vorSknld.
oq di kam ikkc gen-r merk-. end vi
wr. san skal det inart vife sin, at
..Etilfmnd er Tilbagegang« baade
for oki sein Heu Mesniahed og dct
Zoniimid vi tillwrcr.
i For dct førfte nma Vi crtliat
»Da risdeliut crkendc ou bekcsndcs ban
Edis over for Nnd oq Llcmncssrt at vi
ikkcs bar afort alt, bvad vi er stol
dizus at wro. at vi altsor ofxc tun
Ivcrrct cftcklodcnde i vor Essean
i Fsr en fanden askliq Erkmdclsp
Ifta Hscrtct lmr drcsvet ost- ned For
lmusts Føddcsr. der njordis soa mmrt
M- os, mcsd fand Angel- og Both
er der ika tnmkt Himb om, m dcst
vil bfivv hsdrc i Ftcmtiden
For del undct man m hoch om
Rande til at »Ein-un vor Krust« og
san reife os og Lage sat mt i Tag
Dcm at Don-M det fokfomnx lmcr i
fin til-le Krcds. Emnfimch Vcls
er asbasngigt as vor Ins-statt i det!
lillc. der or vg- betrat-L
Tcttc gasldcr Tom ou stcunncfk
Os Prasster. dct er fat til at
gaa for-ou mrd et gudt Efscnwel
Runde m ifkc got-c lidt merk-, end
vi gar, medcns dct cndnn er Tos?
Hast paa, at Ratten kommen da
ingeu kan est-beide Er der illc
endnu et Sted i Nabolaget, hvor
en tm Missionsplads kunde begun
des, sclv om Udfigtctnc ille for
Lieblikket er saa syst-? Er der ikte
endnu en Familie, der kundc vins
des, derfom vi blot have Kerlighcd,
Uboldeubcd og Takt?
Sau er der Stndagkstolcs
crustac Nosget as det, der be
dttvede mig most at fe, var, at der
er Tilbagegqng i andagstiitolcm
thi den et en Livsnchc i Zamjuni
det. Hvad gsr Z Zondagssfolelaskcskc
for at samle flerg Born ind i edier
Zindagsfkole2 Jeg sonder rn unq
Pigr. fom hat faact den enc Eo
skendeslok efter den enden ind i
Sindagsskolen vcd at gaa oa be
fsge dem Esndag Effektniddoq.
Mey bun maatte fumdom aaa
mange Gange, holde ud i Ankona-,
faa en cold Modtagelfc og rt be
ftemt Nei til at begnnde med:
Desto ststre var Würde-m ncmr hun
endelig havde seit-et og funde prac
senteke en ny Flot i Sondagsstolm
Men bun udkæmvede vift ogsaa en
Del af Kann-en i sit Lsntannnnn
Saale-des kunde vi gaa kundt til
Diakonen Leder-e i Kvindefokenins
get-, Ungdomsfotrninger, ja til
euhver Fristen Mond oq winden
ung ellet Sammet og spskgex Gar
J nu ogfam hvad J san i eders
Stilling for, at Guds Rige maa
udbtedes og Sjæle frelses2 Hvori
for fkal disk Aar for Aar tnltsss m
fktivcscssaa mmct mu, at von- Vladsr
ichs san klan· fu« ntdrtnlwri91b0n
nrntantnl? cit drtte vil zum noqet
ou og ncd kan prl ikkcs Inrdqaacist»
men rn faodnn CHORUka fomk
for nasvnt mcsd Kirkisblndet, er ios
mcgct ncdslomsnch Tot tsk manssos
not, fordi oi sit ,,Dsk.«, en Tel hat-»
Opant WAGNde mcn er dst da
nodoendigt, bissi- to Mode ital arm
i Bcsjen for l)i1mk-.Dcn, csllur er oorc
Falk san sanigin at de itke kcm
holde begge Blum-, cllor mencsr
man iste- de er ncktd at holde, cl
1cr bliver der jite gjort noget for
at udbrede dein? Der trasnch
not til mcrc Euergi i alle Routin
ger. — J unge, der qaar og vcd
ifke rigtigt, hvad J skal gsre vcd
Bauten om Hedningcmissionem
Breite-, Tiacotiisses ellek anden
Gern ng for Herren, tænk pao
Livingftone, der fad i ca. 12 Aar
Pan Bomuldsfabkjktem ksbte en la
tinst Spkoglære for sin sitste Ugei
lsn og anbraqte den ved Siden of
sig vaa Ver-den« gis til Aftenskole
estet 14 Timers Arbeide paa Fa
brillen, og inaledes forbetedte sig
til UMetet og til at blive en
af Verbeu- dygtigfte Missouri-tu
Ovardetekenkillie,erenkei,
siqu del gmnle Ovid-os
; Dei-sont vi manglek et qodt sm
;ne til Drittelle i rote Vladez et
Praktistt cann, Iom U txt-user til
at W W alt-W M sinds
sg sum vi san haqbe m matt-are
W ci, Im vll its Male
bett- Cvotfotf is phor
les-II
Mut n der hu sit W
kwti We HERR-r U
UIWIIIUMUWO
Det vildöszvæte mig en Glæde at
here andres Meuing om denne
Sag.
Chr. Ebristcnsen.
chtbrooc Me» Mart-J 1913.
.---«-.
Eu Henstilling.
J disk Lukaaln sont udscndtccs
gisiincin ,.Tanflckcn"-I Spaltcr haa
de fka Suiiifundets Formand og
Nasftformand og sra Polla Meinig
hed oin at komme den til ijlp
nied at faa bygget Kirke og Prieste
boliq, var der ilkc noget nasvnt oin
Jndianilingskiinaadcn. .
Tillad niig derfor at pege paa
en Maadiy fom vil, hvis den folgt-T
kunnc fremsknnde Sagen.
Faa on Eubskriptionsliste i Gang
saa hurtig lom inuligt —- hvor det
te itkc allen-de er skct —- og lud
Ialle faa en Lcjlighcd til at vcrtc
Iined at tegne fiq for ct Vidraa.
Saa snakt denne Liste er paatcgs
net af Flertallet as Monighcdcnzj
Mcdlcmmer. kan man de flcstc
Siedet dannc fig en grimdet Mr
ning om, hvor stort Bidkagct vil
blähe-, naar Substtiptioncn er fast
digL Lad os faa vide her i Omohm
at edel-s Bidraq sra N. N. Menigs
hod vil i det mindste blive saa
stort — illc minde
Kan tsi san disse Oplysninget
im Meniqhedetne i en nask Frem
tjd — for sprite Mai — og dct lau
vi, hvis J, kwrc Venncsr. vil tage
sat, laa hat vi noget at stole paa
on vil fault-des værc i Stand til
at las-me un ivwrkscrtte Planet-.
Vitlclighedcn er alligcsvcl den,
Vcnncr. at vi intet kan Spre, fpt
vi hat Lsftc oin en besteint Sum
eller Summen selv, — fra de slestc
as vorc Menighcder. Slal vi vente
vaa de enteltes Gaver uden en sy
steinatiik Jndfamling er jeg bange
for, at vi intet Kittel-us faar reift
i Mis.
Tenne Henstilling ftenikommet
altiaa lot at tilstynde til en ord
net og hurtig Jndfamling, og fert
lig bedet jcg mine Prasstebrsdkek
tag den Sag op lau hurtig fom
inuligt.J hat edel-s Oft-m og Kik
lclius, vi hat intct
Maa Herren faa Lov til at Fet
te liaadis Prasftck og Mmighqdkk i
Arbeij faa Pella Menighed kan
iaa siq et Kitkehiis.
Tal til edet, last-e But-steheser
der faa vclvilligt og kætligt hat
tot-et oder-J personlige Stitte og
Arbeij
J brodcrliq Ækbsdighed
L. A. Laut-sen,
2524 Grant Str
- «
Btbekea og Fremfktidtet.
L m dene Enme holdt sothenvcei
rende Unmetfnetspræsidenh nu
uxsrende Prassident Woodtow Wil
sun den T. Mai i Denvet en Tale
sem foktjenek at lckses of hvet ene
sie amerikanft Medborger. Vi hat
net cn gøre med en Mund der i
den lnsrdc Bei-den lpak tilkampet sig
en :’lnersendelse. sont inqen soget
m statisttde hatt-, en Mand, sont
nn della-der del hsjeite Emdede
sum et im Sols lmk at bnde en of
nne Bomere Tenne Mond toter
unt Bibeletn om lnmd den bat va
ret for Menneikebeden, og om hour
ledez den Inere end noget qndet er
tszrnndchget sur Dort Lands Zothed
Z Forlwld le de Um Zcmknndskab
og perfonlxg Luerbeuisncnq ordnen
de er sum Prasndem Willen nd
mler til Rot-del jer nor Nin-L m
qer de bande mdm fur cg uden for
Wesens Seit foreknnnnende Mod-k
sigelser fig unselige ug hurnnqth
lntteklige nd. VI nennt-der blsni
nogle as den qrnndiqe Eule-: Idol
nedtanker.
Vibelen er Nuds Esscwe til Men
neskeheden, ikfe til nuqle Uriviliqes
rede Klasfer. vasre fig inden forI
ellek uden for Hirten Den ter
Foltets Bog som ingen andeu. J
den lærer Mennestene at Lende
sig selv, sit Vætd, sine Pligter, sit
Inst-an og ligesom den er den
eneste sika Vejvifer til Lylle for
dette Liv, fauledes et det tun den
som kan spare det urolige Viertel
paa dets Spskgsmaal angaaendez
Livet eitet bette. Bibelen er Menss
nestehedens state «Mogna ChartaCz
»Den latet ps, at vi ille er steht tili
Hat sorttylles as noqen EnteltpetH
Hon, «den ftemstillet bvert Meinte
er fein en fett-stean Perionliwz
hed (a distinei moral agent), der
Me stack til Inspat lige ovetfoV
Meintest-e- end kkke Use over for»
MJMMIMMMWIOM
W, meu qetmem Samt-it
tkq over fpt sitt M sc
. Um W
m set I Ha
sm- dee
, s- ee sei es
W im M
EZEEEE
E
Xa E
TEZZE
foknr. Den, sont overvindet sig fein
sin beiejker det ende, det lave, det
sanselige, og er sri i iin Sanivits
tighed liae over for Wid, den er
fri. »Im fan itke tirnke vaa Bibe
len uden at tiente Wo Martiireriie,
de just-ice Helle-. Beiden tmr imst,
sont under Lovsang iidstod de bi
trefte Knoten oq tniiede tssnd sin
den Vliilediiiim, sont var dem given
til in ailnwe et Vidiieglmrd oin,
at dette Lin var ifke det. for lmils
tot de var skabte, tin-n at Nud i
Himmetiges Rige lmvde bekedt dem
et Hieni, og nt de dekfm iik Kraft
til at tiene fin liind »den at fkvgte
for noget Mennesie Da at se,
tende on erfand livad der besjaslede
disse Mir-id, det er endnu Kilden
til alt sandt Heltenioky til al mo
ralst Stoffe-A »Vi ded. at der i
Himmelen er ovftilleHor ocs en mo
mlsk Norm leeL Nettefiior), sum
Wind i Vibelen iior mdenbaret for
os, on denne Norm, fein er stadiirs
ftet for Tid og Eviglied et det
Maul, livorefter di fkni nmale ok—l
ieln m note lslekningec Naar ieqj
lasset denne Vog, blinet okifna mit
Hiekte fdm en oplnfket Von for-J
mig. Men dennc Vog, deune Fel-;
leis Vog. anbenbarer itke blut«
idlllennesselijektei. den er oasaa Li
’is.et-:- m Reden-J stisnneste Linden
unreife« »Bibeleni:i Omsedindlmld
er Jesus Kristnsy l)an-:s Person on
viewing Og det var Budskabet om
denne Fresser-. inrlnndt at Miend
im de lavere Saiiifiiiidsslim, sein
keddede en Vordem der var ved at
soc-goa. Lq det er im digse dnbere
Lag, de Kett-stei- ek koinne som nied
Tro og Heitemod hat lieu-net de
Kompe, der link fikket Mennestelies
den dens dnrebateste Rettigliedet.«
»’Liidelen dannek litt-nnd
laget for alt fandt Frem·
stridt Derfor er Ncionner al
drig komne ska Sanifnndets Ovi
der, men frei dct dybe, fra Bun
den. Oin du flulde vceke fristet til
at tro, at en Regering ital refer
inere sig seit-, san spskger jeg:
Omtaler Historie-n nagen Negeriiig.
iom hat gjort det? Og oin du
icnlde vcete ftiitet til at tro, at et
Parti ital kefotmete sig seit-, san
opfokdrer jeg dig til at finde et
Parti, iom hat gjokt det. Et the
findet ikte sin Næting i de Frag
tet, det bietet-, men gennem sine i
Jorden itjulte deder. og alle
sande Refotmbeftræbelser. al mo
kalfs Leitning er ikke kommen frq
Heide-kne, men fka det dybe. De
tommet fra de atbejdende og kann
pende Masfer. St tapdant Mod
sont et ret Studium as Bibelen gi
ver. etholdes ikte ved noget andet
Middel, ioin er os Mennester bo
tendt Kan du tænke dis, at en
Mand, sum ikte tret paa Gudö
Ord, og iom ikke tret paa et Liv
efter dette, ikulde kunne stille fig
irem for sin Range og sige: Herre
du hat syndet, du hat gjokt uret
lot Gut-, og jeg er den Tjener iom
hat faaet i Opgave at fortynde
dig den Alnnvgtiges Dom. Du san
bringe mig til at tie ved at fende
mig derben, hvor fes man itaa til
Rette for min Italien-; inen du san
itte asndke den Tom, sont jeg i Und-d
Navn udtalet over .dig. Saaledess
isler og talek en Mand, fein bimger
pan Bibelen. Lq den, ioui er
grundfcestet i denne Bog, og iin
as den deiner iin Seit-straft ded. at
det sande ernistkidt ille kan ai
11rndcs-:-, On. at csn Negnslnbesdaq
minder til for alle-, sont handlu
imod Nudci Mille-, og fortrotlck
mu« Mtsdnusnncssrn et Elltsgnsiab,
som sknl naa sin Asilutnistg, nam
Lwrnsn oabtsnboroö i sin Herligbed
m noak alle djsfc imcm Dcnmqoqer
uq sommrlige Tilvmnslch som
all-ums Mudsbillisdcst og illa-Mc at«
damus baudc siq felv oa andre offer
den ondes Wille-da ital san dcrcks
Tom«
Sandatme var de ledende Tonlei
i drnnc store Tale-, Tonset, fom
var-net Hier-let has alle Bibelens
Nennen Og vi endet med at an
stre Talens Scutning i det Spreu
jhvori den blev holdt:
i »ja-dies and get-thaten, l
have s very simpls thing to Isl
ot you: l ask of sveky man und
woman lia this audience Unt
from this nicht on they will
full-g that pskt ok the deitiny
of Amor-los lis- iv their dasly
per-mal at this Inst book of
revolution, — thut l! they would
see Americ- ttos Its-l par-. they
NTU tusks Gelt- oim ipikits km
sag par- by this bsptlsm of the
Holy sinkt-taro « --.«AWI «
Gnlsfendt as N. Inhalts-)
——-—.-.Os.—
Om det Lellige Land :
!
Tit Pkæster og —Menigheder i
Nebraska, Iowa og S. Dak.
Bin-tells tat til alle de Prasser-J
sont kndbjd mig, vg til alle mkues
Land-wand Jota kam samtnen fots
Iat hire mig, den uns-, ukendte
fremmede fottællc om min Reise
grauem det helligc Land. Aldkiq
vil jeq glcmmc den Kasrliglied og
Tillid, livormcd J kaut mig i
Mode —- Tak, fordi J betalte
mine lldgifter, faa at Reisen ilke
kostede mia endet cnd min Tib. Jeg
nmdlog Wälng og Omkoitningcrs
no vkd min .9 Umer Reise del-her
fia til s(;5·60. Omsrssudei 8114570
list Kr. 50 List-) bar idg asicndt
til Kadix-kenn for »Fort-Mira Ior
bereiste K. F. U. M.er i Damnark«,
Chr-. Sorgniem Aar-bus, oq bcdt
lmm otn at sendc Kvittetinq til
»Daniketen«.
Jeg ded, at drttc Bidma im
Amerika vil vix-te on Nlcrdc og
Ovmuntring ior den nnac Fore
siinq, der lim- dct Fonnanl at nasf
ke Interesse ior Wids Nigost Ar
licidc blnndt vore Landstnasnd i
lldlmidet og i Forbindclsc med
«KkisteliaFokc-nina for ungeMcknN
ot udfesndr Akbkjdcrc til den store
Ositmarh Tanmarl den-de. For
csningen er med til at lønne en Le
der lSrlkctæri i Dunst K. F. U.
M. i London. Statidinovisl Ili
di-liim of K. F. V. M. i Berlin
ou Skand Asdelina as K. F. U.
»M. i Sanktioer samt cn Emigtcmts
imigiiomrk i Kabenlmvn. Maatte der
as- denms lille Begnndclfe stemvolfe
m chkmtslsc sont lundc nasse med
til — im Danmarts Side — at
smrke on bei-kin- dcn Bro, iom al
lcrcdc finde-J mellcm Menigbcden
drrliicsmnus oa dort Folk i Rette ftore
Land.
Lsusktcslm Hilft-n nl oder alle
tin-d l Kur 15, 5..
Edier rinar Bruder
Anders Jst-geniert
J folgende Ellkcniabcdet at der
ankam-: Kollokt til Taslning af mjne
Befiel-wüsten
Vor Frolspkg MAD» Co. Blasi
Ja., Esssll Palla Mmiabed, Omas
ba, Neb» 8420 Fremant d. c. l.
Lllcnialicsd, Frcmont Nebr» 86.55.
Ton d. e. l. Mah» Ell Horn, Ja
31670 Vctlvania Mqu., Ktmballi
ton. Ja» 8820 Den d. e. l. Mal-»
Atlantik,Ja., 8355 Den d.e.l.Mah.
Andubom Ja» s7.75. Den d.c.l
Mah» Hanslim Ja» 85.25. Vethles
licms d.c.l.Mgb., Jacksonville, Ja»
s5.95. Vetlpcsda d.c.l.Mgh., Des
Maian Ja» s.l.85. Nazareth d.e.
l.Mgll.. Ccdak Falls-, Ja» 85.70.
Nazareth Mah» Cottltcr,Ja., 87.40.
Et. Pauli d«e«l.Mgh., Ningsted,Ja.,
89.15. Vetbania d.c.l.Mal1., Spen
cat, Ja» 87.30. Vethlebcm d.e.l
Mal-» Royal. Ja« Bis-US St.
Pauli Mah» GteenlielT S. Dak«
sub Nazareth Mah» Betesford,
S. Dak» 86.00. Vor Frelsets d.e.
l. Mai-» Staplehurst, Nebr» 89.35.
Bethania Mah» Verma, Nebr.
86.00« Jmmanuels Malt-, damp
tan, Nebr» 810.15. Nazareth d. e.
l. Mal-» Danks-. Nebr» 89.8l5.
Islaende Siedet hat ieg media
act Reifeaobtatrelfu
Vor Frecfers d.e.l.Mgh., Llncaln,
Nebr» 81.50. Dana Tolle-ge, Blatt
Nebk., M. Ungdomsfateningen i
Ruskin, Nebr» lved Past. JenseIV
810.00. Daan Urth- Mab., Gat
lan, Ja» si.50. J alt 818230
Hiertelia Tals
Hamptom Nebr.. R.2, Bot 48.
Don 7. April, 1913.
Anders Jsraenlea
gänmifrlk
criatmgtiq Stokm pqa St
m i Laub.
Eiter N. LI. nusddcslrr Blut-em
dcrhjmnnma folgende
Augen, M. Muttxk En lllutie
lmr i Nat kamt Singen-I Fisch-Uhu
d(». TM unt-Wurde sinnt-r »Mac
qrctbc«, txlimkmdc Ziffer Hans
meseu m Einst-vix var i Nin-s
vaa Bei hie-u im Fishsrpludscn, da
den udfok Kondofusdmus i dct stokmi
sulde Vcsjk stsdfus mud now-i dri
msudcs Vkag og sprung lust, faa den
nmattc stritt-i- pun (s'-nmd. »Ur-fikt
njnqm der forudcn Skrupeka be
stod as tre Masnd im Stamm- til·
bragte nu nogle fkygtoliqe Time-k,
idet Ssen uftandseligt fqu iad over
Bande-L Vcb Music-n oq Nachen
lykkcdes drt dem doq tilsidst at blive
Worum-lebe fra Hafen For, sont sit
HRedningsmandsiabet alqtmetet, og
yed Midnatstid indbragte Batteris
vejens Redningsbaad de site Fifkcte
i meget fokkommen Tilstantx
Wet staut-e nye Fort-j, der hque
en kostbar Mater m 30 W
Kraster. er nu uden Tvivl magst
stækkt Wadiget.
Ost-y, Js. Mal-U Da Um
nertes »Im-« as Thur- ! Das Udi
over MM med Ochs m seid
stod M i M M M m
ninq Kut, bctv M If Indes