Fætter William.
Eu Forttrllinq
Af H. Wucher-Sturm
(Sluttet.)
»Im brnder mig ikke oni, hvcm hans Vedftefader
vak; han liar ingen Ret til at tasnke oni .inia, fom
han g-r..«
»Nun, Mary, kom nu blot ikle op at kcevles med
hani; han kan ikke raade over fine Tanker. ved du nok.«
»Jeg bryder rnig ikke om, hvad lian tasnker,« fags
de Mai-n og ilede ud af Stuen nied Taarer i Øjnene.
Naat en ung Dame befindet fig i en faadan Stem
ning, er det føtfte, hun got-, at fætte fig ned oa græde
et Par Tiiners Tib, og dette gforde Mai-n ogfaa paa
den ulasteligsie Maade, idet liun anftillede mange Be
tragtninqer over det uftadige ved mennefleligt Venftab
og beflntfede aldrig at tro noget Mennefte niere, fau
lasnge bnn levede, fmnt tcenkte, ni dette var en kold,
hulhjertet Beiden —-— fornden meaet andet, foin hun
havde lasfte i Roger, nien aldrig erfaret sna liaardt og
bittert foin nn. Men hoad fknlde lnm gere? Hnn
snflede iiaturlimiis aldria at tale ei Ord til William
mete; lnsn stillt-den at ljmn aldrin Var kommen i den-s
Hin-: oa endelia befluttede lmn at inac- fin Hat paa og
aaa over til sin anden Tanne i Nabolaget eg tilbrins
ae Tagen dei-, for ilke nt inøde nain oed Middagss
botdet.
Men im traf det fig fan, at He William, da han
kom hieni, iandt den Tib, der qik lieu, inden lmn fkulde
i Stolen igen ester Middansbordeh nendelia ledfonnnes
lig, og da lian horte, lwor Mari) var, befieinie han sia
til at ana over til bendesz Tante oni Aftenen og ledfaae
hende lijein. .
Oa Or. William tmadte virkelia faa Tinier efter
ind i Einen, lmor Mari) fad i Jelfkab med to eller tre
aniner.
Dei var Mai-n fna niaatpaaliaaende at se nd, fom
oni intet var paa Zierde, at hun vendte fig oni og be
gyndte at fe nd iaennem Vindnet, netop foin den nnge
Gentleman nasrmede fig for at tale til nende Eiter
at han to Gange hat-de fpnrm til liendeks Befiiideiidcy
rettede lnm fig koldt i Bei-et og fande:
»Tnlte Te til inig?"
Willimn iaa i Føtsininaen noget fornndret nd nien
tog Pladg ved Sidenaf ljende oa foarede:
»Javel qjorde jeg, oq jea er kommen for at fis-sk
ge,· lworfor De lob biennnefra uden at eftedade inia
nogen Vefked·«
»Der saldt nun ikle ind,« faade Mai-n i den tørre
Tone, foni hoiz Dann-r betnderc »Im vil ined Tores
Tilladelfe frabede miq enlmer videre Saintale.« Wil
liani selte, m der Inn noaet fuslfonit on lienmieliqliedss
fuldt i alt dene- inen lmn ttoede, at ban niaafke tog
feil, oa vedblev detfor:
»Willst-n Snnd as Dein at viere faa gleiufoin, naar
jeg er faa omtnnkfoinl Jea er kommen lfele denne lange
Pej ene og alene for at fe Dein«
,,Det ask mia ondi, feg hat giort Dein den Mei
lighed,« fvorede Maro.
»·anine, befindet Te Dem ille vel i Tags-« jin-ra
te Willianh
»Jo,« fvarede Mam, fortfastiende fit Arbejde
Der var noaet fkarpt og bewdningsfuldt i alt det
te, at William nasppe lundc tro fer Ørem Han vene
te fia oin on Paabeayndte en Samtale med en ung Da
me; og for at vife, at hun kunde passiert-, hvis linn
fandt for aodt, beanndte Mary at forfcelle fine aniner
en Historie-, lotn sreinkaldte en lydeliq Munterhed.
»Moti) bar vasret fuld af Skcrlnifmkcer i Dag,«
fagde hendes aacnle Onkel, fluttende sin til den-.
William foa paa heade, hun fyntes aldrig at have
været mere opmntz og han beayndte at tro, at felv
Kufine Marn mysiificere en Mand« femme Tiber.
Han vendte fis atter om og indlod fig i en Sam
tale med den gmnle Gr. Jacary Coan angaaende Krop,
et Stof, foni Ijenfynlig udkrcevede ftor Dnbfindighed i
Lenker: thi han havde aldtig fei merk alvorlig for ikke
at flge melankolfk ud.
Mary skottrdcs til ham oq blev srappctest over det
somit-obige on nastcn strasngc lldtryl, lwonncd lmn lyts
tede til Or. Jamms Detaillcrz lmn var ovorbcvist otn,
at lmu tasnkte liqcsao lidt pas Ktap som lum.
»Der var Illc nun Wenian at saure imno Følclser
i dru dex tasnlte lum sorntildct. »Nun lmr dog, naak
alt kommcr nl alt, belsandlpt Inia .m-d stor Veslulllie
Mlsn lsan lundr Imm- tnll Ul mszz demle ou Itke til no
gm andcn «
On lrnn tillosusdcs lmm rt Inst Blil
Willincn taltc jlle, mcn sad used Øjucne s.1-ftcdc
paa Losejmacsn nusd en netnodia Lllvor i Vllklet, sont
gjordts bende oudt, on lnm lundc illa lade Dir-re at dodle
slg selb.
»Jo, Tantls lsavdo Ret: lsan lunde ille made over
sine Trinken Im vil sage at glumne det,« tasnltc hun.
Du man ille tro, Læser, at Mary sad stille og mvs
unde die-sc Vetteqtninget NU, lnm talte og lo og
var tilsvncsladendc den most utvungne Person i Bau-el
set. Saale-des dem-and! Astcncn, til dct llllc Sel
stob btsd op.
»Im csr rede til at folge Dem l)jcm,« sagdc Wllliam
l en kold og næsten stolt, ærbsdlg Tone.
»Im er Dem megct sorbunden,« svotcdc den unge
Dame i en ligncnde Tone, »aus-i im blivek her i Nat-«
Men pludsclig sorandkcde lmn Tom-n og ndbwd:
»Nei, ieq san ikle holde dct ud lasngcr. Im vil
gaa hjem med Dem, Fastthk William.«
»Don-c dct sit-W gentog Wslllam over-kostet
Mary var gaaet cster sln Hat. Hun lom ud, tog
hats-s Arm oq gis et Stykke Bei s Tavshed
»De hat madet mlq til altsd at være oprigtig
Feuer-« sagde hun endellg, «oq det bsr og vil jeq vass
re; leg vll der-for sortælle Dem alt, slsnt det nasppe
stemmer overens med Stil og Mag-«
»M» OdilcetW spurgte Wllllanr.
«Ftktter,« vedblev hun, uden at sage Nottts as
Apis-gemacht ..seg hat været meget sorstemtl Oster
waldan
»Mus, Wams-«
»Da sog hat hast Grund der-til, skint man rlqtlgs
not lkke can vent- at Fell sch finde oi suldkomnez
Mitglweslllr. Mmqmstetmuttasdm, at
De Use lagst III «
des-tät
M sindslsshqvcsaqbskmp
Ists-Id
tlletsted verweilqu
en lille Land. Tot var graut og skyggcfuldt og oplivcs
des af en lillc sladrende Bast. Der var cn mosgroet
Træstmnmc, fom vor faldct ligc vcd dcns Brod og don
nede ct magcsligt Sccde. Mannen kastcdc sinks- Straaler
paa Vandfladen hist og her, alt sum Vcrkkcn rislede ned
imellem de løvrige Greue. Det var en yndig Plet, og
Mary satte- sig ncd, sont for at samlc siue Tanker. Ef
tcr at have taget en Kvist op og lcgcst et Øjeblik med den
i Vandct, begyndte hun:
,,Dct var maafke ncegct naturligt af Tem, Fasttctz
at De fagde det, naar Te tasnkte det; mrn jcg kunde
ikke have formodet, at De vildc twnko sac1lcdes.«
«Det skulde vcrre mig kner at crsatc, hvad det cr,
De mener,« sagdc William i en taalmodig rcfigneret
Tom-.
»O jeg qlemte, at jeg ikke hat sortalt Dem det,«
svarede lnm og skød sin Hat tilbage som cn, der belavet
siq paa ot drøfte en Sag grnndigt. »Man har sagt
mig, Fwttety at De hat« talt ont ntine Manerer imin
Dem som friert-, sosn met-e —- paatrcengende end de
bnrde ver-re Og nn set Te,« tilsøjede hun med lynende
Øjne, ,,at det just ikke var saa aanske let at komme ud
med Zproget; tnen jea begyndte med at there oprigtig,
og det vil jeg onan vasre nn, for at behage mig selv.«
Dertil svatede Willimn sinmelt ben:
»Hm-In hat fortalt Dem dem-, Marn?«
«Min Taute«
»Sagde hun, sen bavde sagt det til hende?«
»Ja; og ieg hat isfe saa menet itnod, at De sagde
det, sont at Te tasnkte det; sur Te ved, jeg paatrwngte
mig ikke Dei-es Opmwrksomhed: det var Dem, der fønte
mit Bekendtskab og vandt min Fortroliahed —— og saa
skulde newp De, Te fremsor andre tiense saaledesz unt
mig!«
»Im bar aldrig tasnkt sac11edes. Man),« sande
Willianc roligt.
»Oeller We sagt deckst-"
»Aldriq. Jeg sknlde tre, Te nmatte have vjdst
det, Mam«
»Me« --
»Men,« aslired Wkuimn hende med Fastned »Tante
Ahnij bar nansfe bestemt taget sejl.«
»Ein-, det qlasder ntia,« saqde Man) leitet ag stirrede
ned i Basis-en
Terpaa saa lnm on med et vannt Mik.
»Da De tnaa heller aldrig twnke saaledes, Faetter.
Jea er over-given, og im ytrer mig frit; nten jeg bar al
drig ntent, oa er vis paa, at jea aldrig kan mene andet
og merk-, end swad en Insxer san siae.«
»Er De vis- vaa, De aldriq kunde note det, Iwis
bele ntin Lnfke beruede derma, Mai-n?«
Onn vendte sin om on saa smm ind i Rlnsiatet Ovad
hun der saa, medsørte en Rorandrnm Onn reiste sin
for at aaa viderez ljendes Fasner taa lsendesJ Haand ind
under sin Arm, da dette var Enden uaa den sprsle on
den sidste Missokstaaelse, der nagen Zinde opstod intel
lem dem.
Det slammende Bogsm
Nathanicl Hannhokne
Pan Dunst ved
Geo. Jul. Zick.
l.
Fastgfelovuktetn
somit et Vjaslkel)11s:s, hva full-re Gustav-spukt var
besat nted spldse Jernduppen nnd en tcet snnnnentkketmt
Menneskenmsngde: stieggede Mund, tln·dte i dyftre Fak
ver, nted grau, spidspullede Hutte paa Hovedekne, —
og hist og her ligesont fu«-et md tntellem dein, nogle
mündet-, sonnne med Hovedtøj, andre bakhovede.
Naat Menneflek grundlasgger en Not-nnd tan de
begnnde nted aldrig saa lyse Hand og aldrig saa qode
Forfnst i Netninq nf llftnldcs og Lntsalinheds forjasttedc
Land, —— de ftal doq snart l Umets haarde Bitteliglted
komme til Erkendelse af, at de as dette samme Land
nsdvendigvig ncaa udlasage et Ztntte til Ftiktegaard oq
et andet til angegruud sur et Fasngsel J Oderenizi
ftennnelse nted denne Livets ndønlmrllge Grundlov tat
man gaa nd sm, at Pilgrimszsfasdrene i Voston hat tejst
then-Z første Feengsel i Cornlnlls Nadalag omtrent pnn
sannne Tid on af latmne Grund, lom da de anlande
den første Bearnvelfesplads paa Jlak Jolmions Jurd
rundt omkring hans egen Grav, der laaledes blev det
fælleb Midtpunkt for alle de Gravfteder. sont den gamle
Kltkegaard ved »Kongekapellet« i Tidens st kont til
at tumme. Det er i alt Fald fiktert not, at allerede
en 15—--20 Aar efter Bnens ltlkundlasggelse bar Fang-Z
lets Bjceltehus tydelige Mcerter af at have vasret udsat
for Vind on Vejr i runi Tid, lwiltet bidrng til at give
det marke, ulwgaelige Hus et endnn ntere llunnnelt
Prass. De intere, kuftne Qernbeslna vaa Egettasspokten
lmvde et Prwa as Ælde, sont intet andet i den nye
Werden; ——- liaesom alt hande, der staat i Forbindelse
med Misgerninq og Udaad, san det nd, sont ont det
aldkig havde kendt til Unqdoni og Felikbed
Mellem denne hcesllqe Bygning on Gadens Kate
bane laa der et Stvkte Grenfvast, stasrkt tilgroet med
Butter og alflens stygt Utkndt, fom øjensynligt iandt
de rette Livsvillaar her i denne Jordbnnd, hka Men
nestehedens qiftigfte llkrudtplante, Fasngslet, lau hur
tigt var studt i Vefret. Men ved den ene Side af
Fængsletb Jndgangsport, todsasstet faa at sige under
dets TætsteL ftod en vild Nosenbusk, der nu i Juni
Maaned var næften belt itjult under et Vasld af fine,
larte Vlomlter. —- det var ret, sont vilde den byde hver
Fange. der dkog ind, og bvet dedsdmnt, der drog ud
paa den sidfte Vandrtnggleerd, al iin satte, duftende
Sksnhed lom et Tegn paa, at Naturen fra sit Hiertes
Dyb ltænker Mildhed og Medan til bvert Mennefke
Saa underllgt hat det føjet fig« at om denne Ro
lenbult er Mindet endnu l Live. Men, om den er kom
men ttl at ltaa der, dlot fordi den dlev ladt ttlbage at
den aatnle, vtlde Urstov, efter at de veeldlge Ege oa
Fyrre var faldne, l hvls Sknge den fstfte voUede frem,
—- ellet om den, lom der er gode Grunde tll at tro,
spirede ap at Juden, der hvor den fromme sum
Mist-m satte In Fed, idet huu W tnd tgennem
Msletssert--dicstacvttkteßusnvlft.
Men da vi findet den her vcd Jndgangen til vor
Fortælling, der just tager sin Begnndelse ud fra denne
skcvbncssvaugre Port, vil vi ikke undlade at plukke en af
dcns Blomster, og give den til dig, niin Lceferl
Dei et mit Haut-, at du paa den Bandring, vi
nn sammt-n vil tmsde, maa finde en Blomst lig denne,
— en Blomst, livis milde Farveikwr kan sende sit Los
streji, blidt og nwnsomt, ben over Fortcrllingen om
Stind og Zum i Menncsskcbjertrr.
II.
Tot-net
En Sontmerntorgen for nodt halrstredie lOnndrede
Aar siden var dett grassbeootsede Plads sorait Zættgslet
opsyldt as en talrig Zlare as Llostonsz Jndbyagere, der
alle usravendt havde Blitket ltenoendt paa dttt fernhe
slagne Egetrtesdtiorr Det tnørle, barske lldtri)t, der
littesont forstenende prnsgede disse Virrdige Mantds stieg
gede Attsiatstrash vilde hoH enltver anden Besolkttittg
eller paa et hvilket sont ltelst senere Tidcspnnkt i Nit
Englatth Historie have vttsret et siktert Tegn paa, at
en eller attdett srnatelig Daad sknlde one-T Der tnnde
ttnsttpe have vteret Udtrnk sor andet eller tnindre end
den altnindelige Folketneningiz Sanitthe i ett nasr
foresntaende Oenrettelse af en eller anden berntttet Mis
dttsder, hvics retislige Totttsasldelse itod i nnie Loerenss
flennnelse nted den ossentlige Ilskettitnt Men i de Tider
ktntde matt, paa Mrnnd ai de aatnle Pnritanereo strenge
Fiarakterprttsq ilke nden videre slntte saaledeis. Tet
knnde liae saa godt Mem at ett dovett Zlave eller en
nlndia Zon, hvetn Forteldrene havde ovemivet i Lu
righedens Strudel-, sknlde ntodtage sine Nottittgslag of
sentlittt Tet knnde ogsaa betyde, at en Soasrtner eller
en Knoter eller ett attden Sesterer sknlde piskeiis nd as
Bitt-n, eller at en lad Vagabond as en Jndianen ltnetn
de ltttide Masttdsis Jldvand ltavde drevet til at lave Na
destteltaklek, nn slt1lde til at lobe sEttidHrod nd iaennetn
Bom, ittdtil Sinnen sleertnende lnlfede sitt ont hant.
Elleris knnde det jo da for Reiten onstm ltett)de, at en
arg Troldtnind sattdan sont s. Els. naistle Mutter Hid
bin—:—, Randntand Hiltbins qalsindede Ente, sittlde lade
sit Liv i Galgen
Hund det ttn end ntoatte dreje sig ont as den Blatts,
ttilde der sra Tilsknerneg Zide blioe laqt nnttsse den
sanntte pontttøse Hoftideliahed for Dagen, saaledeis sont
det søttnnede sitt for en VesolknintL der betrantede »m.
ven oq Neliaionen sont nottet nter det samme, oq links
Livsansknelse i den Nrad var gennenttrasngt as dem
begge, at enhver ossentlitt Reoselse, betndelitt eller nlss
tndelin, tntteLs dein et oplnsjet Sitte, der indgød Æres
srygt
Ringe og kolia var dersor den Medyttk, sont en For
brnder paa Skasottet tttrde gøre sig Haab ont sra saa
datttte Tilsknere Og paa den anden Side kunde en
Straf, sotn i vore Daae vilde have været Gettstand for
haanlia Latier-, dengang have et Skter as den santme
frygtelige Hostideliglted, som selve Dødsstrassen
Man kttnde paa denne Sommermorgen, da vor
Fortaslling begynder, ikke ttndaaa at lcegge Mærke til,
at Kvinderne — der var til Stede i ret stort Antal
—- nterede en ganske srerdeles Interesse sor den ncers
sorestaaettde Strass Udøvelse Den Tids Sceder var
ikte blevet saa asslebtte som til at sinde noget npassende
i, at stinder overvterede Henrettelseh og nted al aod
Villie borede der-es solide, kødsnlde Kronpe ind i Trtengs
slen tast ovad et Skasot, hvor en Henrettelse stnlde gaa
for sig. Baade siælelig og legemlig var den Tids
Kotier og Piaery sont havde levet deres sorste Tid i
GamntelsEttaland, bnttgede as svasrere Tøntnter end de
res sntnkke Esterkomtnere tnt om Dage, syv——otte Sltegts
led senere: thi for hvert ntellencliagende Sltegtled har
Datterens Udvikling sormet sig i Neman ai en mere
sart oa kortvaria Skonhed, en spinklere Ltsaeittsbttattittg,
og en Karakterttdsoldelse as storre Finl)ed, ntett derfor
doa ikke rinaere Sjælsstyrke Disse stvinder. der nu
stod nden sor Fasnaselsstvortetn var jo ktnt ved et Tidss
rutn as nasptte ltalotredsindstvve Aar skilte ira de Ti
der, da den tnandhastiae Dronning Elisabeth ai Eng
land i Folks Bevidstlted stod anerkendt sont Topett paa
den rette Kvinde Te var hendes Lattdstnandinder og
var prasgede tma det nteit øjensynlige af alt det Okses
kød og alt det LL sont ndgjorde deresz Fodelandtz hieni
tnevante Kost, —- saavel sont as en aandelig Kost af
tilsvarende solide, men grove Bestafsetthed Det var
dersor paa sttldvartnede, bredsknldrede Kvinden hin-J
Æblelinder var ntodnede paa den sjertte Jede-, oa end
nn nasppe havde tabt synderligt hverken i Form eller i
Farve herovre i Mit-Englands Vejrlig, at dett klare
Sol hin Sommer-morgen skinnede. Da tillige var disse
Matroner i Besiddelse as en Djoervhed og en ntnndrap
Usorsasrdethed, sont i vore Dage vilde have saaet Falk
til at stndse baade over Entnet oa over den frastige
Udtryksntaade
»Der nn, J gode Kotter,« saade en halvhnndreds
aarig Kvinde med et bisiert Anstat; »nu slal jeg siae
jer min Mening ont den Tingl Det vilde i ltsj Grad
være til det almene Bedste, otn det ntaatte otrre os
Kvittder. sotn er as sat Alder oa har godt Lov paa os i
Menighedem der tog saadantte grove Syttderinder, som
denne her Ester Prynne under Behandlittg. Hvad me
ner J andre? Hvis det var os sem her, sont den Tojte
sknlde have sin Dom as, man hun saa vilde slippe sra
det med saadan en Dom, sotn den, de hsjværdiae Dom
mere hat sældet i hendes Saa? Nes, sandelig om
qu trors
»Folk foktællet,« fagde en anden, «at hcndes from
me Sjaslvspmch Os. Vclwrvasrdighed Pastor Dimmess
date, tagt-r siq det meget nun-, at Iaadan en Skmn skuls
de overgaa bang Menighedl«
,,Øvtial)ed(sn beftaar af gode Mit-nd, der smutcr
Gnd, nnsn de er vix-selig alt for overbasreiidcs,« ——- be
mcrrkedc on aldrcnde Matrone; ,,i det allcrmindsus but
dc de have brasndemærket hende i Pandksm —- jcg
ital ellers Tige, at det vildc have faaet den finc Fru
Este-r til at sparte bagud: men bde bkydcr den skidt
Tss sig am, hvad de fætter paa bendcö Vrystfnmskkel
Nei, pyt, det kan bun jo bare fkjule med et Vryftspasnde
ellor noaet andet af den Slms afquderifk Mammon
Stads, oq foa spanknlete nok saa strnnk op oq ncd ad
Gaben.«
»Ja, men alligevel —,« indvendte hale frygts
samt en ung Koste, som ftod der meb sit Born ved Hann
deu, »Dort-m htm fca end fm M Marco stinkt, —
den svicnde Ve, hvormed det hat brcendt sig ind i W
Hier-te den bliver lqu aldrig fri forl«
»Der er flet ika noget at fnakke om Tegn og MU
ker, enten de saa syz fast i Kjolcn eller brændes ind i
Pauden,« — raabtc en andcn Kvinde, der, ligefom hut
var den grimme-steh saalcdcs ogsaa var den mest hjertss
løse iblnndt die-se selvbeftaltrde Daumen-. ,,Det Kvindes
mrnncske bar bmgt Skmn over os alle, —- hun foktjenet
nt lide Tødm Staat dct ikkc skrcvet i Loveu, — maa
jcg spørgc2 Jrg fkulde nok menc, dct gør, —- baade
i End-J Ord oq i den verdsligc Lov. Men nu kat
Tonweran bono sig selv nt takke for det, lwis deres
mne Koucr rllcr Tørw komme-r paa gale Beim fordi
dcsr ikkcs blivtsr strafsot cftcr Lova.«
»Ref, fi) dog,« udbrød en of Mændcnc, »e: der
innen nndm Tngt og Ære hos jer Kvinder, end den.
som kommst of den skinbarligc Frygt for Galgen, —
dkst var fnart lige drøjt nok! Mcn ti nu stille, Kvinds
folk, ---— nu er de vcd at tngc i Laufen, —- der komme-:
Misfics Prnnne.«
Fasngselspdrten blev slaaet op paa vid Gab, oq
det fernre nmn fik Lje paa, var Byfvendens uhygges
liqe, lmrfke Etlktelfe mcd Sværd ved Lænd og Stav i
Found, —- ret sont en Strassens dystre Rand, der
truende dukkede frem i Sollyfet. Al PutitanersLovent
nbønlmrlige Strenglyed var som persouliggjort i dette
Menneske lmis Entbedsgerning bestod i at bringe deni
Etrussedonnne til lldførelfe paa alle Overtrcederes Liv
ou Sommer-. J den venftre Haand holdt han sin Em
bedssstcw straft nd imod Folkefknren, mcd den høth
grile lmn en nng Kvinde i Sknldereu og tvanq Vende
fanledesz fremeftm men da lqu kom til Tretskelem
ska lqu lunn til Side, og traadte —- som var det,
fordi lmn selv vilde det —--— nd i det fri, — paa en
Monde, der smntidig bar Prwg af en naturliq Beerdig
lyed og as en bestentt Kot-alten J Favnen holdt lnm et
lille Vorn, — det knnde vel veVre et Fjerdingaar gam
melt; det missede tned Øjnene og vendte sit lille Ansng
bot-t. anslnset var det alt for skarpt, hidindtil havde
Livet fnn bndt det Fangecellens trifte Halvmørke
Tu den tnme Kvinde — dette Varus Moder —
scdd der »den for Fasngsleh ndsat for Mængdens Blikke,
suntesks lnsndes første Tilfkyndelse at vcere denne: at
lnime Varnet ind til sit Bryft, vel ikke saa meget af
moderlig Imlnsd sont for at skjulc et ejendommeligt
Man-Un der vnr nnbmqt paa bendes Kloedning. Huu
indsnn doq i fmnme Lieblit at det ene Tegn paa hendes
kan Inn lidet evnede at dølge det andet; hnn toq
Dei-sci- Lknsnet pna Armen, og fna nd poa den omkrings
Hauen-Dis Ekure us Naboer oq Kendinge med et Blit
lnnis Msod jkke lod siq kne, — kcekt fmilende, skønt heu
dess ni.«d«sr glødede Fomn paa Livstykket af ljendet
ORle sag-T et flort sfx m« Eint rxsdt chede, omgivet as
knnstfasrdigt Gnldbroderi med et underlig snørklet Møns
sm- Tot ;—«i.- Ti«1«h«inliqt ndført og virkede med sine
manch sasrprcmede Jndfald der bar Vidne om en ejens
donnnelin baer Lpfindelsesevncy fom en rig og smags
fnld Udftnrelse of den Dragt, knm bar; denne var i dei
l1ele prasqet of en vis Overdaadigl1ed, der ganfke faldi
i den Tids Smog, men sont rigtignok langt overfkred
det Moal af Lukfns, der ifølge Koloniens Love ven
tillodt.
Den nnge Kvinde var høL hendes Skikkelse var
kraftiqt bnqqet, men i Besiddelse af en fnldendt Form
skønned Hendes merke Haarfylde glitrede i Sollyseh
bendes Anfiat med dets renelmasssiqe, fine Linier oq
frisko fkasre Led, ejede en Skønbed bvis Vikkning end
mere ønedes of den bøje rene Pnnde og de dybe, msrke
Linn-. Hnn bande cedel Vords Pum, —- dog sont Born
af sin Tidx on inqen Sinde forben bavde Eiter Prynne
laut starre Vnsrdinbed for Daaen end paa denne si
S1ne1·ten«;«-gnng nd frn Fasngslets Port. Hendes Ken
dinae, sont lmvde Ventet nt se bende fornedret, fort
fortvivlet, iaqtton med stiqende Undren den Skønhed
der ligescnn lnste nd nf hende og forvandlede den Ulys
ke on Vannsm sont bnn vor ftedt i, til en straalende
Krnns um bendess Hoved: og dog —- den, som saa pas
nende med Forstanelfens Mik, knnde ikke undgaa at
lange Mnsrke til, bvor grcenseløst forpint hun vat
Hendeszs Klædedragt, sont bun under sit Fængfelsophold
selv bavde syet og ndftnret paa fin egen Maade med den
ne Tan for Øje, syntes ved sin soerprægede, ubeherfkede
Proat at unsre et lldtrnk for bendes Sindstilstand, for
bendes oprevne Sjasls nendeligt haabløfe Ve. Mes
lwad der funqede alles Vlikke og saa at fige forvandlede
Eiter Prynne til et l)elt ander Menneske, saa at alle.
boade Mnsnd m Kvinder, skønt de føt bavde været godt
kendte med l)ende, un snntes, fom om de saa hende fot
ferer Gang — det var bint luende rede Bogstav, der
gledede paa nendesss Vrnst, omqivet of de gyldne Trau
deiz saslsomt fnørklede Stiin Tet virtede nted en magisi
Kraft, sont vnr det en heinmelig Ttt)lle-Rune, det stillt
hende nd fra Menneskerg Samfund, det lukkede hende
ind i en Verden for hende selv.
»Es-am til m su, det er hatt-« bcmærkede en ai
de kmmxksiigcs lesknmy »men bar man nogcn Sind
sct Mam- til lusndtscs Wde Maade at visss det paa, —
den srwkkcs Tøjtcl Vod J lmad, det or jo ligefrem at
Atm- Nnr nf vor frommt- Lvrighed ligc op i dcns aabnt
Link, og zum- sig vintig af dist, som bis-se vwrdige Her
rcsr nccsntc shtldcs vasre on Ncwselsc for l)cndc·«
»Ist-n fin Fru Einer FUin fortjtsntc at vi flaacde
bendos fine Kjole as hcndes sødc fmaa Skuldrel« fagde
den most stmbnnrdts as de gamle Keim-. ,,Og hvad del
mdc Vogstcw miqanr. sont lmn bar slikkct faa skabags
tiut samtnen, ital im forer hende en Las af mi
gamle ancslwltts, —- det vil passe bedre.«
»An sit-j, faste, pas mo,« hviskcdc den unge Moder.
»wes wo at bun ikkc hørcr det! Jkkc et enefte Stinq
bar bun syct paa drt Boqsmv, uden at det io bar været
som et Stik i bendcs met Hjcrtef
Don barske anvcsnd qjotde nu en Bevægelle met
fin Stab.
»Gut Plads, Godtfoll, gsr Plads, i Konqens
Nnvnl« raubte han. »Lad os komme frem: faa ital
im love jet, at Missis Prynne stal blive stillet paa et
saadan Plads, at alle Mennesket, baade Mem-, Wer
oq Born, kan faa god Lejlished til at betraqte W J
herliac Klasdcbon lige indtil en Time over W «
Herren vclfianc vort gode Land, Massachusetts, W ««
man spkget for, at Ugudeligheden komme-.- for Vase-L . -—
Kom soc-, Fru Esset-, ben og vis Jert rsde sosftav p
Torvet. « ,
Folk qjorde nu Plads faa at de to W W
iqenncm Med Bysvenden formt sis II W
bslgende Menneskmænqde, der Um M .
Wer oq hvcsft LIMI, AM. «
Gang you til det M, syst
