Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 12, 1913)
Øen OrrS Perle. Es Fort-Uns al O. Buche-s Stowr. H ·. is "'-"' .«-«- « (Fortfat.) «Nej, del vilde hnn flet ille,« sagde Festen Clla lkatpt, »du er sorsascdclig fjantet, Vera. Du hat oldrig endet i Hovedet end Bryllup, Vryllup og aller Vr1IIlup, fra Alten til Morgen og fra Morgen til Alten tienket du kun paa sligt. Tu burde vidc, at der er andet at tcknke paa isdenne ucile Verden end Brudedmgtec; det var be dre, om Foll altid sørgcde for at have del-es himmelfle Brudedragt i Orden. Det et den Dcagt, Mars tcknker paa. For lIende et der ille noget, der lIedder Vrnllup.« «Men lIvud er det dog, du figerl Dct lnn du da ikle mone. Ella. Jeg ved jo not, at ljun er lidt sung on stro belig, men del-for can lIun godt leve Inange Aar endnu.« »Lidt sung nII fkrobelig!« laqde Freien Ella og gen tog Sollen-no er i en medlidende og misbilligende To ne. »Ja, del lun du tw, lnm er; lIIm er Ineqet mere: Hun er dedifnq oII Jeden M jlke lade nenn- lasnIIe paa fig. Maasse Moses Pennel aldrig Inere faar lIende at se i dette Lin Hnn lIak aldrig slønnet riIIligt prm lIende. Nu lan lmn nmaile san Lje Imo lIeIIdeg Bind, Imnr lnm er tobt for lImn. Tet er da en Treft.« »Da san tnler alle Menneller om lIendecs røde Kin derl« saqde Fnslen Vern. Mode muderl Ja, lwod ttor dn den Inmfle Far ve betuder Te: er Lebens Roslr Our du Ille lnIIt Mask le til den slensme Heiles Tet ek innen Fortelelsez lIos le, og den ladet fiII jlle lIellIrede Jeg ladet nnII llle nun-e, hvad detle Engdomitstegn angnmd JeII lmr lendt over en Zur-J nuge Plan-, der er bnllel under for den-te snii gende Zimdom og man lInr slet ille heult lqu den-J Far liqued, fsr del var for sent. oII de Um- dsde.« «Men de gumle Msdslejumsldte nner llke der ringe fte oIn denne Furt-A sugde Stolen Wem »Es UNde lal le Frn Vennel las-me med mig out THIan lldstnr. Lage ner OII Time pur von Blen, uII Vrndtlz ulut flulde fys has Freien Allen-VII i Perllnnd, fordj Muse-; ilke lunde san lIende Ilut nol.« »Im Ilslutek Jl not konsan til nt nun ns lqu nne For-bringen« Instin- sxrntcn Clllt »Hm tin not lslims nd mngtst sont nllk 11 nndnx LWsecs lnmsr til den Flug-I Menntsfch der tnener nt innne gcnnunsnrst nlt ped egm Kraft Enndnnnc Wen-Feste nmn zum- knsn (i-rsnrjnn, nt det ille nltfnmnnn lnn gna ein-r den-Es Lust-m Te lslmer fort ttl et END, livor de lnnsrtcn tnn springe over cller gon ndcnmn sur nt fnn bete-:- egcn Vlllw snt nennt-in Her nnm de trelt um«-e den« »Mit-n ins«-ir1cde:i tager dkst stntlelis Vorn M. EllnP Lan lntn forsonr Im nnsd Tnnlen om Tadels-« »Im-Tons ists-» Tot cr et lntttsrligt Engl-ginan Ve rn,« funfedis Fristen Elln en tun sit Lonnnetnrtlnsuy sum lntn gut-d inie Tuns nnsd fnn l)nordt, fcsm ont de ftnlde fttnffes. »Fort-one sin? Tut er et nnrrtcsligt Einen-Si manl Hnszs tule Jorden lao somn dig, sinnt on fini lende og i et klinl«.s1s.stwr, og nlt føjede sig ein-r dnw Jn ster, og dn san nlndlclig bleo reven nask im det alt fnnnnen, tmr dn da, nt dn tundcs forlone tin dernnsdP ch tror det nasnnc.« »Nei, det tkor jeg sandelig heller ikte few-« sagde Freien Vera, »og del nor naturlignid slet itke Inin Me ning at bebrejde dct fmttelki Born 11.)get, lnnö lnm var sortvjvlet.« »Te: er du jo heller ingen, der figer, Vern,« sag de Fressen Ello vrcdt. »Nun. ncm, du heb-ver ikke at tnge lonledes paa Veje,« snokede Ist-ten Vera, der nu vor bleven saa bidst, fvtn liendes roligc og fkedelige Natur tnnde blive. ,,Lige siden dn totn ind, lmr dn talt til mig, sont om jeg var Etyld i lllytlen, og snasrret ad mig, fordi jeg bef ligt spurgte dig. Det vtl jeg itte finde nng j. Og medens jeg nn tolet om det, vil jeg lige, at jeg ttle lam get vil male, at du altid hundser og modsiger mig.« »Hm« nu, Vera, der e« saa megct ondt til i Vordem at to cnlige Ssstre ikte behøver at for-ge det ved at bli ve Uvenner. Tag du mig kun, som jeg et. Du ved vel not, at jeg itte bidek san slemt, sum jeg stern« Fristen Veka trat sig lidt bcroliget tilbage i iin gainle aflmsngige Stilling. Det var letter-: for heades Natur at give efter end at stempe. Og Freien Ella lignede i meget en Tidfclx Stint den er haakd og ftarp udvendig, saa er der indenfor Skallen den blsdefte og sinefte Uld. J Ny England er der en Slags Mennester der tun ved ydre Varlkhed vifen at detes Fslelsek er lat i Bevægelle. Det er en Stegs Skyhed og Blitscrtdigs bed, der hindre-r dem i at vife de blidere Jølellcn Hvis nu Tonte Ella bavde vceret en ung, sinnt Pi ge, vilde hun riineligvis have- viit sin Djektesotg paa en Monde, der havdc vundet hende alles Hiertetx Nu var hench Følellet indesluttede iet gammelt. visient Lege me, og de gav sig kun til Kende ved en Vatikl1ed« der lkulde fkrasmnte hendeö Omgivelier ika at lege til Bunds l hendes Hiernde ,,Vem«, sagde Fristen Ella med en lidt venligere Stemme, medens hendes Hænder endnu kystede as den Bedo-gelte Sammlen med Marc- lmvdc lett bendc i, «jeg bar lasngc ene baut-et paa dette. Jeg hat vidst, at En den vilde blive lautet-es Jeg hat altid vceret over-be vift om, at dette Born ikke vilde blive gammelt. Da vt lagde vor lille Hitty i Graveu, tattede ieg den« Belluts ning, at leg ilke met-e vilde knytte mit Hiekte til nagen, men jeg hat ikke vasret Gerte over mit Hierts Islelier for Maro. Hvts Gud ler, vi trænger til Sorg, gsr lnm at vort Gier-te knyttes til en ellek andeu, fsr vi ved at set at sigr. Du san tro, Vera, at dette er en stot Sorg for mig, men ieg mag io se at komme over den. Den stal io beses. J Gstermiddag gaar jeg med hende hjem til Bedsteforældtene og strget for, at det ltakkels Born kan tun den Pleie, lnm lau haatdt trcenger til. Oun hat las længe keempet for at holde sig appe. tdun Wehe tlle at sige det til Vedfteforwldrenr. Nu man de Wittwe bei at vlde, og gib de maa lage det m den rette Landes« Fkuqtetue mahnt-. Mange- as Lasset-ne der hat fulqt drnne Fortællina, faa længe den som en munter lille Vaad qled hen over follieskiunede Lande, og sum vilde have fulgt den til Eu den, hvis de Bunde have bitt Bryllupsklollcrncs Kinn-n, M nu mqaste vende stq fern-gebe bott, for-di vm kom m M at san iqennem Ostens Magen Dai· De sin det, at man har-fnydt dem, fotdi de kun bryder sig om at læse Forteellinger, der endet med Glæde og Manier heb. Men er det nu ogiaa helt sikkert, at der ingen god Udgang kan blive paq en Fortælling, der itle endet hel diqt og lykkeligt i ydre og timelig Henseendek Dei er vel fanledes, at vor Natur gerne i dette Jor deliv set en smuk og god Afslntning· Vi ønfker, at Dotter-en flol blonislre op til Kvinde. Sonnen til Mand, ·vi ønfker dem en Ægtemage og Vern, vi ensker. at de maa modnes til Høftem for son, naar deriss Tage er endte, at samles·iiied bete-ji Fasdre Denne Følelse hat Gnd ndlagt i os; del er det, vi lustiqu ester og begeeret Men denne Fortcelling lmk vgsna iknllet vise Mennefker, der ansker at folge i Jesn Jedwed Meiniesler, der hat det Ønsle at blive til Velsignelse for andre, for deres leere. Mon ilke mange of dein, der lasset denne Bog lan niindes Sygestner, der lmk vier-et Hufets lmggeligste OpboldssftedP Der Var den inne et Von-id, der lnyttede dem alle tastlere samtnen Lg nmnge tnindes Inaasle Dødsftnnder, der lastede et saadant Los oq en saa stor Gliede over alle de tilsiedev(rrende, at de Imsften glemte Sorgen. Der er nn gnnet en Manned, siden Mem talte nied Fkølen Eila, og i den Tid er liendeski Sidgdonn der snatt sknlde ende nied Tod«-In streben lannscnnt nien fik lert frem. Da lnin lod vaer incd at skjnch fin Zogdom og lod vcrre at anstrcrnge fig for at synes luser end bun vat, da lnin faldt brn i den No on Hinle, lmn trasnatr san baardt til, da vific dct sig todt-link for lwndcs Lingivcl set, at licndcs Krusfter aftog meact lyurtinL Til Trods « bei-for syntes cn stille Frcd at lwilc over Wider Solln Kittrige bavdc ncrsten tagct fast Qphold i det brnnc Hug; lmn var strde rede til at vlejc og vnaae over Mai-a, og nmn bchøvcdc kun at linqu Mast-le til brndoiki Ansigtsndtrnl for at si-, lmorlvch Mnras Zog doin linvdis snt sit Prsrq pack litsndcss lldfccsndc og Bist-sen Oendests sinkt-, ins-km fimalendv Tini-, der iør kun af spcjlcdc anrnsod on LinzlnsL insti- nn as lijcrtolig Lin l)cd og Tcltagclsc. Tonne vildi-, kaadis Pisi- vnr vcd at blivcs forinindlct til Ton god on trofnst swindc, der lnnde glkmnie sig sclv og sit cget og ofrc sig for andre. Sorg cr mission altid nødvcndig, for at en kvindclig Natur kan modnchi. Vi sales-, at den illc har befugt mange, lyvis Linlinlicsd oq Mnntcsrlusd nel can koste ndrcs Glanz over Liven misn lin livcin man alligevisl favncr kcvrlig Lmbed og troinsi Disltagclfc. Moden-J Solln plejcde lin dødsi logi- Vciiiiidr, ndvillcdcs dct bedste i lwndcs Natur, on ndcn at l)nn vidfic det, iornndrcdch lldirnilist i lusndisss Ansigt. Alle Nahm-kne- viins disn inni- disrccs lasrliqo Delias gelie. Frn Pisnnisls Zpisclannncr nur alt fnld nf Livi kcricsr til Mam: do nor sendtc im manch forsfislligc Ete dcr. Pnfwr Sonn-til lmvdis Nislc tin-d srn iin Zwinsrz der var Unschr. antewj on mangc Einin Finger-. Alle disk-sc gode Sage-r var scndtc til den anc, fordi Falk endnu vor hildede i den Ovcrtro, at dct føkst og frem meft gældcr oin, at fngc Menmssket skal fpilc, hvad det soa end ikal koste. Og lmer Zondag lind nmn i Kirkcn for Mai-a Lin coln, lwis Danks var tolle-, at lmn og insndcs kasre maatte verre- redc, nackt Timen koni. Ten, sont kendcr noget til Livet i No England, foksnmr. iwilken gribcnde Viklning dennc Von Sandag efter Sondag gjorde i den lille Me nighcd, hvor alle lendte hverandre. Den drog Forsams lingens Tonlei- og Dcltagelse ben til «det stille Sygcvæs relic, oq Prassten taklcde Gut-, fordi han havde givet den nnge Winde Lys og Frei-, Han bad oglaa om, at Gud vildc lade denne Sorg blive til evig Vellignelse for den fravasrende Ven, der fast-doch langt bortc paa de storc Gove. Hirn-kamst En stojtllar Septemer Morgen kam Frølcn Ella usasdvanlig tidlig i Vesag hos Kaptajn Kittrige De sad netop ved Frotosien, og Zally stæntcde Te· Oun havde overtalt Moderen til at lade hende saa Hee dekspladsen vcd Vordendea «Hvor er det dog en dejlig Qllorgen,« saqde hun og saa nd as Vinduet lien over det spejlblante Band. ,,.·dvor vil ieg dog anste, at Maka maa have hast det godti Nati« »Im bar i Sinde at lave noaet Gclc til hende i Dag,« saadc Fru Kittrigc. »Tantc Ella fortalte ntig i Goal-, at lnm tut vilde taae fast Lphold has Punkt-l, sor di Mara irkmate til saa mequ Pleje.« »Tct er en Itcwklelig Titig, at der intet lsøres ska Moses-A saade Kaptajn Kittrigeu ,,l)vis han itle kam-net snart, saar han hende maaslc ilke mere at sc.« »Man der hat vi jo Tantc Ella,« sagde Sallty Da i samnie Lieblit ait Toren op, og Tante Ella traadte ind med en Hatten-sie oa noaet Tas, der var ind svsbt i et blaatajrnet Loininemkllasde. »Im ser, at De er paa Vej til Vorwelt-, Tante Ella,« saade Fku Kittriac. »S(rt Dem ned og saa en Kop god Te.« »Tai stal De l)ave,« sagdc Tante Elia, ,,mcn Vera har kiatignol givet mig To, indcn jeg ait hscmtnesra.« »Hm man slet intet liøkt sra Moses, Tante Ella?« spukgte Kaptajnea »Nei, Faden-, jeg vcd, at de iktc lsak saaet Vrev sra hom. Vaade Maka oa Pastor Seivcll bar skrevct til hom, men det ek meqet usilkert, am han overhovedet hat saaet Bkevene.« ,,Men det er bog ved den Tib, han tunde væte her· Jeg set estek liam lwer eneste Dag.« Det gav pludseliat et Sast i Solln, der sad oa saa ud as Vinduet. Hun udstødte et Strich sprang op, lob ben til Vindnet og derpaa nd as Daten. »Hvad er der i Veien?« spurate Kaptajnen »Ja, hvad mon der gaar as Piaen,« sagde Fru Kittrigr. der reiste sig sok at se ud as Vinduet. «Men kam og se, Dante Ella, iea trot, at det er Moses Pennel, der er ankommenl« Oa det var Muse-l Solln lsb ned imod hom; han saa paa hende med et Inst-It Blik oa sagde næppe Gad dag til heade. Men han toa hendes Haand og ttylkede den i sin dybe Sindshwasgelse saa haardt, at hun næsten ikke knnde lade viere at steige as Staate »Sally,« sagde han, «De maa stae mig Sandbedent Jeg turde ille gaa hieni, inden leg bavde talt med Dem. « Falk over-deiner altld, naar de taler om Syst-ein« Men De er so et tmustlat Mennesse, der ikke saa let opglvek Qual-et De maa so vibr, hvosledes Nara bar det. can er vel ist saa sorsækdellg syst-« can holdt endnu Sallys Haand og saa paa hende med Angst i sit Blit. «-·dvad ttor De om hende?« »Vi er alle bange for, at vi ikke beholdet hende ret længc hoLJ os,« svarede Sally, »og jeg er derfor faa tak nemmelig for, at De er kommen, Moses.« ,,Men det can ikke vaer sandtl Alle disfe Forestils linger, Lasgcr og Sygcpkejetfkcr indpoder, et overdrevs ne, og de smittcr altid Osngivclscr11e. Jeg vcd jo, Mara er cst Følkslfosmmnefkcn Jeg fkal not faa hende fka de Dødstnnkor der nu berste-r over lusndcx Hun maa ikke da! ch vil frclsc l)endc!« ,,Gid Te kunde!« sagde Solln bekymrcst »Hm man ikke dsl Hun maa ikke dø!« sagde han, som om ban vilde ovcrbevise sig sclv vcsd fssentagclfe »Hm- De prøvet Paa at opmuntre og sasttc Mod i l)cndc, Sally?« ,.:-ia, Moses-: are sauer irre, noorteoes ynn nat det, inden De ser liende Hnn er lnkkelig og glad, ja, den eneste glade as os alle.« »Lykkelig og glad! Altsaa tror linn ikke selv paa disse ulnkkelige Spaadonnne Jeg vidste nok, lnm var tapper og kcek.« »Jo, Moses-, linn trot, lnin skal do. Hnn liar ikke Haab oni at lebe, ja, lnm ønsker det ikke en Gang« Solln gati sig nn til at grade, og Moses saa lidt naa lsende, inden lian sagdet ,,Tag Den-s Hat paa, Sal l1), og gaa ined lije1n. Te niaa sortaslle dem, at jeg er lonnnen.« »Ja, det vil jeg gerne,« svarede Sally, og fort ester kom linn nd as Toren sannnen med Frøken Ella ..-Svor stal den ganile Ulnklessngl l)en?« spnrgte lian Zalln, inedensri Fristen Ella endnn stod i Toren. »Tants Elia? Inn slal pleie Mam. Frn Pennel er gannnel on fnag og trnsniier til et paalidrliat Men nesle.« »Im kan ilte ndstaa lsende,« saade Moses-. »Hm saar inig altid til at tkenke paa Ligkister. Jnn er en gannnel Gelt-, der vil tage inin lille TnI sra niig.« .,?t’ain Dein, Moses, og sig ille sligt Hnn elsker Mam, en LIZara elsler ltende igen Tante Clla vil brin ge etlinert Liser sur Mam. Da lsnn er liedre til at pleje snge end baade Te og jeg. Fiaskliglied er ikke not; til Engnleie nma nian liave baade Luelse og Erfaring.« Te gik nn stille henad den Ves, de saa oste ltavde betraadt nied Latter. Da de sik Lje paa Hnset, sagde Moses-: »Stift« Te, at linn koni os- i klltnde lier·.-« »Ja, jeg lnisker det tydeligt.« ..9la. ieg bar aldrig nasret bende oasrd Gid jeg dog Inaa saa Lejliglied til at gøre alt godt igen.« De naaede Ofen-met og saa ganile Pennel iidde bøiet over den store Jatnilieliiliel Han stjnlte etlivett Tegn naa Zindsbetnrgelse og sagde tnn, idet lian im Moses Oaand: ,,Veltommen hieni, niin Dreng, m er glade over at se dig«« Frn PenneL der var i Køtlenet, gra-d, da lnin saa Mosesf Solln gik op sor at sorberede Mora. Moses satte sig ned, og liele der-es Varndomss og Ungdomslip riste sig for lianss indre Lie. Han kunde ikke mindes, at lnm nagen Sinde bande sagt et nkwrligt Ord og handlet nkcerligt Han tasnttm «Og denne Engel bar jeg ønsket niig til Hnstru Gnd tilgive mig min Dristigbedl« Gram-. —- Et Lsste. Da Sally kom op, sad Mara i en Lcenestol, som den betcentsonnne Emilie havde sendt hende. Den stod soran Binduet, saa hun tunde se ud over den uendelige Dav slade. Det var en herlig Morgen, og Havet var som et SpejL Sally nasrmede sig hende sagte og kyssede l)ende: ,,.Dvordan liar du det, kaere Moral-« »Jeg lJar Fred,« svarede hun. »Er der ikte et eller andet, du onster?« »Jeg bar Lnst til saa meget, men Gnds Vilje ske.« »Vi! dn itte gerne se Moses?« »Jo, det vil jeg nieget gerne, og jeg saar liam not at se, naar det tjener os begge bedst·« Hun saa srem for sig med et længselssuldt Blit. «Men han er kommen, Mara.« »Er han kommen? Aa, Sally, lad ham komme herop med det samme.« Et Øjeblik ester holdt Moses det strebelige Legeme i sine Arme. Kun hendes lasrlige Omsavnelse og heu des Hiertes Slag viste darn, at det var en levende Kvini de, han holdt i sine Arme. Han saa paa hendes astnas gtede Lege-tm paa hendes næslen gennemsigtige An slgt, og han blev overbevist om, at hendes Liv svandt hen. For sorste Gang mødte Moses her en usynlig Fjende, soin han ikke nred alle sine Krcefter knnde sejre over. Det Lin lian vilde give sit Hierteblod for at op holde, stnlde asmejes som Grass as Dødens Le. »Maka,« stammcde han, «det er sorscerdeligt, det er mete, end jeg can bære.« »Du maa igennern det, og den Tid vil oprinde, da Sorgen kan sorvandles til Glasde.« »An, sig ilke sligt, Mara. Det er saa nkrerligt og saa nbarmlsiertigt Hois der er en Himmel, Mora, kommer dn i den, nien kan denne usikre Udsigt saa dig til at slipoe vor KeetligbedtP Hvis din Kærlighed var som min, knnde du ikke saa let sige Farvel til Livet.« »Du rnaa tro, Moses, at jeg bar lidt meget, men Gud liar bjulpet niig over det. Jeg hat set lians in derlige Kasrlighed og solt, at alt det, som Ins-der os, er Udslag as denne Kærligbed For din egen Skyld, Mo ses, luk dine Øjne op og tro paa Gud.« ,,Jeg kan ikke, Maro,« hulkede Moses. Da han saa Sorgen i hendes Ansigt, betvang han sig og sagde: »Wa, jeg vil ikke, at du skal optsre dig, Maka, jeg skal not være rolig.« «Prøv oqsaa at bede.« »Du bar jcq opqivet, fidon jcg fik dit Prov, men jeg for nu, at det ikkc bjaslpeL Bote Bonner kan ikke ændte Skasbncn.« »Der er innen Skasbncy nusn en alkasrliq Faden som, styrer alle vote Veje, og fom er idel Kasrlikjhed.« Hun lagde sig træt ttlbage, og Solln kom ind oa sagde bestenkt, at Moses nu maatte qua, da Mara ikke maatte anstrwngesc for umget Mofvg qik stille ud. og Sqlly sagde til Maca, at nu fkulde bun lægqe sig til Ro. »Sally,« bviskede Mora, »du maa lovc mia eet.« »Ja, det vil jeq gerne« »Naar fcg er harte-, maa du tage- dig as Moses oq ellke hom, da bcm ellcts vil komme til at staa faa one og forladt.« , »Im vil gsrc alt, hvad jeg kau for Most-IX fagde Cally trsftende. Derpaa hiasp Solln Marq i Seng og gav hende et bcroligende Mit-del. Hun satte sig vcd Sengen og nynnede en Salmtk og imidlertid faldt Mara i Ssvn. En Kamp. Moses var snldt as den blinde Forbitrelse, der uvili kaarlig griber en, naar man saar et Slag, hvad ente det er legcmligt eller aandeligt. Trer paa Guds Faderkærlighed kunde ikte asbøde Slagct, og han syn tes, at han burde gøte Modstand mod den Mast, has kaldte Skasbna Da Moses kom ud i Koth-net sad Pastor Sewell der. Han kalte Moses Haanden og sagde: »Gott nu Herrens Kaldelse, ntin Ven.« »Im kan ikke sc nogen lasrlig Gud i dette,« svaros de Moses bitten »Jeg kan ikke se, hvad dct kan gavi ne mig, at hun, der havde den bedste Jndslydelse paa mig, bliocr taget sra mig. Im set mere en ond Aandt Luner i dettc end en qod Guds Styrelse.« »Men bar du da noqen Sinde takket Gud for den ne herlige Gaul-? Gar du ikke tilbedt Maka og glemt lmm, der gav diq liendc?« »Am jeg bar tigaet Gud om hendes Liv og lovet at søgc ban1, lwis feq inaatte beholde bende.« «Gnd vil ikke lade sig soreskrive Betingelser af ot. Vi man bøje os for l)am, som Mara hat gjort, uden no get Forbelmld Vor Kamp imod ham er sorgceves.« Most-st- snarede intet berpaa men gik ud mellent Klippe-tue — luen til den lille Grotte, der saa ofte hav dc vasret lsanski Tilflnntssted Her var lsan enc-, oq her Dur Frtsd Her ammsmlevede lmn hole sit Liv: lscr fis lmn forst Lin up sor, lmad Mara bat-de merkst for dank og lwor lidt ban l)avde vwret for l)ende, lwor Inangt Ord on Handlinqen lmn nn mantte angre. Hvot oft lmvde lncn ilke sortient on maaske oasaa ventet et tak· nemnnslim er fta lsam, men det bavde ver-rot fom om en ond Rund lsoldt det aodc tilbage Han vidstc vol, at lmn hinde tilqivet lmm alt bette, men lsan følte ogsaa. at Ltitnst lwtaler, at det skcte aldrig kunde qøreäs ugjort J disse Tjnnsr lioldt Moses-— Dom over list scln Lknmt lnsn mn Eftcrmiddnqvn knm Kaptajn Kittris als lnsn til Grotten for at trasffe Moses. Tlsn zwinch Mund Ak(l"d, da de msdtesT og hon sag Pss: »Na-ZU 1nii·1. men jm er ikke Herre- ovcr tnig selb Jxm Im- io kundt lnsndkx fra lnm var sjansle lille, og der «-r ils-sun, der sum lmn lmr vist min, at Kristendommeu er Pan-Ilion Inn bar nusaa« ajort nkeget for dig, kIJkssitscs Den Nat, da du var nde med Atkinson, fulgte tun- umsr din, ou Dazu-n ester kom lmn til mig om Kist. .-«j H Hl di«s«fk1(1 lnsldiavisis til Sys. Skønt huu den-nnd lnn var i’tsp."am, var lmn din Redningsmand, ils-Weh Ninus-w ins-- illotkc vil ringc for lnnde, naat '1 s s« .«! ! . ssscts er mange, bun hat vist Vej ti! Hinnnelen — ille ved megen Tale men ved sit sksnnt Den ganile Kaptajns Sorg gjorde Moses godt oi lsan sa«1de- ,,Tal sor Tores- trosastc Venskab, Kaptajt Kittrige!« »New du m- gaar hjem, saa busk paa, at det, det er et Tab for os, er en Binding for hende og lad hende ikke cnnsrlcy at dn sorgt-r saa meget. Og saa tænk paa. at bnn beder for dig og bar gjort det, siden hun var Baru· Jeg vil sige dig noget Mosesl Saa længe det aaar en qodt lseri Livet, bar man ikke Vrug for Gut og bans Ord, men den gamle Bibel er dog som en Mo der. Man kan godt rase og tumle omi Werden udes at have bende med, og man kan vel ogsaa tænke, at has er sor qammeldags og lignende, men naar Sygdott eller Sorg rammer os, saa er der dog ingen andre, vi hellere vil gaa til. Passe-r det ikke, Most-öf« Moses svatede ikke paa den gamle Kaptajns Sptrgss maal Han ttvkkede tun hans Haand hserteligt og gis saa bjem Hsstens Tid. Den svindende Sol skinnede ind i Maras Værelst og fik Skyerne til at straale i røde og blaa Farben Mara laa paa Sengen, men hun listede fig op paa Ill buen sonnt se ud. ,,Kcere Tante Ella,« sagde hun, ,,l)jælp mig O sidde op og fast nogle Puder op bag min Ryg. Je vil saa gerne se ud. Hvor dejligt det dog erl« Tante Elle laqde Pudel-ne ned bag hende og strsi keertegnende Hanret bort fra hendes Bande. »Im holder meqet as Dem, Tante Ellal« sagst Mara og saa smilende op paa den gamle Dame. Tanle Ellns Anfigt forter sig paa en mærkelis Mande, saa lmn kom til at se endnu strængere ud end swdvanliat. Hun kmvde et ømt Gerte men hun kund ikke vise det. »Im for-staat ikke, at du holder as mig. Jeg et jo kun en gammel Gncwpotte, oq Keerlighed er ikke fal den i min Lod.« »Jo, vist er den sank svakede Mara oq drog hendc ned oq knssede bendes rnnkede Kind. .,De er ing Gnatmotte, on i Gnds Ljne er De baade god og Wut-« »Im hat altid veeret qrim ,og dog hat jeg holdi af, at Falk sknlde fige noget smukt om mig, men del qiorde de aldkia. Jeg lmr ikle faaet mange Revier-' »So-s nmnge flere vil De faai Himlew Jeg hol der inderliqt of Dem, oa for mig set De faa god, fand og trofast nd, oq det er de Dvder, der gældet i del Land, lwor vi skal samles.« Tante Ella reiste fia og vendte Ryggen til· Hnn gai sig noaet at besiille ved Flnfkernc »Er Moses ikke kommen hjem endnmäM »Nei, lmn gik nd i Maqu og iiden bar vi ikke sä ham.« »Ernst-old Mosis-IX fagdc Maro, ,,dct er strengt for hom. Gid im doa man levc faa længe, at jeg kan trtstr bam lidt. Det er dog slct ika faa fvært at komme over det smallr Sturm Alt er nu faa lyft for mig, at feq ill vod, bvad Som cr. Moses vil nok faa en haard Kamp, men ban vil feste. Nu kommek han, Tante Sllm jeg tat bsre bang Skkidt." Moses kom ind og satte sig tavö ved Siden af Sev gen. »Im er alnd ved, at du er kommen,« fasse Matt ,,og im baabcst oqsam at du er glqd ved at være samm mcsd miq.« Han svatedc kniet. »Im bliver not rafkerei Morgen, og ieq W at Gnd endnn vil aive og noqle gode Dage: vi mag vo « re glodc ved Smulerne og ikke sprqe over, at der M er more.« CWWJ
