Oel, ver vestaar
Vor Wut-H va deuaat eomheliK
« s. W s
Ums-wen og
Brndgommens Ven.
Ten, fom hat Brudert, er
Brudgommem men Brud
gomnusns Ven, fom staat og
hpkcr paa baut, glæder fjg
incget our Brndgommenss
Rost Eaa er da denuc tnin
Glasde bleven fuldkommm
Joh. s, 29.
Læs Joh. 3, 22—30.
Her berettek Evangeliften Johan
nes am en Virksomhed as Jesus og
hang- Tiiciple og om et deneiivyrt
af Dsbeten Johannes-, sont Vt ittc
findet noget om yosz nogeu as di
andre Evangelister.
Johannes hat sikfert ogfaa hcn
set en Straale af Jer Herlighed
og den maatte han haoe med i del
Herlighedsbillede, han vilde tegm
as »Otdet«.
Jesus og hans Difciple utholder
fis paa Landet i Juba-a og dsben
og Johannes ,fortfa1ttek jin worum-g
ikke langt detfra.
Hvorfor Jesus og hanIDiscm
le her i Begyndelscn deltager i For
liberens Gerning, det siget Evangci
listeu intet am, men Hovcdfageu for
ham er aabenbart det Forhold mel
Iem de to, sum her kam til Zutun
og der Vidneisbura sum Tod«-ten
her oftmang om Jesus. Tet ladet
vi saa ogsaa owns Huvedsagen.
Tcr opkom en Ztkid mellem Ju
hannes’5 Tisctplc og en Jødc um
Renselse.
»Ah Dot, Joher::u«.’.- Lsfuule sxkkkx
til ocrcs Apistika gnug-cis du« .
var Lus) ON -.»:ns:Dc;s Jst-Dun, tun
hrwm du zkkm LkidnwdnrizL N ins-:
daher, »U« ulls Luxwa :11 .»--.11:1".
skmmor u. ui dcngkc erid Um »Nun
selsc« hat Drcjcx im um JJåmnnc "
og Jcssu Tand, sau Det or Taste dxsk
her kntmsss »·iis115«.«1s·o. Isuxlc vscir .«.
mem, irr chn Tand var Ostia-: Jc
hannussi szcmlc Zur domin san-!
densi ARE-sten- Taub«
Te guar fua txl Decke-J asholdtk
Læremofnsr km Eortkrucr Luni-, lwsf
der ganr sur sm, og dct Junos-, sur
de hat lagt Vægten Paa, at »all«
kommt- tkl Inzan
Toben-n innrer førstt »Er Meinte
ste kan slet intet rage, uden dct et
ham givet fra Himmelcn«. Hatt et
is sig sit Kald vemdst sum et Kald frc
s Himmel-Im men lme er sig ogsmt
bedide at han intet kan tage uk
over det, der er givet hom
Hvor hat denne Mond dog tend1
sig felv — baode sin Gewe- sitKald
og sin Begrcensning.
Saa minder han om sit tidligekc
Vidnesbyrd: ,,Jeg et ikke Kristus,
men jeg et udsendt foran hom«
Rap. I, V. 20). Han hat-de jo sagt,
at han ikke var værdig til at lsfe
Kristi Skobaand og pegt pag Je
sus som »Gut-stammt der bærer
Bervens Syndf
Deteftet staat Dsberen over i
Billet-sprach der riqtig vifer For
holdet mecletn ham selv og Kriftuå
Bruden og Vtudgommeu og —
Brudgmmnens Ben — Forholdet
mellem dem, det var unget, man
W til; det keudte Johmtnes’s
Mle ogsau til·
It der ved »Bosheit« fotstaas dem
det flokkedes om Jesus, det ftemqaar
If Saum-them altsaa Menigs
W
Oq det er Brudgommen, der hat
Men. Hvilset dejligt Billede af
Wobei mellem Jesus og dem
det samlet sig om haml
Disfe og Jesus htrer absolut sam
m. oa det et emsidio Kerliahed
der iauunenbiudet og fammenholdet
dem; Jer Frelfetgerning hernede
M Jotden et et Kerlighedens Fri
d—omvimaoudtkykke essen
fok at vinde Syndere vg Aste dem
, Wge for W oq Mhed, Bru
IIII Miqhed et Gmleighed.
—- W’ Distiple hkiveks stin
IUSY misundellge paa deres Mesters
Beque, Mesteten selv glæder sig med
en fuldkommen Gliede over det lele
samme.
Decke om Brudgontmen og Brudi
gonimens Ven ei velslikket til at
anvendes gennem alle Tiber
Te, der samler fig om Kristn—:»
ladet fig frelse af hanc og blivet tin-J
dam, — de, der ladet sig elstc ai
licnn og elsker lJam igen, de er
Bruden, og ingen nden Kristnis
fan blive Brudgonnnen, fordi han
nlene er i Stand til at gis-re l)ende
lykkelig for Tid og Evighed
Men »Vrudgominens Ven«, Bru
deføreke, det tan- mange viere, —
det kan først og frennneft alle de
viere-, sont har faaet anvist en Gek
ning i Linle nied Johannesv Ger
umg.
Terinrst kan alle de væke det,
finiilweksin Stand og Ztilliug vjl
njælpe til at lede Eyndere til
Ein-ist
Du twnker niaaske, at saaledess
bliner Bruden og Brndgommens
Ven eet og det samtne· Der er dog
den Forskeh at under- Benasvnelfen
»Brnden« fes alle de frelfte sum en
Enlied Ilseniaheden llnder Benaer
nelsen »Bnidgonnnen-z Ven« tasni
les der enkelwiis Pan dein, Tom er
med til at søre Sondere til Krist115,
eller til at bekede Vejen for Keil-ne
til Enndere
JlalL lwor trienger nor Tid til
monge VkudgomsiBenner. manqe
Bendeiørere Hat dn ikke Lust til
iom Johannes at Virre Brndgmn-«
isten-:- Ven?
00 -- -
l
F Hvor taugt tommek vokc
, Born i Tansis
J Tunjtxrkw Lr d Its-er .
»En:1iøs1 ro en Taktik?l-:ur1knx.kr
sog er mcgkt glud Leb nannte Inst-!
ke, mrrutcsc fordt dct ser og phyer
pas Forl)oldcitc, sum de cr. Tuns
va«scntligs1c Tcl af. houd Im
har læst angaaende denne Sag i
.,Tanfkcren«, hat efter min Menng
alttd gaaet udcn om dct Virkcligc«
For-hold, saadan sont en Mund, dcrs
ljavde opdraget ifke saa fon Bzørn
de var Imact jretn til at dlxm »Schaut- «
Leuchter-Z« og faadant noge:; Fid
lig Bunde de lwse og ftrive Tanth
men er det ikke UndtagelserZ sog
dar der meste of en 20 Aar hort;
i en af de ftsrste Byer paa Ameritasl
Faftland og i den Tid tilhsrt en!
Menighed, staaende i »Den forenes
de danske Kirce«, og mine Bsrn
hat gaaet til dansk Sandagsfkole,
Hverdagsskole en Mammdstid om
Sommer-en, faaet Konfirmationsuns
dervisniug paa Dunst oq iaadan i
det væiemligfte klarer iig med mau
sce de bedi1e, yvad det danste Sprog
angeor, blandt de Dunste, vi tom
i Beririnq med. Seuere hat vi un
noglc Aar pttvet Nybyggerlivet her
ivejgre Canadm ogsaa her gsr vi
det bedsth vi saadan i nagen Maa
de format-L Jeg vil dog indrtmme,
at vore Bsrn ikke her er med blandt
de bedste i DansL dog heller ikte
blaudt de daarliqstr. Hvad et faa
Resultatetf Jeg man sich det er
stumme lidt. Naar de en Gang imels
" lem faqr deres Benner inviteret, ielv
am det er udelukkende Daustg faa
qaar alt pag Engelst —- detei Les
deteö SM, detes Sang. Las
set jeg for dem paa Dunst, iaa fidder
de stille, men jeg er sikker paq mere
as Respekt end af Interesse Naar
vi nu hjælper dem med deres Son
dagssloles og Konfinnations-Lektiet,
saa nieder vi saa godt fom i hvcr
Linnie Ord, fom de ikke forstaar, ikke
at tale om, at de bar mere eller min
dre dunkelt Begreb om saa godt
sum alle Ord. Nach de saa er ton
firmeret, hat de maattet ud at tie
ne, og hvad sau? Det er ikle san
lidt lettere sagt end gjort at faa
dem anbragt has gode troende Full
i en danst Menighed div
Zæt nu, de kommet til en By;
al den Religion, de er i Besiddelse ai
er noget ullat og felende, gode Ind
tryl og saadant. Her nieder de
Religion paa et Spros, de springt-,
men de er alligevel utendt med den
engelste Bibel, for-staat den maaike
ille bedre end den dunst. Den refer
merte Kitke med alle iine Forenins
get tiltaler dem, eftek hvad jeg hat
erfaret, bedre end den danste Hvor
vil vi lau om kort Tid finde dem?
Dersom vi nu san tegnes med
blandt de almindelige, blandt det
store, almindelige FlektaL saa figet,
jeq og trot, at jea udtalet det stote
Flektals Neninq da Tause: Dei er
L - »I» , 1
rf ,
It der del site Spflqsmaal em, at
der findes noget Spkog under So
hn, hvori der cr faa wegen god
m fund Læsning sont i dem-. La
sr der nagen Tale om, at de cngclss
kalcnde Folkeflag ikke bar ajort og
Iør met-e for vor fix-re Bibels III-:
ksrcdcslfc end noqcst nndot JOH?
Jeq solcr drt som et sturt Zavn
mm min VørnJ chnc ot di i Vor
wirke mume oovcsr at lmvc et Mode
tnm Engelsf.
E. V. L u n n r b c r g(
s--s.·
Bibkllægning
over
Pauli lfte Bkev til Thesfalonikerur
KAP. sH i
tvlf Ein-. Vernian
Eis Mai-stets Bat-dring.
l. I Hellighed.
Vi degynder her paa et not Af
fnit af Vrevet. Som Paulus sendtc
Timotheus til dem for at stvtle o;1
formane dem, iaaledes gaar han
selv from her i Brei-set Don hat styki
let dem i den korrgaaende Del as
III-ever ved at bevjdne for dem fm
ftore Wasde over den-s Tro, Hand
og Kærlighed og deres Standhaftigi
hed under Fotsslgclsernex nu gaar
han over til at sormane dem. ca
Hovedsummen as det, hatt hat at
las-Mc dem paa Einde er dem-:
»Am- er Gudss Villie, edier Hel
ljggskclse«. Ebers Helligbed" but
de der vist egcntlkg Vaske Mord-am
hat Helliggjorttde Tot kommek
nasrmest nd vcm ert. Tog synes jeg.
at Honigs-reife betegnok en Strich
srmmd mod Maalctx men Hellighed
botmnor Munlct sonnen-r Det er
dem sidstc, der er Hulin Villie. Men
sclvfølgelig, form opnaa Manch
man man nwrme sig det mer im
met-. Men helt ovncmct er det ssrst
i vor Heu-es Jesu Krisri Tillocmneli
fe.
Trt isr De liclligcb Paulus Wie
des-: fnrnmncr Heu kalt-» dem ils-.
ligisiroin Ded disttc tlim n. mm eilst
hilft-r lmn gerne 1 sine Brcvc dir
iroende nicd den Veiicrvnelsc Dei
ck de bellng jun slal l)i·lliggiirc-:,
og der cr ingisn mier der lau bli
ise dist, Tcr er ! Blum-n holt wei
Iiesin Tale oni Hellikilscd Undcr ts
sorslrllige Eritis-minder Tor er un
-s)elligl)ed, fom tilcguestx Bi iilegncr
oS den ved Troen Uin Jesu-: Kri
ftus. J del chblik, et zllkcsnneslc i
Sandhed tror Paa Jesus-s sont im
Frelfer. et de: et belligt Meiincftc.
Hellighed i den Forfiand er det sam
tne som tetfætdiggjok1. At vaer
hellig vil da sige, at Vckte adslilt
fta Bei-den og sa: til Side til Her
rens Brug; uu ejer Ver-den og illi
mere, men Herren. Betegnelsen »hei
liq« hat da Deusyn til vor Stilling
over-for Gud og Vetdm ikle til den
indte Bestaffenhed. Tet et wild-J
Falls Rettighed at kalde sig nicd
dette Nava, enten saa Ver-den holde-r
af det eller Me.
Wen der et ogsaa en Hellighed,
som et bitter Den can aaturligvis.
ille stilles fta den tilegnede, men!
staat i Forhold til denne fam Tritt-il
til Reden. Men om den vikkede Hel
liqhed kau der ikke viere Tale uden
des W. Det bliver alt lutter
Mennelkevætt Denne et altfaa Mc
en Gavei den Forstaud, men Resul
tatet as Guds Arbejde i five Trer
Ic
Og her vat de hellige i Thcfaluss
nitq ikke færdige, og vi et det hel
ler iste. Trods det, at de san sit-n
snuligt levedc et Liv i Gudsfkygt
og Hellighed, formt-net Paulus decnz
til at tiltogct Dermed er da ilamstJ
Eust, at et trocnde Monneskc er ist«-«
blechn fasrdigt, hvor cangt det end
er kommen: omend det, sont de tro
gnde i Messulonikm et et Msnster
fot alle andre, det san dog komme
længete endnu, og maa bestandiq
stræbe frei-tad· M tale am at vaste
helliggjott, fom et Maul, der er
ppnmeh et ille bibelst, uden hvor
Talen er om den tilegnede Helligi
heb-Deket ingentwende.det et
naaet at blive fyndeftix om nagen
stqu Im, Wer hon blot sig
selb. Ren da et det en Getos-lag
it hvett troende Meintest- maa lægi
Je siq pas Sinde »wer-were at til
tqge i Heimweh-«
l. Der var sauste beste-nie Ung,
Mut faudt det fern-beut at læqs
Je dem paa Sindu »F stulle fky
doreri«. Naar vi betænker den grac
lige Wirkling der gik i Svcmg
clle Laune i WIN, og Elle
mäudst blandt det sag oplyste greer
Zoll, og at diffe, hatt sirivet til
llse m W Iom M ud of
Silbe-h med m qod portion as vet
samleMisiqeum
MUMWIM
IfdameM.o-deu
UMMIII M
Z
THE
l . ,.
W Satan jo Wider af Meu
liest-r midt i Minnheden Ochs
manch Guds VQn Mer. at Ster
trvkker her, og lmk behov atter og
attet at bedc Davids Von: »Gud,
stab i mig et rent Hin-ask Eul. 51.
Hcdningcrne leiser i Begasrlighedsz
Brandt-, et sanfte Elavek of dctme
Sond; Saale-des Inaa det ikke vaske
mcd Guds Folkz de skal beflitte jin
san indre, verfonlig Neuheit
L. Han havde allen-de mntalt de
nsis Brudertasrliszwd oq glasdek sig
over due-I Arm-ich i smtljghcdm
Lan bar ikke delmo at sfmsc til dem,
at de sfal olske lwcrnndns, for del
havde do lært as Wid solt-. mutig
lvcdtsn smal- jo nasvnt sont den for
skc us standen-J Zrugtcr Tot vlwer
mit ulud nogct us dct samt-, et Men
msskc saer last-t. nach dct sank qjort
Overgangen fm Toben til Umst:
og lcvrr de tilmcd under Jorsolgcls
for fta den vantw Vordem lasse-J drt
disk dobbelt lmrtigt
Kcerligheden er jo itørst. Jesus
faade jo few-til fine Rennen at der
paa fkulde alle sende. at de var halte
Diskivlcz at de havde indbyrdecisdase
liglied Finder Verden da ille den
ne Kærliglied dlandt Nudså »Fall«
lworsra flal den da kunne musle
Kriitendomnienxs Kraft m Werde, og
ins-ad skal overdevise den am dene
Virde
La for Livet indad til i Meuiahes
deu faa vel sont det entelte Memies
sie er det af saa sent -Bet1)dnilis,i. at
Kcrrligbedens Plante ret tri1«e—:-. Steg
:." warte til, lwad Pollu. slrivek til
dem: Eder fotirhmnk ng overilps
diggere Herren i Untiiasxed til hveks
andre da til alle sisaic det edeksk
Hjekter maa ityrtccs til at Ver u
sItasselige i Hellialped fl, l3-—l l.
s. Soa fkal de troende owns el
Vidueszibnkd am, at Kriftendammen
get ikke Menneskek uduclikic til de
rei- iordiske Gewinn
Vetden holder ofte as at sage-, at
bliver man ferst liellig, Caa due man
jo ikke til andet end at bede. la15c
i Vibelen tende· til Kirle ca Ble
dert oa Arbejdet vlivet sorlemt Tel
er flemt dersom de troende ans-et
Werden Aariaa nl at siae del VI
ital fix-ge soc-sc Wild-I Ali-Jus u-: liani
Retsastdägbed det man altxd sama
men ui tnaa jfie txt-re deine i per
medier Neuling- MOIL isaa den an
den Eide, der-sent Bist-den iaa ils-r
at de trockde er lxaxs ils-J slmxns m
mapassfelige sum de« H sur-Xa tm
san Tid at beflitssttse im ist«-d Hisd
Eises Anliggender. faa san de nul
liinde vaa at läge: »Ja, de er lan
meend lige laa begasrliae iom andre-«
jJTet iaat io saa viere den-S Zag:
imen vi skal passe del isaa at sc- ists
;giver dem Anlediiina.
si. Til et Liv i Helliqlied harrt
oqiaa det, at give Aal vaa latet-andre
Eaa nie-get vi end ital give Nat paa,
at vi selv vandret vitrlig, ital vi
ogsaa give Aal paq de andre. Jfle
for at sve fold Kritik, men im- at
hinser bverandke with Fall er
en Flok ai Zelle-ide: detiok dar de
ilke Lov til at være ligegyldiae, den
ene for hvotdan det gaar den anden
Falder en, er det de andres Plial
at hjælpe dem vaa Fode igen —
ikke at tale ondt om dem. De et en
Flok as Pilegtimme paa Vej til del
samme Hieni. Men de er ikke alle
liqe Insekte: de et ikke alle lige ma
dige: de hat ikke alle lige mange
og state Vanstelighedet. Den ind
byrdes Mlighed ital da vife fig
deri, at de et rede til at hjwlve
you-andre
Z( Da san bar Paulus et For
bold til. brm ml mindcs dem om
Dei et Fuholdet til detez Sekten-.
Det er fksnt at ltkgge kake til,
at mvnks bnn emer- Stcdcst formanen
fast-Oder ban ber. Jo, for ban var
so sclv m of dem, og bcm satte san
ahnte meaen Pris von deres Kam
liqbed og vilde gerne bebolde en
Plads i deteg Vierter
»Vi beder edek, at J fksnnc poa
dem, som arbejde iblandt edel-«
Dette Arbejde blev qjort, ikke for
timelig Fordels Skyld, men ene oq
alme i Kastllghed og for detes Bed
ste. Bekdens Bsrn var san langt
frq at sttune derma, at de Hist-de
lige det modsatte Men de, fom havde
htstet evig Belsignelle as Urbejdet
butde aldrig glemme den fecvfoki
nægtende Arbejder.
Der ktm mmste not vceke et og
andet hos Personen, sum de fyntes
skulde væte andetledei —- felv de
var jo ille helt full-krame- Nu vel!
men act dem san hjiUI i Mlighed
for del-ei Mk M.
M see W, at den Helligbed
Paulus formt-net dem til at qau
fee-and t, et Mc noqet ad i det blau
meu uetop Wet, fom stal praktis
eeskdet dagcige Liv: I detes For
holdtilOudiSækdelephed-Ikens
bed. J Wald til W —
skodetkcknshed.- J Forbach til det
W s- sckd ss W- J Fet
hokd til It W ·- Oft-IMM
IO di W« J serv-w
I .- .
l — Faa Arbcjdct til at
« skrjdd ,
Nemr Ido- tagt-r fat zum l··nk·mI.-mrlnsj
ils-I i Äm- —-m·--l l’løjnink.:. Horn-tu Trom
l««Is.s.1-Ining 0 s. v» Iles lasl JH ikts list
tonu hurtig-Mk halt-« ug billjgpns Mal
in linlk ists l. ll. (’. Traum-r gem- dot
Deksom Fusan-n ssr llll(-. san kpcbxs Hi
Illlss Tnustisr -l2. l5. L« ·-lli-r Inn-wick
25 llwnss krqu lit- tl«-« Jtsslcnml sum-,
kitn llcs lsruflts (-n alt-il 2-"I. Ill. 4-) cllssk
iswlug W »Hm-s kraft tue-d lot-del .
h-! H (·. "1«»«-(0ksmkk Akhkjslpt til Eh
ist Akt-Us- Misd clen lcun Do- plisjes km .
2 ils ltl Honigs- Oim Ins-get »Um mocl ·«« llrslrplov l imm
Ims "l"j-l. llcs lcim iPløjtz lmrvcs okz ttocnle pua (-««n Ganz-.
llssn lum Ins-like » til 4 Saat-miskimsr. l lløslm
trxssklxsir ils-I lllnilcsnssL llisn spat-or Tisl m; l’«-nkkts til
Hlnmt lkmg hu Atleilssk til u( skrlslI-.
Køb Sal. Il. c. 0il Tractor
llin Hm sil Arbsijlp all-ekelt galt »F billigt. l)(«t
lecktpr ess-«n-m.sinillig lscun 45 U- n» Uri- at til-je
. sum-»k- -
not-d sssi l II (·’ Tractnr imoil BLZZ mod
Aas-wicme cxg cdgiftist wd andre Arbeitsei
ksim kam-»in »du-»o- i Iignende Not-hold, nut
-«n l. H. c. Trasstor brugsss
l. U, (’. Trucmk mal sin sindle men
kraftin Mankimsri. omhygmskig lmikyttet mod
Nov »F samt-. dom- lxstbcstl i lsmlmlil til Jm
BI O- WWOW »O BUT-VIII
"-".-T;:. TH.»"Z"..» - ’:Q.OTMAVZ" T-·
W
Kraft. clon udvikloh dem Mangel pas Rost, sokl og far
liws Rufst-m der-s Alamonyttighed og Picalidelighod. hnk
hidrnxzet Ins-got til st, gute sinds-me statisøkming IH
oxz bottom-Hm- Desksom De kun bringe on Tun-tor. san
lieh en, kin- hsk hegt-set sin Prøve —--- m l H c.
l. R. c. Tractoks law-i storcclncr pag 12. M, LU.
25, so« 45. os 60 Hut-s- lcmft Dss knn drum-g Ins-J
Form-sit i Vnsrksustlsst, i Meile-n ng i Fahrskhsn For
limg Rntalog ojx udswlijzp Oplysmingssk hoc Don-I Ins-r
ast-Mk- lmndlisntlis tsllcsr skriv til
Maul Ums-tei- coaspsny of Amerika
.lncokput;«u-J;
Ohio-so U s A
sog-OswwisæpJæiwsVsOiia
til erets Zorkyndere — Paaitsni
uclso og Agtelse i Kærlighcd.
Zet, sont skal ansvorc dem i det
te hollige Liv, er dem-: Gud vil dct.
Tot er wuds Willst-, cdrr Helliggøi
reist-. Er det Fadcreus Villie, san
man det ogsaa værc Votuets. Tet
ital ists vix-te Osuds lelie, faule
des sum den et indrjdiet i Stentavi
lerne — Laden, den san tun tjlskyns
de, im- givc Kraft; men fauledes fom
den or mdjkrcvcn i detes Hjektc og
Sind ved den Helligaaud Dei Gudss
Baru, hin-J Oft-rn- ilaar i Takt med
Feder-ens, kan Mc villc ander end
at belligecs more og nickt-, indtil
Maalct et naaet. Sløvess derimod
ist Nide- Barn ovetsok deimc Fach
rcns Villics og begnndcr at scoa m·
spaa Idealist san gældcr Apostel-Ini
.:!: srlige Ord: »Hm) fom forogust
dem-, foragter ikkc et Monat-ske, men
Wid, som smv sin Holligaand i os.«
· De to Sider.
i«xll:z:.:rrcljc:: xr into Tun lml
km Hausrat-»jaVOLIUL Hirt Hm
.-.T«rl. Tkst lr »Dort-eng alonef Ut
«1r.-c::ssc Mutterle lau nnsnc dct saa
;«1..«:-j ::. act Ul; saa lasngl og
s·«;.1 tunc-l Hut-: öd » et zlskcnncjleis
: -3-»1r:, Nin-r act ttlc til nagt-t.
,.-ä5.;1«. ’«s!. Hexen-.- Not-nrdtgzxøkclsrn
·.»r ir: Nasc. dcr flasnllscs oi«, jun er
-J"isli:«:,;w1««lnn et lEkUL der Haar sur
kstg on suldbrmgcci t vo.
Tor lslwot saa allmcvcl to Ejdcr
zui E.·:-,:i.·n. nnsn dcig tklis cgalt-dei
mt suritach at vi un Herren bin-Unsc
ad, saa aodt vj lan. Ovoklcdeg dast
sfsea wilder det frctnsat lnsr i Bre
stssctsx Elmmng: Virer alttd gladc.
Mcn lwad bar vi at glasdes over?
hIndi- :l·’aadr, og den glasdc vil fast
te 05 1 Stand til at modtage merk.
Hals Mc Herren gar os glade, lan
s-.-"1 ilkk blind det. Weder uden Asca
dcslfc Men. man bade-r jo tun om
noget, sont man iltc hat og ille
flle kan slaficn Fremspret Tolst
gcsllc i alle Tjng. Meu vi hat ille
andct at tallcs for, end det, der kom
mcsr im Dem-m alt Dort cget maa vi
bcde om Fotladelsc sor. lldflutlct
jkle Amtan Men Aandcn er en
Wink-: hvor den faar Lov til at bo,
vil den novbsrligt arbcsjde· Vi flal
ille bjælpe dem, blot passe paa ilte
at udsluklc den. Fokaqter iklc Pro
fetier. tln Gud talek nenne-m dem
til os« Ptøv alting, bclwld dct godc.
Alt, lwad der tmngcsr sig ind paa
os, vil indvirle vaa os; er dct ondt,
vil det skade os, er det godt, vil drt
aavne os. Slyer det onde under alle
Stilleller Ja, for i hvad Skikkelse
det end kommt-, vil del skade os ——·
sve dagliq Jndflydelfe paa os.
Hvad bliver der faa af alt dort
eget? Hvad bliver as tillagtf Intel.
Vi er blot tomme Kar, i hvilke Gud
vil splde sin Rande, sin Rigdom,
om han faar Lov vertil.
Nel- lm den Freven- Gud, het«
tige oder sauste oa Oele-: han som
begyudttdetgvde Mir-s- vil
full-like det.
sum-neu as dette bliver da: Vi
W W sauste da Oele-:
Den-m im W Wet- stal
sum-re det.
pll vl give Im ltl do W
Its-m- Ul Hist-M vll Im am
M.
Spstqsmaql
til Eiter-tatst og Bibelsmdium:
oval-des scivek a Oudg Vom
kenset fta sine Syuderf
Ovokledes fast et Gut-s Barn
Kraft til,at vandre det nye Liv?
Svar til Dunst-Amkikqneten.
Med Denfyu til at btuge det
hauste Spka W Dunst-Ame
rikqnerenx »Bei am san kostet, out
tkeutfomdct sont deaf tue-weh
fomkustacer InselstJmet spli
s— H
ver tvungne til det. sog bkuger vi
san tidt og mencr den-Ied, at of den
dansce Unngm, der lenkt saadan
paa det jasvne og hat jsavuc noli
som deres Unruldny ilfc Taster
ellet andre lcrrdk hsjtsmaendc Zinss
sprogmasgtigc Forcrldn·. oq im me
nck, vijwvnc rrFlctmllcst .Mau W
sperge TanstsAmrrikanct: Er dir-sc
Forwldte ikkc danskspkminwtigc,
selv om de er jusan Falt? Meinst
du, at de itke can talr Tanst sordt
de tun nsd olmindelig Abdomle
Hvordan'gjqrdr de im iurstaacltg
for binandcnk Egr der ftm Prasftrr.
lckrde oq højtstaocsnde Folb fom er
fptognmsmiae san tror jeg. dct et
von hie-je Tid, at do alle-flehe Tonst
Amorikonerc kommt-r til at lastc
lidt more Enge-Ist san de idct mind
ftc tun vwrc et Sprog nimmst-. Jrg
gewogen at om den danike Una
dom ringengter sit Modersmaal oa
Nation, saa er dct lwvedsagclig For
asldrencsis Ztnlkx im nuq umst
ZIlmorisnncrz Hviltm dcinst Buch
fang blesv stumm nf din Moder-, mmr
du isllcr dinc Zøfkendc ikuldo lirm
Acsji ind i Zøvncncs blidc Armes Var
dist »Ze! desromus Hunger under Li
des«. »Den lillv Oft-", »Zum du min
sehe Jst-um« cllek »Ni- skul du sinnt
diq vutth ned"? lmiltc nllc smmcis
Don skønnc dtønnncnde Mcllodicv
der fvum til dcrcs Hensiqt Ncmr
du kam med alle dinc barnlmc
Iowa-Jnan paa lwilkct Zpkog for
kloredcs do for dig? Naar Sol-get
cllcr «L«c-kmnrinqcr trykkcdc, rller
»Hu-den foldte Sindem foa det umar
tcs have Lust, var drt saa paa cht
dxmskcs Zumu. du ovlod dit Hirt-un
ellrr nat det Wo det eimclfkcy hvilsct
du skkiver, de asldke kun tglcr, naar
de er wungne denkt Gik du til
danfk Sondagsssolc oq last-te om
det ene fortwan Naar der da var
noget, som du Mc helt forstod, sum-g
te du faa din Laster cller dinc For
celdre dctonh naar du com bit-mi
Slete det san nagen Sinde, at dims
Fotwldre heller ikke fokftod det, scm
var vift Pkæften med Wasdc villia
til at sorklate det, deksom lmn blev
sputgt detom· Derfom du gis til
daust Ssndagsstole og Gudstjencstc
samt altid talte dit Moder-zumal i
Die-trinkt faa vovet jeg at siec, at
du vil ikke made Ord i net-seen lwcsr
Sætninq, sont du ikke senden da
blivet det ikke nsdvendigt at: ftsnms
oa stumme faa baakdt, sont du nd
ttykker dis, da blivcr det ikke atem
muligt, men vil endogsaa folde let
It fske en Konveriation i det hauste
Spros. Jea bat vætet let-nat not
her i Landet og reift omkrinq faa
meget, at jeg sendet manae Dunst
Ammäkoncke, der can tale detes Mo
dersmaal cigc faa flydende. fom de
taler Engelss. Jeq hat endnu ikke
Itusset et enefte Tilsælde, hvot Bir
nene hat haft Vanstelighed ved at
tale Dunst uaak des-es Forældke
udelukkende talte Dunst i Die-mutet
It daniksamerikanfke Born er saa
tungncmme, at de Me- tan magte
to Sproq under faa gunstige Om
stwndigbeder, dct er, trot jeg, ydetst
fjcrlden Tilfasltwt Nei, der er andre
Aarioqet Lasfte du det fillc Stykke
i »Dansketen« om to unge danst
amerikanske Piger. der ikte kunde
tale Dunst De blev one biemme en
Dem oq opdaqede til bei-es Sktæk
Dg Gru, at en Slange var ineqet
siq ind i Oufet J dekes Siæleangst
for de nd i Havem hvor en danst
,,Greenhom«, der ikke cunde fotstaa
et engem Ord, atbejdedr. De over
kastede hqm ved vaa gebt Dunst at
bebe am Hielt-. Da du lasste denne
lille Tildragelfe, var der sae- ikke en
iudte Stamm-, der hvkstede pas dsne
Trinkers Srna-» J see the pokus-«
ses hat felv lært M meaet Engelsl,
It del Elle Ulde falde miq W
It tote de« die-mach meu del see
feq iste. Undetiiden betet man sor
:- —
asldke sigc: VI taler Im altid Eugelsk
IIIIsd de sIIIIIn, ot ch Ikce ssol blive
faa vaIskI for dem, IIaar de skal i
Stole VIII-r det Ikkc en sIok Mahag
thItIIsdP Nat-r Vorn last-es Sanft i
OchIIIIIct sra fIIIaa of, faa lasres det
uden mindstc Besvastx IIIIsn prsv
IIIIII det. IIImr de Ist vofsct lidt til,
sau vil I IIIIIIIgc Tilsaslde ct saadant
Ferse-g rIssIIlIIersI Ist eIIskcIiss: »F
III-III mrIs for that old Dom-". «
Lg dennrd er den Sag afgjort: thi
III VII-neue sank den-s Villic, det
er uIIfIm amerikanst Aantn Et stort
Anml III· Tunfkctnc er Formen- squ
Mo IIIIr dirs-i Land og siddcr i gode
OIIIIIIIIIdIIIlchcr. Hvorfok Mc lade
diIIc VIII-II IIII VitItek brspIIc en af
de chIIIkc Stolxtz fom finde-s indens
for meIv daIIfkilIItlI SaIIIfIIIId her
i Landm? Maan TmIfke bar arbei
det fiq op fra Inttigdom til Pel
fthIId III-r i Landri, oq endda aaar
llklc ALTE-:- Jlll(1"-T( l· Nun uu esuu us
llmbe immnen Paar de eitel-ladet
den-— Nat-n i Hoch Linstaiidiabedeh
ja, san hat de fnldt nd njett dates
Mist fliindmn lslinsr ein-it bedmnt
eiter en Ver-Tons Rnnnna man en
Mond lan unsre iaitin lsaa Tollars
ua endda rin. Man lan oasaa tin-te
tia paa Dollars og doa vwke innig
— Un nrllmvende Tanilek laade
enaanns »Mn lsnn does-It lnaw very
nun-li. lsnt lie know-I how many
Tents there is to tlie Tollak«, det
var hans Gliede —--- Palme-Maule
ftollen alene er en lakkig Maine
stok at brnacn naar man bar fine
Vskns Velfcktd for Lie. Lwr Verne
ne at tasnle over-, lwad de lasset-. og
spat-a dem om del-es Inn vaa Tin
aene, saa vcrlker dn Innre-Zier Eis-as
dem og fokbsjer den-S Aandssndvils
ling. Det vil lede til, at de iaar
«Smag for Litieratnr. Er de iaa
del-es Modetsmaal noaenlnnde num
Ftia, saa bat de Adgang til bele den
»fkandinaviske Littekatnr. der er kia
pvaa de fleste Omkaadek oa lan blive
»dem til fiot Mitte- Dette er natur
iligvis nbearibeliat for manae der
llet ille felv bar Vetismelleme sor
at fotstaa det De er nemliat selv
for overfladiste til at tæiile statt
over, hvad de list-er oq lasset-, det
vasre fig i keligiss eller andre Gen
leender. Du fiaet maalke, at al den
Ovlnsnina oa Aandsudviklina, de
tmsnger til san iaas i tiaeligtMaal
aennem det enaellke Spross- Sandt
nol, men der knnde let komme en
Dag, da de vilde alcede lig ved at
kende deres Modersmaal Elletö bat
man Øie nok for en .,Bargain«, og
liek lan man give sine Vøkn en
ftak Gave til Gvdtksbsvtis. Det
ennellle Sproa bat de io liaefnldt
nlliaevel Manne Amerilanere bar
Øie for det snlkeliae i at lknde eure
pasisle Spros. Der-for bar ilete Sta
ter indfsrt Undervisnina i dem i de
hslete Stolen Minnelota laaledes
i de standinaviske og et tvlk Blad
lottalte, at Nebraska vilde valaa
indfste det tolle Spros. Ønstet du
at Iende lidt til dine Fokicedres Cl
ltatie, laa lan der vilt iaas en god
Danmattshiltvtie has D. L. P. c.
til rimelia Pris. Der staat i en
llllc Umng ,,-Ovcnl CVUO IIU
Naade rot vil disk-, bam rækkek ban
en Reifestov.« Tusker en unq Mund
at se Dannmrk, foa san lmn tjene
not der-til i et Aar eller to. En fau
dan Tut kundc væte baode til Glie
de og Gavn; thi Daumen-! staat
Mk- tilbaqe i Kunst, Jnduftri ellek
Landbtug. En danst Pmst hqu
i en 4. Juli Tale, at Danmakk al
whavde von-et fremmede Natio
neks Tmlle Er det faq underliq,
at mange anllere trives her under
Unele Sam, der qiver dem Lov til
stocke,hvaddeer,oqboogbyqqe
m egen Jordf cicmmet et dek,
hvor bettete bot vgl-vor M
Idvsbdssr.dekekallsew.
Vofotdinuetecmetbqudoq