Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, March 05, 1913, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    Det, der bestand
Bot Gut-s Okd besinnt evindelig,
( Ll 40, s)
Dom-neu — Lolch Mitten
Tenno rr Damme-m at Lu
set er komme-n til Bei-dem og
Menmsfkorne elskedis Møtket
merk end Wirt; tlii den-s Ger
ningisr nur ende. Joh. S, 19.
Lirs Joh. Z, 17——2l.
Diöse Vers er Elutningen of
Jelu Tale til NikodemuT Blutnins
gen of you-J IVin Pan Nilodemusk
«Hvorledes ?«
Jesus Degcr for Nikodcmuszs ikke
blot paa det, vi fremhævede sidft —
«Menneskespnnen5 Dich-vielse« (paa
Korspt —- Forfoiiingem fom Rot-nd
sætning for den nin Fødscl af Band
og Rand. og paa Nud Fadcrg Fiask
lighed som Forsonings Kilde —;
men her peger ban videre paa A a r
sa g e n til, at saa mange Menneskcr
ttodci Gide FrclferiKirrligbed allj
gevel fortabes.
»Gut) fendtcs ikke fin Eøn til Ver
den. for at lian skol dømme Verden«.
Dømme Ver-den —— dct Bunde Gud
have gjort ira sin Trone dekoppe i
det bøje. Og Laden, som var given
ved Moch, var klar nok til at dom
me often
Nei« dcst var stelle Werden
End bilde, oq det krwvede lmns Zøns
Sendelfe til at levc i vort Eted
og til txt dø og detach Zimdens Sold
iallc Sondern-s Stett
Tcrsom Vordem derfom kmcrt
Menneske faa vilde, sum Nud Vil,
faa vor ? o m m c n, vcd ("Suds Zøns
Sendelfe til Vckdcn og bans Get
ninq i Vordem hemmt. og hvert enc
str Menneske blev frelst, ingen for
dimt eller fortabt.
Tot skrivcr jo ogfaa Paulus i sit
Brev til Menigbeden iRonu »Zum
er der da nu innen Fordmnmclfe
for dem, sum m i Kristus Jesus-«
(Rom. s, H.
»Den, som tror paa bmn, dsmmes
ist« oq følqelig f o r d s m m e s
hcm da heller ikke. Kristns er dsmt
falles Steh, og detfot er den, der
trat vaa hom, uden for Dommm
»Mu! den« som ikke trot, et alle
tede dsmt.« Mærk bette, at her
stges ikke. han skal dsmmes,
nei, han et det qllerede, og Tatsa
gen ncevnes fauledes: Jan-di han
ise hat ttoet paa Gudg enbaarue
Zins Navn.«
Mc et sauledes at foritaa, at
Herden, hele Menuesteslægten var
i Birkeligheden dimt ftt Gud send
te sin Stn til Bei-dem Oele Ub
villingen fta Skabelleu og iudtil
»Idea- Fylde« var not til at ret
fcrdigstee W Dom over Vet
dm, hvorfot Dommen ogsaa blev
ekfekvetet paa dens Stedsokttæder,
paa »Memtesiesjnnen«.
Men i ham blev der Frelse fra»
kommen for hver den, sont trot:
men for dem, fom ikke twr — er
der intet Rand til at undfly Tom
men.
Og videte: Der gives ikke klaren
chis for Guds chrligbed til Syri
dere end Sønncns Scndclfe, og paa
den anden Side give-J der heller ikkc
klateke Bevis for, at et Menneskc
er Gud imod, end dette, at han ikke
tror paa »Gud aabeanret i Kød"«.
»Da dette er Dommm at Lnfet
er kommet til Ver-den« —- — .
Dei er underligt i denne Forbin
delse at tckuke paa, at det forqu
isud skabte, var Lyjet ——— at den
cftetfølgende Skabning fkulde leve
og aande i Lyset.
Læg blot Mærke til Planteveti
denen, bvot den ftrwbrt intod Lysct
— Knopperne og Blomsterne paa
Tusker-ne Spiterne, der skydet on
af Jorden om Fotaaret, og Plan
terne i Stuen, bvor de ftrcektcr
sig hen imod Lust-L der trcknger
ind gennem Vinduerne.
Men frem for alle andre Stab
ninget var Mennesket, Stabningcn
i Guds Billede, bestemt til at levc
og bevæge sig i Lyset.
Lg da Menneskeaanden ved Sau-»
defeldet blev form-riet sendte GudI
vaa færegen Munde Los, aandeligH
Lys til Bei-den — gcnnem Laster-I
ne om en kommende chlfet og gen- s
nem Laden, der blev givet vcd Moii
fes- ;
l
Lg cndclig sendtc Nud sin Eis-n
til Vordem fand Wind og fondt Men
ncsske Han vor Lovcn j Kød M
Blei-, og ban Vor bnadc dcng m
Fokjættelseknesi vavldelse
Dei-for var ban ogsacx dct fonds.
det fulde Lys, ja selvcs Werden-Zin
set (va. 8, 12), J det Sys, der
udgil fog udgaar) fta lmm, Vor
log ek) der Anledning for ethvm
Menneste til at komme til fand Er
lendelse of baade sig felv og sin
Gad.
Men det gælder ikke om alle
Mennefker, hvad Digteren syngch
»Den-e, mod dit Lys jeg stræberk
Jesus sigek her tvettimod: »Mennes
skene elstede Msrket mere end Lo
fet·«
Dei var det stjimr. oq det var det
lykkelige for Minderan at hon
strebte mod Lyfet, og derfot kam hatt
til Lyset Geld ved Rattetid). og det
sqk Ist-v dem hjulpeu til Ren-.
Aah — men de mange andre of
samme Staud, naat Lyfet mtdte
dem, vistr de detes Hab til Lyset og
kom ikle til Lyfet, for at dere- Ger
wlnqet ikke stulde revfeQ Derfot
betet Dom.
Til enhvct itandinanift Husmodet I H
Iustet vi at bottgive en prægtig rlt
og mcget praktiit Hustjole absolut !
Hviö nedenstaaende Kupvn inder
des til os inden den
Zi. Nut- Wis.
vil vi give en Huskjole, saafom
ved Siden heraf afbildet vg her
nedenfor bestrevet, fuldstcendig frit.
Mete- Ict is III-tells Mit-. WUVUMIC
Ist-titles et IM stillt- l Im kkal Ists-h fuss- Istllstiisen
Ufer- Des li- Isfhiqsesllsevm Its-lerne. It Mist Inn-.
sit-»am- lsnu.subwlllosse In hin sue fest Its-um l
slcltat sum solle-. Its-km les-kl- eem List-. CI Mil- li
inm Illde l summt- lom De- sltm Il.2z· Wu- lst sum
Mkt Intu. los De lautem san las-s l small-r fu U til «
tut-m sannst-L such W Mal m mutet-·
soo- os lupft-I tells-Im lll si
Aatsagen til, at vi vil bottgive bisfe prcgtige
vg praktisle Husljoler absolut frit, er den, at vi
Infley at enhver standinavisl Familie her i Landes
sial brnge vort Maudrille i Himmel. Det sma
ger ndmærket fom en Vorddrit. Til enhver Last-,
som antager dem lebuly vil vi besudelt sende vor nyc
store vg absolut K t l over Vater a
frie «Batgaiu« a a og alle Slag. J-,
deime Kamlog findes alt, fom behsves ihr-Chiusi
ningen eher paa Damm og eu Familie lan spa -
Hnndreder of Tollar3, hvis den altid raadspsrg«s,
vor Katn10g, mar tmjet heb-Ves. Hvis Te antagz
dette Tiicnd euer jenen- sender cfter Baker fra visx
Ksatalog og flulde finde, at noget ilke var som ude
het, iaa fvrpligter vi os til at lage alt tilbage pc.-;
vor Belostning og tilbagebetale Tem Der-s Benge.
sum-me W If Iok Icnkmttstsde
Ist satte-sm. ca til-Ist ais-tatser Man
A, sosa n- bleset tm- smur pure-usw« s
s TM met Mc Massen »- ·- k- tan -,· ;
essliktstr II m ca htlllgt ers m mds
Mic· If gib-Im l ca ums »Ein I - .
sammkelk »Hm sur Mos- e» »Er-m d I«
Ists Inn-so cum ins-. some« mes- -., «
Muse UI e IV M fes Das-Inn Wiss
Itllmoqeude sc absolut nun »Ist-c s
Miss- Its se Ina, It Dem spaltet-me M
AKII tm tu at III-m Tor-; « as
wiss cis-l chstnncttsdeos
kssd is serv-r isr sk- nes Ists es Inn-M irrt
mrmle lauert-nah s sue-to fasset-Im nis
qu par-m use preist-III Is- Orts-.
Ves. me et Irre Vernimm-m usw«
irr I Dem ritt-, terms sitt q stracks-stauns
rrzie Jo« ei the Ist-time- ss terram es Im kt lo.
resttrsseds »W- » kuer Ihm-I et helle-Ums »
ag ve- mmm fu«-. Im in user Austritt-misch
same-course ersparenqu »Ist-s Irrt-Des .
Vsca iß nur Ist-er rast-n sen svvqeutr Il ««..
»wir-risse tose- Huvslesssrrrismr se frei-Im -
Hm del-lesen Datum-errors state-es- u m n
were-uns III« sm
Ists ad Ist-.
L ä· » Z . I» I. Esizqutts st..
un mu s os- cis-ragt ist«-mäs.
Wsedlæggeö QLOO fvm f! l) k-« s.: I-: S Æ « spir- trw kon
satt-rede W for Mat-ta-Bkoa. tuftmttiimt s r « Mucnex zukommt-He
W I M FAMILIme at jeg begabt-H jaac ums-c. H Ha en
Mä: II w» i
.«- -i«..(
W W BrystmaaL . . . . . . .Tom.zner Js-; Yskn;7,:;;s«
. Ut- m Overeuskomsh c Ist-Eis jeq ei fis-M alt pkeciss soc-drin Tom
W. tilbagebetaler Te n: « 8100 Texme Hugtjole erhoer jeg
iss en Its-M fri Vase-w
-ksdssoto»ossio·gsoosossists-·sites-syst ··si«-s···---.-«
hiöosssiosistic--ssss-s«---i «--s-«--«-««
HI
isi
M «·I’U T
» Dei var det. der gjotde Udflaget
dengaug, am Mennestet var as
Saudhed og vilde komme til Lnset,
saa den-s Gerninger maatte blink
aabenbate — komme til at staa i
fandt Lys for baade dem felv og
andre.
Nikodemtts’ Merninqcr var ith
snldkomne, mcn de var »Warte i
Nud«. ajorte efter den End-stund
fkab, hatt var i Befiddclse af, oa
han elfkede Lufet og Sandbeden me ;
re end sine eqne Gerningen
Tet er det, der til alle Tjder get-T
ltdslaget, naar .,Vekdenslnset« mis
det Monat-steh mn de »sn·asber inwd
Lnfet«. vil komme til Lnfet. at der-es
Esscsrtxitmer maa blive aavenbare.
Alle saadanne Mennefkek hjaslmsk
Mud til Rette, de tun nldrig forms
bes.
Men for dem. der lmdek Infer
er der intet ondet i Beute end Tom
men og Fortabelsem tbi den Dag
kommst-, da alt, sont er ffjult i Mor
kot, skol bringes soc Lnset H. Kor
-1. SI. oq do kan ingen more skinle
fia i kaet og undgao Tomch
Vmäq dersor. Ven, i dee at kom
me til Lust-L i
»Det fsrste Trin til Dyv er ais
elile Tyd has en anden.« ;
»K11ndskob er Plang mcn hvori
Doime Mast ikkc find-cis irrem-: mcdz
Ind, der gmldct det. at »Man-sch
cr ged, mvn Karl-m Our Illu« MmH
wustaar. m de gamlc Runmmljitcb
hide for megrt at gan- mrd Tod-on«
mksn set lidt med Irolsethh Koth-l
»in-gern Lmvendclsen. («-?-l-nfødclsou,l
u.f.v. Tot cr disk nok heller Engl-nl
ijvl ant, lwiss man da ellers hat«
sie-act skcndskab til Bibl-lenk- Krismp
dom. Men de: Eokolommck mig, at
de nymodcns Nationalistct hat illo
Among bclwldt Tndcn tilbage. Naar
im moder- dcrcci Produkter. opdagrr
jeg not, at de et godcs til at kritisc
re Mangler vaa Tod boss andre især
hos dem, der holder vaa gammeldagz
Kristendon1, men naar jeg ledcsr estck
livad de fclv hat at bydc, faa sin
der jeq ingen fremtkasdende Dydcsr
hos dem, medmindke dcst skuldc vasrc
en Dyd at kritisete alt mellem Him
mel og Jord. Pan den anden Zide
vil jeg indusme at der givcs ogsaa
en fogelig Religiøsitet, som tun vil
spmnme i Ftlellet og Stemninger.
men som hat liden eller ingen Saus
for Dyden og dens Betydning. Dek
for er der nogct landt i det gamlc
Ordsptog: «Man lasrer ej at fcnde
i Kitke og Bon. men i Handel ogVani
del«.Kitke ogBIn skal ikkc lallt-Amort
imod: »Gudftygtighed et alle Dyders
Dronning,« og uden Kirsegqng og
Vøn nntter disk jlln at talc am Wink-Is
fmqt Men des: mms ««-11d-:-5rn-.!t
Vljvek ilke stimendc Ved Furtqu un
VIII, dct er Eimer-. 231 ital s
vasre Jotdens Salt, men mmr Eu:
tet mistcr fin Kraft, duk det ej en
gang til Gsdniim. Se, det tmsnner
vi, sotn kaldek os Krifme, not til at
minde hinanden om. Ton crgte Kri
stendom tilintetasklongtfra Dvdcn
gsr den ej heller overflødiq, men
den fætter den paa fin rette Bindi
Den get ilke Dyden til en Himmels
inge, men den asswtter Inder-ne sont
Himmelfrugter lanqs Himmeln-Hen
Der-for qsr vi vel i at vrile on one
Dyden, thi den gsk Livet fmntbart
kigt Og sssnt »F ete en udvalgt
Slckgt et longeliqt Prasstcsslab, et
belligt Falk, et Fall til Ejkndom for
at J stulle forkynde bans Todes-, lom
lnldte edet fka Mstket til sit under
snlde Log-« bedder det. Her mast
tet man, hvot Livet pulsetet under
Okdene. Det et ikte tommc Fresser
Vaa Peter pasfet itte dette despront
..Le.·rde lovet tidt Dndvfne on ask
Lasterne,« man faar uvilkaarlig en
Filelse of, at der staat en Mond
bog ved sit Ord. Dndcn prises
bedft ved at sve den, on hvae den
prile3, men sves ilke, der vil man
not til sidst »lende Menet paa Tret
ne,« og »Den, lpm sendet hom, liber«
ham ilke.«
Men naar det nu hedder, at »Ist
fttfte Trin til Dyd er at elite den
hob en andeu,« faa ligger der en dyb;
pedaqoqtst Jndsigt qemt i dette Ord
sptoq. Det et Ninus-lett Mast
lvm her Miss- Detfvt hst Hi-«
ftorien san Itor Betrian iom Ov
draCellesmiddeL vel at mætte, Hi
starken W M rette Rande
Wetter et det essen-, at god Litterai
Itut bat las im Andräng
» Jtrft lidt m Histotlut Des op
ruller Livet for oi i stove Trost
Mme et es M. Man
holder few t Mc Dqge Jan
met m di- IW Mit-prie
IMMWWIM Uudtaselir.
Wsslwlseeosiatex
Metell
Fte Omraade hat ist«-r Toskane, fom
pag san mange andre videnskabelige
Ommader. vætet dngtige. Men sank
dan en Fremgqngsmaadc, fom vel
lan have nagen Vetettigelse, kan
dog let misbruges, og den blivcr
misbrugt. Man iaar paa den
Munde let Historien til at ligne on
tør frastsdcnde Vom-ad- Knoalisrs
ne sindes dek, de et faste, ask-undeer
on ftwrlc men do ndøver ingrn Tilsj
tra-kninq, de er wrre og dsdes
Stærkest ttæder dette from naar mmH
gst Historien til en Rcvkle of Poli
tilke Vogivenbeder. ellrr. bvis dct er
Kikkebistokic til nasstcn blot oa
bar Domncliistokie Dei ri- kun.
naar Ventaden bliver dcrllet af Kod,
Musiker og Had, at Lege-meis- Sksw
bed tmsdcr betagende frem. Men
laalcdes oqlaa Historicsn Hvor gn
skeliqt det end lon vix-m at tcnde
Vcnivenbcdernes iisjagtige Gang, at
lcnde de vjrkeliacs Kendsqcrninacr.
san imm- dog dct vasicntliac tm im
nkrftcsn lim-. tabi, naar man blichr
altfor nagtern on vidrnfkabrlia i
fin Frcchmgsmnadc Historie-as
Gekninq er jo ikkcs blot at ovlnso
mm at vwkko til Tand In nmndia
Gmidlina Vlot Vichn lcdcr let tili
Ovswltnina og Znnsiornnit. Vqu
tiqlicd on Nliinkclnit. mod mier
er, til Tomde nq Fisrk(riiealigl1ed.s
Te Mktsnd og Beqincsnhechr. iom bat-H
skcibt Historiem Mart ikke blot hiU
nanan loni en vis Naslke nf Anr
sogcst og Virkningcn de qør vol den
men der var noget more-. imn man
feiges med i Benennung Distic
morc tsr solt-e Livci imsd disk-S Puls
slag. Tisch Zkiklclicr lmr virkes
liq lenkt, de bar dich dacht, dksmt
»z: lmiidch de bar Mit derei- Atti-an
er, Banns-lot og Ilsikml de lim- haft
der-es Idealist-, den«-:- Tndct ou Lo
stkr Lin-riet man dom, san dvcsrs
W um« hist vo-s-mh.1-Tts. op« From
sullittznsn bljtscsk rfkc snidm» H Ott
mmq sand. Mcn fkm nmu man tnzw
III-nenne Engnmc N Ums-Wenn
nusd, thi de viscr MU, Zwku dvr Lum
dksi bis-sc LUWMNITVrZ Escle cis( de
satte den-J Masttc pua man-u- m« du
Twrins historisch LäsqtisesnEcdur Lq
de zwr »Im-, de »Zum sx : Ermo
til nt clske, bade m Linn-·- »Im
mcsn mcd de hisnukrms Ej.i.:1«:r dir:
er, sont naor Lm kann-w s Fixst
bindclsr oq Bekomm nsxd u« cis-»u
hm fault-de blimr Hisxnnsn mrlssh
et LpdmgislfeiznnNin-l Kannst-w :::«
Mk vcl m Tesl as »Hu-ist« Hm d :! —.r
itkc lwlc Limstx Folclscr isnz End ,
Mljgbcd. Sorg 011 LIEde LAHHII
lot og Lnkke kmrcsr fuldx hu I:c..,-.
med til Liven sont blo: us! bar Musk
ssals. Tcrtil lmn fnu llds:-«sls".:c »s·
Rotetnacsndim «IIo0·!k-,1«lk-Hcr, sum szz
tm fcjlrdk ellek ommnikdcz on s. m
lebte til Zktfselsr isllxsr Traun-s
Licht acht siq nl sum-nor H »Im
Udslaa i Inder isllrr kamst-. Ost m«
nuar alt er sa-n, Hain-»Es ou Time-n
Lsistokicu der Armuin sur ais i Histo
rivns Haus« Tot-for knn jagt-n Hi
ftoricsskrivcr mer lnslt ud est-fernr
thi bans egcn ijrl maa von den em
eller den enden Mande- bcsrøtch as»
hans Materiqle, og hans Fremftillinq i
oq Sammentstilling of Materialet
bot-or til snvendv oa sidft par-, bvadj
der lever og roter sig i bang mon!
Sich Han er com Malen-n. der
vel fort-findet Form-um ksdt, mitt
gtsnt oq blaat, men den-s Sam-;
menfætning paa Billet-eh med ansi
dte Ord, Billedets Liv og SjæL bli
vet hans egen. Detfotz et han felv
dydig, faa straaltst Dyden i hetlige
For-ver fta bang Billet-ex er han
besudlet i sin Fantasi. faa set-dunkles
Dydem og kun Laster-ne trat-er ftem
i stelle Farren et haus Sind rent
virker det rensendh et del besmittet,
san nieset det fmittende Wen des
et det tenfende, sum virket out-tagen
de og ists neddrqgende, opbyggende
vg ille nedbtydeudr.
Nu gsr vi vel i at hafte, at vg
saa vi skrivesr Historie hver Dag, cllpr
beim-, vi levct den. Vi med von
Dyder og Laster vitket opdmgendc
isllck neddragende (nc-dbrodcndc) paa
Vore Omgivelfer. Men vi paar-ir
ker dog ingen faa stætkt som vore
Birn. Stinnede vort Livmete af
Dyden, saa Bunde vi spare mange as
de Brett-ihnen vi holder-, og de, vi
holder, vilde faa starre Bitt-sing
Men war vi dog un alligevel ital
og vil Mæditr. lad es san gtros det
i lebende Forder, es ikke i ist-re
Schmollt-met Lad Jndholdet af
vor Prædiseu faq Liv, oq lud den
ille indsttæute sig til blotte Leere
Iætninqet oq tstke Winger. Er;
det Jesus, fom et Mien, iaa ladi
det væpe den levende Jesus. Lad’
as se bei Liv, de Wer vg Fslelfet,
den scrliqhed og Dad, den Villen og
Bitten, Im strte sis i bau- hellige
Hierse- fyldte hou- Sittl vg bestemte
han« Osten oq Laden. Dei femme
Gelde-, sum vi Wer de
W M Historie Se It im
dem til etc-De for W Hine
lad Ies-tm isb til dek- iötee II Gier
isJO HW W en
Dage
sodt
»The: Kulisse Mit-? a Repmatio
tsassss I·-«·-- aus-nass. ists-sitt
sc DEN OG sÄMMENLlcN UED ANDRE
Dost ·-r ikkss Ins-r this-. mssss Jusl kølns Hi Uns. Tut
sikkcsr pun. Us- Isliws lilfrmls Inml llssII-l·-is-n. N-. Nr
Ul- Nishi-L
Greaä Majestic
PETRENZ-M Range
ldssn mass-r ikkos Juno-r jkLs-, Hishi-r lsssgs"s-i otssj 5 sah-sin
cMsge Ums-. ldsts hist lssfttssns «;ssss«ssss1ss»j««s-sss I«Is«l
cntssj Aglscssmsk Baker jsnnf »k- giislt »so-if Jst Puls-« Uns-nd
sit-L smer Unus Links-W
IN COD NY oVN ZETALER slG. l)-s1· tst nsgssn Ist
Spalt-bis Wcl at brugts i-« sammt-l nslstlislt Uns. Don fu«-»I
for ins-IN stsssnshssL Muts kin- qsssru lsussl ists Wiss-sc
M.sjs-Mj(«" Ists-irr. i Ik1’:t-Is(1»«l Islssinu III-n hist s« Ist-»Nun
Xssnslgzxzslv its EINle Hun- Lim nsntlpss UT »F
Sä— fm lich-n -«·1--n Inst-«- l«t«I-«-(jtin;z. singt-« Links
hunng zum us Ost-. Mut-pp iust« hist-in l-«t
lang ist «- (l(-n fu«-s l)t«t««-4 Hisniflosnilsn Hirn all-T
s« sing Nimmt («.snsp:nmin
XII-Jan Msnufsctunng co. Drpt 59, st Laus-. Mo
EIi:siss·s«ii1«-I« tie- Iss "«Y
old-· Micheosz
spa ket
BræosseL
I
Monde, at Bat-net, den unge eller
Monden bliver dmget ind i bete-J
Liv, lever del-es Frygt og Himb,
Zliiiiclsek og Lpnaoelser, Zorger oc;
Glieder, Lipiiggler og Drei-time over
imsd dem imm, ou du flal sc, at der
inidisis intet iiurgttigere og incre
virlnmgdsnldt Middcl til Lpdtaqeli
fis eid diese Ellkasndsz Historie ch
sanled-.--J, at Nin-I ug Licennelletö
Eru nl Tid blinkt Honodlwrsonen og
Nr knic- iuldloimie Mimslet
must isi dermrit over til Ver
dcnisliifturie og Kitkcliiitokie, laa
gasldek det lainme Priucip. Histori
en bliver da ille blot belasrende, den
lilmist i lW Ost-ad opdragciide. Qg
vil du oide det, lier bar du Region
til lsZtundtViqiaiiistens og theilwe
bcvimelsenszi og Fsrillolebevcrgellens
lfUrtiydniuii sont virlelig positiv Livsi
niimt i Damitan J den For-stand
er im Nrundtviqionek og stiller at
blive det til min Ded. Den grundl
issqlle Trog-laste, Domiiutil, link jeq
for-lustige lidcn forlndt, oa jeg en
ller aldrig at komme tilbage til den
i;ieii. Tag der du og jeg vide, at
liosJ gamle Mkundtvig sauvcl iom hos
de bedite (-siriliidtvigiaiiiske blev Kri
iiisiidomniens Hovedogmer alliqevel
nllsakiiy sanlmn Lasten om Und-nen
iieilim Oelliqaondeih Forsoningem
Ellistsasrdiiigerellem Tummelt o.s.v.
Use-i der mr andre Punkten hvot
sen Ille Lislt ud holder Elik med
Art pl m Liitlserdnni laasom i Lasten
.:» csiluslcus Inspiration Arm-syn
Lincciidislsisii oq endet mete.
fu« ifrnusis dene, sordi fes stiller at
»p. -.-rs·maist ret. Im llriver det
s ins- -i·.1 .-il ille, at imm« leg beko
"s«r. mutt- W qodt isoli- ek lslriiiidts
»Hm-:- --i:i-s. iit den Nriindttiiiille Kir
tin-— klllirnd sua udm videre llal lage
skkiq til Indtcmt Jea bar opdaget
isn ists-— Tilbejeliqliedzlios dem i den
Not-ihm over for andre. De man
aodt taae mia til Jndtkmt laa lanqt,
lom jeg i Sandbed gaar nie-d dem, om
be euer- agter mig verdig dektil,
men heller ille tangere ch stiller
at gavne mit Feld og ieg stiller lrem
lot- alt at fremme min Bettes Sag
blandt mit Falk, deklot lktivet feg,
oq Mit-etc snm im mit-. Men min
Bette-J og erlleks Sag blandt
mit Falk er et Liv, hvori hans Dy
der frenislinnet. Og her menet
jeg, at jeg hat peget paa en of de
mest vikkningslulde Maader til at
im- dem frem. Her hat ieg pegct
pas vore Stoleks Betndninq. Mcn
jeg hat giort mere end det, jeg bar
veget paa, hvad der bar Betydninq
i Die-m Sindagsllolr. Mitte oq Me
nighedsliv i det hele tagt-L
Im er nu as den Fon:usnism, at
ui tmsnmsk til saadan nagt-L ch
lmr opdaget, at man sle kioiI Jlristnth
der ellers use-nor dct asrligt not, of
te siedet paa iaadan en underlig lot
Tanlegana, Hk ladet lsek Mc- on
Gang Prwfter gaa fri. —-- Dom-for
fkulde vi heller gan fri? vi er jo
ogfaa st og Mod, Mcn fmqt er
det nu alligeveL Man blinkt san
vant til Mistankch man bliver faa
vant til at se Egennytte, Selvhensnn
og Smaaligbed alle chney at man
fkiflesx til at antage, at der findt-g
ikke andet noget Sirt-T Mcn det et
Lsgu, thi ellers var den hele Kri
stendom Lsgm miu og alle mine PM
stcbrsdreö Stilling var Lsgn. Men
jcg for een udholdct ikce at leve paa
en Ligm og det gar ingen Miste-n
Von gode Blad »Dansteken« staat
for Folleoplysninq pqa kristelig
Grund, better nieset jeg, at det bir«
holde Mc Fano blit. Dei bit
vifr. at der endnu er Zoll, ogsaa
vlandt os Dauste illmerikm som ikke
hat tadtTtoen m Kristendommeni
oq Dydens ltstende oq bærende
Magi, ikke hat tabt Tilliden til de
bæcmde streitet i det mennestetise
Smflmd J vor Tib. da Wohls-«
set-taten W im im s Krle
selv trat paa det ideales Sandhed og
Magr. Hvorfot flulde vi overlade
hele Vladtnarten til Kritikfygeitgs,
Snustornnfth og Materialisinencs
jlade og sdeleeggende Rand.
Endnu en Ting ønfker jeg at nale
ne j denne Farlnndelse, neinle lwad
nmn almindeligme lalde Elenlittes
mutt- ---— Tennn tnnde jeg nmnske
en nlang saa i Linde at slrme en
eller slere Aktifler. men lyek blut en
ltue Denn)dning. - - Man nieder ille
san sjalden Aufme, sum her fnn for
saa mange Engl-instance Nu ja,
kaste, jeg ensker Elle at una 1 Rette
Ined dia, ont du holder dm til dm
Bibel og andre fulcde lnnelme Ba
qek; del et fund Rost, og den er nkejt
jtnrkende Men Stanlitteraturen
bar sin Bewdning, og den bar jin-r
sin Betydning netap paa del Lmraai
de, vi iDag er kommen ind paa.
Og Bemdnjngen er her sont alle
Vegne en dodbelt, tlii der er Zinn
littetalnr og Elenliuemtnn der er
den, sont opdragek on opbnggeu oa
der er den, sent neddmger og neds
bkndekx der er vix-selig Zlanlmerai
tut-, og der er Ektdtljttemuxr. jom
dog gerne vilde givesig ud sur Elen
litteramr. Men »Der gaar ilde til,
naar Laster faar Dndeksz Navnex on
del got de ofte i den Ztidtlimsratnr,
som vort danske Bogmarled er faa
stærkt ovetsvømmet Ined for Tiden.
Jeg ttor dag, at nsange as disse
Inoderne Poeler er ncer ved at satte
ihjel af Mangel paa Ist-etc og jeg
nætet det fromme Laste, at rigtig
mange as dem maa gaa den Vei
som Fokfattete vel at merkte, lhi
hvis de vil holde inde med at udspn
den-L- Znauö og iStedet foketaqe
sig noget ordentlig, faa Inilek fes
dem et langt Liv. Ja. jeg pnster.
at de vilde omvende sig fta den-s
Ondfkab, at de tnnde saa del eviae
Liv. Men man san kun sorge over.
at de udspyr del-es Gift i faa mange
Hierm. Men der finde-s viktelia
god Litteratur, som baade leerer oc
og locker os til at ellke Indem La
del hat vl jo nu hast« et del lsrfte
Trin til felv at blipe dydig. Ten
Drum« Yuslinq eller Mand, —- vi
ældke san faamasnd godt endmh
trasnge til lädt Jdealiiime, Livet tani
blive prosaist noc —-— der lever Abs-!
:
florim imsmusm nusd Mart as Mit-,
Droft Pedcn Trost Ange, Mel-:- Els
beson, Even Trost, Jvak Both-, Imm
hor, Ironie Trans, Tinde Eopwr
Held, Tom Broth, Julien Home
IOVHNAD m on Ml Mut-sc midn
Romonlusltc og Htsltjndcn san ist«
ltst nndgaa at blivc bedre vcsd Zum
ljmst Und san tut-no at m oq andm
nil indvtsntm nt de csk want-di- mrd
for jdcsaljstiifcs Rawcr (ooc-rdraw1n,«
dct tjrncr dnq Inn til at wri- dem
soa nie-get more indzaamdc Tot
er jo thov Digtcrens Fortjmkssto, m
lmn scmk Dodcsn til at skinne sank-des
igmmstm at vi bliver opttmskksommc
paa den. Tct et noget nuttiams on
bedrc end at heimste Kritik-Unterne
stbe funny pictukeD i Vladme, tbi
der er det gerne det natjagtiacy fom
er dtagtst ftem i fotststtet Skikfelfc
—— J øvkigt et noget lignende gjort
i den hellige Striftx dersor or det,
at nogle hat kunnet finde paa at
stjtte Syndefrihedslæten paa For
tællingerne om Joief, Daniel, Ti
motheus o.s.v. —- Det er mcd Visier
vcerket fom med distoriem det er
Fokfatterhiettet, iom bunter bog
ved det bele, det Or dettes Pucsllag
Tom meet-kei- oq for faa vidt et det
helc vitkeligt not, det et sit-selig op
levet i OW- Bryst, oq det er»
netop bette, iom qst det Magendr.j
Bil du derse- bique til at koste
W do Pvesi over diue Jst-III
Liv, faa lud dem san qode thcr at;
Me, oq fotmaat du at del- Innres-s
fenmeddemJaaerdetlaameqet
desto bebt-. »Bei ist-sie Drin M
»wa«elfkedydhosmmden«.
W is tat for c VIII
III-Hien
Billcllægniug
vak
Paull spkste Btev til Thesfqlouilekne
Kapitel lll.
En Mpastrk Bruder-.
Paulus hat-de altsaa lllc nasret
alone out Llrbcjdcl i Thrssalonilm
Eslvmmii, cllcr Illus, og Tinlothes
n-; lmisdc Dunst lmng Lllcdhxaslpcr
Oll llllllcdcxs Ist-II Illkdcldct Og VO
fvasrcst med tmm san vol sont Uhr-don
.sl· die w muntre er Timolhcuci des
isusjl srclnmgcmäts, og vi scr, at halt
csltss kmr Paulus til megcn Mutte,
met lwi Eli-n- Mangc blov sendt, lwok
Paulus Ilfr sclo tuudc komme-, saas
ledris til Jllllmsi. Tllesfalonila og
Wrimlu m lllcv rn Gang eftctladt
i list-suc- sor m unsre de trorndc til
Hin-In
Tit-soll1cu-I var ingrn Apostel; halt
our heller jllc kcl og slct Moniaheds
niedlan mm vor en Apostel-Z Med
lxjirlmsr og Formeln-d Paulus plan
ledc, nusu oIle fil Timollnsus Lei
ljgllcd tll at vande og sit fault-des
sin florr Vemduing i de sprsle Mc
nigbrdrr.
Staat Paulus sont et Msnster
sur cnhver fand Her-tells Tjener.
san imm- Ijm sont et Msnsler for
ethvckt Guds Bart-, der gerne vil
alm- isn Herning i Herren-Z Vin
gonrd. og del Milde Ui jo alle aste.
Hvad Fokholdet mellem Paulus
og Tim. ungern-, da findet del Ub
tryk i den Manch hvorpaa Paulus
tillnlek drum-. Gan taldrk ham ,,mln
San« 2. Tim. 2, l. «Min krgte
Ssn i Troen« l Tim. 1«. »Den
clllcligc Zon« 2 Tim. l.
Paulus- og Tim. blus lmutpl til
lsnmndm mm Punluis undcsn Mis
lxpnkrtsssls rlltvn i Lustm cllck Ist
lns Lin Paulus lmr Daer kllksdllab
til at surc tmtn til Kristh sigcscs il
ke; men det er vel lanlynligt. Jlle
fault-des at komm-, at Tint· lnwde
inqen Ting lcrkt om Gud spr. Jo,
hanc Moder var en Jsdindcy oq
baade hnn og hcndes Moder er reg
net of Paulus for troendc Mennes
flet« Te lmr da oqsaa sum rot tro
mdks Jede-r lnsldi Inn tll Elriftcrs
us tslens Paulus-v er: »Am i det,
du Mr lnsrt, rstrrdi dn ved as lwem
dn lmr last-t; og cftcrdi du sonder
im »Llar11d0nnnrn nj den lpelljge
Efriit«. Lm der lkal sokstaas fau
ledes, at de allerede i hans Vorn
dom hat vasret tkoende Maine-ster
eller fsrst blcv del lenem ligcs ilke
bestemt.
Lin drt lfnldc vaer fault-des at de
alliskode tldliams lqu vcrkct kommen
til Trocn pna Kriftnss, da kan vi
ver-re vis paa, at Tim. hat itkc blot
lusft Elriflcsrne sont onde fsdiske
Trennt-, nie-n hans Moder bar under
disk alt lannntsn vift dont til Jesus,
sum den foriusttcde Frclietx Og da
bar hans Vibellassning jo haft ubei
regnclig Vaskdi for hanc. En Moder-s
Vibelsorklaring er sillcrt den, der
lnnfer dybest ned i Bann-is Hin-te,
og dliver der laanst Funke form-l
ler om de sksnncsA Timer. han lom
Born hovde haft med sin Moder
og Vibclm Disfe Ticnek og Moder
Udlæqning as Bibelen glemte ban
qldrlq. Om mangc Msdre dog vilde
gire lmn disse, da sit vi nok oglaq
flerc af Funkcs og Timotheu5’Slagi
Da Paulus dog nn taldek hatn
iin Stu, bar vi vel Lov til at flatte,
at det alligevel bllver hom, der laar
chtilqtfjrr hmn hellhen til-Iri
stniLyM havde alle-rede beqyndt at
dæmte for hern, magst-: ved M
lus Prædlken er det bleven til del
fulde Mut-i
Hvor hast kalder haa- sin »Ent
Csulcroen«- sicudrtjphth
get, at hem er keimt-will M
klare Stammbuch A U M
Mit-lief for III Mk- W — -