Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (March 5, 1913)
Det, der bestand Bot Gut-s Okd besinnt evindelig, ( Ll 40, s) Dom-neu — Lolch Mitten Tenno rr Damme-m at Lu set er komme-n til Bei-dem og Menmsfkorne elskedis Møtket merk end Wirt; tlii den-s Ger ningisr nur ende. Joh. S, 19. Lirs Joh. Z, 17——2l. Diöse Vers er Elutningen of Jelu Tale til NikodemuT Blutnins gen of you-J IVin Pan Nilodemusk «Hvorledes ?« Jesus Degcr for Nikodcmuszs ikke blot paa det, vi fremhævede sidft — «Menneskespnnen5 Dich-vielse« (paa Korspt —- Forfoiiingem fom Rot-nd sætning for den nin Fødscl af Band og Rand. og paa Nud Fadcrg Fiask lighed som Forsonings Kilde —; men her peger ban videre paa A a r sa g e n til, at saa mange Menneskcr ttodci Gide FrclferiKirrligbed allj gevel fortabes. »Gut) fendtcs ikke fin Eøn til Ver den. for at lian skol dømme Verden«. Dømme Ver-den —— dct Bunde Gud have gjort ira sin Trone dekoppe i det bøje. Og Laden, som var given ved Moch, var klar nok til at dom me often Nei« dcst var stelle Werden End bilde, oq det krwvede lmns Zøns Sendelfe til at levc i vort Eted og til txt dø og detach Zimdens Sold iallc Sondern-s Stett Tcrsom Vordem derfom kmcrt Menneske faa vilde, sum Nud Vil, faa vor ? o m m c n, vcd ("Suds Zøns Sendelfe til Vckdcn og bans Get ninq i Vordem hemmt. og hvert enc str Menneske blev frelst, ingen for dimt eller fortabt. Tot skrivcr jo ogfaa Paulus i sit Brev til Menigbeden iRonu »Zum er der da nu innen Fordmnmclfe for dem, sum m i Kristus Jesus-« (Rom. s, H. »Den, som tror paa bmn, dsmmes ist« oq følqelig f o r d s m m e s hcm da heller ikke. Kristns er dsmt falles Steh, og detfot er den, der trat vaa hom, uden for Dommm »Mu! den« som ikke trot, et alle tede dsmt.« Mærk bette, at her stges ikke. han skal dsmmes, nei, han et det qllerede, og Tatsa gen ncevnes fauledes: Jan-di han ise hat ttoet paa Gudg enbaarue Zins Navn.« Mc et sauledes at foritaa, at Herden, hele Menuesteslægten var i Birkeligheden dimt ftt Gud send te sin Stn til Bei-dem Oele Ub villingen fta Skabelleu og iudtil »Idea- Fylde« var not til at ret fcrdigstee W Dom over Vet dm, hvorfot Dommen ogsaa blev ekfekvetet paa dens Stedsokttæder, paa »Memtesiesjnnen«. Men i ham blev der Frelse fra» kommen for hver den, sont trot: men for dem, fom ikke twr — er der intet Rand til at undfly Tom men. Og videte: Der gives ikke klaren chis for Guds chrligbed til Syri dere end Sønncns Scndclfe, og paa den anden Side give-J der heller ikkc klateke Bevis for, at et Menneskc er Gud imod, end dette, at han ikke tror paa »Gud aabeanret i Kød"«. »Da dette er Dommm at Lnfet er kommet til Ver-den« —- — . Dei er underligt i denne Forbin delse at tckuke paa, at det forqu isud skabte, var Lyjet ——— at den cftetfølgende Skabning fkulde leve og aande i Lyset. Læg blot Mærke til Planteveti denen, bvot den ftrwbrt intod Lysct — Knopperne og Blomsterne paa Tusker-ne Spiterne, der skydet on af Jorden om Fotaaret, og Plan terne i Stuen, bvor de ftrcektcr sig hen imod Lust-L der trcknger ind gennem Vinduerne. Men frem for alle andre Stab ninget var Mennesket, Stabningcn i Guds Billede, bestemt til at levc og bevæge sig i Lyset. Lg da Menneskeaanden ved Sau-» defeldet blev form-riet sendte GudI vaa færegen Munde Los, aandeligH Lys til Bei-den — gcnnem Laster-I ne om en kommende chlfet og gen- s nem Laden, der blev givet vcd Moii fes- ; l Lg cndclig sendtc Nud sin Eis-n til Vordem fand Wind og fondt Men ncsske Han vor Lovcn j Kød M Blei-, og ban Vor bnadc dcng m Fokjættelseknesi vavldelse Dei-for var ban ogsacx dct fonds. det fulde Lys, ja selvcs Werden-Zin set (va. 8, 12), J det Sys, der udgil fog udgaar) fta lmm, Vor log ek) der Anledning for ethvm Menneste til at komme til fand Er lendelse of baade sig felv og sin Gad. Men det gælder ikke om alle Mennefker, hvad Digteren syngch »Den-e, mod dit Lys jeg stræberk Jesus sigek her tvettimod: »Mennes skene elstede Msrket mere end Lo fet·« Dei var det stjimr. oq det var det lykkelige for Minderan at hon strebte mod Lyfet, og derfot kam hatt til Lyset Geld ved Rattetid). og det sqk Ist-v dem hjulpeu til Ren-. Aah — men de mange andre of samme Staud, naat Lyfet mtdte dem, vistr de detes Hab til Lyset og kom ikle til Lyfet, for at dere- Ger wlnqet ikke stulde revfeQ Derfot betet Dom. Til enhvct itandinanift Husmodet I H Iustet vi at bottgive en prægtig rlt og mcget praktiit Hustjole absolut ! Hviö nedenstaaende Kupvn inder des til os inden den Zi. Nut- Wis. vil vi give en Huskjole, saafom ved Siden heraf afbildet vg her nedenfor bestrevet, fuldstcendig frit. Mete- Ict is III-tells Mit-. WUVUMIC Ist-titles et IM stillt- l Im kkal Ists-h fuss- Istllstiisen Ufer- Des li- Isfhiqsesllsevm Its-lerne. It Mist Inn-. sit-»am- lsnu.subwlllosse In hin sue fest Its-um l slcltat sum solle-. Its-km les-kl- eem List-. CI Mil- li inm Illde l summt- lom De- sltm Il.2z· Wu- lst sum Mkt Intu. los De lautem san las-s l small-r fu U til « tut-m sannst-L such W Mal m mutet-· soo- os lupft-I tells-Im lll si Aatsagen til, at vi vil bottgive bisfe prcgtige vg praktisle Husljoler absolut frit, er den, at vi Infley at enhver standinavisl Familie her i Landes sial brnge vort Maudrille i Himmel. Det sma ger ndmærket fom en Vorddrit. Til enhver Last-, som antager dem lebuly vil vi besudelt sende vor nyc store vg absolut K t l over Vater a frie «Batgaiu« a a og alle Slag. J-, deime Kamlog findes alt, fom behsves ihr-Chiusi ningen eher paa Damm og eu Familie lan spa - Hnndreder of Tollar3, hvis den altid raadspsrg«s, vor Katn10g, mar tmjet heb-Ves. Hvis Te antagz dette Tiicnd euer jenen- sender cfter Baker fra visx Ksatalog og flulde finde, at noget ilke var som ude het, iaa fvrpligter vi os til at lage alt tilbage pc.-; vor Belostning og tilbagebetale Tem Der-s Benge. sum-me W If Iok Icnkmttstsde Ist satte-sm. ca til-Ist ais-tatser Man A, sosa n- bleset tm- smur pure-usw« s s TM met Mc Massen »- ·- k- tan -,· ; essliktstr II m ca htlllgt ers m mds Mic· If gib-Im l ca ums »Ein I - . sammkelk »Hm sur Mos- e» »Er-m d I« Ists Inn-so cum ins-. some« mes- -., « Muse UI e IV M fes Das-Inn Wiss Itllmoqeude sc absolut nun »Ist-c s Miss- Its se Ina, It Dem spaltet-me M AKII tm tu at III-m Tor-; « as wiss cis-l chstnncttsdeos kssd is serv-r isr sk- nes Ists es Inn-M irrt mrmle lauert-nah s sue-to fasset-Im nis qu par-m use preist-III Is- Orts-. Ves. me et Irre Vernimm-m usw« irr I Dem ritt-, terms sitt q stracks-stauns rrzie Jo« ei the Ist-time- ss terram es Im kt lo. resttrsseds »W- » kuer Ihm-I et helle-Ums » ag ve- mmm fu«-. Im in user Austritt-misch same-course ersparenqu »Ist-s Irrt-Des . Vsca iß nur Ist-er rast-n sen svvqeutr Il ««.. »wir-risse tose- Huvslesssrrrismr se frei-Im - Hm del-lesen Datum-errors state-es- u m n were-uns III« sm Ists ad Ist-. L ä· » Z . I» I. Esizqutts st.. un mu s os- cis-ragt ist«-mäs. Wsedlæggeö QLOO fvm f! l) k-« s.: I-: S Æ « spir- trw kon satt-rede W for Mat-ta-Bkoa. tuftmttiimt s r « Mucnex zukommt-He W I M FAMILIme at jeg begabt-H jaac ums-c. H Ha en Mä: II w» i .«- -i«..( W W BrystmaaL . . . . . . .Tom.zner Js-; Yskn;7,:;;s« . Ut- m Overeuskomsh c Ist-Eis jeq ei fis-M alt pkeciss soc-drin Tom W. tilbagebetaler Te n: « 8100 Texme Hugtjole erhoer jeg iss en Its-M fri Vase-w -ksdssoto»ossio·gsoosossists-·sites-syst ··si«-s···---.-« hiöosssiosistic--ssss-s«---i «--s-«--«-«« HI isi M «·I’U T » Dei var det. der gjotde Udflaget dengaug, am Mennestet var as Saudhed og vilde komme til Lnset, saa den-s Gerninger maatte blink aabenbate — komme til at staa i fandt Lys for baade dem felv og andre. Nikodemtts’ Merninqcr var ith snldkomne, mcn de var »Warte i Nud«. ajorte efter den End-stund fkab, hatt var i Befiddclse af, oa han elfkede Lufet og Sandbeden me ; re end sine eqne Gerningen Tet er det, der til alle Tjder get-T ltdslaget, naar .,Vekdenslnset« mis det Monat-steh mn de »sn·asber inwd Lnfet«. vil komme til Lnfet. at der-es Esscsrtxitmer maa blive aavenbare. Alle saadanne Mennefkek hjaslmsk Mud til Rette, de tun nldrig forms bes. Men for dem. der lmdek Infer er der intet ondet i Beute end Tom men og Fortabelsem tbi den Dag kommst-, da alt, sont er ffjult i Mor kot, skol bringes soc Lnset H. Kor -1. SI. oq do kan ingen more skinle fia i kaet og undgao Tomch Vmäq dersor. Ven, i dee at kom me til Lust-L i »Det fsrste Trin til Dyv er ais elile Tyd has en anden.« ; »K11ndskob er Plang mcn hvori Doime Mast ikkc find-cis irrem-: mcdz Ind, der gmldct det. at »Man-sch cr ged, mvn Karl-m Our Illu« MmH wustaar. m de gamlc Runmmljitcb hide for megrt at gan- mrd Tod-on« mksn set lidt med Irolsethh Koth-l »in-gern Lmvendclsen. («-?-l-nfødclsou,l u.f.v. Tot cr disk nok heller Engl-nl ijvl ant, lwiss man da ellers hat« sie-act skcndskab til Bibl-lenk- Krismp dom. Men de: Eokolommck mig, at de nymodcns Nationalistct hat illo Among bclwldt Tndcn tilbage. Naar im moder- dcrcci Produkter. opdagrr jeg not, at de et godcs til at kritisc re Mangler vaa Tod boss andre især hos dem, der holder vaa gammeldagz Kristendon1, men naar jeg ledcsr estck livad de fclv hat at bydc, faa sin der jeq ingen fremtkasdende Dydcsr hos dem, medmindke dcst skuldc vasrc en Dyd at kritisete alt mellem Him mel og Jord. Pan den anden Zide vil jeg indusme at der givcs ogsaa en fogelig Religiøsitet, som tun vil spmnme i Ftlellet og Stemninger. men som hat liden eller ingen Saus for Dyden og dens Betydning. Dek for er der nogct landt i det gamlc Ordsptog: «Man lasrer ej at fcnde i Kitke og Bon. men i Handel ogVani del«.Kitke ogBIn skal ikkc lallt-Amort imod: »Gudftygtighed et alle Dyders Dronning,« og uden Kirsegqng og Vøn nntter disk jlln at talc am Wink-Is fmqt Men des: mms ««-11d-:-5rn-.!t Vljvek ilke stimendc Ved Furtqu un VIII, dct er Eimer-. 231 ital s vasre Jotdens Salt, men mmr Eu: tet mistcr fin Kraft, duk det ej en gang til Gsdniim. Se, det tmsnner vi, sotn kaldek os Krifme, not til at minde hinanden om. Ton crgte Kri stendom tilintetasklongtfra Dvdcn gsr den ej heller overflødiq, men den fætter den paa fin rette Bindi Den get ilke Dyden til en Himmels inge, men den asswtter Inder-ne sont Himmelfrugter lanqs Himmeln-Hen Der-for qsr vi vel i at vrile on one Dyden, thi den gsk Livet fmntbart kigt Og sssnt »F ete en udvalgt Slckgt et longeliqt Prasstcsslab, et belligt Falk, et Fall til Ejkndom for at J stulle forkynde bans Todes-, lom lnldte edet fka Mstket til sit under snlde Log-« bedder det. Her mast tet man, hvot Livet pulsetet under Okdene. Det et ikte tommc Fresser Vaa Peter pasfet itte dette despront ..Le.·rde lovet tidt Dndvfne on ask Lasterne,« man faar uvilkaarlig en Filelse of, at der staat en Mond bog ved sit Ord. Dndcn prises bedft ved at sve den, on hvae den prile3, men sves ilke, der vil man not til sidst »lende Menet paa Tret ne,« og »Den, lpm sendet hom, liber« ham ilke.« Men naar det nu hedder, at »Ist fttfte Trin til Dyd er at elite den hob en andeu,« faa ligger der en dyb; pedaqoqtst Jndsigt qemt i dette Ord sptoq. Det et Ninus-lett Mast lvm her Miss- Detfvt hst Hi-« ftorien san Itor Betrian iom Ov draCellesmiddeL vel at mætte, Hi starken W M rette Rande Wetter et det essen-, at god Litterai Itut bat las im Andräng » Jtrft lidt m Histotlut Des op ruller Livet for oi i stove Trost Mme et es M. Man holder few t Mc Dqge Jan met m di- IW Mit-prie IMMWWIM Uudtaselir. Wsslwlseeosiatex Metell Fte Omraade hat ist«-r Toskane, fom pag san mange andre videnskabelige Ommader. vætet dngtige. Men sank dan en Fremgqngsmaadc, fom vel lan have nagen Vetettigelse, kan dog let misbruges, og den blivcr misbrugt. Man iaar paa den Munde let Historien til at ligne on tør frastsdcnde Vom-ad- Knoalisrs ne sindes dek, de et faste, ask-undeer on ftwrlc men do ndøver ingrn Tilsj tra-kninq, de er wrre og dsdes Stærkest ttæder dette from naar mmH gst Historien til en Rcvkle of Poli tilke Vogivenbeder. ellrr. bvis dct er Kikkebistokic til nasstcn blot oa bar Domncliistokie Dei ri- kun. naar Ventaden bliver dcrllet af Kod, Musiker og Had, at Lege-meis- Sksw bed tmsdcr betagende frem. Men laalcdes oqlaa Historicsn Hvor gn skeliqt det end lon vix-m at tcnde Vcnivenbcdernes iisjagtige Gang, at lcnde de vjrkeliacs Kendsqcrninacr. san imm- dog dct vasicntliac tm im nkrftcsn lim-. tabi, naar man blichr altfor nagtern on vidrnfkabrlia i fin Frcchmgsmnadc Historie-as Gekninq er jo ikkcs blot at ovlnso mm at vwkko til Tand In nmndia Gmidlina Vlot Vichn lcdcr let tili Ovswltnina og Znnsiornnit. Vqu tiqlicd on Nliinkclnit. mod mier er, til Tomde nq Fisrk(riiealigl1ed.s Te Mktsnd og Beqincsnhechr. iom bat-H skcibt Historiem Mart ikke blot hiU nanan loni en vis Naslke nf Anr sogcst og Virkningcn de qør vol den men der var noget more-. imn man feiges med i Benennung Distic morc tsr solt-e Livci imsd disk-S Puls slag. Tisch Zkiklclicr lmr virkes liq lenkt, de bar dich dacht, dksmt »z: lmiidch de bar Mit derei- Atti-an er, Banns-lot og Ilsikml de lim- haft der-es Idealist-, den«-:- Tndct ou Lo stkr Lin-riet man dom, san dvcsrs W um« hist vo-s-mh.1-Tts. op« From sullittznsn bljtscsk rfkc snidm» H Ott mmq sand. Mcn fkm nmu man tnzw III-nenne Engnmc N Ums-Wenn nusd, thi de viscr MU, Zwku dvr Lum dksi bis-sc LUWMNITVrZ Escle cis( de satte den-J Masttc pua man-u- m« du Twrins historisch LäsqtisesnEcdur Lq de zwr »Im-, de »Zum sx : Ermo til nt clske, bade m Linn-·- »Im mcsn mcd de hisnukrms Ej.i.:1«:r dir: er, sont naor Lm kann-w s Fixst bindclsr oq Bekomm nsxd u« cis-»u hm fault-de blimr Hisxnnsn mrlssh et LpdmgislfeiznnNin-l Kannst-w :::« Mk vcl m Tesl as »Hu-ist« Hm d :! —.r itkc lwlc Limstx Folclscr isnz End , Mljgbcd. Sorg 011 LIEde LAHHII lot og Lnkke kmrcsr fuldx hu I:c..,-. med til Liven sont blo: us! bar Musk ssals. Tcrtil lmn fnu llds:-«sls".:c »s· Rotetnacsndim «IIo0·!k-,1«lk-Hcr, sum szz tm fcjlrdk ellek ommnikdcz on s. m lebte til Zktfselsr isllxsr Traun-s Licht acht siq nl sum-nor H »Im Udslaa i Inder isllrr kamst-. Ost m« nuar alt er sa-n, Hain-»Es ou Time-n Lsistokicu der Armuin sur ais i Histo rivns Haus« Tot-for knn jagt-n Hi ftoricsskrivcr mer lnslt ud est-fernr thi bans egcn ijrl maa von den em eller den enden Mande- bcsrøtch as» hans Materiqle, og hans Fremftillinq i oq Sammentstilling of Materialet bot-or til snvendv oa sidft par-, bvadj der lever og roter sig i bang mon! Sich Han er com Malen-n. der vel fort-findet Form-um ksdt, mitt gtsnt oq blaat, men den-s Sam-; menfætning paa Billet-eh med ansi dte Ord, Billedets Liv og SjæL bli vet hans egen. Detfotz et han felv dydig, faa straaltst Dyden i hetlige For-ver fta bang Billet-ex er han besudlet i sin Fantasi. faa set-dunkles Dydem og kun Laster-ne trat-er ftem i stelle Farren et haus Sind rent virker det rensendh et del besmittet, san nieset det fmittende Wen des et det tenfende, sum virket out-tagen de og ists neddrqgende, opbyggende vg ille nedbtydeudr. Nu gsr vi vel i at hafte, at vg saa vi skrivesr Historie hver Dag, cllpr beim-, vi levct den. Vi med von Dyder og Laster vitket opdmgendc isllck neddragende (nc-dbrodcndc) paa Vore Omgivelfer. Men vi paar-ir ker dog ingen faa stætkt som vore Birn. Stinnede vort Livmete af Dyden, saa Bunde vi spare mange as de Brett-ihnen vi holder-, og de, vi holder, vilde faa starre Bitt-sing Men war vi dog un alligevel ital og vil Mæditr. lad es san gtros det i lebende Forder, es ikke i ist-re Schmollt-met Lad Jndholdet af vor Prædiseu faq Liv, oq lud den ille indsttæute sig til blotte Leere Iætninqet oq tstke Winger. Er; det Jesus, fom et Mien, iaa ladi det væpe den levende Jesus. Lad’ as se bei Liv, de Wer vg Fslelfet, den scrliqhed og Dad, den Villen og Bitten, Im strte sis i bau- hellige Hierse- fyldte hou- Sittl vg bestemte han« Osten oq Laden. Dei femme Gelde-, sum vi Wer de W M Historie Se It im dem til etc-De for W Hine lad Ies-tm isb til dek- iötee II Gier isJO HW W en Dage sodt »The: Kulisse Mit-? a Repmatio tsassss I·-«·-- aus-nass. ists-sitt sc DEN OG sÄMMENLlcN UED ANDRE Dost ·-r ikkss Ins-r this-. mssss Jusl kølns Hi Uns. Tut sikkcsr pun. Us- Isliws lilfrmls Inml llssII-l·-is-n. N-. Nr Ul- Nishi-L Greaä Majestic PETRENZ-M Range ldssn mass-r ikkos Juno-r jkLs-, Hishi-r lsssgs"s-i otssj 5 sah-sin cMsge Ums-. ldsts hist lssfttssns «;ssss«ssss1ss»j««s-sss I«Is«l cntssj Aglscssmsk Baker jsnnf »k- giislt »so-if Jst Puls-« Uns-nd sit-L smer Unus Links-W IN COD NY oVN ZETALER slG. l)-s1· tst nsgssn Ist Spalt-bis Wcl at brugts i-« sammt-l nslstlislt Uns. Don fu«-»I for ins-IN stsssnshssL Muts kin- qsssru lsussl ists Wiss-sc M.sjs-Mj(«" Ists-irr. i Ik1’:t-Is(1»«l Islssinu III-n hist s« Ist-»Nun Xssnslgzxzslv its EINle Hun- Lim nsntlpss UT »F Sä— fm lich-n -«·1--n Inst-«- l«t«I-«-(jtin;z. singt-« Links hunng zum us Ost-. Mut-pp iust« hist-in l-«t lang ist «- (l(-n fu«-s l)t«t««-4 Hisniflosnilsn Hirn all-T s« sing Nimmt («.snsp:nmin XII-Jan Msnufsctunng co. Drpt 59, st Laus-. Mo EIi:siss·s«ii1«-I« tie- Iss "«Y old-· Micheosz spa ket BræosseL I Monde, at Bat-net, den unge eller Monden bliver dmget ind i bete-J Liv, lever del-es Frygt og Himb, Zliiiiclsek og Lpnaoelser, Zorger oc; Glieder, Lipiiggler og Drei-time over imsd dem imm, ou du flal sc, at der inidisis intet iiurgttigere og incre virlnmgdsnldt Middcl til Lpdtaqeli fis eid diese Ellkasndsz Historie ch sanled-.--J, at Nin-I ug Licennelletö Eru nl Tid blinkt Honodlwrsonen og Nr knic- iuldloimie Mimslet must isi dermrit over til Ver dcnisliifturie og Kitkcliiitokie, laa gasldek det lainme Priucip. Histori en bliver da ille blot belasrende, den lilmist i lW Ost-ad opdragciide. Qg vil du oide det, lier bar du Region til lsZtundtViqiaiiistens og theilwe bcvimelsenszi og Fsrillolebevcrgellens lfUrtiydniuii sont virlelig positiv Livsi niimt i Damitan J den For-stand er im Nrundtviqionek og stiller at blive det til min Ded. Den grundl issqlle Trog-laste, Domiiutil, link jeq for-lustige lidcn forlndt, oa jeg en ller aldrig at komme tilbage til den i;ieii. Tag der du og jeg vide, at liosJ gamle Mkundtvig sauvcl iom hos de bedite (-siriliidtvigiaiiiske blev Kri iiisiidomniens Hovedogmer alliqevel nllsakiiy sanlmn Lasten om Und-nen iieilim Oelliqaondeih Forsoningem Ellistsasrdiiigerellem Tummelt o.s.v. Use-i der mr andre Punkten hvot sen Ille Lislt ud holder Elik med Art pl m Liitlserdnni laasom i Lasten .:» csiluslcus Inspiration Arm-syn Lincciidislsisii oq endet mete. fu« ifrnusis dene, sordi fes stiller at »p. -.-rs·maist ret. Im llriver det s ins- -i·.1 .-il ille, at imm« leg beko "s«r. mutt- W qodt isoli- ek lslriiiidts »Hm-:- --i:i-s. iit den Nriindttiiiille Kir tin-— klllirnd sua udm videre llal lage skkiq til Indtcmt Jea bar opdaget isn ists-— Tilbejeliqliedzlios dem i den Not-ihm over for andre. De man aodt taae mia til Jndtkmt laa lanqt, lom jeg i Sandbed gaar nie-d dem, om be euer- agter mig verdig dektil, men heller ille tangere ch stiller at gavne mit Feld og ieg stiller lrem lot- alt at fremme min Bettes Sag blandt mit Falk, deklot lktivet feg, oq Mit-etc snm im mit-. Men min Bette-J og erlleks Sag blandt mit Falk er et Liv, hvori hans Dy der frenislinnet. Og her menet jeg, at jeg hat peget paa en of de mest vikkningslulde Maader til at im- dem frem. Her hat ieg pegct pas vore Stoleks Betndninq. Mcn jeg hat giort mere end det, jeg bar veget paa, hvad der bar Betydninq i Die-m Sindagsllolr. Mitte oq Me nighedsliv i det hele tagt-L Im er nu as den Fon:usnism, at ui tmsnmsk til saadan nagt-L ch lmr opdaget, at man sle kioiI Jlristnth der ellers use-nor dct asrligt not, of te siedet paa iaadan en underlig lot Tanlegana, Hk ladet lsek Mc- on Gang Prwfter gaa fri. —-- Dom-for fkulde vi heller gan fri? vi er jo ogfaa st og Mod, Mcn fmqt er det nu alligeveL Man blinkt san vant til Mistankch man bliver faa vant til at se Egennytte, Selvhensnn og Smaaligbed alle chney at man fkiflesx til at antage, at der findt-g ikke andet noget Sirt-T Mcn det et Lsgu, thi ellers var den hele Kri stendom Lsgm miu og alle mine PM stcbrsdreö Stilling var Lsgn. Men jcg for een udholdct ikce at leve paa en Ligm og det gar ingen Miste-n Von gode Blad »Dansteken« staat for Folleoplysninq pqa kristelig Grund, better nieset jeg, at det bir« holde Mc Fano blit. Dei bit vifr. at der endnu er Zoll, ogsaa vlandt os Dauste illmerikm som ikke hat tadtTtoen m Kristendommeni oq Dydens ltstende oq bærende Magi, ikke hat tabt Tilliden til de bæcmde streitet i det mennestetise Smflmd J vor Tib. da Wohls-« set-taten W im im s Krle selv trat paa det ideales Sandhed og Magr. Hvorfot flulde vi overlade hele Vladtnarten til Kritikfygeitgs, Snustornnfth og Materialisinencs jlade og sdeleeggende Rand. Endnu en Ting ønfker jeg at nale ne j denne Farlnndelse, neinle lwad nmn almindeligme lalde Elenlittes mutt- ---— Tennn tnnde jeg nmnske en nlang saa i Linde at slrme en eller slere Aktifler. men lyek blut en ltue Denn)dning. - - Man nieder ille san sjalden Aufme, sum her fnn for saa mange Engl-instance Nu ja, kaste, jeg ensker Elle at una 1 Rette Ined dia, ont du holder dm til dm Bibel og andre fulcde lnnelme Ba qek; del et fund Rost, og den er nkejt jtnrkende Men Stanlitteraturen bar sin Bewdning, og den bar jin-r sin Betydning netap paa del Lmraai de, vi iDag er kommen ind paa. Og Bemdnjngen er her sont alle Vegne en dodbelt, tlii der er Zinn littetalnr og Elenliuemtnn der er den, sont opdragek on opbnggeu oa der er den, sent neddmger og neds bkndekx der er vix-selig Zlanlmerai tut-, og der er Ektdtljttemuxr. jom dog gerne vilde givesig ud sur Elen litteramr. Men »Der gaar ilde til, naar Laster faar Dndeksz Navnex on del got de ofte i den Ztidtlimsratnr, som vort danske Bogmarled er faa stærkt ovetsvømmet Ined for Tiden. Jeg ttor dag, at nsange as disse Inoderne Poeler er ncer ved at satte ihjel af Mangel paa Ist-etc og jeg nætet det fromme Laste, at rigtig mange as dem maa gaa den Vei som Fokfattete vel at merkte, lhi hvis de vil holde inde med at udspn den-L- Znauö og iStedet foketaqe sig noget ordentlig, faa Inilek fes dem et langt Liv. Ja. jeg pnster. at de vilde omvende sig fta den-s Ondfkab, at de tnnde saa del eviae Liv. Men man san kun sorge over. at de udspyr del-es Gift i faa mange Hierm. Men der finde-s viktelia god Litteratur, som baade leerer oc og locker os til at ellke Indem La del hat vl jo nu hast« et del lsrfte Trin til felv at blipe dydig. Ten Drum« Yuslinq eller Mand, —- vi ældke san faamasnd godt endmh trasnge til lädt Jdealiiime, Livet tani blive prosaist noc —-— der lever Abs-! : florim imsmusm nusd Mart as Mit-, Droft Pedcn Trost Ange, Mel-:- Els beson, Even Trost, Jvak Both-, Imm hor, Ironie Trans, Tinde Eopwr Held, Tom Broth, Julien Home IOVHNAD m on Ml Mut-sc midn Romonlusltc og Htsltjndcn san ist« ltst nndgaa at blivc bedre vcsd Zum ljmst Und san tut-no at m oq andm nil indvtsntm nt de csk want-di- mrd for jdcsaljstiifcs Rawcr (ooc-rdraw1n,« dct tjrncr dnq Inn til at wri- dem soa nie-get more indzaamdc Tot er jo thov Digtcrens Fortjmkssto, m lmn scmk Dodcsn til at skinne sank-des igmmstm at vi bliver opttmskksommc paa den. Tct et noget nuttiams on bedrc end at heimste Kritik-Unterne stbe funny pictukeD i Vladme, tbi der er det gerne det natjagtiacy fom er dtagtst ftem i fotststtet Skikfelfc —— J øvkigt et noget lignende gjort i den hellige Striftx dersor or det, at nogle hat kunnet finde paa at stjtte Syndefrihedslæten paa For tællingerne om Joief, Daniel, Ti motheus o.s.v. —- Det er mcd Visier vcerket fom med distoriem det er Fokfatterhiettet, iom bunter bog ved det bele, det Or dettes Pucsllag Tom meet-kei- oq for faa vidt et det helc vitkeligt not, det et sit-selig op levet i OW- Bryst, oq det er» netop bette, iom qst det Magendr.j Bil du derse- bique til at koste W do Pvesi over diue Jst-III Liv, faa lud dem san qode thcr at; Me, oq fotmaat du at del- Innres-s fenmeddemJaaerdetlaameqet desto bebt-. »Bei ist-sie Drin M »wa«elfkedydhosmmden«. W is tat for c VIII III-Hien Billcllægniug vak Paull spkste Btev til Thesfqlouilekne Kapitel lll. En Mpastrk Bruder-. Paulus hat-de altsaa lllc nasret alone out Llrbcjdcl i Thrssalonilm Eslvmmii, cllcr Illus, og Tinlothes n-; lmisdc Dunst lmng Lllcdhxaslpcr Oll llllllcdcxs Ist-II Illkdcldct Og VO fvasrcst med tmm san vol sont Uhr-don .sl· die w muntre er Timolhcuci des isusjl srclnmgcmäts, og vi scr, at halt csltss kmr Paulus til megcn Mutte, met lwi Eli-n- Mangc blov sendt, lwok Paulus Ilfr sclo tuudc komme-, saas ledris til Jllllmsi. Tllesfalonila og Wrimlu m lllcv rn Gang eftctladt i list-suc- sor m unsre de trorndc til Hin-In Tit-soll1cu-I var ingrn Apostel; halt our heller jllc kcl og slct Moniaheds niedlan mm vor en Apostel-Z Med lxjirlmsr og Formeln-d Paulus plan ledc, nusu oIle fil Timollnsus Lei ljgllcd tll at vande og sit fault-des sin florr Vemduing i de sprsle Mc nigbrdrr. Staat Paulus sont et Msnster sur cnhver fand Her-tells Tjener. san imm- Ijm sont et Msnsler for ethvckt Guds Bart-, der gerne vil alm- isn Herning i Herren-Z Vin gonrd. og del Milde Ui jo alle aste. Hvad Fokholdet mellem Paulus og Tim. ungern-, da findet del Ub tryk i den Manch hvorpaa Paulus tillnlek drum-. Gan taldrk ham ,,mln San« 2. Tim. 2, l. «Min krgte Ssn i Troen« l Tim. 1«. »Den clllcligc Zon« 2 Tim. l. Paulus- og Tim. blus lmutpl til lsnmndm mm Punluis undcsn Mis lxpnkrtsssls rlltvn i Lustm cllck Ist lns Lin Paulus lmr Daer kllksdllab til at surc tmtn til Kristh sigcscs il ke; men det er vel lanlynligt. Jlle fault-des at komm-, at Tint· lnwde inqen Ting lcrkt om Gud spr. Jo, hanc Moder var en Jsdindcy oq baade hnn og hcndes Moder er reg net of Paulus for troendc Mennes flet« Te lmr da oqsaa sum rot tro mdks Jede-r lnsldi Inn tll Elriftcrs us tslens Paulus-v er: »Am i det, du Mr lnsrt, rstrrdi dn ved as lwem dn lmr last-t; og cftcrdi du sonder im »Llar11d0nnnrn nj den lpelljge Efriit«. Lm der lkal sokstaas fau ledes, at de allerede i hans Vorn dom hat vasret tkoende Maine-ster eller fsrst blcv del lenem ligcs ilke bestemt. Lin drt lfnldc vaer fault-des at de alliskode tldliams lqu vcrkct kommen til Trocn pna Kriftnss, da kan vi ver-re vis paa, at Tim. hat itkc blot lusft Elriflcsrne sont onde fsdiske Trennt-, nie-n hans Moder bar under disk alt lannntsn vift dont til Jesus, sum den foriusttcde Frclietx Og da bar hans Vibellassning jo haft ubei regnclig Vaskdi for hanc. En Moder-s Vibelsorklaring er sillcrt den, der lnnfer dybest ned i Bann-is Hin-te, og dliver der laanst Funke form-l ler om de sksnncsA Timer. han lom Born hovde haft med sin Moder og Vibclm Disfe Ticnek og Moder Udlæqning as Bibelen glemte ban qldrlq. Om mangc Msdre dog vilde gire lmn disse, da sit vi nok oglaq flerc af Funkcs og Timotheu5’Slagi Da Paulus dog nn taldek hatn iin Stu, bar vi vel Lov til at flatte, at det alligevel bllver hom, der laar chtilqtfjrr hmn hellhen til-Iri stniLyM havde alle-rede beqyndt at dæmte for hern, magst-: ved M lus Prædlken er det bleven til del fulde Mut-i Hvor hast kalder haa- sin »Ent Csulcroen«- sicudrtjphth get, at hem er keimt-will M klare Stammbuch A U M Mit-lief for III Mk- W — -
