.,Yansluren,"
IT VII-Us- Oc OMCCILSIQ
Md III dkk DAM! Not-I
l W
was si
VIII-I Luther- Voll-Uns sont-.
platt-. sehnt-.
»Ist-sinns« acht-as- Oosslag l lass-I- Ucc
Pris pf. Ast-gang
Vo Port-umle- Ststek Zl.50. Uillanslet 8200
Placket bot-les l Posslmrl
sattlllinqRU-taling..4slrmsefrvmnclring etw
stsrl Undtskelge If Mänt- til Mit-let
lucllxolcl gefressen-s
DANISU LUTkL PURI-. ll0llss.
Blslh Nebr
Alle sich-as til Blsrlets lnckboltl —
Jotkespondsucsr. Aflmmllingek og andre
Milch-I- — spndos til dots Lied-IMM
A. M. ANDERE «.’. Als-it. Nebr.
Erster-ed It Blsik Post offi» as »Hm-l
als-s mittei
Advoktlsing rat-s msde known upon
sppliutiotx
I Mlkwlcks If It Zlulet llclce malt-ign
nsolwwscigt, bedes matt kluge til dsst
ststlliflts Postkontmr. slcnlele dette ilckss
Uspo. bestes man klomm-wie sijz ti
Endresuan Kontor.
Nur Lsseme lunvendisk gig til Follc
tos- tvektem i Ekel-IT satt-n for It
ksbe lic- tlem Esllpk for at fxm Oplygciing
om klet Svettptedis. bedes kl- alticl mu
Ble. at de Is- Avektissamesntot i destro
BhtL DOL vil wpns si! s.««1-I.ltg Stoffs-.
Onsdag den 26. Febr» link-.
»Hootmk xiuader usud smng
spurgle en Sammet ENGEL sum var
rystet over det jrygtelige Monat-ftp
flagtrrk 1 dei: dulmnffimrktikc sing.
«Af fanuneUrunm sum nau tjuadcr
et vulkansk lldvrud, natu- Bund kom
meri Berørcng med Jlden i en
Jldovn nedcn under muten-U spa
rech der. Band og Jld ladet jig
Me samtnenblande Sau lckngc der
berstet Sand iVerden, vil Der oære
Strid dlandt LIkenucfkpr. Undcrs
Welle et Jlden, og Kætlighed til
Frihed og Rest er Bande-U naar di
to mødesz jKanm oxl der flodc
Blod.
Rev. Tr. Rast, den lutherske Ge
neral Councils Repkæscntam vcd
Mitmesotas Universitet, medeler,,The
Such-« fslgende angoaende dct re
ligisse For-hold ved denne Læreaw
Mc Der er 5,576 Studenten As
disse bekender 513 sig til Metodifts
Erken, 498 til den lutheiske Kitte
410 til Katolitkirken, 399 er Kon
stegationaliftey 889 Presbytscrianei
te, 312 Episwpaler. 203 Baptjster.
sg 262 tilhsrer andre Kitkesamfund
610 bekcnder iig ikke til nogen Kir
ke. As de Studenten der betendcr
sig til et eller andet Kiriefamfund,
bei-get omkring 30 pEt regelmæss
sig Kirch. Omttent 50 pEt. as
dem, der bekmdet sig til den luthets
sie Ritte, bei-get Guds Sud stadig.»
Om V æ k k e l f e paa Medusas
tat læfer vi i «Folkebladet«: ,,For
en Tid siden fit vi den glædelige
Wing, at en ny Væktelse var
W paa Madaqaskar. Bevass
gelsen hat btedt sig fta By til By
isæri Missionæt Smiths Distrikt.
—- Det et kommen Liv i mange
WM Mfwes 09 gamle Hedningeh
fom ftt var absolut ntilgæugelige
sibder nu og læser Katekisme has de
tei Bttn oq Betrieb-m — Ogsaa
of Woktoret et der flete, iom
sit-er det bestemte Jndttyk, at de
ee gtebet as den almindelige Vceks
Zelle og virkeliq hat omvendt siq. —
In as Grundene til, at Vækkelfen
beehredtfiq fashurtig,et den,at
We as de nyvatte idereö firste
Sterligheds Banne gir, hvad de kan,
for at faa detes egne med sig. En
of de varmeste Prædikcmtet nu er
en Trylledoktor Ranlokavey. Don
var ftr oveebwist om fine Tonle
iaidleks W, men nu hat han
fasset Øjneue op for detes Afmagt
Undet Ovekskriften »Bibellæs
ning i Ungdomsforeningerne« læses
i «Ungdom« as 15. Iebt. bl. a,:
Je- (J. P.) hat i de 25 Aar, jeg hat
vævet i Amerika, personlig vætet
samtnen med Fall, sont var Bibel
læserh oq det hat undtet mig, hvad
de hat faaet ad as der-s Bibellæsi
MI. cu hatlæst stg til at man
ice kun blive Kristeth uden at man
Ist-er til-t, efter at man er nassen
Ielv emmcm vardtbt Iom Bam.
standest erliqe hu sikker m,at
, m Ist We om Lttdagen og ikte
Ist W- for ille at taleom
lithisrsltidqmoqgruuda paa,
III« sub-sit sinken-im Jeg
Ist ists-t- at wal- qode We
er lasset merk mad i Ung
, uns end en del M«
WA- — Ums stifte
Iisu ul statt
s— it Inte- ist«
Fanden ikke til dem, der staat ham
nærmem til danikslutherste Krime
som hat faaet faa velsignet meget
godt udof Vibselens Læsning?
M—-—s-·s
Bukde U . S. itte intetvenckc ?
Eiter at de sidstc Begivenbcdcr
iMexico bar fundet Sted, kommst
man naturligt til at idem-D om ikfo
von Land burde grilsc ind.
For end vi udtalcr vor egen Mo
ning, skal vi ans-re nogle Udtaleli
fer of den enge-like Prcsfepf ZL
de1r11e5.
»Tailu Exptesszs« siaek redaktio
nelt, idet det omtalek Præsjdcnl
Taftså Tilbageholdenhed over for
Mexico, at Revolution og Anarki
ikke ftaar paa PrtksideutsEtikettem
og at Sikkerheden for Liv og Eim
dum i Mexico ikkc vil Denn-. itsdtil
den Imc Præsident blivek installc
ret. Bladet gar Nat ad en Ekspei
dition af 9.000 Mund og siger, at
Zoretagendet vil kkæve en Styx-te
af 100,000 Mand. Tet reader den
britjske kliegeriug til at øve Pch
paa Sie-geringen i Wafhington for
ut faa den til at handle
»Im Daily Cl)ronicle« erkletter
at Madcrosz Tod itylch Prwfcdent
Huertm og spsrger. hvad United
Ernte-J oil gøre.
»Um Tailu Neu-is figur: »Ah-s
Dier er dlcven morden oq U. IX
riicsgcking udtalcr Werden-J JndisgimiI
Zion on-·r dct Fortædcri, der inkogn-l
Ouxsrtais Administranon til Wagnan
og den Grusomhed, med hviltcsn des
udøurr dercszs rimcligviii tot-te Her
redønnne.« « ·
Bladet qør viderc Junirrfsotn
paa, at ll hat «er a: zii oder-es
ikke maattc straffo uden vorher
og at en stor tilaboimt nappe lade-r
sig holde for Nar."
Man set tydoliq den cngclsll
Presfes Holdning Ton tin-net, at
Uretfasrdigbcd og hirufonibed bar ;
tagct Overhaand i Mexico i denz
Grad, at det et Tid for vort Lands
at gribe ind «
Vi indrømmctz at dct er lcttere sori
Presse-n iet indigneret Ljeblik at
komme til et Resultat, end dct er
for en Regering, der holdes anhat-i
lig for sin Sandling s
Dei er ogsaa letter-e for deml
detovre pao den anden Side as der
store Hat- at vide Besked paa, hvad
der bjr gsres, end det et for vort
Land, fom i Tilfælde stal hande
Biber-e vil vi iige, at det maa
;billiges, at Præsidenteu, W Ad
ministtation og Kongresseu hidtil
bar afholdt sig fra at gribe ind i
Fuholdene i Mexico.
Wen Spstgsmaalet er nu: Btr
U. S» eftet at den lovlige Rege
tiuq er ftyttet ved Fmæderi. og
ester at Fort-Odems hat vist Man
gel paa Erme, We oqiaa paa
Villie, til at Ive Retfærdiqhed over
for des M Dies-ring- fremdeles
Morde fis pqssivs
,I
Vt mener nex. - »
Vel ved vi, at det er svært at
blaude sig ind i et endet Lands
Affceker oq det er dct da jasrliq
for Prcesident Tast, som staat rede
til at tkcede af fom Prcesidem.
Men —- vi man se paa Sagen.
som den er.
Vi cender jo det gamle Spstgss
maul: »Er jeg min Bruders Vog
tet?« og det forekommer vö, at det
til-er Selviskhed, Kainssind at hol
de sig neutral under næwcekende
Omstcendighedet i Mexico.
Jngen af os priset Prcescen og
Leviten, fom sit fotbi den halvs
dsde oq lob ham ligge urtrt Bi
ikyldet vor Neste noget mete end
kold Tilbageholdenhed.
» Det er ikke behaqeligt, at stulle
gaa ind i et Nabohus for at udsve
;en Polititjeueste det; men vi net-,
atdet tangaa saa galt, at det bli
ver Pligt at gsre det
Der et sikkett mange, baade Mex
icanere og Udlændinger. sont lider
under den fothaandenvætende Til
stand i Mexico, og der jjues ingen
Mulighed for, at Landes nu fer er
i Stand til at ordne Inholdeur.
site vil vi befan- oi med at
dsmmer Partierne imellenn meu iaa
meget san vi fe, atNadews Var-,
ti et M, og bei san-le Dios
Parti med General Huettai Spidfen
hat begyudt san Womi- at bei ab
solut hat M voll-sont Uvillie imod
ils Ieb
Der-for ttor vi, baade at det et
pag Tide at sttide ind, og det fere
faldne vil fuldtud tetfastdigsste
vott Lands Jntewentton.
Lige saa priwærdigt Iom det var
ille at fuhafte sig, lkge san dabei
værdigt, fynes det, os, M vil væke
at holde siq tilbage let-geke
hrt-ver- dek vll se M paa
Og mufigvis. om U. S. strider
ind i Mexico og bitterer Orden, at
de urolige Naborepublikker kan faa
aodt as det ogsaa — ——: »va can
oide, naar Tuch kommst til os!«
«-.0. —
En leveude, atbejdende
Kiste.
VKirkeus Arbejdsmidlcr.
Vj kan ikfe godt komme bort
fra det Emne om en leoende, at
vejdcsnde Kitte. Tet er paa Arbei
dct. Livet og detg Zundbed fkal
kcndeg.
Naar vi denne Gang vil stritte
om Kukens Arbejdsmidler. san vil
Yi ligc straks sige, at det ikke or
vor Tanke at pege paa nye Mid
ler.
To vor Heer Jesus udfcndtc fi
ms LIluostle nq chtc for dem paa
»al Verden«, »al Skabningen«,»al
lc Folkeflaacne«. da gav ban dem
ikke andre Midlet i Oasndc end
Evangelist-I Prasdjken og Dimme
Nodvcren var for indfcistet sum
ist Maaltid for Tiscivlenc
Mcn der er noaet and-et der bar
nasan-.- vcd Eiden as Drd km So
frmnksnt. on dot er ,.Krasten sra
dct Hast-"· sont Tisriplene modtog
Wink-du«
Dr (r nmnffc nocka i dm Tale
im how-«- suu Inst ! Isfns Den-e
-t Wind-:- Irds Forsmnulsp sh! End
susthp psnsr THIZL scs li-..s:"rj Most
— 7 ! d« sldrrk .1.iEd«) mtht end
,K.rT-.! sei Mcuhs
Raums- mr sur Jeder-tu un Jo- —
fc N Ekr MAX-Tin- rn Nmkor Jn
at sum-e anvende Nur-I Erd m
s« sr Trikssrsru nun vi satte
n-« End i den-I :«i":«-(-:«si-3 oq Livsknor
etc.
Tät-n Jlrlmsd Mülka rr oq bli
r de s.:1:m:c»:-1mle: erth For
sussficlsn n ?«-.frnmsn!prmss3 For
vnltninx1, nusn —- i Nuds Amdel
Kraft.
Tot er ogfna .L«sis·101sicns:i Vidncssk E
11nrd« nllks Imm- eq til alle Tiber-z
mer Wind: Ni.ns er smact frem«
mod Amst. da er dct kket vcd enf
kraftiq oq aandssbnaren Rorkunchlch
uf Nsuka Ord.
M villp est-stam- Nndis ers For-l
knndclse rllcsr lvjmlms von Komm-Z
delsen ved knnftiqe Midlcr. dct be
visek kun, at man ikkc tror Von
Evmmrliets Kraft
Slsves Fokkyndelsen as Gudst
Ord, og Kitteqangen aftager. san
svæflez Lich og Arbejdslnstcsn oq
Arbejdsktosten oftogek.
Frrknndsssfcn J EVEN-w of
Gjtds er man fslqes od.
Der et iVirkeliqheden
en underlia Fsde for Menneskcaans
den i Guds Ord: prsv det, og du
vil erfare, at det et sandt.
Vi vil benytte Anledningen til
at benlede Opmasrksombeden pao
en Artikel i dctxe Nummer-»Gutes
er«.
Den fortjenet at blive læst mere
end een Gang. »Land! Land! Land!
htt herren- Okd«, stutter den.
Tersmn Landet eller Mennestene
i Landet ikke vil hste Herrens Ord,
faa et der intet Rand
Og deriom en Menigheds Med
lemmer ille vil samles flng om
den-en- Otd og flittig benytte det
i Die-umne, san blivet den aldrig
en latet-de, arbeidende Menighed.
Se Guds Ord, fta lwilken Side
du vil —- Loven ellet Evangeliet
Det et as Lamme guddommelige
Dwindelse og hat iamme Maul.
L oven forbydek absolut ikke em
dtt sub M der et ondt oq vil
fordern-e et Menneste, og den by
det like im absolut intet uden sovi
oq hvad der vil site et Wen-esse
lyfkeligt — ttods det, at deus For
Wet overstiqer det faldne Men
neskes Ort-steh
Men Evangeliet fastholdet jkkek
alene det sammt Manc, som Loven
vegek paa, men det viser Vej til at
www-Tre- paa hom, somI
er ,,Vejen, Sandheden og Livet.« E
Og det var jo færlig Evang e
liet, Jesus paalagde Apostlene at
prædike —- iom om Mennesteue as
Naturen kendte Laden, »havde Los»
vens Gerninger fktwne ideres Hier
ter« Gom. 2, 15). «
I, Evangeliets Præditen og Sakra
mentetnes Fotvaltning, og sum
Tto og Bin, fom hattet-haften;
fra det hsje —- det er Kirkens egeuti
lige Urbejdsmidler. —- J anden
Rette kommst jordiste Midler
Studium-M Mustudstilling
i Chicagr.
Den AS. Februar mänedes falt
saa i Gm) den staudincwiste Kunst
Denne Udftilling, der er alsbaqu
tet as »The AmericansScandinavian
Societn« og hvig Udgiftet bæres as
»Ihr Americansi Scandincwian
Foundation«, bringet et nppetligt
Udvalg as Tsdcns bedfte Frcmbrins
Helfer paa Kunsteus Ommade i de
trr nordiste Lands-. J New York.
lwor Udstillingen first fandt Stets,
tiltras den sig mcre end almindcltg
Limmsrssombed Trinken er at lade
lldstjllingcn bei-ge et Antal as Lan
dets starre Bock i Ncrksefslgc Ar
mnmsmcnt for Udstillinacni Chi
mxw formaar under prrfonlig Li
dclfv of Tr. Heut-) Goddard Leach
Zelskubetss Sekketasr nnidlcrtidig
Adresse: Vloekstonc Hatt-L Chiro
go-)
Protest.
J fidfte Nr. af »Danikrkcn« fand
tes et Advettiscmem om Cigarcttct,
som bragte kristne Forwldke og mor
alske Mennesker til at studsc og for
argcs. Mange Stater bar vedtagct
sttcenqe Love for at modarbejde
Brugen as Cigarctter for at bevare
den tankcløfe Ungdom fta dort-s For
dwrvclsc, men nu tilladcr ,,Tanfke
ken« sig at overtere drtte lovbkys
derske Ztof —- bvad skal di tænke
om sligt? Motalfke Forwldre ad
mrcr del-es Vorn mad Cäsarn-trog
nina fordi bot et mäer fu«-Mediz
farligt og tilliqe sorbudt as Sta
ren-Z Lobi-s — mcn Im kan vi ventc
at lzørc from dem: dcst tun da ikkc nas
rcs faa satliat, sich Vorcs exer »l)el
lim« ffAnde- anbcssnle drin. Vorc
Untat-der bat flere Gange udtnlt
sia aloorliqt mad, at der outaxch
umotalskc oq lovbryderskcs Ader-the
mcntcr i vorc Bladc — mcn alliacvel
skal vi nu igen befkmnmcsss mcd
saadantl
Vi cr ellcrs gladc ned vor »Trau
sketen« og kan saa daarlig und
vwre den, og just der-for maa vi pro
tcstcre, naar den bebt-ver o-:.
Paa ils-re North Dakota Hulden-s
Vegne
C. A. ij1rtstsua11g.
J EIN-»bde til cicnstknxs:sixs hu
trsfr man vj mlndcs »Ach-Jn- ·
nmsrsnitmcrt
Ton magwidmdc :’hin.ssn« r
tjlftillct m« ist Ilnmxrssu ZEIT-sin- E
Ttlslntninq » as adfhlskx ’«"«3s
ninq Tor ,,Tnns’k(sr-.sn" tun-r FI«
Volk-erd, on do Vi uns-ride wns Iz
ncmccr nf nasr lusflanmst :’lr1. fxu .
os ikkcs i Stand tik »den ridrw «
ncegte Ovtagelsc. isckr du dek: sn
fnldrr direkte jnd under M. der
Direktivnms Vcdtxmt m 117.f:t!3:
fm Bladcststi Zunlusr
For øtsriqt kan mideps c-! Es
gen allen-de er Gonsmnd for F— 1r
handlan fonvrl mcd bot Ums-»Ist
dcndc Gurt-on sum nnsd Forlxvsnksn
set-Es Direktion
----.O
»Bei er bedkk at biivc frisiet
end at blioe opviæfi.«
»Hovmod staat for Falk-A »Dost
Heste gsr svaxre Falk-", og »Wie
Trwek blæser sagtest ontfuld.« IM
desto mindre er det ina, at Wange
vil gerne gsre Rede i hsje Træer«,
thi «Enhvet mener. at hans Uglc
et en Falk-«
Jmidlertid er det ikke galt i og for
sig at stræbe opad. Ovad vilde der
blive as alt Fremstridt og al Dog
tighed, out itke man havde Lov til
at strebt mod hsje Metall Dei betet
tigede eller ubekettigede i en . Op
adstræben afhcenger as to Ting:
l. Dvad man efterittæber og 2.
hvorledes man streber.
cher ital man vckte vorsom med!
at nedslaa Modet bog unge fremads
flmbendc og opadsttæbendc Men
neiker. Tet er jagen Sag at vasrcl
vis i sine egne Zer og at sige til
sank-onna »Skomager, bliv ved din
Lastc Men Baden vilde blive
her-bei de flefte of sitte ypperstel
Mittw- hvis det itke tillodes m sat
tig Dreng eller Mund at hceve sin
over de Lag, blandt hvilke han
holdt sit Jndtoq i Baden. For at
begqnde med Stein«-gerne tcm man
ncevne W Sachs, den tyste Poet
og Willimn Lloyd Garriiom Staun
nes trofaste Fotkæmpet her i Ameri
zka Taget man faa Skkæderne med
’hvem as di Dunste vil ikke komme
til at M m Totdmstiolbf vg
name der en Gang scal strivei dunst
ametikanst Kleiehistorir. im vil man
fe, hvot stot en Rolle Skrædeme her
bot Mllet Eilet stql man mwne
iKedelfciksereu Jolm Ema-an, Lyfes
ftsbetm Veulamin Irrtum-h Sh
veme W Douqlafs og Boo
ker c. Won, elle- Rtwue Tom
M, W, W, Hat-Mon
W M- Joh- C- shtttick
o.I.v. Dei et sw, hvot man
ae stim- sf WO- ssss m den
l
mnetikanste Himmel der et opstaaet
fra Folkets brede Lag og ofte fta de
mest fattige Klassen Vor Kitte
fader Motten Luther var jo dir sat
tig Mineatbejders San. As alle
Dunste-, fom hat vundct Navn i den
store Vordem or jagen more bekendt
end Skomagerspunen H. C. Ander
ien, Ekibstsmrerspnncsn Bette-Thor
valdscsm Zkivpckfmmen H. L. Mar
trnscm elle skal vi net-one Roman
der naskmcft er dyrcbarc blandt os
Tonika som Motten Bot-up, Hans
Tewfrn oa Thomas Kingo. Mcn
lwotfor blive vedP Lad os blot op
muntrc vore ungc til at se at blivc
til wart »Den, der tragter eftcsr
en Guldvogn faar en Lundftikke«,
.,Etmb oftm- det hsfe, og du ital
faa det middelmaadige«, og don,
sont csk wrlim tro og slittig i sin
Ztrasbem faar oltid Mart nd as si
ne Anftkcrngelscc
Men lud os nu huske paa de to
Tim, fom maa iagttages: det gode
Maul og den gode Vej til Maalct.
Maolet maa vcrte et, sont er vmtd
at stræbe cfter. Tot hsjcftc Maul
er nu at ftaa i den Høicftcs char
iftr. —- Hvor mange fketnadfttoobmde
Masnd og Kvinderi vore Dagc Clem
met ikke dettel Og bog, bvem er
its-ne nd den, der dannede dig, el
lck bot-m kan beer udvcgc Maulet
jfor diq cud.ban, der alone kan fste
til Monter? Jeg mener illa at alle
iftcmodstrwbcndc unge Mit-nd stol
xse at btivc Vmswk Den Osckning
lcr jo heller ikke moget anfcti Ver-den.
Log san den mcd Rette trgnes for
kdcsn jun-steh thi ingcn anden Gewinn
1Hun- Vcstndning for Evigbcdcn fom
iden« La ital vor dansksamcrikani
Pskc Ksikte dich til det, den bukdc bli.
ims« san man vi tma frem til dem-,
Hat mange flete af de unqe Mwnd,
Lsom vokfcr up i vore Ellkrnigheden
soptagpr den Gewins. Te bar bo
Tdte Bctingelser for at staa i fuld
IForstoaclse og Sympati med den
ngh der opvoksck her von-, end
tvi andre-. Jeg et itkc.fremmcd for
jAtgumcntcrno fta modfat Side, Tom
kat de, der sahe-Z og opvoksck bjemmr
k. Dannmrk, vil holde more paal
k Lansshrdcn, m- i nmnqc Maachk me
Ens ndvifledcs, or more koctsekoative
Ich-. Im er dcst Vist ikke vasrd
Eat talcs i sur wie Toner om konser
jmtiu Lumerdom i Tanmark nu for
ITidm Trtth sigor jcg as Ovcrbcviss
li:i1m, Wut im fandelig ikkc sotagtcr
den Rod, lworaf im er runden, cl
Hisr imstcr m taste- Snavs vaa min
-.7-’-«Dcr. :7.I«'rn Zandlwdcn for alt,
M tjcmsr osJ bede Tot vrkke sig nu
«·-1-sd alt dem-. sont bot vi1," dct fkal
not piso fin, at faar vi Mc vor her
I Landkst oovokfonde llngdom ivor
ssiirkcsijs Time-steh san kommcr vi i drt
Ibsjeste til at føte en syselig Tile
Hclfc baadr som Kirke og som Falk.
--— Men hvor can det vætcn at man
ge as vore Menigbeder her i Landes
Inder Von- Prikftht Kam-, sont de llet
ikke miser deres egne Btrn stal gaa
ind under-? Qvervej det, du, som
kaldcr dig en Kristem — Men ellers
bar Gud ja Btuq for dygtige, tto
og samvitttahedssuldc Mænd og
Kvindet i alle lovlige Livssttllingek.
Hvot de- doq tiltrwnacs alle chne.
Bnggrr vi en Kitke G eller andet
Ekel-, faa bygger Diasvelcn een ellcr
ti Salaonet ved Siden af, og det er
Iofnu at Enlooncsrne kommt-r writ.
Mm dtsr or io oascm nmnqks andre
Tina, oq di- flestos Jason acmr en
tm i Netninq as Wonac- ellcsr Rom-j
clfer ellor bckme Tele. Te bebs
ver ikke at odvates fm at iwtte Maa
let for besit, de bar fat drt lovt not
allen-de Mcn skol Prika nu alt
ne smo on kasmvc mod alt dctte Umr
seW Hvor sknl han sao non heu?
Nei, her trrknger ban til trosasus
Medarbejdete, Falk misd Viertel pna
rette Sied, Fall med Damit-lich Takt
og Jndflydelse. — Gid vore Menigs
beder var fulde af dem! -— Menge
bringet desvkrrre deres Jndflydelfo,
om de hat nagen, til at ncdrakkc
Ptæsten og hans Arbede fom fan
delig et spart not i Forvejcn. Men;
bvis der var en Judas mellem des«
tolv Apostle, en Abkaham wollt-m
Davids Vorn og en Akitofrl blandt
htms Randgivem hvor tunde vi san
vente at blive fti for den Slags
Falls —- Doq, dctte gtr ikke deres
Getning bebte, ellet bannek nagen
Undskyldning for dem. Men den
gamle Luther hat Net, naar han
sisen »Steu- et Tyranuernr. vcets
re Ketternh met værst de falsie
Andre-« —- Meu femdelig, det lin
nekstqtrodsaltatvækepaadenrets
te Side. Er der Fristelfet i Dek
kens Gewim, san et bei not for at
holde osi Vdmthed,og det er
sandt: »Das et hehre at blive stiftet,
end at sllve opblæst.« Neu i svs
riet Lande det io not verke, at heu
Iyuslsi Mundung kunde oqsaa
lbcefthsd meu til at betale med lam
III Mant. At, Herr-e Jesus-, hvor
irrenqu vi til bin Rande, osg hvor
trænger vi til at fyldes med dit
Sind! Men lod ois nu ikke heller
lade os affkraskfc of Farekne, thi
»New Mond hat tynd L1)tte«, »Bau
gc Hjcrtc vandt aldrig sage-r Mo«,
og —- de feiges Del er iJldspeIL
Must J be carried to the stirsz
On jlowcky bist-ji of case-,
While others sougbt to win the
Mist-,
And failcd through bloody fras?
Lad ikke Vejens Vesvasr asskrwks
ke dig fra at ftævne mod bsje Maul.
Ja det var Vejcn, vi skulde take
lidt met-e om. Er det fIrfte at vorl
ge et værdigt Maul, faa bliver dog
tret nasste at fyge at naa dct paa en
værdig Munde-. »Nun-Ren hellsng
Midlet« er egentlig en Sastninsp
Tom Fanden hat skabt, felv om Je
fuimsrnci Regelen faar Skvld for
det. Mcn »Doan i Midtcn, fang
Fanden. ban fad mollein to Prosp
mtotcr,« — Jeq tror don, dct er
nmligt at Unsre ask-läg, irlv for en
Prokukator. Lincolm fmn oasao
var Probime rtbvervcdv sig jo
Noth ,,boncst old Abe«. Mcsn jcg
lmr tnsdt ikke faa Pkoknmtonsr ind
esnsor Fuge-V bandc i oa ndcsnfor note
LIchniqlchor. der under Pansknd of
at tvillcs nogct godt bar fulnt og antw
solct slems Vech stmsr tidt mk
befaler nmn s. Eff. itke alle Ihm-:
Gøgl for at fkossp Ponae til Monm
bcdcn2 Sinn om M sclv m gnu
ikkc more ftrak til! Herren bar doq
qivct os alt lme til sit met Liv
(-«snd gkw fin Son, smvstwa Negm
Solsktm Gnade, Dolcin-d Lotto on
Beistand, oq soa fkal vi nom- Ven
qcnr bnnde fra oss selv og andre nn
kusr Poiisknd of at vile fromme Inmi
?:m’ Wen bar du ollcrs laqt Mast-sc
ti!. at do Djwvelcn fristrdc sein-If
Jrlcncn paa trcs Mondes-, out-r, om
T» vil, med tre Fristelfekz saa gic
de doa alle ud vaa ret, nrmlia at
finde Gent-ej? Tcrfor vor det, han
qlemte at nasvne Veirck dn tmn site
redc den dcjlige Forjcrttelsp sra Sal
nsc Fli. Oq du unge Mond ellcr
stünde-, sont hat fat dig et sksnt oa
godt Maul, tænk tun paa Ein-. Ri
diards heilige lille Sang
Altid frejdig, naar du Haar
Brie, Gud tør sende,
Selt- om du til Maolet naar
Forli ved Verdens Ende.
Nan, nien Lampen ital not meldeI
fig, og Fristelfetue vil folge dm lyele
Tiden, og Fristelserne vil pine dis.
Men saa tun det gøce godt at tasnke
pau, at’de1 er bedre at sristes, end
at blive opblasit. Vejen ljedder
jo nu ellcrs Vøn og Arbejde, men
selv um man elsler og sendet on
fille den Vei, som godt forenck
med Trojasthed og deu)gl)ed, san
ligger det dog svimlende mer for
as Mennesler at blive hovmodige,
naat vi market-, at det gaor fremad,
og at vore Bestrwbelier lylles. Da
Israel endelig ved Guds vidunderi
lige Mast og Naade efter den lan
ge, insjfommelige og farefulde Tr
lenvandring og efter de liaarde stam
pe endelig sit fat iig qodt fast i det
forjasttede Land, iaa stiftedes de
ftrats til Oovmod og Egeiikaadig
ded, og de blev som den fede Heft
der ilaar bagud· Men vi ligner
dem paa et Haut-. Det er en ydi
mygende Veteudelie, men den er itle
desto mindre fand. Dei-for ntaa
Herren fende os san mange Brot-el
ser og Fristelfer for ligesonc den
iortabte Ssn at bringe og til os
selv igen og siden hjem til vor Fa
der. Saaledes hjælper Gud os til
med mindre Fristelfer at overviude
en stark-, der, om den taqer Overs
bannt-, uden al Tvivl ftrer til det
stsrste Feld, thi jo hsjere man fügen
des dnbete falder man. Men det
er ellers et meqet dybt Ordsprog,
vi her hat med at stre. Jeg vilx
betende, at det staat over et viqtigf
Kapitel i mit Liv, for vigtigt til at
udville i en offentlig Irtiktel Men
maasle her dog er givet Antndnins
get, fom kunde komme en og anden
til Nytte Thi naka alter sagt, san
er Fristelien til Hovmod og Opblæfts
hed not den mest udbtedte og al
mindelige af alle Fristelser. For-di
den bar faaet ob Mennefker saa htjt
op udi egen Jndbildning, derfot var
det, at Jesus maatte faa dybt ned
for at stelle as fra den, han maatte
sorsages og fristes i alle Mauder
lige med es, dog uden Sond. Se
det læter du ifær Haa neubelig meget
sksnt om nu i Fastetidem om du vil
følge ham pas Gange-n fra Gew
femrme til Golgatha. Og det vil
jeq nieset made dig til, thi det er
den weft lætetige Vei, du over-have
det tust llaa ind paa. Ovid ikke den
san hiælpe bis mod Opblæfthed, Iaa
sendet ieg Wen cis-le for dis.
Ruhsud first-www mstller
Vene- aueopriauge est-te es et
W NM set III Wehe
Hier-ten ogsaa for dem, set W·
-oa bespasres af for hsie Mr Its
sia fett-. Og sankedes blivet des
iMiddcl ikkc blot mod Hovmodsftis
thelfem men mod alle Friskrlser, oq
sen Ves, der fort-r opad til det blie
Hfto of alle Maul. Hintlm
J. K. Jenseit
«--—W-—— -
Ovarfot der ikkk kt blkvcn
noget rigtigt ud af dig.
CJndfcndt ns K. J., Foundan
oftcr »Kr. llngdbl.«)
Noak der i dcst iotdiikc Liv ilke
blivcr nogct rigtiat nd of ist Meinte
ike, da er dct søkgcliq not. Der
gaat en una oftc og fotfmmner at
last-c noqet i den iksnne Ungdomskstidx
blivcr numikc bellst ikkc boldt til no
net ordentliq Arbeidc i Himmel,
og paa Grund of svaqeliqt Hclbred
mangen Gang iorvcrnnct. Aarene
ilnver rqu ben. En licsimnt Lins
stklling knn ikkc blinc ovtaaoh thi
til alt est nmn for 11dm1tiq. for ina
xuslisp int- miismiløs. Son qivor det
tidt i del lerner Lin en rot utilfkcst
itillcsnde on tmn Tilmsrelic. osi ofte
bin-es tm den Klage: »O. bovdr ies
dnq ! O. nat im doa —!«
Mvn im vildc ika blot tnlv om
M sorsoilcsdcs ndrr Liv, lmor lame
lia defiss end pr. Donat nwkns et
dist, naur hoc- et LIPismusikebnrn der
imm- nndrr kristclia Jndflndellc det
inde Monmsfkcs ilkr tsindrr Frem
annq, m dem m- dor desvnsrro man
qcs ni Te vcd dct aodt solt-, og
sporn» minn itnndmn fia lelm
..-S:»or30r m- im doa fand0n2« —
Lnd mia den-for fnn Lov til at aan
rcs nonlcs Grunde lmokfok der iklr et
bloncsn nmcst riatiat nd nf dia.
Tot san vasny en dn ikkc lmr op
lcvet en klar Qntvcndelfc, m din
Firtitfndmniwd ille ck mite. Jaak
im i Foranrct insttcsr Planke-r i sor
den, san fnn im vcmdcs dom og pleie
dein mcd iaa tncgrn Flasrligbcd iom
im Dil: nam- dcr er beiladigcde des
disk-, cllcr ilct innen, soa visncr de
don. Jklc jnft cn »pludiclig« inm
en »Um-« Dntvendclic nma der til,
Zwis- der ikal dlivc nogct kigtigt ud
as dig. Sollnict lomtncr tidt lang
ionn, eitcrlmondcn, men en Gang
nma Sinslm vcrrc ovvakt til Vevidfti
Ist-d om Sand og Rande. En Oper
qanq im Mstlot til Lnict, et per
ionligt For-hold til Jesus, en Vis
hcd om Forladclie maa der til.
»Hm-than det gaat til?« lpstget
du. Bliv en Gang itaaende iokan
det mtrke Billede as din egen For
daskvclse, of den Synd hos dig, iom
Hinds Rand lckgget klar i dit Jndrr.
Vær sikke for rast. for ovetsladist,
giv Gnd Net, nam- hnn viier dig
din Fortabelic, og lmn vil iaa dg
iaa viir dig den berlige erlier. der
bar baut-t, ionet den. Hvis det
Inde has Mennesiet ital blive til
noget rigttqt, man frem iot alt first
den rette Grundvold lægges. —
Mcu lworsor blivck der, til Tkods
for en klar Dame-Welle ikke noget
riqtiqt nd as Wurm-T- Fordi de ikke
er troi Von oq Muth eris Ores
ninq. Tot indke Uiv tkcmgek til
Pleje og Nin-ins Med fuld Quer
vevt-:—ni1m kmt im gut-untere dis, at
jdek ital vlive noget rigtigt ud af
dia, om du Aar igenncm uafbkudt,
bebst i den tidlige Morgenstund, hat
en stille Time med Gud og talet
med tmm om den Dach der ligget
sur-an dia, samt at Skkiftens Kilde
deutet dia Rossi-cost Jeg ord, at
disk bsrok Trofkab og Energi til,
under alle Dmstændigheder at hol
de fast dekved. Men saadan blivet
vi Vibellristnr. gennemtrasngt as
Mut-v Tanter. blivct BInssntennesker,
sont vandrek Gut-s Befe. Hvor
hcev Daniel en Karakter as folid ·
thgning, fotdi han ikke blot een,"
nei tte Gange daglig mtdte sin
Gud ianeu. —
Fdos monge et den indkc Soaghed
ogsaa en Fslqe as Mangel paa
Kaum oq Seit over Syndm Man
er ikke riqtig klar over det fast-list
Punkt, hvor Futen liqger. eller over
Veer til at ovekvinde den. Enteu
Lager man det for let, og ilet tankelss
videte for otter at falde, ellet man
gaar oq fukker over stadig tilbages
vendende Nederlag. Dei et Kor
fets Betydning end-m ikke fokftaaet,
Betyduingen as Seit-order »Da er
fuldbkagt«· It Je Fienden ftivt i
Zieh vix-selig at bade Synden,«at
stue op til Kotfet oq med tktstiqt
Mod at tilegne es den der vundne
Seit Iom vor Seit-, det gsr fri, del
bærer frequ, det stabet Mennesteh
wage i o- felv, men starke i hom,
hvis Eiendom vi er.
Der er ille bleven noqet M
udcsdiO for-di duise hck tatst
del alvorllg med M- elle- fop
di du treu Un Icvst ist« et W
til Seit