Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Feb. 19, 1913)
Essig Perle. Es Zufalls-s as H. Beeeher -Stowe. (Fortsat.) Han blev meget sorbavset over den bedrøvede Tons hed, der sulgte paa hanö Meddelelse, og hnn grasd hele Degen paa sit Vcrrelse Han holdt maaske mere as hens de end as nogen enden, og han havde 1nent, at lsnn vils de blive gold. Hendes tavse Underlastelse cergrcde hanc, og ljan kuude itle sotstaa den. Han betroede sig dersor til mig og bad mig indvirke paa Dolores, san hnn knu de saa Lje paa alle Fordelene ved dette Ægteskab. Hen des tiltommende Mond var en umaadelig rig Plantages ejer fra Kubu — hvad knnde bnn sorlonge mete? Jeg sit at vide, at Monden vor 50 Aar gannnel og havde unstet Militwr det nieste as sit Lin. Nu trat han siq tilvnge og ønsledc en smuk og føjelig Hufttn, der kunde Viere lnnn en Stette Jeg sik Faderen til at love, at han ilfe mlde tule inere om Sauen, ser Tulores havde set Monden. Jeg selv led tneget under dene. Jeg vidste, at vi elslede l)inanden, og at hnn icle estertrngtes de Rigdmn og ndre Wans. Undertiden solle jeg Inig skistet til at liebe hende lslive Inin Hnstru on slnme tned mig nl :k’ordsmterne, lnwr sen not kunde staffe osz et Hielt-. Jeg Vilde dog ved at gen-e dette slnsse hendeS Fa deriI Tillid, oq im lagde detfor spltunnd sum mig, til jeg hnvde lnrrt nt kende den Mand, hendeirs Ruder lmvde vakat til l)ende. Dahn-es Rassen var holt fomndrct; hnn var mark og tavs, til Tiber ntaalnwdig og hasftin En Morgen fandt jcg hcndc alone i Stolestncn Hnn sad noglc Lief-Um tat-s og drcfrde paa dct Annbaand, Ui sandt paa Strandbrcddcn Sau saadcs hnn plndseliqt: »Beste Armbannd er flottkst as mjn Modier Horn-: nun er den rncfny der nogcn Binde lmk holdt of nng — fmkegnet gomlc Mamnn). Qg oldtig vil nogen clffe mig met-c« »Na-re Frøken Tolokes ——« bcgnndte jcq. »Knld nng ikkc kaste. Te holder jo ist as mig, og det gør ingm Alle her i Hufet vil blot of nnsd mig. ch hat oltid bestrnsbt ntig for at Unsre and ou geke, hvad De vilde Og jcg inne-Z, De iknldc lwldc lädt af mig, mcn dct gør De slct site-« »Hm holder cncre as Tem, Tomer end af nogcn andcn i Vordem jeg cljtcsr Dom hsjcrc end nnt Lin« Jeg hande dein-tut aldrig at ville ndmlc slige Ord, men de trwngtc iig freut mod Inin Mute Hnn saa wo mig, sont um hnn ikkc knndc tko sinc Tren, vlcv blodrsd og lagdc Hovedct ncd paa iine Arme. Nu tmadte Zruen og de andre Pigcr ind i Stum. De var bcgcjitrede for et Artnbaand nch Minimum-, Iom Dolcin-J tiltonnnendc Mond havde sendt l)cnde. Tot var et tostbort Entom-, og et lillc Billcde af hcnn var anbkagt i det —- indfattct i Mai-mutet Gan faa nd til at vwre en Larvelig Mund og havde et Ar over dct enc sjzjr. »De: gsr ikte iaq meaet mcd stnhedem naar Billet-et er indratnntet as Diamamer.« iagde den ene Dotter »Um-L Tolores, tag det gamle Akntbaaud af og prsv dette,« fagde en enden. »Im vil itle tage det paa, jeg bryder ntig ilke om Diacnantck.« »Hut- man nogen Sinde kendt Mage til Egenfind,« iagde heitdes Stiimoder. ,,«.Icej, Tolokes et altid fær,« iagde en af de andre Ptgek. Ida-ins Tag ankam Brudgommm Han hed Don Glis-non de Col-dona. Oele Hulet var i Oper lden Olnledning. Jeg var paa mit Betst-elle, og jeq bebtejdede mig lelv de uforsigtige Ord, jeg havde ytret Dolores var denne Tag som helt vellieløs. Hun lod de andre pynte fig og gjorde slet tagen Jndvendinger —- undtagen den ene, at hun itte vilde tage Moderens Armbaand af for det endet. Oun bar det da paa enden Artu. Ton Gusman var en stor, blodkig Mond med plump Doldning og Væien Jeq faa funkt, at hatt var Muse til Dolores' Faden sanfelig, hæftiq og hetileiyg. Han fynteö greben of Dolores’ Sksnhed og bestrasbte siq for at tælles hende. Hos hende lunde jeg tun sttærle en stille Zortvivs lelfe. Hun gis og talte Iom en Ssvngængcr. Kun een Gang, da han driitcde sig til at tysfe hende paa Rinden, lagde jeg Mast-le til et Bredesqlimt i hendes Øjne og et Udtryl, hun ilke kunde beherlte Dei blev afgjort, at Brylluppet itulde fejkes den kommende Ugo, og i den Anledning itulde Bot-neue fri tages for Undekvisning. Dolokcs blev overvældct of flotte Gavcr og blev pludselig Hase-is Midtpuntt Selv Stifmodcren Idslcde med Kasttegn paa hende. Jeg blev dct meite of Tiden paa mit Værelie, red tun en Tut daglig. og traf tun Dolorcs ved Maaltiderne, og da vovede jeg nasppc at se paa hende. En Asten, da jeg var sent nede i Hauen, traadte Dolores uludielig irem iotan mig. Hendes Ansigt var ftygtelig blegt, og hendes Øjne ftkaalede med en febeks agtig Glans. »Im et kommen for at tale mcd Dem. Jeq vil get ue vide, om jeg bitte rigtigt.« « »Ja, Dator-esp, det giokde De. Jeg var uhædetlig not til at sige, hvad der aldrig burde vasre kommet over mine Lckber.« »Men er De vis paa, at De mentcs der-« »Gut) ved, at del var mit Alvor.« »Men hvorfoe frelser De mig san illes Hvorior set De paa, at jeg bliver folgt til den ftyqtelige Mand. Don clfler mig ikte og vil aldkig tonune til det. Kan De itle fsre miq berste-W »Dolores, feg er tun fattig, og lau ikle stasnke Dem den Rigdom, Der-es Feder Infler. De lkal bane.« »Hvad brydet jeg mig’om den? Jeg elslek Dem hsjest af alt iVerden, og hvis De i Sandhed elilek mig, cyvorfor kan vi da ikke blive lyttclige sont-nen?« »Dolotes,« fvakede jeg og tæmpede for at bevare min Ro, «ieq er celdee end De og sendet Werden. ch can ist benytte mlg qf Der-es Mangel paa Erim-ing oq De aner Me, hvad det vll llge at blive gilt mcd en fattiq Maul-. Ille vllde stgr. at jeg handlede uhæderligt i at lage Dem fr- en Siman der hydek Dein Rigdom oq Hallqhed es sen Dein til at dele min lattige Lod.« Doloees im Magende par- Inig oa spumtet »Er set den ener Mk Jeg et bange for, at De lkke vitcckks elstik M. Ost Def« its M- isg gis sent frq Bil slilesiscktsdttoqalleqndreoq lasse J IHunnen laa et Stil-, hvis Kaptajn jeg kendte. Jeq sikrede mig Plads om Bord, og alt gil godt, da ingen lod til at have Mistanle. Jeg sagte at optrcrde som saeds vanligt, og alle havde travlt med Forberedelserne til Brylluppet. Den Dag, vi havde beftcmt til Flugt, var jeg re den nd om Moment-n fom fasdvanlig. ch blau indhcns tet af en Dreng, dar stod i Dolorcs Tjoncsuh og han bragtc mig et Brot-, hvori der stod: »Fadcr bar opdaget, at vi vil slyatc. Jngcn af de andre vpd Ungest, unt-n han vil drmbcs dia, naar du kommcr tilbagc. Hvis du elskcr mig, flimt da itraks om Bord i Stile Jm lan ikkc levc, kmis du fluldc blive drwbt for min Elyld Mcd mig kan de gøm bvad de vil, lwisrs Gde blot frelfer dia. Maasse vil han snatt lade mig da. Dct cr min oneste Ønsla ch vil clskc dig km og altid. Dolores.« Saaledes blev Enden. Jeg flygtede om Bord i Skibet. J Avifen faa jeg, at Ægtefkabet havde fundet Sied, og harte fide-i, at Dolorcs boede paa Kubm Jeq faa hende ikke, fsr liun lau foran mig foin Lig, men hun havde da fomndret fig faa meget, at jeg itte ined Sit kerhed knndc kende l)ende. Arnibaandet overbevifte mig am, at det var min ftallels Dolcin-T der nu havde fun det Hvile i min Rast-lied. Jeg strev straks til en Ven i Nmkheden af St. Augustin og bar geniiem liam og fenere ad andre Beje indlientet folgende Lplysningen Don Jofe var død af en Tyfiis, lmn liovde Paadraget fia ved sit ndfvcevende Liv. Hans Ejendom var faa forgasldeh at den inaiitte stelqu hatt-I Slaver blev spredte for alle Binde og lians Huftrn var med fine Vorn flottet til New Orleans. Ton Gusman levede i ftor Herlighed inen var en liaard og qrnfoni Herre. Hans Hishi-in din Moder og niin Ungdonikselftede var meaet fongelig og lmvde rtnklet fig tilbage fm Selfkabdlivet og viet fit Lin til Troiiøtiels fer. Siden var der en Oufmnd paa Don tsiiissinnns Plan tager, og do blev de fleste Vngninger nflsriendte. Oan folgte da sine Plantauer us indflilsede fig ined sin Hit ftkn oa svkige Familie til Boston Ziden link man intet hart oin dem. Maasse du vil mene, at du linr lidt et Tab ved ikke at blive opdmnet i den rige Don lttuismans Hieni, men jeg troc, at det vilde have findet dig· Det er bedro, at du bliver din eqen Lykkes Smed end en Dagdriver, der le ver paa fin Finder- Gid din Moder-s Villede inoa ndøve det fnnime Trylleri over diq, fmn linn felv ndimede over mig. Jeg vil nødig have alt dette onitnlt intellem os men jeg vil nltid betraate dig finn en Ven on Hin-e alt for at tjene Sonnen af liende, jea lmr elfket san liøit. Jeg trot, at din Fnder lmr efterladt iiu en Del Peime hos en Zugs-ten og jeg bar del-for føqt at fna alle disfe Omftwndigbeder lovligt bekrasftedch fim du kan faa din Aw. Jen knader dig til at inedtnge denne Bekrwftelfe tilliae med din Moders Billede og Arinbaandet og faa prsv at reife til Kuba og gøre Krav paa din Fasdrenes aw. De nsdvendige Papirer bar jeg rede til dia. Din trofafte Ven Theophilus Semell.« Dette Vrev kacdte alt dct crventyrligc hos Moses til Lich, og ban gav fig til at byggc Lustslotte. Da han « com hieni, saa lmn, ot Mara ligcfom i gamle Dage havde travlt med at eftcrse hans Tof. Dette Billcde var faa hjemligt og l)1)ggcligt, men han blcv gansie kold, da han tasnkte paa, at bun en Dag vilde gsrc det for en anden af Kasrligth det, som hun nu gjorde for ham af Ven fkab. Hirn et nu vant til at tage sig as mig, tænkte han, og bendes Ordensans er faa sum-L at lmn betrogter alt hallet Taf som sit Vom-, hun vildc gøre dot samme for sin Vcdstcfader. Dei not Stils. Tommeret til Moses’ Skib var nu hugget, og Sci bet blev bygget Skibet ejedes of et Selskab as Egnens bedste Mir-nd. Pennel og Kittrige havde Altier i det, og Moses selv lsavde anbragt sine Zparepengei det. Gan tæulte paa om ikke de Penge, han muligvis lunde arve ester sin Feder, vilde tillade ham at lobe hele Slibet. Sau behovede han tun at gore et Par heldige Reisen og lian vilde vasre en rig Mand. Han lastede sig over Slibets Vygniucs med den stsrste Jvet Han stod tidlig op hver Morgen, men hvok tidliq hau end stod op, vor Mara altid oppe sor han og havde et laskkert Maaltid særdigt. Hun spejdede ogsaa ester lmin om Aftenen men sorgede sor. at han itke soa liende, sao hun var altid paa sit Vcerelse, naar han lom hieni. Moses lmvde bestemt, at han vilde vwre sillek paa hendes Kcerlighed, inden han viste sin Genkærligl)ed. Dette var et sarligt For-sog over for en Kvinde soni Ma ra, thi hun vilde ikke sor alt i Ver-den vise, at hun el skede ham anderledes end soni en Broder. Tom var taobelig not til at got-e aabenlys Kur til Sally Kittrige liele Sommeren, og liun vilde gerne drille ham og op asgge hans Forfængelighed· Det vor ham ganske umn liq at blive llog paa l)ende, tlii staut Sally var en brav Pige, var bun dog en ssdt Kolette J Oktober var Moses Pennelö Slib sirkdigt til at lobe as Stobelen. Moses git en Dag lange Stranden samtnen med Sollt-, sont han havde heutet til Te. Han var iqodt Humor-, thi alt med Slibet var gaaet ester dont Hovede, og saqde triumserende: »Da er det smuks leste Stich der et bygget her i 30 Aar-« »Au, De er nu sao indbildsk, at De altid mener, at Deres egne Goes er Sonnen« svakede Solln »Og jcg havde dog haabet, at jeq maatte give Sti bet Dere- Nam« »Da-i er sanfte lattcrliqt Hvorfor ikke give det Navn citet Mata7« «Det vilde ikke passe. Det maa vwre citer en Pi qe, der er Furt i.« »Was ieg vil ikke have mit Navn adelaqt med et Stil-, der maaste itraks Iejlek poa en Klippe. ch vil have en Ivet Kaptajn til at sptc det Skib, der ital basre mit Natur« Dette var Moses« jmme Punkt, og han blev der for sammt-met Kett ester msdte de Mora. der oglaa talte om Mann-et Heller ikke hun vilde lægge sit Navn til, men forefloq det Ranu, de havde talt om i dere Mom -Irsec«. Dette sit Moses ind paa, og Sally Iagde bat »Im hassen at Moses den Dag sagde, at han vilde tage os to med paa en Reise Jorden rundt.« Da Sally sagde bette, saa Moses alvorligt og spor gende poa Maro, og ved Tebordet var han saa tavs og aandsfraværende, at hun bestemte sig til at tale med Sally derom Hun vildc, at Solly skulde vise Moses sit sande Versen, vise ham, at hun virkeligt elskede hom. Sally blcv der om Ratten, og da de var bleven ene i dercs Kammer, sang Maro: »Er du ikke bebt-net naar du tmtIkcr pun, at Moses fful forlade os sor saa lang Tid?« »Nei, hvad vcdkonnner det mig.« ,,Snadan taler du saa ostc. Zolln, Incn du gør Urct imod dig selv derved. Hvis du ikke i Sandhcd hol der as hont, lmrde du illa have ouført dig saalcdes over sor ham i de sidjte set-J Moonedcr.« ,,Mcn selv om jcg bryder mig om hom, lieh-ver hans Fraværelse dog ikke at knuse mit Hjcrte.« »Men du man dog nich Enlly, ot Moses elsker dig.« »Det er jeg ikke Dis paa,« sagdo Sally leende »Men hvorfor sknlde hon da føgc dit Sclskab ved enhver LejlighchZ ch har ofte siddet her saa ene, og det har vasxct min cnefte Trost, at mine to bcdste Ven ner clfkcdc hinanden.« Mai-as Jckvbeherskclse svigtcdc hcndc nu, og lqu holdt Haanden foi Øjnene. Sally lob hcn og omfavnede hcsude og sagde: »An, Maca, jcg beder dig om Forladclse. ch er et egenkæti ligt, koket Versen, der holder af at blive gjort Kur til, » og jeg hat ikkc tasnkt, at dct vilde pitse dig. Du gaar jo faa taoså omkrinq, at man itke ord, bvor man har dig. Du clskcr Moses-, tut-n det Mr jog ikke.« »Im holder as bam som en kasr Broder.« »Dot er nogct Vrøvl. ch har opført mig flet imod dsg. Moses og jeg er ikkc skabt for l)inandcn. Han hat opfort siq faa flct imod dick at det er mig en Trost, at jeg bar drillet ham.« »Mot! dct ttøftcr ikkc mig, Solln. Im vcd, at han bar givcst dig sit Hier-te og det smvrtcsr horn, at du dri vcr Zuot tin-d bunt i Stedcn For at vise bunt chorlighcd. Du bør ikke drivc Sport med sligt.« »An, du sonder slet ikke de unncs Manto Dr er ikke barmhjcrtigc mod os.« »Ah-n elfier du lmm da ist«-? Himr lun du vix-re san meinst samtnen med lmm ndisn m elfh- lmmP Og sen de lmm inadumke «L«lille?« »Tet mader ji«-I ikke sclv for,« smide Solln lidt slmninldz »me« im lmr in ogian sagt at jeg lmr unstet taabelig og sum, og det bar kmn onfcm. Mcn nmnsle lian elster diq.« »Don lmlder ikkc einman ui mig, som da Ui var Børn Jeq sendet slet ikle limiss Hjerte.« »Mnnike Tnnte Ella liavde Net, da lnm iagch at han tun elsktsde sig selv.« »Hm hat altid Unsrer uretfasrdig mod Moses, for di lnm nldriq bar kunnet lide ham. Han bar et godt Hiertcy men lian trwnger til Kasrlighcd og Forftanelfe. ch trot, at lmn elsker dia, Sollt).« «Men jeq ved slet ilke, hvad det er at vasre fort-l ike-t, og jeg. lasrssr det maaske aldrig at kende.«' »Din Tid kommer nol, Sally.« »Im vil i livert Feld undgaa den saa lasnge som muligt.« Sau gik de to unge Piger endelig i Seng, og efter at de havde ligget stille en Tib, fagde Matt-: »Wir-les hat ofte talt til mig om dig, Sally. Hat han nagen Sin de talt til dig om mig?« »Ja, ban hat engang spurgt mig, om du var for Iovet med He. Adams. Jeg dtillede ham blat. Unber ttden sagde feg Nei, undertiden Ja. Jeg synes, at dis fe unge Herrer skal drilles, fordi de ikke kan forftaa en." · «Men det er et tveægget Svcerd, oq du can let selv blive sauret.« »Da-r ikke bange for det,« fagde Sally. Deran snfkede de binanden Godnat og faldt i Sinn. Det var en sløn Oktober-morgen den Dag da »Ariel« slulde lobe as Stabele.c. Moses bavde travlt tned at saa Moden i Orden. De skulde sejle sammen med Kittrige over til Skibsvcerstet. Skønt Solln ester bendes og Maras sidste Samtas le havde bestemt, at hun ilke vilde vcere saa toket mere over sor Moses, vilde bun dog gerne have ham saa vidt, at ban erklasrede bende sin Kcrrlighed Hnn fik da Lejlighed til at give ham en alvorlig Asvinning. »Na var Selskabet otn Bord i Baaden, Mara holdt sin Haand nd i Vandet og tænlte paa de Dage, da hun og Moses havde sejlet den Tut ganske alene. Det Skib, de da havde drsmt deres bnrnlige Drømme out, var nu særdigt og skulde i Dag lobe af Stabelen Ved Vcerstet var der satnlet mange Mennesker. Oele Egnen tog Del i Festen. Mora, Sally og Moses git op paa Stibet, og Mo ses viste Mara Kahytten De kom op paa Der-steh og nu begyndte Skibet at glide Alles Zer vogtede paa det. Økseslagene standsede, og Arbejderne lob til Siden sor bedre at kunne se det SluespiL ingen vaa disse eg ne bliver trth as at se paa. Forst gled Stil-et naksten umasrleligt, derpaa hur tigere fremad, indtil det med et Dmnp naaede det sydens de Band. Lasten genlød as Frnderaab, da det smukke Slib sor langt ud iBølgerne, de Vølgek, der fremtidig skulde bære det. Mara greb Moses om Armen, da Skibet begyndte at glide, og da Farten tog til, slog han Armen om ben de og holdt hende saa fast ind til siq, at hun lunde mast ke haan Hier-te banke. Han raabte Hurra og slap hende, saa snart Säbet slsd langsomt paa legerne Som Vilsen vinkede han med Hatten til de mange Mennesker inde vaa Land. Hans Oer straalede, og shan rettede siq op og løftede stolt sit Hoved Som ban stod der paa Daskket, lignede han en nng Solonge, der nnliq bar saaet Kronen sat poa sit Hoved, og det var ikke masrleligt, at Maraö Hier-te bankede ham l Mode, da hun saa paa ham, og selv Sallys letsindige Vierte beqyndte at danke stcerkere, og en lignende Fslelse gennembcevede hende. En Kaki-. Om et Par Dage stulde Moses reise, og dog var hcm og Mara ikke kommet hinanden nærmere Mara var bleven klar over sit Gerte- Tilstand, men huu pagfede njje paa, at ille andre sit et Jndblik i den. En Das iagde Moses bitterst ,,Detfer ud til, atlm glæder bis Miniu «Ja, det er da ikke faa underligt. Du ital jo nd « tjene Penge, og det staat bin Hu jo til. Det er glædss ligt at fe, at alt tegner saa godt for dig.« »Wie-n desuagtcr vilde det være godt at blive fav net lidt,« sagde Moses. ,,Vi vil naturligviss allesammeu savne dig.« »Ja, mon "jeg vilde helft savnes lidt mere end blot ,,naturligvis«. »F and vil have den ftore Verden med alt dens Liv og Æventyr for oder selv, og saa vil J desudcn ha ve, at vi Kvindor skal fidde sørqende l)jemmc,« svarede Max-a lidt blum »Ox1 dr- Villcdtsr, J danncr echt af vort Lin er me gcst sorskcllige fra Virkeligl)cden. Vi maa kæncpe os igcnncm Livcst, og mode-us vi kæmpcr, kaster J eder hen til den forsth Mand, der kan møde mcd Penge not.« »Au, nndcsrtidcn siger vi nej til baade to og tre.« »Du distte er nmosko fra en as dem,« sagde Moses og kaslcdo rt Vrev pcm Vorder Han havde lige faaet der wo Postkunwrct Tot var fra Boston, og Udfkriften niste, at du var fm on Dom-. Its-Hut Mara vidste, at Vrevet ikke indeholdt noget sasrljgh blev hun overrmnplet og rødmede streckt Huu stak Vrevct i Lommen og kunde et Øjeblik ikke spare. Brevct gav imidlcrtid Anledning til, at de kom til at tale om gensidig Fortrolighed, og de lod hinanden vide, at der burdr vasre noget met-e af dette imellem dem. Bitte-: i Bindi-: forlod Moses Mara for at gaa hen til Ealln. Uudcrvcjs tasnste Moses- baade paa Sally og Mora Han sorstud ikkc, at han ika kunde forclske sig i Sally, der var baudc en smnk og cn prcegtig Pige. Men Livet udisu Mara syntcs bam kun et halvt Liv. J gamle Du go var dct sanledcsz at hun søgte ham ved enhvcr Lejs liglsod Al dennc Kirrliglscd bovde hun vel nu over sørt pua en ellcr anden Vigtigpetcr. J dcssmc ssn Sindsstcmning kom Moses til Sollt-. Hnn hnvde besluttct, at hun Vilde dtive ham til at fri; saa vilde hun ydmyge ham ved at give ham en Kam Moses kum tin-d on Jndbydclse sra Mam, og de begav sig lnngsomt Pna Bei langs Stranden. Højvandet drev dem jnd i en lillc Grotte, der var Moscs’ Yndlingsops lsoldiristcd. De satte sig Ich, og Moses søgtc at slaa sin Arm uns Zaum jdct han hviskede til hende: »Du elsker mig, anlty gør du ikke?« Hun san pcm bnm baade angst og vrcd og flygtede tscn i den andon Ende af Grotten og gav sig til at grade :!.I-’i-se-: Mustede ned og legte at gribe hendcs Hien dcr Oun liebte ham sra sig i Vrede oa saade: ,Gaa bortl To lmr iffe Not til lchrlen at sige eller tasnke fügt-« »Mo« De man dog elske mig, Sally, ellers vilde De ilke have unsret inkod mig, som De har vceret.« »Na, lwor J Mel-nd dog er indbildske. J trot, vi er edier Atmen Men De hat taget fejl. Jeg elfker Dem ikke, oa De elfer heller ikke mig, og De ved godt selv, at Te elsker en andeu. De elsker Mara, og De ly ver for mig.« sagde bun l)armfuldt. Moses blev rød, og efter en forlegen Pavfe iagde han: »Jeg elfker ikke Mora, og hendes Hierte er heller ikke mere frit.« »Im ved godt, at jeg hat antydet fligt, meu det skete for at firasse Dem for Deres Jndbildlkbed. Des vasrre elsker Mara Dem, sinnt De slet ikke hat fortjent det.« Moses saa meget skamfuld ud, og Sally stod trium ferende foran ham, fom om hun havde traadt haml Støvet. ,,Hvad fynes De nn egentlig om Dem Ielv, nagt De mindes Deres Bedrifter fra i Sommer? Hvis jeq nu bavde taget Dcsm paa Ordet, saa vilde De jo have vcrret ulykkelig i Morgen.« »Jeg maa indrømme, Sally, at ieg hat baaret mig ad fom en Tanbe.« W ,,Meget vasrre De bar handlet slet.«' »Hm jeq da ene Skylden?« "« «- · »Im har ogfaa baaret mig galt ad, men jeg kun de viere bleven ulykkelig, hviö jeg havde knyttet mit Hierte til Dem, medens De havde Deres Hierte i Be hotd et andet Sted.« ---"·« »Ska-nd kun paa mig, Sally, jeg fortjener ikke no gen af eder.« ,,Nej, lad os un ver-re Venner. Vi bar ikke stort at lade binanden bere, men vi bar gjort den leere Mara ulykkelig.« ,,Sally, De er en brav Pige· Jeg har first nu lætt Dem at kende.« »Det er ogfaa føkfte Gang i et halvt Aar, vi hat talt alvorligt samtnen. Hidtil bar vi kun leget samtnen. Men nu er Vandet borte, saa vi kan komme i Land. ijlp mig nu op ad Klipperne, saa gaar jeg hjem.« »Men vil De da ikke med mig hjem7« »Nei. Dct er bedft, De kommer til at talei For troligbed med Mata inden Afrejfen.« (thtlættes.) Otto Funekcg Skriftet til nieset Iedfsm Prisci. Troens Ver-den, ftt Q1.80 un sc Den Kristnes Liv, ftk.81.80, mi .90 Hjoktens T.trst, ftt Ol·30, un Do Ørkmblomster, fsr 81.80, ms Do Bktd oq South fst Ol.85, mi Do Glis-Ide, Lit)ilfe, Itbejdqotsw .00 Pan Reisefod, ist Q1.80, tm 90 Fokvandlinqerne (Pragtbind) fjt 81.60, an Iljc spotteten Paul-Esa- Q1.30, m- sc Hutnndagtsboq, ist Os, nu III-C Digfe udmsrkede oq W st qer er alle sinnst oq seht iuw ne i komponetet Bind. Oplqck It begrenfet Das-. Luth. Hut-L conse
