,;Yanfkeren,«
U W M OMCCW
MMMDANMWLI
lW
Wut It
disk-I Linden- ksblishlss sont-.
sitt-, sehn-km
DOXMXW Ins-III- Omdnq i bvek Ist-.
Pri- pk. Ast-ang
h Forenede steter 81.50. Udlsndet SIM
Bis-der heb-les i For-hul.
sattUnfugs-Itsling.4dkøsaefnrandring etc-.
sså Uncltsgølsp If Dich-a- til Mode-t
lndlwltk altes-erat
DANTSE LUTFL PUBL. HOUSE.
Blatt-. Nebr.
Alle Mär-g til III-let- lndhold —
Imsponcksnoek, Amsnellingsr o- andre
Akt-files —- sendes til dets Koch-Mor
A. M. ANDERSBN. Mast-, Nein-.
Unter-ed sc Blaik Post office us second
ehs- matten
Mrertising tat-II made known upon
Ippliestiow
I Als-Ida ti. st VII-let ikke modtagiks
uselmissslgh bede- mcn klngc til Jst
Mlige Postkontor. Skulclts riet-te ikkts
Volk-. bede- msn dem-ende- sifl Vi!
DaskekenMs Kontos-.
Nur Lasset-us denn-oder sie til Falk.
son- svektekek i Bis-det, erste- ksk It
Ijbe lws dem one-t- fak ist fim Oplysmisssy
M cis-f- -vertt-keckp. bis-Los cl- ultick »m
tslr. at de Osa- Avektisskmentec i deuc
IIICL not vil vix-n- tik gssnsiktig Stett
Dingde den 19. ;ebr lsdlji
MA« . » -..-.-..«-- -. «..-—-·-. -
Den lö. Mart-.- cr, linng lwad
Danmakks Usesandt i Washington
hat siteddelt den danske Honsul 1
Sau Francisco, bestem til Mome
gelse of Grunden til Latium-tsan
ningest Alter ordnet for Jndviclsen
as Grunden den Dag.
Fta paalidelig Kilde er det med
delt os, at Past. P. Rasmussssen
hat opfagt sit Kalb i Marias-, Ja«
oq taget imod Kald fra den danffc
luthetsce Menighed i Exil-a Ja» og
en Nabomenighed. Ligesaa, at Pair.
J· Sie hat opsagt sit Kald i Vi
iorg Menighed og Annekser, Sud
Dakota, og tage: imod Kalb sra
Mattus og Oyens, Iowa
Zet our komme-: os for Ere, at
Post. A. Lan i »den Dunste Kirke«
tilligc med Paftor Bodholdt var
bleven udncevnt til Ridder aj Tan
nebrog; men da »Dannevirke« be
renede om Paswr Bodlwlths llo—
nævnelfe udcn at næune Pastor
Duns, satte vi ingen Lid del-til.
Nu beretter Bladet af fidfte Uge
imidlertid, efter kwad der tmng
er kommen til dets Kcndskab, at
Pastok Dan samtidig med Pastor
Bodholdt hat vætet Genitand for
femme Hædersbevisning.
Bi sætter Pris paa vore Holderes
Itbejde for at udbrede Bleibet Dei
et ille iaa faa nye Dolden, »Dan
steren« hat faaet i den jener-e Tib.
M oiset, at flete Doldete hat
Wie af. at Bruders usw
delse et en Sag af falles Interesse
Im glemmer vel heller ille at læqs
se Amte til vore vittelig verdi
sslde Ptæmier til gamle duldete
for at staffe ny. Formodetttliq et
see fleke timdt sinkt-ing, fom hat
Us, to ellet tre, men deutet efter
Ifwdefewsaadekanseude
iud ad eng-me on sag Proc
J sidfte Nr· as »Lutheranereu«
meddeles om .The Scandinavian
cheration of Thutcheiz for Tem
petcmce and Moral Reform« i St.
M, Minn. Organisationen re
preseuteket 28 norske og Muste
pkotestantiste Mmighedet med et
Adlern-M of sc,000 tilsammm
14 as de 28 Mmigheder et lutheks
se, s notste oq 9 Idenstr. Fotmins
III bst wills ndstedt et Opraab
i- W til ved Lovqivuiug at
h W, Ekel-ins W
Mc Spillehuh Danseboder o
l. W W om Stude
fl.
,Luthetaneten« fortalte for en
W siden om en Ptæst i den fere
Isde notice Kirch c. Ekelanlh Ma
· H. Z Duke i Dalcas, Tex» hku
21 Butikker "T·TStaten. Han hat al
tid givet en Tiendedel af sin Ge
vinft til religitst Arbejde For en
Tid fiden blev han og hans Husmt
enige om, at naar de blev Eim
of s500.000, san vildc de ikke blive
kigcre. Sit Løfte tro bar Monden
nu oplyst, at herefter vil han give
Oele Nevinsten for at opbyggc Wus
tdiige pua Farben. Hatt siger, at ban
j sin Forrctning tydelig bar spokcst
Guds umiddelbare Velsiguclsc, oq
.!mn vil ika mere tænke paa at op
qive sit Arbede for Guts Ritze-I
Saa, end han tkrnkcr paa at for
jfsmme sin egcn Fpittilie. .,Jlkbl.«
I Jsølge dcsn besondre amerikanfke
g.-,tatistiker Tr. Carrolls .,Religions
Fotccs of the United States« er
den katolske Kirke i dette Land i
Tiaarest l900——1910 vokset med
«’-,183,«80 Medlemmer eller 90Pros
cont. Den eneste Kitte, fom hat
ovekfteget dettc ProcenttaL er den
lutherske. Ten katolske Kikkes stække
Vægt fkyldes fsrst og fremmest den
enokme Jndvandring as Katolikker
fra Sydeus-apa. men ogsaa dcns
ftore Atbejde for at naa Barnet
qennem Menigbcdsskolm Det paa
lsur-as oasnm at de Samfund inden
Ifor den lutherske Kirsc, der kan op
vife den stærskste Breka dct er dem
der bar drevet Meniqbedsfkolen misd
størft Kraft.
!
I
. - ———M————
Tykketue fom Regcntct.
III-man Vclskruvnc U Adams-J
sjsge Amsel us J. L. N. Irrt-Tom 1
.,Fulkebl-.:Dc:" i szdsxc Ihn
Tot tyrkuske E ka t t c f n s 1 c m
er eftor Vorc Vogt-ever uldcth urt
mcligt, og dct er ifkc san under-lim
at de som lidek under dist, gar LD
stand og immer en Ende vaa dct
itnrkifke Vansmre
s Zinnen-Z Ewrrclse or Icoretxsk en
sTiendedel af Avlingcn ellcst af en
sxllckandiz Jndtmgt for Anton men i
Virkcljgheden bliver den nok oftcst
meget stskre
Etatten fasttes ou til offcntlig
Auktion. Tet vil sige private Per
soner købet for en vis Sum Rettcn
til at indktæve Skatten i de sor
stellige Diftkiktet. Regeringen faar
den bestemte Sum. og hvad more
Scatteopkræveten (Tolderen) kon
inddrive over det Belsd. focn Ne
geringen skal have, bliver hans pri
vate Fortjeneste·
Det er itke faa lidt as en Spe
kulation for Skatteindkræveren. Dem
tager sine Chancen et f. Ets. noc
saa meget afhængig af Aarets Av
ling, eftersom den er god ellet daue
liq
Regeringen man have sit; det
hat han maqttet staffe Kaution for
For at sikre sig mod tab sam
som Regel Statteopktæveren i
Stand et Arrangement med de tota
le Autoriteuy iftlge hvilket de
munteres en ekstta Sum for fig.
INaathemdasammenmeden
Iellet flete af dem takfetet Bande
Noli-tm et Summen altid langt
»wer den viekelige Bæcdi.
W hat Iwk Ret til at appel
lete Skatteligningen til et lakalt
Rand; men han ved af bitter Er
fating, at Rande-U Afgsrelfe sand
synligvis vilde gaa ham imad. san
pttver detfar at gtre det bedfte
Arrangement med Skattekræveten
uden Appel.
» Stulde Banden næqte at akceptere
den ilaqte Stat, hat Skatteinds
kræveten et ftygteligt Vmäen imad
:ham. Dem lau ille qtre nagen Jud
:h-stning, fttend han fast affentlig
JTilladelle til det, ag det faat han
likke, ist hatt bsjet sig ag betaler.
Banden set sin Nvliug kaadne
paa Ageren, fardi han ille faar
Lav til at indhsfte den. san staat
der hierhele Det lakale Paliti
er betalt of Skatteapkrwveten ag
staat i han- Tjenefte, og Palitiet
passe-, at inqu- qeusttidig Bande
fast beaaudt Jndhtsminaen- ftr
han qaar ind pas at betale bande
den lavlise fmeliam den ulavlige
M hau er Manch
Skulde Banden finde paa tu la
de bete Avliugen raadne i den Tan
ke, at han derved stal flippe at be
tale, faa for-regnet han fig.
Politiet tager da hanc Kvæg, en
dog hans Sankt-km om det bebt
ves, og fælger del for at faa Stat
tetne ind·
J Birkeligheden betragter Bin
detue Politimændene ikke fom Be
detekgaltnokogsosafokdemtchas
medanste Binde-,
Dex et ikke date ved Jndkrævning
af Tienden, at Bonden udpines,
men ogsaa ved mange andre Krav
baade lovlige og ulovlige. Unders
tjden er diese faa armselige-, at de
aldeles forfejlcr deres Maul. For
jkke lasnge siden hasndte det i et
Distrikt, at Banderne nedbuggede
Hund«-der as Avrikostraset — hvis
korrede Fragt Folket for en stor
Tel lever as um Vinteren — for
at undgoa den aarlige Skat paa
Træetne.
Vingaatde ner ved Hovedstaden
hat vcetet odelagte af sammcGrund
Mohair, Angoragedens Haar,
knnde være blandt de most værdis
fulde Produkte-r i Torkiet For 30
Aar fiden fandtes Angorogeden kun
i Tnkkiet: men Skatten Paa den blev
faa nrimelig bsj, at man flog
Modernes ihjel i store Mcrngder, og
ankiet sank ned i andcn Raskte i
Produktionen as Molmit.
Ved siden as disse Stanebyrdim
er der andre, fom er endda værre
Huveknøken og andre Embedgmcend
Tom udnævnesz i Hooedstadem uum
ud med »Graft« til dem, som ved
deres Jndfludelse hat ffoffet dem
lldnæonelscn. Te lWere Einbedsss
mænd tager til Gengoeld Tribut
fra deres undetotdnede, og die-se er
stattet sig felv ved at Udsuge Bon
deme.
Ten almindeltgc Maade at gøre
der paa et at træve en Etsttaskat
wo Zxden as den, fom fkal gaa til
Regt-ringen i smmantinoveL
Ofte nægter Stattekrckvekue m
give Zwitter-ins og ved ligejrem
Vedrcta tvingcr Vendetne til at be
mle sammt- Zkat to warme
Uudertidcu give-J Fivittcring for
et mindre Beløb end det, fom blev
jndknrvet. Forskellen gaar i Em
bcdxzmcendenes Lommet.
En Folge af disse Uregelmæssig
beder er, at Banden oldrig ged
hvad han maa berate. Han trot.
og det med god Grund, at- han
maa betale alt, som det er mutigt
at presse ud as hom. As Fragt for
ofseutlige faa vel som private Pen
geudptesninger er han bange for
Hat lade nogen vide om sin Ejeni
’dom — hvis han da hat nagen
Han chet et kununerltqt Uns
Imed Zult m Zarm smme for III
jsun er dersnr ulxxd Ein-Irr til «-:: r
11ficht-e sit Lin Dcd nt stotte- lmlllon
jlom helft Beim-gelb der anbner Ub
ligt til nagen Forbedrilu of lmnsz
Kam-. Oa forlmabentlig Vkl den fid
fte Krig for alle Tiber qøre Ende
Jvaa ankerneis Herredenunes i Eu
Irova Te er aldeles umuliqe som
Negenter. Der er Tilbagegmth
Forfold, Korruvtion von alle Om
kaader i de tnrkillc Lande
»Gutes gkor aldkig der, lmor
mktisk Fod bat traadt,« siget Ord
lvtoget not lau betegnende
Værft et det i de europæilte Ve
fiddellet, her de fleste as Jndbyqs
gerne et Kristne (hovediageliq
græsbkatollke eller tomerskskatolske).
De overvundne Kristne er mere op
lyste, vindstibelige og praktiste end
de berste-the Tyrker. Tyrketne var
oprindelig et Norm-defect De tog
Landet fra de Kristnr. men hat ikte
felv Fee-stand pag at beuge det. De
et uptaktiste baade løm Former-e,
löde og Fmetningslolt
De levek lom Blodiglet pag de mete
fmetuingsdygtiqe og praktiste krist
ne Fell.
Men dette hemmer jo alt Frem
fkridt. Det tykkiste Aug liggek som
en Mute over Folket og holder det
nede i haablts Fettigdom og Elen
dighed.
Elendigst er bog Tilstandeth
trodg alt, blandt den tyrkifte Be
folkning selv, netop paa Grund af
dens Mangel paa Evne til praktist
Arbeit-e
Tytkernr. iom qltid hustet paa
at de tilbtrer den kegereude Nack
ser med Misundelfe paa de sor
Iholdsvis bedre stillede triftue Un
ldetsattey oq det et en as Grundenc
til, at de fra Tid til enden over
faldek dem, bit-her dem oq tager
deeeg Eier-dont
De Ist io for Reiten Gud en
Mellt ved at dusbe de »Bitte
Haut-A Oq Regulaqu i Kon
stantinopel ladet stigt qqa ustrasseQ
ja km asdoq ligeftau fotanftalte
Blodbod pas de Mme
For Reiten et de Kr
stort bedr- paa dere- Side.
ogiaq Moll-e W J M
del oq senkt-sing lute- de dem Og
bei-ragst dem m alle mutig- Maa
dek.
SmanesteterWe fuldt
fmqodefomdeW.Deer(-l
dortige, nsjionane es allge. Dei
san its- altld siqu un de Mitme:
de et ostr Wse oq muss
II- m W hlkvet ap
W If M Mute- san
dase- W m over alle
W.
Oe fom Herstete over kristne Fels
erde aldcles umuligr. De fokstaat
heller ikkc cutopæisk Civilifation og
htter der-for ikke hjemme i Europa
Te betragtet fig felv sont en bsjere
Ratt-, der as Gud er fat til at her
ske over alle andre Folk.
Saadannc Anfkuelser ger, at de
følcr fig hcrvct over alle andre, vil
jkkc laer af dem eller blonde fia
sanmtcn med dem.
En Immkasmcltning as Nocer
nc og Ildvikling as en fasllosts tm
tionnl Civilifation er del-for Immlm
i Tykkiet.
Ekal der blive bcsdrc Tilftande
mod Nrformer on Frcsmikkidh man
anfcrnr forst drivcss Mk.
,,Ebeu-Ezet«, Btuih, Colo.
En Ziiartur ud til Eben-Esset
J denne Anlcdning noglc Tanker til
Glrede, meuntring og Ovcrvejclfe
dotudc fra.
l. Det hat i længcrc Tid hiebct
mcsd Plads dekude pag Sanatoriet
og qsr det for Reiten oglaa endnuz
til-en iiu dages det stinkt; tlJi den
nor Zløjbygning et sasrdig udvcns
dig. Den« liar til Tato kostet ons
lring 85,000. Og lad mig incd
det imninc incddele: Mauer im Ven
ncr bar saa rigelig flmmmct ind
at alt saa langt ck bctnlt Prisct
vasre Herren og Teil til Venncriie
derforl
Til Bygningens Fuldsgreslse vil
bog endnu tiltrasngps ca. 83,000:
mcn vi er suldtud fortsizsflsdc om, at
oglaa des-me Zum slal komme ind
Este-nd Jndvielsen ui Vugninain
midt i Almuii Month-d d. A. Ton
Festhag vil blive cn iwk Tag M
Eben-Essen og vi hunder, at lnmme
Vcnncr vil komme til Stcdc vcd
dennc Jndvielfesfeft. Hvillct dei
1igt Arbeij der goes paa Eberiilfzek
— i den lindtendcs Kasrliglicdip
Timeftel
Medeas jeg var derudc i to Ta
ge, tolle jeg fein Gange til gen
sidig Wir-de og Ophygqclsc Roderi
lwot et den dog en Triuck hcn til
Kristus — et velsianct Drum-lies
og Lpdragcliegmiddrl ior ni- Men
Heller.
Man den stote Lcrge fra Mag-z
roth lwge allc soge- Ejakc dcsrndc
vaa Eben-Esset
L. Nazareth ja, fault-des hsddsr
de gamles Hiern. Jo, i Zum iid
der fer noget as dist nat-ils sum
Nazaretb’s Staube-d der, Insor d:
gamle levek Tu- ck for Rasta
kendc Il, og fis-u of dem cr »in-sc
i Tit-ferne Tot re en fund Wad«
at sc og talc med dissc kunnte Mut
ncsier ou ntcrtke den-:- TafmnIHpJ
lighed, sokdi de uaa doch gut-m
Tage hat dcst san godt. Et Var
af dem udtaltc: »Vi kan aldrm san
det bedte, end vi hat det«. Nnd
velsigne jet, gamlc Vemnsr mcd m
venlig Llcdetdom og en tolig ou
selig Udgang of denne Vordem
naar det store Lieblik kommen
Wen lad mig san med det samme
sige til Samfundsvennen
Kom Nazareth i Hu med
Guyet-. Hast Aarsnmdist i sit-n
mate, N. Tat. beste-um- at imm- Nu
zareth i Vkufsp Colo» sum
Samfundetsks Llldtskdomåihicm Der
est flere gamle fattige Mcnnestæ
som intet bar at bestale med.
Hjemmet derudcs bunter derive
kastligt paa vore Date og sigek:
Giv mig en Mave til Bedste foe de
gamle. Send Ebers Gavee til
Samfundets Kasse-ten Blaie, Nebr.
Glem ikke at gste det med det sam
me, naar J hat læst disfe Linien
3. »Ist-e« er jo et Maunedsblad,
der taler ,,Eben-Ezet’s Sag. Bla
det toller Gemingen beende, saa
vel fom Diakonisfefagen i Almins
delighed. Det hae nu ea. 2,200
»Holdere: men »Fsbe« vilde gerne
knden for flere Dsee for at tolle
den lindtende og —- tjenende Kret
»ilghedg Sag. Samfundsvennm
udbeed Bladet iaa vidt og btedt iom
»treulich Dei et en bewdelkg Oicklv
.foe Getningen detndr. Dewsd
jftsttet du Eben-TM — baade
Faundellqt es sitt-welch os bque
Oele lieh-ves
T 4. Swefoeeningen. Den er en
Hicelpeferening as del-hell Net. Den
thælper Gernsngen beende, og du,
Tiuugmiuvideu,mvukommek
jtil at Menge tll bet, ktm du ielv
mic- eint-est
Mngmteu et — stack ca stri
vek —- 81.00 om ils-et Da Reg
lerneekfotlemgeatsikivehehvll
ieg bebe diq Iende til Vkufh efter
dem- !
Jus vil laa tun Als-je: »Es-en
Oper«—ia,deterisefotmeqetat!
sitze-— er en as de Wie Siebe-,
inttsaldblandtdemisghatfeti
Amerika, staut-i danfse Ida —- vg
Herren sver ved Postok J. Radien
mwmmgqnmoasrøme
den-de es W M for
Heer-.
Venner drrude: »Ur-net Herren
nie-d GUde Mcb Hilfen til cille
Rennen
G. V. Christianien.
---.·.-.s—
WHeufatme Tiber
J den Moografi. vi brumc i Sko
lcn birmme stod der om dvttcs vor-f
nur Die-Island bl. n. fanledcsst »Mit
gam- -r.-s:md i do nordmncrikanskc
Pistoja-«
J det folgende gengives en Ar
tikel, der i 1820 stod at læse i
»Edinburgl) Review«s Januarnumi
mer, og hvis Fokfatter vistnok ilke
ubetinget vilde undcrskrivc own
ftaaende Kavalier-Mc Han hed
Sidney Smith og var noget af en
fgmmensat Skitkelse, idet lmn vir
kede baade sotn Laster-, Prckst, Fo
kedtagsljolder og Forfatten Han
var Medstifter af ovennmvntc, for
sin Tid meget dygtige, Tit-Mist
Men siges maa det, at i nasvnten
bekundet folgende, Artikel hat han
gfort Amerika ftok llket. Ja, jeg
vil endog sige. at han bat strevet
sum en, der er blottet for den lim
pleste liiftoriske Saus —- bvad dog
ellers ikke var Tilfasldet — Tbi
ligesmn Menneskets Liv begynder
med Barndommen, en Perion hvor
der nldelesks ikke ventes noget, der
kon lmnmenligncs med den modne
Aldetn faulede-s netop ogsaa med et
nnt Lond, en nn Nation: del taget
Tid for et Folk, der begnnder fin
Selstcrndiglved som Amerikanerne
gforde det. at vinde fkem over Na
tionen-I Vgrnengr og gaa ind i Vol
lenaldeten Det mag ikke glemmcs,
at medens Washington utvivlsomt
var Dngtigbeden felv, levende be
geiftret for Fribeden og gennems
glsdet gf Kastligbed til sit Land«,
vor der et setgeligt ftort Anml of
lmnsks Londsmcend. lom medfwd llafi
liasngiglwdsmnken med Nmä og Mel-.
Ins-ge var der nmnge lunkne, lmls
tende Sigle der nok laadan stille
dc Fribedem men som, lig fordum
Etastnus of Notterdom, elllede
Fred lmjest af alt og dersor nødig
vilde vove en Hur eller Trsje for
llafhwngigbeden. Atti-r og gtter fno
det lmgfigrseligt fort ud for Revolu
tinnenski Zog. Nnng pag Gang vor
dens Ende i Sigie. Men just der
rmder tmsder Waslnngtons Storbed
frem i sit rette Los-. Stst og tolig
ftod lmn fom en Klippe i Vrtrndingsi
lumletv llndfastningen kom frassen-ni
rig snldrig mag vi glemme LaFas
nette og Nocbambeatt!), og Corn
wgllisss med bele fin Hetligbed to
ges til Range-, da ftod Washington
fremdeles støt og rolig og tilde-ge
niste med Vesiemtbed Soldaternes
gentngne For-bring om at ville have
lmm til Range —
Mpn nltfuc1, Lchnmdcrfmdiet for
denne vor Republik bavde sinc- swrs
onus Ismeffcliqmsdek Tor gis lang
T-d. for nmn kundr tale am fomlet
Oandlinsp maalbevidft Enighed. Doq
bat nu Sidney Smitb.
. Zaa taugt er vi »Brothe:
Jonathan’s chwk og Brandt-etc
Men han maa ikke blive forfængelig
nq Markt-im rller Indes sig for-blin
de- af de monge surrte Tillckgcsord.
minnt-ed Mian quckc og Nvisfkribs
lerc stkasbcr at faftflaa, at de or
drt ft-kfto, det meft bannt-de most
oploste, most motalfkc Falk pao hole
Rot-den Virkningcn dekaf et ubtss
ikrivelig komist pag denne Zidc
Atlanteren ——— ja, man vilde mein-.
eit felv paa den modssatte Side butde
saubant virke ndmygende paa Ve
folkningcns mere fotnuftige Pakt
Amerikanerne er et met-ist fliti
tigt og stawsindigt Falk. Men bids
til hat de intet Geni lagt for Da
qen, ellet nænnet siq det heroiskcy
hvetken i der-es Moralitet cllet Ka
rakter. Vifmok et de et nylig af
brudt Skud af England, saa de gen
nem mange Slæqtled burde fastte
sen Nr- i at væte rundne af samme
que fom Baron, Sbakespeare on
Neu-ton. Wen tagt-r man den-s
Follemængde i Betragming, idet
man hustet dereg gunstige, ydre
Forbach, vilde man sind-, at de Isid
til hat gfort mærkvmtdiqt lidt for
at opbolde Mq Afftamninqs Aste.
eliet vise, at der-es enqellke Vlod er
blevet fordekt og bsjnet under ke
vublikanske Institutionen-s Uddan-»
stelle. Dereg Franlliner og WashJ
sagte-am med der-es Oriac Vismkknd
oq Ievolutiouphelte, var io fsdte oa
ovdragne fom engelste UnderfaaH
te- — og hats Ia- iusi til de met-!
frle es vækdifucde blandt Hunger-Hi
Fall· Ja, felv Ade-I den-s Ftaii
fkikkelle hat et lonqt sitt-re FleriaH
of detes Aufwand Kunstnere vgl
polltiste Fest-Miete neu-et hemmqu
spUY sub ladet flq vom-M i uogets
kivimeket qg W Ists-— Historie(
German W W ellet Ihr-i
W Wut Im de als-I
solt-i W qiptt for WW,;
M is M, eilst sub-I sit-U
for sum- Wisse-!
som Idle og politist Mond-M
stet vi her indsttasnker en Sam
mcnligning blot til vort met Land:
hvot er detes Foxetn dort-s Parier
dekes Shetidancr? Ooor er del-es
Windhamcr, denn-; Wilbrrforcct«
(— etc» etc» her opreaurr hon over
tredive engclfke Bergmtbcdcr, sra
Vidcitskabetts, Kunstch Littcmtui
ums Ema-) —- ,,eller hvor er der-es
Zidcftykkcr til bundrcdc andre Nav
ne, bvis Ny er spkcdt over Jokdcn
fra vort lillc Ltige genucsn de fid
fte tredive Aar og bar velfignct og
qlasdcst ancskehrdcn vcd dercs
Arbcjder, den-s prindclfek, dekcs
Effentplet.
Saa vidt os bekendt finde-s der i
denne sclvlovprisende Nation flet
ingcn Sideftykket af flig Art. Og
i alle site Vetdenshjørnon chsm
læser en amerikansk Vog? chm
aaar til et amerikansk SkuespilP
chm beundrer et amerikanfk Ma
lcri kllcr Statue? Hund skyldrr Ver
dcu on omrrikansk Lwacs hidtil?
Hviltcs tmc Substanser bar des-es
Kemikcrv ovdagctP Ellcr lwilke
kendte bat de analnfrrets Ovad for
nne Stier-ne bat mnetikansse Tele-(
fkopcsr fundncf —- szad bar de nd i
rettct i MatemntikcnP Gut-m Mit-Z
kek af et amerikansk Wass, cllcsr fvi T
for af en amerikansk Tolle-rian
Odem basusr en onst-fiscme Troer
ellrt Kapchchm sovcsr i anusri I
kanske Tevvpsurk -—— LJq wide-Hm un- l:
der bvilke of Eurovass aamles ins
mnniskcs Nmekinmsr er lnmrt fjctth
Menncsfke en Slavtn sont bang Mod- l
skobninqcr ubindrcst kcm Toben swlqc
oq under-koste Tot-tur? (
Naak disle Spsmsmaol lmr hin-l
dot minfiia Vclvorclf0, da san di til
lade lia at brngv lclvvrifcsnde Til 1
lckqsotd Mon indtil disttcs flet. l
madcr vi dem nlvorligt til at smrcsj
udcnom Sitvcrlativer« —- i
»Das endotli tlie leg-lon«, Weil
man lia ovlaat til nl ndbrside offer-i
fanden kn Dass-T «
- Forsvriat kan mmi ikle noklotJ
anste, at ganile, længlt bcnsmuldnc 4
de Sidncy Smitli kundc reife HO-!
vedet over Muldcs lasnge nol til mi·
spat-get vam lasse-r iklc en tunc-i
tikanss Bog? Ovem driklcr ilke nfj
en amerikanlk Kop, eller sovcr i ot!
amerikaan Treppe-? Lg saa viderc.(
— cluttelig maa mnn dcsvasrkcs
alligcvcl indwmmc, at der er noget
i S. SIE- Vlrtikel der er sandt. i
Estckskkist — To Wkwm it«
man Cantcrnl Man bar ikke dctj
rinnt-sie imod, at andre dansscs Ma-!
do indtknfkck Zwkker m Affnit ais
disk-se Spalten Eibellcr bar mmJ
nacht imod, at Kilden da aktaitscsås
-— Naar saalcdos forlcdcn cst Alb-!
Ztnkke citetedes, oa Kildeanaivols
sen indsstænkrdes til: »Ein Jnds
sendet i et Vatteblad sit-weh etc««
—- fe, da et dci dog saadan liar
lovliat vaat.
P. Vilkx Andekfm
--O-...-—
Eu Rost fta en
Danst-Ametitanet.
Vi lasser faa tidt c »Musik«-M
om Tanssbrdrns Vtsvarelfc her i
Amerika, og nassten altid er der im
Danste, der bar let-et dekeg Uim
domstid i Danmarc eller ltenqe not
til, at Danstheden Hunde fastte sit
Præa vaa dem, og de fik aldim
det enqelste Iowa faadan l(1-rt. at
det blev der-es Junkers Iowa
Men med de allerfleste af de Bern
der bliver fsdt her i Amerika as
hauste Forceldre gaar det visi, som
det qik med mig.
Mine Forceldre kom til Amerika
som saftige Falk og med almindelig
Uddannelfe, iaadan som det jasvne
Fall i Danmark denaana fik. Her
i Amerika faa de i manqe Aar
trange Tiber-.
Jlte wegen Tid til Lægning, vg!
oq ester lau Aats Forlle ikle nie-!
non Tale til as Vsrn om DanmarlT
on danfl Rand, men lidt Dunst fitE
vi doq am end tun libt. Men vi!
Vikn sit i engelfl Stole og last-J
te Engelsl, lem vi er meke bietncne
i baade at stkive, tale og tcnke i;
det engellke Spros, faa vi unge,
om vi elletg siqer vor Mening,
staat paa samme Stude, lwad de
to Spwg ansagt-, lotn J danlte
FotældreJ unt-tagen Sprogforboldet
et omvendt. J det engelste Sprog
twnker vi, l det engelste Spkog talte
vi, naat vi legte med vor-e Kam
memter, og det et nælten umullgt
tot os at fjre en Konvetsation l det
sanfte Spros. Det gam- saa keitet
I— omtrent lom det qan de af
Hier celdre, der tun taler Engelss
inaqt J blivek tvungen til det. Jeq
bruger vl faa tldt og mener der
med at af den danste Unqdom der
m del tum- vq bar
sont
gs
THE
Oq M Hab dannmist og U.
S. aussah da hat vi were Leu-liq
Ved til det Lond, vi fer, end det,
vi aldrig bar fet· Vi hat were
Kasrligbed til dette Lands Regering,
fom ni kender lidt til, end Dan
inorks. fom vi knn enkelte Gange
lex-set lidt out i ..Dnnfkeren«.
Og hvad san med vor Religion?
Ja, den et jo ikfe nflmsngig af
Bot-aged dg dog synes jeg, at san
mange, der stkiver om Danstelyedens
Ver-arele bar den Ide, at Gud for
staar Dunst bedre end Engelsf.
Her forcligger dog en ckke let
ngavr. J kan io let sfge, det et
Fotwldres Sknld, om Vorn ikke can
eller ikke vil tale ellek lasrc Dunst,
meu det bjcelper ikke Sagen· Sa
uen er denno, eilten J ftmes om det
ellek ei: Te fleste af os unge taler
sjnslden Dunst nnar vi bar vor
Cboike, du lcrser sjælden Tonst, om
vi bewde det famme paa Engelss,
og tasnter nldrig i det danfke Spros:
da dog, naat det konnner til det
bedfte, vi hat-, vor Religion. vor
serjsnsndem den er, Wer J, ab
skslnt bede nun Dunst end voa
Etmelsk. L. fiqer J, vi lmk jo dog
den Zahne-Rat pcm Tanfks Ja,
der er pel san, men for os Jasvne
Fels. der man smve oS stem, der
nie-der er jnnsiten lme Ewtninkh
m ifte senden for os— er del ogsaa
en Ekew men Ums-de vi de famme
Tnnfer i en Traut, isi set-te bedke,
da lsleu de for oc— endnn merk durc
bate.
Un nnden Tonkct Naar dcst for
insldksr sig sank-des mrd ost- i det
form Zlasmlcd, lnmd san mcd det
umska km dvt fmar alle-rede vcd
Ton-n on bunten on luan llal de
sam- lm for sia lclu Kan vi ven
th at do vil bljve vcd vor danlk
tmhcrstc Kirch, naar dort-s hole Liv
or lwot i chwrilos Rand? Vi Tot
asldns sit in ljdt as bot Dunste-: mcn
nam» vi ltsnnet og stammt-r laa
lmordt, lmad kon vi am- for vors
ungc i et Spross, der er nassusn holt
fremmed for os selts? Er J llle
lmsmsrsmtedc mcd jek DanlkbedP J
det Svkog, du bcdst for-stud, talte
Gud klarest til dsg, oq du lmk snact
List opladt for det cne sont-due,
hvotsor ilke væte med paa, at dit
Vatnebatn kan tales til sm vor
oaen Kirle i dct Sproa, lom ban
bedft for-staat oq braun-? Jm trot
vi mmr Herren-Z Ækindes, naat vl
talet til Fall om Frellen i Krilms
i bvad Spkoq lom bellt, men vi vil
lettcft naa Fall. om vi immer det
Spros, de bedlt lot-staat
?
— En af de gamle henfoveL
Streu Peter Madfem der var
sodt i Mstklyoldt, Danntatk, den
15. Martb 1830, dsde paa et Ho
spital i Napid City, S. Tak» den
18. Jan. 1913, Inapt 83 Aar gam
mel.
Tot Var scrrlig i dct storc dansse
Ecttlcmont i Turm-r Countn, vest
sur Vibom, Z. Dak» at Modsesi
vor godt kendt.
Ton 21 Mai 1862 wgtevicdes
Mudsm til Anna Strenscn det
hinmncs i gamle Daumen-L J del-es
Ækmssknb spdtes 9 BML Den 27.
Mai i Fjok fein-de de del-es Guld
bmllup, omgivnc af den-s Vstn og
manqe Pfund-m —- Mrs. Mad«
sen, 5 Vom og 16 BItnebsrn over
lcvet den afdsde.
Foraarist 1882 lom Familien til
Amerika J 5 Aar bot-de de i
Yanktom og liden reiste de til tin-on
te Egn i Turm-r Co» So. Dat» lwor
he- bocdo i over 21 Aar J 1909
flyttede de til New Undertvood sam
me Stett for at vwre i Ncrthedcn at
der-es Birn
Tct var i Turnek Eo» ,.Dst.«s
Red. siit Leilighed til at blive tenbt
med Mal-ten oq hans Familie Mad
ien oq Gans Dustru var stadige og
virkiomme Medlemmet ai vor luths
erer Kitte· Mk. Mai-sen var en
tarakterfast og dygtiq Mand, hvem
vi mindes med Gliede, og vi be
vidner her lasrlig hans ismende
Ente vor hiektelige Sympathi. Zorn
det et vott M, at den heb-unang
ne et qaaet hiem til den evtqe Hvile,
et det vott Gaste, at haus efterlabs
te dultru og sttn man mtdes med
dem der.
Eiter hvad der er os meddelt fra
Newltndmvood, Ied Monder CI
Blindhtmsbetænbeslir. hvorfor bau
bessuttede sig til Qt lade sig under
kaste en Operatitm vaa Hofvitalet
i Napid Tity, hvok hem soc bcnsov
den is. Jan.
J den Wie Ihm-U Ud but-de
han osteudtattstbl
Wehe st- W W
do hat at du va- M