Øen OrkrS Perle.
Es Fette-Eins
of O. Beecher «Stowe.
(Fortiat.)
Det skal du ikke være. Jeg ded, hvorledcss hast fknl
tages. Jeg füge-r til han« »Hm Moses-, mt fejlrr Bad
get-s Skib til Kinn om sjorthn Tage De mnnglcr flin
ke Sømasnd og jcg hat 400 Kronen sont jeg gerne vil
spekuleke med. Vil du ikke tngc med sont Matros og
saa kabc Vater for mims Pettgcy saa dclcr vi For-tieka
sten. Og faa Inder jcsg dct bero paa Omstnsndighedernc
om jcsg givcr hom et Vink ont drt andrt cllcr ikkc.«
»Kann Te vjrkelig fcm denne forfasrdcslige Mond til
at lade bmu vasrci Ftcd?« ,
»Sta! tun paa det. ch ladet tun Atkmson man-ke,
at jcg vcd Vcskcd med noglc Tim, san im! hatt snart
forsvi11d(s her sm Len«
Mata gik bitan til sin Middagsmad med et Hinte,
der var lettcre, end da hun gis lyjrmmefm Hun talte
livligt Ined Vedftcforwldrene men undgik at se paa Mo
ses, der var merk og pirrclig. Kun ecn Gang msdte
hun hans Blit, der havde det uroligr, trodsige lldtryk,
der san findes- i en Drengs Link, ncmr lmns Sind er i
Oprsr. Han flog sine ned for hcndes klare Blic. og ef
tek at de havde spisp for han ud af Husct Mai-a saa
don, at Kaptajn Kittrige fik fat paa baut. Hun kunde
im Vinduct sc, at Kaptajncn taltc sortkoligt til Moses-,
og fort eftcr fulgtes de ad hjem til Anträge-D
J stct of fjokten Dagc blev dct bestemt, at Moses v
skulde feile til Kinn. Engang vildc Max-n hanc- betrag
tet en faodan Rcsjfc sum en trist chivenbcd. Nu fna
hun, at den kundi- blivc band Nod-ring, og hun arbcjdede
der-for muntekt med paa hans ltdrustning. Moses falte
sig skufsct over-, at hun tog fic; band Afrcjsc fna let, ou
han lud sig muer der-lied, liqkssmn liau var mrgct ubei
hagelig mod heudc de sidsto jiortcn Tage-. Hnn var ikke
egcntliq out-, mcn dot gode og dct onde strcdcs i l)am,
og han var tumet cgmkasklia. Ofte undrcch lmn over,
at han kundc vix-re faa ukcrrlig mod Mom, fom hnn
dog rlskcsde og stolcde paa fremfor alle andro. Hnn be
strmtc sig for at bode- otn Tilginclfe. sm- lmn reiste-, Incn
dct blcv ikkc til Mart
san tunde jfle san W til at nedwu sm llre1, slent
hnn uite fnd bis-J l)ende i Oele Time-r med det falle Fer
sk1-t, at un sltxlde det mete.
Den smllelss Mord tasnlte paa, om lmn virlelig
vilde lex-lade ldende »den at siqe et uenliat Led. Lmn
tasnlte elm de Ank, de lmvde levet oq leqet stimme-L Hund
var der bleven as hendeci Broder. of l1endesI Tttirndoms
tillidgfulde Ellen oq Legelmnmeth Bilde Lan nldriq
blive den gnmle Um? «
Cndelia Himndt leftenen for lmnsz Ast-eile Mam
havde onchmmeligt vatket lmns Stibcslisteh ou lnm Ima
bede poa et nenllqt Ord til Tak, men lmn fngde lim,
at det var j Orden, oq at lian mnnglede en anu i en
Sljorte Mum suede den i, ou Moses san qudt den
Taute. der faldt pcm Nimm-ein Hvad mon lnsn grasd
for? Ja, lmn vidste det jo nol, weis-holt vor pirkelig
og grufom Ziden lau lmn ofte wagen i sin Knie og
tcknkte pau, book tidt han havde pint hende, og lmns
Bis-de suntes bam da san stor, at han ilke lundc llr«ive
om den men maatte Denn-, til de kunde tale samtnen· Da
sra begge Sider blev Btevene soebeholdne, kelige og
tvunane Da lian laa lom hjem Vinteten efter, var
Max-o reist til Bestan, og dette opsattede han iom en
ligefrcm Roma-Welle Man lunde naturligvis indvens
de, at lnm slet ilte vidste, lwornaar lmn kom, men sligt
vilde Moses ilke bere. Onn havde noturligvis helt glemt
ham oq havde nu eu bel Slare as Venndreke i Bofton,
og lmn havde maattet dsje ondt von de opferte Havr.
men lwad brsd lnm fia vel om det? Gan lmvde lmft lau
nieset at lige bende og bede bende om Tilaivelle for, og
nu var lnm dorte.
Ftu Pennel vilde have, at han skulde reife til Vo
ltou efter hende, men det vilde hcm illa Han vilde ille
sdelægge hendes Gliede Heu var lun en simpel St
mand, der var ene l Ver-den, og fom felv stulde klare sig
lqennem Livet. Sau reiste han til Kanada for at hugge
det Stimmen der lknlde bruges til hans eget Stil-. Da
Max-a til at vide. at han bque været hjemme og var
kejst iqen, blev hun bedrsvet og tænkte, at ban var kold
og egenkærliq og ille brsd sitz om heade. Men hun til
fsiede undsinldende, at han jo var en Mand, der bavde
let flg om i Werden oq bavde lau meget andet at tænle
J Adllillellens klar er der nu llet den state For
andring med dem: De stiltes fom Deeng og Pige og
mtdtes nu lom Mond og Kvinde Det er denne Historie,
der var stjult i Max-as Sul, det, der var lau stille, at
Solln llet ille ftandfedei sin Tale for at lægge Meer-le
til det.
Mofes attet hie-ums
Vi hat nu sprt vore sterc see-m til den Akten, da
Mara og Sally fad og talte om, at Moses skulde kom
me hie-m.
Sally lod iig overtale til at blivc Ratten over hob
Mars-. Hun brsd iig ikkc om, bvad Moder-en vilde sige,
thi stsnt denne state at vedligcholde et Skin af Myndigs
bed, var det bog klein« at Datteten havoc hun faa at sige
liegen Magt over· De to unge Pigcr sit nu en lang
wills Samtqle, under hvilken de aabnede Vierte-tue for
bittenden Sally talte em, hvor smuk Moses var, da
hmi Iqa hqm sidst i Darbswell Mete. »Im stod ved Si
deu as Feder-, da vi kam ud af Mtkeky oq han qav Fa
det Oatmdem men han hilfte flet ikke pas mig.«
»He-n hat naturligvis ikke gmfendt dig, du er ble
veu san hti og saa Mandat-«
»Musik« men du vll heller itke kunne kende hom.
can er ogsaa hell for-andert, hcm er bleven en bel
Mond nu.«
»Svnes du, ieg bar forandret mig weg-h SallvW
Mk to bat ja alttd været faa meqet stimmen, at
ieq ikke kau se det, men det stal more miq at hin-, hvad
Moses Pennel vil sige.«
.Jeq tm ofte, at bau rent hat glemt mig.«
-Jeg stucde not faa ham til at buste mig. Jeg
M drille M Ums W femledey at han Elle glemte
wie-« Mde sollt-.
Heidenkunst-tellqu stre, othm vitdekun
lspseshedte m dig II bonI-und met beflisse- Mc
« st- vis
»Im sprich Maro, at Moses altid hat opftrt sig
neberdrægttgt ovetfor dis. Jeg vilde fsr drukne mig
end qiftc mig med hom, meu iom Straf vilde han have
rigtig godt af at komme under mit Regimente.«
"Med denne Trusel paa Lasbcrne faldt Sally i
Ssvm medens Mara laa og tasnfte paa, om Moses vili
de komme nasste Dag
thsstc Morgen, medens de to Pichr vadftede op, lød
der Fodtrin henover Køkkengulvet, og indcn Mara tun-«
de sc sig om, føltc hun sig groben of et Par traftige
Arme, og on høj, mark- ung Mund bøjede fig over
hendc og kosscde heade. Hun vidscc, det ntaatte være
Moses, meik det hole var som en Drum Han kyssede
hende atm, betragtcde hende nøjc og udbrød: »Men,
March du er jo virkolig blevcn en Stouhcd.«
»Hvad mon hun var, da De kcjstc·(« fagdc Zallw
,der nu ikke tundc dy sig lasnch »du var hun stund men
De var en stor, styg Drcng.«
»Mangc Tak, Frøkm Snlly,« fang Moses og but
kcde drij
»Tai? For l)vad?«
»Im Tores Anmdnitm af, at jog nu er bleven cn
snmk »Im Mand,« sunrcdc Most-is og satte fig ncd mcd
Armen om Mai-as Lin.
Lg bkm var vjrttsljg san stunk, sum han hovdc tm
nct til at blimn wnnuclnldrrcnsz Fusjtctljod var som
bortblassu lmn lmvdc ist andeut, lust Vltk og et pcknt
Vassm
Mam satte qu nagst frcmmed overfok dennc Bro
der, der var san forskcllig fra den Bruder-, hun havde
kcndt. Hun betragtede ham srygtsotnt og drog fig ud
of heut-:- Anue, sont um han tog sig soc mcgen Frihed.
Tilsidst foklod hnn Einen for at koldc paa Fru PenneL
»Es-un er virkclig bit-von holt vokfcn,« sagdc Moses.
»Im-de Te nimm-, hun var Born endnu?«
« «Og der er ogsaa nok en andcn en, der hat for
andret fis-«
»Rimcljgt not. Tot var Ucl dcsrfuh en viQJ Person
iktc talto til mig den Zøndcm i Mitte-U
»Hu-Ich Te virkcllg Maer til bot, Zally --«
»Im-ten Kittrigo, maa jcsg bcdc!«
»Modt, Frøkcsn Fiittrige, mcn im keudto Dem vix-ke
lig ikkc.«
»Ah-get fntigresnde.«
,,De var blcvon san san-L Frøkcn Kittrige.«
»Im var nltfna en Nrimkimh da Dr reffte.«
»Bist ej, nusn dct skønne Lan godt blivc fkønncke
endnu.« .
Sally var m født Kokctuy og skønt tmn ikke hat-de
det i Sindc, naacde lmn allcrcdo i førfte Samtalc at
dragc lmns Opmusrtfumtmd bort fm Mnrn oq hon paa
hcndc Nu Og Moses-·- lod siq dmxuy lmlnt i SMA
halvt i Alvor. san lmn ofte rent qlcmtch ot Mam var
iSt1u-n. Da Zally skulde gnu, sulgtc tmn mcd lzcnde
hieni, og sinnt lmn tmde lomst Frn Penmä at komme
hiem til Te, vlrv lJan hos Kittrigcsxi hole Aftmm Sally
jog lmm vcksclvisz hjcm og traf ham tilbnge igen, saa
han kom itkc of Stcd, før Mannen var paa Himlen.
zTet er en rast Pina« simdc lnm til sin selV, nien
bun lied, livad lnni dil«
»Im foritmir det itle,« simde Moses videre, »si-mt
im bknder ncia nim- om lille Mai-a end om ti 3a111)’er,
san lmr feg dog tosset nl den Tid bott? Nu trok Mara
vol, at jeg isle bruder mig oni l)ende.« Han ventede en
Stein-, nanr lmn lum hieni, men han regnede ile med
den kvindeliae Stoltlied
Mam var sm, onosrende og from men lnm blev
let saaret Ln bendcss Mpditand vor vakt, da han før
tog liende i sinr Arme nden med blot et Blit at bede
om Lon.
Moses kon! lijem med den Veslninitm, at lJan vildc
sage at trøite Maro, og lmn blev dersor tnmet sorbavs
set, da imn liørte en munter Santtalc, Mam tog livlig
Dei i. Hirn snd ndenior Døren og en sinnl, ung Mand
sad poa en Zten ded hendesz Fødder. Tot var Hr.
Adam-J im Voswn Moses san alt andet end venligt paa
den unge Herrin on det blev ilte bedro, da lian soc-, at
denne var en damit-t, ung Mond. Markt havde leert at
Lende i Boston. Moses nærede en stinsyg Frygt for dan
nede Mennesker; han mente, de ringeagtede andre, og
kort Tid ester reiste han sig oq gik ind paa sit Vasrelse.
Moses vilde maaske ikke have været saa stinsyg, hvis
han ljovde hart, at Mai-a gav Or. Adams et meget be
stemt Aiiloa paa hans Frieri Moses kom nd, da den
fretnmede var gaaet, og spurgte: »va er den Laps?«
»Don er innen Laps men en flink ung Mand. Gan
et i Familie med Pastor Sewell.««
»F lod til at have det takt samman
,Ja, det havde vi.·«
«Det var slenst, jeg sorstyrrede eder.«
»Du sorstyrrede od iike. Hatt havde tilmed vasret
her i to Tinier.«
Mara niærlede nol, at Moses var inissornsiet, men
hun fandt ilke Anledning til —- som iBarndomsdagene
— at tigge ham om at vcete aud. Hun sagde renligt
Godnat, og lod som oni inm ilfe nicktkede hans Gna
venhed.
Trods alle sine Dydek vor lnm i Besiddclscs as lidt
kvindclig Stadt-stolz og hnn vildc intct fortaslle lmin out
Or. Adniiid’ inicslntlvde Fricri euer om, at lnm tun cl
fkedc Moses. Don fluldc have sin fuldcs Frihcd, gøre
Kur til hvisni, han vilde, on komme hieni, nqqr han
havde Lyst. Hun vilde aldrig med Ord cller Minet
rabe, at hun brød sig del-um«
Moses vor stolt, asrgckrig og egciisiikdig. Dis-sc tre
Egenlkabcr kunde have fskt til nogct godt, nie-n des
vcerke gjorde hons Stolthcd ham tun nalmindelig mit
ten og Intfindtlig, bang Ætqerrigheds Moal var tun
Riqdom og Anseelfe, og hans Egensind var lun blind
Stædighed Trocn paa Gud havde ban kostet over
Bord, og det var han ftolt af i Modfætning til niange
gamle Tvivlcre, der betragtcr den-s egen Vantro som
en Ulylke. Han vilde We at faa det godt i dennc Ver
den, san fik det gna med den anden, som det bcdst hinde.
Gan vildc helle-re elstcs end elske. Og sinnt han
altid tænkte paa Mara sont lin Livsledlagcrinde, var det
dog more lom en tjcncnde Veninde, der gjorde alle hans
Tankcr og Planet til sine og gik ganfke op i l)am. Han
tænktc aldrig paa, hvad ban lkulde give til Gengasld
for bendes rige Hjettes trofastc Kærlighed
Denne Akten havde aabnct lmns Blik for, at Mai-a
lkte lænqete var hans lille, ydmvge Slavinde. can
maatte oglaa teqne mod nt det« var nok af unge Mænd,
der vilde fotelske slg i hende, on maaste kunde hendes
Kærlighed, denne stote Stat, komme til at tilhsre en
andcm first nu lyntes han at le hole hendes fine Stan
hed on alle hendes Dvder. dun var from, as Moses
havde like noqet lmod, at han- Wtkn liad for hinn,
Wbcnblot maattelansovtllatlevr. feind-m vildr.
Der er nu den lille Sess, Sally, tænkte han, hun er not
morfom, men jeg vilde ikke have hende til Kone for alt
iVerden. Hun har ikke Spor af Hieran
«Naa, det hafter jo heller ikke tut-d at faa afgjott,
hvem jcg vil gifte mig med, cfterscsm det sprst vil ske,
naar jeg er rig. Jeg tror Pkæsten ved noget om mine
Familer Zrøken Emilie talte nogct om en Hemmeligs
hed, men han felv har altid svarct undvigende. Maa
ske jeg ad den Voj kan blive rig,« tasnkte Moses.
Han gennemgik alt det, han tmde hørt om sin ro
nmntisko Ankomst til Len, og hun uildc nn have Svar
paa alle de ZpørgsnmaL der kom from ibmm lwis
ingcn vidftcs stumm vilde han i lmrrt Fuld faa No i
Sinkt-et
Moses bavde drevct Handel og tjisnt san gth, at
hon nu ved Plcjcforcrldrcncss og mcdkcgi Himlp runde
faa sit echt Skib. Paa dct fkulde Mam tust-ske. Osg i
denne Frcmtidsifrøm sov han ind.
Prasstrns Formlling.
Frøken Ella sad ved et Vindne i Prasftegaardetu
hnn var som sasdvanlig onmivet as fine Sysog Presse
redskabcr. Hnn soneg slet ikte at vnsre asldet i dc sidste
ti Aar.
J Frost-n Emilicki brnne Haar er der derimod kom
mct enkclte EølostnsnL men etlier er lnm gnnsle som
sør; lncn set-get med største Onclsn sor sin Bruder, Pur
sten.
Moden-J de to Kvinder Inlte sennnnsn over dicke-J Ar
bejch font Moses Uennel til Prassiegnarden, og en Ban
ken paa Toren gjorde Ende paa deres Santtale. Frei
ken Emilie sørte straks den unge Mund ind i den lille
Dagligstne.
,,Ovor Tiden dog iler,« sagde hun, da hun haode
sanct den nnge Mand anbragt soran Jlden, ,,jeg sum-s,
at der knn er et Par Aar siden, ot Te tom lnsr og lasste
Latin, on nu er De oolsen Jeg oil strcttspxs sigc til Inin
Bruder, at De er he Han vil qlasde sig over at se
Tent« ·
Prassusn lotn snart nd sra sit Ztndcrcsnasrolse i Tøss
ler og Slobrok, og Moses bad da otn en Samtale med
lnnn i Entlan
»Halt er virkelig bleven en sntnk Mond og hat et
nieget dannet Vasscm og saa er lmn saa alvorljg. Nu i
vork- Tage er det sjældent, at en nng Mond konttner for
at raodsore siq nnsd sin Prass1, og knn san mindres gamle
Vonnctri Han og Mara Lincoln knnde virlclig blioe et
sntult Par, on det er tin-sten, sont otn Himlen hat be
stemt dem sor hitumden,« sagde Frøken Etnilie.
»Te: Vil im ikke luaaln-,« saqde Fkøken Ella barst.
»Mein lnmtfor dog Mes«
»Im kan ikke lide lnnn,« svarede Frøken Eila.
»Hm er altsor god til hanc. Han er sinnt nn-» ogsaa
indbildsk og cgcnkærlig.«
»Na skol De ikkc blioe ved at huske paa hansz Ung
doms Daarskaber. Alle sinkst-, at han nu er unt-get flink.
Og sog sum-I sitt-, at lmn er indbildsl. Hnn var i hvcrt
Fald nieset lmslig og elslværdig imod os·«
»Ja, jeg bruder mig ikke om hans Elskvætdighcd,«
sagde Frøken Ella stcrdig, »og Mara can gøre et meget
bedre Parti, naar hun vil. Hun bar mange Beundreke
iBoston-«
»Bist bar hun, og jeg kunde ogsaa sortaslle noget
om en ung Mand, der bar bcsøgt os, men jeg holder
ikke as at rsbe en Hetnmclighcd.«
«Hvis det er He Adams, De tænker paa, da et det
slet ingcn Hemmelighed. Der ble talt om det ved Kir
ken i Sendags. Frn Kittriae har kendt hans Tante, og
Frn Badger siger, at han bar en god Stilling i Boston
som Professor cller lignende,« sagde Frølen Ella.
«Hvor Falk bog ved god Besked om alt.«
»Ja, naar Falk vil sladre, kan det ilke nntte at sige
noget derimod, men sca tror nu, at det hverlen bliver
His. Adams eller Moses. Jeg har altid tænkt mit ved
det Bam," sagde Frtken Ella og tat-rede Øjnene
Freien Emilie havde altid hast stot Jnteresse for
de to unge. Hun bavde overtalt Pennels til at sende
Mara i Stole i Portland og paa Wes-g i Boston, saa
hun betragtede nassten Mara som sit eget Vorn, og vili
de gerne se hende gist med den smulke unge Mand, som
Balgerne lsavde kastet i Land til l)ende. Kun lidet dram
te hun onl, at hendesJVroders Hemmelighed, som bun for
mange Aar siden liavde spat at tmsnge nd, nu var ved
at blive opklaret.
Da Moses tom ind i Præstens egen Sitte, var han
nieset new-s men sagde dog: ,,Jeg vilde gerne takte
Dem soc Deres Godhed imod mig, da jeg var Dreng.
Jeg stsnnede itte detpaa, som jeg burde, og sont jeq
nu gen«
»Im bar voeret glad ved at tunne hjeelpe dis, og
jeg Inster dig til Lytte med det, du har opnaaet. Du
er sund, dygtig og stcerL maatte du til disse Egenstabek
søje Troen paa Gud!«
Moses sad lidt alvoklig og stille, og Priesten ved··
blev: »Du hat Grund til at takte Gud, der bar fort dig
til vort Land og ind i en god Fainilie.«
»Or. Paitor,« sagde Moses pliidselia, «ved De no
get om min Familie?«
Spøtgsniaalet ovekrastede Prassten meget, on lmn
sagde: ,,Det bar altid vasret niin Heusigt, noar du blev
volsen, at gske dig bekendt med, lwad jeg tror at vidc
oni din Herkomst. Jeg haadek ou bar bedt Gud oin, at
jeg maa have handlet rigtigt idenne Sag.«
Med disse Ord tog Pastor Jewell en Pakke gulnes
de Papirer skem sra sin Pult og aabnede et Stoffe, der
var svobt om et. lille Villede.
»Im trot, at dette er din Moder-s Billede.«
Moses san paa det med tanreblcrndede Øjne. Hatt
faa en dejliq ung Pige med store, førgmodige Øjne og
eint, krallet Haar. Det fmukte Attiigt havde et Udtknk
af Uskyldighed og Frygtfomhed parret med Aabenl)ed.
Moses syttteS, at det yndiqe Billede fmilte til hasti.
»Im bar nedskrevet alt, hvad jeg ved om Origina
len til dette Billede, samtnen med de Grunde, der bar
faaet mig til at tro, at hun var din Moder. Du vilde
have faaet diöfe Papirer, hvis jeg var dad. Du vil not
forftaa, at en Fortælling som denne itke kunde met-de
les et Bam. Læs den nu i Fted og No og lad mia saa
Ie diq igen.«
Moses fik Papirerne og fkyndte fig af Sted til sin
Baad. Da hqn var kommen hjem til Øem opspgte han
et entomt Sied, laqde stq ned iSandet og læfte Prasstens
Brei-. -
Paste- Sewells vier csd made-:
»Mit! M We Beut Jeq hat i Sinde, naar du
bliver volfeu at·qtu diq hekmdt med noqle Vorstands-s
vbetter-Ja faar miqtil at chit- MWU
Forceldre Men jeg bltver fstst nsdt til at foM
noget fra min Ungdom, og da dette ikke er keudt, stock
jeg paa, at du vil bevarc det som en Hemmelighed.
Efter at jeg var færdig med mine Studier, viste des
fig, at mine Lunge-r var lidt angrebne, og for at kom
me til Krcvfter og fmntjdig tjene nogeh tog jeg imod et
Plads sont Huslasrcr bos cn rig Mond i St. Augustin
i Statt-n Florida
For at du kan forstaa det hole rigtigt, maa jek
talc rent nd nm minc Omgivislser, og jcg beder dig dek
for undfk1)ldo, um jcg skulde komme til at krasnke din
Følclser, da det dreier sig mu nogle af dine Slasgtnins
ge
Don Jose Mendoza var en spansk Adelsmand oi
Plantcigccjcr. Han var kommet fra Spansk Vestindiet
med sin eneste Dotter-, der var bleven moderløs, da hun
var lillc. Han sørtc mangc Slavcr med til sit nye Hien1.
og fort ritt-r sin Ankomst gistedc han sig med en ameri
krmsk Dante, der var Enkc og liavde tte Børn. Mcd heu
dc lmvdc lmn beenden ondnu firc Warn; i Ægtcskabet
var der altsaa trc snrskelligo Slags Vøkih og stor Om
lnf visd Opdmgcslscu var dcrfor sornøden. Men ingeu
as Forwldrcnc udviste on saadan.
Monden var tin-got uvidcsnde og hovmodia og havde
besuden lcvct et Inn-get udsvirvcnde Liv. Hnn var gru
som, lnsrfkosng og tut-got hidsig. Hans Huftru var megei
stunk, nndcsrtidcsn ogsaa l)cl)nqcslig, mcn hendes Sind«vat
lige san hidsigt sum Mondens
Tcsr var to Hold sammenbragte Slaver, Mandens
og Huftrucndzs, og mellem dem herskede Kiv og Strid.
Der var tre Huld Vorn, der havde arvet Forældrenes
hmstigc Eind; de blev smigrede for af Slaverne, as
Forwldrmc skiftevis forkaslsdc og oversaldts dem. Du
kan umke, mit Hocer var ika let. Men jeg var jo uns
og dristig. som du vcl er det nu, og Vanskelighedetne
bidrog kun til at vciskke mit Mod. Jeg opdagede snarh
at der lnmde vasrct flcrc Lasten-, som havde opgivet do
rcs Stilli1m. Formlde var derfor lidt Engstelige for,
at de ingcn kmide fac« sot paa, og dettc beiiyttede jeq mig
af. sog optraaötc bestemt og lovede kun at gøre et For
søq. sog søgtc at bibringe dem dct Jndtryk, at jcg gjots
do dem en Tjeueste ved at blivc. Jeg blcv derfor behand
lct inm- l)e1-st)nsfuldt end de andre Lasrere, og det viste
sig sum-t, at jcg i dct mindste nogle Timcr kunde fa
dekeis Born til cit vasre jlittigc og lydige. Efterhaandeu
blov sog Tillidgsmand for hvcr cnkclt as Familien-Z Med
lciunnm Ton Jose klagede over sin Kones Magelighed
og Hasitighcd og hun klagde over Mandens daarliqe
Eidw sog føgtc at rette paa Misforholdet, hjalp Her
ren nicd hanin forsømtc Ncgnskaber og blev snart uunds
VilIklixL
Mcd Bosticms var Sagen vanskcligcre, fordi dct
Wollt-m dont hcrsfcdc cn of Slavcsrne indpodet Mistillid
og Erman Fruens Børn af førftc Ægtcskab var to
Pigor pua scksten og atten Aar samt en Dreng paa
sjortcn. Af det andet Ægtcskab var der tre Drenge os
ecn Pigc, den wldstc var ikke tretten Aar. De var alle
rct n-vncrige, mcn deres Dovcnskab og Selvtaadighed
var Zkyld i dcrcs store Uvidenbed. Dct interesserede
mig dcsuagtet at undervise dem, og min Selvbeherfkeli
se gjordc Jndtryk paa dem.
csst Medlvm af Familien er rndnn nomtalt, oa doi
handler dct meste af dette Brev om hendc. Det er Don
Joscsgs Dotter af første Ægteskab, den stakkels Dolorex
Gid hun mao vix-re gaaet ind til den evige Hvilel
Jesg brbøvcr ikke at bestrive hcnde, da du hat sei
hendcs Billcdcn Midt i denne raa Familie fik hun mic
til at tusnkcs paa Højsangens ,,Lilje blandt Torne«. Hut
var saa forskellig fra de andre og var ofte udfat for de
res Hcmn og Fpgfxlgelfa Stifmoderen behandlede heu
de lmardt og grusomt, naar hendes Fader undertides
var lidt vonlig imod bcstth Hendes Vlidbed og Sksnhed
vakte de andre Bøms Uvillie. lHun tog det altfammes
næsten sum nnqest sclvfølgeligt og søgte at ovcrvinde des
ondr mod drt gedo, og ener Venlighed gengældte hu
dobbelt. :·
Hun lmvde en trofaft Ven i den gamle Amme
eller Mommy, som bun knldtes. Den gamle, snu Kvins
de vnagede ombvqgelint over sin unge Herfkerinde og
sagte at asvende alt ondt fra heade, og hun var derfot
det stakkelss Baran eneer Trost og Tilflngt. « ———.N.«
Dolores’ Undetvisning var ogsaa forsømt, men hun
lwrte lmrtiat oa var meget flittig. Hnn kom fnart til
at holde as nim, fordi jeg var det eneste dannede Meu
nefke, der behandlede bende hensynsfuldt.
Jeq liavde straks Lje for den Fore, der truede mis
ved dcmlia at onmcms den unge, indtagende Pige, os
jeg sandt, nt det vilde vasre uriqtigt, om jeg misbruqtt
min Etillsng til at føge at vinde hendes Kærlighed.
Jeg possede derior paa aldrig at gøte Forskel pas
hende on de andre Elever, og noar jeg rofte hende of
tere, stnldtes det bendes ftørre Pligtiver. Mit Hiertes
Følelser lud sia dog ikke undertrykke. Jeg var nng di
hande ftnsrle Følelsm hini var smuk og dertil saa vom
uknnstlet og ligefrem, at lmn helt fortryllede mig.
Oendes Nasrvcecelse knstede for inig Festglans ovs
hele Hiiset ou qiszrde min Stilling let trods alle Bausto
ligbeder. Je;; snntes ikke, at jeg havde Ret til at gibt
Aflnld paa en Stilling, hvor jeg gjorde Nytte, og jei
havde heller ikke Mod eller Lyst til at for-lade hendez tlj
om miu Volke end blev fat paa Spil, faa var jeg das
hendes eneste Ven, den eneste, der kunde befkytte heut-.
og det er afgjort, at niin Nierveerelse virkede mildnendt
pcm Omgangen i Familien.
Dcsuden faldt dct mig slet ikke ind, at der kund
vwns nong Fnrr for Delorcs. Hun syntcs mig at stas
for l)øjt. Jeg følte vcl nok, at hun nærcde Venstab for
mig, tlvi lnm viste dct ganle unbescny Hun satte Bloms
sit-r paa min Pult, lmndt fmukke Buketter til mig, lavede
nmnqe Smaating, som hun forærede mig. Jeg saa dos
stinkt, at bim elskedc mig og blev da klar over, at je
nmntte reise. Men hvor knnde leg forlade hende og over
ludks lnsndcs til fig selv under disfe triste ForlwldkI Jes
føatr at opstillcs kunstige Squnker imellem os, met
det mislylkedes ofte, og dct stete icevnligt, at For-holden
nwsttsn wann os sammt-n. Heut-es Fadet vak san hob
modiq, at hast twnkte, at bang Dattet lettere kunde los
elske sia i en of bems Beste end i bunt Huslærer. Qi
alt dcttc Morde-, at jeq kunde nyde Delorek Selstak
aldcsles frit og uhindret.
Endelig stete der noget. En Morgen sagt-e Do
Jolo til sin Dotier, at han havde assluttet en Ægtestabsi
kontralt for heade, og at hendes Brudqom kam om II
Dage.
Wä«