Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, February 12, 1913, Image 2

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    , Oel der vestaak
set Gub- Dw defect-r windet-g,
(bf-s. 40, Dz.
Jeiu Myndighed.
Og han gjorde en Suche m
Reh og drcn dem alle nd m
Hellxgdomnmy baade saurem
og Otierne, og han sprcdtc
Vetseleternes Entaapenge og
væltede Vordem-. Joh. Z, tä.
Læs Afsnitm Joh. Z, 12---sEndcn.
Det er bestandig Oblimt af Jcsu
Herlighed, Apojlclen Johannes
viier os.
Sidft var det ct llndcr vcd cl
Btyllup, Almogten brugt i Kask
lighedens Tjeucsuy tmn lud o-:- sc:
denne Gang er det Jesu M 1) n d i g
hed i hellig Nidkasrhcsos Tierreika
der tmsdek oS i Mode
!
1
Ä
!
Dei stulde blot en bvilkcn son
helft enden Mund have forssgt —
komme fom beføgende fra Galilasa
Sau ind i Helligdommen med Zoo
be i Haand og saa uden videre dri
ve alle Okser og Faar ud, vwltc
Melerernes Borde og sprede dekesz
Bengel
: Maafke knurrede de l)andlende,
Maske skar de Tcrndetz men uml
kqarlig bøjcde de fig og spørger blut,
hvad Tegn ban viser dem, efterdi
ban gsr dette.
De foar intet Tegm han sparen
«Nedbrnder dette Tempel, og i trcs
Dage vil jeg oprejse de.« Johan
nes oplnfer, at ban talte om sit Le
gems Tempel
Vi vil ikke fortabe os i Spørgss
maulet om Jefu og bans Disciples
Dphold i Kapernaum som omtales
i Vers 12, ej heller i Svørgsmaalet
: em, naar dette Bei-g i Jerusalem
fandt Steh.
De andre tre Emngcliftcsr omm
let en Tetnpclrenfelsc i Forbindcb
se med Jesu sidfus Besog i Jerusa
lem. Tot er us mindre Vetydmngf
om det er fannnc Tct1mclrcnsclfc,
Johannes- her manch ellrr dct er
en andeu.
Jesu Some: »chbmdcr dem
TcmpeL og i tre Tage Vil Zug DU
rejfe ’det,« kan dog nok tnde paa,
at denne Tcmpclrchfc fand: Ercd
kott før Jcsu Lidclfe. Tød og Lps
stondelfef
Rimeligvis er disse Jesu Qrd
sauledes at forstaa, at han bar sigtet
» til Helligdommen i Jerusalem, fom
Jeder-ne ved deres Forvandling af
den til en ,,Købmand«5bod« (de an
dre fee Evangelifter hat »Moder
kule«) var i Færd med at nedbryde,
og naar de gik saa vidt, at de ihjeli
flog hom, vilde Nedbcydelfen as
den gamle Pagts Helligdom være
fuldftændig; men med bang Op
standelse og Seit vilde ogsaa Gen
pptejsningen af Guds Helligdom
Hm Jud væte veefentlig full
Vorder
J hveet Fald var det first ester
Jefu III-standele at Difciplene rig
tiq fotstod Forbindelfen mellem den
ue cale og faa Jesu Libelse, Dsd
es Opstcmdelsr.
M her small-, foteqit alt
fm i Mist-Mc rimeligvis
i W Ferse-nd
Im der var ille W, hvor
der stulde deines vekdsliq Fort-et
tin-.
BW hat jo not und
M sis med, at de vilde tjene
Me, iom kam vp til Jeru
salem for « fejte Festen og ofte
M den Otnstmtdiqhed, at der
essen var Vekfeleeeee der, peget
M i den Mäng
steu——men——iStedet
fie, at man shall-e bringe Kraft
M diq Ina, Leser, Profeten
W
m
ap
m
m
h
at mange andre troede paa hans
Nava, da de san hans Team som
ban gjotde
Rimeligvis bar Jesus ved demu
Vsjtid giokt andse ,,T-gn« end dcst
der liqger i Temvclrcnlelfcn
Men det hedder viderc, at Jcsn
tmttoede sia ikke til dom: tbi ban
han vidste selv, bvud der var
Mennefket.
,,Teanenc« knn tages forskelliqtl
For Tisrivlcnc havde des 11maadelik1
Vetndning fom Veviis for, at det;
var den rigtige, de havde troct von
ou sluttet sig til«
da Oct- ipm Jesus hqu- sagt og
il
l
For andre-, der ikke bavde troct
vaa Jesus fom Messias og den-s
Frelser og Mefter. kunde Tegncsms
itagt-B fom Antydning i Retning as
"vcrdslig Magt eller timelig For-del
!— som da ban bespifte de 5000
Mennesker i Ltkenem Soadan Vrna
Taf Teqnene duct ikke
« Sluttekigt Hvor dvt dog givcsr
Myndiqbed at have Gud oq derwed
ogsaa Sandhed og Ret paa sin Side
»-—— oq bvor det modsat magtftfeklcr
let Mennefke at være vaa vanbellia
Grund oa have Mud oq dennod
sSandbed og Rot imod siak
Bibellæsnmg
over
Wulst-K fttste Btev til The-intoni
kekne, l. Rap.
(Af Chr. Petersen.)
Dem er det fstfte as Pauli Bre
ve, fom findes i Bibelen. Der er
»skrevet til en Menighed, nemlig
Iden i Thessalonika Denne Maria«
bed blcv stiftet af Paulus paa hang
Ianden Missionsrcjfe i Aal-et 52
»ellet 53, hvorom vi kan læse i Ap.
HGQ 17 Kap. Paulus kam lige fra
Phillippi, hvor han« som saa oftc
spr, havde gjort sig Erfaring baadc
af Guds Naade og Menneskers
llnaade.
Vi læsety at Paulus var i The-J
salonika i det mindfte 3 Uger, for
Z Sabbatet i Trcek gik han"ind i
Synagogen og søgte at overbevise
Mennesker om, at Jesus var »den
Kristus«. Men der er rimcligvis
gaaet lidt længete Tit-. Nogle blcv
ogfaa overbeviste, baade af Jsder
og Hedninger. Men snatt gik dct
der fom andre Stedeh at naar Pau
lus fik godt begyndt, com de vans
tto Jst-er og fik stiftet Opksk mod
hanr.
Paulus og Silas maatte om Nat
ton forlade Byen: de reiste sydpaa
Men meget var bleer udrette Daa
den korte Tib. EnMenigbed var ble
oen stiftet; saa selv om vi maa kalde
det Hastværk, vifer Brevet, at
det ingenlunde var Laitvært.
Hvad gav Anledning til, at Pau
lus sktev sit Btev til Menigheden i
Thesfalonilai Tet kan vi lasre ved
at lcese Brevets tredie Kapitel Da
Paulus feilede til Athen, blev Ti
motheus og Silas tildage med den
Forstaaelie, at de fkulde komme til
ham hurtigft muligt i Athen. Da
de lotmnet, et han bleven urolig
for den nye Menighed. Forfslgelien
ftandsede iste, fordi Apostelene rei
ste, oq de hat-de inqen Hyrde eller
Sjttleftrqer, oq alle var de jo gan
steuykTeomzvqtdetdaimuns
»detliqt, at ban blev helvmtet for
Tdemk Sau iuakt som W
tot-met, blivet hatt iendt tilbagesp
Paulus fortsættet Refer Mermis-I
og dertil sont faa Timotheus dg!
bringet glcedelige Nyhedet fta
Thessalonilw at de stod fast i her
ren. Satt strivet Paulus da sit
Brev til dem, baade for at udttylke
sin Glæde over, at de stod fast, og
for at opmuntre dem til fremdeles
atholdeud;vqlaavordekeretoq
andet as det, han allerede havde
ptceditet for dem, fom de tkængte
til at blive windet am.
Eu Muster Mesighed
Temaet til vor Bibellæsning fin
det vi i det 7. Vers. Menigheden
var bleveu et Msnster for alle de
troendr. Ovokledes — det udlægges
ntjete i dem Kapitel, oq det er det
isonst ihrapdt dem, Ipvede got-t»
scvnledeg den vat, udtales ille usjss
Here- meu vi fee af Ap. Ger. l7, it,
2. Og Appsame we de- MAX
at de kunde forkynde Ordet i Kraft
oa i den Helligaand og i fuld Om
bevisning.
Sau dlnkkelig cr en GodssOkdss
Forknnder ikkc altid: ban maa ofte
soll-, fom det salder fao dødt oa
klangløft til Jorden Her var det
ander-leises Paulus føltc strafsz en
Eorundotljg Kraft over Order Tot
qjk lom en Strom fra lsans Omber:
lnm kunde muser at Wild-Es Annd
var virksom til Ztedo fom on ufynllq
MoqL der toa eret fra lmns Las
lscr oq fortk- dct lmn til Tilbørcmcäs
Mem-; lmn Iuwrkedc, at det blcv
tnodtnqet i »c-t fmukt nq godt
Hierte.«
Z. Dette gav bam Fokvisnina ons.
at ban bcr havde for fig -en Flok
nf Gide 11dvalgtv. »Vi vide. as
Gud elskte Buser edprs Udvasl
z1else'«. Der sales san oste i Gudski
er om de udtmlthcs, End-I udvalgi
te. Gud bar fine ndvalqtc paa Jor
dm Mvn over dettc bvilek der no
act bcmknoliqbedsfuldt. Vi vod Mc
bvem der et udvalqte, og bvorfor
de er det Toget et Mcnncske fat
vaa fin Saligbedssag med at be
gynde at overveje, om dct er as
de udvolgte cller e«, san gaar det
forkett i BU: og Hieb Henfun til,
bvorfot et Motive-sie er udvalgt,
staat vi over for et stokt Sporn-I
manl, lom Skriften ikke bar klarer
for os. Det er en af de Gnaden
sum først til fuide vil blive last
vaa den and-In Side: et Zwmsmaal
som føkst vil blivr befvaret dor.
Men det vidfte Paulus, at der bot
var en Flok of disse, on kmn taacr
ikke i Betcrnkning at smkkc dem
skslv i Trocn derma.
4. Og den Munde-, hvokvaa del
modtog Ordet, vistc, at det ilkc var
et Ifeblikfs «!Ie;Ic-js"«:ri1m: tlsi de ton!
imod Order under-· mcszusn Trænqss
sel med Glasde i den Helliaaandk
Hvor ofte er det ikke stet, at --t·«
Menncsfke blcsv i nosgen Moode are-,
ben as Herren-J er og hasche Lnfks
til at tjene Herren knon saa lud sile
afskkwkke as en lille Smnlc Spur
fta Vennek og Kommcmter: der
blev llet ikke en Gang Tale omI
Forli-helfe et godt Alt-in var nol(
til at faa dem bort km deres godcl
Insekt Men ikke fanledcss mesd dis
se i Thesfalonikm rndoqsna For-sel
gelfe oq Trwngsel kunde de male
for Jesu Navns Skyld. og dogl
vidfte de jo ikke mete- om Kkjfterst
ldommens Kraft og Velsignelse, end!
bvad Paulus fortalte dem, og kwad
de allerede bavde oplevet. Te kcndte
ja ikke paa det Tidspunkt til en.
Zkare af Vidnet sum »formedelst!
Tro« hovde udrettet baade det ene!
sog det andet. Sau meget more man
lvi beundke, at de stsd fast. Ja, og
lde gjorde det enddog med Gliede i
den Oelligaand En saadan Glæde
havde det nye Evangelium btagt
dem, at intet kunde formaq dem
til at flippe det. Tvættjmod —
chenqselen fortgede detes Glædr.
Hier-te Jkke skulde det siqu om dem
fom om Israel: Ordet, som de bor
te, hialp dem ikke, fokdi det ikkc
formede sig med Trer i dereHHjeri
ter, som h-rte. Hebt. 4, 2. De troc
de Okdet, og derwed havde de grebet
det evige Liv. Joh. 5, 24. De troc
de, og des var ingen dsd Tro:
ingen havde behov at komme til
til dem og fige: Bis mig din Tko
af dine Gewiss-get Thi Paulus
maatte takke Herren for dem abid
naat han stulde til at bede for dem.
Hans Bsn blev til Tak, naqk ban
tænkte paa deres Gernsng i Trom.
Det var ikke altid, at Tanken paa
en Menighed bragte Tat ftem i
bang Hier-te Om Mensgheden i Ga
latien sagde han: »Im ftygter. at
jeg maaske hat atbejdet forgæves
paa eder.« Hvori disfe Gerninget
ellers viste fig, er itte nsjere am
talt, men hele deres Liv vidnede em,
at de vendte sig ftq Afguderne til
at time den levende og sande Gud
Og san hat de vel ellers fotmet sig
efter dette: at bei-ge Enker og fa
detlsie i deres Trmgfeb at bei-are
fis ielv scheme as Baden. Jac.
5. Qg Drdet fkabte Troen i den-Hi
i
W at
FMMUIIIM
im
W
Z
;
iß?
for-di man er dkevet af et ellet an
det Motiv. Her var det Kristi Kat
lighed, der wang dem. Kristi Kask
lighed er en dejtig Ting at faa
Diertet fnldt med, men den toget
vor No fra vs — ifke vor Frcd——-:
den fasttet os i Arbejde Jkke san
lede-:;, at vi fæstek Opmærkfombes
den saa meget paa dette, at Herren
engang kcm sige til os: »Wel, du
node og tro Tit-nein du bar met-et
tro over lidet«: men fault-dess, at
vi fwfter Optmvrkfombeden paa det.
som er Genftand for vor Kærligbed.
enten det foa er Jesus-, de fortnbte
Zondere eller de hellige Saadnn
bavde Paulus det: »Im bar en
stor Sorg, en uasladelia Smerte i
mit Jndre, thi jeg ønskede felv at
viere en Forbandelse fm Ktiftugs
for mine Fee-endet, mine Brsdre
efter Kedet«, Rom. 9, L. Det er
sikkett messen mere end Hojdepunks.
tet i et Menneskes Arbejde i Knsr
liabeden Paulus kunde glwde fis
ved at finde noget af dette i Mk-—
nigbeden i Thesfalonika
Endvidere glccdede ban sia
over del-es Bestandigbed i Haa
bet —- egmtlig ftaak der Taalmos
digbed — til vor Hei-te Jesus Kri
Tknsx Kristi Genkomft var den-s store
wendc Oanlx men sclv om dct Did
til var bleven tit Tmsngsler for
dem, i Stedet fo-." ’Opsnldclsm us
Hanbct svigtede de ikke i Misnmd.
men bar dot alt mcd Taalmodiglxcd
La nrjop dette, at Hanbct vor san
lcvkndcn aav dem Kraft til at holde
nd oa til at vckre virkfommc i Trocn
oq Kasrliqbeden De kundi- fige med
Paulus: »Wer TrwngscsL som u
stakket og let, skaffer osJ en over ol
Monds ftor evig cht af Hei-list
bed«. Mcns de orbejdcdo oq kam-«
vcde bot paa Finden- nat Ejndcti
bimmelvcndt. ·
H. Alt disttc cr Paulus- 1ftc Osti«
csssislrcy der Ptsd Vollpd om chri«
Nil-di- fV llct illu bin-Pl lics PZIHI
merk- end dar-« me (I’ici:1.1— »Du Ifqu
rk chrrunsi er ludcllzxt lmrl « E In
Klokleth der i den skjllis Alls-Ersp-:
kllct Astmftimd sonder linc Tut-of
nd over Landsmle lanludcsii jun-H-l
Surnsnsz er ltkdt im den-, ::«-.!il
mu. Jllc nlwus til Dis-« Hans-El
not-, mrn nd over hile- :l.lk’..1l.)?s«s":1
Fa Tlllnln lisd lspt ZHH J-: Ill« i»
de xsasret bange for m Its-« smkst "r
Felix :lcomi—3 Elnlku lrimsdc N- but-T
tlke vasm buner for m ridn
disk-est- Hckw Tore-J VIII-di- . 1 Unfl
Dar for iior til, m de Kund« lass-. tm
deu for dem lcllt Bande Iinsdzlnxsd
og nie-d Lin lmr de lot-linde Hier
det lmt Tor m Tol msnst dksrksxs ) r
ning i Twm oa dmss Lin-un
chrlialwchn
9. Jlkc alone Gent-langen .:s wr
Viduchnrd qit mdon sen-, mm .;
saa Nimm um drer Tri- ihm -«!:::1
Tore-:- Iru limsms Uiii im at intnn
den Zij sum overimndt Worin-u»
den liade liuldt Dom sum- tmde
alle thrngllcr. ja qimst dem Umst;
til at baer del altfommvn ch
Glasde Tesn havdcs vjit sjg i dem
fom en Kraft, der liavde forvandlcst
dem til nne anesict. Held-tin
gerne havde jo ogsaa Tro vaa dctes
Gulden men den bavde ikke formaaet
at give dem erd og Werde, oa
langt mindre at fomndre deres Liv,
lau de blev bedre Mennestet Det
sok so’k Rygtet om detes Tro, lom
en Libeild til alle Sider.
10. Jntet Under da, at Paulus
kan list til dem, at de er bleven
Mtnftet for alle de ttoende i Ma
tedonien og Maja Sau san det
da oglaa gaa an at tose, uaat det
blot stet paa rette Munde oq til
rette Tib. Lll Ros, der guta- ud paa
at its-iste- n felvfslgelia fesselt-Ug
Men Paulus las, at det bet kund
blive til Opmuntkina es Bein-klet
fe for diss- nyonwendtr. lom maatte
lide for dere- cros M.
11. Oele detes Stilling for Gut-s
Ansigt beskkiver Paulus i disse
Qrd: vende —- tjene — kommle
De vendte sig fra Ufgudetne til atk
tjene den levende og lande Gub.
Zaadan skal et Gutes-qu- Stil
ling altid væte — Ryuen til Syri
den og alt det qamle oq Iuiigtet
vendt mod Gub. De var kommen
til at tjene W. Rast et Nenne
fte bliver irigiott fra Sondern og
Satans Trældom, lau er det itke
for at lebe fig lelv til Behag, mens!
baut, Iqm er dsd es erstanden fors
det. Bett Liv stql me en frivilliqs
Tjencfth men ddq at timestr. —
.At sowmä W Stu fta Cimlenf .
fis set SW oq
?
;
Den arbejtlek Ast-et muckt.
IVBR Ast-tm bringst Ist
Alb-»ide- kok on l. li. C. Tric
tor. Og si ethvekt Tilftvlåe
bringet den sin Ejek en Por
tions-te Om Fonds-et pljjek,
Stun, hats-» og ttomlek den«
ok( om sammt-ten gjk den
Vesjafbejele, bot-ist Ist-ach pnms
per Vsml og ovssxrislet Mak
lusm RAE-nat og Vinnst skal
der Miste-. text-kos, Inve
lkrasmle og ttikkkos Las- til
Byen Almmmen uckfjkes
riet lottost og Mit If III
l II C Tut-tot
Don means Mtingolse for at en Tnctok limn
uns- til For-los for enhvok Pasmer most 160 Arte
-ilok men- csr, It cket er m slitielsx Maskine
san Iimpolt knickt-, at det- ilc-e lett-Yes fagicyns
ciige Folic til ut omgus den« En und-a MI
skine et en
l s c lieu-ea- - cuclise Imm
Dons stxxmpgtto lass-te, hvuci dei- krssves If
ists sind-m Maslrino vai neiv It etbssjåts i
Mark-kn. lngcsn ssr more- rmle til It unt-ge
Forli-dringet- sml cis-. nie-n Stil-ver fort-sinnst
»Forhe(iring" man bevists sit Vikrrl kør
dpn antun-Os- lntet tagt-s im- Hin-L
Vetter libet Its-n Ilet sogen Risiko, mi
num habet en l E c Tracton Mut Ists-er den
hlot i Arbede skssakek das-I blot tlmlndslig
Opmssrksomhed, og den vil have bat-It for sig
las-agr- føt den » ais-list
l H c Taktart lus- i Stsrkelscsk pas 12,
lö, 20. M, 30. 45, og 00 Restes-so Kraft. De Icsts
Imqu pas kunnan Vierksteäet, i Mille-i og
i Fabrikktsth For-lang szlog o ucksptlisc Op- ·
lysnitjkor hos Des-es woraus-to sQuelle-mir euer
sktiv til
Intonation-l Unwetter compsay et« Americ
HVs«-I,-k( · f
THE-so l S . .
has denne Menighed, saa scutter dct
med at pege paa hum, fom er
Troens Veso-Wer og Juldtommek
— ,.Jcsu-J, iom os fricr sta den»
kommende Probe-" «
Zaa staat da denne Menighed
ogsaa som et Mønfter for os. Dy
befc set er Jesus dct eneste Man
ster, der er givet os til Efterjølgels
sc, mexi vi tun lære megct af den.
Give Wid, at vi havde mangc as
den Flog-i Menighedcr rundt om i«
dort Samfund — eller dog i deri
mindfte nogle fau; de stuldc nok q
rr Fig bcnmsrkedtn
Mcn for at en Meinng Lan
fault-des blilsr en Etad Wo Vjcks
Ast. maa del rnkcltc Mcnncskc i Me
nigheden vasns et LUS. Tersor er
der mcget at law af denne Wenig-.
iusd baadcs for cn Mcuighcd og for?
et enkclt Wonnefka
l
!
i
Tidcn or undergcmct stoke For-aus«
dringet-, fidisn dem- Brcb blev skrcs
vetz men Kriftendommen er den
sammt-· Ton kommer til oss mch
dcst fammc Ktav paa et lpelligt Liml
mcsn tillige uusd den samme- Kraft
til at Icvc det. LJWJ Aar et snakt
Eurlobnc fidcsm lwornuscht nasrmrte
nma vj dog ikke vasre Herrens Gen
t’m«sk. stot- mcscht more skuldc vi
dog jkke lusslittc os paa et Liv i
Nndfnmtjalnsds Loelse.
Syst-aiment
til Eftettanke og Vibelstudium:
stad sotstaacs ved »den kommende
-LSrc-de·«.- Hvorledes frict Jesus
ais im diqu
Er den sVredom entg, eller er
den Mc-?
Nansag og fe!
-. »O
Ufmic Missionæt
H. P. Bskceieus Enke.
Ente-im Vom-sen hat nu vceret
LIciLsswnesokbejdkt i Indien siden
Wiä Hun vat med at begynde i
Zauthollandet 1867, hvor hun hat
virret hele Tiden siden med Undtqs
gelse as den lille Tib, hun tilbragte
k Europa I Euntlmlmicssioncns Jn
tmsie i de aukrsskstc Var Aar eitek
III-W. Hun hat vasret et ganfke
Italmindelig vikcsomt osJ dygtigt
Menneske. Forbavfende meget At
bejde hat bun udsprt for at hjælpe
Zonthalfolkcst srcm baade i ann
delig og timelig Oenfeendc Flets
evtopæiske Missionæter est bukkede
under for Anstrengelserne og hat
M Livet til i Santhalistan. Bitte
sens og heut-es egen Stn Fritthf
Bsctcsen, der blev ftdt i Santhalii
stan 1868 og sont i 1897 tog teolos
gis! Embedsequmeu ved Mbenhavnb
Un« ersitet, hat ogsaa Fku Barte
fen iet di under Missionsqrbejdet
i Samhallandet Hendes Mond
dtde i 1901, og Stressrud djde
1910. Nu er hab ene tilbage og
et om uogle fu« Uget 81 Aar gam
mel.
Jeg vil tillade mig her at ansl
fste et Brev fra heade, sont hun hat
sendt Professor J. H. Wegen i
Minneapolis, Minn» og fom han
hat taget ind i Bladet »Santhalmis
fionasren«, hvilket Bcad han hat
været Redaktsk af ca. 18 Aar, oq
sont han fremdelei redigetet. Bre
vet et strevet efter Dittat ai hende
fett-, meu understtevet med hendes
egen gamle M. Dei tyste
Spros er headeHModersmaaL Danll
bot bun lett eftet at hun var ble-l
ven gift, Im lnm san fotstaa det»
og tale det. sendet Brev til Pro
fessor-Blequ bar formadentlig en of
de norfte Ristet i Statthal
listan M for heade, do det et
W med not-it Wursan
Zrelie i der lange Läu, huu var le
vet her poa Jordcqr. Her er saa
Brech: . .
»Benagaria, via Ranmur Hut
Vcnqah India, 22. Not-. tut-L.
sdjære Prof. Busch z
Eclv er jeg itke laquerc ist«-nd
til at fkrjve. Bande Lim- og Octa
dcr nasgter.nt gjøre Tjeneske lasngci
te. Jeg kan dog cndnu lasse grou
stilet Tryk vcd ftcktt Uns-, og det er
jeg Gud indcrlig takncmlig fur.
Jeg oilde foa sie-me iaar saa
scndt Dem og Tores Fcue on lädt-n
Hilfen herudefta og takke Eber sur
alt, J mr gjort sor, og for alt
J hor- vchct sur dcnne Pciissiott.
Sasrskilt vii jcg tnlkc Eber-, fordi
J var san snillc Inscd Skrcssrud, da
han var dctovte hos Edck i Ame
rika. Hon blcv aldrig tmt as at
fortwlle om, bvor godt lmn havdc
dct hos Eber. Nu hvilet ogsaa han
estcr endt Dagvcrtk, og icg er alone«
tilbage. Der sales oftc fau ttumt,·
saa tmmt at vcrre iajcsm on im
stiges eftct at faa kommt- csler
dem, sont er dragnc forud, men jcg
man vente paa Herren-Z Time-.
Hans Vile ske, thi ban ved, hvnd
sont er bcdst for mig fom for os
alle. f
Nagel ukdcrc Aklxcjdr cr jcg ikfr
lange-te island at gjørcn Jeg sam
ch dog lwek Tag mcd Vorncne til
Morgen og Aftenandagt, uaar jcg
ilke cr forl)indret ved Sagt-um« Og
vi mindeis altid i vol-e Banner alle
vore tjærc Vennek i Hjlsmlandencu
sont bar vastet med at statu- og frem
me dktte Herren-S Eli-beiden Min
Von til Eber er at J ikkc maa blioe
trasmy men vedblive at bcdc og at
bejde for Santhalmisfionm Snarl
stal vi alle faa hvile fka vort Arbei
de og nyde den evige Naadelm
Kjære Blech, bed alle gamle San
thalmissionsvenner i Amerika at de
maa vedblive at statte dette Arbejde
og ikke blive irrem-. Hils dem alle
iaa indetlig fka mig.
Maa Betten give Eber alle en
tet indetliq, glædelig Jul og et godt
og velslgnet Nytaat. Tal for bot
aamle Aar· Med do vierteljng
Hillener.
Edcsks brummte
C Vorn-fan
Heka hat vi san faart et lim
bitte Jndblit i, bvordau Caroline
Bitteer hat det i sin hsje Alders
dom, og hvotdan Fortfættelfen of
det Missionsarbejde, hun var med
at grundlasgge i Santhalismn for
ca. 46 Aar fide-h ligger hende paa
Hierte Hun var 33 Aar Sammel
da hun com med sin Mond til Jn
dien og 35 Aar, da de begyndte i
Santhaliftan Hun var ca. 7 Aar
nngkis end herbe-s Mond og 8 Aar
ældte end Streiörud. Nu er hun
den enestk as Gmndlæggetne, foms
u: tilbagr. Hun hat gennemievet
ern-get of det, der bedrwede hende !
oq meget as det, der opmunttede og
glasdede hende. Gid tet umkng of
vore yngre Mutter kunde komme
til ut leve et san nyttigt Liv og et
san ftngtbæteude Liv i Guds Mars
Jst-beide Iom bet, Im Bitteer hat
leL
Aus-Dahin
Eu Reife ciqu
Yangs tfzeskiang.
Ul.
6. Oktober-.
Vi naoede at komme ind til M
fu i Gar-r sites oq sit stral- efter;
Beftq of en af de detboende c II
Missionæter. »
NR btwde last Mække til, da vi»
flehend qtdervarfleresaadeJ
M Palmen fee-list Flug heilt- vg?
It W for-tolle nu, at de
list »Ur W ins met en
W M M W
M O W M III s If
(
—
I
»Es
inma Pyrr, »vor vj mattng havde
oocknnmm euer sum di havde pas
sckct iumme Tug. Ja, vj for flatt
at Herren var gaact faran og be
redt vor Vei.
L» Tug, Zondmp hat vi haft en
duhg Tag samtnen med de firc kære
C. J. M. Missiomrrcr her paa
»in-Seh
Mr. Veach ffom ist Lebe-ten af
Dort ljlle C. M. S. chskalv talte
msd den tincfifkc Mudiitjcneste, og vi
tiwmgus san Oele Reiten af Degen
i de wsstirits Vomer Hiern. Det
var en beilij xslsvekcslinm og bei
murm- godt m lwile den Dag under
lcut nicer fomfurmblc Vilkaar. end
vi tun have om Vord, man san bli
ncs tm-: m· at siddc hole Tagen paa
on U Tom-net ber Trcjsbcrnk uden
Isinusz
III nat-de uusneret vore Baadfolk
111 ut komme ttl Fiirke Jeg var
acad tsed nt se, at tre of dem kom
Ved Usckddaxssötid kom 2 Bande
med :!Ic«i-:sfion(rrer ind, de satte ud
im J-dmnq smnmen med od, mm
til Tredsi for bete-S Reisen om Sim·
dxmem blivek de smdig seflet aq
tentd m« vor oq C. J. M. Banden-z
sont standser om Zondaqm
7. thober.
Vi bat hast manae slemme Kalb
at komme over i Dag. Ved Mino
chestsitan, som er et as de vasrstr. vi
endnu er kommen til, itutev C. J.
M. Banden igen sit Traskketov, oq
det san sarligt ud for en Tid sok
dem, men det ask godt.
Det et jo saadam at naak vore
Bande skal over disse e;Fc11d, som er
frembragt ved, at Banden as Flo
den paa disse Stedet et Klip
pen ned ad hvis Sidek Vandet jo i
hele sin Nkcengde kommst sydende,
og ov over hvilke det kostet et stott
Arbejde at tkække voke tet tunge
ncesten sladbundede Baade, san man
nassten alle Folkene i Land sor at
trcekke, og tun noqle saa er i Banden
sot at store.
Nam- saa et Ttælletov bristet,
og den ftærke Strsm svinqer Baa
den om og ned ad Flodem er det
tin-get vansteligt for de fqa Mænd
um Bord at manwreke Banden ind
i Zikfothed fsr Stummen bat tobt
sin Mast længere borte ira Band
faldet, og det er paa denne hovedkuls
Fort ned ad Moden, at manqe Baa
de komme-r til Ulykke ved at ltbe
vaa en as de fkjulte Klipper ellet
vaa andre Baade.
M faa her en faadan sdelagt
Band eller rette-re kun Masken, iom
stak ou over Bandfladen, og igen en
Baad, som bavde faaet et Hul staa
et i Banden, og hvorfta Masndene
var i Jan-d med at kcdde, hvad re
des kunde·
A. Oktober
Ved et as de store Fald i Das
gik Miss. G. og jeg i Land og var
iulgt If en Slasgtning til Baad
isten-n.
Medeas vi ventede paa« vor Baad.
hat-de jtg en Lejlighed til at samtn
le med Sims, og jeq var glad ved
at finde en villig -oq interesfetet
Unmut l hom, han modtog med
Werde rc Marias Evangelium ca
Iovede at Instr- det med Eftertavkr.
Bote to Bandes Fall begyndet
oqfaa at bede- om Bsqer. og stjnt
mange of dem Mc selv san les-, et
de ivckgc for at faa dem og siqer. at
i dere- Hiem bar de Sinnes ekle
Slæqtninqr. sum kan. Nu Its
Gut-s ciælp hvet en lllle Vos
bringeLyssndienelletaudtss
Stettin-rie
M kom ind tll Vom-M si. (
ichs-mitw, men st ;
de ise am M I VII-K —
bitt-, at der er W .- j· T
inlCIst- II III M
mit-Wiss Its