- - u
»Dann-gerett,
If W OC OMCSZLSLS
M FOR M DANSM VOLK
l AMM
Wut sc
M Linsen- kudliidius sont-,
sich-. sehn-ts.
Dis-liefers« neigt-t- Onsdag i lmik III-.
Pri- pf. Aargunsx
Do Fort-notic- ststek 81.-30. Ucllandet III-W
Bladet betalfss i ForSkUkL
ButiUNDER-Hng.Adkk-8spfssmndrikig est-re
Des Umstagolse as Bickmg til Binde-ti
lmlbold kalte-geriss
DANTSII LUTkL PUBL. AOUSFL
Blatt, Nebr.
Alle Dich-IS til Bluckets laclliold —
sotkgspoudnneen Assmmälingpk o- undu
Artikch —- sendes fil kleta Redaktsrx
A. U- ANDBRSBN. Maik- Feld-.
Boten-il at Blalr Post office s- second
dass matten
Alberti-ins tates mode known upon
cpplicsxiow
I Tal-Mc sk, It Blutlet iklce modtages
tagelang-ist« bede- uism kluge til clsst
Itedlige Postkontok. Sknlile dettc ilckss
sich-. bode- man henvgncle sig n
Masken-MS Kontor.
Nur Las-Some besuvtsmlksk pig til Falk
Iom nettes-et l Blute-h ente- fst It
kjbe hos dpm pllef for at- fas Oplysming
M elet averterecie bis-los di- nlticl um
ble, It cle- sas Avertissemeatet l cis-U-,
Fluch Det vil wer-- til -.--»«.Ei»jig Flotte-.
LLcD Eure-noch UT ,,«»«ui)n:»...
Musikaer Max-um« i psacxxii
Cim, L. Ex» Furlcdcu kremksm ch
Mand, sein- gars Zusocx ul Drum
Beoægctsc, C. Canmvcll Winke« um
Tankcu um at sonst-c ngusdms:;-:c.
Mwsmmrrizr neu en Tizr Jst-IX
rund-: »Ur a: undeu- dirs-sc ckx fin.
det drmcgs ! unsre "1;:0x Hir.
Plankin kommt-r til Ue sum-, rzk
det mcdspru en ctxtra Udsgm as en
halv Milhon Toll-are Um Aar-It
« 5 Aal-. Udbyttet skulde særiig sum
me Missmnizntrksomhcdcn i U. Z ;
og Camda til qodc
Proscssor Nasunqurxen ist-tot Lnr »
dag den —t. Warum- if1. »Vo-Jsisc1)c!
Zeitung« i Charlottenburg visd Ver ;
lin et zukedmg over Etunen ,,Tcn’
apuswlfke Trusdekcndclje er mgcn
Evangelist Bckendelse", 1 lmilket IN
redrag tmu vl. a. but-guckte nor
Trosbekcudelsc sum forargelig i re
ligiøs Hetiseeude for den protestans
tiske Tro«. Professoren tom til Fol
gende Resultat: ,,Vi nægter Jesu
vvetnaturlig FødseL sordi vi hat
lærd at værdsastte Ægteskabet og
den naturlige Tilblivelfe Mem-, end
hin svundne Tid gjorde det.« Og
den Mund er Præstelærer ved den
Skale, hvorfra Nordjlesvig — vg
saa Donskeren der —- faar sinePræs
ster!
J altyske antisemiske Kredse i
Tyskland gaar man iflg. »Der-Osm
deu« imod Kristmdommem sordi
den hat sin Optindelse i deelaud,
oq »sein- Kristus var en dee«.
Melseu ssqer saa at erst-Ue
stiftendommea med met, man
kaldet .Wodcmismus«. Odiu, Thor
tnt da Iris-o am- til Prasserg
oq idet Obin oversættes paa M
til Madam sent man Bodensan
Wesen es Bevoqu Organ
.Ctaatsbütget Leitung« stät-et
«Bi er heldigvis eadnu san vidt
kostet-, at vi i Julemcmden can
IM- vot samle Odiu. Og ham la
dekviosikkestatage asnoqenptis
Mstdsstfteserdcfblwkwkt
Mc Med Jld vg SMD og ke
llsitse Skræmmemidlet under kri
M Flosk
J England hat man, ofter bvadj
Handelsdcpartementet oplyscr. i fle-;
re Fortetninget forsøgt at lssc ArsY
bejdersptrgsmaalet ved at give Ar-»
beider-ne Andel i Udbyttet· Der si-«
ges, at Systemet ikke alene virkcr
Tilftedshed blandt Arbejderne, mcn
oqfaa ledet til Sparsomhed og Ton-i
le for Fremtidett J 133 Fort-emin
Iet med 106,000 Ukbejdete et Sy
W bragt i Unvendelie; i nogle
W Wer kommu, i qudkel
est-ringe- det i Illtiet Der ncevnes
tu state Fortetningee —- Sæbefa-»
Wen Sanliqhh Baabenfabrikkers
M s- co —- hvor systemetl
cheldoqfaqkyadiqe me
Elle er dienen tildelt, idet gamle
Past. A. S. Rielfeu og fester-: Past.
R. Inder-sen blev hædtet need Isid
dekkotfet.
Dei et ikke altid saa let at stan
ne, hvad der got en Mund foktjem
til Ridderkorset, og i vort Fee-dre
land hat der ikke vcrtet faa lidt
bereniget i" Kritikken over den no
get lmpvige Ordenstegm som der
kon fnlda og man hat ikke uden
Grund talt om Ddcns uvcesen et.
J ovcmmsvnte Tilfaslde er der
inggn Grund dertil. Sasrlig er der
velVaft Vodboldts Virksomhcd fom
iZekretccsr og senkte For-wand for
Den danfke Kirke man hat haft
for Tie«
Kr. Andersen, Ruskin, Nebr» strt
ver bl. a. i »Dannev.":
»Vor- Kærligbed til Kineserne oa
den-s Sirt-les Frelfe er kun Ind
bildning, saa lasnge vi ikke elskek
voke egne Landsmaznd og Kærligs
bedien til disse man, om den er Eg-»
te, sprst vise sig ved, at vi kan Ivej
den mod de af dem, der bor os mer-;
mest. Der er maaske Menigbedets
Tom skulde begnnde med at hjcrlch
de trcrngende i deres egen Midtc.j
Vi skal begynde mvd de nirte Kranz«
men blondt disse er Trangen til
Ststte for de fmaa Mcnigheder is
vor egen Krebs-I «
Tot er efter vor Mening mager
rigtigt sagt, sac- langt det nackt-;
,Men —- var det ikke muligt, »ot
fgske det ene og ikke forspmme der?
andet«? Ellets noar man Vift al-;
dkig til at dkive Heduimmissimg
-Wsp—
En leitende, atbejdende
Kitkc
Jll. Kirkcncs Organisation
Tcrhcnmxc i Zadrelatidist hupft
krlmmc Krisis-sc 10 mm mcd ist san.
Dom Einstgiknlaal at zum-· dct Var
ordnet sra even as.
Allu, san at sxgkh harte ic- ined Zu
sijrkcn fra Fødseicth euer krum
fra Tauben ask
Lg san kotu man jo siden csnski
haandssn mcd i et og sucht, skrklig du
med til c1t betale til Wirken-J Lp «
hold og Arbcjdc udcn ut law-.- ri-;
dcre Mærke til dct ellcr Amte oucr
det. «
Man lodPrusftenog Tcgnen sorge
jfor det hele i Sognct og Kitte
Iminifteriet i Landet o.s.v. ;
Men mcd vor Udvandking til
Amerika blev vor kjrkelige Forbins
delse last, uden at de flcste tænkte
start over det heller. «
Men netop den kirkelige —- eller
lmaaske rettcre ukjkkeligc — Opdms
gclse, sum man havde faaet dethjems
me, den hat gjort, at det er saure
Ibesvasrligt at faa et ordnet Arke
ligt Arbejde i Gang blandt vort
Folk, Moderkitkens Born, i dette
Land.
Her stal den enkelte jo nemlig
til selv at tage sat, og det varer
ofte længr. ftt Ovetbevisningen
detom flam- igenem
VilwgetMærketiLatnaatder
f. Ets. holdes Folletælling, oq vo
re indvemdrende Mut-end bliver
sputgt om dere- kirtelige Inbindeb
fe, san owivet de, at de tilhsret
den lutherste Kitte, aden at de vit
kelig tilhjret nagen kitkelig quanis
Mitm.
Läge Im lasset vi Neu-te til, at
mange ladet betet Bstn dsbh san
i Studagsstoce oq enden Selig
Wstole og siden tonsirmerr. uden
at saadanne Fort-Ihre tænket paa,
atdeselvellekdekthmstaltib
jhsre den kitkelige Organisation
IMeniqhedm
. Det er Opdragelsen i Forbindels
»f- med Mangel pag leveude Sands
xfor Werts Birksthed, der spss
get
Kristendommen unser man for et
Gode, som man ikke vil gøre Slip
Paa, men man tasnker ikke videro
over, uden at Præft og Degn (eller
i vort Tilfælde Sindagöstolelcerem
tagek sig af disie Fing.
Vennerl Vi man vaaAne op oq
»blive os llart bevidste, under hvilke
For-hold vi leder, at her bar vi Fri
!kirke, og der-for gelber det for en
jhvetz der sætter Pris paa felv at
Hvære Kristen iaa vec sont paa at
jlade Kristendomncen gaa i Urv til
jhans Bsrn og Esterflægt og at la
Ide den udbrede til andre, det gel
Idet for enhvet iaadan om at være
fuldt med i Utbejdet
Bel indes-unter vi to Ting —
-l. at inqen bliver frelst ved blos at
tilhtre en kitkecig Organisatqu ca
«2. at Organisationen Mc direkte er
wogen genossenska
; sen hell ligqer des i cristrndoms
Indes-s Men, at den« Bekendete
ims- W i W Inn en
f«
f
de cui Kiesenw oq ZW«
som Mode pag MenighMU
Og lceg Mække til, at der fttats
ved Menighedens Begyndelse holdes
Folketalz —- ,.og der fsjcdes sam
me Dag omtrent tre Tusinde Sins
le til« (Ap. G. L, 4l); .,og Tallot
vaa Masndene blev omtrent fem
Tusindc (Ap. G. 4, 4).
Der vor sit-ais en Flog-is Or
ganisation, saa man kunde mai-.
hvor mange harte til Menigliedcn
Vi agtet flet ikke her at gaa ind
mer« hoordan Organisationen bør
merk-, men det et Nødvendighedcn
ni at slute iig samtnen om Herren i
kNaadens og Fteliens Midlek, alle
iiom vikkclig seer vil Das-e med at
kdkoge Rotte of Kristendommcn og»
iat opholde og udbrede den« vi vi1»
, frommt-ne (
Tot er et beskasmmcndc lille An
tal af vors Land-: numd i Amerika
der bei-er nied til Hirten -
Jsølge de fidsttilgikngcligo Tal cr
der m. 172,100 daniksgdte i Ame
rika Tager vi faa dem, der er isdt
her med, scia kan Di vol multiplicerc
dcne Tal mcd 3:5H3,3()0. Ali I
saa over en lialv Million of vore
Landsmaznd i Anwrika. ;
Lg der er Its-s JWIUU m dem.
lfom tillusrer vor lutlzerske Kirsc, og
Edet er et forsvindcndc LlntaL der
tilbørcsr andre Kirkesomsund.
Tot et ikte miner ncsdsloacndcs
!at lægge Mckrkc til Dort eget Zorn
smde Vchst dllcr Mangel paaVcrst
O IEHO UPLZWOZL KLEVSL Ejiklc
cg 11.99-1 Konnmtnäkautcr: WH:
19,610 Sjckle, 10,823 Kom.: Mis:
ITLZOS Zjasle og HJLIZ Kommuni
Lauter
Jkke sandt. det er ncdslaaeudc
at lasgge Mem-ki- til? Maasse Nod
gangcn dog skyldes Ungjagtighed
cller Ufuldkommenbcd i Parocbials
mpoortcrne.
Mcn — nogen Vækft tndet del
dog ikke paa.
Vi man Hutte denne Rang. mcn
lad os saa Hutte med at fizwt Lad
os tcklle og saa lckgge Mast-fes til
de .,tabte Fant« og Lam. Tct hur
de jo fmerte os, om tun ern ais-un
drede Echtes
Himfit hat vi Former
i Wirte-«
flt ksxr er Dr irkang .:· ,-T.·r:.i i
."«r met-c c-:L restnxsk kss ’1-.s5:e :;.:«
komm-L Zur antksnnmsrc sznusz O.-1
maxim- ut mny jun Ost III Dur ! m
Matt-; Izu-n nr vix-. fu« Per inuwts
her 1 Amt-Um en Tei Linn blink«
det cicl nie-Jst med faucmrm Just-Ek
kawlske chfkkn fass-Hm m must-, «n-«
sum i en Krug ok; Umwka me :
Pressa-sichs cg san csm grimme Jst-f
ved lwer Hmnd ut Dank-re sum-n
rundt og ofre tkl Borsten Tot ers
hood jeg kalder ugudelige Former-»
og de burde afskafjes i vor Hutte
Vi sfulde være Kristus lng i alle
Eing. Det er vel not vor Tro; men
er det vor Gut-M Kristus var
simpel i sin Optræden, hqn var en
fand Tjener, en Tjenets Tjener.
Læg Messe til hom, naar han va
fkede Difciplenes Fsddet, en temmes
lig lav Bestilling for en Konse. O,
men om Jesus kam ind i vor Kirsc
i Das for at pkædike, ttot du Lasset,
han vilde tage en Kjole paa? Nei,
visselig iste. Don vilde snurere
Lage Trtjen af, tasnker jeg, og san
tale iaadan lige til; ntin gode Pa
ftor, om du et Erlig med dig fett-,
saa ved du, han vilde; han vilde
lade Menigheden bruge den Form,
sotn ved hvett enkelt Mtde forekom
Ligefom Paulus sigetz »Nam- J
kommek sammen, da hat een en
Zang, en anden hat en Bin og en
tredie taler o. s. v. Dei kalder jeg
Menighedsliv, at aflægge den gode
Bekendelfe for mange Vidnet. Dei
Lager det engformige bort og give-r
os Liv. Liv i vore Kitket et, hvad
vi mangler, Senek- paa de ist-re
Ben. O, Baum-, lad os bede Her
ren om at fsre os nd i Dsdningsda·
len, at vi man se Maöferne som lin
get det, ikke alene ftke Pkæittme
ad, men dig og mis, at vi man ta
ge Kot-set pp og itlae Jesus eftet i
alSimpelhed, illeivor egen, meni
hast-M »Ja-WAGN
stestsb«- sinkt Peter- du og alle an
dre, iom feiger, og vi stnlde sor
Ost-. W M: »Da jsg var
et Bam, talte jsg som et Bam; men
da jeg blrv Mand, eileng jeg det
bamagtige. Saadan skulde vi t
nandelig Henfeende tale sont Wer-nd,
ligefom vi talet otn alt ander, ogfaa
om det cne sowoan ikke blot tro,
men arbejde. Det er Arbeit-ist« der
adler Monden, og Kristus byder dig
at gaa nd og prwdike Omvcndelfe
sur alle Falk, fnmdom endog for
Prwsier. Sig Eundlwdcn til allo,
da forkyndek du Krijtus, han er
Sandl)cden. Lad os værcs fimple i
vor Emag og folge vaus eitel-: lud
us være nwd andre-, sont vi sil, an
dre sknl Unsre mod os. Du Prcrft,
lud andre ajlcrgge den godc Beken
dcslfe lom du og alle anffer at af-.
læggcx hast den klngeste Tjener. og
Herren vil lønnc dig
F r e d Z c s t t.
Spøkgsmoab lom de, der visit-es i
ovcnstmwnde, er estcr min Meningj
ibcdre tjent ined at hlive drøftct of
jscntlig end blot i Krumme-.
! ch tilladet mig faa at begnadi
j Tkkftclsm «
E Hvokdau en Trost Kristuå Var
Hist-L noch bcm tkcmdtc ov som os
femsig Tolos, den-m tin Bist-emin
gmux Tot smnmr girldisk for
«:Ispps11encsi5 Vedcucntnendc.
Mcn —- i Mosischm var der gi
pet Forskristrr for Prwsiensti Trost
under Nudstjenesmh og bvcrkcn Jes
fuii rllck banss Ave-Filt- lmr tagvt til
Ost-de inwd scrrskjlt ngt. Man
sue-r ved Lassningcn as dct Mc Test
ament ikke Jndtmk of. at det for
dem var est Zpizrgsrmanl us vsdms
Bestndkrina. .
Prrsmiligj nndck jeg ikke vor
Vræstedimgh forcstrmkkvr langt en
almindcläg, sømmslig Paoklwdninck
Men der et to Ting, jeg er imod.
Tot one er, at en Prasst optmsdrr
som en ModcjunkPL altscm klcfdcr
sig rstet nycfte Mode-; dct ander Dr,
at hon er sjusket i Filasdedragt nom
han onna-der ofsmnlig.
Bogng disse Ting afmsrgcss vkd
en vcdmget Drogt, der er e for
alle, og da jeg unser det for et un
der-ordnet SwmsrsuumL disk-r Leg
mig i san Heuseende gerne for Ma
ioritetm
»A! fma i et Hjønus us Lin-sen
og prasdiks s- th aufs-r jng ns lidt
starke Yokohama
Fokfatteren of ovenkmaeudc Lir
tikel hat vist atdrikk rmtig Ist-,
Mærkc til von· lutberfkis Muster-,
Jndketniag — Alters-: i RAE-tm
Dtbefonten ved den Mc E:dc
Ptædikeftolen Ded den andert. .-I---i1
et det bog et sisut Udmis Eis-» « is
demidlemc — - erct U Zufrcki.,.;:
tunc
J resormckte Mit-fest irr-or Ists-Eis
kestolen staat i Meinem ozx tuser man
uævpe set book-ten Alm- ellct Tour
sont -—- lmilket Jndttyt dct bog
givet of, at Sakramenmnes Brind
uing her er overset
Og —- mært velk -- Order san
del da være lige sau. kraftigt, naar
det fotkyndes fka Hist-net som nam
det set-TM fka Midten of Knien
sendinqu er, at Qtdet forkyndes
Juckt oq rent«, knien dset saa lydcsr
ftq Hist-let ellet im Mit-ten as
Wut
For svrjgt vil da onlyer lutbcsrff
Prasst tatst-nimm at Gabe er Lan
fokkyndes tned iamme Virkning i m
almindclig Sol eller under nahen
Himel fom i en velindrktet Litfo
Angaoende lmad votf Von Scott
skkivet om at tale udcsn Forberedelsc
vil Di ans-re Luk. !2, 11 og lgt
«Men naar do fste edet irr-m for
Zynagogerne og sszvrighcderne ou
Myndighederne, da bekymret edrr
ikke for, hvorlcdes eller hvokmed J
stulle fotivare eder. ellet hvad J
ssulle sige. Thi den Heilige-und
skal leere edct i den samme Stund,
hvad J bar sige.« Sammenlign
derwed Kap. 21, 12——15; Matth.
10, 19;Mat. 18, 11.
Hvad vi lasset i diöse Sieben ken
des vi fuldt ud ded. Hvok ikuldo
man heller blive i Stand til at sor
betede siq paa, hvad man i slige
Tilsælde stulde figel Hvor Iært er
det da ikke at have dette Guds Otd
at fW sig til i Forsslgellestider.
Men at nagen san qste M as
del over for Priesters oq Læreres
offentliqe For-Wie as Guds Ord
—- -- W velmeui det muligvis
san vier-, san set Mps have sin
stund I endet end Wh.
Zusamt-e den offentliqe Fort-pu
delle bit vi W lade pl lebe of
Ord, im W W: »Ein
nimm-we bang essentlige ZW
helfe.
En helt forftellig Tiug er det, om
Guds Børn kan komme stimmen til
Moder, hvor Ordct et frit, og en
og andeu, fom hoc Ins-geh der liger
dem paa Sünde, kan udtnle sig fkit
demn, og om man ovcrhovedrt kan
vcksle Ord om Guds Rigcs Arbejde
hjemme og udcy om Guds Vørnsz
Kampe og Seid eller tnoafkc Ne
dcsrlag o.f.v. Zlige srie Summen
komster unser jeg for mcget gutmü
ge; de can thue til Opbyggclse.
Lad kun Livet faa Lov at bevægc
sig frit, men ikke vildt.
ch bar skrevct perfonligt, jordi
der vor nogcst of det sagte, jcg ikko
kunde sige andetledes.
Tor Dur megct andet at anholch
,i ovcnftaacndc, men dette faar goti
jdet for denne Gang.
J A. M. Ruder-seit
MIC
Livets Runerich
M xJ
I Man vil mindes, lzvotledes den
bilnslstc Historie fortckllct om, at«
»Nun-L da hnn havde fsdt ct Vorn
thl Vordem kaldte dct Von-Qui, del
zur Enkel-teils San, jdct llcndcs Sjckl
stod for at fotlndc sit jordisle Hul
ncc Zungean Fadcr ynledes imidi
lertid over den lille hjwlpcløsc og
Bilde ilkcn at hans Lenan stnldc
vnnsirests mcsd dktte Nonn, saa don
ncdc lmn drt skaansomt mn til»
Von-Jamm, dcst et hsjre Hand-II
Its-n.
-- Ru, del bwndle onganq i gam
lcs England, at en Kvinde fedte ctj
Dkengebatn og kaldte det»Di-:-inay«.4
lmoktil hnn vol nma have lmft cnj
fast-Im Grund. Mcn Fadcrisn blcst
vcd at holde del med l)endcs, atDksns «
Hm bog Immltgt kundis via-re tjrnts
med fanden et Nava, saa lnm long-»F
out lmngcs indvilligedc i at lade
M svrste Vogftnv faldc bot-l —
lasngcke lundc og vilde hun jklcs
limle sig.
Men lo, hnn bavde jo alligcsvcl
Not i fin optindrligc Paastandx Tini
den Dreng vokste ou og blev stor-—
nor i chfynsløszslwd san lian blcsv
Flut-sag i den gnfcsligcs Wollt-, spm
nu ncl smer csr streuen i Eli-atme
tnujnt der store .,Titanics" ynleligc
ilndsmsnnk disk Dis-selig asstedlom
uns-Kett nimm »di-Inmy".
s .
Ti-: uns i cn dansk Kitke i Sta
.«. Jan-J lot en chz Aar fide-n
JkllisEsttdaqen var bed. Alle Kir
kcns Vinduet var da vidaabne, og
Gardineme oprnllede, at Luftcn
uliindret kunde cirknlere gennem
":xnnnk«t. En anommcr var til
Jrisdc n, egisntliq var der ad
«:xllim- of den Narr-, men denne
var :Is’nkonnnek med Udmærkellc.
DIE-an unt, tkods Hoden, nmdt i Kiste
flasden den lange Ftaklc tæt til
knappet. Han bat langt. fort og
nrasgtiat Fuldfkcrg og bar Stolz-e
Hcm hovdk fungetet som Fristolei
last-er Gemme og jagttog der-for sta
dig en fernem Heldan limqu der
absolut man stawades Joch der Mc
befiddet de nsdvendige Neu-Der til
siiq Oellmings Underlttttelse). —
sont km Ijrncsusn var lmlvt sor
løtwn, Var Solon felvfslgelig glcdist
ftcmad i sit st, san vor Land-Z
mand fandt fig dms storpe Strau
let ptisgiven Han bsjcde fig spkst
irrt-word dct staffede lmm en fort
Rost. Do Jldkuglcn attck spillcsdc
paa bang blonswlctede Lang, lu
nede han iig tilbage, nnsn Homer
ges: Lyskilden bchcrstede hmn ninds
steck-user Nu sincde ban da ingen
anden Udvej end at tmskfe Gardi
ncst ncd Godt Han strerstkcsr Hann
den op mod Snorcsm og alles Lini
i Synagogen fulgte band Vom-gol
fer — alle syntcs sasrt interesse
rede i denne forneinmc Nykommcsk
Hatt bragte heldigt Gardjnet nod
til den Inskede Hsjdmmd, men idkst
han ikke endnu var kendt med dem
Lands »Yankec trieks«, flap han
Saaten i fortert Tempo, og ou
sum-rede Garbinet med et rasende
»S instit-tat l«
Og vor Mand? Ja, det var just
det fine ved det, han fad ran! og
ket, og ikke en Mine format-te at
han hat-de ventet endet, end hvad
sket var. Det var ubetaleligt at sc
ham da. Lommettrklæderne hole
des frem, oq mangeu uforbetedt
Indien-Riese Udnede am, at den
Asdent-die hat-de Latinen psa sin
Side —- faa at sigr.
O . .
Wange vil have last Mække til,
at Soriallsmea Iætliq. og pqa fert
lig Munde, ask siq til Talsmand for
Samfuadets unt-erste Lag. Deste
but-de je i oq for fis være nieset
de loslasse- Relpekl kos- dekes Me
At de nn mangen Gang styder over
Maule-t, knn ingen fordotnsfri Inst
taget næqte Nan de fauledes nd
dredcr fig over de ntzlc For-hold
der et altnindelige blandi Sterbli
cskncs niylrende Millionen da man
det vismol indkscnines, at slige
Kaar kan vaer lidct snikeligc Men,
for nu at tnge ist besccmt Inn-clde
naat nnge Kvindcr spat-r og fin
det Veskasfxigelsc i de talkige
«sweatstmps«, der sotdønnncs og
udmabes of Socialistcrnc, da kun
de det maaste dog vcrre et itke
nberettiget Spøkgsniaah am disfc
nnge Kvinder hat fortjent bedre
Behandling. end den« der bliver
dein til Dol. Tlii det can ikke nirg
tes, at talrige Faniilier let sig
licsiwistcstil at bo i Hotrllcsr. fordi
de finipelthen ingen ordentlig ch
neslcpige knn opdrivc. For Zagen
cr, at den Jde tned at Unsre Tigno
stepigc et i stumme lav Kurs blandt
Landcts — chncftcpigck. At vaer
inadnn i Tit-nein- anscs fom en frtms
telig Ulysse. Nei, man vi helft vnskc
fri! Ftihed til, nnak det behaart
os, at flane omkksmg i Team-, pan
Ballet, paa Gaben og i Vntilkcnm
det et en Livsfotnsdcnhcd for Lan 4
idets chnestepigek. Inn vraqck l
nmn en vellnnncl Pladcs sum Time-»
istcpige, en Plndsz hour nmn dogi
jesllcrs kunde have del sgodt og dein-H
sdcn vcrre sikret mod til-tun dct Lnsj
Hdit Zorialisternc ndbkcdcr im san
Hinech over, llkyslhedeih Mrn den«
der vil foksøkes, er dct wallenan
at bevate fka Fotførclfe. Ti-;x.
der vil have Ftilnsdon for only-vers
Pris, er det vanilcliqi at hin-Inn
til nogct luser Sau taaer man du
nicd visdbcsrnad Hu det slet lgnnpdc
Akbejde i Sykascknen cllcsr Ziiliril
km med den-Z, bin-de fysisk m mo
ralisc, form-just Luft. Inn trittst-r
man omkring i iin goldne Frilwd
— « og i lin inmindtv Elkndins
lied.
Se, den Side as Sagen glcmmer
Eocialisternc sont Regel at berste
m der-for bar den ilkis oberst-is euer
idkcicis as dem, der ined nogcn LU
mnkaomhcd folget Livets Musik
ling.
Weltendt er det amerikanske Uds
trot: ,,to be on the sauare«. — Lii
gest-eint oversnt uilde del were neun
ut san Mensch i« Ter var snknftI
engmm en Lands-»und der tolle
um m »Da-re paa Firkanten«.
Zem Vidt jea ved, frommer Ub
tryklet fta Nasvefcegtningsuidenstoi
ben. De wende kasmpende anbringeis
Wo et fiktantet Nulv Wlntsormh
»Aha Mdet ,,tbe fquare time-'s
Tet et da en Vedurgt, at naor en
Fkrgtet staer paa denne Firkant, do
ne dank lwiiis bun benytter im of
ulovlige Kneb og Kunster. hon hon
soger ved Underfundighed at viude
en For-del over sin Modftander.
stagtigt at holde iig Regletne
eftekrettelig er du at vix-re .,on the
squate«.
En enden Betegnelfe rindek en
i Stude; hvad thck iigek til Hed
da Gabler om et ..Trebisrne.« As
den nndelige Udvikliua i ZU ftmecs
det at stemgaa, at et Trethme
hvok en er fravcktende, vilde sie-mun
ganste brilliont med Bracks Anstuels
se om det passende. Men sligt et
-ctchjstne« vilde sanfte beste-m
ikke ver-re »von Fikcanten«.
O . .
For en Del Aar siden var eu
navntundig danst Digter paa Be
ssg betonte-. Der blos-, sum ventes
Bunde, icstet og jubileret for ham
i de danite Fokminger. hvilcet jo
altfammen kunde være saa meget
godt. Men der-under forekom et lille
Jntermesso, der paa sin Vis not
et værd at dtage frem. Enhver san
da fsje sine egne Randdemærtnins
get til —— inadan jo oppe i Hatten.
Eiter flete Sammentomfter, hvot
der over Glossene var faldeu smukte
Otd am Digteren, ftod han en Das
foran en Stute og fremiagde et of
hmn felv for Anledningen degaaet
Diqt —- om fis fett-, tut-last not.
Dektheddetdablmfaadam
»Sekt mtq Inn hist, meu Ist det
med Forstand.«
Tigtcren havde ikke det sit-kne
ite imod at blive iat hsjt, men
—- men hcm vcdfsjede et betydningss
suldt Notabene: man jeg bede mig
fri for Vaniagtighed, Folkensl —
Vilde han nu dermed antyde, at
bans Landsde havde for Skif at
bære stg ufokitandigt ad? Ellct —
— nan, rids altsaa selv dine Rand
bemætkninger. Lasset-.
Skolekasfen.
Det et en Fomsielie at fe, at
Stolekaifens Jndbold er lidt strm
end fædvanliq pas denne Bd as
IMZMMtauveloqfaahave
stnsnmdbatisistemmsbcps
for-W til at yde til Wen
bis M litt W s fette
We end Eilig-up Des st
der langt endnu til de ABOUT los
vi but-de have ind til denne Sag i
dme--Samfundsaar. Disfe Liniet
frcmkommck med kcerlig Opfordtins
til alle i vort Samfuud, som endnu
ikke hat ydet til denne Sag i Icar
Vcnnksr, vasr tut-d og «giv en god
Gave til Stolesagenl Somme lim
dc maaike indvende og sige: drt et
altid Verm-H Petrus-, Peitge til
Stole-sagen —- og san vil man des
fokuden have vore Bstn pas Elole,
foa vi skol undvære dem og dckes
Arbeij i Himmel og tillige Male
for dem paa Skalen. Ja, del kan
mrrc mecht sandt.
Mcn livad levcr vi Fokwldre cgents
lig ists Mon det er for at blive
Ylfjms as lau megot Nods eilt-r for
sit kmmc samle san knotige Pcngef
Mon det illc meget merk er for at
opdragc votc Bstn for Herren l
Himan Stolen og Hirten sim de
fan dumimwrcs til at fnlde de Pind
ser eller Stillinger i Livet, hvortil
Hub lim- aimst dem Eimer, dort-s
Licedmmmoslcr til Gaum Gud til
Ære og dem iclv til Vcliignclses
Jngcik sum sonder Wird-:- Okd og
tror del, vil lunne ncrgte det. Og
Jst dm Emci Elyld man vi spkfl
on jremmcsst lind-c dtmtims Zlolcr.
Lki san das-Es og vciide Zagen, som
m M. og vi blau-r Mdscigct til
at komme tillmge iil den Slutning
og det Resultat, at flal vi sont
sinke oJ fu«-il hum- Rremtäd i deckt
Wie-N Hin er dct iom og sidlt nsds
veudiat at san vor llngdom uddans
net og dngtiggjort paa vore egne
Zisgsr in us Lan kunnte-I for vors
Hieni, vort Spros, dort Holl, men
frcmfor alt for vor Kirle
Tm naskvirrende Werden opholi
Jus H( Hist-st- ’"-Jr Hub-:- Niqks END
Vi besidder alt, der kommst ind
:I::Fk«r Einnqu »Mir- oss i TM Dort
ITWP sur Händ-J Mich
Tlan Er m rii m vori- Vorn
Tu? lslijk .--.:.:nx"I-c W stillde Vcd
Don Lsrllkumnfxs Kraft til Vor Plads
- den :!«kl Himmel og pim den nye
Jord« lmvr Sllcstsasrdiglusd bor. Ud
fm dcusx Enn-mtnl: um« ri stedlc
Hstmxnc vor Tilmrrolch vort At
lwxdc ou Vor («'-c-rnjtm, jdrt vi dag
likx tmr for ch- Ich er: »Jaget
førfl Guds Nigc og lzanssi Reisen
digbcd, faa itullc og alle dieslis Fing
tillnsaqcss edrr."
Maasse du« fom lasset digse Li
ni-:r. iimcn Vorn lmk lclp m kun
ne brinrdrc i Nudss Nilus-J Alt-beide
Nu vol, saa hjcrlp mtdrc mqu Men
ncslcr, saa giv en stor Nach til
Ziolclaslcm lau vi san wogte at
holde dygthe Dirner vcd vore- Sko
ler, og du gsr diq Brunrr ved den
urette Mammon, lom Jesus Wer-:
Mem- csder Nonne-r visd den urette
Mammon, forot de, naar J stillcs
lustitm llulle mmammc oder l de
evige Boligcrl« (Lul. 16, 9).
Der Ives paa vote Stolet et
ihcrtdigt og dygtigt Arbede fom
not i Fremtiden ital bæte sine
Fragm- Vennerl Sttt dem med
Forli-nun og Gavetl
Send ederi Guyet til »Den spre.
d. ev.-luth. Mrke«g Kasletey Otto
Hause-ji« Maik, Nebr. san vil spit
lrre for sammt-. J al Ækbsdighed.
Th.N-Jerlild.
Den salige Seilm.
mai die Seit-, im det uqu skaRE
Tot isk fault-des, Herren det vilde,
Tu man ille paa Vejen staq stille,
Hviis du Evighedshavnen vll nat-.
Hm- du vovet bekudc en Dyst,
Gar du kasmvet standhaftig og tkolig,
::Vil vor Hei-te dig slcknke en Volks
Paa den kaste, den hellige Kyftu
Du flal tone det hellige Flag.
cg stimodig din Horte bekam-,
Og hvorhen du end Stasvnen mou
made-,
Etat du til-inm- sor Rrelsmsns Sag;
Gennem llvejketss Sturm man du
fran
Wonne-n Vamroms dircitrcttde Tau
gek
::Vær ej bange-, vor Hort-c end vaas
Sek
Og faa sikcer han fsker dig dient-:
Vogt bin Snække for Ondstabens
Skasr.
Og for Fkiftollens giftige Binde;
Thi en Ladning as Guld hat du
inde
Og bestandig er Futen dig mer
Lad kuu Frelfeten staa ved dit Rot-,
Dei et hom, der fiel ser dinSkubeZ
acht naqr Stamme kafe detudr.
Er det got-i at ha« Jesus om Bord.::
Meu, du Engftebe Sjash fat kms
Mod,
Dei er llet ikse her, du bar txin
Trot- du Herren sit Bat-n kund
qlemme,
Sitte Benner han aldtis set-lod
Wolltazediusiælksiusavy
Da k Irrt-nette- os sum die M
KOI ttlsidstvilMWMD
J si- svkce Wge
W es s. c. IX
Medustss,is«W-,U