Øen OrrS Perle.
Eu Fortctlliag
af H. Beecher «Stowe.
(Fortsat.)
Det var ilke let at sige, lwem ns de sitt-, der var
den gladesle Fru Kittrige var nenilis til Zeisska i
Maquoit, og Mam, Moses og Solln lmvde derfur fejret
Fridagen med lmm nede ved Vandesluret. Mnnterljes
den fil dog en bmt Afslictnilm, da de mødte Priesten.
Mara klyugede sig til Kaptainens Hals-, men den lille
Moses gik frem og fcestede fine mørke Øjne modigt og
spsrgende paa Prassteth der vor bleven skemslillet for
ham sont et Mennefke, i hvis Nasrvasrelse man havde
at vaske scrrlig artig.
»Du kan nok lide at se pao mig, min lille Ven,«
fogde Pisa-sten.
»Ja, det kan jm nol,« fvarede Drengen alvorligt
oq paa tydelisjt Engelsf. »Er du Votberke2«
,,Hvad mener du? Hvem sculde jeg væte2«
»Bei-bettel« svarede Drengen.
,,Nej, det er jeg Me; hvem hat dog bildt dig
fligt ind?«
»Im fynes, at Fristen Ella lagde det,« fvakede
Dkengen.
»Aera kan gøre sig nogle mwrlelige Forestillini
get,« sogde Kaptajn Mittng
»Na ital J ie, her hat jeg noget til eder,« lagde
Prasften og gav dem hvek et rødmosfet Akt-la Detpaa
Log han den lille Moses ved Haanden og qik op til Hu
set med hum
Fru Pennel fad i sit pcene Kskken og fpandt; hun
reiste fig, radmende af Glcrde, da Prceften kom.
Hun vilde føke ham op i Stadsftuen, men Prwsten
vilde blivei Kollenet Han vilde ogsaa gerne spife til
Uften det, da hat-s Safter var i Si)gebespg.
Kett efter lom Pennel i Land med Fislerbaaden.
og Kiltrige slyndte sig ned for at tage imod hanc J
den Tid iad Pkæften og glwdede sig over det hyggelige
Brasndebaah og Frn Pennel liovde travlt med at daslle
Bot-del med det bedste Dcrlletøj, det smulkefte Salvtsj
og de laslrefte Lager og i det hele alt det liebste, der var
i Hafer
Prasstcn bctmgtcde den flian Fäusan oq bele
bet lmqgclige Villcdc incd fnnligt Velbclmg. Alt saa
faa lcrtlckt og fristmdcs ud. Tilsidst kom Koptajnen
ind fm sit Arboide —- frisk og munter og mcd Vgrncsne
iokan fig.
Vgrnone lom jnblcsnch ind. Lille Moses fremvjftc
triumsermde et Vnndt Muskel
»He-r er noqlcs ndmaskkedc Matt-eh som im bar be
stemt til Frost-n Einilie.«
»Ja-tm Emilio vil unsre Dom Inmet talncmlig«,
fagdc Pmstm
Many og Solln var lwnmltr over de umtmc Mus
lingrslallcr, de havdr samst, og de stmtdtc siq ind i den
enden Etat-, lwor dcrcs Stottc opbcsvarcch i et Duk
lehnt-.
Eiter at liseom Penncl vadc llasdt fig onl, satte
man sig til Botds.
To de lmvbc split, fuktolu Kaptajn Kittriqc nogle
qf sian fantoftiflc Historin for Vgrncmy og dckpaa gis
hau hie-n mcd Salle Da hakt var samst, bragtc Fru
Pennel de to fmaa til Zeugs i det nærmcfte Vaseelfe
Paitot Sewcl trat sin Stol hcn til Kaptajn Pen
uel og begvndte at talc til ham med en faa sagte Stem
me, at vi ilke kundcs høke det okx aldrig hat faoct tet at
vide, hvod han iagde. Der fandt en lcknqete Raume-;
ning Stcd mellem de to Masnd, og Præsten fagde sau:
»Im tut-nor, at jcg tun bar foktælle dctte til Dem,
Kaptajn Pennel, faa man Te bestem-ne, hvad der fkal
ste««
»Na-at De over-ladet det til mig, faa vil jeg sige,
at vi bebolder hom. Vi kommt-r nok over det med Uh
gifterne, og lille Mara hat godt af hans Gemalt Gan
et not noget egensindig, og jeq bliver nok nsdt til at
tage how sra min Koue og om Bord i Fisketbaaden,
men jeg trot, vi kan faa noget godt ud as hom, og
stuldc vt gaa bott, san han blive en Broder for lille
Nara. Det er detsot not bebst, sont det ek.
Da Pkæsten feilede hjem den Atten, fslte han, at
bang Hemmelighed var qemt lige Iaa sodt hos Geotg
Pennel fom i hanc eget Hier-te.
Pan Fistebantetnr.
Sainfundsorduingen i hine Tage i nogle as Maine
Distkitter. var meget dentolratift, jasvn og finipeL og
der hat Inaasle aldkig elsisleket et colleligeke Samfund.
Her var det langt mindre vaniteligt at opdkaae et Bam,
end det er i vore moderne Tiber, da Kravemy der stil
les, er langt ftsrre og mere indviclede.
Georg Pennel list-te til Landets bedfte Mændi
enhvee Henfeende san exede en lille fmuk SIonnekt
og flete Fisterbaadr. Desiiden havde han itte iaa lidt
Landbrug med Faateopdrwt As Faun-ne sit de lild
nol til der-es egne werdet-, thi slsnt Fru Pennel havde
cheder af Sitte og andre fine Stoffen ajorde hun —
fdtn alle i Maine — fig det til Regel itte at gaa med
det bedfte Tsj til Hverdag. Hun lunde udmastlet gaa
ened hjemmelavet Tsj fer til Kitte. Etlwert District
i Wie-nd havde iin Falkestole, og naar de unge
i disle cgne hat-de leert at liefe, strive og regne, havde
de not til at komme irem i Bei-den med. Dcengene
kam paa Fifteri. oq her toq de da dekes Vsqer med,
me de havde Last til at lese.
Der et nu gaaet site Aar siden den Dog, da den
lllle Dteng lastedesi Land. J Georg Pennels Hns
findet vi en inml Drena paa ti Aar. Det er Most-D
det nu lsvant tmnlee en Band lige iaa godt sont nagen
qatnmel Simonid.
can læier ndmcerket og med stor Last Nobinfon
Teufoe og hist-stille Pagen Prceften bar laant i)am.
Mara er nu et Bat-n paa fyv Aar· Hun bar endnu
de lange gule Lotter. Gendeg lille SIiktelle er sin oa
Ist-beifa, og hun er i det Ydee en ten Modiastning til
Moses, der er ftieek og kraftia Hun havde fluttet sia
liederliq til Mofeh so han var en delti sendet Øjnr.
W lett-dehnt til W Fortellingee am de Be
Iclstek hatt vllde OW. cim elflede slomstee, dq
Fru Pennel stod paa Strandbtcdden med lille
Mara for at tilvinke dem ct sidfte Farvel De tog Af
iked i det sitt-e Hamb, at de snart skulde rundes igen.
Sandagon efter stod Georg Pennels Plads i Kicken
tom, og alle vidste, at han var sejlct til Banketne.
Sande-g Alten kom Kaptajn Kittrige og lJans Hu
stru pcm Bei-g.
,,(Esodaftcn, Fru PrnncL jesg sagdc til Polly at vi
kundc gaa hen oq sc til Dem, da Dr hat dct saa enfomt
nu.«
»Ja, det knrb for os at komme of Sied, mcn Tante
Ella vilde blive oq passe paa Solln. Jeg scr, at Moses
er tagt-l mod part Vonkerncx er lmn iklc temmclig ung
endnu?«
«ch, flet ikle,« song Kaptajnm »jog var ika san
gamntol paa min sprste Tut-. Aa, dct kan nok Verre, at
Fälle-ne bed. Da vi bavde fisket en halv Time, ftod vi
i Fisk til over Knæernc."
«Blc1sste det stwrkt?« spnrgte lille Maka bekommt
»Ja, undertidcn, mon dct er der ingen Fare ded.
Jeg hallet-, at jcg engong blcv kostet nd of min Mie,
og alting var vndevcndh saa jm maatte gaa ncd ad
Trappcrne i Strdet for op ad dem. Balgerne havde
nemlig vendt helc Skibet paa Hovedet, men del dukkede
sig kun, og kom snart pao tot Ksl igen."
»Hm-, du flulde virkclig stumme dig over at sor
tælle slige Histokicsr,« fagdc Fru Kittrige med et forttr
qct Udtryk i sit Ansigt
.,.Svor kan dn tale med om sligt. Du hat jo al
dkig vreret til Ses. Det er sitkert not, at vi vendte
Banden i Vejret, thi nceste Dag saa jeg en hel Del Tang
paa Mastetoppen. Men vore smaa Fort-set er meget
silke, selv om de lnn ser nd som Ægaeskaller.«
»Im kom i Dass i Kirer til at trenke paa Mach
Nun Simpson Hendes Mond tog as Sted sorrige
Juni Maaned, on siden hat man intet hart sra horn.
Hun ved illa om hnn slal taae Søkgetøj paa eller ej,«
sagde Ftn Kittrige
»Im trot, at der er Hand endnu,« sagde Kap
tajnen. »Im huskety at vi et Aar blev slaaet helt op
til Bassinsbngten oa tom ind Inellem Jebjeraene Vi
ntantte da aaa i Land og leve blandt Eslinkoerne, og
det vakede over et Aar, inden vi tom hjem.«
»Im oil da haalse, at Vedsnssader ille blivek blæst
helt op til Vassinislnmtem« saade Mara antgsteligt.
»Da saa er der de frngtelige Jebjergch jeg er altid
bange sor, at de stal sejle paa dem i Taaaen,« sagdo
Fkn Flittriae
»An, hvad er det? Jeg hat set Jesbjerae større end
mange store Hase cinqang lob vi paa eet as dein, og
hois vort Stib ilte havde vasret linaget as Ovalben og
Viskelasden var det hleven lnnst. Jssbjerget var snldt
as store, lnnde Bjeme der var saa snltne, at Vandet
strøntnsede nd as Galset paa dem.«
«Men lmad skal stallelcs Moses anke, hvis de st
dek paa et ngjerg?« spurgte Mara meaet bekymret.
Flaptajnen sagte at troste hende.
»Du slal ille unsre banne. Jeg har gaaet alt
dette igennenh ja, Tim, der Var meget Umkre, og dog
har du mig her seist sont en Fisl. Du saar dem snart
hjem i god Behold.«
»Man) Ann har sortalt ntig om en Drom, hvori
hnn saa sin Mond og tre andre slyde tundt paa et
Jsbjera.«
»Aklnkat det satnme drmnte min Moder am ung,
men vi lom sont sagti Land til Eskimoekne Denne
Dran et et sikkert Tegn paa, at Mary Anns Mand vil
komme iaen. Naa, Mora, kunde du ille lide at saa en
snncl, hvid Vjsrn at ride paa? Det hvide Skind er saa
deilig blndn og saa skulde du have en dejlig sillestuls
ten Sudel«
»Hm du nagen Sinde set en lille Pige ride paa
en saadan Bier-M« spnrgte Mara med Tvivl i Stem
men.
,,Det hat jeg maaske not, men min Kone holder
itte as, at jeg sortæller alt, hvad jeg har set. Vent
detsor blat, til vi bliver alene,« hviskede Kaptajnen
,,Men er du ogsaa helt sikker paa, at de hvide
Bjørne vil vcere gode mod Moses.
»Ja, de er meget venlige, naar man blot sorstaar
at behandle dem rigtig.«
»Hvis Moses kommet op paa et Jsbjetg, saa vil
en Bist-n maaske tage sig as ham ligesom Ulven tog
siq as Nomulus og Remustsp
»Ja, det tan du vcere sitker paa. Naar du lommer
over til Sally, saa vil vi gaa ned til Bugten, og saa
skal jeg sortælle dtg manae Historier am holde Bist-ne,
der hat taaet sig as Barm«
Nu tog Kaptajnen og han« Hustru Assked, og den
lille Mara drømte hele Ratten om hvide Vjsrne med
blsdt, varmt Stind oq smukle Sadler.
Hiemlomft
Juni og Juli Maoned gil, og de to levede stille i
det enfommc Hut-. Maka gil ofte ud i Skoven og
byggede mange Fantasiflottr. En Das fandt hun nag
le Brudstyller af et Shalespeorik Skueipih oq netop
bette, at den ikle var komplet, gav Bogen en fæliom
Tilttaskning for hende. J Timevis laa hun paa Strand
bteddcn og fordybede fig i dette Digt. Hun famlede sig
deraf dunkle men lokkende Billet-er af en entom O, en
qammel Troldmai:d, en deilig Pige og en Mand. Den
fksnne Prins Ferdlnand lignede natnrligvis Moses, Iom
hun fotestillede sig ham fom vollen Dette Digterværk
var for hende den dybeste Virtelighed, og hun tvivs
lede aldrig om, at Begivenhedekne havde fundet Sied
lwad enten det vur paa Øen Ort eller en af de andre
Øer. Mars mindedes wdeliat Scenen ved Strandcn,
do Moses oq hans Moder blev fanden. Hun hussede
ogfaa Drommen om den bvide Dame, der havde bragt
hende Drengm og alt, hvad der var sagt om denne
Begivenhed var trofast opbeuaret i bendeö Hukommclfe
En Estertniddag aflagte Kaptajn Kittrige et Ve
spg og sik et Glas as Fru Pennels udmckrlede bjemmei
bryggede ØL
»Naa, nn lan vi vol spart vente dem l« ’-cm,« Iagde
Kapitaan
»Ja, ieq Ver efter dem hver Daq,« fagde Frn Pen
nel oq lau uvilkaatlig nd over Hat-et
»Na, der hat vl lllle Mora. Jeg er netop kom
met lot at heute dls hie-m til Solln Omdeg Moder et
I Mswicb san inatt Solln er. færdig, stal vl lege
nede ved Mond-U
semble- met sind, oo Im Pensionen-de- at
wwmäafatwuddodlmskkdsdtch
los M- ut W sin- Most-.
-
Mara var gaaet ind i sin Stue for at heute fin
Stat, og hun besluttede, at hun oilde tale med Sally
om den og fpørge Kaptajnen om de Steder, hun ikke
foritod. Da de com ned til Stranden, var Sally der
allerede. Hun havde fundet en hel Del Muslinger, som
nn skulde tilbekedes. Kaptajnen byggede et Jldfted og
tasudte Jld. Nu mente Mora, at hun hellere maatte
komme frem med sine Spørgsmaah og da hun havde
fortalt ham Skuespillets Jndhold, saa oidt hun kendte
det, sagde hau: «Det er et Skuespil, jeg hat set engang
i Liverpool paa et Teater.«
,,Men er det da aldrig flet?« fpurgte Mara rena
stelig.
»Nej, ikke fuldstcendig, men der er sket meget, som
ligner det.«
»Hvad vil det sige, at du har set det paa et Teater?«
»Alt, hvad der sker i Stykket kan man se frem
ftillet der.«
»Du har altsaa set Tkoldmanden og alle de an
dre?« «
»Ja, lige faa tydeligt, sont jeg ser dick-«
»Men del maa jo voere sket ved Trolddom.«
»Nei, det gaar l)elt naturligt til, men du flal ikke
tale til din Moder om dette Teatervæsen, da hun s1)nes,
at det er ugudeligt.«
»Er Teatert da ikke et godt Sted?«
.«Der kan vel nok vceke noget at udsastte paa dem,
men Falk vil nu engang i dem-«
»Det er Stadt-, at de ikke er gede, thi jeg vilde
gerne se alt dette.«
»Na, Virkeligheden er ofte meget bedre end alle
Shtesuil.«
Nu var Samtalen fcerdig, og de tog sat paa Ma
den, der bestad as Muslinger og stuvede Kartosler, som
de sit serveret i store Muslingeskaller.«
Eiter at de var sterdige med at spise, saa Kaptajs
nen ud over Havet og sprang da op og raubte: »Der
hat vi dem jo.«
,,Hvem, hvem?« spurgte Børnene
»Kaptajn Pennel og Moses! Kan J ikke se dem?«
Langt ude saas en Nælke bvide Zeilen-, de lignede
en Flol hvide Duer.
»Ja, det er dem,« sagde Kaptajnen, og Mara dan
sede af Gliede og vilde strals l)jem.
Fru Pennel havde ogsaa set den ljvide Sky ude i
Synskredsen, oa havde straks begyndt at gøre Farbe
tedelser til et Festmaaltid
En Vaad kam til Land, den medførie Priestem
der var isørt Fislertøj. Han lJavde vasret ude at siske,
havde saa opdaget den lijemvendende Fiskerslaade og
vilde Im afvente dens Ankomst. J nasste Øjeblik viste
Kaptajn Kiltrige fig. Han haode en stor Hinunter i den
ene Haand og Mara i den andeu. Kaki efter var Stil-et
inde Ded Brot-m og sna qik de alle i Land. Mara blev
baaret up til Hufet as sin Bedstesader.
Saa snart det lunde lade sig gøre, begyndte Moses
at prale as sine manqe Vedrister.
«Aa, Mam, du kan tro, jeg kan passe baade Sejl
og Nor. Du slulde bare have set os fange Fisk. De bed
lige saa l)ur:igt, sum vi kunde trcekle op, og jeg sik
Vabler i Hienderne deraf.«
»Ac-, fik du Vablek i Hasndekne?«
»Ja, men det brydek vi Mandfolk os ikke am.
Mine Hcender er helt haakde nu. Og saa fangede vi en
stor Haj.«
,,En Hajl var det ikke sarligt?«
»Nei, ikle Spor. Du kan tro, vi sik den vcennet
as med at spise Mennesker.«
«Stakkels Dyr, men de can jo ikke gøre for, at
de redet Mennesker.«
»Nei, det kan de vel ille, men de Gaja-, vi sank-eh
kommet aldrig til at cede Mennesler mere.«
»Saa du Jsbjerge, Moses?«
»Ja, vi sejlede lige sorbi et vældigt stort.«
»Ba: der Bjørne paa det-«
»Nei, vi saa ingen.«
»Kaptajn Kitttige saqde, at der var Bjsrne paa
dem.«
»Au, du slal itte tto alt, hvad han siger.«
»Men han lyver da ikke.«
»Ja, du er jo lun .ung endnu, og desuden er du
so tun en Pige,« sagde Moses med en meget ersaren
Mine.
Mara blev stodt baade over hanö Omtale as Kap
tajnen og as hende selv. Dette Gensyn med Moses var
hende i det hele en stor Slusselse. Han var saa optaget
as siq selv og syntes slet ikke at have længtes ester heu
de. Dun gil stille hen og satte sig ved Bedstesadeten.
»Naa, er du glad over, at vi er kommen hjem
samt-« spukgte han, »Bedstesader hat tænkt oste paa
dig, lille Mora.«
Dis-se Ord glasdede hendes Hierte Det var tyde
ligt, at hun og Moses var saa sokslellige, at han slet
ille sorstod hendes dybe Natur og vage Lasngsch Han
drsmte ilte men elslede Liv og Vevwgelse
Trods denne lille Sky blev det et muntret Bed
lotnstmaaltid, og lille Mara blev igen munter ved at
hske de andres Tale. Snart gav hnn sig selv Siylden
sor det l)ele. Moses var saa optaget, at han natnrligvis
itle lnnde tasnke saa tneget paa hende som hun paa l)a1n.
Kaptasnen og Prassten talte om, hvor vidt man
slulde lade Moses studere, og Prcesten lovede, at han
vilde lasse Latin nced ham den kommende Vinter.
»Emilie«, sagde Pastor SewelL »l)ar du nogen
Sinde lagt tigtig Mcerke til Pennels Varnebarn, den
lille Mara."
«Nej, bvoksoty Broder?«
»Im synes, bun er et nieset mærleligt Barn.«
»Don er i lsvekt Jald en smuk lille Pige, ou hun
er vist nteget undseli9.«
»Hast lzar et Per dejlige Ljne,« sagde Præsten,
,,og nam- et eller andet interesserer hende, bliver de
helt nnatnrligt store og straalende. Det lille Ver-sen er
lun 7 Aar gammelt, men lnm odelasqger sig sclv med
sine Tanter on Følelser. chdes Hjekne og Nerver er
istadig Svingning, og hendes lille Lege-me er saa svagt
og Hei-bellst Hun lasset meaet og Lenker meget over
det lasste.«
»Hvad skal vi got-e ved det?« spurgte Frolen Erni
,lie, »sta! seg tale med Fru Pennel om detW
»Im Pennel sendet hende slet ilke.«
»Slkke noget Snatt Ovekn sknlde saa kende hende7«
»Im mener, at hun slet llke serstaar Faren.«
»Trot- du da, hun et sarliq syst Jeg sonst-, lnm
set rast nok ad. «
Smsotdvbsds thskgiswsvæst
»Synes du ikke, du hat not at gute foruden7«
»Ja, men han er en meget opvagt Dreng, og hat« «
intcrcsfercr mig.«
»Ja, det ved jeg not og ogsaa, at der et en Hem
mcslighcd forbundcn mcd bin Juteresfe.«
»Im holder mcgct af Børn,« sagde Brot-sten
»Men ikke lige meget af alle-, du bar aldrig taki
om at Imdcsrvife andre i Latin.«
»An, Eu1ilic, den Drcng bar noget meget tiltrceki
kende vcd sig, og den Forsyncts Stute-Ha der førte html
hertil —«
«Forsyncts — VrøvL synes jcg det er, du Wer-'
fngde Frøkrn Etuilio blnsscsndch ,,jeg trot, du har kendt
Drcngcsns Moder.«
Den Trmnf fik Blodet til at fare op i Præftens
Kinder-. Det asrgrcde ham at blive afbrudt midti en
prasftclig Betnasrkning, og han spare-de fkarpt: »Oui«
san var, og hvis der var trifte Erindringer knyttede til
dette, saa er det ika pænt af dig, at du vil udfritte miq
bekam-«
Frøken Emilie greb nu til Kvindernes sædvanlige
Vaobeu: Taarerne, og Prmsten maatte til at bede om
Godtvejr, men Hemmeligheden rsbede hcm Me
»Jeg trot, Emilie, at det vilde være godt soc
lille Mnra at komme her samtnen med Moses, saa kun
de du tnge dig lidt as hende.«
Frølen Emilie sølte sig smigret og gik ind paa
Ideen. Hun sagde: »Ja, jeg kunde læte hende at male
og brodere, og bun besluttede at tage sig as Mara og
leere hende alt det, bun selv kaude
Netop paa samme Tid havde den lille Mara be
gnndt at øoe sig i at male. Hendes Bedstefader havde
neinqu sorceret hende en Farvekasse samt Blyant oq
Gummi, og bun sad netop og øvede sig i at male en
Nønnebasrgrem da Moses kom ind til hende. Han roste
hendecs Forspg og foreslog hende en Sejltuk til Engle
—Øen. De fik Middagsmad med og satte saa Kur-sen mod
den grønne Ø, der var helt ubeboet. Sau snart de var
kommen over paa Len, opdagede Moses et Troe, hvori
der var en Zrnerede Han klatrede straks op i Træet
sor at foa fot i SIEggene, og ester lidt Besvcet lykkedes
det ogsua. Jnridlertid stod Mara nedensor og rystede
as Skmst over, at han skulde falde ned eller blive over
saldet as de rasende Fugle
»Au, s.·mr var jeg bange,« sagde hun, da han
var kommen Hed.
,,Put! Tror du, jeg er bange? Du kunde da nok
tasnle, nt Leuen ikke kan magte mig ?«
·»Nej, jeg ved jo, hvor stcerk du er, men de stakkeli
Jst-gle, lwor de skrigek!«
»Ja, de raser, sordi de ikke kunde drive mig bott.
Jeg slou dem, som Romernei gamle Tage slog alle
andre Folk. Jeg bildte mig ind, at deres Rede var en
By, som jeg ødelagte.«
,,Jeg kunde ikke lide at ødelcegge Byer.«
»Du er ogsaa en Pige. Jeg er en Mand, og alle
Mænd holder as Krig.« - - « U
«Men er det rigtigt at søre Krig, Moses?« .
«Natnrligvii:i er det rigtigt. Det kan du se dems·
at der niesten ika er gjort andet i Vordem baade i Bi
belens og i alle andre Lande. Havde jeg blot en Bis
se, san skulde jeg snart skyde den gamle steigende
Ørn.«
,,Men oi oilde dog ikke synes om, at der kom nos
gen og tog oore Cjendele og sksd os.«
»Du er utmsttelig i at blive ved at snakke om del
sannne,« sagde Moses, der var utaalmodig over hendes
Jhasrdighed »Nam: jeg siger, at det er rigtigt, saa
maa du tro mig, da jeg er celdre end du. Deöuden taget
du jo selv Æg sra Hønseredeni Laden. Tror du, Him
sene synes om det?«
Dette syntes at vcere meget slaaende og sik hende
til at tie, men hun gemte Tanken, til hun kunde blive
i Stand til at gennemtoenke den.
Hun levede sit eget indte Liv, og naar hun msdte
Modstand, trak hun sig indi sig selv. Det var let at
saa hende til at tie, men vanskeligt at overbevise hendr.
Moses steg adskillige Tommet i sin egen. Aqtelsq
da han sik en latinsk Grammatik, der var lobt til html
i Brunswick.
»Du maa nu ikke bilde dig ind, Moses Pennel, at
Latin er noget, man lige kan lobe til at læte,« sagde
kaen Ella, der ilke kunde lide Moses og betragteds
ham som en Snyltegoestx han gengældte hendes Uvillir.s
Efterbaandcsn maatte han give hende Ret mel
Hensyn til Latincns Vanskelighed, og Mara lærte bei
sor Moses blot vod at here bam i hans Lektier.
En smuk frostllar Novembermotgen roede de over,
sor at Poftor Sowcll lunde børe ham i den forste Lec
tie.
Det vifte sig stinkt, at Mara kunde mere end Mo
ses, og dist blcv dersok bestemt, at de skulde læse samtnen.
Prasslcn sit det JudtmL at dcttc var bedst for begqe
Partcty da Mem ikke knnde holde sine Tanler ved Bro
derict, naar Moses slcd i Latinen. Moses fik nsc en hel
Dcl merk- Ncspclt for sin lille Plejesostek, naor hear
san, book let hun ovcrvandt de Vansleligheder, der
stondsede Dom Han forftod, at der var en anden Kraft
end den lisgcsmliga Han vor kun daarlig skikket til at
syle med Vogel-, mcn dct hjalp, da han nu skulde lap
pes med Mam. Han vilde jo nødigt staa tilboge for
en Pisa
J sin Fritid syslcdc Moses med Vygningen af en
lille Eil-umer og dcttc optog bon mcacst more end Læsi
nimmt Mara bjalp hom mod at sy Sejlonc. Da Skibä
slulde sasttcss i Bande-t, blev Sally Kittrige indbudt til
at vasre mein Slibct alt-d ftolt ud paa Volgcrne, og
Moses sang: »Nam- fcg blichr stor, vil ieg have et start
Stil-, som im sclv vil Imago Saa skal Mara oq Solln
scfle til Ostindicn med min, ja bclt omlring Jordan-«
Do trocde alle tro, at donne Plan nol vilde blive
til nogct. Dct lille Skib tog de som et Vatsel om det
starre.
Nu blev der dckktct Bord paa en Sten, og de spi
stc Brod. Ost og Pebernodder oq bar sig i det hele ad
som de voksney nnat et stort Skib loher as Stabeleu.
Lt)lloligo, lylkelige Bamdomstid, da Stil-e km
byggcs mod cn Kuh-, og do tre Born lcm lade bei W
as Stabclrn, og en Vetornsrejse san begondes oq til
endebringes on Lordag Estermiddog. ;
»Min Moder stach at du stal M Mosis-IF
sogde Sally ’
»Nei, du kan tto nei. Nun-fes Most sp- Us
rejser ieg ev tilUmboosh so d- Wust-I
kamst-no imiegvkcthspessj