Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, January 29, 1913, Image 4

Below is the OCR text representation for this newspapers page. It is also available as plain text as well as XML.

    panskeremss
B W Oc SMCCMsi
W M M DANSIM Pol-K
I Muts
ert sc
M Luther-I Palast-Uns sonst-.
still-, seht-Its
JDIULMII".m-lgsar Ongdgg i ins-»I- lkgix
Pri- pr. Aufgang
ID Pofeveckc statt-r PLIIR Utllsnijot 82 M
Blsdot bei-Ile- i konstati
IIUMUHBEUIing..4i1wsgefomm1ring ist«-.
Des Endigst-he If Biilmx M Bkmjssts
Jud-old Alte-gefes
VAMSH LUTFL PUBL. HOUSIL
mai-. Nebr
Alle Hielt-g til Madets Indholsj —
Mopoychwm Aniamüinget og andre
Mklek —- seades til dets Redaktøn
A- U. ANDERSEN. malt-. III-br
Intekock It Blsik Post ofkioe s- second
itu- mutet-.
vaMisiag rate-I made known upon
Oppllostiow
I TIEle Of. tt ledet ikke modtages
usw-nist, bede- mim kluge til ils-c
Its-Mk- Postkoutor. skultje ckette ikkis
sichs-. Mes man henvende sig fis
»Das-leeka Kontor
Nuk Lobeme how-endet ais til Fell-,
Is- svektetek i Bis-det. Cate- tsk It
U- hos dem eilest for at- fas Oplysning
Os- cket Inst-»Seh- bedes de sltid am
Uo, It de ou Austriae-nennst i dort
W. Det ffl von- til Mvsniiiixx stotte
c
.,Cigaretter er LigkistesSønk«, si
ger West Virginia College’ Prassis
deut. Han bar bottvijt Studenten
fom var hengivne til CigaretteiVai
nen. Te koste-«- bort ljg raadnc
Æblet as Tauben — for at beskync
den gode Fragt.
Cn sjasldcn siatckiismus er i Vor
Besiddrlsc, skriucsr »Um Bank Den
er sitt-Wem fordi den ved en type
Irafisk Fejl tndeboldt falst Lan-,
og Henkcl Publifhiug Compann
fotetrok at Andernan Bogen og
lide Tab, hellste end m lade est
Vildfurclfcnci er kounuc i Helfer-I
Hændets Er alle note Folk san for
sigtige nccd Hensim Ul, huad de br
scr? sum-got Vladct
Den bekendte Lord Kitchncr, tm
tifk Kommisscrr i Æg1)ptcu, sich
at have furladt fin tidligcre neun-ask
Standpunkt i religiøs Deus-sende
det fik ham til at se med Misbag
paa Missionsatbejde Han hat fun
det ud, at Muhamedanerne viset
were Agtelfe for den Mänd, fom
ikke skjulet fin Querbevisning og
Handler i Fort-old til den, end for
en, sum forssger at vinde dekes
Gunst ved indifferent og irteligiss
quængelse.
Ved en Kvindekongres i Berlin
for en Tid siden frenwifteö wikc
Mel-s Bescæftigeliet i en stor
Mini. J tte fEkfkilte Bækels
stk freawistes deres Deltaqelfe i
steieu af syge oq wage. Eet Vettel
se var reservmt til Freiwisuing
If so,000 Dkakonissers Gewins
issyndendk fra Vuggen oq endeude
kcjemfotqmnla EtmäetBæs
Ieise var helliget 72,000 katolste
Mike- Irbejde, oq et kredi- Bestel
it csv en praktist Forestilling om
Mesflmlle Sygeplejetstets Ar
bejdr. Minde 120,000 tyste chin
Itt et Mselfatte med at hjælpe
Gib-the Mennestet — den aller
Lisdfie Mqade at blive Egoismen
M M
Hungersnød i Afrika. J Jnhcmp
baue, Afrika, berstet der iflg. »Chri
Itian Herold« svckr Hungersnsd
Den omfatter en Strækning af·350
M den ene Vej og 250 Mit den
Indem med en Befolkniug af mindst
I Nillioner. Forældre driver den-H
M fru Ojemmet, sordi de ikke
flstek at se dem ds, del-s ogsaa fordi
de haaber. at de pag en ellcr anden
M maaste san staffe Føde for
— ellet to, meu umuligt for flink-·
Ism, qcmcle Mænd og Kvinder oa
. Im- med bew- Bjrn vaa Arm
W i Stiewa til Missiouen
Dok, spme om noget at
. Range et iaa medtagne, at
saldek ved Beikanten og dar.
le dir formt Missionens Dit, og
stonærerne man begrcive dem.
M hat folgt alle deres
M d san Penge at Isbe
· for. Itdevatet kostet lchmge
Mc Pris.
Ost M ctd fis Die.
Ist, M du ille vil, at Gud
Mæadr. at du ikke vil, Gud stal
spat-ge: Hvad gsr du?
Vi vil attet minde vore Læfeke
om Arbejdet for den danske Udstil
lingshygning ved Udsiillingen i Sau
Fraticisco 1915. Der lakker nu hen
ad Tidm da Komiteen maa bade
Midler i Hast-Weh dorfom den sknl
kunnc saa gjort cndelige Befrem
melfer oin Bnguingcn og faa den
reist i rette Tib. Vi hat før anve
ialet Zagen til Landsmmnds Vclvils
lic og Ztøtte oci gar bot licr womi.
Som tidligere kundgiort bar oi Uds
ftillingcsmwtker liggcnde til Sala,
faa man ved Henvendclse til os- lan?
faa Masrker for lidt eller nie-geh
fom man ausser-. — Komiteen i Sau
Francisco bar modtaget Underreti
ning fra Kobenlmvm at lldenrigss,
Jndenkigss og Handelsministrene
bar taget imod Stillingen fom
Ærespræsidentet for Foketagendet.
-.-i.—
Eu levende, atbejdeude
Kitte.
l l. Kissen-s Selvopbyggelsr.
Hnad vi i Forbigaaende nasvntc,
da vi i Nr. 3 sktev om ,,Kirlen
og Folket« — at Jesus, idet han
udscndte sine Dilciple paa dekes
Verdensmissiom fagde til drin:
»Ger alle Folkeslagene til mine
Disciple« — det vil vi her gentas
ge som Udgangspunlt.
Jntet mindre end bele Fol
keflag, ja intet mindre end alle
Jolkeslagene blev of Fische
ren sat Apostlene lom Genitand for
deres Jndflydelse.
z Ligncnde gwlder til alle Tiber
lige saa vcl nnar der fes txt-n til
den allercde grimdfasstrdc og be
staaendc Wirst-CI Jndslndelju som
Enanr Talen er om Furtan Miss
fionsmark.
Jngen hat Ret til at indskrænkc
cller bcskwre Herren-Z chnling —
Folkeslageneh
Zaadan er altsaa, som alle-rede
mapeget, ogsaa vor Stilljng sum
Frikirke her i dette Frihedens Land
s- det helc Folb fskft og fremmest
bog vort cgct Folk i dctte Land.
er as Gud stiller os som Gonstand
for vor Irrt-Hodele
Men —- er den ngave ikke for
svær2 Som forelsbigt Svar paa
dette Spskgsmaal vil vi minde am
at Herren kun fordrer Fokvaltning
as det Bund, han hat uddelt til
os.
Men nime Paa samme Tit-, san
Herren ftillede sine Udsendinge den
store Opgave, lovede han dem
»Ist-oft fra det hsje", og den fit de;
han holdt, hvad han lovede.
Det Okb om »Kraften fta det
bsje« og saa et andet velleudt Ord
at »Saltet can miste Hin Kraft«, el
ler hvad disse Dtd peget paa, pil
vi her ssge at drage frem.
Bedatstriveomcitkeuoqzoli
ket vilde vi nsdig bidrage til at
rette Blitket udad uden ftkft at
have veudt det indad.
Der km feiles til begge Sitzen
en W kou let blive altfor en
fidig udadvendt, men hqn staat
ogsaa i Fare for at blive ensidigt
indadvendt
s
-
Kirkens Historie giver og Ets
empler nok vaa begge Tele, og i
dbegge Tilfælde mistet Kirken sin
Jndflydelse i Follet.
s Skal Wirken løse sin ngqve i vt
fFalk, faa maa den ingenlunde sor
Hømme sin Selvopbyggelscsx den man
have Kraftcn fra det Ewig om den
skal kunne bevate sin Jndflydelfe
) Vi er io faa lykkelige i vor Tid
lot have en lang Historie at se til
Lbcxge paa, en Historie-, sont viser
lbaade Kirkens Jndflndelse og besass
IMaugel pas Judslydetse -
i Apostlene begyndte som Frikir-J
»se. De havde ingen Statsorganisw I
ztion bog fig, end ikke en Stets
Mast der sikrede dem Bestyttelfe
sfnarere det modsatte. De havde tun
Abgang til eeu Kraftktlde — den
i det htjr.
Wen de vandt Jndflydelle, fstst
i Jerusalem, san ud gennem Fabre
landet, siden i Nabolandene ellet
Nabofolleue og san frentdeles.
Ach, hvot bei lykkedes dem at
lsfte i Flok og omskabe Sasberne
baade i Wolket og i Hedningei
follenet
Og Jud-Wen holdt sie enden
i Martin-kika under Forsplgels
ser. Juge- vetdsllq Mast formt-a
ede et tut-W Miendommmssndss
flydelh san læaqe Kisten var mod
ttcengte ind i Kirkem og saa trat del
sig tilbage, blev ensidigt indadvendi
te, trat sig ud i Orkener ofv. OSH
saa de mistede der-es Jndflydelse i»
Falk-It ;
J Verdety men ikke If Vordem
var den Etilling, Jesus havde gi-;
ver sine Tifciplc: m: var man ensj
ten i Verdcn og af Bei-den, elleki
man var uden egentlig Ver-rings
mcd Vordem med LIC-.-nncftcfums(
sundet 1
»Zaltet havde mistet fin Kraft."s
iTcn lange. merke Pavcdsiitittets(
Tid skal vi ikke gaa nætmere indx
paa. Tet er nok her at sige, at Kir-·;
km nu spgte at dkage sin Kraft(
fra det lave i Stedet for fta dct
Mit-, og splgelig miftede den fin
Jndflydelse over og i Folkct. !
Demed hasnger det da ogscm
samtnen, at Missionssandscn var
san godt sont tobt: man Imde
alcmt Opgavcn at aøre alle Falle-;
flogene til Jcsu Tifcipch ;
. Mm der kam aner Tidrr. Dorf
com ved Guds Naade og Magtx
baadc Nrformation og Mission· J
Fiirkcu blev atter baade en freliendes
Magt og en lastend-e Adelsmugt is
Falter i
Ton bar fide-n Reformatiksneu I
set flsve Tiber, fast-läg baade ottos
doksistiske og kationalistissc Sløvs
bedstidet, men Livet og Arbejdsjile
sten et, Gab raste lebet atfer kom
men frem. JndkemissionssVevwgcls
sen er Udtkyk der-for
Men bjem til os Mich
Vi et nu ftillede, som vi er i«
dcttr Land, og skal vi fom Ftikirkc
vix-re Los oa Salt i Felle-L san man
pi ikke glcmme vor Eelvopbyggelse.
Tot er absolut nsdvcndigt for os
at balde- os til Kraftkilden fra det
Zwie: og denne Kraftkilde fylder
aenncm Nachen-Z og Frelsens Mid
ler, eret oq Sakrantentetne.
Dei hedder om den nvostolifke
Menigbeds Medic-Immer i Jcmsw
lemt »Ok; de boldt fast ved Apostlei
nes Lan-c og SamkundeL Brødots
Vrndelfe oa Banner-tief
Tet peger paa Disciplenks Sams
menhold am Kriftus i Nachens-Mid
kct. Saadan sial den Kirke astr
som fkak kunne chte i Fnlkot, bvad
den of Gud et bestemt til.
L ,
TKatolikisme imod
Protestaatismr.
Der er i den senkte de fra for
tzskcllige Sidet slrcvct og talt om
den tatolsle Fare navnltg i Uni
ktcsd States-, og siklert er det. at der
er Farc nol. Zpsrgsmaalct bliver
ifaa for oö Protesmnten Hrrad lau
fvi gsre for at afvækge Fami?
L Jeg vil lau begyndc med at be
lsvate dette Spargsmaab snodan som
Ljeg nu set det, med at sige, at tru
zer Katolicismen lom en Fore, og
Idet tror jeg ogsaa, at den gar,
lau er den dog ikke den vætste Furt-,
Tom ttuer. Jeg trot, at naot hau,
der Its-per Cimmel og Jord, ladet
Katolirismen faa faa stor Frem
gang, san er det til Dels for at
tugte en oversladiske protestantisk
Kriftenhed Navnet Proteftant hat
lcenqe haft en god Klang, thi dct
minder am Gelte, der protestekedcx
mod at lade sin Samvittighed lues
of nogen som helft udvottes MagtJ
det væte fis Kejleh Fytfte ellerl
Pavr. Men denne Protest kanj
tun have Vægt, saalænge den te
prælenteker positiv Sandhed og gudi
dommelig Ret. NaarPtotestantismen
tader sin Troslraft og lin Kmligi
bed til del lande Guds Rige, naat
den bliver ovetfladisl og vetdsligs
sljort saa ophørcr dens Net til at;
orotestere. Ingen, fom Insket at
Here sin Net gwldettde og lade finj
Ztemme hske i Ting, sum angaarj
«-5uds Nige, san veute at faa Be-;
tydning, naar han stiller fig pcmj
et blot negatin Standpunkt Hans
tobcr da al Ret. Altsaa« des Onde,j
som truer, og sont er værre cndj
Katolicisme, et dette negative. Detj
fremcommer i vore Dage som mo-;
derne Bibelkritic,theligi-fitet, vildss
farende Sekten Materialisme og ch
vidt udbredt Ligegyldighed for san-J
delige Ung. Og deck værste et, at
dksfe onde Ting ikke blot sure-kom
me: udcu for Kirkem men de imm
:7er ind i den og truet med at tage
den i Befiddelle, alt under Nan
bet: »vo: populi. vox dei«, Falle-ts«
JMt er Guds Risi. Men det hat«
uste beruht og det hænder endtm
ofte, at Follets ijt er inspiterrh
of Satan H
Den kais-like Kiste hat tkodsj
alt hart sin ftore schwiin J deni
og de man ndlydeQ Dritt er abi
belsk, jeg ved det. Det er Rhode-ri
ia dist. Men mon san Protestantisi
men gaar fri for AfguderietJ Nei
desvcerre Her bliver Folket Gud,
oA del-I Rest Guds Rst Her spir
ges ikle førft efter, om Prasften for
kmider del rene Evangelium og tie
ner Osud med en redeliq Samvits
tiabed, men om han behager Fol
let. Ninus den kotolfle Prckst sigen
Niv! san give-r Katoliklen Maasse
lsan kauern-, men han givet allige
bel. Naar Brit-steil eller Pisa-stells
Vet siger — og det er olligevel de
meft itemsmite Mir-nd --—: Her skal
tmggeszs en KirllH saa bygger man
den. Ziaet han: her skal bygges en
Ziele, et HospitaL et Denkenden-,
et Kloster, lau bngger man dem.
Fglgen blitzen at de fyldek Landet
med deres Institutionen Det er iks
le den latinsle Messe-, som vinder
og foitbolder Zellen sksnt uden Be
tndning er den vel ikke. Dei ople
ede. del steinningsfulde, det hem
meligbedsfulde bar lin Mngt over
Nemytterne Men alle disfe Stolen
book katolsse Grundlastninget slittig
indplates og met-es i det bløde mod
tagelige Batnelind: digfe Hospitai
ler, hvor de syge findet den nødi
vendige Hjcrlp og Pleie, le det for
fmak Feld Og ligner ikke dette
erlferens Fremgangsmaade, naak
ban bsd Folket at bringe de fmna
til bani, at ban kunde velsigne dem,
og nemk han hclbredede de lage og
Dialp de ntdlidende? Er det ikle
netop den Fremgangsmaade, man
i vokc Dage hat fundet at viere
mest frugtdringende voa Mission-J
nmrlen? Men hvis denne Melodi
befindes at vasre saa yvverlig von
Licissiotiizsnmkleih lmorsor skulde diin
da ille ver-re lige scm tmperlig her
himme? Og hvis Katolikken bkuger
den med loa gode Resultate-: her
hierinne, html-for kan vi Protesmns
ter da ikke bruge den med lmmne
Held?
Jo, det runde vi, om ui mode uos
as Kristi Sind. Men naar m Jn
fiitutjon ssal reife-z has os. faa bed
der det isse blut: Hvad stgct dc
most fremsyntc Masndk mcsm Htmd
Tiger Ver og Povl og LIC? Nu, det
sc er i og for sig baadc bibelff gjg
rjgtig not, mcn nackt Ver og Vol-l
og Lle foa bmyndcr at femm- ocn
de ftote lldgister. oin ins-ad Fo»
fix-Iet- til det ein« faa Time-:- Gibt-Im
»oste tilside for Henfymst til Immer
Vi er for smao, vi er for svaxxe »o!
set vil det iste, beddek des ca scm
lægger Egoismetts, Materialics ismcnrs
vg Fotlnstelsesfnaenis Flamme Led:
bound fig over de bedsxc kriswtjgr
Foketaaendor. Tot er godt at holde
det rene Evangelium-J Fano heit.
det et godt at hast-de tun-r esntelt
Kristens Ret og cvangelisse Erim-d,
nun hvis iskc Vesendelsen Fee-tm
synlig Blomst og Fragt, faa bei-er
Masse-me sig aldkig, det san holde
hast-di nos endda. »Vie- mig djn
Tw as dine Getningek«, er endnu
et sandt Ord.
Vi talrr. oa bisder um Ein-list
erlfe, og vi ask Del. Man fursp
get her og der med Vætkelseitimsdon
og de can have detes Betndnjtm
Men Vaskkelse kcm i bedfte Vom-s
ning tun danne en Begyndelse. Tisi
maa folge et Liv often fom helt et
oiet Gad. Tot uma folge Womit
hcd effek, en levrnhe Bevidfthcd om
sit Kold og sit Anfmk over-for Gud
og overfok sine Medmcnnefker og,
jkke minde over for sine Vom Ol),
for en trosftaskb ilofuld, lioSkroftig
oq selvopofrende protestantist Ari
stenhed, den er det bedfte Verm rund
den katolsce Fore· Men den et mete,
den et det bedste Redfkab til at
fuldkomme Guds Villie paa Jord:
Mennesiers Frelscc Ja, Mennesters
Fresse, del var vor stote guddommes
lige Mestets Laien og Ausganin
det var Fadetens Villir. Men det
bit ogiaa vckke vort Mut og Livsi
geniin sont kalder os med bang
Nava, deei bit vi Ie vor Fadetg
altovetveiende Billir. slt endet et
smaat i Summenqu beratet-.
Er vi Mede- sindede, sag seh-ver
vi hverkeu at Wie for den catal
ste etc-r nagen enden Im· »Bei
ogatbejd«ogsudstalqivedin
Gewing Fragt
J. K. Jen sen.
Islast af Livetgs Vævcrfkytir.
Es X-)
Der gich wende- Maader, hont
paa man tun »Mge med Tit-ew'
en god og en mindre ged. Qg disk
kan da straks Wiss, at dem der
ikke i god For-stand ftlger mtsd Ti
den, som noget iclvfjlgeligt er Ve
modet Wir-et Her tut-de drages
TM M flet- Dom-oder
Jernbmtenldem«. strev W en
gang. Det var i hans Dage. Bi
Nutidsmennefker lever knapste uden
at vide det i en Transitionsperiode,
i Ovekgangen fra Je rn- til Luft
baner. — Men han, fom Tiden løb
fra, ja, ban kunde ikke staa for de
irast-e Fremskridt, den burttge Udi
Jvikling, den Løftning og Gerning,
Jder mcrrkes over-alt oq i alt. Nve
jMetodck toa Luven im de celdre.
’ham tilvante. Nye Maskiner Mena
te sig frem med Latm og Dygtigbed,
de tog bam maaske ,,Vtsdet as Mun
den«: saa blev lum. da ban ikke
Jforftod sin Tid eller sin Stilling i
den, en ensom SjasL forlsftede fis
paa sia selv og sin Samtid. lever
zderefter i sin Fortid: Tankek og
lMinder sra gamle Tage er bang
Ieneste Omganqsåvcnnct Liz, iom
Lnoget selvsplgeligt, hans Atmosfceke
hsk trykkende Vemod —
L At give sin Jndfats med til
Entnfundets Udvikling i den rigtige
Netning, det er at folge med Tiden
i god For-stand
f At singe, fordsie enhver Musik
ling i daarlig Tendenz endnu me
dens den er dann, det er, knadan
spopnlasrh at »f-lge med Tiden«.
I s . I
Tek var engonn en Professor
kfom gav sine Elever denne ngave
jtil en Stil: »Ulykkcligt Ægteskab
Fa detss Folget-C
s Da dem nu var i Fasrd med at
Irette de fotfkelligc Produkten-, fandt
Einem bl. n. folgende Bestrivelse:
H »Ist tun-e J— en Korn-, -—:— Kasrligs
hol-. er = Helnede.«
I —- Hm ja, tænkte Professoren
Hidet ban skød Brillekne op ad Pan
",den og ovekveiede denne lakonisse
Stil: der Inn bogfmvelig vasre no
Jaet i M
i Og ban vidste not, hvilket der ven
llknilket For det var netop bank
zeusn bedre HnlvdeL der enanna
«51sndiat spnmte hom: .,Hvorior Inl
Idcsr dine Vcnner dig oltid Sokrates
F—— er det for din store Last-dems
§anld?"
H »Æ-nej, det ttor im menlig ikke«,
Iaenmaslede den Bist-. spanfwtdigi.
s»det man disk tmer for din anld "
J Ist-Land man dct WTV lzrtligt
-.r Joumnlzitcsr. Leu Zo. Okt. var
Hast fu«-:- Aun fjdm den kojseklige Use-L
«.-s’s.-««s:-:-, i«-i·-r, smn del dcngang bed
--.::n«o:«— cik »Konslimtionel Aste-«
fi klimcst J den Anlrdning var der
da et Mad, der btagtc folgt-ON
»Im Aar er rundlich sian . . .
..«lv dc Jllufioncy der vaktcs ved
siin mmdcsmsrdige Maniseft ekdiftes
hat sti: kiu djksfr »I·culc« desmki
Iler:
Dis-sc m Nackte Innkestregcr. der
must kund-c virkkc mangehoande Tan
nsc blcv as Politik-r anset sont stutz
sarligo, hvorsor man skyndsomft
brummedcs Nrdaktmn en Mulkt paa
sfnxlim For lwcr Tankestreg, der
used slig tolende Tavshed fortiede
icbebageligc Sagen ikcndtes han en
Bade paa tolv Rubler —- maaske
ofte- den gamle Grundsætning,' at
Tale er Salv, Tons-heb Guld, og
at den sorbudne Tavshcd folge
rigtig maattc takscres saa meget
hsiere.
Man kan nu og da læse om,
Fbvot simpelt og ligefremt der leves
,i flere of Europas Kongehuse Og
naar et givet Lands kongwenlige
Vesollniag læser siige Meddelellcty
tænker den felvfslgelig: Bidnnders
»ligt, at vor ophsjede Heere Kunst-.
»ellet Miser, spiser almindeligt Rag
brsd til hastig, og fover i en gan
ste simpel Snfpsvdetsmg as Jem
Os mat vi Demokrater læfer llige
Berewinger. kynker vi paa Ra
sen oq sisen Ja, mai engem
at dont Mai-start er as Mc Red
«ladenhed — i Sandhed vidunder
Iigu
Men naat vi san flumper til at
lasse am, hvorledes vor store, nas
ften almægttge Pengcnavoleon, John
»D. Rocke-selten tilbkingcr Nation,
da man vi tasndctsiwrende indemn
Jme, at dmnc Gang bar de konse
msnligc M bedfte Armument, —
idjr nemlig nu om John D.:
Hans Sodom-tolle finde-s i svct
sie Etaqe af bang mai-Man fmstnings
mqtiqe Palads, og Beim der-til sp
ster qennem et Utal as Komm i
Ihville et anstillet Vægtete, der man
Igarantere og bessytte Pcngekejh
Irms dotebate Hvilr. Oele Ratten
jigennem spillet surrte Syst-los og
Vuelamper rundt om Pakt-seh at
ingen Womit-men stal
Wem- det hele i Lasten Gerne-m
Have oq Bart Willeret Posten
ca Wde de- udflsgm Nat-.
Rettig-re er der entm- to Aij
neu- - W so en OW
iss s Ue Minos Inst-eu- sset
It W Its W
tos- U —- Isy — III
Z
IF
ikkk i Odemod leide nagen Waldes
hvillet ftr hat haft stasbnespnngre
Fslgek, fom man kan se i Elifatils
fældet. Men det vilde ikke væke
Uret mod N» om Effektidcn kaldte
ham Kong John den Staldede, for
lyan bar ikkc et Haar-, ikke et eneste,
Oderko poa Hoved, Brun, Kind
cllek Vogt-, ja, cndog Øjcnvippcrnc
or qoacst futij san han bogstavcligt
cr san skaldet sont et nnlagt Æg.
Entwer, der bar set et godt Fo
tografi af denne Pengcfyrste, vil
have brmwkkct de uhmmcligt Ixikkens
de Mottenij den stritt-tune, inn
micaatiqe Hucy den vansikendc
Oveklasbc. Nanr man wie betrag
tcr et nf de- Billedcr. lnmr lmn in
ner at sank-, følcr innn dct kriblcs
sig koldt ncd ad Nimm-n Jugen.
der ck nkcndt nie-d trans- Udseende
on Mctiter. vil knan bcshus dröka
Afbildningek nden at woran H v a d
nat dct Mcnnfke dog
a j o r t?
Jamen hat han da giokt noget?
tasnker mcmske en og anden Lands
mand. — Nu, hvad den Mond vir
kelig bar wo sin Samvittighed kun
de knn forteelles i en lang Artikel.
Og det er saadan sin Sag at rode
ov i Stam, bvad io imidlertid ad
skilljae of Laudetss Skribenter alt
lkengft used Tygttglped bar qjort
Men for Landets Brunifter fde
danfke medI stam- N. sont i det mind
Hste en balv Helgen. — Thi kenne
ask altinq ud.
T Asdjde Prof. Dr. William Rai
ney Hart-er udtalte en Gang, da
mange Kitkeafdelinger fnøs imod
N. oa hatt-S uredelige Nigdmm at
N vor fcm lonqt foran disfe Sam
innd og Isrligkzedens strkmnwerc.
at innen of dem vor «fit to receive
bis benekactions«.
Ved sin Stilling oq sit For
bold til N. og dennes uredelige Rig
dnm var Prof. Hat-per jo nassten
tvungen til at siae noqet. Men
det ladet sig vanskeligt tasnkcn hear
Jledes han skulde book-et sig ad
med at fiae noget ubeldigere end
det ans-rie.
» En Bemætkning
;le A. Niklfens Artikel fka Dwight.
)
i
Tor sindes i zkielscnss Etnllc en
»Opli)-:snjnq, snm im gekni- vil anbot
de. Han skriverI »Vi vil illc ger
ne lendc vol-c Vorn til den dnnilc
Kirch Ilndcrvisnjng, da dc der bru
ger Lasrebøger. der laster, at For
msllingcn om Joras ist on Fabel
Tot lmt i alt Fald en Laster for
talt.« Tot-til limdc im bonum-le at
INielchL lau vidt mig betont-U bel
)ler illc er opfordkrt til at scnde
link Born til den danllc Kirlciz
llndckvisning. Vi vcd jo not, at
lmn tilbsrct et endet Somit-nd
mcn ellerss kon im onlier lmm em
at bans Undekrcstnina passlcr illa
Her brnqcsr vi ilke loadasme »la-t
term« Vogel-. som drin, han umta
ler. Og jeq er liklcr pa, at de
heller aldrig hat været lust, lwad
ieg kan le of de Baum-, lom findes
Ii Skalen, og lom Wut-neue bringet
Lined til Ilndervisninarn Jllc bel
lek lmr jeg let dem bruat i andre
Mwighedet of den hauste M
Hist bruger vi Bahle Lætebog os«
Ludvig Christen Msllers Vibelhis
stokie, og de har, faa vidt mig be
kendt, aldrig væket anklaget for fals!
Leere-. Sau hvis det er den eneste
Grund, lnmkfor Niclsen findet det
bede at føge enden Undetvisninq
for sine Vorn, sua lmk han altfaa
un jagen Grund and dct san er
for en »Ein-last of en Laser der
hat givct Niclsen en ioadan Op
lt)sning, vod ieg ikkc; her hat jo
vcrrct sie-m irr-In en »Ein-Int« man
dct vix-km disk saar en Mond til at
qaa mcd en sandnn »sika stokn«. El
lrrs kunde Nuslsm mouske ogsaa
sclv hanc anders-W den Sag lidt
nojmy for lmn bragtr den offcnts
liqt stein. Han var fnalcch inde
two-s Iqu en Aste-u tjvok vt taue
fmnmcn om flcre Ting. Jeg hufker
ousam at vi taltc samtnen omVørnes
undeszningen, og da kundc ban
io let have faaet paalidelig Beim-,
om dvt laa ham paa Sindc. Jeq
fyncs ogfaa nok, at det kunde vmtet
rjgtigt, om lzan havde vasket sikkek
i sin Sag, fsr ban bragte den of
fentligt frem. Hvad Meist-n sitivsek
um« at dct kundc unsre takt, at vi
runde holde Missionsmsdc samtnen,
er jca fuldt nd mig med lmiu om.
Jnam tun merk end im ønffc merk
Zanmkvcjdc cmkllem de danske Kirs
set-: men ist ikke Niclsenci Artikel ei
daarligt Grundlna for det? Hvad
tmn cllisrss sigtcr til, naar lmn stach
at der vcd det Mode italde toles til
L iikvc11d01sp, fandant at nmn for-stob,
at det var Folk her i Dwiqht, det
Ajuldt ..ng ikkc Folk i Mechigau
cllcr Londou«, iorfmar jtsg ikke
kämmt Im nimmer, at dct ogfaa
jkal owns en .,Vcsnsknbolm« Lplyss
nim. Prkionlig solt-r im mig bog
ikkc mmt as den« Im knndc gaa
cndmi rsidcsn1 end Nielsm og sige
dist: san flim. at man sorfwd, at det
illi- bYot var Zoll her i Twight el
let min kaer Nahm det ajaldt, men
en Mo: mcn saadan er det vift
ikke lcst at tolo. Bisse Folk ck faa
nlmns anmutide nnar det kommst
til en Prasdjkm Der tsr fomme
Meiji«-steh der altid ønflrk en rig
tiq sfrap og verfonlin Prædikcm
Mc fan for der-es men anld men
Tor dortst- kom- Bscnbocss. Ellcrs et
jcg vcd at tro, at vi lwr i Dwigbt
-- mon andre Siedet med? —
ikkcs blot trasnger til Prasdikcn om
Omrmdelse, men oasaa om saa bog
»at berste Omvcndelsens vcrkdige
Fragte-tx« fonds-mu- ct io for Ekss
empclt Afkligbcd, Sandbcd, ogfaa
at vi nndsknldcsr binandcsm tafet
qodt om bittenden oq optcmtsr alt i
bcdstr Mmiq. sont Luther faa ksnt
siqu i den Lwtrbia, vi bragckc
J. C. Anhero
Dwiaht, Jll
Mission-taste.
Vil Mud vliver der Missionsmtde
i Betbanie Mensghcd Ward Eo»
N. Dak» sra 21——23. Februar.
Msdet begnndek den 21. am Ef
tmnitidagen Kl. 2.
Korn oq sag Velsignelfe og vctk
en Vclsignclfc «
E. NJAndekiem Pisa-it
Fire Generation-k
Mrs. N. Messen oq crldfte Dotter-Miss. id. Martenfem Mi, Js
ældste Dattersdattey Abs-. p· Juhl og Dotter-s Datteksbsttek Me,
Markus, Ja.