Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920, January 29, 1913, Image 4
panskeremss B W Oc SMCCMsi W M M DANSIM Pol-K I Muts ert sc M Luther-I Palast-Uns sonst-. still-, seht-Its JDIULMII".m-lgsar Ongdgg i ins-»I- lkgix Pri- pr. Aufgang ID Pofeveckc statt-r PLIIR Utllsnijot 82 M Blsdot bei-Ile- i konstati IIUMUHBEUIing..4i1wsgefomm1ring ist«-. Des Endigst-he If Biilmx M Bkmjssts Jud-old Alte-gefes VAMSH LUTFL PUBL. HOUSIL mai-. Nebr Alle Hielt-g til Madets Indholsj — Mopoychwm Aniamüinget og andre Mklek —- seades til dets Redaktøn A- U. ANDERSEN. malt-. III-br Intekock It Blsik Post ofkioe s- second itu- mutet-. vaMisiag rate-I made known upon Oppllostiow I TIEle Of. tt ledet ikke modtages usw-nist, bede- mim kluge til ils-c Its-Mk- Postkoutor. skultje ckette ikkis sichs-. Mes man henvende sig fis »Das-leeka Kontor Nuk Lobeme how-endet ais til Fell-, Is- svektetek i Bis-det. Cate- tsk It U- hos dem eilest for at- fas Oplysning Os- cket Inst-»Seh- bedes de sltid am Uo, It de ou Austriae-nennst i dort W. Det ffl von- til Mvsniiiixx stotte c .,Cigaretter er LigkistesSønk«, si ger West Virginia College’ Prassis deut. Han bar bottvijt Studenten fom var hengivne til CigaretteiVai nen. Te koste-«- bort ljg raadnc Æblet as Tauben — for at beskync den gode Fragt. Cn sjasldcn siatckiismus er i Vor Besiddrlsc, skriucsr »Um Bank Den er sitt-Wem fordi den ved en type Irafisk Fejl tndeboldt falst Lan-, og Henkcl Publifhiug Compann fotetrok at Andernan Bogen og lide Tab, hellste end m lade est Vildfurclfcnci er kounuc i Helfer-I Hændets Er alle note Folk san for sigtige nccd Hensim Ul, huad de br scr? sum-got Vladct Den bekendte Lord Kitchncr, tm tifk Kommisscrr i Æg1)ptcu, sich at have furladt fin tidligcre neun-ask Standpunkt i religiøs Deus-sende det fik ham til at se med Misbag paa Missionsatbejde Han hat fun det ud, at Muhamedanerne viset were Agtelfe for den Mänd, fom ikke skjulet fin Querbevisning og Handler i Fort-old til den, end for en, sum forssger at vinde dekes Gunst ved indifferent og irteligiss quængelse. Ved en Kvindekongres i Berlin for en Tid siden frenwifteö wikc Mel-s Bescæftigeliet i en stor Mini. J tte fEkfkilte Bækels stk freawistes deres Deltaqelfe i steieu af syge oq wage. Eet Vettel se var reservmt til Freiwisuing If so,000 Dkakonissers Gewins issyndendk fra Vuggen oq endeude kcjemfotqmnla EtmäetBæs Ieise var helliget 72,000 katolste Mike- Irbejde, oq et kredi- Bestel it csv en praktist Forestilling om Mesflmlle Sygeplejetstets Ar bejdr. Minde 120,000 tyste chin Itt et Mselfatte med at hjælpe Gib-the Mennestet — den aller Lisdfie Mqade at blive Egoismen M M Hungersnød i Afrika. J Jnhcmp baue, Afrika, berstet der iflg. »Chri Itian Herold« svckr Hungersnsd Den omfatter en Strækning af·350 M den ene Vej og 250 Mit den Indem med en Befolkniug af mindst I Nillioner. Forældre driver den-H M fru Ojemmet, sordi de ikke flstek at se dem ds, del-s ogsaa fordi de haaber. at de pag en ellcr anden M maaste san staffe Føde for — ellet to, meu umuligt for flink-· Ism, qcmcle Mænd og Kvinder oa . Im- med bew- Bjrn vaa Arm W i Stiewa til Missiouen Dok, spme om noget at . Range et iaa medtagne, at saldek ved Beikanten og dar. le dir formt Missionens Dit, og stonærerne man begrcive dem. M hat folgt alle deres M d san Penge at Isbe · for. Itdevatet kostet lchmge Mc Pris. Ost M ctd fis Die. Ist, M du ille vil, at Gud Mæadr. at du ikke vil, Gud stal spat-ge: Hvad gsr du? Vi vil attet minde vore Læfeke om Arbejdet for den danske Udstil lingshygning ved Udsiillingen i Sau Fraticisco 1915. Der lakker nu hen ad Tidm da Komiteen maa bade Midler i Hast-Weh dorfom den sknl kunnc saa gjort cndelige Befrem melfer oin Bnguingcn og faa den reist i rette Tib. Vi hat før anve ialet Zagen til Landsmmnds Vclvils lic og Ztøtte oci gar bot licr womi. Som tidligere kundgiort bar oi Uds ftillingcsmwtker liggcnde til Sala, faa man ved Henvendclse til os- lan? faa Masrker for lidt eller nie-geh fom man ausser-. — Komiteen i Sau Francisco bar modtaget Underreti ning fra Kobenlmvm at lldenrigss, Jndenkigss og Handelsministrene bar taget imod Stillingen fom Ærespræsidentet for Foketagendet. -.-i.— Eu levende, atbejdeude Kitte. l l. Kissen-s Selvopbyggelsr. Hnad vi i Forbigaaende nasvntc, da vi i Nr. 3 sktev om ,,Kirlen og Folket« — at Jesus, idet han udscndte sine Dilciple paa dekes Verdensmissiom fagde til drin: »Ger alle Folkeslagene til mine Disciple« — det vil vi her gentas ge som Udgangspunlt. Jntet mindre end bele Fol keflag, ja intet mindre end alle Jolkeslagene blev of Fische ren sat Apostlene lom Genitand for deres Jndflydelse. z Ligncnde gwlder til alle Tiber lige saa vcl nnar der fes txt-n til den allercde grimdfasstrdc og be staaendc Wirst-CI Jndslndelju som Enanr Talen er om Furtan Miss fionsmark. Jngen hat Ret til at indskrænkc cller bcskwre Herren-Z chnling — Folkeslageneh Zaadan er altsaa, som alle-rede mapeget, ogsaa vor Stilljng sum Frikirke her i dette Frihedens Land s- det helc Folb fskft og fremmest bog vort cgct Folk i dctte Land. er as Gud stiller os som Gonstand for vor Irrt-Hodele Men —- er den ngave ikke for svær2 Som forelsbigt Svar paa dette Spskgsmaal vil vi minde am at Herren kun fordrer Fokvaltning as det Bund, han hat uddelt til os. Men nime Paa samme Tit-, san Herren ftillede sine Udsendinge den store Opgave, lovede han dem »Ist-oft fra det hsje", og den fit de; han holdt, hvad han lovede. Det Okb om »Kraften fta det bsje« og saa et andet velleudt Ord at »Saltet can miste Hin Kraft«, el ler hvad disse Dtd peget paa, pil vi her ssge at drage frem. Bedatstriveomcitkeuoqzoli ket vilde vi nsdig bidrage til at rette Blitket udad uden ftkft at have veudt det indad. Der km feiles til begge Sitzen en W kou let blive altfor en fidig udadvendt, men hqn staat ogsaa i Fare for at blive ensidigt indadvendt s - Kirkens Historie giver og Ets empler nok vaa begge Tele, og i dbegge Tilfælde mistet Kirken sin Jndflydelse i Follet. s Skal Wirken løse sin ngqve i vt fFalk, faa maa den ingenlunde sor Hømme sin Selvopbyggelscsx den man have Kraftcn fra det Ewig om den skal kunne bevate sin Jndflydelfe ) Vi er io faa lykkelige i vor Tid lot have en lang Historie at se til Lbcxge paa, en Historie-, sont viser lbaade Kirkens Jndflndelse og besass IMaugel pas Judslydetse - i Apostlene begyndte som Frikir-J »se. De havde ingen Statsorganisw I ztion bog fig, end ikke en Stets Mast der sikrede dem Bestyttelfe sfnarere det modsatte. De havde tun Abgang til eeu Kraftktlde — den i det htjr. Wen de vandt Jndflydelle, fstst i Jerusalem, san ud gennem Fabre landet, siden i Nabolandene ellet Nabofolleue og san frentdeles. Ach, hvot bei lykkedes dem at lsfte i Flok og omskabe Sasberne baade i Wolket og i Hedningei follenet Og Jud-Wen holdt sie enden i Martin-kika under Forsplgels ser. Juge- vetdsllq Mast formt-a ede et tut-W Miendommmssndss flydelh san læaqe Kisten var mod ttcengte ind i Kirkem og saa trat del sig tilbage, blev ensidigt indadvendi te, trat sig ud i Orkener ofv. OSH saa de mistede der-es Jndflydelse i» Falk-It ; J Verdety men ikke If Vordem var den Etilling, Jesus havde gi-; ver sine Tifciplc: m: var man ensj ten i Verdcn og af Bei-den, elleki man var uden egentlig Ver-rings mcd Vordem med LIC-.-nncftcfums( sundet 1 »Zaltet havde mistet fin Kraft."s iTcn lange. merke Pavcdsiitittets( Tid skal vi ikke gaa nætmere indx paa. Tet er nok her at sige, at Kir-·; km nu spgte at dkage sin Kraft( fra det lave i Stedet for fta dct Mit-, og splgelig miftede den fin Jndflydelse over og i Folkct. ! Demed hasnger det da ogscm samtnen, at Missionssandscn var san godt sont tobt: man Imde alcmt Opgavcn at aøre alle Falle-; flogene til Jcsu Tifcipch ; . Mm der kam aner Tidrr. Dorf com ved Guds Naade og Magtx baadc Nrformation og Mission· J Fiirkcu blev atter baade en freliendes Magt og en lastend-e Adelsmugt is Falter i Ton bar fide-n Reformatiksneu I set flsve Tiber, fast-läg baade ottos doksistiske og kationalistissc Sløvs bedstidet, men Livet og Arbejdsjile sten et, Gab raste lebet atfer kom men frem. JndkemissionssVevwgcls sen er Udtkyk der-for Men bjem til os Mich Vi et nu ftillede, som vi er i« dcttr Land, og skal vi fom Ftikirkc vix-re Los oa Salt i Felle-L san man pi ikke glcmme vor Eelvopbyggelse. Tot er absolut nsdvcndigt for os at balde- os til Kraftkilden fra det Zwie: og denne Kraftkilde fylder aenncm Nachen-Z og Frelsens Mid ler, eret oq Sakrantentetne. Dei hedder om den nvostolifke Menigbeds Medic-Immer i Jcmsw lemt »Ok; de boldt fast ved Apostlei nes Lan-c og SamkundeL Brødots Vrndelfe oa Banner-tief Tet peger paa Disciplenks Sams menhold am Kriftus i Nachens-Mid kct. Saadan sial den Kirke astr som fkak kunne chte i Fnlkot, bvad den of Gud et bestemt til. L , TKatolikisme imod Protestaatismr. Der er i den senkte de fra for tzskcllige Sidet slrcvct og talt om den tatolsle Fare navnltg i Uni ktcsd States-, og siklert er det. at der er Farc nol. Zpsrgsmaalct bliver ifaa for oö Protesmnten Hrrad lau fvi gsre for at afvækge Fami? L Jeg vil lau begyndc med at be lsvate dette Spargsmaab snodan som Ljeg nu set det, med at sige, at tru zer Katolicismen lom en Fore, og Idet tror jeg ogsaa, at den gar, lau er den dog ikke den vætste Furt-, Tom ttuer. Jeg trot, at naot hau, der Its-per Cimmel og Jord, ladet Katolirismen faa faa stor Frem gang, san er det til Dels for at tugte en oversladiske protestantisk Kriftenhed Navnet Proteftant hat lcenqe haft en god Klang, thi dct minder am Gelte, der protestekedcx mod at lade sin Samvittighed lues of nogen som helft udvottes MagtJ det væte fis Kejleh Fytfte ellerl Pavr. Men denne Protest kanj tun have Vægt, saalænge den te prælenteker positiv Sandhed og gudi dommelig Ret. NaarPtotestantismen tader sin Troslraft og lin Kmligi bed til del lande Guds Rige, naat den bliver ovetfladisl og vetdsligs sljort saa ophørcr dens Net til at; orotestere. Ingen, fom Insket at Here sin Net gwldettde og lade finj Ztemme hske i Ting, sum angaarj «-5uds Nige, san veute at faa Be-; tydning, naar han stiller fig pcmj et blot negatin Standpunkt Hans tobcr da al Ret. Altsaa« des Onde,j som truer, og sont er værre cndj Katolicisme, et dette negative. Detj fremcommer i vore Dage som mo-; derne Bibelkritic,theligi-fitet, vildss farende Sekten Materialisme og ch vidt udbredt Ligegyldighed for san-J delige Ung. Og deck værste et, at dksfe onde Ting ikke blot sure-kom me: udcu for Kirkem men de imm :7er ind i den og truet med at tage den i Befiddelle, alt under Nan bet: »vo: populi. vox dei«, Falle-ts« JMt er Guds Risi. Men det hat« uste beruht og det hænder endtm ofte, at Follets ijt er inspiterrh of Satan H Den kais-like Kiste hat tkodsj alt hart sin ftore schwiin J deni og de man ndlydeQ Dritt er abi belsk, jeg ved det. Det er Rhode-ri ia dist. Men mon san Protestantisi men gaar fri for AfguderietJ Nei desvcerre Her bliver Folket Gud, oA del-I Rest Guds Rst Her spir ges ikle førft efter, om Prasften for kmider del rene Evangelium og tie ner Osud med en redeliq Samvits tiabed, men om han behager Fol let. Ninus den kotolfle Prckst sigen Niv! san give-r Katoliklen Maasse lsan kauern-, men han givet allige bel. Naar Brit-steil eller Pisa-stells Vet siger — og det er olligevel de meft itemsmite Mir-nd --—: Her skal tmggeszs en KirllH saa bygger man den. Ziaet han: her skal bygges en Ziele, et HospitaL et Denkenden-, et Kloster, lau bngger man dem. Fglgen blitzen at de fyldek Landet med deres Institutionen Det er iks le den latinsle Messe-, som vinder og foitbolder Zellen sksnt uden Be tndning er den vel ikke. Dei ople ede. del steinningsfulde, det hem meligbedsfulde bar lin Mngt over Nemytterne Men alle disfe Stolen book katolsse Grundlastninget slittig indplates og met-es i det bløde mod tagelige Batnelind: digfe Hospitai ler, hvor de syge findet den nødi vendige Hjcrlp og Pleie, le det for fmak Feld Og ligner ikke dette erlferens Fremgangsmaade, naak ban bsd Folket at bringe de fmna til bani, at ban kunde velsigne dem, og nemk han hclbredede de lage og Dialp de ntdlidende? Er det ikle netop den Fremgangsmaade, man i vokc Dage hat fundet at viere mest frugtdringende voa Mission-J nmrlen? Men hvis denne Melodi befindes at vasre saa yvverlig von Licissiotiizsnmkleih lmorsor skulde diin da ille ver-re lige scm tmperlig her himme? Og hvis Katolikken bkuger den med loa gode Resultate-: her hierinne, html-for kan vi Protesmns ter da ikke bruge den med lmmne Held? Jo, det runde vi, om ui mode uos as Kristi Sind. Men naar m Jn fiitutjon ssal reife-z has os. faa bed der det isse blut: Hvad stgct dc most fremsyntc Masndk mcsm Htmd Tiger Ver og Povl og LIC? Nu, det sc er i og for sig baadc bibelff gjg rjgtig not, mcn nackt Ver og Vol-l og Lle foa bmyndcr at femm- ocn de ftote lldgister. oin ins-ad Fo» fix-Iet- til det ein« faa Time-:- Gibt-Im »oste tilside for Henfymst til Immer Vi er for smao, vi er for svaxxe »o! set vil det iste, beddek des ca scm lægger Egoismetts, Materialics ismcnrs vg Fotlnstelsesfnaenis Flamme Led: bound fig over de bedsxc kriswtjgr Foketaaendor. Tot er godt at holde det rene Evangelium-J Fano heit. det et godt at hast-de tun-r esntelt Kristens Ret og cvangelisse Erim-d, nun hvis iskc Vesendelsen Fee-tm synlig Blomst og Fragt, faa bei-er Masse-me sig aldkig, det san holde hast-di nos endda. »Vie- mig djn Tw as dine Getningek«, er endnu et sandt Ord. Vi talrr. oa bisder um Ein-list erlfe, og vi ask Del. Man fursp get her og der med Vætkelseitimsdon og de can have detes Betndnjtm Men Vaskkelse kcm i bedfte Vom-s ning tun danne en Begyndelse. Tisi maa folge et Liv often fom helt et oiet Gad. Tot uma folge Womit hcd effek, en levrnhe Bevidfthcd om sit Kold og sit Anfmk over-for Gud og overfok sine Medmcnnefker og, jkke minde over for sine Vom Ol), for en trosftaskb ilofuld, lioSkroftig oq selvopofrende protestantist Ari stenhed, den er det bedfte Verm rund den katolsce Fore· Men den et mete, den et det bedste Redfkab til at fuldkomme Guds Villie paa Jord: Mennesiers Frelscc Ja, Mennesters Fresse, del var vor stote guddommes lige Mestets Laien og Ausganin det var Fadetens Villir. Men det bit ogiaa vckke vort Mut og Livsi geniin sont kalder os med bang Nava, deei bit vi Ie vor Fadetg altovetveiende Billir. slt endet et smaat i Summenqu beratet-. Er vi Mede- sindede, sag seh-ver vi hverkeu at Wie for den catal ste etc-r nagen enden Im· »Bei ogatbejd«ogsudstalqivedin Gewing Fragt J. K. Jen sen. Islast af Livetgs Vævcrfkytir. Es X-) Der gich wende- Maader, hont paa man tun »Mge med Tit-ew' en god og en mindre ged. Qg disk kan da straks Wiss, at dem der ikke i god For-stand ftlger mtsd Ti den, som noget iclvfjlgeligt er Ve modet Wir-et Her tut-de drages TM M flet- Dom-oder Jernbmtenldem«. strev W en gang. Det var i hans Dage. Bi Nutidsmennefker lever knapste uden at vide det i en Transitionsperiode, i Ovekgangen fra Je rn- til Luft baner. — Men han, fom Tiden løb fra, ja, ban kunde ikke staa for de irast-e Fremskridt, den burttge Udi Jvikling, den Løftning og Gerning, Jder mcrrkes over-alt oq i alt. Nve jMetodck toa Luven im de celdre. ’ham tilvante. Nye Maskiner Mena te sig frem med Latm og Dygtigbed, de tog bam maaske ,,Vtsdet as Mun den«: saa blev lum. da ban ikke Jforftod sin Tid eller sin Stilling i den, en ensom SjasL forlsftede fis paa sia selv og sin Samtid. lever zderefter i sin Fortid: Tankek og lMinder sra gamle Tage er bang Ieneste Omganqsåvcnnct Liz, iom Lnoget selvsplgeligt, hans Atmosfceke hsk trykkende Vemod — L At give sin Jndfats med til Entnfundets Udvikling i den rigtige Netning, det er at folge med Tiden i god For-stand f At singe, fordsie enhver Musik ling i daarlig Tendenz endnu me dens den er dann, det er, knadan spopnlasrh at »f-lge med Tiden«. I s . I Tek var engonn en Professor kfom gav sine Elever denne ngave jtil en Stil: »Ulykkcligt Ægteskab Fa detss Folget-C s Da dem nu var i Fasrd med at Irette de fotfkelligc Produkten-, fandt Einem bl. n. folgende Bestrivelse: H »Ist tun-e J— en Korn-, -—:— Kasrligs hol-. er = Helnede.« I —- Hm ja, tænkte Professoren Hidet ban skød Brillekne op ad Pan ",den og ovekveiede denne lakonisse Stil: der Inn bogfmvelig vasre no Jaet i M i Og ban vidste not, hvilket der ven llknilket For det var netop bank zeusn bedre HnlvdeL der enanna «51sndiat spnmte hom: .,Hvorior Inl Idcsr dine Vcnner dig oltid Sokrates F—— er det for din store Last-dems §anld?" H »Æ-nej, det ttor im menlig ikke«, Iaenmaslede den Bist-. spanfwtdigi. s»det man disk tmer for din anld " J Ist-Land man dct WTV lzrtligt -.r Joumnlzitcsr. Leu Zo. Okt. var Hast fu«-:- Aun fjdm den kojseklige Use-L «.-s’s.-««s:-:-, i«-i·-r, smn del dcngang bed --.::n«o:«— cik »Konslimtionel Aste-« fi klimcst J den Anlrdning var der da et Mad, der btagtc folgt-ON »Im Aar er rundlich sian . . . ..«lv dc Jllufioncy der vaktcs ved siin mmdcsmsrdige Maniseft ekdiftes hat sti: kiu djksfr »I·culc« desmki Iler: Dis-sc m Nackte Innkestregcr. der must kund-c virkkc mangehoande Tan nsc blcv as Politik-r anset sont stutz sarligo, hvorsor man skyndsomft brummedcs Nrdaktmn en Mulkt paa sfnxlim For lwcr Tankestreg, der used slig tolende Tavshed fortiede icbebageligc Sagen ikcndtes han en Bade paa tolv Rubler —- maaske ofte- den gamle Grundsætning,' at Tale er Salv, Tons-heb Guld, og at den sorbudne Tavshcd folge rigtig maattc takscres saa meget hsiere. Man kan nu og da læse om, Fbvot simpelt og ligefremt der leves ,i flere of Europas Kongehuse Og naar et givet Lands kongwenlige Vesollniag læser siige Meddelellcty tænker den felvfslgelig: Bidnnders »ligt, at vor ophsjede Heere Kunst-. »ellet Miser, spiser almindeligt Rag brsd til hastig, og fover i en gan ste simpel Snfpsvdetsmg as Jem Os mat vi Demokrater læfer llige Berewinger. kynker vi paa Ra sen oq sisen Ja, mai engem at dont Mai-start er as Mc Red «ladenhed — i Sandhed vidunder Iigu Men naat vi san flumper til at lasse am, hvorledes vor store, nas ften almægttge Pengcnavoleon, John »D. Rocke-selten tilbkingcr Nation, da man vi tasndctsiwrende indemn Jme, at dmnc Gang bar de konse msnligc M bedfte Armument, — idjr nemlig nu om John D.: Hans Sodom-tolle finde-s i svct sie Etaqe af bang mai-Man fmstnings mqtiqe Palads, og Beim der-til sp ster qennem et Utal as Komm i Ihville et anstillet Vægtete, der man Igarantere og bessytte Pcngekejh Irms dotebate Hvilr. Oele Ratten jigennem spillet surrte Syst-los og Vuelamper rundt om Pakt-seh at ingen Womit-men stal Wem- det hele i Lasten Gerne-m Have oq Bart Willeret Posten ca Wde de- udflsgm Nat-. Rettig-re er der entm- to Aij neu- - W so en OW iss s Ue Minos Inst-eu- sset It W Its W tos- U —- Isy — III Z IF ikkk i Odemod leide nagen Waldes hvillet ftr hat haft stasbnespnngre Fslgek, fom man kan se i Elifatils fældet. Men det vilde ikke væke Uret mod N» om Effektidcn kaldte ham Kong John den Staldede, for lyan bar ikkc et Haar-, ikke et eneste, Oderko poa Hoved, Brun, Kind cllek Vogt-, ja, cndog Øjcnvippcrnc or qoacst futij san han bogstavcligt cr san skaldet sont et nnlagt Æg. Entwer, der bar set et godt Fo tografi af denne Pengcfyrste, vil have brmwkkct de uhmmcligt Ixikkens de Mottenij den stritt-tune, inn micaatiqe Hucy den vansikendc Oveklasbc. Nanr man wie betrag tcr et nf de- Billedcr. lnmr lmn in ner at sank-, følcr innn dct kriblcs sig koldt ncd ad Nimm-n Jugen. der ck nkcndt nie-d trans- Udseende on Mctiter. vil knan bcshus dröka Afbildningek nden at woran H v a d nat dct Mcnnfke dog a j o r t? Jamen hat han da giokt noget? tasnker mcmske en og anden Lands mand. — Nu, hvad den Mond vir kelig bar wo sin Samvittighed kun de knn forteelles i en lang Artikel. Og det er saadan sin Sag at rode ov i Stam, bvad io imidlertid ad skilljae of Laudetss Skribenter alt lkengft used Tygttglped bar qjort Men for Landets Brunifter fde danfke medI stam- N. sont i det mind Hste en balv Helgen. — Thi kenne ask altinq ud. T Asdjde Prof. Dr. William Rai ney Hart-er udtalte en Gang, da mange Kitkeafdelinger fnøs imod N. oa hatt-S uredelige Nigdmm at N vor fcm lonqt foran disfe Sam innd og Isrligkzedens strkmnwerc. at innen of dem vor «fit to receive bis benekactions«. Ved sin Stilling oq sit For bold til N. og dennes uredelige Rig dnm var Prof. Hat-per jo nassten tvungen til at siae noqet. Men det ladet sig vanskeligt tasnkcn hear Jledes han skulde book-et sig ad med at fiae noget ubeldigere end det ans-rie. » En Bemætkning ;le A. Niklfens Artikel fka Dwight. ) i Tor sindes i zkielscnss Etnllc en »Opli)-:snjnq, snm im gekni- vil anbot de. Han skriverI »Vi vil illc ger ne lendc vol-c Vorn til den dnnilc Kirch Ilndcrvisnjng, da dc der bru ger Lasrebøger. der laster, at For msllingcn om Joras ist on Fabel Tot lmt i alt Fald en Laster for talt.« Tot-til limdc im bonum-le at INielchL lau vidt mig betont-U bel )ler illc er opfordkrt til at scnde link Born til den danllc Kirlciz llndckvisning. Vi vcd jo not, at lmn tilbsrct et endet Somit-nd mcn ellerss kon im onlier lmm em at bans Undekrcstnina passlcr illa Her brnqcsr vi ilke loadasme »la-t term« Vogel-. som drin, han umta ler. Og jeq er liklcr pa, at de heller aldrig hat været lust, lwad ieg kan le of de Baum-, lom findes Ii Skalen, og lom Wut-neue bringet Lined til Ilndervisninarn Jllc bel lek lmr jeg let dem bruat i andre Mwighedet of den hauste M Hist bruger vi Bahle Lætebog os« Ludvig Christen Msllers Vibelhis stokie, og de har, faa vidt mig be kendt, aldrig væket anklaget for fals! Leere-. Sau hvis det er den eneste Grund, lnmkfor Niclsen findet det bede at føge enden Undetvisninq for sine Vorn, sua lmk han altfaa un jagen Grund and dct san er for en »Ein-last of en Laser der hat givct Niclsen en ioadan Op lt)sning, vod ieg ikkc; her hat jo vcrrct sie-m irr-In en »Ein-Int« man dct vix-km disk saar en Mond til at qaa mcd en sandnn »sika stokn«. El lrrs kunde Nuslsm mouske ogsaa sclv hanc anders-W den Sag lidt nojmy for lmn bragtr den offcnts liqt stein. Han var fnalcch inde two-s Iqu en Aste-u tjvok vt taue fmnmcn om flcre Ting. Jeg hufker ousam at vi taltc samtnen omVørnes undeszningen, og da kundc ban io let have faaet paalidelig Beim-, om dvt laa ham paa Sindc. Jeq fyncs ogfaa nok, at det kunde vmtet rjgtigt, om lzan havde vasket sikkek i sin Sag, fsr ban bragte den of fentligt frem. Hvad Meist-n sitivsek um« at dct kundc unsre takt, at vi runde holde Missionsmsdc samtnen, er jca fuldt nd mig med lmiu om. Jnam tun merk end im ønffc merk Zanmkvcjdc cmkllem de danske Kirs set-: men ist ikke Niclsenci Artikel ei daarligt Grundlna for det? Hvad tmn cllisrss sigtcr til, naar lmn stach at der vcd det Mode italde toles til L iikvc11d01sp, fandant at nmn for-stob, at det var Folk her i Dwiqht, det Ajuldt ..ng ikkc Folk i Mechigau cllcr Londou«, iorfmar jtsg ikke kämmt Im nimmer, at dct ogfaa jkal owns en .,Vcsnsknbolm« Lplyss nim. Prkionlig solt-r im mig bog ikkc mmt as den« Im knndc gaa cndmi rsidcsn1 end Nielsm og sige dist: san flim. at man sorfwd, at det illi- bYot var Zoll her i Twight el let min kaer Nahm det ajaldt, men en Mo: mcn saadan er det vift ikke lcst at tolo. Bisse Folk ck faa nlmns anmutide nnar det kommst til en Prasdjkm Der tsr fomme Meiji«-steh der altid ønflrk en rig tiq sfrap og verfonlin Prædikcm Mc fan for der-es men anld men Tor dortst- kom- Bscnbocss. Ellcrs et jcg vcd at tro, at vi lwr i Dwigbt -- mon andre Siedet med? — ikkcs blot trasnger til Prasdikcn om Omrmdelse, men oasaa om saa bog »at berste Omvcndelsens vcrkdige Fragte-tx« fonds-mu- ct io for Ekss empclt Afkligbcd, Sandbcd, ogfaa at vi nndsknldcsr binandcsm tafet qodt om bittenden oq optcmtsr alt i bcdstr Mmiq. sont Luther faa ksnt siqu i den Lwtrbia, vi bragckc J. C. Anhero Dwiaht, Jll Mission-taste. Vil Mud vliver der Missionsmtde i Betbanie Mensghcd Ward Eo» N. Dak» sra 21——23. Februar. Msdet begnndek den 21. am Ef tmnitidagen Kl. 2. Korn oq sag Velsignelfe og vctk en Vclsignclfc « E. NJAndekiem Pisa-it Fire Generation-k Mrs. N. Messen oq crldfte Dotter-Miss. id. Martenfem Mi, Js ældste Dattersdattey Abs-. p· Juhl og Dotter-s Datteksbsttek Me, Markus, Ja.