Okt, der befinckt
Bot Guds Otd besmar evmdklkg, !
usi. 4u, s-.
»Am og fe«—
»Vi hat fundet- E
Læs Affnittet Jus-J , LJI Ul Lin-I
den. H
J dette Affnit er dct forxrmsoist
Menneskers For-hold til Frelfcrcm
der msder os
Andendagen sisr Toben-n Jena«-H
ues Jesus-, og idet han set ham, pesk
set hcm paa ham og siget nl to!
of sine Tisciple, sont staat hosY
hom: Se det Guds Lam! I
De to Disciple folget Jesus-, og
idet han mætker det, vendcr han sjg
om og spsrger dem: »Hvad søgcr
J eftet?«
Jesus forstod, at de to Difciple
note noget, og med sit Spørgcsp
maal vil han rimeligvis hjælpe
dem Eil at blive klar over den-g
Sigm
Ogiaa i vor Tid er der Mennes
stet, fom stgeh saget noget ud
over sig feil-, men det er uvist, om
de er klar over, hvad de spger.
De to Disciple et ikke straks rede
til at spare paa Jefu Spsrgsmaal;
i Siedet for at fvare direkte paa
det, tetter de et andet Spsrgsmaal
til hom: »Rabbi, hvor opholder du
hig?«
De spgte netnlig hom, og de
infkede at ftifte nætmete Bestandt
skab med ham; maaske ikke fammc
Dag, men saa siden, vcd Lejlighed.
Men Jesus fvarer saa irrt-bekom
mende, indb1)dende: »Kommet og
fert« Og Meningcn derwed Var
sikkert den, at de skulde se ikke alone.
hvor han boede, men nagst merk.
Vi vil straks gøre opmcetksom
paa noget has disse Tiscivle, der
er værd at samle ov« vmrd at tagc
med for Eammenlignings Stola
De sogen de er itkc sig selr
nok: de er ikke færdigc, Dis
anfer ikkc sig selv for Mein-ex di
giver ikke et løst Saat-: dcr irr Klip
penatur. i dem, de Djl have fast
Grund at bygge paa.
Den ene af de to, som harte Do
berens· Ord og fulgte Jesus, starr
Evangeliftem var Andreas, Simon
Petets Bruder Han siger isten hoc-m
den anden var, men selve Fortielscn
taler for, at det Var Johannes few
De blev has Jesus den Dag. Dct
var ved den tiende Time. Johannes
hat mætket sig selve Motten-Met
cfter jtdisk Munde at regne Dageni
paa vilde det væte Kl. 4 Eftetmid-«
dag: men der er dem, fom wettet
st Johannes, som strivet for Hed
uingektisme, fllset komerst Regnes
wade, og iftlge denne vilde det
M M. 10 Formiddag. Maasse
W det Ord: »de blev has ham
des Dach taler for det fidstr.
Ren Udbyttet as Opholbet og
W faar vi en Forestilling
ist-, staat dg- heddet videre: »Den
Ie Andreas) findet first sin Bro
des Simon og siget til htm: Vi
save fund-L Messiasf
Baade dette, at Andreas spgerx
og findet sin Bruder-, og at hani
siget til hom: »Vi have fundet Wes-!
sia3«, viser, at de hatv faaet Kla rsj
hed over detes Ssgen, at deresl
Sigm hat naaet sit Maul, vg
qt de er blevne hiertegladel
Jo, det er alle Tidet sandt: »Den, !
fein fsgeh han findes.« i
Peter figes her saa intet videkes
em, end at Frelferen, i det han ser
Klippcnatuten i hont, kalder hanJ
Kein-. .
Filip —- det synes at vcete Jes!
Ins seh-, der findet ham, og han
Hier til hmm «F-lg mig!« »
Ren det er vætd at lægge Meer
h til, at der Weh han var fta
Wa, Jahrg-As og Petets Bas
Weu as Navnet Bethlai-H
sc et WW ellet Fiskeby, og faaI
ItsillpvelFistet fomdecmdre
hJIvettFaldhatder nokvæket
W mellem dem —- godt
W spillek en stor Rol
over een Ting, og det vat. at den,
Moses og Profeterne havde strevet
om, var noget godt, en godi
Mand. l
Filip spat-et roligtibegcjftret:
»Kon: og sel« Sau ftulde Natha
nacl nok blive overbcvift, mentc
han. l
Nathnnacl folget Opfer-dringen ogf
kommen Da Jesus fet- Nathanaclj
komme-, sigcr han: »Se, det ers
sandclig en Jstaelit, i hvem ders
ikke er Svig.«
Dct var ikke med Nathanael som
Incd saa mange, der gerne vil, at
Menncfkene sial vide, hvor gode de
cr. Han spørger som unt-selig og
forbavfet: »He-other kender du
mig?
Jesus Tiger, at fsk Filip kaldtc
hom, mens han var under Figeni
trccet, faa han hom, og Nathanael
udbryder: ,,Rabbi, du er Guds San
du er Jstaels Konge.«
Hvad Nathanacl havde haft for
under Figentrcget, siges ikke: men
det bat nok været noget i Smnllang
med det, hcm figet, maafke en Btn
om, at Mesfias snart maatte kom
me.
Men, hvowm alt et — Natha
nael havde set og han var bleven
ovetbevist; hcm hat-de nu fundet
hom, som Filip faa begeistret taltc
til ham am.
Der et tre Ting, fom møder
os i dette Assnit, tte Sing, som
Johannes anbenbart vil fæste der-es
Opmækkfomhed paa, fom han stri
ver for — —
1. Korn og se! Det er jngen Stut
felfe, det med Jesus-, som de miser
saa høft ,,Det, vi have hort, dct sei
have set med vote Live, det, vi fkuos
de, og vore Hænder følte paa«, som
ban skriver i sit for-sie Bkev.
Sandelig: J eminent Betydnim
et personligt VidncsbyrdL
2. Vi sandt! De fandt virkelia
den, Gud vcd Fædrenc bavde lacht
Werden —- Messias, Kristus, Zrcls
feren!
J. Det var søgende, ætlige Men
rwfket, Mennesker, Tom vilde have
Klippe-grund, guddommelig Sans
bed, at bygge paa — det var fas
dcmne Mennesker, der sandt
Til en Ven.
Hat jeg gjort, hvad ej jeg vidstr
saatet dig, min gamle Veu —
lad dig derfor ikke frifte
til at saure mig igm
Gerne vil jeg stride gaben
uden Svig og Ramtespilz
men tun ilet jeg bkuget M
rammek tidt, hvor ej jeg vi1.
Glem min Skyld oq ilet miu M;
fsls din qode qamle SM.
Kam mis un fom ftt i Mldt
med dit frie, mäne Blit.
Lad din Daer used diu Smui
toue mig i Sjæteu iud,
ist-ists Untiewa
ikkeNusmeIBtodetfmd.
Ladotcæklis Maiw
fkemadiuwdstedms SM.
MinerSkylden,wiuetM
fothvaddekosstiltead.
Eu Los-fang. j
Mel-: Velkommen LætkeliL
Nyvatt, iom Fugl i Lund
opvaagnet as jin Mund,
istemmec jeg en Lovfang til Guds
Ost-;
min hele Levetid,
jeg ofre vil med Flid »
til dis, du evig Lov og Pris stolz
vcere. ;
Hav Jesus Tak, fordi. «
jeg fmeg pas den Sti, Z
som frier mig fta Muthes og ftaä
Baade. !
Hav Tak, fordi du Kred, J
Dav Tak, fordi du ftted, !
hav Tat soc geriet- Ml
Gmel (
O, Jesu- Ktistus un l
til diq staat al min Ou,
fmfwtvghetlisduiskwetl
derbe-; ;
nu elstet its bit Ort ;
og sue-tu ved dit Bord
og stude- det mit hinkam-is pag
sahest-—
Lebte-desme
atdmmiustelstrmaud
sit Los- i W ask-dem u
ruhe.
»von-kam
Atti-W
book-usw am- o- cum
M
Ic.
Wer ital Danstheden
II file heu?
indcn For den formede danskc Kit
kes Kredse hertillands. Naar vE
ouervejrr Sagen lidt nøjere, bliver
det fuz olligevcl ikke et Spothi
mais-L »Im du ksr til Gavn fcr ozg
og vor-: Vern. Past. Vetters-n Hu
mm nt M danfke Ilngdom i Ast-c
sit-,- M He take Tons-, tmar dcsn
rai- tzlåu ri for det. the er d-t:«
TilfasldeL men lwisz er Stolz-enc
Fikfxrt Zer Børncncs. Dct umsow
lo L 11 U. läg alt lcvende, bvis lsct
et sundt, i Besiddclse as Sclvophol-;
dessdtift At dvt danskc nationach
Liv er skygeligt og vcd at d- stille;
Even cr ssrst oq fremmrss Johanns-«
nes Skold. Jeg trot, der et Mcninkp
i, hvad Btyan engang sagdc: »Von-.
set on til der-es Forwldre fom den«-Z
Ideal og fokgudcr dem vaa en Mao
dc, og Forældrene set Iigeledes paa
Bat-neue med ftore Forhaobnimch
om deres Fremtid. Enbvcr ocd
bvor stor Jndflndclfe Forwldrenest
Ekssomvel hat paa Bot-neue de
Formldrene agtck og cerer det ajter
og irre ogsaa Darm-me Naar vi tw
der dansk Ungdom som ringmqttsr
sit ModersmaaL faa ved vi China,
bvor Hovedskylden Hager
Der forekommet mig. at knangc
DanstsAmerikanere, Priester indbei
sattet, hat ligesom en Ide, at det
er noget stott, viser met-e Opvakti
bed og giver hsjere social Stilling
at vckke amerikanlk: at saa Ungdomi
men fslger eftet, det er ganfke na·
tirligt. En Taktik-er i Jll. fod en
gang i en Vorbei-sum og fagdm
»F would give 1,0M Dollors if J
was-M a Tane«. ch vil dog med
dele at vedkommende ikke nod itisr
"Rgtelfe hockte-n as Danflcrc ellcr
Amerikonere pcm Nrnnd m siu
Jndbildslbcd Ja, Storbcdsvanvid
commer- til Udslag paa matng Maa
«dck. J ..Danskeren« bar Ptcrftcr
jslere Range givct den-s Pisa-liebre
Tdtc Opfordting til at tilegne lig det
sengt-like Zptog grundigt for at vastc
Fi Stand til at bevare den danfi«
Jamerikanske Ungdom luden fokEan1
jsundet. Jeg trot, den Frmnganqsti·
ixnaade et ikke betriiqtsmcrssig. —
Skal den dmtllsamerikanfke llnadom
Jbevare de larakteristifke Takt der
»i-: bersten-de inden for Ton sokencsdc
Wisse- saa moa den eftcr min Mis
-ning ogsaa bcvurc lin Nationalitet.
ch hat lelv lagt Mastkc til, at in
den for Metodiftfamsnndct, der or
Jde danske og tyske Mktodiftet megct
YMeke alvoklige og lamvittighedsfub
sde end de amerikanske. Dei ameri
kanske et iotn Regel met-e let og
Gefild-ist
Vidcte strioek Past. Pcdcrsem at
der maa vist sie et MirakeL sont
man ille hat set Magc til for nn
lig, deriom den danske UngdonH
i Amerika skal vix-re Beet-et afDanstsJ
heben i sit Slægtled off. Oeri sum-»
tykket jeg ikkr. Han taler ogfaa om,
at de vil vist nceppe flasgte den
danste Sprosde Rasmus Rast
paa. iom det figes sm, at han tun-.
de klare fig i nogle og halvtredsindgi
tyve Sptog og det uden at glemme
Modetsmaalet. Jeg fynes, der er
Forskel paa eet Sprog og faa paa
halvttedfindstyvr. Nei, der fordres
ikke en faadan Rasthed paq de! Om
taade, fom Rasmus Rast var i Be
fibdelfe af. Jeg toter af Erim-ing
da jeq et en Slesviger. og sta
jeq var fem, indtil jeg blev femten
Aar Sammel, blev det wite Sptog
bogstqvelig talt hamret ind i Hu
kommelfm Ja, hvor mange Slag
,,fyr das deutsche Vaterlanb«, hat
vor uforstammede Degn derhjems
me ikke staaet paa de flesvigfke
Binderdrenges Nygfwcket, og vott
Modeksmaal blev tuet ved euhvet
Lejlighed· Om Smagen stod Deg
nen sen Hjemmetyskch og begnndte,
den danfke Von i Kirken met-J
»Herr tre«, idet han ordentlig eint-!
abede den tyske Dialekt ligeiom for!
at minde os am, hvem der va
Gerte i Landet. Dunst Undetvis-»
ning nsd vi ikke undtagen i Reli
aion, hvilken gaves bat-de paa«
Daan og Tny Hvordcm sit vi lett
Dansks Ja, det tommek af sig selv,
nam- dek er Interesse (Jeg trot
de dansie Nordstcsvigete holder me
re paa dere- Nationalitet end an
dre Danskerez det kommst vel af
at den tyske Ørn hat staaet sin Mo
i dem og vil tilintetgsre dem helt)
Hvor oste forbavses man ille over
de huriige Franskribt, der gncs
of mange Nytommere i det engeli
ske Sptog her i Land-et Er del Net
og til vore Bang Gavn, at vi ft
get at koste det hauste Spros, vort
Moder-maul, til Side läg et nd
slidt Mal-h der kastes pas Stam
dyngeuf M. Newby apimmttede
engm til at We Modersmaalet
dansk og standimwisk Litteratur?
Alle gamle danste Kætnesalmer o.
i. v» alt vrages af mange Dunst
Amckikanere sont om det var intet.
Ovorfor lade Danfkhedcn ds stille
lJcn og ikke vasrdsastte hvad der blev
uivct osz sum Vuggcgavcl Jeg vil
her gcntaga hvad den flcsvigsic
Bunde Laurids Skau fagde i cu
Tale paa Stamlinggsbankem »Er
det numskc en Vildfarclfc af mig,«
sagde han, »at mit Modersmaul hat
nogen Rot ellcr Afte? Hvad Mo
dersmaalct cgentlig cr. lwori dets
Hellighed egentlig bestand det for
nmar chg ilke til fnlde at gsre
Rede for og beder de lasrdc Mcend
om at udgrunde og set-klare os det.
Mcn dct ved jeg, at naak nogen
ringengter og forhaaner mit Mo
dersmaaL faa er det for mig fom
om do fothaanede og ringeagtede
mine Forældre, mine Spstende, min
bele Familie, fokhaanede mine Ven
uck og Kummers-ich alle mine Pyg
bskm hele Sognet, hele Nationen,
med et Otd — sorhaanede alle
dem, fom mit Hin-te hmnger ded,
tbi det er Modus-nackt der knntter
mig til dem alle; det er Moderss
made-D der hat brogt deres Zenker
og Fslelsek over til mig og mine
over til dem; det et Nichtstuer-let
dek bestandig Saat from og tilbagc
mellem dem og mig med Glcedens
cllcr Sorgens Budskab. som bringet
det, der Rgger alletindekst, aller
dybeft i del-es Sjæle, det bcdfte, det
fandcste, det ægteste, de ein-, til miql
og fra mig til dem. Som sagt,jeg
bar ikke format-et at udgrunde bvvki
Modersmoalets egentlige szen oaz
Hellighcd bestem-, men det solcer
jeg, at naar Horte-us Bad Inder
til mig: ,Ær din Ruder og Modenj
vaa drt du Ton leve lasngc i LainL
dot!« da bat jeg lun slcst agtet pim
Guts-S Lod. naat jeg ikle holdkkz
min Fahrt-s Sei-der og min Alls-ders-I
Maal hsjt i LEke". —- Past Weder
s·(-n tolcr om den Jemkmfi. der flan
til, naar et Folk schl holde lin Nai
tionalitet i Live, book de lom i Ame
rika et sptcdt til alle Sichr. Im
lmt mødt manac Nordsnmtd oal
Tusker-c samt Tom-ler- fom vntl
født bot i Amer der tolle derei·
Modersmaal udmærlct Min nur-Its
Mal-o et fgdt her i London läg-kli
des lyans Husnn Da hkndeik For-El
dre, og baade del-ci- »(«·-s·sm m Jen:
mmc fnoller not-ff alli1 moer lsu
man skuldc nasftm tro, at de ksisr
l
i
i
f
I
kommen Hm sislcw Essxildbrcnkcksksxlsp
Zundane seit- ith blsx x Zeus-»sp
tcnm Gme misdxsskx se- Ein
dcdts fom Bauer 1 H!·i.-i.i.«-s. Essxi c .
cn Lcmts ind 1 Hagern-: Nimm-nd
sin Sen i »- l« Nur-:- Aufs-risi
Han fortlarrdis Trisxmin wo du
rencstc Tansk Tojgcuis Biber-Nisus
og Belmndlincg mrn lmr Dur oc.
faa en Zlcssznjgct gjst ern-d en Instit
Dame.
Wilhelm Bock strcv Ums-m um
den" Patriothstne, der Not lmxihis
materielle Fordclcs for Lje Don
kaldte den paa sin djcrrve Munde
for FedcsvinssPntriotiömcy der saldt
og steg med Flwikeprisetne Tor »
intet uden Vlødagtigbed og Evas
verwa, fom hindre-r vorc Vørn i at
komme i Besiddolfe as Moden-Linna
let. Der-es Fremtid fom mnekilansse
Botgere et ligefaa lys mcd Moder-s
maalet i Eje fom uden det. Der-for
tan vi godt væke loyale mod Un
cle Sam og kasmpe en Das under
Stier-neues Flag, men vi vil me
Dunste og leve som Fall
Lad os Tom stotter- og elstee vort
ModetsmaaL triftiq vedblive at
beuge det i Die-nistet og vckke Jn
teresie for vor Nation og vort el
stede Fædteland. Lob es vcere i Be
fiddelle as den Most, sein Post
Wederer omtaler. oq ille We
de Mennesteh som. am end de ikke
fernster san bog viser den fttrste
Ligegyldighed for, dete- Moder-s
maal
Vi ftret Livek i vort Skjold,s
As Hier-tei- tckt umfattiz
Dem ist-te vi srq Hebenold
Og tagen Zweit-Ue
Geo. Brot-seien
Hans Iris-ed.
Fasngfelsinspektøten faa op. da
Nr. 2962 sjokkede ind i Vmelfct oa
tsvende itaudsede veb bang Pult.
— Noa, Thomtmh sagde han, er
det Demf
Ei soc-bildet Udtrvk bredte sia
over Jungens Ansigt og hatt gis
til Side, fmn otn hatt vilde give
Plads til nogen bog ved sig. Da
hau jagen ina, mnkede han Banden
oq vendte sig rund Juspekitreu.
—- Jeq talek til Dem, Monds
faqde denn-.
—- Ul wiss
—- sc M Dem. W De me
Den arbejckek Anker muckt.
EVER Austicl bringet- Ist
Arbejdo for ca l. H. c. TM
wr. Og i othvekt Tilkkicle
bringt-I- den sitt Eies- en kot
tjemsate. 0111 komm-est plsjch
sam, hat-vor og trocalcsk den«
og om sammt-ten gsr den
Vejuhojclo. boresr Zum-lex pulv
pct Vsnd og oft-nistet Mak
lsccsn. Eiter-» 08 Mute- sie-l
disk bitte-, »Halte-, use
Bmude og kutschte-s Lit- til
Byea. Alt-Immer- mit-fes
dest lett-It og Mit It e
l H C Treu-tot
Drin esmsslis lktstlnjkcslges sm- st en Traclok Ist-n
mer til l·’onl-sl for onlinsk kanns-r motl 160 Arn-«
csllcsr ins-»- tsk. at klet » m salidclig Masklne
sa- simpeslt tmlngh It disk ilclze lcmsws hngu
clige Falk til at omgaas Elen. Bn mediu- dis
Olclnck » on
l ll c let-case - Csullse Tksetcts
Don-s Brgmtsslke last-te Ins-d det- ltrtkws us
m nnd-n Multlns Wcl gelv at arlxsjdtsi
Markt-w lngtsn » mon- kwlg til at Imago
Forbedtingssr entl Co. rat-n etlhvet sowylugt
..Fokh(-klriag" mu bevlsc Ill. Viel-d kot
clcsn antun-sc lntet tagt-s los- gis-ob
Des-for lizbek man stost fass-n Risiko. muk
man kjbek en l U c Tot-um blau swttek den
Not i Aklicjde. skamlcsr ilssn blot Ilmindelig
OpmwrksomhoC og den vil Inn-o bot-le for sig
bringe km- den et- adslidh
l II c Tau-ten laws i swrrelsek u 12,
lö, 20. Lö, sc. IS, og 60 Heute-s Kraft-. )c sum
hmgps ps- anmsm i Vaskkstcsdtst, i Msllen og
f Ftbrikksth Pol-lang Kutalog o utiksklise Op
Iysningtsr bot Dem ask-klomm Kancllssnde elle
sktiv til
lasen-Livius Ame-Iei- compsuy of Amen-les
(1llo-t-,-i-c.sit(sl,
chicsso U s A (
El« sEIcs UGERS KURSUS «
l RELlGlON 06 DANsIc
BECYNDBS DER s. FZZRVÄZ 1913.
UCZNTLIC PKOCZÄM:
MANDACL
Bi«««lgtndium, elattsk END-g Litkcsmtur ng Uisturi·s.
TlRSD.-W:
Bibtklstudinm dansk Sprc.g« 1,itt.(«mtur sizz Histoer
samt Fondme owr Kirkcshistunssn
ONSILVL
Bil)(s1studslsm. dansk Zins-sog Littisrutur »k- Historik
Mmt Furt-Jsan »vor dsst Umris- «l"0-st«II-s«cit«-.
TURSILVL
Isibplgtu.,1itsn1, dansk Hirt-g, Littssrntur sog- Histori
ststnt Nun-dru- uvpr ils-t. n)·«« "l"«-.-t.-nn»nt·s.
Nil-HAVE
Rihelstudjnn1. daxmäc Spuk-, Lin-Tatar os- lissturik
Her tilbydsr sig en LisjlighissL til ist fkm udvidcst »k- msnupfriskist
him- Kmnlsstntmr i pn Ist-U Ticl ne pntt isn tns--,:s-t s--r-l·-l«;.-k.1« Mit-Man
Undcrvjsnjng 81.50, Kost og Værelse 8360 pr. llge.
In(1n«-I(Jesls«-r »F ale sittslscwlss Oplysninxzisr Tuns visil Hisnwnsiplsts til
LUTH ER c0LLEG E,
KRANICH Wls.
. Fast Tcm net-, iagde han
;:«cleigt, pksgcndc paa en Stol. Dr
szmk must her 1a«nge, ittc sandt?
i ---- Vcd Te hvor lasnge?
« Quot- lasngek Jeg var en
.Trcng, da xcg kam hccind, ligc
Imldt 25 Aar, sagdc 2962, mode-us
Jmu san paa iine wagte konkede
imsndcn der ck mange Aar fide-!
Lw Jnspckwkl
- - J Vøgckne staat-, at De hat
must her i 40 Aar-, fortfatte Jn
smsftstm Mcd bsjet Oovcd niktede
Range-L (
sp-- Og Der-es Navn er indskkevetl
her sont Tbomson. »
Fangen bsjcde fig opmaskksomt;
lyttende frem. s
-— Dei er rigtigt, et det ikkeh
—- Jeg — fo, jeq tret not-l
Tot hat varet fault-enge —- -- NH
2962 — et det. ·
Jnspektsten gibt-d ham hurttgt:
—- De hat vætet en ekdemplarisk
Sange, Thomsow Hvordan vildej
De fynes om at sag Der-es FrihedK
Gennem det tilgitrede Vindue
fttsmmede qyldent Solllin og Fug
lenet tidlige Motqeukvidrm En»
ftor Flot Bskn stotmede ftyjendcl
omkring Plænen udenfor Ferng
slet Zangen san estettæntfomt ud.l
—Jeq——detetfaalænge»
Ifidm F
I — Bilde De ikkc gerne igen
iud i Verdru, vedblev Jnspcktsrem
sog blive iom andre Mastd.
T —- Som andre Metde
I —- Kort sagt Thomfon, Bestand
Eningsmyndighedetne hat paaGkund
ins Dei-es gode Opfsrfel eftetgivet
JDcm Dei-es Straf· De heb-ver ikce
sat blive her lustigen-, end bei er mid
Ivendigt for at tage Fangedtagten
ias og trækte i Klasdey som jeg
Fqu give Dem.
Nr. 2962 vedblev at stitre nd as
Vinduet web et fortætende, sams
Fselsfuldt Blik i stse Dink, men hatt
Torblcv tat-I. Jnspektsren bliebe
fis ftem oq ritte ved hanö Hat-nd.
—- Fokstaat De, hvad jeg Werk
spurgte han. For-staat De, at De
res lange Judespætkiug er til Ende,
at Loveu erkürt-h at De tm hat
fasset Der-s Forbrydelfe oq lau bli
bebt-met over at se Dem goa. Te
hat vcrtet en paalidelig Zange
og jeg vil savne Dem, mcn —
Tat, mumlcde Thomfom medens
hqn gik mod Toren. Paa chkstelcn
fmndsede han og vendte sig mod
Jnspettørem Nr. 4696? ipumtc
bou.
—- Hvad ck der mrd hamP
— Han et nicht daatlig i Dag.
Jeg tror ists-, Jan lever lustige-.
Scal icg gaa i Tag'-)
—- Du godcfte Gut-, Mand! De
meuet s-— — —
— M jeg nu hat passe-: hand,
siden han bcev sog· Han synes at
holde af mig — at stole pag mig.
Jeq sendet —
— De vilde gerne blive og plejc
ham til det sidste.
— Ja, hviö jeg mau
Jnspektsren tænktc lidt over det.
—- Ja, jeg trot- ikke, der et no
get i Vejen for det, sagt-e ban.
Mcn jcg for-staat Dem ikke, Thom
fon. Vi hat et halvt Dusin Mænd
der kunde Lage Dere- Plads i Ho
spitalet, og jeg ttoede, at De var
glad over at faa Deres Frihed.
Hat De flet inqeu Venner. Slcogt
eller Ofeth
— Eiter fykretyve Aar?
—- the et Mennefke?
— Da jeg havde vasket her et
Aar, fagde Thomfon mcd b-jet Ho
ved og i en sagte Tone, sont om
han talte med fis felv, dsde min
Kom. Et Aar senkte Bat-net Mo
der og Faden-, Ssstte oq Vrtdke
fulgte efter. Der et ikke en eneste
tilbaqe. — Gan standsede pludfes
lig og rette-de sig med et Sul: De
Tign, jeg et fki og kan gaa ud i
Bei-dont Odem til — til hvadf
Jnspektstm iaa betegnende ud
af Vindueh hvok Hunden stsjcde.
— Friheden et MI, iagde hatt
blat.
— Jeg Mer tun dens Bitter
hed, sparede Jungen.
—- Hvis Ver-den blot kunde se
Dem, Thomim udbtjd Jnspoktss
ren, og hjre Dem, Hund-reden der
Mart i Der-s Spor, vllde stand
suldt i jzjnrncn lsftcde sovcdet oq
fagde mcd en Stamm-, dir havde
Lsn underlig Metalclaug: — De
Wer-, at jcg cftcr 40 Aufs Fress
selsliv maa gaa fri herfkal Dreik
gcsn, der sum hekind, mede De
Ivat et Born i Stole-, iotn hat
fiddet inden for disfe Mute, medeus
sTichn ljvirvlrdc forbi udenfor. som
hat hakt Stuttetens Sttidt, naat
lmn Hang paa Gang bragtc ham
Nys om Tode-n, der tog hanö Ko
ste, Var-n, Fokwldre og Sollt-ade,
l-— Log alt dct fra ham, der var ham
fast-est i Ver-dem — Dtengenö Haar
blev hvidt, hans Stridt blev uiiks
ke, hans Hasndek famlende. — Es
tck 40 Aar bliver han frik Til
hvadf Til en Verdciy der feudte
bam til en levende Begkavelsel Tit
en Fribctx der er omqivet of Lan
sc og Voltcl Tit en Vetden, der for
40 Aar fide-n stempledc en ustyls
dig Mond fom Mordet
Jnspektsrrn traadte iokbavfei et
Stridt nasrmekr. Da han faa due
bitte Alver, der ptægede Fangens
Anstat, alt-rate han sit kyniske Smil
os laqde iia caand paa den gamle
Iqudg Stall-e
— Thomsom iagde han blidt,
det ck ikke mig, der ital dsmmr.
Hvis det, De figcr. er sandt, et det
en fokfastdolig Uket, der et began
imod Dem, iom aldrig kan gstes
god igm Jeg ved tun godt om Dem
fra den fskste Dag, De Iom under
min Stykelfr. Detfom De hat toll
Sandhed, da give Gut-, Dere- Op
kejsning maa komme ftr —
En Fangevogtet som hurtigt ind
i Bett-liest ,
-—Nk.-«596 er blrvcn mqu dadr
liqcte. Gan tauka ustandstscigt m
2962 Jagd-.- han. Doktoren figu
ot ban ikke hat ket lwngcs ist-n
— Kom, fagde Jnspcktstm ttl
Thomfon.
Ftyqtelige Skrig lsd qonnemev
am, da de skyndtc fis til Hast-itali
aidelinaen. Der kastede en Fange si
febervildt fkem oq tilbage pag sit
Leie, medens to Symptqu for
spgte at holde heim nede. Doktor-I
stod hiælpelss ved Süd-I af
— Jes san intet me M
—- M et des und dass M
te Just-M.
-vst«-s. ,
Wh- « its-Is—
sm· o- www Is«