Image provided by: University of Nebraska-Lincoln Libraries, Lincoln, NE
About Danskeren. (Neenah, Wis.) 1892-1920 | View Entire Issue (Jan. 29, 1913)
Okt, der befinckt Bot Guds Otd besmar evmdklkg, ! usi. 4u, s-. »Am og fe«— »Vi hat fundet- E Læs Affnittet Jus-J , LJI Ul Lin-I den. H J dette Affnit er dct forxrmsoist Menneskers For-hold til Frelfcrcm der msder os Andendagen sisr Toben-n Jena«-H ues Jesus-, og idet han set ham, pesk set hcm paa ham og siget nl to! of sine Tisciple, sont staat hosY hom: Se det Guds Lam! I De to Disciple folget Jesus-, og idet han mætker det, vendcr han sjg om og spsrger dem: »Hvad søgcr J eftet?« Jesus forstod, at de to Difciple note noget, og med sit Spørgcsp maal vil han rimeligvis hjælpe dem Eil at blive klar over den-g Sigm Ogiaa i vor Tid er der Mennes stet, fom stgeh saget noget ud over sig feil-, men det er uvist, om de er klar over, hvad de spger. De to Disciple et ikke straks rede til at spare paa Jefu Spsrgsmaal; i Siedet for at fvare direkte paa det, tetter de et andet Spsrgsmaal til hom: »Rabbi, hvor opholder du hig?« De spgte netnlig hom, og de infkede at ftifte nætmete Bestandt skab med ham; maaske ikke fammc Dag, men saa siden, vcd Lejlighed. Men Jesus fvarer saa irrt-bekom mende, indb1)dende: »Kommet og fert« Og Meningcn derwed Var sikkert den, at de skulde se ikke alone. hvor han boede, men nagst merk. Vi vil straks gøre opmcetksom paa noget has disse Tiscivle, der er værd at samle ov« vmrd at tagc med for Eammenlignings Stola De sogen de er itkc sig selr nok: de er ikke færdigc, Dis anfer ikkc sig selv for Mein-ex di giver ikke et løst Saat-: dcr irr Klip penatur. i dem, de Djl have fast Grund at bygge paa. Den ene af de to, som harte Do berens· Ord og fulgte Jesus, starr Evangeliftem var Andreas, Simon Petets Bruder Han siger isten hoc-m den anden var, men selve Fortielscn taler for, at det Var Johannes few De blev has Jesus den Dag. Dct var ved den tiende Time. Johannes hat mætket sig selve Motten-Met cfter jtdisk Munde at regne Dageni paa vilde det væte Kl. 4 Eftetmid-« dag: men der er dem, fom wettet st Johannes, som strivet for Hed uingektisme, fllset komerst Regnes wade, og iftlge denne vilde det M M. 10 Formiddag. Maasse W det Ord: »de blev has ham des Dach taler for det fidstr. Ren Udbyttet as Opholbet og W faar vi en Forestilling ist-, staat dg- heddet videre: »Den Ie Andreas) findet first sin Bro des Simon og siget til htm: Vi save fund-L Messiasf Baade dette, at Andreas spgerx og findet sin Bruder-, og at hani siget til hom: »Vi have fundet Wes-! sia3«, viser, at de hatv faaet Kla rsj hed over detes Ssgen, at deresl Sigm hat naaet sit Maul, vg qt de er blevne hiertegladel Jo, det er alle Tidet sandt: »Den, ! fein fsgeh han findes.« i Peter figes her saa intet videkes em, end at Frelferen, i det han ser Klippcnatuten i hont, kalder hanJ Kein-. . Filip —- det synes at vcete Jes! Ins seh-, der findet ham, og han Hier til hmm «F-lg mig!« » Ren det er vætd at lægge Meer h til, at der Weh han var fta Wa, Jahrg-As og Petets Bas Weu as Navnet Bethlai-H sc et WW ellet Fiskeby, og faaI ItsillpvelFistet fomdecmdre hJIvettFaldhatder nokvæket W mellem dem —- godt W spillek en stor Rol over een Ting, og det vat. at den, Moses og Profeterne havde strevet om, var noget godt, en godi Mand. l Filip spat-et roligtibegcjftret: »Kon: og sel« Sau ftulde Natha nacl nok blive overbcvift, mentc han. l Nathnnacl folget Opfer-dringen ogf kommen Da Jesus fet- Nathanaclj komme-, sigcr han: »Se, det ers sandclig en Jstaelit, i hvem ders ikke er Svig.« Dct var ikke med Nathanael som Incd saa mange, der gerne vil, at Menncfkene sial vide, hvor gode de cr. Han spørger som unt-selig og forbavfet: »He-other kender du mig? Jesus Tiger, at fsk Filip kaldtc hom, mens han var under Figeni trccet, faa han hom, og Nathanael udbryder: ,,Rabbi, du er Guds San du er Jstaels Konge.« Hvad Nathanacl havde haft for under Figentrcget, siges ikke: men det bat nok været noget i Smnllang med det, hcm figet, maafke en Btn om, at Mesfias snart maatte kom me. Men, hvowm alt et — Natha nael havde set og han var bleven ovetbevist; hcm hat-de nu fundet hom, som Filip faa begeistret taltc til ham am. Der et tre Ting, fom møder os i dette Assnit, tte Sing, som Johannes anbenbart vil fæste der-es Opmækkfomhed paa, fom han stri ver for — — 1. Korn og se! Det er jngen Stut felfe, det med Jesus-, som de miser saa høft ,,Det, vi have hort, dct sei have set med vote Live, det, vi fkuos de, og vore Hænder følte paa«, som ban skriver i sit for-sie Bkev. Sandelig: J eminent Betydnim et personligt VidncsbyrdL 2. Vi sandt! De fandt virkelia den, Gud vcd Fædrenc bavde lacht Werden —- Messias, Kristus, Zrcls feren! J. Det var søgende, ætlige Men rwfket, Mennesker, Tom vilde have Klippe-grund, guddommelig Sans bed, at bygge paa — det var fas dcmne Mennesker, der sandt Til en Ven. Hat jeg gjort, hvad ej jeg vidstr saatet dig, min gamle Veu — lad dig derfor ikke frifte til at saure mig igm Gerne vil jeg stride gaben uden Svig og Ramtespilz men tun ilet jeg bkuget M rammek tidt, hvor ej jeg vi1. Glem min Skyld oq ilet miu M; fsls din qode qamle SM. Kam mis un fom ftt i Mldt med dit frie, mäne Blit. Lad din Daer used diu Smui toue mig i Sjæteu iud, ist-ists Untiewa ikkeNusmeIBtodetfmd. Ladotcæklis Maiw fkemadiuwdstedms SM. MinerSkylden,wiuetM fothvaddekosstiltead. Eu Los-fang. j Mel-: Velkommen LætkeliL Nyvatt, iom Fugl i Lund opvaagnet as jin Mund, istemmec jeg en Lovfang til Guds Ost-; min hele Levetid, jeg ofre vil med Flid » til dis, du evig Lov og Pris stolz vcere. ; Hav Jesus Tak, fordi. « jeg fmeg pas den Sti, Z som frier mig fta Muthes og ftaä Baade. ! Hav Tak, fordi du Kred, J Dav Tak, fordi du ftted, ! hav Tat soc geriet- Ml Gmel ( O, Jesu- Ktistus un l til diq staat al min Ou, fmfwtvghetlisduiskwetl derbe-; ; nu elstet its bit Ort ; og sue-tu ved dit Bord og stude- det mit hinkam-is pag sahest-— Lebte-desme atdmmiustelstrmaud sit Los- i W ask-dem u ruhe. »von-kam Atti-W book-usw am- o- cum M Ic. Wer ital Danstheden II file heu? indcn For den formede danskc Kit kes Kredse hertillands. Naar vE ouervejrr Sagen lidt nøjere, bliver det fuz olligevcl ikke et Spothi mais-L »Im du ksr til Gavn fcr ozg og vor-: Vern. Past. Vetters-n Hu mm nt M danfke Ilngdom i Ast-c sit-,- M He take Tons-, tmar dcsn rai- tzlåu ri for det. the er d-t:« TilfasldeL men lwisz er Stolz-enc Fikfxrt Zer Børncncs. Dct umsow lo L 11 U. läg alt lcvende, bvis lsct et sundt, i Besiddclse as Sclvophol-; dessdtift At dvt danskc nationach Liv er skygeligt og vcd at d- stille; Even cr ssrst oq fremmrss Johanns-« nes Skold. Jeg trot, der et Mcninkp i, hvad Btyan engang sagdc: »Von-. set on til der-es Forwldre fom den«-Z Ideal og fokgudcr dem vaa en Mao dc, og Forældrene set Iigeledes paa Bat-neue med ftore Forhaobnimch om deres Fremtid. Enbvcr ocd bvor stor Jndflndclfe Forwldrenest Ekssomvel hat paa Bot-neue de Formldrene agtck og cerer det ajter og irre ogsaa Darm-me Naar vi tw der dansk Ungdom som ringmqttsr sit ModersmaaL faa ved vi China, bvor Hovedskylden Hager Der forekommet mig. at knangc DanstsAmerikanere, Priester indbei sattet, hat ligesom en Ide, at det er noget stott, viser met-e Opvakti bed og giver hsjere social Stilling at vckke amerikanlk: at saa Ungdomi men fslger eftet, det er ganfke na· tirligt. En Taktik-er i Jll. fod en gang i en Vorbei-sum og fagdm »F would give 1,0M Dollors if J was-M a Tane«. ch vil dog med dele at vedkommende ikke nod itisr "Rgtelfe hockte-n as Danflcrc ellcr Amerikonere pcm Nrnnd m siu Jndbildslbcd Ja, Storbcdsvanvid commer- til Udslag paa matng Maa «dck. J ..Danskeren« bar Ptcrftcr jslere Range givct den-s Pisa-liebre Tdtc Opfordting til at tilegne lig det sengt-like Zptog grundigt for at vastc Fi Stand til at bevare den danfi« Jamerikanske Ungdom luden fokEan1 jsundet. Jeg trot, den Frmnganqsti· ixnaade et ikke betriiqtsmcrssig. — Skal den dmtllsamerikanfke llnadom Jbevare de larakteristifke Takt der »i-: bersten-de inden for Ton sokencsdc Wisse- saa moa den eftcr min Mis -ning ogsaa bcvurc lin Nationalitet. ch hat lelv lagt Mastkc til, at in den for Metodiftfamsnndct, der or Jde danske og tyske Mktodiftet megct YMeke alvoklige og lamvittighedsfub sde end de amerikanske. Dei ameri kanske et iotn Regel met-e let og Gefild-ist Vidcte strioek Past. Pcdcrsem at der maa vist sie et MirakeL sont man ille hat set Magc til for nn lig, deriom den danske UngdonH i Amerika skal vix-re Beet-et afDanstsJ heben i sit Slægtled off. Oeri sum-» tykket jeg ikkr. Han taler ogfaa om, at de vil vist nceppe flasgte den danste Sprosde Rasmus Rast paa. iom det figes sm, at han tun-. de klare fig i nogle og halvtredsindgi tyve Sptog og det uden at glemme Modetsmaalet. Jeg fynes, der er Forskel paa eet Sprog og faa paa halvttedfindstyvr. Nei, der fordres ikke en faadan Rasthed paq de! Om taade, fom Rasmus Rast var i Be fibdelfe af. Jeg toter af Erim-ing da jeq et en Slesviger. og sta jeq var fem, indtil jeg blev femten Aar Sammel, blev det wite Sptog bogstqvelig talt hamret ind i Hu kommelfm Ja, hvor mange Slag ,,fyr das deutsche Vaterlanb«, hat vor uforstammede Degn derhjems me ikke staaet paa de flesvigfke Binderdrenges Nygfwcket, og vott Modeksmaal blev tuet ved euhvet Lejlighed· Om Smagen stod Deg nen sen Hjemmetyskch og begnndte, den danfke Von i Kirken met-J »Herr tre«, idet han ordentlig eint-! abede den tyske Dialekt ligeiom for! at minde os am, hvem der va Gerte i Landet. Dunst Undetvis-» ning nsd vi ikke undtagen i Reli aion, hvilken gaves bat-de paa« Daan og Tny Hvordcm sit vi lett Dansks Ja, det tommek af sig selv, nam- dek er Interesse (Jeg trot de dansie Nordstcsvigete holder me re paa dere- Nationalitet end an dre Danskerez det kommst vel af at den tyske Ørn hat staaet sin Mo i dem og vil tilintetgsre dem helt) Hvor oste forbavses man ille over de huriige Franskribt, der gncs of mange Nytommere i det engeli ske Sptog her i Land-et Er del Net og til vore Bang Gavn, at vi ft get at koste det hauste Spros, vort Moder-maul, til Side läg et nd slidt Mal-h der kastes pas Stam dyngeuf M. Newby apimmttede engm til at We Modersmaalet dansk og standimwisk Litteratur? Alle gamle danste Kætnesalmer o. i. v» alt vrages af mange Dunst Amckikanere sont om det var intet. Ovorfor lade Danfkhedcn ds stille lJcn og ikke vasrdsastte hvad der blev uivct osz sum Vuggcgavcl Jeg vil her gcntaga hvad den flcsvigsic Bunde Laurids Skau fagde i cu Tale paa Stamlinggsbankem »Er det numskc en Vildfarclfc af mig,« sagde han, »at mit Modersmaul hat nogen Rot ellcr Afte? Hvad Mo dersmaalct cgentlig cr. lwori dets Hellighed egentlig bestand det for nmar chg ilke til fnlde at gsre Rede for og beder de lasrdc Mcend om at udgrunde og set-klare os det. Mcn dct ved jeg, at naak nogen ringengter og forhaaner mit Mo dersmaaL faa er det for mig fom om do fothaanede og ringeagtede mine Forældre, mine Spstende, min bele Familie, fokhaanede mine Ven uck og Kummers-ich alle mine Pyg bskm hele Sognet, hele Nationen, med et Otd — sorhaanede alle dem, fom mit Hin-te hmnger ded, tbi det er Modus-nackt der knntter mig til dem alle; det er Moderss made-D der hat brogt deres Zenker og Fslelsek over til mig og mine over til dem; det et Nichtstuer-let dek bestandig Saat from og tilbagc mellem dem og mig med Glcedens cllcr Sorgens Budskab. som bringet det, der Rgger alletindekst, aller dybeft i del-es Sjæle, det bcdfte, det fandcste, det ægteste, de ein-, til miql og fra mig til dem. Som sagt,jeg bar ikke format-et at udgrunde bvvki Modersmoalets egentlige szen oaz Hellighcd bestem-, men det solcer jeg, at naar Horte-us Bad Inder til mig: ,Ær din Ruder og Modenj vaa drt du Ton leve lasngc i LainL dot!« da bat jeg lun slcst agtet pim Guts-S Lod. naat jeg ikle holdkkz min Fahrt-s Sei-der og min Alls-ders-I Maal hsjt i LEke". —- Past Weder s·(-n tolcr om den Jemkmfi. der flan til, naar et Folk schl holde lin Nai tionalitet i Live, book de lom i Ame rika et sptcdt til alle Sichr. Im lmt mødt manac Nordsnmtd oal Tusker-c samt Tom-ler- fom vntl født bot i Amer der tolle derei· Modersmaal udmærlct Min nur-Its Mal-o et fgdt her i London läg-kli des lyans Husnn Da hkndeik For-El dre, og baade del-ci- »(«·-s·sm m Jen: mmc fnoller not-ff alli1 moer lsu man skuldc nasftm tro, at de ksisr l i i f I kommen Hm sislcw Essxildbrcnkcksksxlsp Zundane seit- ith blsx x Zeus-»sp tcnm Gme misdxsskx se- Ein dcdts fom Bauer 1 H!·i.-i.i.«-s. Essxi c . cn Lcmts ind 1 Hagern-: Nimm-nd sin Sen i »- l« Nur-:- Aufs-risi Han fortlarrdis Trisxmin wo du rencstc Tansk Tojgcuis Biber-Nisus og Belmndlincg mrn lmr Dur oc. faa en Zlcssznjgct gjst ern-d en Instit Dame. Wilhelm Bock strcv Ums-m um den" Patriothstne, der Not lmxihis materielle Fordclcs for Lje Don kaldte den paa sin djcrrve Munde for FedcsvinssPntriotiömcy der saldt og steg med Flwikeprisetne Tor » intet uden Vlødagtigbed og Evas verwa, fom hindre-r vorc Vørn i at komme i Besiddolfe as Moden-Linna let. Der-es Fremtid fom mnekilansse Botgere et ligefaa lys mcd Moder-s maalet i Eje fom uden det. Der-for tan vi godt væke loyale mod Un cle Sam og kasmpe en Das under Stier-neues Flag, men vi vil me Dunste og leve som Fall Lad os Tom stotter- og elstee vort ModetsmaaL triftiq vedblive at beuge det i Die-nistet og vckke Jn teresie for vor Nation og vort el stede Fædteland. Lob es vcere i Be fiddelle as den Most, sein Post Wederer omtaler. oq ille We de Mennesteh som. am end de ikke fernster san bog viser den fttrste Ligegyldighed for, dete- Moder-s maal Vi ftret Livek i vort Skjold,s As Hier-tei- tckt umfattiz Dem ist-te vi srq Hebenold Og tagen Zweit-Ue Geo. Brot-seien Hans Iris-ed. Fasngfelsinspektøten faa op. da Nr. 2962 sjokkede ind i Vmelfct oa tsvende itaudsede veb bang Pult. — Noa, Thomtmh sagde han, er det Demf Ei soc-bildet Udtrvk bredte sia over Jungens Ansigt og hatt gis til Side, fmn otn hatt vilde give Plads til nogen bog ved sig. Da hau jagen ina, mnkede han Banden oq vendte sig rund Juspekitreu. —- Jeq talek til Dem, Monds faqde denn-. —- Ul wiss —- sc M Dem. W De me Den arbejckek Anker muckt. EVER Austicl bringet- Ist Arbejdo for ca l. H. c. TM wr. Og i othvekt Tilkkicle bringt-I- den sitt Eies- en kot tjemsate. 0111 komm-est plsjch sam, hat-vor og trocalcsk den« og om sammt-ten gsr den Vejuhojclo. boresr Zum-lex pulv pct Vsnd og oft-nistet Mak lsccsn. Eiter-» 08 Mute- sie-l disk bitte-, »Halte-, use Bmude og kutschte-s Lit- til Byea. Alt-Immer- mit-fes dest lett-It og Mit It e l H C Treu-tot Drin esmsslis lktstlnjkcslges sm- st en Traclok Ist-n mer til l·’onl-sl for onlinsk kanns-r motl 160 Arn-« csllcsr ins-»- tsk. at klet » m salidclig Masklne sa- simpeslt tmlngh It disk ilclze lcmsws hngu clige Falk til at omgaas Elen. Bn mediu- dis Olclnck » on l ll c let-case - Csullse Tksetcts Don-s Brgmtsslke last-te Ins-d det- ltrtkws us m nnd-n Multlns Wcl gelv at arlxsjdtsi Markt-w lngtsn » mon- kwlg til at Imago Forbedtingssr entl Co. rat-n etlhvet sowylugt ..Fokh(-klriag" mu bevlsc Ill. Viel-d kot clcsn antun-sc lntet tagt-s los- gis-ob Des-for lizbek man stost fass-n Risiko. muk man kjbek en l U c Tot-um blau swttek den Not i Aklicjde. skamlcsr ilssn blot Ilmindelig OpmwrksomhoC og den vil Inn-o bot-le for sig bringe km- den et- adslidh l II c Tau-ten laws i swrrelsek u 12, lö, 20. Lö, sc. IS, og 60 Heute-s Kraft-. )c sum hmgps ps- anmsm i Vaskkstcsdtst, i Msllen og f Ftbrikksth Pol-lang Kutalog o utiksklise Op Iysningtsr bot Dem ask-klomm Kancllssnde elle sktiv til lasen-Livius Ame-Iei- compsuy of Amen-les (1llo-t-,-i-c.sit(sl, chicsso U s A ( El« sEIcs UGERS KURSUS « l RELlGlON 06 DANsIc BECYNDBS DER s. FZZRVÄZ 1913. UCZNTLIC PKOCZÄM: MANDACL Bi«««lgtndium, elattsk END-g Litkcsmtur ng Uisturi·s. TlRSD.-W: Bibtklstudinm dansk Sprc.g« 1,itt.(«mtur sizz Histoer samt Fondme owr Kirkcshistunssn ONSILVL Bil)(s1studslsm. dansk Zins-sog Littisrutur »k- Historik Mmt Furt-Jsan »vor dsst Umris- «l"0-st«II-s«cit«-. TURSILVL Isibplgtu.,1itsn1, dansk Hirt-g, Littssrntur sog- Histori ststnt Nun-dru- uvpr ils-t. n)·«« "l"«-.-t.-nn»nt·s. Nil-HAVE Rihelstudjnn1. daxmäc Spuk-, Lin-Tatar os- lissturik Her tilbydsr sig en LisjlighissL til ist fkm udvidcst »k- msnupfriskist him- Kmnlsstntmr i pn Ist-U Ticl ne pntt isn tns--,:s-t s--r-l·-l«;.-k.1« Mit-Man Undcrvjsnjng 81.50, Kost og Værelse 8360 pr. llge. In(1n«-I(Jesls«-r »F ale sittslscwlss Oplysninxzisr Tuns visil Hisnwnsiplsts til LUTH ER c0LLEG E, KRANICH Wls. . Fast Tcm net-, iagde han ;:«cleigt, pksgcndc paa en Stol. Dr szmk must her 1a«nge, ittc sandt? i ---- Vcd Te hvor lasnge? « Quot- lasngek Jeg var en .Trcng, da xcg kam hccind, ligc Imldt 25 Aar, sagdc 2962, mode-us Jmu san paa iine wagte konkede imsndcn der ck mange Aar fide-! Lw Jnspckwkl - - J Vøgckne staat-, at De hat must her i 40 Aar-, fortfatte Jn smsftstm Mcd bsjet Oovcd niktede Range-L ( sp-- Og Der-es Navn er indskkevetl her sont Tbomson. » Fangen bsjcde fig opmaskksomt; lyttende frem. s -— Dei er rigtigt, et det ikkeh —- Jeg — fo, jeq tret not-l Tot hat varet fault-enge —- -- NH 2962 — et det. · Jnspektsten gibt-d ham hurttgt: —- De hat vætet en ekdemplarisk Sange, Thomsow Hvordan vildej De fynes om at sag Der-es FrihedK Gennem det tilgitrede Vindue fttsmmede qyldent Solllin og Fug lenet tidlige Motqeukvidrm En» ftor Flot Bskn stotmede ftyjendcl omkring Plænen udenfor Ferng slet Zangen san estettæntfomt ud.l —Jeq——detetfaalænge» Ifidm F I — Bilde De ikkc gerne igen iud i Verdru, vedblev Jnspcktsrem sog blive iom andre Mastd. T —- Som andre Metde I —- Kort sagt Thomfon, Bestand Eningsmyndighedetne hat paaGkund ins Dei-es gode Opfsrfel eftetgivet JDcm Dei-es Straf· De heb-ver ikce sat blive her lustigen-, end bei er mid Ivendigt for at tage Fangedtagten ias og trækte i Klasdey som jeg Fqu give Dem. Nr. 2962 vedblev at stitre nd as Vinduet web et fortætende, sams Fselsfuldt Blik i stse Dink, men hatt Torblcv tat-I. Jnspektsren bliebe fis ftem oq ritte ved hanö Hat-nd. —- Fokstaat De, hvad jeg Werk spurgte han. For-staat De, at De res lange Judespætkiug er til Ende, at Loveu erkürt-h at De tm hat fasset Der-s Forbrydelfe oq lau bli bebt-met over at se Dem goa. Te hat vcrtet en paalidelig Zange og jeg vil savne Dem, mcn — Tat, mumlcde Thomfom medens hqn gik mod Toren. Paa chkstelcn fmndsede han og vendte sig mod Jnspettørem Nr. 4696? ipumtc bou. —- Hvad ck der mrd hamP — Han et nicht daatlig i Dag. Jeg tror ists-, Jan lever lustige-. Scal icg gaa i Tag'-) —- Du godcfte Gut-, Mand! De meuet s-— — — — M jeg nu hat passe-: hand, siden han bcev sog· Han synes at holde af mig — at stole pag mig. Jeq sendet — — De vilde gerne blive og plejc ham til det sidste. — Ja, hviö jeg mau Jnspektsren tænktc lidt over det. —- Ja, jeg trot- ikke, der et no get i Vejen for det, sagt-e ban. Mcn jcg for-staat Dem ikke, Thom fon. Vi hat et halvt Dusin Mænd der kunde Lage Dere- Plads i Ho spitalet, og jeg ttoede, at De var glad over at faa Deres Frihed. Hat De flet inqeu Venner. Slcogt eller Ofeth — Eiter fykretyve Aar? —- the et Mennefke? — Da jeg havde vasket her et Aar, fagde Thomfon mcd b-jet Ho ved og i en sagte Tone, sont om han talte med fis felv, dsde min Kom. Et Aar senkte Bat-net Mo der og Faden-, Ssstte oq Vrtdke fulgte efter. Der et ikke en eneste tilbaqe. — Gan standsede pludfes lig og rette-de sig med et Sul: De Tign, jeg et fki og kan gaa ud i Bei-dont Odem til — til hvadf Jnspektstm iaa betegnende ud af Vindueh hvok Hunden stsjcde. — Friheden et MI, iagde hatt blat. — Jeg Mer tun dens Bitter hed, sparede Jungen. —- Hvis Ver-den blot kunde se Dem, Thomim udbtjd Jnspoktss ren, og hjre Dem, Hund-reden der Mart i Der-s Spor, vllde stand suldt i jzjnrncn lsftcde sovcdet oq fagde mcd en Stamm-, dir havde Lsn underlig Metalclaug: — De Wer-, at jcg cftcr 40 Aufs Fress selsliv maa gaa fri herfkal Dreik gcsn, der sum hekind, mede De Ivat et Born i Stole-, iotn hat fiddet inden for disfe Mute, medeus sTichn ljvirvlrdc forbi udenfor. som hat hakt Stuttetens Sttidt, naat lmn Hang paa Gang bragtc ham Nys om Tode-n, der tog hanö Ko ste, Var-n, Fokwldre og Sollt-ade, l-— Log alt dct fra ham, der var ham fast-est i Ver-dem — Dtengenö Haar blev hvidt, hans Stridt blev uiiks ke, hans Hasndek famlende. — Es tck 40 Aar bliver han frik Til hvadf Til en Verdciy der feudte bam til en levende Begkavelsel Tit en Fribctx der er omqivet of Lan sc og Voltcl Tit en Vetden, der for 40 Aar fide-n stempledc en ustyls dig Mond fom Mordet Jnspektsrrn traadte iokbavfei et Stridt nasrmekr. Da han faa due bitte Alver, der ptægede Fangens Anstat, alt-rate han sit kyniske Smil os laqde iia caand paa den gamle Iqudg Stall-e — Thomsom iagde han blidt, det ck ikke mig, der ital dsmmr. Hvis det, De figcr. er sandt, et det en fokfastdolig Uket, der et began imod Dem, iom aldrig kan gstes god igm Jeg ved tun godt om Dem fra den fskste Dag, De Iom under min Stykelfr. Detfom De hat toll Sandhed, da give Gut-, Dere- Op kejsning maa komme ftr — En Fangevogtet som hurtigt ind i Bett-liest , -—Nk.-«596 er blrvcn mqu dadr liqcte. Gan tauka ustandstscigt m 2962 Jagd-.- han. Doktoren figu ot ban ikke hat ket lwngcs ist-n — Kom, fagde Jnspcktstm ttl Thomfon. Ftyqtelige Skrig lsd qonnemev am, da de skyndtc fis til Hast-itali aidelinaen. Der kastede en Fange si febervildt fkem oq tilbage pag sit Leie, medens to Symptqu for spgte at holde heim nede. Doktor-I stod hiælpelss ved Süd-I af — Jes san intet me M —- M et des und dass M te Just-M. -vst«-s. , Wh- « its-Is— sm· o- www Is«