Øen OrrS Perle.
Es Fort-cis
af O. Beut-er ·Stowe.
(Fortsat-)
Knorka vcd Tr, at lnm ittc san visit-« spumtr
Frost-n Elia.
»Weil De vtsd jo dag. at der i Salntclmgcn imm,
at dc døde vendck ifkc tilbagr «
»Ja, dct san not vnsrc.« sporde Fristen Elle-, «mcsn
Salntebogrn ck iktc Ist-isten, ou im cr ikke fiktet paa,
at det passen-M og tnm niktedo med Horn-det, sont om bnn
vildr mithin-, at lnm not vidstc sum-, end linn vjlde nd
med.
Frn Kittkigc knssede sig nasrnmcs til lusnde ou
spukatp Incd ovcktroisk Gnicm om lnm twnkto paa noact
fasrliqt
»Ja, Fm Ihm-nnd im holder etlier iskc of at tale
nun, lnmd im lmr set, nnsn lnnid im qiordc det, vildc dct
nok viie sin, at im link set lind san man-solicit- Ting som
san nmnims andnsv Dis can tro, Frn Kittknm nt man
vanaer ikkc vcd san nmnkns Zweit-irr ou Dødslejcsr bande
Not oa an ndrn at oplcvc nmsrkclims Tinci Tot er
min Mvninn um do Drle.«
»Hm De now-n Eindc set et (85(·1!fwrd?«
»Im vil issr spare Insekten Ja cllrr Ncsj dort-il, unt-n
im sinkt-, at im link set nmnqr Ilinsrkcliqc Ting.«
Tor blcv tsn lillts Wanst-. Frn siittrims kørtc i iin
To on scm mequ nndiusrriq nd, og drt kunnte llr tjkfrr
nnsd en Jlmsrdiiilnsd. son! om dist linnde on lnsl Tot at
fortaslle
Amt qukavelse ou Daub.
Eontttte Alten dansede dett lille Mnm sont en
lille Fe ritttdt otit Geoer Pettttels Ante. Dretmett var
en velbmmet og lmitia glad lille For-, der spiile med
and äslmtetit ni Fett Peintels Mad. Eiter at de lmvde
svisl, lottt Markt itsettt nted alle sitte Stalle on laade
dettt int- lttnth Foddetr Hans store tttsrle Titte staune
de as Wiede, on ltan legede nted ltettde, sottt ottt ltatt ltelt
ltcwde qletttt Motten-Z Natdcslet
Mett da den itore Fantiliebiltel lom frettt til Atten
ottdtmtem og Mem satte sig stille Ited poa en Ztol ved
Siden as Vedsteittodeten, opssrte lmn siq ikke sont et
ltistettt Bam.
Hatt vilde absolut ille scrtte sitt tted ved Zidett of
Festen Vera. ,lwor meget detnte ettd beitreebte sitt for
ktt scm ltattt til det, og ltan stod on saa til ttteaet untr
bsdiqt, tnedettII Las-Minnen von-de, oq da Zangen be
qtntdte, bkait ltatt i Lotter, on de ltntde titriten ikle san
bunt til cn tie stille under Bannen
»Ist er ett sttkdig lille Werth saqde Festen Vero,
»vi: det set· jlle nd til, at ltoti er vant til at lage Del i
Attdaqtett,«
»Det er lmn manlle illey men netop dette lau viere
et Vud im Gud til osJ onl, at vi ital opdmge lmm sam
men med vor lille Mora,« laade Georg Pennel og droq
Trengen lien til fig.
»Im vil gerne lage heim, lwisz im tukde tro, im
var eqnet til at opdmae lmm,« inmede Fku PenneL »og
Mai-a lan san iaa iig en Lisqelmumemt lmad lmn trasns
get meaet til.«
»Ein-d veliinne heim-« lagde lian og lngde jin Haand
paa Trenqeniz morle ltkjller.
Zondaq Morgen opmndt los og stille over Hat-pes
well Bauten Hat-et var blanlt iom et Sveji. lwori
sang den klare Himmel med Flotte-, hoide Sinn-, og
Sen Ort med iine nimmeiarvede Stolze lwilede i Oa
vets Form lom en stor, stkcmlende Ædelsten i en lmuk
Jndsatninki Frei-en og Sandagsdvilen laa i Lasten
og ielv Fistretmsekne bslgede opad med den-L- nun-le
gksime Imqu oa lege hviilede til Volqu »Na-r stille
vasre itillel«
Dei var Sondag overalt langes Maine-s lmulle
Vkeddetr Der var iltc iom en ledeliq Dag, der aibrsd
de dagliqdagg System Denne puritanllc Fanden med
iskte Hvilcns Sud-ne og bidkog til at hellige Ojeunnene.
Den var et lmult Villede paa den taalmodiqe Ihcrkdigs
bed, kolige Orden og varme Slcrqtofslelle, paa den Ær
barhed og Zelvagtelse, der udmrerledc Pukitanekneg
Zancilieliv. Zandagen var for dein en høitidelig Pan
fe midt i Livets Kamp, oq de, der illc hade anndelig
Sand til at faa lldbytte as den, fil i den Fledlosnl)ed, de
solle, et Vevis paa deres cqen Tomlted
Georg Pennel iorkettede Momenandaqten med et
LIlniiqt, der smmlede as indre Sinsrliulted Han lmvde
vasret tidlia ude for at famle iine Tanlek ou var vendt
lijem oplnldt as Fred og Gliede Hatt laute-J, at den
Samt-Listen der lwilede over Jotd ou Han, sit et Stem
ninassuldt Udtml i de eitel-folgende Ord, Zalmisteu for
Aarlnmdkedek siden llkev ved Middellmvetg Kluft:
»Min Eitel! Lov Herren: Herre, min Gudl Tu er
laut-e stor, du lmk iisrt diq Majestast on Herlialted san
iisrer liu Los lom et Illeedebuih hau udbreder Hinilen
lom et Tell. Hatt lwaslvct iine Sale i Bande-ne; lmn
gar Eines-ne til lin Voam han vandrer paa Veikets Vin
ger. Han ladet Græs gko for Kvasget og Urter til
Mennellenes Tjenelte for at items-re Vtsd al Jokdm
Herr-eng check inasttes as Verde, Libanons Cedkc sum
han hat plantet·; der lwor Fuglene bygqer Nebe: Stor
kens Bo er pao Fykretrekerne. Hvok mange er dinc
Gewingeh Den-ei Du qjorde dem alle viseligem Jorden
er luld as dine Ejendomme.«
»Im Pmmsl,« Hemde Frost-n Vern, da Momrnmcs
dagtcn vor ondt, »jm tasnkksn at De oq Kot-minnt lmr
Last til at komme i Kirsc; jm ital nok blive bit-mun- oq
passe paa »Es-mem-, san Te skal ikke asnnstcs Dem Den
lille ihm-at fov urolim i Nat oa syntrs ikke nt imm
dct holt godt.«
»Er-i er ikkv iaa underliat, smllvld Baru, tin-n
bvor Vorn doq i Grunbvn alcsmmvk hurtigt,« inade
Fru PenneL
«Jq,« fagdc ist-ten Vera, ,,l)ustcr De, hvad der
staat i —-—?« Her blev hun aibrudt as et haft Sträu
der lsd inde fra Sancta-much Dot var en Meile-m
ting mellem et Vrsl og en Mien.
»Hm man der er i Veien7« udbksd hun oq lob
ins i Gewinnung-et
Der stod vor Fort-Maus unge Gelt med et fnapfet
subst, medens Werm'randt ned as han« Kinder-.
Dei var med stort Vesper lykkedes ham at aabne en
smxltobaksdaafe, os Imtidiq flsj Suustoballen ham
w i Me, Mund oq Hin-. Den ftlgende Seene ladet
IIM W. can steh vadstet oq ttrtet oI sik
Amt-, oq alt bitte samtnen med Mut-cis medfslqende
Grund blev til en hel lille Husstorm der ikke var mor
forn at vaste midt inde i.
»New, den Knægt tan not love Gavtyvitreger,« lag
de Futen Vera, da Staunen havde tagt sia lidt: »han
ladet-, sont han er hiemme hek.«'
..Det vil jea bar-bin lian ask-, det fasse Bam, og det
ital licm have Lov til,« iaade Fru Pennel niedlidende
»Don lmr hurtig faoet Lyit til at nnderspge Sa
qetne,« inade Pennel tned et overbasrende Sniil
»Men, Tante Vera, jea er ted af. at Te ital nnd
vwre Gndcitieneften i Daa,« innde Frn Pennel, da der
igen var bleven Ro.
»Brot- Dem nldrin om det,« sonde Frøkenen mun- .
tett, ,,ieg liar jo Vibelen oq kan selv fmme et Var Sal
Iner: tbi sinnt min Steimne itke er, lmnd den lmr vcrtet,
lnns ieg doa selv leede as den« Jea antager, at Ve
qmnelfen vil lsline tnndaiort efter Prasditen.«
»Tet vil den nol,« inade Frn Pennel
»Im ital jeg nol spme for, at Middaasnmden er
fasrdjkh nanr De lonnner lifeni,« sortsatte Fressen Beha,
,,vi san san alle non fmmnen ned til Venmvelfem nom
Vi lmr spist. Men der solder mia noqet ind: Hund vil
De doq tnlde den Zwan
»Ja, vi liar twnlt over det, nten ni ved det itfe
endnn,« sontede Frn Pennel
Runde De ille give lwn Knptninenszs Navn«.-«
»Halt link silkert allen-de et :linvn,« sagde slnptnjs
nen. »Kon- lnsr l)en. min Trenaf mobte hatt til Tren
aen. der legede liae ndenfor Inten.
Bat-net rnitede Pan Hovedet on qjorde ikce Mitte
til at flntte sin.
»Don lmr not slet itle lasrt at lude,« sande Kap
tainen on nit nd oq unle fast oIn Trennt-us sonnt-.
Var-net lod lmm tmstke fia ind, on Knmajnen leitede
lmni on pnn fine time on its-a de viltke slkøller til Side.
Trennt-n ftirrede Pan lmm ined de mørke Tini-, lmns
Lieber var fast fmnnienknebne, og lian var i det liele et
Villede paa dreimenqtig Trude
»Wind liedder du, min Drenq ?«
Te itore Eine blev ved at stitre
»Det er io onfna sandt, lmn kan jo flet ilke forfmn
u-:.,« inqde Pennel on lngde kcrrliqt fin Hannd von Tren
qensz Dom-n ,,Kittrige mener. nt lian er Spanier-, man
fle im Restindiem inen silleri ved vi det io ikle. Vi
innr vel nldrin lmnsI ann at vide.«
»Tet er vel sanken-J et eller andet katolil Navn,«
saqde Frølen Vera. »oq da linn nn er kommen til gode
Firisnny bar linn lmve et bibelsl Navn Det er en
qod Vqundelse.«
«Vi tan lalde lnnn Moses, sordi vi droq hakn vp
as Vandet,« sagde Pennel
»Ja-« saade Festen Vera, »i Vibelen er der da vg
soa altid noqet, der lan benqu ved enlmer Lejliqlted.«
Vornet var qledet ned sra Pennelg Kna- og stod
nn oq sna nlvorliqt von dein alle tre, medens de tolte.
Jngen tnnde sige, lmiltet LIncslaq i lmns Livsskwbne
dette vilde sste til, men det er silkert, at et sum-Idee
løst Vorn, der blev kostet i Land pcm en skennned Strand
lnnde aldrjg lnwe snndet et bedre Osent eller kcerliqere
Mennesler. «
»Vi nma nol as Eted til Kikte nn,« saqde Geom
Vennel on reiste sin.
Et Ztentast sm den onbne Der laa den komm til
le Baad, de stnlde seile i til Kiefe. Frn Pennel satte
sia i den ene Ende. Linn dannede et sinnkt Villede med
sit qlntstksane brnne Haar-, med Hatten sikst lmndet oq
med sine klare Tini-, der lnste as Kwrligbed oa Son
doqssred
Pennel njokde Seslet sast, og begqe Birnene stod
oq san dem sejle dort. En let Vrise fsrte dem lten over
Volum-Inn oq nd over Vandet lsd en Moraensalma som
Pennel istemte Her on der saa man lwide Eejl og
Bande. der alle steevnede Inod det sannne Maal Det
var et nndjnt, fredfnldt Billede
Da Frølen Veto var blenen ene, denn lnm et dnbt
Ent on nun sin til at lasse i Viblen snn blev nnidlers
nd snort sorsmrket ned, at der lsd ltsie Elriq sro Laden
Ten qode Festen lslp dernd. ou da lntn anbnede De
ren, san lnsn Drengen staa odpe tma Hølostet, ltvor lnm
raubte on strea ltøjlndt, medens den lille Moms Steig
lsd Inere dnsnwet nedesm Onn var qennetn et Dnl i
Hølostet soldet ned paa en Osnseredtn hvor en Høne var
ned at time, og Hauer-is Arriastnb onede Foruirkingeni
nieget lmj Grad. Den lille Mam, der ellersJ var san
bange for sine Klasdetx blev leitet on badet i Taum- on
drnppende as Æaqeblontnter. Hun var lteldicwiss
nstndt. da en Vnnte O- lmvde taget Ztødet as.
»Res, nn lmr jea atdrin lendte Maul-X saade Fes
ken Vera, dn lntn havde set, at den lille ntgen Etade
lnwde tunc-L »«1et er den en sorscerdeliu Knceut sen
bellaaek Ren VenneL lnsn ned jfle, ltnor ntenet lnnt vil
tonnne til at døje nted lmm. Hvordan lmr Xttnmten
doa scmet Mam ev eaa HølostetP Det er lcnmt over
Inin For-stand Det lille Fa- er aldrig for lonnnet saa
galt as Sted.«
Tut ljlltl Int- fan ists sintdt·1·lm usw-rathen no.
lmmt immer lnfns hause Ansiqk us Troh5, du lnm, offer
at slscumsi Uhr-disk imrns1mdshsdis, www-di- vcm nt sit-tu
hmn ind i ist morkt Nimm-« Oan satte siq scm ruft-Indi
ttl klIkodmsmu nt Tann- chis Eimdimixikamus fløi lustka
Mulurt Dettc imr tmer und hundosi Tanlmodigliod
kunde hast«-, km lnm aav lmm tst Var kruftims Ltwsnwsr.
Lille Mam, der lmndo qmsdt lusch Tjdwu snn nn, at drt
gis nd one-r lnsndtsss Drum, sum lnm kaldtc bunt, oq
lntn so’r lass ma Fressen Vom km flog til imsd bmms sicu
fman Eva-»der Trajan icon lnm Animus lusskuttonde
unt Trtanm, drog hanc tillmao oq san tkodsia pan dort-es
fasllocs Mut-standen
Froh-n Vom stod sum l(nnslaa(-t.
«Mcsn bar kmn da rent forheksct l)endts.« suqu
lmn somit-rot tlpi lnm bavdcs oldriq ftst noqet lianndc
bos den blich lillts Piav. »Men, Mam, kwrts lille Ma
m don!«
Mai-a lmvde imidlisrtid tmle med at tørrc Tan
rcrnc bort fra den vrcsde Dtcnqs Kindes-, oq hun reiste
sig m- paa Twernc og bsd ham sin lille, rødo Mund til
Kos·
»Stakkcls Drenq! Jnaen man slaa Mark-S Dreng,«
faqdc hun: »Man: elikrr Dronqenl« Hun sendte Fr
kenen et vredt Blik og fagde, idet bun truede ad hende
med Hunden:
»Gar: vix-L du er singt«
Drenqen faqde noqet uforstaaeligt Stiel-i til Maro
der imidtektid synies meget ticfreds med bang Ord, og
sbque tillastebe Frstenen kamplystne Mitte-.
Under disfe fuwivlede For-hold tænkte den gebe
Sie-l paa at faa et Wist Forliq i Stand. Cum gis
heu til W os- toq mic—sqqer,ifom hun bis be unse
Ort-ret- med noqle Ulsivsube Ord; -
Mai-a blev straks glad og lob hen til hende, men
Dkengen slog til Kugen og blev ved at se sorbitret pao
heade.
Mara tog Kogen op og ester mange Forsog sit
bun Dkengen til at smaqe paa den, og saa sejrede hans
Lyst til Lastkerier over bang krigslystne Forscetter.
san spiste og blev iorniildet, oq fort ester var de tre de
bedste Vennet as Bei-den. Fristen Vera, der liavde ret
tet sit Haar ou tkmet sin Kappe paa igen, beanndte at
tiente over Aarsnaen til den lille Krist.
Hvis lnin ikte lmvde sat siq til at lasse og snnge og
ladet Vørnene passe siq seit-, da vilde dette ikke vcere
stet. De folgende Timer beheldt lnin dein dersor lsos
sig oq viste dein Villederne i den store Bibel.
Summe Idequ Akten sainledes et stort Folge i
Kaptnin Kittriaeg lille Hieni. Frn Kittriqe viste sia ial
sin (S«)laiis. Hoftidelig og siikkende foreftillede hun alle
de sorgenkw Zlimtniime, sont savnedesss bei-.
Men det, soni oakte almindelig oq sand Deltaqelse,
var at se den lille nioderlose Dei-im komme ind med
Frn Pennel ved den ene Hoand og Mara ved den andert.
Gan blev dobt, oq den fieone Daabslmndlina min
dede scm levende om bin anden Daub, der fandt Sted
for tre Am- fiden Frn Pennel skjnlte sit timrevasdede
Ansiqt i sit Lonnnetortlasde, oq Mem-a Pennel: soc-nd
innern-, da lian førte Drenqen irem til Dann
Trenaen sandt sia i Cerenionien, selv nnt lian saa
liaade alvoklia oa fornndret nd, oa lidt ntaaltnodiat
tørrede lsan Daabcsvandet bort fra sin Pandch trak sig
tilbaae oa siinlte sia bag Frn Pennel.
Hans slore Ekønbed oa ndsordrende Mine oa Versen
ajorde lsain til Nenstand sor alles Blikke, da rundt om
lød lniiskende Deinem-Minnen
« »Pennel vil saa nuaet at aøre med den Knceat,«
lwiskede Kaumin Kittriae til Frøken Essa.
Im Kittriae saa advarende paa sin Mond for at
ininde lsani oin, at bendes Øje var over dani, oa ban
sank slratI lskn i alvorlia Tavssied
Astensolen foranldte Kirkeqaardens Vnste, da den
utendte Susinde blev sientet ned i den Grav, fra kwilken
lnin itle slnlde rejse sia, før Jorden somaatx Liaesom
det rødmende Oav i den Stand ikte viste sjerneste Spot
af det Zkib, det havde baaret, saaledess ndslettedes lser
nasaa lsnert Enor as liende .—.. selv Ins-I del-Bann lnin
liavde elsket saa øsnt.. -
Frn Kittriae sik doa endnn nteke nd as denne Ve
ainenlied Jkke blot navde den snndet Sted nassten
liae ndensor lsendes Tør oa den Inest aribende Begra
velse i de sidste tre Aar liavde fnndet Sted fra bendes
Hieni, nien nn slnlde lnin tilnied lsave Prassten til Te,
naar det lsele var endt.
J den Anlednina lsavde lnin natnrliavis taaet lsele
sit kinesiske Tescel frem. oa lnin lsavde bagt en Kaae da
Kike, for at lnin knnde lwlnilde sit No sont en dyatia
Hiigtnodet
Pisa-sten, den neliervaskdiae Dr. Tlsenplsilns Semell
var en lsøs, niasestastisk Zkikkelse nied et asnmalt Vir
sen oa i en meaet qacnnieldags Draat Gan var en
dnqtia da lseaanet Mand oa lsavde enaana vieret en
as de niest lovende Studente-· ved Harvard llninersitet:
bang-s Æmerriqlsed soc-te lsam doq knn til Prasstekaldet
i Hawswell Nect. det lsans Feder lsavde hast far.
For sine Siiqnesolk var lian baade Læae oa Saa
sører. Han lssaln dem vaa enhver Vis, da bans Dog
tiglsed som Lceae var nbestridt.
Han var naist, da naar man talte ined bani berom,
saade lsan, ban ikke vilde søre en Kninde ind til saa
rinae Knar.
Hang Jndteeater var oasaa knn aodt 700 Krone-r
ocn Aaret, men bang naiste Stifter sik dem til at slaa
til, og der-es Hsein var lselt lnsaaeliat
Prassten vari Vesiddelse as et tnrt Lnne og en
stirrk Saus sor det komiske Hans Søstety Frøken
Eniilie, tilbad oa benndrede sin Bruder-, da liendess sniaa
kvindeliae Ejendonnneliabeder sik bant til at sinile.
Ftøken Eniilie bavde vasret en snnik Piae, bvis
Unadomsss Noser ikke var belt salmede
»Im Kittriae,« saade Frøken Eniilie, da de sad
omkrina Tebordet, »Wer er den Trena doa sinnk, og
bvilken Naade, at lmn liar snndet et Hjem i en saadan
Familie«
»Im« flmnst Fru Kittrik1o. »mo« im forftaar iklch
lnmrltsdksis Marn Penntsl skal lonnms over dot. Lmn lau
im fasttc fiq i Nefvislt.« -
»Mo« Kcmtnjnon lviaslmsr limtm ou lmn lnn nok
bms Furcn i flmmnul Tisiler,« sime Froh-n Elln.
»Er-L or sltsmt, at hatt-:- Elnskit uldriq knn san Wart
nt vide on- linni.« side Ruan Cmiliu »u« nnnr lmu
blimsr stor. nil dlst mer triit for lmm, at lmn must-km
lmr Inder csllksr Mndtsr.«'
»Na-r viLJ ma. Zeiten at hun uldria vil kommt- til
nt Emnns sinv Fornsldnn Imnr lmn or i Benutle Ofen-N
sandi- Vmsithn
,,N(-i, mm dtst H· doki tst Tab at ntiins sit met
sit-m «
»Hei lnn onfnn vaer en lldfriolic-, san Immu
nmaslc m- lmnmet dort-im on ulnklksliq Zfasbms til cit
kirrliqt sit-m, lnmr lmn vil blims opdmxm til Flid oq
Nøisumlwd on i Horn-us Frvqt,« fnurodc Prasftmi
»Fr« Prnncl bad min spørqts Dom, lwnd vi fknlde
atm- mrd dvt fundnc 9lrinls(«tnnd,« faqdc Fru Kittriao
til Prassnsn ,,Ni tnsd illa om Ztmmcs or walks ellor knn
sillnsrsf Maasse san dot list til, nt nmn kan ndlindo
Trennt-nd .s(srkontft.«
»Juki lmm knu voka ou sum st. oa Fru Pvnitdls
Sim«
»Jo. tmsn Sandbcdon knn ifle skiulcss for Tren
aon, mmr lmn blivor vollkn,« faadcs Froka Etnilie, der
var tut-act nnsqasrria vfter at le Armbanndkst
»Der er dist,« inado Futen ou toq dcst from of en
Skusfe.
Dei var et fiwldcsnt Snsnkko. En arøn cmaillcret
Slana(s. der var tust befat med Stenc oa med Rubin-j
ne, snocdis siq omkrina Laufen, der daskkrde en bred
Haarfletninii Pan Armbaandet var brodcrct Vogstai
vorne D. M.
Frskcn Emilic laa et Glimt of Prwftrns Anfng
da ban befragtede Smykkct, oa bun lagdc Masrkc til
den Fabrik-solle der vifte sig i det. Han laa ud, lom
om ban gcnkendte det, men ban fattcdc sig hurtig og
sagt-et «Det er et fjældent Arbeits-Z men da Stenenes
Voerdi ikke er laa stor, er det bebst at gemme bet, til
Drengen bliver stor.« «
»M! De gemme beif« spurgte Fru Mge
Ptæsten.
»Nei, ieq vil helle-e tade. mkn Stster gemme dei
Kvm san Imme, vk man hie-M fortfatte Irr-sten, »et
leks komme-: Uns stu- klls Mal Sens, belud-n bat
du to M os- M Este-Wie W
nok en as dine Beundrere, s. Ess. W Brot-w
»Fo, lad nu være at drille mig, du vesd jo nok Es
Hektor-ne kun kommer sot din Styls-, Broder.«
De tre Kvinder havde endnu saa meget at tale ans
i sidste ØjebliL at Prassten med Magt maatte rive sitz
-«-sster med sig.
Fristen Emilie vejrede en Hemmelighed med Hensyu
til Armbaandet, og bun vilde opdaae den. Hun prsvei
de paa at lokke den ud as baut, da de kam hie-m, men
Bruder-en sorskansede sig bag en drømmende Ro, saa
alle lsendeszs smaa Kunstgreb var fornges. i
»Im sum-H, du saa med saa stor Interesse paa den
stakkelip Kvinde i Dag.«
»Hm! lsavde et tiltraekkende Ansigt,« svarede Prces
sten takt·
»Warte-de lnm nogen, du bar kendt?«
Dette Spørgsmaal maatte hun gentage, ag han
svarede omsiden »Ja. der er jo ikke saa saa Kvinder
med sort Haar og sorte Øjenbtym s. Ess. Fru Kittriges.«
»Men ljende linnede hun slet ikke.«
»Nei, det ajorde lnm ikke. Men nu er det Senges
tjd, Emjlie.«
»Hvorfor saa du saadan ud, da jeg viste dig Arm
lmandet«.-« spnrgtc Frøken Emilie, der nu tog fat med
det svcere Skyts.
,,.övordan saa jeg nd.« " " W Wäs
,,Dn saa baade sorbavset og sarstyrret ud.«
»Du hat en levende Jndbildingskraft,« svarede
Prassten roligt og gik til sit eget Værelse, saa Frøkenen
sit ikke den Sag unt-latet og hun vidste næppe, hvad
lmn skulde tro. .
Et godt Hieni. « "« « ·. ist«
Fru Pennel fik snart nok at gøre med Drengem
der var tin-net trodiig oq eaeiiraadig, oa liun stod ofte
aldeles liiaslpeløs onerfor den stridige lille Fyr. Drens
gen havde større Respekt for Geora PenneL og Morgen
on Aften, naar denne Var lijennne, gik det helt godt,
men lian var destmsrre borte liele Daaen, ja ofte flere
Tage ad Mannen Fru Pennel grublede ofte over,
linorior linn var niere bange for Drenqen, end lian var
for liende, slønt liini var baade ftørre oq stmrkere og
knnde tngte on revse liam.
Linn nilde gerne have ofret alt for Vørneiie og gi
net dein alt, tivad de vilde have, men linn følte, at dette
var en daarlia Otodhed oq ikke lod fig forene med det
Anfoar, lnni bande. Desiiden følte denne milde følsoms
ine Kninde sin EllabotoneT Fru Kittriges skarpe Øjne
iivile naa iiq. Hidtil liande lnin til Forfvar for sin
milde Lpdragelie knnnet anføre, at Mara var lige saa
artig som Solln, nien nu, da liun liavde faaet denne Ty
ran i Otiset knnde liun ikke leengere bruae dette.
Naar de to Nabokoner om Sandaaen iaa hinanden
i Kirkem surrte-J Frn Pennel, at Frn Kittrige maatte
kende liele den forløbne Uqu inange Rederlag. Hun
nidste seln, at linn liavde inaatte købe sig Fred med Hon
ninqkaner i Stedet for at tvinae den lille Fins. Han var
ofte tileven oppe til Kl. 9 oa liavde ogfaa boldt lille
Mara appe, saa lasnge han vilde. J Kirko fad hun
oa rystede for, at han fkulde lave Skandale. Nu var
det bedre, nien de føkste Gange havde Georg Pennel
niaattet brere liain ud af Kirken
Trodss alt dette var han en saa indtagende og mitn
ter lille For, at lian nasrmest blev fortcelet af alle, han
totn i Verørina med.
Der er to Zlags Mennester i Bei-den Den ene
Slags fnnesz stabt til at give, den anden til at modtage
Fru Pennel oa Mara liørte til de føtfte, Moses absolut
til de sidfte
Mara liavde sikkert aodt as liaan Selskab, da lians
overitrømniende Livszkraft tilførte hende noget af den
Støtte, linn trnsngte til. Oan var at ligne ved en sndlanfk
Plante, sont den asgnptisle Sol havde kaldt frein og som
kunde viere fundet blandt den aainle Nils Lotusblomstet
Den Inst-, nnllmarede lille Pige qliedede sig over hans
Selfkab og følte sig tiltrukken af hanc fom Naalen af
Magnetm.
Tot enge-lka Sproa last-to Trennt-n faa lntrtia, at
dot var tndasliah at man for bande- forsøat at laste- bam
dot, sclv um det ikkks Var nun-I Moder-Zucht Hatt blev
tvasr ua alvot«l·n1, mmr man Drum-dr- paa at ndsquc
lnnn um Fortidtsn cller om Moden-n, oa dn Pennels
helft nimm at lmn sknldc alt-umn- drttc Livszafsnit og ikke
mindoii andnI FaraIldnn nndaik man at berørc det. w«
Frksl«iswrtti-Ell11 un Vom fom den førfns Uae cfter
«L!c-aranulfksn oa nnd Hin-to as dereci Procsscjcrn og Sy
naalc fif han Inwst urdontliat Tøj, fna han i cht mind
snsi dkst nims kum til at liams un riatia annsrifansf Drum.
Undnr dem Arlnsjdo snatc do onsaa at sorlnsdrc lmns
Jndnt Te inntc at inn lnnn til at indsty at man ikkc
maa jaacs Rnaolwnci aj Akt-derm- ua Ist-nac- dortsgs Æa til
at lukns med, ua at man im maa sole nd Wa Onmst nnsd
lIllkl leknm Tom- sidms lnmdks lnm niun en Tag on
denn-d sat lnslks Onsct i Lin-or: tmici ikkxs Maptajn Attri
ais den Einst-middna lnwdr naer icsarpwrll Rock oq
nndcrmsjizs handts faart Lje paa dun, or dct ikfc aodt at
nidky lnmr do Var landcdcc
Lasfcrvn hat« laat Mk!"rkc- til, nt Pastor stlvcll af
Natur«-n var tin-act Iidf nnsddrlsmn Mcd hanc- Stifter
forlwldt disk sia modsat. Onn liamsnde en lillc slads
rondc Vnskp nnsdenss lnnl liancdts en dnb on stille VII-nd
Gan noldt paa. at lwigs man vildc bedan- ksn Hcmmeligs
lnsd, maattts inaon nidtn at man lmvde on faadam og da
ban nn lmvdc cu. søate ban at lcde Søfttsrens Nysgers
rialnsd paa Vildspor ollksr snartsrc at dyssc den i Søvnk
Da ban den Ast-In kom op paa sit Rast-elfe- kunde man
imidlksrtid let se, at han hade noaet paa Jsjcrth
J Siedet for at arm i Jena aabncde han en Pult
oa sad i flier Tinnsr oa lasftc de Vrcvc, der var i den.
Dcrpaa fkren ban·ct Vrrv og fyntes saa at werder
om ban fknlde sende det af Sted eller ej. Kostkontoret
i sakpswcll blev beftyret af en Mand, der vari Led
tog med alle Bvcns Scoddertaskety og Præsten vidste,
at naar ban scndte dette Brev af, vilde hele Byen Dagen
cftesr vide, at ban hade skrevet til Florida, og faa vilde
man sparae om, hvad det Brev vel indeholdt. ,,Det hat
inqen Has faadc han til sig Ielv, og detpaa gemte hem
Vrevet i Pulten og gik i Steng. Gan befluttede, at hatt
vilde folge den lille Drengs Skæbne, faa godt han kund-.
Og med denne Bestutning for Øie steq han en Oster
middag omtrent to Manneder efter Begravelfen i ils
Band og satte Kursen mod Wen Ott. Da hanc M
naaest Mer W Von alsds W
